---
title: Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom
date: 2017-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## For-Ord.
**F**ra Arilds Tid har Erfaring lært, at Vers og Riim var et herligt Middel til let og levende at indprænte Børn hvad man ønskede de skulde komme godt ihu alle deres Dage, og vore fromme Fædre brugte derfor heller ingenlunde deres Psalmer blot i Kirken, men ogsaa med særdeles Held i Skolen og i Husene. Vel findes der nu ogsaa i vor nyeste Psalme-Bog Endeel, der kan være godt til Skole-Brug, men hvem der har gjort Prøven, veed dog, at den gamle Psalme-Bog var langt bedre skikket dertil, deels fordi de historiske Sange, der ganske fattes i den Ny, falde Børnene lettest, og deels fordi det klarlig stadfæster sig i Børne-Kredsen, hvad vore berømte Digtere har eenstemmig dømt, at der er anderledes Liv og Aand i de Fleste af **Kingos** og Endeel af **Brorsons** Psalmer, end i dem fra Slutningen af forrige Aarhundrede.
En lille Samling af de bedste gamle, især bibelhistoriske Psalmer og aandelige Viser, var derfor et Savn, jeg med mange Andre følte og har nu stræbt nogenlunde at afhjælpe, men da dog slet ingen af de gamle Psalmer findes her aldeles uforandret, og adskillige nye Sange ere tilføiede, skylder jeg Læseren Regnskab for en Fremgangs-Maade, der ikke vil finde Alles Bifald.
Om jeg end ikke havde kjendt Endeel bibelhistoriske Sange af Pastor **Grundtvig,** der særdeles egnede sig til Skole-Brug, saa kunde jeg dog ikke staae i Forbindelse med saa bekjendt en YnderYnder, Y sat med forkert type i og saa heldig en Efterligner af de gamle Psalmer, uden for Alvor at raadføre mig med ham om den hensigtsmæssigste Fremgangs-Maade, og fandt da, det var hans afgjorte Overbeviisning, at de gamle Psalmer, ligesaavel til Skole- som til Kirke-Brug, burde meer eller mindre forandres. Saavel af Agtelse for hans Skjøn, som af den klare Indsigt, at mange Psalmer trængte til nænsom Forandring, besluttede jeg at følge Pastor **Grundtvigs** Raad, naar han selv vilde iværksætte Forandringen, og hvor deelte end Meningerne paa sine Steder kan være om, hvorvidt Forandringen er en Forbedring, vil dog vist alle de gamle Psalmers **yngre** Venner finde, at de i det Hele har vundet, og selv de **Ældste,** der naturligviis ofte vil foretrække det Gamle, vil vist allevegne spore den Nænsomhed, hvortil jeg har været Vidne.
De Psalmer og Sange af Pastor **Grundtvig,** som alt forhen var Publicum bekjendte, vil vist Enhver, som ynder Samlingen, gjerne see optagne i den, og de **Nye,**Nemlig No. 5. 7. 9. 36. 41. 49. 56. 60. 67, og hvad No. 7 angaaer, som er en af Davids Psalmer, vil jeg tillige for ulærde Læsere anmærke, at den ikke findes i den **hebraiske** Bibel, og derfor heller ikke i den **danske** Oversættelse, men derimod i de **Halvfjerdsindstyves græske** Oversættelse. der tildeels ere forfattede ved denne Leilighed, har jeg da Grund til at haabe det Samme om.
Idet jeg derfor vedkjender mig den Overbeviisning, at **Jesus Christus** er i Gaar og i Dag den Samme, og at altsaa den gode Gjerning i Hans Menighed maa fuldføres af og i den samme **Aand,** som har begyndt den, vedkjender jeg mig tillige den, at alle **Former** og **Skikkelser,** som ere Tidernes Værk, maae omskifte og vexle med demem, for at kunne levende besjæles af Herrens Aand og bidrage til den Forvandling fra mindre til større Klarhed, som skal være Christi MenighedsMenig heds herlige Lodd, og hvem der om begge Dele er enig med mig, vil vist ogsaa finde Samlingen efter Evne valgt og indrettet derefter, som er Alt hvad jeg i denne Henseende fornuftigviis kan ønske eller vente. De, der enten vil have en **ny Christendom,** eller holde stivt paa en gammel Form, der i mine Øine er forældet, har jeg ikke stræbt at tækkes, og maa da ei heller sørge over at mishage, og naar Man udelukkende holder fast ved den kirkelige Eenhed, som det giver, at have **een Herre, een Tro, een Daab, een Gud og een Aand,** da har Man unægtelig **Apostolisk** Medhold.
Til Slutning er det mit inderlige Ønske, at denne lille Bog især maatte tækkes de Smaae, og under Guds Velsignelse bidrage til at indprænte dem Livets Ord og Fredens Evangelium **blidelig, yndelig og uforglemmelig!!**
Regentsen i November, 1832. **L. C. Hagen.**
## Indhold.
*Skabelsen.*Skabelsen.No.1.Opal den Ting, som Gud har gjort.*(H. A. Brorson.)*—2.Den Luft, hvori vi gaae.*(H. A. Brorson.)*Patriarcherne.—3.**Kain**pløied' rask i Vaar.*(N. F. S. Grundtvig.)*Syndfloden.—4.Naar Natudvælder.*(N. F. S. Grundtvig.)*Abraham.—5.**Abraham**sad iMamre Lund.*(N. F. S. Grundtvig.)*DavidogGoliath.—6.Goliathdrog fraGath.*(H. A. Brorson.)*DavidsSeirs-Sang.—7.Mellem Brødre kaldt den Lille.*(N. F. S. Grundtvig.)*KongManasse.—8.Er der Nogen, som vil see.*(H. A. Brorson.)*Israel i Udlændigheden.—9.VedBabylonsFloder.*(N. F. S. Grundtvig.)**Jesu fødsel.*No.10.Opglædes Alle, glædes nu.*(Th. Kingo.)*—11.Fryd Dig i Guds Behag.*(Th. Kingo.)*—12.Et Barn er født iBethlehem. (ubekjendt Forfatter.)—13.Her komme dine arme Smaae.*(H. A. Brorson.)*—14.SødeJesu,DavidsRod.*(Th. Kingo.)*—15.I denne søde Jule-Tid.*(H. A. Brorson.)*—16.Den yndigste Rose er funden.*(H. A. Brorson.)*—17.Velkommen igjen Guds Engle smaae.*(N. F. S. Grundtvig.)*De hellige tre Konger.—18.Deilig er den Himmel blaa.*(N. F. S. Grundtvig.)*Simeon.—19.Et helligt Liv, en salig Død.*(H. A. Brorson.)*Jesus, som Barn iTemplet.—20.Hvor stor er dog den Glæde.*(Th. Kingo.)*JesuDaab.—21.Mig lyster nu at træde.*(Th. Kingo.)*Jesuspaa Havet.—22.Hvad er det for en Snekke.*(Th. Kingo.)*JesuIndtog iJerusalem.—23.Fryd Dig, DuChristiBrud. (ubekjendt Forfatter.)Den hellige Nadveres Indstiftelse.No.24.Fra Herrens egen Mund og Ord.*(Th. Kingo.)*JesuLovsang.—25.Hører til, I høie Himle.*(Th. Kingo.)*Jesusi Urtegaarden.—26.OverKedronJesustræder.*(Th. Kingo.)*JesusforAnnasogCaiphas.—27.Længe haver Satan spundet.*(Th. Kingo.)*PedersFald.—28.Ingen Høihed, ingen Ære.*(Th. Kingo.)*Pottemagerens Ager.—29.Pengene, somJudasslængte.*(Th. Kingo.)*JesusforPilatus.—30.Jesus, som skal Verden dømme.*(Th. Kingo.)*Jesusdømmes.—31.Rettens Spiirdet er nu brækket.*(Th. Kingo.)*Jesusyv Ord paa Korset.—32.Gak underJesuKors at staae.*(Th. Kingo.)**Jesu Opstandelse.*—33.I DødenJesusblunded'.*(S. Jonæsøn.)*—34.Som den gyldne Sol frembryder.*(Th. Kingo.)*—35.OpSjæl, bryd Søvnen af.*(Th. Kingo.)*—36.Tag det sorte Kors fra Graven.*(N. F. S. Grundtvig.)*—37.Jesuslever, Graven brast.*(Nordahl Brun.)*Vandringen tilEmaus.No.38.Hvor lifligt er det dog at gaae.*(Th. Kingo.)*JesuHimmelfart.—39.Min Sjæl og Aand opmuntre dig.*(Th. Kingo.)*—40.Lovog Tak og evig Ære.*(Th. Kingo.)*—41.Vai nu Dannebrog paa Voven.*(N. F. S. Grundtvig.)*—42.Drag,Jesu, mig.*(H. A. Brorson.)**Den Hellig-Aands Udgydelse og Virkninger.*—43.Nu rinder op vor Pindse-Fest.*(Th. Kingo.)*—44.Oprundet er vor Pindse-Fest.*(N. F. S. Grundtvig.)*—45.Den signede Dag med Fryd vi seer. (ubekjendt Forfatter.)—46.Klar op, du Sky paa Øien-Bryn.*(N. F. S. Grundtvig.)*—47.Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind.*(Th. Kingo.)*—48.Gud Hellig-Aand, i Tro os lær. (ubekjendt Forfatter.)Daabs-Pagten.—49.Vi troe, som vi ved Daaben svoer.*(N. F. S. Grundtvig.)*Hjerte-Sukefter Altergang.—50.OJesu, sødeJesu, Dig.*(Th. Kingo.)*Christendommen i enHoved-Sum.—51.Frygt, mit Barn, den sande Gud. (ubekjendt Forfatter.)Den christne Tro.No.52.Jeg er saa underfuld en Magt.*(N F. S. Grundtvig.)*Stephanus, Martyr.—53.SødeJesu, Julens Fyrste.*(Th. Kingo.)*KammersvendenfraMorland.—54.Der sad en Svend iBlaamændsLand.*(N. F. S. GrundtvigGrnndtvig.)*Kirken aabnes for Hedningerne.—55.Vær trøstig,Zion,JesuBrud.*(Th. Kingo.)*StokmestereniPhilippi.—56.Nattenskrider, Dagen gryer.*(N. F. S. Grundtvig.)*JesuIndtog iNorden.—57.Glæd Dig,Zion, glæd Dig Jord.*(B. S. Ingemann.)*Morten Luther.—58.IWittenbergiSachsen-Land.*(N. F. S. Grundtvig.)*—59.Som den gyldne Soel udbryder.*(N. F. S. Grundtvig.)*KirkensKlage-Maal.—60.O, havde jeg Vinger og var jeg en Fugl.*(N. F. S. Grundtvig.)*Kirkens Trøst.No.61.Stille, stille,ZionsDøttre smaae.*(N. F. S. Grundtvig.)*Kirke-Ordet.—62.**Guds Kirke**er saa fast en Borg.*(N. F. S. Grundtvig.)*Tillæg.Morgen-Suk.—63.Nat, Søvn, ogSlumog Seng farvel.*(Th. Kingo.)*Aften-Suk.—64.Dagen nu sin Afsked tager.*(Th. Kingo.)*Bøn før Maaltidet.—65.VorDisk og Duger alt bered.*(Th. Kingo.)*Bøn efter Maaltidet.—66.Hav Tak, o Gud, vor Skabermand.*(Th. Kingo.)*De Levendes Land.—67.**O, deilige Land.***(N. F. S. Grundtvig.)*Hjerte-Suk.—68.Søde Gud, din Engle-Skare.*(N. F. S. Grundtvig.)*## *Skabelsen.*
# No. 1.
**Mel.** Fader vor udi Himmerig.
**O**pal den Ting, som Gud har gjort,Hans Herlighed at prise!Det Mindste, Han har skabt, er stort,OgkankauHans Magt bevise.Gik alle Konger frem paa RadI deres Magt og Vælde,De mægted' dog ei mindste BladAt sætte paa en Nælde.Ja, alle Engles store Kraft,Som Himmel-Scepter føre,Har ingen Tid den Evne havtDet mindste Støv at gjøre.Det mindste Græs jeg undres paaI Skove og i Dale,Hvor skulde jeg den Viisdom faae,Om det kun ret at tale!Hvadvil jeg da begynde, naarJeglidet gjennemkiger,Hvor mange Folk, der gik og gaaerI alle Verdens Riger!Hvad skal jeg sige, naar jeg seer,At alle Skove vrimle,De mangeFugle-Sving, der skeerOp under Herrens Himle!Hvad skal jeg sige, naar jeg gaaerBlandt Blomsterne i Enge,Naar Fugle-Sangen sammenslaaerSom tusind' Harpe-Strænge!Hvad skal jeg sige, naar mit SindIHavets dybe GrundeKun dog saa lidt kankigeind,Og seer saa mangeMunde!Hvad skal jeg sige, naar jeg vil,Saa høit jeg kan,opkige,Og vende alle Tanker tilDetblankeSolens Rige!Hvad skal jeg sige, naar jeg seer,Hvor Stjerne-Flokken blinker,Hvor mildt enhver imod mig leerOg op til Himlen vinker!Hvad skal jeg sige, naar jeg opTil Gud i Aanden farer,Og seer den store Kjæmpe-TropAf blide Engle-Skarer!Hvad skal jeg sige? — Mine OrdVil ikke meget sige:O Gud, hvor er Din Viisdom stor,Din Godhed, Kraft ogRige!O,priserGud paa denne Jord,Hver, som har Sands og Tunge,Ogal den Deel, i Himlen boer,Vor SkabersLovskal sjunge!O,stemmeralle Folk paa JordMed Fryde-Toner sammen:Halleluja, vor Gud er stor!Og Himlensvare: Amen!# No. 2.
**Mel.** Fryd Dig, Du Christi Brud.
**D**en Luft, hvori vi gaae,Den Jord, vi trine paa,Den Muur af Hav og Bække,Det stjernepynted'DækkeBlev fyldt med Godt og GlædeTilAdamsHerresæde.Da saae man Jordens LandUdi sinJomfrustand;Da saae man intet Andet,Paa Landet og i Vandet,Paa Klipper og i Dale,End skjønneBrude-Sale.Men, hvor varAdamda!Hvor skulde komme fraDen Herretil sit Rige,Og Thronen at bestige,Hvo skal den Rigdom raade,Det var den store Gaade!Hvor var den Herre, hvor!Der laae et Stykke Jord,En Haandfuld Sand GudkaldteTil Riget at forvalte,Et Støv-Gran fik den ÆreAl VerdensSpiirat bære.Saaer det Guds Maneer,Naar man kun Mangel seer,Da veed Han Raad at finde,Langt overalle Sinde,Ja, der en Redning henter,Hvor man det mindst forventer.Ei Solens Glands, ei Guld,Men kun et Stykke MuldHan tager og det venderI Sine Almagts-Hænder,Strax er en Bolig færdig,Den store Mester værdig.Saa blæser Gud derpaa,Det kan saa vel forslaae,Livs-Aanden er Hans egen,Thibli'r Han ei forlegen,Hans Aande er Hans Stempel,GiørStøvettil Guds Tempel!Her staaer daAdamnuMed Gud i Sjæl ogHu!Hvorhen hans Øiekiger,Saa seer han sine Riger,Al Jorden til sinPleie,Og Himlen til sin Eie.Saasnart et Dyr han saae,Strax kunde han forstaaeDets Art, Natur og Evne,Og det derefternævne,Han kundegjennemkigeNaturens hele Rige.Han ledte eiomGuld,ISkiødaf Vand og Muld,Han fandt, med Aandens Sands,I Barmen Himmel-Glands,Den var ham meer aleneEnd Guld og Ædel-Stene!Vor Herres Magt ogPriisDet var hansParadiis,HansLeie, Gang ogSædeVar fuld af Fred og Glæde,Han havde, kort at sige,Paa Jord et Himmerige.O Gud,saaAdamgikPaa Jord, med Engle-Blik,Nu gaae vi anderledes,Saa Jorden maattekjedesVort syndig'Støvat bære,At huse og atnære.Men, Gud skee Lov ogPriis,Et bedreParadiis,End det, som blev fordærvet,OsJesusharforhvervet,En Himmel uden Fare:O, gid vi der kun vare!## Patriarcherne.
# No. 3.
****K**ain**pløied' rask i Vaar,Tænkte paa det Næste,**Abel**gik og vogted' Faar,Tænkte paa det Bedste!Begge, takkende i HøstGud for Vinter-Føde,Offrede med Lovsangs-RøstHver sin Første-Grøde!**Kain**offrede sin Neeg,**Abel**Dægge-Lammet,**Kains**Tak var Tunge-Leeg,**Abels**Hjerte flammed'!Herren saae af Himlen ned,Straalen kyssed' Lammet,Kain blegned' harm og vred,Skulde rød sig skammet!**Kain! Kain!**sagde Gud,Hvi den mørke Mine?Synd i Mørke ruges ud,Dages brat til Pine!Avind banker, vogt dig vel!Er hun først derinde,Hun er Dronning, du er Træl,Faaer det bedsk at finde!**Abel**gik og vogted' Faar,Skued' Solen dale,**Kain**gav ham Bane-SaarUnder Venne-Tale!**Kain! Kain!**sagde Gud,Hvor er nu din Broder,Du gik med paa Marken ud:Sønnen af din Moder?Skarnet svared': ei veed jeg,Derpaa tør jeg sværge,Hvorhen Abel drog sin Vei,Var og ei hans Værge!**Løgner!**sagde Herren god,Udaad har du øvet,Raaber ei din Broders BlodLydt til mig fra Støvet!Bandsat være Jorden nu,For hun drak det Dyre!Bandsat, fremfor Jorden, du,Fuleste Uhyre!Hvor du pløier, Klinte groeMeer end Byg og Hvede!Trindt paa Jord om Sjæle-RoDu forgjæves lede!Huh! det brænder mig som IldHvinede den Fule,Fare maa jeg fra Dig vild,Hvor jeg mig kan skjule!Uden Anger, uden Bod,**Kain**gik til Grunde,Flygtende fra Gud til**Nod;**Han var af den Onde!**Abel**slumrer sødt i Løn,Gud ei glemmer Sine,Haabets Lund er immer-grøn,Der er ingen Pine!Ei uddøer den Godes Æt,Maa end tit den bløde,Adam fik af Gud, i**Seth,**Broder til den Døde!Ukrudt yngler mest paa Jord,Modnes først og falder:**Kains**Slægt blev stærk og stor,Stakket blev dens Alder!Kain bygde sig en Stad,Stort det skulde være,Gjorde sig med Stene glad,Mured' paa sin Ære!Verdens Børn kan Verden bedstFøre sig til Nytte;**Seth,**paa Jord en fremmed Gjæst,Nøi'des med en Hytte!**Lamech**var en**Kains**Søn,Tog sig Koner tvende,Gav vel Fader Morder-Løn,Sang derom behænde!Dræbte Ord han dødning-bleegLæmped' efter Klangen,Sønnen læmped' Strænge-Leeg,Efter Dødning-Sangen!Spille-Manden**Jubal**hed,**Tubal**med sin HammerBlev den første Vaaben-Smed,Tændte Krigens Flammer!Broder-Par i Herre-Færd,Nemt at ihukomme!Om Jer sjunge Spyd og Sværd,Kvæde Luur og Tromme!Ikke saa om Sæd af**Seth,**Folk i Fugle-Sale,Om den stille Hyrde-ÆtSjunge Nattergale!Stolte Ting ei den opfandt,Stævned' efter Evne,Ydmyghed dog Æren vandt**Kvindens Sæd**at nævne!Fremmed for al Høiheds-LeegDen Guds Børne-Stamme,I sit mindste Skud dog steegDid, hvor Stjerner bramme!Yngst i Ætten**Enoch**blev,Smagte dog ei Døden,Livets Lyst ham sødt henrev,Mindst fik han af Møden!Himmelkjær han gik paa Jord,God for Herrens Øie,Drog saa op i Fugle-Spor,Til Ham i det Høie.Brustne Øine læges bratI de grønne Sale,Derfor sødt om Sommer-NatSjunge Nattergale!## Synd-Floden.
# No. 4.
**N**aar Nat udvælder,Fra sorten Sky,Og Maanen kvælder,Til Morgen-Gry,Mens Gode blunde,Har travlt de Onde,For Lyset skye!Da voxer VingenPaa al Udyd!“Nu seer mig Ingen,”Det er dens Fryd,Den har i MørkeSin Rod og Styrke,Sit Skryll og Skryd.Dog, i det HøieDer boer en Drot,Med aabent ØieFor Ondt og Godt,Og Lys, til Lykke,Er uden SkyggeI Herrens Slot!Han saae fra HimlenMed Lynilds-Blik,Paa Kjæmpe-Vrimlen,Med Kains-Skik:Trods Jordens Herre,Fra Ondt til VærreDe fremad gik!Da falske KvinderFor Diser gik,Med Rosen-Kinder,Og Tjørne-Blik,Med runde Lemmer,Og klingre Stemmer,Og Skjøge-Nik!De TryllerinderFra Kains By,Som Sole blinderDe Hyrder blye,Hvor de indtage,Kun Domme-DageFor Støvet grye!Fra Gude-Sønner,Som ei sig bør,Da lyde BønnerTil Trolde-Mø'r,Da Jetter fødes,Og Jorden ødes,Og Fromhed døer!Fra Hytten stigerEt Kjæmpe-Kuld,Som efterhigerKun Glands af Muld,Gjør Bjerg af Dale,Og tækker SaleMed røden Guld!Med Niddings-Værker,Mod Gud og Ret,De Mindes-MærkerSig reise tæt,Som bedst de mægte,De Kuld uægteAf Gude-Æt!Men**Han**deroppe,Hvis Skamler staaePaa Bjerge-ToppeOg Skyer graae,Han høres sværge:Brat over BjergeSkal Bølger gaae!Omsonst for DøveKun Ordet spaaer,Dog vil Jeg tøveI hundred' Aar,Og grandt dernedeOm Anger lede,Til Timen slaaer!Men, Kjæmper bolde!Hvad end I tro'r,Ei har til TroldeJeg skabt Min Jord,Da, dybt begravet,Den steeg af Havet,Alt paa Mit Ord!Jeg før den sænker,Med Blomst og Træ,Fuldlavt da bænkerJeg Folk og Fæ,Kun Faa besinde,Hvor Fugle findeDa Kvist og Læ!Dog, hør, du Gæve,Min**Enochs**Søn!Vil høit du svæveMed Mig i Løn,Bygg lavt ved Bølge,Til dig med Følge,Mens Bøg er grøn!Ja, skil med EggeNu Træ fra Bark,Og bygg en Snekke,Og kald den**Ark,**Og digt den nøie,Til rask at pløieMin Vinter-Mark!Mens Kjæmper bukke,Og Folk uddøe,Mens Bjerge dukkeI dyben Sø,Paa Stjerne-StrømmeSkal**Arken**svømme,Som Verdens-Øe!Naar Jorden hærges,Fra Øst til Vest,Med dig skal bjergesFuldmangen Gjæst,Fra Bjerg' og Dale,I Bølge-Sale,Paa Havets Hest!De Kjæmper trygge,Med spodske Smiil,See**Noah**byggeSin**Ark**med Iil,Blandt Færreds-SnekkerEn sær Tre-Dækker,I Kjæmpe-Stiil!Fuldbreed som Hvalen,Men længer dog,(Trehundred' Alen)Det var den Kaag,Med Dør paa Boven,Med Glugg foroven,Paa Kiste-Laag!Ei længer tøveI Skov, paa Mark,Nu Lam og Løve,Men gaae til ArkMed Kvæg og Hjorte,Hvor ei mon skortePaa Straa og Bark!Med Nattergale,Som aldrig før,Med Spurv og Svale,Fra Hald i Nør,Sig Ørne sanke,Med Neb de bankePaa Arke-Dør!De randt saa fage,Med Travlhed stor,De Løbe-Dage,Til selv ombordGik**Enochs**Frænde,Med Sønner trende:Farvel nu Jord!De Kjæmper trygge,Trods Heltens Iil,Blev ved at byggeI Bjerge-Stiil,Mens Møer mildeHoldt Bryllups-GildeMed spodske Smiil!Seer I, histoppe,Nu seiler hanPaa Fjelde-Toppe,Den fromme Mand!Da ruller Torden,Da revner Jorden,Med Brag paa Stand!Nu Himlens SluserOplades brat,Og Havet bruserI bælgmørk Nat,Og Roser blegne,Og Kjæmper segne,Med Suk fuldmat!Snart over Vandet,I Morgen-Gry,Der sees ei Andet,End kulsort Sky,Og Kjæmpe-Kroppe,Og Klippe-Toppe,Og**Noahs**By!Synd-Floden levnerEi Plet af Land,I Sky nu stævnerDen vilde Strand,Ad steile Stræder,Paa Klippe-Kjæder,Som over Sand!**Saa**leged' HvalenMed Klipper graae,At femten Alen**De**under laae,Som høiest gro'de,Og nødigst lodeSig overgaae!Vel mødt, i Strande,Her over Sky;**Saa**stærke VandeDa kvad paa Ny;I firti Døgne,Og alle søgne,De blev saa krye!De Smaa-Fisk glade,Ved Sky fuldtæt,Da hævned' SkadePaa Maagers Æt,Ja fik i Tale,Trods høie Sale,Selv Ørne let!Da Orme-Hæren,Med Kuld paa Kuld,Var stolt af ÆrenAt boe i Muld,Da holdt de Gilde,Saa høit de vilde,Da fik de Huld!Sig Kæmper høie,I Konge-Dyb,Da maatte bøieFor Madik-Tyv!Da kunde fare,Trods Hjort og Hare,Det mindste Kryb!Dog, under Dække,En Verden trygBar**Noahs**SnekkePaa Bølgens Rygg,Med Kæmpe-Gange,Og bedre SangeEnd Surr af Mygg!**Der**otte Sjæle,Trods Bølge-Brag,Med Mund og Mæle,Sad under TagAf Rør fuldgode,Som randt af RodeDen**sjette**Dag!Ja, Borg hin prude,Skjøndt bygt fuldsnart,Som Gud gav RudeAf Speil-Glas klart,Og ingenlundeLod gaae tilgrunde,Var vel forvart!Af**Muld**kun bygget,Den er dog bold,Staaer overskyggetAf Herre-Skjold,Er væn til SkuePaa Blomster-Tue,Fra Old til Old!Med Seier-Værket,Som evig gaaer,Bag**Planke-Værket,**Den stod et Aar,Som Støv for Dommen,Paa Afgrunds-Flommen,Med bange Kaar!Trods brede SkyggerFra Mørkheds Land,Den Borgs Indbygger,Paa vilden Strand,I Glands dog sidder,Med Fugle-KvidderOm Konge-Stand!For Drot ham kjender,Trods bange Kaar,Dog Ørn som Ænder,Og Ulv som Faar,Mens Natter-GalenI Skygge-SalenHans Liv-Vers slaaer!Og Gud forglemmer,Paa Bølgen blaa,Ei Lærke-Stemmer,Ei Spurven graa,End sige Muldet,Hvor Himmel-GuldetI Grube laae!Nei,**Han**som stilled'I Mand paa FodSit eget Billed'Med Kjød og Blod,Drot af Guds Naade,Han vilde raadePaa Vaanden Bod!Hør, Vinden suserNu Dag og Nat,Og Himlens SluserSig lukke brat,For Væld franeden,For BundløshedenEr Pind og sat!Sig Bølgen kaster,Og segner mat,Stor-Vragets MasterNu dages brat,Og Arken strander,Og Verden landerPaa**Ararat!**Sin Glugg oplader,Med stille Sind,Den Folke-Fader,Paa Fjelde-Tind,Vil Sandhed vide,Slet ikke lidePaa Hjerne-Spind!Val-Ravnen, skaaretFor Tunge-Baand,Har Drotten kaaret,Og sat paa Haand:Vær snar paa VingeMig Bud at bringe,Om Jord har Vaand!Sin Herre svigerDog sorten Ravn,Med Flid undvigerHan Glugg og Stavn,Rødsokket gyngerPaa Aadsel-DyngerHan uden Savn!Da randt i SindeDen Drot saa prud,End var derindeDet bedsteBudBnd;Mod HimmelbuenDa svang sig DuenAf Gluggen ud!Snart favned' ArkenDen Fugl saa spag,Som savned' Marken,Med Træ og Tag,Paa Bjerge-ToppeOg Liig at hoppe,Var ei dens Sag!En Uge lænterDen Drot saa prud,Og sikkert venterHan bedre Bud,Med Turtel-Duen,Som svang mod BuenAf Glugg sig ud!For Fugl i LundeOg Mand i Bur,Eens ingenlundeGaae Soel og Uhr,Saa Dag for DueVar kort paa Tue,Men lang i Skuur!Med Aften-Svalen,I Soelbjergs-Lag,Til Bølge-Salen,Med Gopher-Tag,Kom dog fra Lunde,Med Nyt i Munde,Den lange Dag!Luk op foroven!Her er et Brev,Som Gud i SkovenOm Vaaren skrev,Af Kæmpe-BogenTil ham i KaagenEt Blad jeg rev!**Saa**Aften-RødenI Arke-StadOm Efter-GrødenUdraabte glad,Da Fugl fra LundeMed Mai i MundePaa Gluggen sad!Oliven-BladetFra grønne Lund,I Aande-BadetAf Due-Mund,Paa speilkar Skive!Hvem kan beskriveDen Aften-Stund!!## Abraham.
# No. 5.
****A**braham**sad iMamre Lund,Han var enHyrde-Konning,Salvet af Gud med egen Mund,OgSarahed hans Dronning.Riig paa Kameler, Kjør og Faar,Det var den Drot med Ære,Gammel derhos,snart hundred' Aar:Og, hvis skal det saa være!Gud havde sagt:**“Jeg sandelig****Vil i Din Æt velsigne****Menneskens Kjøn paa Jorderig!”**Og, Løgn kan Ham eiligne!**Abraham**sukked' dog i Løn:“Til Graven brat vi stunder,Føder migSaranu en Søn,Det er et stort Vidunder!”Dagen var heed, menHerrens VenSad svalt i Ege-Skygge;Hisset da kom tre Vandrings-Mænd,At ønske ham til Lykke!Gjæstmild erogdenHyrde-Drot,Vil Reisen dem forsøde,Byder dem til sit grønne Slot,At hvile sigaf Møde!**Herren**det var med Engle to,Delod sig det behage,Hyrden at gjæste,som var tro,OgJordens Brød at smage.**Herren**da siger til sin Ven,Alt somHan bryder Brødet:**“Naar om et Aar vi sees igjen,****Har Sara Søn paa Skjødet!”****Sara**hun stod bag Dør og loe,Saafaldt det hendefremmedtfremmed;**Abraham**togdet Ord med Tro,Hans Haab ham ei beskiæmmed'!Ordet udgik af Kongens Mund,Somhaver Alt at raade,**Abraham**sad iMamre Lund,Med Sønnen af Guds Naade!## David og Goliath.
# No. 6.
**G**oliathDrog fraGath,For paaSaulat lægge Skat,Stamped' modFjeld og Flod,Med sin alenlange Fod.To Mand høi,FiredrøiOp paaSochoTop han fløi.Skjoldet var,Som han bar,Synes mig, Kameel forsvar.Hantog paa:“O! I SmaaeBedre bag jer Stude laae,End gaae her,I Gevæhr,De Philisters Helt saa nær.Har I Lyst,Mod i Bryst,Til at voveKæmpe-Dyst?Hid en Mand,At vi kanTrækkes om hverandres Land!To Gang' treUger, see!Har Idrukket nu min Spee!SauloghverI hans HærRyster jo, som Løv paa Træ'r!Seer Du vel,Isra-el,Du er de PhilistersTræl!”Træl!Davidkom,Saae sig om:“Hvad vil denne store Vom!Tør du DrotBruge SpotMod denHerre Zebaoth?Trods dinBram,Jettegram,Jeg dig snart vil gjøre tam!Ravne-Trop,Æd du opDenne Guds-BespottersKrop!”Krop!Kjæmpen vredOm sig bed,Fraaden flød i Skjægget ned:“Er jeg eenGnave-Been,Mensdu bruger Stok ogSteen!”Steen!Davidbad:“Herre, ladDet nu lykkes!” Dermed gladGjør et hvastSlynge-Kast, —Stenen sad i Panden fast!Kjæmpen faldt,Slaget gjaldt,Som en Million varkvalt!JorderigRørte sigVed GudsFolkesFryde-Skrig:Seer du vel,StolteHell:**Med os er Immanuel!!**## Davids Seiers-Sang
# (Efter den 151de Dav. Ps.)
# No. 7.
**M**ellem Brødre kaldt den Lille,Og derhjemme yngst af Aar,Vandrede i Vang jeg stille,Vogtede min Faders Faar!Pønsende jeg gik og snitted',Fingernem, med Lyst til Sang,Paa enStrænge-Leegjeg hitted':Harpesærmed Orgel-Klang!Til min Herre i det HøieHvem mon haver det fortalt?Skjult er Intet for Hans Øie,MenHans Øre mærker Alt!Engelen, som Han udsendte,Tog mig fra min Faders Faar,Salved' mig til Stort at vente:Krone-Guldi Kongens Gaard!Var de smukke, var de høie,Brødrene til Pogenkræng,Naade fandt dog for Guds ØieKun den lille Hyrde-Dreng!Siden voved' jeg at mødeJettenbaade lang og breed,Han ved sine Guder dødeBanded' mig i Helved' ned!Sværdet af hans egen SkedeTrak jeg dog og fældte ham,Livet mistede den Lede,Israelafstrøg sin Skam!## Kong Manasse.
# No. 8.
**Mel.** Rind nu op i Jesu Navn.
**E**r der Nogen, som vil seeAlle Synders Røver-Kule,Alle Lysters Slange-Hule,Fordumsine Tiders Vee,Som dog blev et evigt MindeOm Guds søde Naade-Favn,O, da er jeg her at finde,Jeg,Manasseer mit Navn.Har man udi noget Land,Gjennem hele Verdens Rige,Vidstom saadan Enat sige,Saadan en forhærdet Mand!Hedninger, som Gud har drevetFra mitFolkesAnsigt bort,Aldrig har saa ilde levet,SomManassehaver gjort.Staale-hærdetvar mitMod,Kunde mig i Hjertet fryde,Naar jeg saae min Stad at flydeAf uskyldigt Mande-Blod;Alle Grændser,Maal og MaadeMine Synder overgik,Tænkernu, jeg fik dog Naade,Jeg,Manasse, Naade fik!Hvadmin Faderkasted' henAf den AfgudBaalimsHøie,Bygde jeg for hver Mands ØieMod vor Herre op igjen,Gik i SatansBaand og Lænke,Under VredenssvareDom,Hvordan kan I troe og tænke,AtManassedogundkom?Derjeg kom i megen Nød,Derjeg sad iBaand og Lænke,Da begyndte jeg at tænkePaa mit Liv og paa min Død,Da Samvittighedenkrysted'Hjertet med sin Kæmpe-Haand,Saa det knust mig laae i Brystet,Ynket afnedslagneAand.Hvad jeg daforAngest led,Det er meer end jeg kan sige;Gud skee Lov i Himmerige,Som min Jammer ene veed,Som mig rev med Hænder stærkeUd af Døds ogMishaabsFavn,Og sin Naades Kjende-MærkeSatte paaManasseNavn!Ingentænkenu, fordiJeg har fundet HimlensYnde,Atpaa Naade man kan synde,Og for Straffen dog gaae fri;Hvo Guds Naade vil misbrugeTil at synde frækt og trygt,HamvistSvælgetskal opsluge,SomindskjødManasseFrygt!Hvo der af mig lære vil,Lære Naaden høit at skatte,Lære Naaden ret at fatte,Mens derender Naade til;Sukke, bede, raabe, skrigeOm Guds Naade ret at faae,Gjøre Vold paa Himmerige,Som da jeg i Støvet laae!O, hvor er vor Gud dog mild!Ei til Trodsighed at taale,Dertilhar Han Lynets StraaleOgen evig Lue-Ild;Men, vil Nogen sig omvende,Faaer han Naadevistog sandt,Naade, uden Maal og Ende,Naade, somManassefandt.Derfor vil jeg raabe udMod de fire Verdens Hjørner:O, I Folk, somGud fortørner,Saadan sød og naadig Gud,Vender om, at Han kan viseEder Naadens søde Favn,Vender om, at I kan priseMedManasseHerrens Navn!## Israel i Udlændigheden.
# (Efter den 137te Davids Psalme .)
# No. 9.
**V**edBabylonsFloderVi sørgende sad,Og græd for vor Moder,Den hellige Stad,Lod Harperne hænge,MedspringendeStrænge,I Pilenes Top!Damaned' forSangeOsKæmpermed Flid,Som tog os til Fange,Og førte os hid,Med Gammen og GlædeDe bad os at kvædeJerusalemsSang!Ak, hvad skal vi sjunge!Kan, Herre, Din SangFaae Tone paa TungeI Fjendernes Vang!Udlændigheds DageTil Suk og til KlageKun røre vort Sind!O, kunde jeg glemme,Jerusalem, dig,Min Høire sig glemme,Henvisnepaa mig!Og, mens jeg dig mindes,OZion, der findesKun Sorg i min Sang!Ja, hvad skal jeg kvæde,Og komme ihu!Min høieste Glæde,OZion, er du!Vil Andet jeg sjunge,Da voxer min TungeTil Ganen mig fast!Du huske, o Herre,JerusalemsDag!Da Ondt gjordes værreTil Edoms Behag!Da lød det: ojevner!Osletter! olevnerEi Steen over Støv!OBabylonsDaatter,MedkvidefuldtKaar,Den Tanke miggotter:DinTimedenslaaer!Du undgaaer det ikke,Den Skaal at uddrikke,Du skjænked' for os!## *Jesu Födsel*
# No. 10.
**Mel.** Kommer til mig sagde Guds Søn.
**O**p,glædesAlle,glædesnu,Med FrydopfylderSind ogHu,I Herren, Eders Glæde!ThiJesusHan er nu saa nærOg vil, fordi Han har os kjær,Udi vort Kjød Sig klæde!Bort Sorg ogkrænkei meer vort Sind!Guds Glæde lukke vi nu ind,At vi kanJesumfavneMed Bøn og Hjertens Tak og Tro,IHannemskal vort Haab og RoSin Glæde aldrig savne!Din Fred, o Gud, som overgaaerAlt det, som Sind ogSandsformaaer,Vort Sind og HjertevaereIChristo Jesu, at vi maaeEn hellig Jule-Glæde faae,Somvinde kan og vare!# No. 11.
**Mel.** Fryd dig, du Christi Brud.
Fryd digi GudsBehag,Paa denne Jule-Dag,Al Verdens Folk og Skare!Gud vilde aabenbareSin Søn, vor Jule-Glæde,Af Glæde maae vi græde!ISpaadomtaled' Gud,Ved mange Sende-Bud,Om Trøsteren i Nøden,Om Frelseren fra Døden,Nu er Han her tilstede,O hellig' Jule-Glæde!Kunbilledligbekjendt,Igamle Testament,Nu er Han født ogbaaret,Nu kommerGylden-Aaret,Guds Søn i Barne-Klæde,O hellig' Jule-Glæde!O minImmanuel,Oplys mit Sind og Sjæl,Jeg kantil Krybbengange,Med Nyn paa Engle-Sange,DinLovmed LystudkvædeFor denne Jule-Glæde!# No. 12.
Egen Melodie.
Et Barn er født iBethlehemBetlehem,Bethlehem;Thi glæde sig Jerusalem!Halleluja, Halleluja!En fattig Jomfru sad i Løn,Sad i Løn,Og fødte Himlens Konge-Søn!Halleluja, Halleluja!Han lagdes i et Krybbe-Rum,Krybbe-Rum,Guds Engle sang med Fryd derom!Halleluja, Halleluja!Og Østens Vise offred' der,Offred' derGuld, Røgelse og Myrrha skjær!Halleluja, Halleluja!Forvunden er nu al vor Nød,Al vor Nød,Os er idag en Frelser fød!Halleluja, Halleluja!Guds kjære Børn vi blev paa Ny,Blev paa Ny,Skal holde Juul i Himmel-By!Halleluja, Halleluja!Paa Stjerne-Tæpper lyse-blaae,Lyse-blaae,Skal glade vi til Kirke gaae!Halleluja, Halleluja!Guds Engle der os lære brat,Lære brat,At synge, som de sang i Nat!Halleluja, Halleluja!Da vorde Engle vi som de,Vi som de,Gud-Faders Ansigt skal vi see!Halleluja, Halleluja!Lovsynge Ham til evig Tid,Evig Tid,For Frelser bold og Broder blid!Halleluja, Halleluja!# No. 13.
**Mel.** Jesu søde Ihukommelse.
Her komme Dine arme Smaae,OJesu! i Din Stald at gaae;Oplys Enhver i Sjæl og Sind,At finde Veien til Dig ind!Vi løbe Dig med Sang imod,Ogkysse Støvetfor Din Fod,O salig' Stund, o klare Nat,Da Du blev født, vor Sjæle-Skat!Velkommen fra Din Himmel-SalTil denne VerdensGræde-Dal,Hvor man Dig intet Andet bød,EndStald og Krybbe,Kors og Død!Ak,Jesus, ak! hvor gaaer det til,At dog saa FaabetænkevilDensynderligeKjærlighed,Der drog Dig til vor Jammer ned!O, drag os Smaae dog til Dig hen,Vor søde, fromme Sjæle-Ven!At Hver af os saa inderligI Troen maa omfavne Dig!Lad Verden ei med al sin MagtOs rokke fra vorDaabes Pagt,Men giv, at al vor Længsel maaTil Dig, til Dig alene staae!Saa skal det skee, at vi engangMed Helgen-Sind og Fryde-Sang,I Himlens sødeParadiis,Skal prise Dig paa Engle-Viis!Her staae vi nu i Flok og Rad,Som Blomster smaae, med Knop og Blad;O hjælp, at Kreds og Ring vi maaeI Himlen om Din Throne slaae!# No. 14.
**Mel.** Mit Barn, frygt den sande Gud.
Søde Jesu, Davids Rod!Kæmpestærk og barnegod!Høvding stor i Engle-Hjem,Barnefødt i Bethlehem!Du, som giver Nyaar bedst,Kom herind og vær vor Gjæst,Gjør en liflig Jule-Fest!# No. 15.
**Mel.** Et lidet Barn saa lysteligt.
I dennesødeJule-TidTørmansig ret fornøie,Og bruge al sinKunstog Flid,Guds Naade atophøie;Ved Ham, som er i Krybben lagt,Vi hjertelig, af al vor Magt,Os glæde vil og fryde:Din Lovskal høres, Frelsermand,Saa vidt og bredt i Verdens Land,At Bjerg og Dal gjenlyde!Du liden Søn afGuddoms-Rod,Fuld-underligtatsige,For Dine Fjenders Skyld forlodDitsødeHimmerige;Det var Dig svart at tænke paa,At Verden skuldeundergaae,Det skar Dig i Dit Hjerte,Af saadan Hjertens-KjærlighedDu kom til os paa Jorden ned,At lindre al vor Smerte!Vor Tak vi vil frembære da,Endskjøndt den er kun ringe,Hosjanna ogHallelujaSkal allevegne klinge;Guds Ark er kommen i vorLeir,Thisjunge vi med Fryd om Seir,Mens Hjertet sig kan røre,Vi sjunge om den dybe Fred,SaaHelvede skal rystevedVor Jule-Sang at høre!Gud er nu ikke længer vred,Det kan vi deraf vide,At Han har sendt sin Søn herned,For Verdens Synd at lide;Det vordevidt og bredt bekjendt,At Gud for os sin Søn har sendtTil Jammer,VeeogVaade;Hvo vilde nu ei være fro,Og lade al sin Sorg beroePaaJesusødeNaade!Som Natten aldrig er saa sort,Den jofor Solen svinder,Saafarer al min Kummer bort,Naar jeg mig ret besinder,At Gud saa hjertens-inderligAf Evighed har elsket mig,Og er min Brodervorden;Jeg aldrig glemmer disse Ord,Som klingede i Engle-Chor:**Nu er der Fred paa Jorden!**Og blandesendmin Fryde-SangMed Graad og dybe Sukke,Saa skal dogKorsetshaarde TvangMig aldrig Munden lukke!Naar Hjertet sidder mest beklemt,Da bliver FrydensHarpestemt,At den kan bedre klinge,Ogknuste Hjerterføle bedst,At Julens store Fryde-FestHar Lægedom at bringe!Halleluja, vor Strid er endt,Hvo vilde mere klage!Hvo vilde mere gaaebespændtI disse Fryde-Dage!Syng høit i Sky, Guds Kirke-Flok:Halleluja, nu har jeg nok,Den Lyst er uden Lige!Halleluja,Halleluja!Guds Søn er min, jeg gaaer herfraMed Ham til Himmerige!# No. 16.
**Mel.** Med Sorgen og Klagen, hold Maade.
Den yndigste Rose er funden,Blandt stiveste Torneoprunden,VorJesus, den deiligstePode,Blandt syndige Mennesker gro'de.Alt sidenvi tabte den ÆreGuds Billedes Frugterat bære,Var Verden forvildet og øde,I Synd var vi aandelig døde.Da lod Guden Rose opskyde,OgSædenomsider frembryde,At rense og lifligforsødeVor Væxtesfordærvede Grøde.Saa blomstrer Guds Kirke med Ære,Og yndige Frugter kan bære,ThiJesusdens Grøde opliver,Og Sødme i Safterne giver.Al Verden nu burde sig fryde,Med Psalmer mangfoldig udbryde,Men Mangen har aldrigfornummen,At Rosen i Verden er kommen!Forhærdede Tidsel-Gemytter,Saa stive som Torne ogStøtter!Hvi holde I Eder saa rankeI Stoltheds fordærvede Tanke!O,søgerdelavlændteSteder,Der smile de barnlige Glæder!Der faae I Guds-Barnet i Tale,Thi Roserne voxe i Dale!NuJesu! Duimmerskal væreMit Smykke, min Rose, min Ære,Du ganske mit Hjerte indtager,DinSødhedjeg finder og smager!Min Rose mig smykker og pryder,Min Rose mig glæder og fryder,De giftige Lyster den døder,OgKorsetsaa lifligforsøder!LadVerdenmig altingbetage,Lad Tornene rive og nage,Lad Hjertet kunbugne og briste,Min Rose jeg aldrig vil miste!# No. 17.
**Mel.** Den signede Dag med Fryd vi seer.
Velkommen igjen Guds Engle smaae,Fra høie Himmel-Sale,Med deilige Solskins-Klæder paa,I Jordens Skygge-Dale:Trods klingrende Frost, godt Aar I spaaeFor Fugl og Sæd i Dvale!Vel mødt, under Sky, paa Kirke-Sti,Paa Snee, ved Midnats-Tide,Udbære vor Juul ei nænder I,Derpaa tør vi vel lide,O, ganger dog ei vor Dør forbi,Os volder ei den Kvide!Vor Hytte er lav, og saa vor Dør,Kun Armod er derinde,Men gjæstet I har en Hytte før,Det drages vi til Minde;Er Kruset af Leer og Kagen tør,Deri sig Engle finde!Med venlige Øine himmelblaae,I Vugger og i Senge,Vi Puslinger har i hver en Vraa,Som Blomster groe i Enge;O, synger for dem som Lærker slaae,Som hørt de har ei længe!Saa drømme de sødt om**Bethlehem,**Og er det end forblummet,De drømme dog Sandt om Barnets Hjem,Som laae i Krybbe-Rummet,De drømme: de lege Juul med dem,Hvis Sang de har fornummet!Da vaagne de mildt i Morgen-Gry,Og tælle meer ei Timer,Da høre vi Psalmen, som paa NySig ret med Hjertet rimer,Da klinger det sødt i høien Sky,Naar Jule-Klokken kimer!Da vandre Guds Engle op og ned,Paa Psalmens Tone-Stige,Da byder vor Herre selv Guds FredTil dem den efterhige;Da aabner sig Himlens Borge-Led,Da kommer ret Guds Rige!O, maatte vi kun den Glæde see,Før vore Øine lukkes,Da skal, som en Barne-Moders Vee,Vor Smerte sødt bortvugges!Vor Fader i Himlen, lad det skee!Lad Jule-Sorgen slukkes!## De hellige tre Konger.
# No. 18.
Deilig er den Himmel blaa,Lyst det er at see derpaa,Hvor de gyldne Stjerner blinke,Hvor de smile, hvor de vinke,Os fra Jorden op til sig!Kommer Smaae, og hører til!Jeg for Eder sjunge vilOm saa lys og mild en Stjerne,Jeg det veed, I høre gjerne:Himlen hører Eder til!Det var midt i Jule-Nat,Hver en Stjerne glimted' mat,Men med Eet der blev at skueEn saa klar paa Himlens Bue,Som en liden Stjerne-Soel.Langt herfra i ØsterlandStod en gammel Stjerne-Mand,Saae fra Taarnet vist paa Himlen,Saae det Lys i Stjerne-Vrimlen,Blev i Sind saa barneglad.Naar den Stjerne, lys og blid,Sig lod see ved Midnats-Tid,Var det Sagn fra gamle Dage,At en Konge uden MageSkulde fødes paa vor Jord.Derfor blev i ØsterlandNu saa glad den gamle Mand;Thi han vilde dog saa gjerneSee den lyse Konge-Stjerne,Før han lagdes i sin Grav.Han gik til sin Konges Slot,Kongen kjendte ham saa godt,Hørte og med Hjertens-Glæde,At det Lys var nu tilstede,Hvorom gamle Spaadom lød.Han med Søn og StjernemandFlux uddrog af Østerland,For den Konge at oplede,For den Konge at tilbede,Som var født i samme Stund.Klare Stjerne ledte demLige til Jerusalem;Kongens Slot de gik at finde,Der var vel en Konge inde,Men ei den de ledte om.Klare Stjerne hasted' frem,Ledte dem til Bethlehem,Over Hytten lav og lilleStod saa pludselig den stille,Straalede saa lyst og mildt.Glade udi Sjæl og SindGinge de i Hytten ind,Der var ingen Konge-Throne,Der kun sad en fattig Kone,Vugged' Barnet i sit Skjød.Østerlands de vise MændFandt dog Stjernen der igjen,Som de skued' i det Høie,Thi i Barnets milde ØieFunklende og klar den sad!Den var dem et Tegn saa vist,At de saae den sande Christ,Derfor neied' de sig glade,Offrede paa gyldne FadeRøgelse med søden Lugt!Vil I Smaae ei ogsaa gjerneSee den lyse, milde Stjerne!For den Konge dybt Jer neie,Som Guds Rige har i Eie,Og vil lukke Jer derind!Seer Jer til den Himmel blaa,Med de gyldne Stjerner paa!Der den Stjerne ei I finde,Men den er dog vist derinde:Over Jesu Konge-Stoel!Thi det Barn, som var paa Jord,Blevet er en Konge stor,Og Han sidder nu deroppe,Over alle Stjerne-Toppe,Ved Gud-Faders høire Haand!Neier Eder kun, I Smaae,Han fra Himlen seer derpaa!Sender Ham med Hjertens-GlædeLov og Priis til høie Sæde,Det er Røgelse for Ham!Stjernen ledte vise MændTil nyfødte Konge hen,I har og en saadan Stjerne,Og naar I den følge gjerne,Komme I til Jesum vist!Denne Stjerne lys og mild,Som kan aldrig lede vild,Er Hans Guddoms-Ord det klare,Som Han lod os aabenbareTil at lyse for vor Fod!## Simeon.
# No. 19.
**Mel.** Af Dybsens Nød vil jeg til Gud.
Et helligt Liv, en salig DødHinanden kjærligt møde,Som Fugle-Sangensagte sødEn liflig Aften-Røde!Saasvæver blidt, paa Gravens Rand,MedSimeonhver hellig MandGuds Herlighed imøde!At have stridt den gode Strid,Og vandret ufortrøden,Paa Livets Vei, til Endens Tid,Hvor er det sødt i Døden!Vel den, som Herren tro har tjent,Sin Gjerning gjort, sit Løb fuldendt,I Fred han skalhenfare!OSimeon, DuHjertens-Mand,O, tusindfold til Lykke!Du prydet har din Tid og StandMed Hellighedens Smykke!Du lod enHimmel-VandringseeTil Alderdommens sidsteSnee,Og tjente Gud paa Jorden!Al Verdens Frelser var din Skat,Du brugte dine Kræfter,At tjene Herren Dag og Nat,Det stræbte Du kun efter!Du gikal Verdens Lystforbi,Og naa'depaa den trange StiEn sød og salig Ende!Hvad Under da, at Gravens BoDig ei forfærde kunde,Du gik til Dødens Port saa fro,Som Fugl i Frydens Lunde!ForJesussmiled' i din Favn,Du reiste glad i Herrens NavnTilsødeHimmerige!O, Herrens Fred erendat faae,Men den vilfavnetages,At Faa kun skjønne ret derpaa,Det høilig maa beklages;Thi Sjælen faaer dog ingen Ro,Før Hjertet i den sande TroSinJesuskjærlig favner!## Jesus som Barn i Templet.
# No. 20.
**Mel.** Jeg raaber fast o Herre, eller: Jeg vil mig Herren love.
Hvor stor er dog den Glæde,At man med Jesus maaI Herrens Tempel træde,Og for Hans Aasyn staae!Ja, Lykke over Lykke,Som ei kan siges ud,At Støvet sig tør smykke,Som Jesu Kirke-Brud!Op Sjæl, og agt heel nøiePaa Jesu Kirke-Færd,OpgangenMorgen-Røden, see Luc. 1, 78.
fra det HøieGaaer i det Lave her,Ja, ved Forældres HænderGaaer her i Lede-Baand,Han, som al Jordens EnderOg Himlen har i Haand!O Tempel, hvor din LykkePaa denne Dag er stor!Gud vil din Forgaard smykke,Alt som dit Alter-Chor,O, lad dig dog forgyldeAf Herlighedens Glands,Annam den Guddoms-Fylde,Som overgaaer al Sands!Men ak! Guds Tempels ÆreEr lagt i Støvet ned,**Nu Hver sig selv vil lære,****Af Jesus Faa kun veed,**Hans Ord, Hans Himmel-Tale,Hans Pine og Hans Død,Mod dem tør hver Mand galeI Synde-Søvnens Skjød!Iblandt de Lærdes SkareSig Jesus sætter ned,At høre og forfare,Hvad de om Hannem veed;De speide Skriften nøie,Men**Jesus kjendes ei,**Han staaer for hver Mands Øie,Men**Stolthed siger: Nei! –**O, hør os, Jesu milde!O, dan vort Hjerte saa,At aarle det og sildeDit Tempel være maa!Du selv vor Hjerne vendeFra Verdens kloge Flok,Og lær os Dig at kjende,Saa har vi**Viisdom Nok!**## Jesu Daab.
# No. 21.
**Mel.** Jeg vil Din Priis udsjunge.
Mig lysternu at trædeHen nedtilJordansFlod,Og bade mig med Glæde,Hvor Herrens Fødder stod,At see det store Haab,Den Naade, Gud harskiftet,Den Pagt, Han haver stiftetMed mig udi min Daab!**Der**Himmelen staaer aaben,**Der**Faderen i LønForkynder over Daaben:**Du er Min kjære Søn!****Der,**i den dybe Dal,Altunder Due-Vinger,Sighvælverbrat Guds FingerEn herligBølge-Sal!Johannesvel med FøieMaa høiligundres paa,At sig for ham vil bøieDen Største Øiet saae,At Du, af hvem han selv,Enddoghan er en Døber,At tvætteshøitbehøver,KomsaatilJordansElv! –Hvad skal daStøv og Aske,Hvad skal daJordansVand!Vil Reenhed selv sig vaske,Som Hav i ringe Spand!SaaevelJohannesfeil,Da han i Dig opdaged',Hvad Faderen behaged':Det rette DydensSpeil!Nei, Du vil Dig kun badeIJordansblanke Flod,For der at efterladeDen Kraft, os giver Bod,Ja,for af Vand med OrdEtSjæle-Badat blande,Som rensertrindt om Lande,Til Gjæster ved Guds Bord!Saaer vi daGuds Poder,Som Piil ved Bækkens Rand!Guds Kirke er vor Moder,Hans Aand vorTrøster-Mand!Paa Herrens Bønvor DaabOs Himlen skal oplukke,Til Fryde-Sang for Sukke:Det er vor Tro og Haab!## Jesus paa Havet.
# No. 22.
**Mel.** Jeg vil din Priis udsjunge.
**H**vad er det for en Snekke,Og liden Færge-Baad,Som har kunBølge-Dække,Til Redning intetRaad,Som løftes høit i Sky,Kun for saa dybt at bunde,At den vel gaaer til Grunde,Og aldrig sees paa Ny!O,**Jesus,**den Eenbaarne,Han er jo dog ombord,Kan disse Bølge-TaarneSig holde mod Hans Ord:Mod Ordet af Guds Søn,Som lærte Hjerter mangeForHulken Takke-Sange,Og Djævle ydmyg Bøn!ILøftingenHan sover,Mens Stormen tuder vild,At vække dog vel voverEnSvendden Herre mild,Ja, vaagne brat Han maa,Thi Hans Disciplers SkareNu raaber: frels af Fare!Ak, Herre, vi forgaae!O, hvi er I saa bange?Hvor er nu Eders Tro?Hvad er det, I forlange?For Storm og Bølger Ro? –Velan! vær stille Hav!Ti kvær, Du Storm! jeg byder.O see, Ham Bølgen lyder,For Ordet Stormen tav! –Saagaaer det alle DageMed Kirke-Snekken fiin,Hvor høit end Bølger brageVed hule Stormes Hviin,Det immer synes kun,Som Herrenhardtmon sove,La'r gaae for Vind og VoveSin Ark til Havsens Bund!Det er kun List, Han øverMod Helved' og dets Hær,Det er kun Tro, HanprøverHos dem, Han haver kjær;Det koster kun et Ord,Da Storm og Bølger stærkeDetfaaetilgavns at mærke:Vi Herren har ombord!Da maae sigKæmperbøie,Om end de knurresmaat,Da maae sig Konger føie,Alt efterZionsDrot,Da raabe Mark og Fjeld:Kom, lad os Herrenlove,Som over Vind og VoveHar Magt i Gry og Kveld!## Jesu Indtog i Jerusalem.
# No. 23.
Egen Melodie.
**F**ryd Dig, DuChristi Brud,ImodDin Herre og Gud!Forhaandener Hans Naade,Som Dig Propheten spaa'de!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vorKonningvære!Stat op, iJesuNavn,Nugaaer der Syn for Savn:Herrider ÆrensKonning,Glæd Dig, DuZions Dronning!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vorKonningvære!EtAsenHannembær,Dog er detHerre-Færd!Hans Rustning synes ringe,Dog kan Han Døden tvinge!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vorKonningvære!Sagtmodig Han og god,I Sind og saa iMod,Har Dyrt og Godt atføre,Det Bruden skal tilhøre!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vorKonningvære!Lad opnu Port og DørSaa høit, som aldrig før!Nu agter, med de Bedste,DinKonningDig at gjæste!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vorKonningvære!Strø Blomster paa Hans Vei,Og spar Din Silke ei!Lad bæres for Ham Palmer!Lad sjunges for Ham Psalmer!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vorKonningvære!Umyndige og SmaaeIstemmeligesaa!Den ganske Engle-SkareFra høien Himmelsvare:Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vorKonningvære!## Den hellige Nadveres Indstiftelse.
# (Efter 1 Cor. 11.)
# No. 24.
**Mel.** Jesu søde Ihukommelse.
“**F**ra Herrens egen Mund og Ord,Og fra Hans Naades rige BordHar jeg annammet det, jeg herLeverer Eder, En og Hver.Det er Hans Nadvers Sakrament,Hvori Hans Kjærlighed blev kjendt,At Han sig hen i Døden gav,Og vandt os Liv udi Sin Grav.Udi den Nat, Han blev forraadt,Af Vold og Uretundertraadt,Da stifted' Han Sin Nadver' ind,OplodSit Guddoms-Hjert' og Sind.Da tog Han Brødet i Sin Haand,Velsignede det med Sin Aand,Brød det og sagde:Tagerdet,Ogædernu enHimmel-Ret!Det Brød Mit sande Legem' er,Som bliver offret for Enhver,I derved mindes skal min Død,Saatidt Iæderdette Brød!Han togogKalken ligesaa,Velsignelse denlagde paa,Og sagde:Drikkerher Mit BlodI Viin, som er en Naade-Flod!OdrikkerAlle,lædskesnu,OgkommerMig derved ihu,At Jeg drak ud med bredfuldt MaalFor EderDødens bittre Skaal!”Skaal!OJesu, gjør det ved Din Aand,At dog Guds egen Kraft og HaandBerede kan mit Hjertesaa,Jegværdigkan til Alters gaae!Bestyrk Du selv min svage Tro!Ryd Vantro af mit Hjertes Bo,Saa jeg, til evig Salighed,Slet IntetudenJesumveed!Du med Dig selv migsaaforeen,At Synd og Nød og Dødsens MeenOs aldrig mere skiller ad,Saa døer i Dig jeg fro og glad!## Jesu Lovsang.
# No. 25.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**H**ører til, I høie Himle,Hører til, I Engle-Chor!Hører til, I Folk, som vrimle,Slægt, som Jorderig' beboer!Hører, hver som høre kan,Hver, somSandshar og Forstand!Alt det, som har Aand og Øre,Lave sig nu tilat høre!**Jesus,**o vor**Jesus**sjunger!O,en meerend Engle-Sang!Tieralle Engle-Tunger!JesuRøst ladhave Gang!Himlens hele HarmonieSættes nu i MelodieVed vorJesuMund og Hjerte,Før Ham Døden skulde smerte!O, Du Guds Apostel-Skare!O, hvor Eders Hjerte-GrundMaattesig med Fryd opklare,DerItog af Jesu MundIsra-els Halleluja,Priste Gud forFrelse fraDet ægyptisk' Aag og Plage,Og forCanans Fryde-Dage!Ja, osødeHimmel-Sanger!Du harvelopladt Din RøstFor al Verdens Folk og Fanger,Takket Gud for denne Trøst:At de skulle Frihed faae,Og udi Guds Rige gaae,Ved Dit Fængsel, Død og Smerte,Og ved Sukket fra Dit Hjerte!O, hvorsødeHimmel-TonerDer dog paa Din Tunge laae!Du,som Verdens Synd forsoner,Sang,ret somDu Døden saae!Adamgik afParadiis,Græd for Herrens VredesRiis,Du igjen med Sang oplukkerHimlens Dør, – ogSlangen sukker!StemDu nu mit svage Hjerte,Stemmin Tunge, Sjæl og Aand,Saa jeg sjunger om Din Smerte!Dreimig med Din Guddoms-Haand,Saa Din Lov-Sang blive maaAlt, hvad Sjælen nynner paa,Saa jegdrivekan og dræbeDøden, med Din Død paa Læbe!Syng min Sjæl, oglad det høre,Der er Glæde i din Graad,For det klang dig sødt i Øre:Slangen mistet har sinBraadSyng om Ham, som for dig leed,Meer end nogen Engel veed!Tro og syng, saa skal du stigeSyngende til Himmerige!## Jesus i Urte-Gaarden.
# No. 26.
**Mel.** Som en Hjort medved Tørst befangen.
**O**verKedronJesustræder,MedfrivilligAand ogMod,Græder, alle Øine,græder,Græder, om I kunde, Blod!See, hvorBladet sig har vendt,Alle Buer er nu spændt,Og paaJesumene sigter:Isra-elsin Konge svigter!Davidengang, tung om Hjerte,Gik hen overKedronsVand,Fuld afHarm, af Graad og Smerte,Flygtigi sit eget Land,Men, oJesu, maatte Du,Ikke ængstes mere nu?Du, som Dig til Døden skynder,Bær' al Verdens Sorg ogSynder!SynderVil Du, i Din Nød og Møie,Hen tilOlje-Bjergetgaae,Der er intet Træ for Øie,SomFreds-Frugtervoxe paa;Krig og Strid og Mord og Død,Pine, Plage, Spot og NødSynes af hver Knop atsprude:Freden er forJesusude!Gaaer Du ind udi en Have,Som er Folkets Fryde-Sted,Angest vil sig straxtillave,Følger Dig i Hælen med!Kom, oAdam, kom og seeInd udiGethsemane!See, hvordine søde LysterHelved-Angest af Ham kryster!See, hvor skjælveJesuLemmer,See, hvor rysterGud og Mand!Tænk, hvor Syndens Byrdeklemmer,Døden stormer Livsens Land,Trænger sigiJesuBlod,Kniberved HansHjerte-Rod,Slider, saver, skjær' ogstinger,Som ti tusind' giftig' Klinger!See, hvorvaandefuldHan falderNed, med Bøn udi Sin Nød,Trende Gange Gud paakalder,Beder, at den bittre DødOgden Kalkmaavige hen,Er dog straxtilfredsigjen!Hvad Hans Fader kun behager,Derimod han gjerne tager!See, hvor Han med Døden strider,Ængstet i Sin Hjerte-Rod!See, hvorOtter-Slangenbider,Ogophidser alt Hans Blod!See, o see, hvor ængstes Han!See, hvor giftig var den Tand,Som med Dødens kolde SmerteBrød Guds Søns det rene Hjerte!See, hvordan at BlodetdryberUdaf hvert HansSvede-Hul!Døden i hver Aare kryber,Gjør Hans Ansigt sort som Kul;Græsset, hvor minJesuslaae,Fik enblodig DuggoppaaAf Hans Aarers Purpur-Kilde:Ak, hvor led daJesusilde!Men, o Blomster! I, som kundeVædes af denDuggsaa reen,I lyksalig StundoprundeI dog under Palme-Green!Blomsterne iParadiisBær' mod Eder ingen Priis;Thidet Blod, som Eder farved',Gjør, atjeg har Himlen arvet!Naar jeg somet Blomstervisner,Naar jeg tørres skal som Hø,Naar selv Blodet i mig isner,Naar jegdaaneskal og døe,Lad den kolde Sved kun staaePaa min Kind og Læbe blaa:LydtminJesuBlode-DraaberFor min Sjæles Frelse raaber!## Jesus for Annas og Caiphas.
# No. 27.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**L**ænge haver Satan spundetSnære-GarntilJesuHaand,Syndenkraftelighar tvundetPaa de stærkeHelved-Baand,Himlen er iBaand og Bast,Ja, Guds egen Søn erfast,Han en Fange nu er bleven,Og omkring i Skjændseldreven.See, hvordan deHannemslæber,(Om Han end frivillig gaaer)Grumme Hænder, slemme LæberDriver,drager, skjænder, slaaer!Hver er fuld af Hævn og Harm,Frygter dog for stor Allarm;Han maa følge, hvor de render,Som et Lam i Ulve-Tænder!Annaserendei i Senge,Vaagen er den gamleSkalk,I hans Huus deJesumtrænge,Som en Due til en Falk,Og derfra tilCaipham,Hvor Ham møder Spot og Skam,Vold og Uretpaa Ham falde,Oprørt af al Ondskabs Galde!Solen eraltunder Lide,MenRetfærdighedens Soel,Jesus, staaer ved deres SideOgforderesSpotter-Stoel;Lyset kom tildennemind,Dog er Hver i Sindet blind,Klerkespørge om Hans Lære,Dog de troe denTantat være!Vil Han for SinLærdomtaleMed ensærSagtmodighed,Løgn tør straxmodSandhedprale,Knytte Næven, blive vred,Og en Kindhest give Ham,Uden Blussel, uden Skam,Gud maa tageMunde-DaskeAf enSkalk, der er kunAske!Falske Vidner nu opsøges,Og hvo Løgn kan digte bedst,OndeFolkesTal forøges,Rævskal sidde Rettennæst;JesuAnsigt spyttes paa,Skjult med Skam, Han høre maa,At Han sige skal og gjætte,Hvo Hamsaatør forurette!Slutteter detRaadog Rænke,At Han dræbes skal og døe,Han paa Skaansel tør ei tænke,Hører, hvor de Hunde gjøe:At Han skal faae Dødens Løn,For Han kalder Sig Guds Søn!Det Han er, maa Han ei være,Alle Mand tør**Gud**vanære!Skalogjeg for Sandhed lide,Skal jeg haanlig spyttes paa,Vil man migpaa Tunger slide,Skal jegMunde-Daskefaae,Lad mig da i Troen seeAl denHaanhed, Spot og Spee,Som Du vilde for mig bære,Til min Fryd og evig' Ære!Vil manogmed Døden true,Lægge mig al Skjændsel paa,Gid min Sjæl maa da beskue,Hvor taalmodig man Dig saae,DerDu vidsteDødens DomKunde eigaaes udenom;Saaskal al Din Meen ogMødeDødens Tanker migforsøde!## Peders Fald.
# No. 28.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**I**ngenHøihed, ingen Ære,Ingen slig FuldkommenhedKan der under Solen være,At den sig forsikkret veedForat gjøre Synde-Fald;IntetEmbed', intet KaldSelv denTroestebetryggerImod Gru forDødens Skygger!Ingengjøresig de Tanker,At han ikke snuble kan!Afvor egen Styrkes AnkerSkuffes vi paavilden Strand;Ingen sig formaste maa,Om han endidag kan staae,Thi han kan i Morgen falde,Og sig ulyksalig kalde!StoreHelgen'ogsaa haverAdams Kjød og Klæder paa,Deres høieHimmel-GaverDe iLeer-Karbære maae;Kom og see, hvorPederfaldt,Derdet om hans Troskab gjaldt!Jesusdahans Løftersavner,De fløi bort som Røg og Avner!Han ved Ilden, naar han gyser,Veedsig vel at gjøre varm;Men Guds Kjærlighed dog fryserI hans Hjerte, Bryst ogBarm;Naar enPigespørger hamOm han kjenderdet Guds Lam?Han tre GangeJesumnægter,Ogmed Syndmod Døden fægter.Hanen galer og forkynderNattens Gang;menPedereiKjender Gang i sine Synder,Han erpaa den brede Vei;Hanforbander sigogsvær,At hamJesusfremmed er,Og,**midt i hans Synd og Laster****Jesus Øie paa ham kaster.–**Peder!estDu da en**Klippe,**Som Guds Kirke bygges paa?Hvorkan Du da saadan**glippe,**Ogi Storm ei bedre staae?Nei, vor**Jesus Klippen**er,OgHans Ord, som alting bær',Det staaer fast og aldrigrygges,Paa**Hans Ord**Guds Kirkebygges!byggesIngenSorrigog ElendeDig, oJesu, hindre kan,Fra Dit Øie at henvendePaa den usle, faldne Mand;Hanogmærked', at Du saaeAlt, hvad i hans Hjerte laae,Og hvad Skyld der i ham findes,Saa med Graad Dit Ord han mindes!Pederfaldt, og blevoprettetVed Din Naades store Arm,O minJesu,det har lettetSynde-Stenen i min Barm!Naade Du hos mig ogsaaLade vil for Retten gaae,Være med Din Trøst tilstede,Naar, somPeder, jeg vil græde!## Pottemagerens Ager.
# No. 29.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**P**engene, somJudasslængteI de onde Præsters Skjød,Og den Løn, hvorfor hanhængte,Som hans fule Indvold'brød,Vil ei deres Hykler-SindI GudsKistelægge ind,**Kirke-Blokken**vil de spare,Men ei**Hjerterne**forvare!Derfor det demsaabehager,At de Penge gives skalFor en Pottemagers Ager,Som for denne Priis erfal,AtogPillegrime kanFaae et ringeHvile-Land;Dennemder de vil begrave,Som blandt Guds Folk Lodd ei have!O minJesu! o, mig fattesSandsi disse dybe Ting!Himlen kan mod Dig eiskattes,Og ei heleVerdens Ring,Fuld af Perler, Sølv og Guld; –Dog kan nogleFødderMuldMod Dit Værd, oJesu! sættes:Aldrig det af migforgjættes!Udaf Verdens Jord og AgerJeg medAdamtagen blev,Gud, Duestmin Pottemager,Og Dit ForsynHjuletdrev!Dine Fingre danned' migAllevegneunderlig:Gid mitLeer-KarikkunbæreAlmagts-Præget, Dig til Ære!Jeg var fremmed, (Gud det bedre!)Som jeg daglig mindes vel,Jeg, saavel som mineFædre,Fremmed varfraIsra-el;Men nu Deel vi har og PartI Dit Folk,med Guddoms-Art,Nu har vi et Gravsted fundet,Som vedJesuBlod er vundet!Fremmed' er vi alle Dage,Pillegrimei vor Færd;Naar engang vi skalafdrageVandre-Klædet, som vi bær',Og i Jorden lægge nedAl vor Pragt og Herlighed:Tak, oJesu,vi moneieI Din Grav et roligt Leie!Det er nu mit Hjertes Glæde,Mens jeg boer i detteLeer,Ved hvert Fjed, som jegmon'træde,At jegstundermeer og meerTil det Sted, hvor jeg en VraaSkal udi Guds Ager faae,Hvor jeg voxer op med Hveden,Herliggjort for Evigheden!## Jesus for Pilatus.
# No. 30.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**J**esus, som skal Verden dømme,TilPilatiDom-Huus maa,UnderJøde-BaandogTømme,Fuld af Spot og Skjændsel gaae;Foren Hedning, som ei veedOm Guds Ord og Lov Beskeed,Han Sig lade maa anklage,Ja, mod Vold og Uret tage!I, somKul mon overkridte,Skye det Thing-Huus som en Pest,For ei Eder at besmitteTil den store Paaske-Fest,Gjerne dog i LastersDynd,Løgn og Mord og blodig Synd,Sjæl og Hjertesletnedsænke,Og alt Ondt mod Gud optænke!Du, for Hvem al Verden ryster,Fra Hvis Ansigt Lynet gaaer,Jordens Fyrster slaaer ogkryster,Som et ringe Potte-Skaar;Dig den usle Trælle-ÆtTruer nu med Lov og Ret:LammetsReti Støvet træderUlve nu i Faare-Klæder!Endvil eiPilatusværeSaa forhærdet i sin Sjæl,Han jo, til sin Dom-Stoels Ære,Spørgersmaatom Ret og Skjel,Om hvad Lys i dunkelSagDe kan bringe for en Dag,Da ei dømmer udenBrødeRomer-Retten selv en Jøde!See, nu svulmed' Edder-Lunger,Gift nu spyed' Slange-Mund,Aldrig værreOrme-TungerSpotted' Gud og SandhedsGrund;Hvad de lyve, det skal staaeSom en Muur at bygge paa;Nok det være skal at sige:Han i Ondskab har ei Lige!Dog, for Løgnen kort at fatte,Lyder det: endog tilRomHan forbyder Folk atskatte,Oprør ersin egen Dom,Over ganskeJøde-LandEfter Kronen griber Han;Hvo sig selv en Konge kalder,Klart fra Keiserenaffalder!Om Sit Rige og Sin KroneJesusda et Spørgsmaal faaer,Og bekjender, at Hans ThroneVel paa faste Fødder staaer,Skinner dog ei over Muld,Som af Elfenbeen og Guld;Thi Han throner, sandt at sige,Kun med Gud i Sandheds Rige!Saadant eiPilatusændser,Spør' ei til det RigeVei,IndenRomer-RigetsGrændser,Godt han veed, det findes ei;**Hvad er Sandhed!**siger han,Som en oplyst Verdens-Mand,Vender Rygg, hvor ham er givetSyn afSandheden og Livet!DogPilatusmaa bekjende,Noget veed han, som er sandt,Da Forhøret var til Ende:**Jesus**han uskyldig fandt;Men omPræste-LovenkanFinde Feil hossagløsMand,Han ei Jøder vil formene,Den Uskyldige at stene!## Jesus dømmes.
# No. 31.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**R**ettens Spiirdet er nu brækket,Kjærlighed er bleven kold,Hykleren har kastetDækket,Uskyld møderTrodsog Vold,Løgn erført iKonge-Dragt,Sandhed afviist med Foragt,UretklæderDommer-Sæde:Stene maae derover græde!Aldrig underHimlens Bue,Og dethvalvteStjerne-Tag,Var der slig en Dom at skueI saa klar enretviisSag!Uden Skyld og alt BeviisDømmes her tilLivs ForliisHan, som Sandhed er og Naade:Det er Urets mørke Gaade!VelPilatussine HænderTvætter smukt i Kilde-Vand,Og sin Uskyldforevender,For han er en plaget Mand,Men Uskyldighedens BlodEi aftvætter nogen Flod,Vaske Hænderendhinanden,Hjertesorter Gjernings-Manden!Folk der findes dog i Skare,Som til Ondt harbedre Mod,Og med Raab i Sky tør svare:Paa vort Hoved **Jesu** Blod!Hævnes maa, om Han har Ret,Det paa os og al vor Æt!Saagjør Falskheds Brænde-MærkeFolk til Ondskab djævle-stærke!## Jesu syv Ord paa Korset.
# No. 32.
**Mel.** Jesu søde Ihukommelse.
**G**ak underJesuKors at staae,O kjære Sjæl! og medAttraaKysJesuFødder, og giv AgtPaa hvad Han har til Afskeed sagt!Han først for Sine Fjender bad:**“O, kjære Fader dem forlad;****Thi hvad de gjøre, veed de ei,****Gaae blinde paa den brede Vei!”**OJesu! bed Duogfor**mig,**Du seer, hvor blind og skrøbeligJeg er i al min Vei og Værk,Men ved**Din**Bøn jeg bliver stærk!Dudermedtil Din Moder saae,Hvor jammer-fuld hun monne staae,Som stødt igjennem Sjæl ogLivMedMorder-Sværd og Dræbe-Kniv!En anden Søn Du hende gavTil Lindring, Trøst og Støtte-Stav:**“Johannes, tag Dig hendes Sag****Som Moders an, fra denne Dag!”**Om**jeg,**oJesu!ogskal staaeForladt, forhadt,med Korset paa,Ja, venne-løs blandtRov og Ran:Sendet Guds Barn, somta'er mig an!Den Røver, som i Dødens StridSlogtroende til**Dig**sin Lid,Din Miskundhed til evigPriis,DufasttilsagdeParadiis!Lad migogi min sidste StundDet høre af Din egen Mund:**“Du være skal idag med Mig****I Paradiis, i Himmerig!”**Det fjerde Ord var græsseligt,Og aldrig hørte Himlen Sligt:**“Min Gud, min Gud! hvi haver Du****I denne Nød forladt Mig nu!”**For**min**Skyld blev Du saa forladt,Og af Guds Vrede tagen fat,At aldrig**jeg**forlades skalI Dødens grumme, dybe Dal!At Vredens Lyn erog en Ild,Det følte Du, o Frelser mild!**“Mig tørster,”**sagde Du, og fikAf Æddike saa suur en Drik!Saatømtei den bittre SkaalDu Kalken ud med bredfuldt Maal!Den søde GiftdrakAdamførst,Men Du fikGaldeni Din Tørst!O Trøstens Ord:**“Det er fuldbragt!”**Et bedre Ord blev aldrig sagt,Opfyldt erLov og Propheti,Afskaffet Dødens Tyranni!Det sidste Suk, minJesusgav,Detstiller Stormpaa Verdens Hav,Han sagde:**“Fader, i Din Haand****Befaler jeg Min Sjæl og Aand!”**Det Ord, det Ord sigtrængeindUdi mit Hjerte, Sjæl og Sind,Ogblivesaadet sidste Ord,Jeg tale skal paa denne Jord!## *Jesu Opstandelse.*
# No. 33.
**Mel.** Guds Godhed ville vi prise.
**I**Døden Jesus blunded',I Graven lagdes ned,Har nu dog overvundetAl Dødens Bitterhed;Nu rinder op saa klarDen Soel med Lys og Glæde,Som i sit Jorde-KlædeSaa slet formørket var.I Gry, ved Engle-Styrke,Blev Stenen væltet hen,Af Gravens Sted hin møkeOpstod vor Sjæle-Ven,Seer I Blodtørstige,Som Jesus nys ombragte,Som Ham paa Korset strakte,Seer Jesum levende!Med Lov vor Mund udbryderOm Jesu Herlighed,Det hele Land sig fryder,Fordi Hans Ord er skeet,Sit Løfte holdt Han vist;Thi sjunger alle MundeAf dybe Hjertens Grunde:Tak skee Dig, Herre Christ!O, mægtig' Seier-Herre,Som Fjendens hele Magt,Dit store Navn til Ære,Har under Fødder lagt,Hjælp os at kæmpe saa,At, naar vor Strid har Ende,Vi Palmer kan i HændeOg Seiers-Krone faae!# No. 34.
**Mel.** Nu velan, vær frisk tilmode.
**S**om den gyldne Soel frembryderGjennem den kulsorte Sky,Og sin Straale-Glandsudskyder,IndtilMørk' og Mulmmaae flye:SaaminJesusaf Sin Grav,Afdet dybe Dødens Hav,Opstod herlig fra de DødeI en Paaske-Morgen-Røde.Tak, o store Seier-Herre!Tak, o Livsens Himmel-Helt,Som ei Døden kundespærreI det helved-mørkeTelt!Tak, fordi at op Du stod,Ogfik Døden under Fod!Ingen Tunge kan den GlædeMed tilbørligLovudkvæde!Jeg kanfindei mit Hjerte,At min Sjæl har Trøst deraf,Som kan lindre al min Smerte,Naar jeg mindes kun Din Grav,Hvor med Engle-Vagt Du laae,Tændte Lys i mørkeVraa,Og stod op med Kraft og Ære:Hvad kan større Glæde være!Snubler jeg paa glatte Veie,Synker jeg i Armod ned,Ligger jeg paa Syge-Leie,Vaandes jegi Usselhed,Ligger jegfortrængt, forhadt,Og af Verdensletforladt,Skal jegHuusi Graven tage,O, der er dog Haab tilbage!Synd og Død ogalle Pile,Som af Satan skydes kan,Ligge brudte ved Din Hvile,Udi Gravens mørke Land!DerbegrovDu dem, og gavMigen sikkerTrøste-Stav,At, til DinOpreisningsÆre,Jeg skal Seiers-Palmen bære!SødeJesu, giv mig NaadeVed Din gode Hellig-Aand,At jegsaamin Gang kanraade,Og veiledes ved Din Haand,At jeg ei skalfalde henUdi DødensSvælgigjen,Hvoraf Du engang migrykte,DerDu Døden undertrykte!# No. 35.
**Mel.** Fryd Dig, Du Christi Brud.
**O**pSjæl, bryd Søvnen af,Og hast til**Jesu**Grav!Han gik for Dig i Døden,Som Soel i Aften-Røden;Men staaer nu op med Ære:Guds Navn velsignet være!Bort, dubeseigled'Steen,Somgjenner**Jesu**Been,DukanstHam eiindlukke,Guds Søn eisaavilbukke,At knæle til Hans Ære,Guds Engel dig skal lære!O, store Søndags-Syn!Velkommen,klædt i Lyn,Liv-Tjenerfra det Høie!See,hvor sigKæmperbøie!**Saa**daaneStjerne-Hære,Naar Soel staaer op med Ære!O, prægtig'Morgen-Glands,Som overgaaer alSands!Guds Søn, vor Soel, er oppe,Sig gjennem MørketsTroppeHan kæmpet har med Ære:Hans Navn velsignet være!O, salig' Paaske-Dag!Nu vundet er vor Sag!Lang-Fredags bittre MindeSom Dugg for Solen svinde!Indviet DagenværeTil den Opstandnes Ære!Trods dig,du Dødens Brodd,Nu har du mist' din Odd!Trodsalle Gravens Vagter!Trodsalle Mørkets Magter!I tabte med Vanære:Guds Navn velsignet være!Ei frygter nu jeg Død,Ei Blund iJordens Skjød,MitStøvvil**Jesus**vække,MinSkamvil Han tildækkeMed Herlighed og Ære:Hans Navn velsignet være!OJesu! lad migsaaFraSynde-Lystafstaae,Jeg op kan staaemed Glæde,Og for Dit Ære-Sæde,Som Engle mig det lære,Hallelujafrembære!# No. 36.
**Mel.** Som den gyldne Soel frembryder.
**T**ag det sorte Kors fra Graven!Plant en Lilje, hvor det stod!Ved hvert Skridt iDødning-HavenBlomsterspirefor vor Fod!Engle-Vinger paa vor Grav,For denbrudte Vandrings-Stav!Phænix-FuglforAske-Krukke!Fryde-Sang for hule Sukke!Himlen sortned',der**Han**blegned',Som os kjøbte med Sit Blod;Graven lyste, Mørketsegned',DaforklaretHan opstod!Ton, vor Lov-Sang! høit i Sky,Sødt i Paaske-Morgengry:**Jesus Christus**er opstanden!Evig leverGuddoms-Manden!See**Maria Magdalene!**Hænder nys hun vreed i Gru,Sukked',til at røre Stene:Hvor, ak, hvor er Herren nu!See, af Øiets Taare-FlodMorgen-Solen mildt opstod!I den Grav, hvor Han har hvilet,Hun har fundetEngle-Smilet!Brister, alleHelgen-Grave!Herrens Røst,i Dæmring sval,Lyder i de Dødes Have,Skaber Lysi Skygge-Dal!Herren kalder, men ei nu:Synder,Adam! hvor er Du?Sødt det toner, Engle tie:Her er Frelseren,**Marie!**Ja, Han er her,Guddoms-Manden!Sprængte er nu DødensBaand!Han er visselig opstanden,OgHans**Ord**er**Liv og Aand**!Bodvi fik for alle Savn;Staaernu op, i**Jesu**Navn,Alle HerrensDvale-Døde,Med den gyldne Morgen-Røde!Standerop, ogseerGudsFingerI denklareVidne-Krands!Ilerdid paaØrne-Vinger,Hvor Han straaler i Sin Glands!Ilerdid i HerrensFjed,Hvor Han os beredte Sted,Hvor sig aabner, i det Høie,Himlens Dyb forStøvetsØie!Jord, som af din Vinter-DvaleVaagner i den milde Vaar!Moder-Støv, som skal afmaleAarligdine Frænders Kaar!I din Kjortel lysegrøn,Virket, som vort Haab, i Løn,Som vor Længsels Toner klinge,Breed du ud din Blomster-Vinge!# No. 37.
**Mel.** Søde Jesu, vi er her.
****J**esus**lever, Graven brast,Han stod op med Guddoms-Vælde,Trøsten staaer som Klippen fast:**At Hans Død og Blod skal gjælde!**Lynet blinker, Jorden bæver,Graven brast og**Jesus**lever!**Jeg**har vundet,**Jesus**vandt;Døden veeg for Livets Seier!**Lyset**Mørkheds Fyrstebandt,Fri er den, som**Jesus**eier!Aaben har jeg Himlen fundet,**Jesus**vandt, og**jeg**har vundet!## Vandringen til Emaus.
# No. 38.
**Mel.** Jeg veed et evigt Himmerig.
**H**vorlifligter det dog at gaaeMed Jesu Ord i Munde,Hans Liv, Hans Død at tænke paa,Og alt Hans Værkbegrunde!Uventet Glæde,angenem,De to Disciplefinge,Da sammen fraJerusalemTilEmausdeginge!OmJesuKors, Hans Død og GravVar deres Vandrings-Tale,Som dem et Smerte-Minde gav,Det ei de kundesvale.MenJesusvar dog i den NødSaa ganske nær tilstede,At Han, detænkte væredød,Varstanden opmed Glæde.Men Blindhed dem i Øine sad,Saa de Ham ikke kjendte,Før Han om Sig hvertSkriftensBladTilGrund-Forklaringvendte.Du blev dog,Jesu, som debød,Derdet ad Aften lakked',Og blev saakjendt,den TidDu BrødTog i Din Haand ogtakked'!Dakjendtede den Himmel-Glød,Som dem i Hjertet rørte,Derom Sin Lidelse og DødHanSkriftensOrdudførte.De vendte saa med Glæde hjem,Guds Under-Værk at ære,OggingetilJerusalem,De Andreogatlære.OJesu, o, Du veed jeg gaaer,Din PillegrimogBorger,I disse korteVerdens AarFuld af titusind'Sorger!Dig vandrer jeg saa gjerne med,OpstandneJesulille!Til Himlen jeg i DineFjedSaa gjerne følges vilde!O, følg dog med, jeg slipper ei!O,dragmig, naar jeg ikkeSaafyriger paa Himlens Vei,Hvor Torne Foden stikke!Maaskee min Aften-Stund er nær,I Ungdom ellerAlder,O, vær mig Lys med lifligt Skjær,Naar Aften-Duggen falder!Saa skal jeg grandt, oJesukjær,Dig og Din Fader kjende,O, gid kunsaamin Vandrings-FærdVar kommen vel til Ende!## Jesu Himmelfart.
# No. 39.
**Mel.** Om Himmeriges Rige saa ville vi tale.
**M**in Sjæl og Aand opmuntre dig,Atseehen indi Himmerig,HvorJesusHan opstiger,Velikkunseent du Herren naaer,Dog see, du Haabets Vinger faaer,Hvormed duefter higer,Og i den Glædekiger!Den Sky, der Ham af Syne tog,Den følger jeg, og tænker dog,Den skal Ham eibedække,Jeg jo maatrænge til Ham indI Tro, i Haab, i Sjæl og Sind;Han skal mig Haanden række,Min Andagt at opvække.I hvide-klædte Vidner, somStod hos,dertil SitHerredomMinJesusvild'opfare,I minde mig, jeg op skal staae,Og frem i hvide Klæder gaae,Naar Han mig vilforklareMed Himlens Engle-Skare!Til Himlen foer mitHovedop,Jeg,som et Lem paaJesuKrop,Vil glad i Aanden være,At jeg engangogkomme kanTil det forjætted' Himlens Land,MinKrone-Krandsat bære,I evig Fryd og Ære.Jeg veed og i mit Hjerte troer,At,som Han op til Himlen foer,Hansaaigjen skal komme:O, kom da, sødeJesu, kom,At aabne Himlens HelligdomFor alle Dine Fromme:Da Savnets Tid er omme!# No. 40.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**L**ovog Tak og evig ÆreSkeeDig, Guds eenbaarne Søn,Som en Tjener vilde væreFor det usleAdams Kjøn!SødeJesus, lær Du mig,Tro igjen at tjene Dig,Dig og Dine Venner kjære,Herre til Gud Faders Ære!Lad mig aldrig Dig forsage,Om endKorsog Kummer migMaae i denne Verden plage,Men ret hjertens-inderligElske Dig indtil min Død,Somforsøderal min Nød,Med Dit Navn og med Din Naade:Daglig Trøst og evigBaade!Tak for al Din Fødsels Glæde!Tak for hvert Dit Guddoms-Ord!Tak for DaabensHimmel-Væde!Tak for LivetsNaade-Bord!Tak, for Du udgjød Dit Blod!Tak, for Du igjen opstod!Tak forKronen, jeg skal finde,Hvor Du er i Himlen inde!# No. 41.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**V**ai nu Dannebrog paa Voven,Rul nu Bølge himmelblaa!Spring nu ud, hver Bøg i Skoven,Sjungeralle Fugle smaae!Lilier, i Høitids-Dragt,I, som fik,trodsKonger, Pragt,SamlerEder,somvi synge,Mens det kimer, tæt i Klynge!Han, der under Vinters HjerteFødtes under Hytte-Tag,Han der vaanded' Sig i SmerteUnder Jevndøgn-Stormens Brag,Støvets Sønmed Kjød og Blod,Han afGravens Skjødopstod,Ja, opstod, som Blomst udspringer,Stak i Skypaa Ørne-Vinger!Glæd Dig, Jord, af al Din Styrke,Syng for Herrenhøit i Sky!Alle Himlens EngledyrkeBarnet, født iDavids By!Evig thronerStøv med AandSalig ved Guds høire Haand,Sender fra SitHerre-SædeStøvpaa Jorden Himmel-Glæde!Han, som var paa Jorden lille,Sidder nu den Størstenæst,Derfor skal hvertSang-VærkspillePaa den store Pindse-Fest!Alle Tunger stemme daSammen i Halleluja,For den Ild, som, naar de gløde,Skaber Himmel-Toner søde!Føle skal det Folke-Vrimlen,**Ja** og **Amen**er Guds Ord!Jorden løftet er mod Himlen,Himlen sænket er mod Jord!Stigen reist til Engle-Gang,UnderStøvetsFryde-Sang,Tone-Stigen fra vor TungeDidop,hvor Serapher sjunge!Ja,vortHoveder deroppe,**Jesus Christus,**Gud og Mand,Over alle Stjerne-ToppeThroner høit i Vælde Han,Kalder os, som troe Hans Ord,Legem Sit og Lys paa Jord;Frit blandt Engle det fortælles:Støvmed Gud har Aand tilfælles!Derfor kommer han tilbageAabenlyst, som han opfoer,Kroner herlig Sine Dage,Vækker Døde med Sit Ord,Vinker mildt,med Kalken ny,Legem Sittil Sig iSky,Peger paaSit Ære-Sæde,Siger: hviil i salig Glæde!# No. 42.
**Mel.** O Drøvelse.
**D**rag,**Jesu,**migOp efter Dig,Saa følger jeg med Længsel,Siden Du, o**Jesu,**gikUd fra Verdens Trængsel!Drag,**Jesu,**migOp efter DigFra Verdens Myre-Tue,At jeg ikke mere skalHendesJammer skue!Drag,**Jesu**migOp efter Dig,MedZions Brude-Skare,At jeg ei tilSkyggers LandSkal med Sorg nedfare!Drag**Jesu,**migOp efter DigTil Himlens Fryde-Bolig,Verden er for dine SmaaeVildsom og urolig!Drag,**Jesu,**migOp efter Dig,Til Himlen op at fare,Der at staae,med Fryde-Sang,I de Frommes Skare!## *Den Hellig-Aands Udgydelse og Virkninger.*
# No. 43.
**Mel.** Jesu søde Ihukommelse.
Nu rinder opvor Pindse-Fest,Gud Hellig-Aand, vær Du vor Gjæst,Som kraftig, i hvert Kirke-Aar,Fra Gud-Fader og Søn udgaaer!O, helligste Treenighed,Vort arme Hjerte Du bered',At det Dit Tempel være maa,Som aabent kan og prydet staae!Kom, Hellig-Aand ogVidnegivI os, atJesuser vort Liv,Og at vi ei af Andet veed,End Ham til Fred og Salighed!Kom,Sandheds Aand, og led ossaa,At vi paaKlarheds Veiegaae,Men aldrig dog fra Troens GrundEt Haars-Bredd vige nogen Stund!Om vi i Tryghed slumre hen,O, væk os snarlig op igjen!Saa Herrens Folk, skjøndtKjøderHø,Dog aldrig skal paa Jord uddøe!Vi uden Dig ei kjende kanVor Gud ogsødeFrelser-Mand,Kun levende, som Christne veed,Guds-Kundskab er i Kjærlighed!IKorsog Kummer,Trangog Nød,I Fare, Fristelser og Død,Til Trøster Du os givenest,Vor Tarv Du kjender ogsaa bedst!Om derfor vi,med Korset paa,Skal gjennemVerdens Tornegaae,Vivindedog til Livsens Land,For Du er med, vorTrøster-Mand!O Hellig-Aand, osødeGud,Styrk os, at vi kan holde ud!Opvarm os med Din Naades Glød,Og gjør ostrøstig'i vor Død!# No. 44.
**Mel.** Jesu søde Ihukommelse.
**O**prundet er vor Pindse-Fest,Gud Hellig-Aand, vær Du vor Gjæst,Saa Bod vi faae for alle Savn,Og juble høit i Jesu Navn!Med Søn og Fader vel bekjendt,Til Christnes Trøst er Du udsendt,Som Livets Lys og Ordets Tolk,At saliggjøre Herrens Folk!Du os gjenfødte i vor Daab,Til Børne-Ret og Barne-Haab,Og voxe skal ved Dig de Smaae,Saa Herren de til Hoved' naae!Du Melk os gav i Moder-Skjød,Du mætter os med Livets Brød,Og, som en Foster-Fader fiin,Du skjænker os med Glædens Viin!Du tænder Lyset i Guds Ord,Paa Christi Kirkes Alter-Bord,Og for dets Klarhed faae vi Syn,Kun naar Du rører os som Lyn!Du lægger Ordet i vor Mund,Som uden Dig er Bogstav kun,Ved Dig kun løses Dødens Baand,Thi evig Eet er Liv og Aand!Du er Hans Røst, som raaber: komTil Fristed Mit for Død og Dom!Du sammenknytter, som Guds Haand,Hans Menighed med Hjerte-Baand!Du river ned hver Mellem-Væg,Som gjør splidagtig Lærd og Læg;Du tugter Øie, Fod og Haand,Til Enighed i Fredens Baand!Du skaber i os den Forstand,At Christus boer saa vidt om Land,Som i Hans Navn der knæles ned,Med Tro og Haab og Kjærlighed!Kom, Fredens, Kjærlighedens Aand,Kom kraftig, som Guds Høire-Haand!Og gjør til Eet os fjern og nær,Som have Liv og Sandhed kjær!Med-Vidne i Guds Fader-Raad,Du har begyndt den store Daad!Fuldend Du den med Velbehag,Med Kraft i os til Christi Dag!Lad Daners Mark, som blomstred' bold,Og bære Frugter mangefold,Saa pindselig vor Fugle-SkovGjenlyde maa af Herrens Lov!# No. 45.
Egen Melodie.
**D**en signede Dag med Fryd vi seer,Af Havet til os opkomme;Den lyse paa Himlen, meer og meer,Os alle til Lyst og Fromme!Det kjendes paa os, som Lysets Børn,At Natten hun er nu omme!Den signede Stund, den Midnats-Tid,Vor Herre Han lod Sig føde,Da klared' det op i Øster-Lid,Til deiligste Morgen-Røde:Da Lyset oprandt, som Jordens BoldSkal lysne udi og gløde!Om levende blev hvert Træ i Skov,Og var saa hvert Blad en Tunge,De kunde dog ei Guds Naades LovMed værdelig Røst udsjunge;Thi evig nu skinner Livets LysFor Gamle og saa for Unge!(Ja, havde end Maal hvert Straa i Vang,Hver Urt udi Mark og Lunde,Slet ikke for os den Takke-SangOpstemme tilgavns de kunde,Som Dagen hør til, for Lys og Liv,Mens tusinde Aar henrunde!)Forgjæves det er, med liden Magt,At ville mod Bjerg opspringe,Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt,Naar Veiret ham bær' paa Vinge,Og Lærken hun er en lille Fugl,Kan lystig i Sky sig svinge!Med Suus og med Bruus, den stride AaNedfuser fra Klippe-Tinde,Ei mæle saa lydt de Bække smaae,Dog risle de fort og rinde,Saa frydelig snoe de sig fra Eng,Op under de grønne Linde!Saa takke vi Gud, vor Fader god,Som Lærken i Morgen-Røde,For Dagen, Han os oprinde lod,For Livet, Han gav af Døde,For Alt, hvad paa Mark, i Tidens Løb,Der groed' til Sjæle-Føde!Saa længe vi see den gyldne Soel,Og Skoven er Daners Have,Da plante vi Mai i Kirke-Stoel,Og Blomster paa Fædres Grave,Til glædelig Fest, med Liv og Lyst,Til mindelig Pindse-Gave!Da rinde vel og, som Bække smaae,Fra Øine os Taarer milde,Og Bække i Flok, de gjør en Aa,Den higer mod Lysets Kilde,Den stiger i Løn, som Hjerte-Suk,Alt aarle og dog end silde.Som aldrig saa lang er nogen Dag,At Aften er jo i Vente,Saa haver det Lys og Solbjergs-Lag,Som Gud udi Kirken tændte;Men immer det dages dog paa Ny,Hvor Hjerterne Morgen vente!Nu sagtelig skrid, Du Pindse-Dag,Med Straaler i Krands om Tinde!Hver Time, til Herrens Velbehag,Som Bækken i Eng henrinde,Saa frydelig sig den Sidste snoeOp under de grønne Linde!Som Guld er den aarle Morgen-Stund,Naar Dagen opstaaer af Døde,Dog kysser os og, med Guld i Mund,Den liflige Aften-Røde,Saa tindre end maa det matte Blik,De blegnende Kinder gløde!Saa reise vi til vort Fædre-Land,Der ligger ei Dag i Dvale,Der stander en Borg, saa prud og grand,Med Gammen i gyldne Sale,Saa frydelig der, til evig Tid,Med Venner i Lys vi tale!# No. 46.
**Mel.** Klar op mit Hjerte, Sjæl og Sind.
**K**lar op, du Sky paa Øien-Bryn,Og skjul ei Solen for vort Syn!Bestraal, o Soel, det Kæmpe-Værk,Som vidner høit: Guds Haand er stærk,Og Hans det gode Ord bestaaer,Alt som en Dag, saa tusind' Aar!Vor Pindse-Fest vi holde nu,Os rinde sødt, o Gud, ihu,Hvad paa den Høitid, stor og skjøn,Du virket har i Lys og Løn,For Folk og Stammer, trindt paa Jord,Som Du lod høre Livets Ord!I Tungers glødende Gestalt,Din Aand paa Herrens Venner faldt,Saa hvad de hørte, hvad de saae,Dem levende paa Tungen laae,Og Læben blev Din Naades Tolk,Med Lys og Liv, for alle Folk!O, send os Gnister af den Glød,Du første Pindse-Dag udgjød,Og skjær os med Din Guddoms-Haand,I Kjærlighed, for Tunge-Baand!Læg os, med Aand, Dit Ord i Mund,Til Herrens Priis af Hjertens Grund!Med Fynd da først vi prise kanDin Godhed over Dane-Land,Hvor**Jesu Christi**Kirke staaer,Urokket, alt i tusind' Aar,Og vidner høit, i grønne Lund,Om Ordets faste Klippe-Grund!Dog prise vil vi, som vi kan,Den Stjerne over Dane-Land,Som, paa en hellig Pindse-Fest,Os gav**Ansgar**til Jule-Gjæst:Den Israelit foruden Svig,Hvis Fædreland var Himmerig!Ja, fra den gamle Martyr-Old,Til**Morten Luther,**from og bold,Det glade Budskab Faa kun barSaa apostolisk, som**Ansgar,**Det fik slet ingen bedre Tolk,I tusind' Aar, blandt Hedning-Folk!Han troelig fulgte Herrens Raad,Han strø'de Sæden ud med Graad,Og trøsted' sig, paa Herrens Ord,Naar Stormen over Heden foer,Med Haabet, dog sin Neeg engangAt bære hjem med Fryde-Sang!Ja, herligt var, o Gud, det Haab,Du gav Din Tjener ved vor Daab:At Kirken, som nu blandt os staaer,Paa denne Dag alt tusind' Aar,Ei rokkes skulde fra sit Sted,Før Jord og Himmel følge med!Opfyld det Haab, vor Fader god,Som slog i Daners Hjerte Rod,Og avlet har, alt mangen Gang,Paa Daners Tunge, Fryde-Sang!Læg Amen til det gode Ord,Som trøster end Dit Folk i Nord!Lad Pindse-Mai, af Bøge-Skov,I Kirken plantes, Dig til Lov,Og Daners Tunge, paa sin Viis,Forkynde lydt din Godheds Priis,Saalænge under Hytte-TagEnd helligholdes Pindse-Dag!Forøg til Verdens Ende saa,Paa Marken, lukt med Bølgen blaa,Den Dane-Flok, som hist engang**Ansgar**skal see med Fryde-Sang;Ja, bind i Negen os med dem,Han gladelig skal føre frem!# No. 47.
**Mel.** Jeg løfter høit op Øine mine.
Klar op mit Hjerte, Sjæl og Sind,Det er ei Suus af Hvirvel-Vind,DetAandener, som bruser nu,Ogskyder Herrens Folk ihu,AtJa og Amener det Ord,Hvormed Han løfte-riig opfoer!O Hellig-Aand, o sande Gud,Som gaaer til Menigheden ud,Fra Faderen og fra Guds Søn,Du gjorde denne Fest saa skjøn,At hele Verden vandt dervedOplysning god til Salighed!I Tungers luende Gestalt,Du paa Apostel-Skaren faldt,Strax**Jesus**dem paa Tungen laae,De kunde tale og forstaaeHvert Tunge-Maal, hvorhen de kom,At brede ud HansHerredom!Almægtig' Lue, faldogned,Og tænd mig an i Kjærlighed!Med ydmyg Bøn og bittert SavnJeg gaaer til Dig i**Jesu**Navn:O, tryk mig tilDin Guddoms-Barm,Og gjør mig ved Din Naade varm!O Guddoms-Soel, lad i Din GlandsMig vandre frem med Aandens Sands,Saa det i Verden kjendes kan,At Du harklaretmin Forstand!Ja, hvert mitFjedogFode-Trin,Lad lyse af DitStraale-Skin!Om Fristelsemig kommer paa,Naar jeg af Verden skal bortgaae,Og Satan, denurene Aand,Staaer trodsig ved min høire Haand,O Hellig-Aand, med Trøst da kom,Og hjælp migaf Din Helligdom!Om jegogmod min sidste StundFortaler mig, o, lad min MundOg Tunge dabeskjæmmesafDen Tro og Naade, Du mig gav,Den Tid, jeg døbtes i Dit Navn;Tænk paadet Forbund, mig til Gavn!Naar det er da i Dødens Nat,O, hjælp min Sjæl, den faaer Dig fat,Imedens den fra Verdens LandTil Himmelen opfare kan,Hvor i Guds Haand den Hvile faaer,Indtil det storeGylden-Aar!Da skal Høitiden retangaae,Naar Syn for Sagn derom vi faae,At mesterlig, med Guddoms-Haand,Du har forenetStøvog Aand!Og evigsødtskal klinge daAl Skabningens Halleluja!# No. 48.
**Mel.** Hvad kan os komme til for Nød.
**G**ud Hellig-Aand, i Tro os lær,Vor Frelser-Mand aleneAf Hjertet ret at have kjær,OgHannemsaaat tjene,At vi fra Dødens Grumhed maae,Til**Jesu Christi**Ære, faaeDen frelse Hanfortjente!Gjør, at den sunde Lærdoms KraftI Hjertet ret fornemmes!AfOrdetsBrød ogsødeSaftVor Salighed lad fremmes!Ja,gjør osreentfra Synden dødOg nye igjen, til Himlenfød,I Troen Frugt at bære!Naar Liv og Aande vil forgaae,I Dødens bittreStunde,O, at vi da DinVirkningsaaI Hjertet føle kunde,At vi vor Sjæl, med god Forstand,Befalemaae iJesuHand,I evigRoat gjemmes!## Daabs-Pagten.
# No. 49.
**V**i**troe,**som vi ved Daaben svoer,**Paa Dig, Gud Fader,**Almagts Kilde,Hvis Hænder dannede vor Jord,Oghvælved' Himlen som Du vilde!AltsomDit Navni Barne-MundEr Kjærlighed Din Guddoms Grund!Du Livethellergav end tog,Derfor Du til Din Søn os drog!Kun**Dragen,**som**vi har undsagt,**Er Fjende af Algodheds Magt!**Vi troe paa Dig, Eenbaarne Søn**Af Faderentil Kongers Konning,Undfanget af Hans Aand i LønTil Fødsel af en Jomfru-Dronning!MariasSøn, vi troeforvistPaa Dig, vor**Jesus**og vor**Christ!**Korsfæstet, somPilatusbød,Du leed for os den bittre Død,Opstandne, Himmelfarne! komTil Levendes og Dødes Dom!**Vi troe paa Dig, o Hellig-Aand!**Du helliger vorAlmind-Kirke,VortHelgen-SamfundsHjerte-BaandDet er Din Guddoms-Konst atvirke!Hvor Du DitSeiglpaaStøvhar sat,Er Synd udsonet ogforladt!Hvor Dine Kirke-Klokker gaae,SkalKjødi Aandens Kraft opstaae!Til evigt Liv, i Fred og Ro!**Ja, Amen, ja, det er vor Tro!**## Hjerte-Suk efter Alter-Gang.
# No. 50.
**Mel.** Jesu søde Ihukommelse.
**O**Jesu! sødeJesu, DigSkee Hjertens Tak evindelig,Som med Dit eget Kjød og BlodSaa kjærlig mig bespise lod!Bryd ud, min Sjæl, med Tak og siig:O, hvor er jeg nu bleven riig!MinJesusi mit Hjerte boer;Det er et Himmerig paa Jord!## Christendommen i en Hoved-Sum.
# No. 51.
**Mel.** Synge vi af Hjertens Grund.
**F**rygt, mit Barn, den sande Gud!Misbrug ei Hans Navn og Bud!Helligholdvor Herres Dag!Ær Forældre uden Nag!Sky Utugt og Vold og Mord!Stjæl ei! vær ei falsk i Ord!Fly Begjærlighed paa Jord!Jeg paa Dig,**Gud Fader,**troer,Som Alt skabte med Dit Ord;Og paa**Sønnen,**Gud og Mand,Præst,ProphetogKongesand;Og paa**Aanden,**til min Trøst,Som mig renser af al Brøst,Reiser op til Livets Lyst!Fader vor i Himmel-Havn!Helligtværeos Dit Navn!Lad osnærDit Rige see!Lad Din gode Villje skee!Fødos Arme! vær ei vred!Os i Fristelse ei led!Fri os fra hvad Ondt Du veed!Du, som os af Naade storHar gjenfødt med Vand og Ord:Hjælp, vi bær vortChristen-Navn,Dig til Ære, os til Gavn,Holde troe vorDaabes Pagt,Staae mod Fjenden ret paa Vagt,Faae med Synd og Døden Magt!Mæt min Sjæl, oJesusød,Med Dit Legem,Livets Brød!Vederkvæg mig, Frelser min,Med Dit Blod i klare Viin!Tag DitHerbergsaai mig,At for Evig jeg hos DigVære maa i Himmerig!## Den christne Tro.
# No. 52.
**J**eg er saa underfuld en Magt,Hvor ret jeg kom til Live,At Pennen, selv med Aand i Pagt,Ei klart det kan beskrive!Usynlig er jeg, fremfor Alt,Og dog saa nem at kjende,Som om, i himmelhøi Gestalt,Jeg saaes til Verdens Ende!Vel fremmed, paa hver Plet af Jord,Man fundet har min Stemme,Dog overalt, hvor**Sandhed**boer,Jeg har i Grunden hjemme!Som den Eenbaarne, jeg af MuldKun Tidsel har og Nælde,En Torne-Krands og Korsets Bul,Hvortil jeg mig kan hælde!Men overalt, hvor gode OrdKan gode Steder finde,Jeg skaber Mark, i Syd og Nord,Hvor Mælk og Honning rinde!Og naar jeg misted', hvad af JordJeg syntes kun at have,Da blev min Magt og Ære stor,Ved mine Venners Grave!Jeg Verden altid var forhadt,Og bar kun Torne-Krone,Men aldrig stod jeg dog forladt,Og aldrig faldt min Throne!Med Sølv og Guld min Kæmpe-TropJeg frister ei og fæster,Men siger blot: Guds Fred! stat op,Og sid blandt Kongens Gjæster!Det Ord i attenhundred' AarBefolket har mit Rige,Skjøndt altid paa min Kirke-GaardEt Kors var Himmel-Stige!Min Gaade er et**Guddoms-Ord,**Som skaber, hvad jeg nævner,Som fylder Dale trindt paa Jord,Og Klipperne udjævner!Med**Det**indvier jeg min**Daab,**Velsigner jeg mit**Bæger,**Saa hist udspringer Livets Haab,Og her det vederkvæger!Med**Det**jeg skaber gode Kaar,For mine Kæmper lave,Saa de kan lee ad Bane-Saar,Og springe over Grave!Med**Det**jeg skaber Viin af Vand,Og Paradiis af Ørke!Med**Det**jeg skaber Lys om Land,Mens Verden raaber: Mørke!Mit Rige kaldes**Christenhed,**Og Herren kjender Sine,Skjøndt ingen Mand paa Jorden veed,**Hvormange**der er**Mine!**Kun det er**klart, de**er det**ei,**Som ei mig vil bekjende,Og at jeg løi, ifald min VeiGik ei til Verdens Ende!Men dog, saavist som**Sandhed kun**Med**Ord**kan**Alt**beseire,Er**Sandhed Ordet**i min Mund,Og**Gud**i mine Leire!Jeg trodsed' Dumhed, trodsed' Kløgt,Og Verdens Aand i Vælde,Og Verdens Lyst og Dødens Frygt,Jeg trodser Aar og Ælde!Jeg laae i Dvale mangen Gang,Men blev ei Orme-Føde,Og aldrig bølged' nogen Vang,Hvis ikke Sæden døde!Lad hvisle kun i Orme-Gaard,At nu jeg er lagt øde,Jeg kroner ligefuldt mit AarMed Frugtbarhed og Grøde!Ja, op jeg staaer, som Ax i Vang,Som Mai i Bøge-Skove,Og prægtig, under Fugle-Sang,Som Gylden-Soel af Vove!At Lyset er mit Klædebon,At Korset er min Ære,Og at mit Ord er Liv og Aand,Det skal da Verden lære!Det kjendes skal, naar som en SoelJeg straaler brat med Størke,Adspredende, fra Pol til Pol,AltAlHedenskabets Mørke;Opvækkende de tørre BeenTil Liv af**Jakobs**Grave,Fremlokkende af Stok og SteenEn deilig Blomster-Have;Udstraalende den Herres Glands,Som aabenbar kun døde,For at med Livets Rosen-KrandsJord-Klimpen**Ham**kan møde!Ja, naar**Han**kommer i det Blaa,Da er mit Værk tilende,Hvad Troende i Speilet saae,Skal Salige erkjende!Om Han end tøver, tro ham dog!Han Ingen har bedraget,Som, trods al Prat om Billed-Sprog,Paa**Ordet**Ham har taget!## Stephanus, Martyr.
# No. 53.
**Mel.** Som en Hjort med Tørst befangen.
**S**ødeJesu, Julens Fyrste,Spiret op afJesseRod,Vil man dog saa hastig tørsteEfter Dit og DinesBlod!Blodsluttegn mangler, udråbstegn efter BViigaar, blandt Engle-Lyd,Sang Din Fødsel ind med Fryd,Skal vi hyle nu og grædeOgidagenLigsangkvæde?Efter Du stod op af Døde,Stephanførste Martyr blev,Han frivillig vilde bløde,Med sit Blod sin Trobeskrev!Han var frisk oguforfærdTil at føreAandens Sværd,Stand holdt af de Lærde Ingen,Som med det han gik paa Klingen!Falske TungersSlange-BroddeHemmelig paahannemstak,Og med Løgn hamundertraadde,Det blev al hans Gjernings Tak;Debeløiham meer og meer,Som saa tidt i Verden skeer,Herrens Lov og Kirkens ÆreSkalke-Skjulmaa ofte være!Om end Engle-Lys og ÆreSkinneraf hans Øie-Steen,Ville de dog Tænder skjære,Til at knuse ham hans Been!Han har Gud i Syn og Sind,Dybt han seer i Himlen ind,Raaber, mens de Øren stoppe:**Jesus staaer i Glands deroppe!**Dermed dømt han er tildøde,Herrens Glands er dem en Gru,Udaf Staden de hamstøde,Op til**Jesum**staaer hans Hu;Paa hans Hoved regner Steen,Gjør dog Hjertet ingen Meen,Frit det sig tilJesumvender:**Tag min Sjæl i Dine Hænder!**Derhan vil til Døden blegne,Og har Munden fuld af Blod,Beder han, Gud ei tilregneDennemderesSynde-Flod;Dermed han iJesuTroSødt hensov i Fred og Ro;Jesusos den Naadesende:SaavortLøbmed Lyst at ende!## Kammersvenden fra Morland.
# No. 54.
**D**er sad en Svend i Blaamænds Land,Saa tankefuld,Der blinker i det vaade SandDet klare Guld!O, mon den Svend da sukker saa,Fordi han ei det Guld kan faae,At eie og at raade?O nei, o nei, til røden GuldHans Hu ei staaer,Af det er mangen Kiste fuldI Kongens Gaard,I Kamret tæt og tykt de staae,Og Svenden, som mon sukke saa,Har Nøglen selv i Gjemme.Hvad mon saa dybt den KammersvendDa tænker paa?Hvorfor mon Øiet stirrer henMod Norden saa?Hvad har han Lyst at drage til,Udi den Ørk saa viid og vild,Alt paa de øde Veie?Hvad staaer der i den gamle BogFor sære Ord?De mæle om en Dronnings TogSaa høit i Nord,De tale om saa viis en Drot,De tale om saa stolt et Slot,Et Tempel uden Mage.Den Kirke bygde SalomonSaa høi og prud,Af Ceder-Træ fra Libanon,Alt for sin Gud,Og gyldne Blomster lued' derI Lampers gyldne AftenskjærHos gyldne Cherubimer.Det læste Alt den Kammersvend,Gav Agt derpaa,Og dybt han sukkede igjen:Ak, er det saa,O, er der slig en Guders Gud,Da gik fra Ham vor Aande ud,Og Han gik os af Minde.Men ved det Tempel, i den Stad,Der mindes Han,Jeg aldrig bli'r i Sindet glad,I dette Land,Jeg vil, jeg skal, jeg maa derhen,Jeg lære maa min Gud igjenAt kjende og tilbede.For Dronningen nu stædes indDen gjæve Mand,Og dybt bevæges hun i Sind,Saa taler han.Det svarer hun: far vel, far hen!Tilbed den Gud, men kom igjen,Hans Skik mig at forkynde! –Hvad skrider hist ad Veien henSaa sagtelig?See, est Du der, Du Kammersvend!Ja, det er Dig,Du kjører jo slet ikke fast,Hvordan? har det nu ingen Hast,Og længes Du ei længer?Dit Ansigt fra JerusalemI Syd er vendt,Saa er da Du paa Farten hjem,Og Reisen endt!Blevst Du nu rolig, blevst Du glad?Og lærte Du i Davids StadDen Guders Gud at kjende?Er det endnu den samme BogDu læser paa?Nei, det er ikke Morlands Sprog,Kan jeg forstaae.Du læser høit med Andagt stor,Men det er ogsaa høie Ord,Det er prophetisk Tale:**“Vor store Sot og Synde-Byld,****Vor Kval Han bar,****Han knusedes for vores Skyld****I Pine svar,****Og ved Hans Angest Fred vi fandt,****Og Lægedom for os udrandt****Alt af Hans dybe Vunder.****Til Slagter-Bænk de førte Ham,****Som spage Faar,****Han stille var, som tause Lam,****Naar Saxen gaaer,****Hans Slægt er sær at tale om,****Og bort fra Angest og fra Dom,****Fra Verden han optoges!”**Hvem ganger hist den Vogn saa nær?Nu taler han:“Forstaaer Du, hvad Du læser der,Du sorteMand?”Mand?–“Nei, det gaaer over min Forstand,Men om Du vil og om Du kan,Udlæg mig da den Tale!Du seer mig ud saa from og klog,Som Du var den,Der skrevet har den gamle Bog,Sid op, min Ven!Hvem mon Propheten tænkte paa?Mon om sig selv han taler saa,Hvad heller om en Anden?”O, hvilken viis og hellig Mand!O, hør engang,Hvor liflig han udlægge kanHvert Sprog, hver Sang,Om Lovens Sværd, og Dødens Braad,Om Faderens forborgne Raad,Om Herren til Hans Ære!O, Blaamand, hvilket herligt SkinDit Øie har,Ei rødme kan din sorte Kind,Men glindser klar;Paa favre Ting vist Syn Du fik,For Aandens Øie vist opgikEn Soel i Østerlide.Hvad mangen Konning og Prophet,Med stor Attraa,Har stundet efter, men ei seet,Du nu vist saae,Men, hvad i Ørken vild og tomEndnu dit Øie leder om,Hvo kan vel det udgrunde?Alt som en tørstig VandringsmandEt KildevældUdspeide vil i gule Sand,I Dal, paa Fjeld,Saa speider længselsfuld og Du,Ak, sluktes ei din Tørst endnuAf Livets søde Vande?Hist springer ud saa klart et VældAf hviden Sand,Den Blaamand raaber: “Held, o Held!See, hist er Vand!Stat stille, Hjul, og Du Guds Mand!Mon Noget mig forbyde kanAt døbes i den Kilde?”O, mærk end paa den Vises Ord!Han svarer brat:“Hvis Du af ganske Hjerte troer,Det ertilladt!”tilladt!–“O ja, jeg troer, at Jesus ChristEr Guds, vor Faders, Søn forvist,Og kom i Tidens Fylde!”O see, der staae de, Haand i Haand,De fromme To,Paa Fader, Søn og Hellig-AandHar Begge Tro,Den Blaamand druknes nu i Daab,Og, igjenfødt til saligt Haab,En Christen han opstiger.Hvi stirrer end Du KammersvendPaa Ørkens Sand?Hvad leder Du nu om igjen?Om den Guds Mand? –Dog nei, det var en Engel vist,Og jeg engang skal see ham histFor Thronen i det Høie!Nu ruller fort det runde HjulPaa øde Vei,Og Morlands Søn paa Sanden guulNu stirrer ei,Han stirrer til den Himmel blaa,Og længes efter Syn at faaePaa Gud og paa sin Engel.Far vel, far vel, Du Kammersvend,I Jesu Navn!Din Engel møder Du igjenI Himlens Havn,Den Aand, som drog ham til Dig hen,Og bort ham tog saa brat igjen,Skal Eder vist forsamle.Han vil, o ja, Han har jo altJer samlet hist,Vi syttenhundred' Aar har taltPaa Jorden vist,Mens Du ved klaren Himmel-SoelDin Engel saae paa Gylden-Stoel,Blandt Frelserens Apostler!## Kirken aabnes for Hedningerne.
# No. 55.
**Mel.** Enhver, som troer og bliver døbt.
**V**ær trøstig,Zion,Jesu Brud,Nok har Du grædt og grundet,O, gjør Dig rede, see her ud,Dit Lys er nu oprundet,Thi Herrens store Herlighed,DinJesuser nu kommen ned,Nu har Du Naade fundet!Vanvittighedens Mulm og Mørk'Er stort paa Jorderige,Folk gaaer som i entaaget Ørk,Veed lidt af Gud at sige!MenJesus,Verdens Lysog Soel,Opstod, da Morgen-Hanengoel:Nu maa alMørkhedvige!Han skal for dem, som nu iSlumOg Sjæle-Blindhedvanke,Ved Glædens EvangeliumOplyse Sind og Tanke!Saa Hedninger de skalattraaeI Skin af Herrens Lys at gaae,Og salig Trøstindsanke.Luk Øine op, giv nøie Agt,Hvor Hedninger de kommeTil Herrens storeNaade-Pagt,At mødes med de Fromme:Som Sønner og som Døttre deSkal Adgang faae til Gud at see,O dybe Herrens Domme!Stem op, oZion, og bryd udI Lov-Sang med det Samme,Thi see Du skal en christen BrudAf hedenskHerre-Stamme,Der skal med Røgelse og GuldFor**Jesus**knæle dybt i Muld,Og glad Hans Smaaeopamme!OJesu, Du somManddomtog,Hjælp os at see ogkjende,At Du os skrev i Livsens Bog;Gid viogvel anvendeVort Guld og Gods,vor FattigdomTil Alt, hvad bedst Du synes om,Indtil vor sidste Ende!## Stokmesteren i Philippi.
# No. 56.
**N**attenskrider, Dagen gryer,Skyer hvidne, Stjerner blegne,Bud om Morgen-RødensByrdBrat med Straaler denbetegne,Heltenmed Guld-Hjelmen paa,Som Sit Bud vil Selv udgaae:Glædes alle Himmel-Egne!Dagens Børn afDellingsÆt,Sover I,hvor kan I sove!Drøm gjør dog ei Sjælen mæt,Døden Intet har at vove;DerforvaagnerAlle nu!Vistfor Graad, ja selv for GruSkal engang I Herrenlove!I, som hidtil sov saa trygt,Vækkes kun med Nød og Neppe,Mellem Blomster har Ibygt,Men paa Afgrunds Gynge-Tæppe!Sært, at ei det brast i Nat,Derfor, Venner,vaagnerbrat!Nøler I, det lykkes neppe!Uden Gru det gaaer ei an,Kjød og Bloddet ilde huer,Uden Gru ei skues kanGlimt af hvad deTabtetruer!Aldrig kan dogNatte-FristTrøste over Kvalenhist:Salig, hvo itide gruer!Kommer, Venner, ham ihu,Som gav**Paulus**Baand og Lænker,Jordskjælv vækker ham i Gru,Større end den Stolte tænker;I sit Sværd han søger Trøst,Sætter Spidsen mod sit Bryst,Rovfor Sjæle-Fjendens Rænker!Dog,endlyder Naadens Røst,Toner høit fra**Pauli**Tunge,Som fandt under Lænker TrøstI sin Frelsers Priis at sjunge;Sværd ogKæmpesank til Jord,Mærk den Angergivnes Ord,Mærk det, Oldingmedden Unge!Sittrende, med Lys i Haand,Ligger nu i Støv den Stolte,Knæler forden Kæmpe-Aand,Som er fri iFjerogBolte,Stammer: “Ak! mon Raad Du veedFor min Sjæl til Salighed?”HørerI, hvad Gruen voldte!Dog, det er en salig Gru,Hør Apostel-Tungen kvæde:“Tro paa**Jesus,**tro kun Du,Det gjør evig Fryd og Glæde!”See,han troer og bliver døbt,Med en Gysen har han kjøbtSalighedens Fryd og Glæde!## Jesu Indtog i Norden.
# No. 57.
**Mel.** Gud, Du skabte Jordens Kreds.
**G**læd Dig,Zion, glæd Dig, Jord!See, Din Konge til Dig kommer;Glæd Dig, i Din Vinter,Nord!Christusbringer evig Sommer.Paa HansTog, borttag hver Steen!Smyk Hans Vei med hellig Green!Bred paa Stien Høitids-Klæder!Der er Fryd, hvor Han fremtræder!Saligt, hvor Han drager ind,Saligt er det Folk, det Rige,Der skalSorgenflye af Sind,Der skal Synd og Død bortvige;Der skal Kjærligheden boe,Der skal Fredens Palme groe,Der skal Haabet evigbyggeUnderCherub-VingersSkygge!Bøi Dig for Din Konge, Sjæl!Verdens Konger,bøier Eder!Stolte Magt og Høihed, knæl!Thronen for Guds Sønbereder!See, iAanders store LandKonge-Spiretfører Han:Mørkets Magter for Ham vige –Hans er Salighedens Rige.Over de Gjenløstes LandHan paa Naadens Stoel er Dommer:Evig lovet være Han!I Gud-Herrens Navn Han kommer.Sjung, hver Sjæl, med Tak og Bøn:Hosianna,DavidsSøn!Sjung, mens alle Knæe sig bøie,Hosianna i det Høie!## Morten Luther.
# No. 58.
**I**Wittenberg i Sachsen-Land,Der er en Grav tilskue,Der hviler sig en from Guds MandAlt under Kirke-Bue;Hvad her han hed, det veed Enhver,Som har sin Gud og Bibel kjær,Men hvad han hedder nu hos Gud,Skal Engle for os sjunge ud,Naar vi med ham forsamles!Han lukked' op den Bibel-Bog,Som var saa fast forseiglet;Han saae, paa Herrens Syner klog,Guds Herlighed i Speilet,Han laante Biblen Folkets Maal,Han trodsed' Band og Staal og Baal,Og, hvad der streed mod Herrens Ord,Det sank paa Baal, det sank i Jord,Thi Herrens Ord har Kræfter!Trods List og Vold, trods Band og BaalGik Ordet vidt om Lande,Det talte Folkets Tunge-MaalAlt op til Nørre-Strande,Det lød ved Donaus Kilde-Væld,Det høit gjenlød fra Dovre-Fjeld,Ved Bloks-Bjerg og ved Hekla klangDet liflig sødt i Kirke-Sang;Da var det Lyst at leve!Der han gik hjem, den fromme Mand,Til Fader i det Høie,Da sørged' Christne vidt om Land,Med Suk, med Graad i Øie,Han fulgtes til sit Hvile-StedAf Læge og af Lærde med,Ja, mangen Ridder gjæv og bold,Med Taarer salvede sit Skjold!Men Herrens Ord dem trøsted.# No. 59.
**Mel.** Som den gyldne Soel frembryder.
**S**om den gyldne Soel udbryderVældig af den sorte Sky,Og sin Stjerne-Glands udskyder,Indtil Mulm og Mørke flye:Saa i helligt Morgen-Gry,Gjennem Pavedommets Sky,Ordet brød med Lys og Ære:Herrens Navn velsignet være!Lover Gud, I Christne fromme,Gjæster ved Hans Naade-Bord!Lad i Sang os ihukommeHerrens Gjerninger paa Jord!Himmel-Brødets klare GuldVar som sjunket under Muld,Men, trods Keiser, Band og Pave,Herren lod sit Guld opgrave!Herrens Bog var lagt paa Hylden!Løgn og Tant i Kirken lød!For en Krone, for en GyldenHimmerig tilfals man bød.Lovens Bud og Korsets OrdVar som gravet ned i Jord,At de skulde ei fordømmePave-Løgn og Munke-Drømme.Støv ei svækker Herrens Domme,Liv og Kraft er Sandheds Ord;Lover Gud, I Christne fromme!Lover Gud, I Engle-Chor!Lyset kom og Mørket veeg,Paven sank og Ordet steeg;Læs af Løgn, som Bjerg at skue,Vælted' Sandheds Myre-Tue!Herrens Raad ei Støv udgrunder,Aldrig Verden dem forstaaer;I Hans Haand gjør Smaating Under,Fattig Munk gjør Jubel-Aar,**Morten Luther**med Guds OrdTændte Lys igjen paa Jord,Og hans Navn skal gaae med Solen,Thi han reiste Naadestolen!Lover Gud, I Folk, og sjunger;Guds Apostler vidt paa JordNu igjen med vore TungerTale klart Guds rene Ord!Lover, takker, priser Gud,Som os drog af Mørket ud!Beder Gud os vel bevareVed sin Aand fra Mørkets Snare!Tak, vor Fader i det Høie!Tak i Jesu Christi Navn!Naade for Dit Guddoms-ØieFandt vor ringe Fødestavn;Til os over Bølgen blaaKraftig lod Du Ordet gaae,Reent og klart Du i vor KirkeBød det lyde, bød det virke!Aldrig, Gud, Du det forandre!Lad i fromme Fædres FjedOs i Lyset troelig vandre,Lyses hjem til Dig i Fred!Syndet har vi, Fader kjær,Var kun Straf, ei Naade værd!Men, for Jesu Skyld, tilgiv,Dagen hælder, hos os bliv!Hjertet brænde, Kinden glødeI en hellig Aftenrøde!## Kirkens Klage-Maal.
# No. 60.
# (See den 55de Dav. Ps.)
**O,**havde jeg Vinger og var jeg en Fugl,Da flyve jeg vilde og bygge i Skjul,I Løn og Ly,Ja, bygge min RedePaa vildeneHede,Langt borte fra Bulder ogGny!For længe jegbygged', hvorTaarnenestaae,Hvor Murene Kreds om Paladserne slaae,I stor Uro,Hvor Fjenderne fnyse,Hvor Hjerterne fryse,Hvor pralende Blomster kun groe.O, vee mig, for Venskab og Troskab jeg fandt!Med Taarer for Perler mit Time-Glas randt,Til Haar blev graat!Mig svege de Svorne,Mig svege de Baarne,Og Vennerne byde mig Spot!DuKongernes Konge, som boer over Sky,Gjør nu efterNædeei længer DuNyMed Skaber-Magt? –ErTantdet med Trøsten,Med Glæden om Høsten,Hvor Sæden med Graad er nedlagt? –Saasukkeri Støvetden fremmede Gjæst,Som haver paa Jorden for glædelig FestNu Fastedag,Har bygt over BjergeFor Kæmper og Dværge,Har selv over Hoved ei Tag.Fra Himmelen høit kom den Engel herned,Paa Læben han bærer den evige Fred,I Livets Ord;Men Faa det kun fatte,Og Færre det skatte;Thi Død er nu Trøsten paa Jord!Ja,hørerdet Himle ogvæmmesderved!DenHøiestes Afkomnu søger sin FredI Tomheds Skjød;Dem laaner kun StyrkeDet yderste Mørke,Dem trøster den evige Død!Dog Engelmed Ordet om Faderens**Ja!**O, gjør dig ei Vinger at flyve herfra!Opløft Din Røst!EndGnisterneulme,EndHjerternesvulme,Endsavnesden evige Trøst!Lad straale, lad sjunge det hellige Sværd!Lad mægtig det lyne mod Døden især,SomLivets Ord!Med Lovsang i MundenSigmaierda Lunden,Og Klipperendsmelte iNord!Ja,høit det skal lyde, som hviskes i Løn:Hvorhen skal vi gaae fra Guds eenbaarne Søn,Gjenløserbold?**Kun Ham**blev det givetAt skjænke os Livet,**Vor Jesus, vor Soel og vort Skjold!**## Kirkens Trøst.
# No. 61.
**S**tille, stille, Zions Døttre smaae!Græder ei saa stride, bittre Taarer!Vrider dog Smaa-Hænderne ei saa!Ligner dog ei Verdens arme Daarer!Mindes dog, til Trøst i bange Kaar:**Lægedom har Gud for alle Saar!**Ligger end hun bleg paa Sotte-Sengen,Eders Moder, under hvide Haar,Voxer end der ei paa Blomster-EngenNogen urt mod hendes Bane-Saar,Hjertet tør I dog for Ham udøse,Som er Fader for de Moderløse!Derfor, jamrer Eder ikke saa!Dæmper, dæmper dog de høie Klager!I en Fader har at stole paa,Som gjør kun, gjør Alt, hvad Ham behager!Skulde nu da for Hans egne SmaaeEi den bedste Faders Hjerte slaae!Eders Moder prøved' mange Læger,Alt sit Gods hun har paa dem tilsat,Drak kun Soet af hvert et Sundheds-Bæger,Er af Kunsten uden Haab forladt;Men hos Ham, til Hvem hun blev opgivet,Er ei Død, men Kilderne til Livet!O, I Kjære, I jo godt dog veed,Hvad os trøste skal i al vor Kummer!Skjøndt i Dødens matte, kolde SvedØiet brister, Tungen slet forstummer,Hvisker Hjertet dog:**var Jesus her,****Ei hun døde, som blev Herren kjær!**Men, hvorfor er**Jesus**her da ikke!Er Hans Løfte da nu meer ei sandt,At hvor Bud i Bøn Ham**Hjerter**skikke,Der han brat vil være midt iblandt,Eller kan paa Marken meer ei**Tvende**Enes om, til Herren Bud at sende!Jo,**Han kommer,**hist som Morgen-GryRødmer, lysner det saa bildt i Norden,Brat vi see Ham, i en Rosen-Sky,Dalende hensvæve over Jorden;Hvo Ham møder paa Hans Naades Vei,Liv og Lægedom forfeiler ei!Sid da op, Du alderstegne Kvinde!Brug til Krykker Dine Døttre smaae!Kan et Skridt Du kun fra Sengen vinde,Brat skal Herren Dig for Øine staae;Rører Du blot Sømmen af Hans Klæde,Karsk igjen Du reiser Dig med Glæde!Derfor, smiler, Zions Døttre smaae,Smiler sødt igjennem Taare-Duggen!Snart I skal med Glæde Harpen slaae,Zions Sang skal klinge over Vuggen,Tone skal det under klaren Sky:**Guddoms-Barnet er os født paa Ny!**## Kirke-Ordet.
# No. 62.
**Mel.** Vor Gud, han er saa fast en Borg.
****G**uds Kirke**er saa fast en Borg,Den staaer paa Zions Bjerge,Kast kun paa Gud, min Sjæl, al Sorg,Han vil med Kraft**den**værge!Som fordum, saa og nu,Han kommer grandt ihu,**Den**trænger til Hans Vagt,Omringet og belagtAf Mørkets Helved-Skare!Vor egen Kraft, vort Heltemod,Det er ei værdt at nævne,Men derfor Han en Kæmpe godOs gav med Almagts-Evne;Med Verden ei forgaaerHans Priis, Hans Jubel-Aar!Det i al EvighedSkal tone: Jesus streed,Og Seier har Han vundet!Ja, mylred' Djævle end paa Jord,Og stormed' Kirkens Volde,Vi stole dog paa Jesu Ord,Han Marken skal beholde.Lad fnyse Verdens Aand!**Al**Magt er i Guds Haand,Lad rase Mørkets Hær!Lad blinke Blus og Sværd!**Guds Ord**skal aldrig svigte.Nei,**Ordet**skal de lade staae,Og Utak dertil have;**Det**skal til Verdens Ende gaaePaa sine Fjenders Grave.Med List, med Vold og Mord,Vort Gods, vort Liv paa JordOs Verden røve kan;I Christnes Fædre-LandVi**Kronen**dog beholde!**Guds Ord,**det er vort Arve-Gods,**Det**skal vor Afkoms være;Det være skal i Grav vor Roes,Vi holdt det høit i Ære;**Det**er vor Hjælp i Nød,Vor Trøst i Liv og Død;O Gud, ihvor det gaaer,Lad dog, mens Verden staaer,**Det**i vor Æt nedarves!## **Tillæg.**
## Morgen-Suk.
# No. 63.
**N**at, Søvn ogSlumog Seng far vel,Det dages flux iØster!Til Bøn, til Bøn, min kjære Sjæl,Suk til den Gud, Digtrøster!OLysets Fader, Livets Soel,Med Søn ogAandtillige,See fra Din høieHimmel-StoelNed til vort Jorde-Rige!Lad Lyset i Din Kirke boe!LadOrdetsLys ogStøtteLedsage os iChristiTro,Til vi til Himlen flytte!Oplys Du Kongens Hjert' og Sind,Hans Sværd som Lynildblive,Gjør hver hans Fjendesynligblind,En stadig Fred os give!Lysog, oJesu, for min Fod,At jeg skal ikke falde,Men at jegvarerKjød og BlodFor SyndensSukker-Galde!Lad Dine Engle mig ved HaandIgjennem Verden lede,Og udi Sygdoms haardeBaandMig Lægedomberede!Gid jeg saaledes leve maaI hver en Tid ogLykke,Jeg kanved Livets Aften faaeDet lyseHoved-Smykke!## Aften-Suk.
# No. 64.
**D**agen nu sin Afsked tager,Nattenhamaf Landet jager;Jeg vil knæle,Jesusød,Og mit Suk op til Dig sende,At Du til mig vilde vendeFred og Sundhed, Liv ogBrød!Giv Din Kirke Ro og Glæde!Lad i KongensSalogSædeIngen Modgangs Skygge gaae!Lad ethvert bedrøvet Hjerte,Og hver Christen i sin SmerteLys og Lindring fra Dig faae!Lad migog, oJesu, hvile,Fri fra Synds og Dødens Pile,Tag mig i Din' Arme fat,Saa vil jeg i Morgen sjungeDenne Lov-Sang med minTunge:**“Jesus var min Soel i Nat!”**## Bøn før Maaltidet.
# No. 65.
**V**orDisk og Dugeraltbered,O Gud, for Din BarmhjertighedVelsignedisse Gaversaa,At vi kan Legems-Styrke faae!GudmætteHver, som hungrig er,Og Suk for Brød til Himlen bær'!Giv Fred og Frugtbarhed om Land!VelsigneJorden, Luft og Vand!Bevar vorChristen-Øvrighed!Giv os vorNæringaf vorSved!Bespiis vor Sjæl med Livsens Brød,Som**Jesus**tjente med sin Død!## Bøn efter Maaltidet.
# No. 66.
**H**av Tak, o Gud, vor Skaber-Mand,ForNæringudaf Land og Vand!Hav Tak, oJesu, for Din Død!Hav Tak,Du rette Livsens Brød!Tak Hellig-Aand, oplys vort Sind,Og Gud til vore Hjerter bind!Gud, tænk Du paa os arme Smaae,Somi Dit Forsyns Øie staae!Duveedst, hvordan vorLykk'ogBrødSkal skjæres for os til vor Død,Giv Lykke, Helbred, Liv og Gavn,Og Salighed i**Jesu**Navn!## De Levendes Land.
# No. 67.
**Mel.** Far, Verden, far vel!
****O,** deilige Land,**Hvor Jord har ei Torne, og Tid har ei Tand,Hvor Blomsten ei blegner, eilægges paa Skaar,Hvor Høsten omfavner den smilende Vaar,Hvor Aften og Morgen, med Middagens Glands,Gaae altid i Dands!**Livsalige Land,**HvorGlassetei rinder med Graad ellerGrand,Hvor Rosen ei falmer, og Fuglen ei døer,HvorLykken er klar, men ei skinnende skjør,Hvor dyrt ikke kjøbes tilKronepaaBaar'De snehvide Haar!**Forjættede Land!**Du hilses i Morgenens speilklareStrand,Naar Børnene skimte dinLignelseskjøn,Og drømme, du findes hvor Skoven er grøn,Hvor Barnet kan dele med Blomst og med SivSin Lyst og sit Liv!**O, flygtige Drøm,**Om Evigheds-Øen i Tidernes Strøm,Om Glædens Guld-Tempeli Taarernes Dal,Om Halvgude-Livet iDødninge-Sal,Med dig fra de Flestehenfarerpaa StandDe Levendes Land!**Skalkagtige Drøm!**Du skinnendeBoblepaa Tidernes Strøm,Forgjæves dig Skjalden med Mund og med Pen,AfglimrendeSkyggervil skabe igjen;NaarSkyggenerligest, da hulke de Smaae,Som stirre derpaa!**Fortryllende Drøm,**Om Evigheds-Perlen i Tidernes Strøm,Dugjækkerde Arme, der søge omsonst,Hvad Hjertet begjærer, at skabe medKonst,Saa varigst de kalde, hvadsikkertforgaaerSom Timer og Aar!**O, Kjærligheds Aand!**Lad barnlig mig kysse din straalende Haand,Som rækker fra Himlen til Jorderigs Muld,Ogrørervort Øie, med Fingre som Guld,Saa blaalig sig hæver, bag buldrendeStrand,Det deilige Land!**O, himmelske Navn,**Som aabner for vores din hellige Favn,SaaAanden,usmittet, kan røre vedStøv,Saa grønnes kan atter det visnede Løv,For dig vil jeg knæle saa dybt i mitLeer,At Gud mig kun seer.**O, Klippe-Elv god,**Som raader paaHelsotvidunderligBod,SaaDødningendukker, og stigerpaa Stand,Gjenfødt til at boe i de Levendes Land;Hver Tankemig fødes, et aandeligtLiig,Jeg døbei Dig!**O, Vidunder-Tro,**Som slaaer over Dybetden hvælvede Bro,DerIisgangentrodser i buldrendeStrand,FraDødninge-Hjemtil de Levendes Land;Bolaverehos mig, du høibaarne Gjæst,Dethugerdig bedst!**Letvingede Haab,**Gudbroder, gjenfødt i den hellige Daab!For Reiserne mange til Landet bag Hav,ForTidender gode,for Ring og for Stav,Ladsaamig digtakke, at Glæde jeg seer,Naar Haab er ei meer!**O, Kjærlighed Selv,**Du rolige Kilde for Kræfternes Elv!**Han**kalder Dig Fader, som løser vortBaand,Al Livs-Kraft i Sjælen erViftaf dinAand,Dit Rige er der, hvor kun Død finder Trods:Det kommetil os!**Vor Fader saa huld!**Du gjerne vil throne iTemplet af Muld,SomAandenopbyggeri Midlerens Navn,Medrygende Alteri Menneske-Favn,Med Himmellys-Boligaf Gnisteni Løn,Til Dig og Din Søn!**O, Christelighed!**Du skjænker vort Hjerte hvad Verden ei veed;Hvad svagt vi kun skimte, mens Øiet erblaat,Det lever dog i os, det føle vi godt;Mit Land, sigerLivet, er Himmel og Jord,Hvor Kjærlighed boer!**Livsalige Drot,**Som græder for Hadet, ogsmiler ad Spot!O, vær Du vortHoved, o, vær Du os Alt,Da vorde vi Kæmper iDværge-Gestalt,Da Guddommen lever, ogbyggerog boerI Hytter af Jord!**O, herlige Lodd,**At leve,hvor Døden har mistet sin Brodd,Hvor Alt, hvad der blegned', skal blomstre paa Ny,Hvor Alt, hvad dersegned', skal løftesi Sky,HvorKlimpen af Jorden: de Levendes Lyst,ErKlippeni Bryst!## Hjerte-Suk.
# No. 68.
**S**øde Gud, din Engle-Skare,Fader og os Smaaebevare!Ja,forlados, Fader milde,Hvad vi gjorde, som var ilde!Hjælp os saa vi vorde fromme,Saa vi i din Himmel komme,Smile sødt i Engle-Favn:**Hør Du os i Jesu Navn!**## **Rettelser.**
Pag.34.Lin.10.fremmedt; læs: fremmed;—84.—1.ved læs: med—157.—12.Al læs: AltNogle Punktummer og Commaer ere hist og her glemte, men, da det ikke paa noget Sted har skadet Meningen, ere de heller ikke her anførte.