---
title: Studier til en bibelsk Rimkrønike
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-10-31
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Studier til en bibelsk Rimkrønike.
**Maa trykkes.**
I Kjøbenhavns Politieret den 14 Juli 1828.
**P. Eberlin.**
**A**t man lærer lettere Vers end ubunden Stiil, det er, saavidt jeg veed, den første Bemærkning om Vers, jeg har læst, og de Følgende maatte gjerne været lige saa tørre, naar de kun havde været ligesaa sunde, men da jeg nu ikke kan gjøre dem til hvad de ikke er, vilde jeg saa meget heller gjøre hin tørre men sunde Bemærkning frugtbar, hvilket da skeer, naar man i Skolen retter sig derefter, og finder Vers, som ei er værd at glemme, thi er de det, da læres de aldrig saa let, det var jo bedre saavelsom lettere at lade dem ulærte!
At nu Læse-Verdenen og jeg er høist uenige, saavel derom, at alt Sandt skal gjælde, som om gode Vers og gode Skoler, det troer jeg gjerne, skjøndt jeg nødig vilde, men det skulde naturligviis ikke forhindre mig fra at gjøre gode Rim-Krøniker til Skole-Brug, naar jeg kun vidste, hvordan jeg dermed skulde bære mig ad, og var Arbeidet voxen; thi naar man har Børn, kan man kalde sig selv til Skole-Mester, hvad Øieblik, man vil, og kunde man ikke faae sine Skole-Bøger trykt, fik man her, som oftere, trøste sig ved, at man læste de bedste Skrifter, og læste dem kanskee bedst, før de bleve trykt, og at, hvad gode Vers angaaer, da løbe de endnu langt lettere igjennem Øret, end igjennem Øinene, saa til at holde Skole *med dem* behøver man egenlig slet ikke Bogstaver!
Men det har hidtil været min Sorg, at jeg ikke kunde hitte paa at gjøre Kundskabs-Vers, som Børnene gad hørt, og jeg gad havt, de skulde huske, naar de graanede; og et af mine vragede Forsøg er hvad jeg her lader trykke, dog ikke fordi jeg mener, at hvad jeg vrager nødvendig maa tækkes den Verden, der vrager hvad jeg udvælger; thi hvem i al Verden læser theologisk Maanedskrift, eller hvad skulde ikke Verden vrage, naar det findes der! Nei, jeg lader Rimene trykke, fordi jeg finder dem gode nok til at læses for en Gang eller to, af hvem der ikke korser sig for første Mose-Bog, og hvem der gjør det, forseer sig vist ikke paa mine Vers!
Men hvi udvikler jeg da ikke hellere, for christelige Læsere, mine Tanker om Poesiens Forhold til Christendommen, og om Maaden, hvorpaa vi skulde stræbe at undgaae de Klipper og Skjær, man hidtil stødte paa.
Egenlig veed jeg det ikke, thi jeg veed kun, at dertil føler jeg for Øjeblikket hverken Lyst eller Drift, men jeg tænker, det kommer vel nærmest deraf, at jeg nu hardtad er ligesaa kjed af mine egne Betragtninger, som saalænge af dem, Verden skatter, kjed af *alle* Udviklinger, *hvorved* Sagen selv ei bliver mindre indviklet, og det bliver hverken Kirke-Sagen eller Skole-Sagen ved Beskrivelsen, men kun ved *Frembringelsen* af hvad vi fattes! Skjævheden af den herskende Tanke-Gang er derfor langt mindre vor Tids Pestilense, end den herskende Indbildning, at naar man fik Tanke-Gangen rettet, var Alt i sin Orden, da Tanke-Gangen dog kun er Viser-Gangen paa Uhr-Skiven, som man vel med *Fingrene* kan fremme, men kun forgjæves, naar Uhret ikke gaaer. Hvad man raabde paa i forrige Aarhundrede: *det Praktiske,* det er og bliver Hoved-Sagen i Livet, i det Aandelige saavelsom i det Legemlige, hvorfor ogsaa Apostelen vidner, at Guds Rige bestaaer ikke i Snak men i Kraft, hvad man kun derfor bespottelig anvendte paa *Guds Ord,* fordi det er ikke Snak men Kraft, en Guds Kraft, som, hvor den annammes, virkelig frembringer hvad den levende udtrykker! Da Aand og Praxis var blevet antichristelige, hjalp hverken Lovtaler over Messias, eller grundige Bibel-Forsvar, de hjelpe nu ikke heller, men christelig Aand og Praxis skal hjelpe, og da bliver Tanke-Gangen, selv hos Uchristne, saa christelig som det er mueligt, og, for ikke praktisk at nedbryde min egen Theori, vil jeg afbryde.
# **Skabelsen.**
*Hvad*er det, vi skue,Paa græsgrønneTueMedHøielofts-Tag:*Hvor*Skyerne blaane,Hvor Natten har Maane,Og Solen gjør Dag;*Hvor*Stjernerne blinke,*Hvor*Blomsterne vinke,*Hvor*Skibene gaae;*Hvor*Bjerge og Dale,Og Hytter og Sale,Gjør store og smaa;*Hvor*Ormene krybe,*Hvor*Fuglene flyve,Og Fluerne med,*Hvor*Havet og Landet,Hvor Ilden og Vandet,I Strid finde Sted;*Hvor*DyrenesGangeOg Navne er mange,Som selv de ei veed,Mens kun over VrimlenSig høiner mod HimlenEen Menneskehed,*Hvad*er det, vort Øie,I Dal og paa Høie,Vidunderlig seer,Og hvad mon vi ere,Vi Blandinger særeAf Lys og af Leer,Som dertil fik Evne,At tælle ognævneOg tænke paa Alt,Men ikke denVælde,At sætte paa NældeEt Blad som affaldt,SeeIngen, som mægter,Hvad Skæbnen os nægter,Men kan dog forstaae,Af Vugger og Grave,At Høie som LaveKun lidet formaae?Hvad er vi da Andet,Med Ilden og Vandet,Med Fisk og med Fugl,End*Værk*af*den Høie,*Som, dulgt for vort Øie,Dog seer os i Skjul:DenunderligStore,Hvis Finger vi sporeI Soel og i Siv,Som veed, hvad vi mene,Og raader aleneFor Død og for Liv!*Hvad*er det vort*Øre*Kan mærke og høre,Som aldrig vi saae,*Hvor*Stormene suse,Og Bølgerne bruse,Og Klokkerne slaae,*Hvor*Hornene runge,*Hvor*Fuglene sjungeMed Stigen og Fald,*Hvor*Toner udtrængeFra Struber og StrængeI tusinde Tal;*Hvor*rullende TordenFuldhøitover JordenGjenlyder i Sky,Mens Lynene knittre,Saa Bjergene sittre,OgKæmperneKæmpeneflye?*Hvad*er det, vi*høre,*Naar Læber sig røreHos Menneske-Børn,Hvad er det for Vinger,Hvorpaa sig opsvingerVor Sjæl som en Ørn?Ja, Menneske-Stemme!*Hvor*haver han hjemme,Den Fremmedes Søn,Som kom fra det Fjerne,Til Hjerte og Hjerne,At fostresi Løn,Og haver sin Vugge,BagHøieloftsGlugge,I Øret sinJunge,SinGang-Vognpaa Tunge,SinVærgei Tand,I PandenHøi-Sale,OgHøielofts-SvalePaa Læbernes Rand,Og springer fra OvenI Dybet forvoven,Saa let som en Vind,Og falder saa ind,Som lystig beruset,Med Døren i Huset,I fremmede Sale,Til Død eller Dvale,Til Fryd eller Sorg,Men sidder tillige,Som sært er at sige,Paa Fædrene-Borg?*Hvor*har dog vel hjemmeDet*Ord,*som fik StemmePaa Tungeraf Støv,Gaaer lukt gjennem Øre,Kan Tankerne føre,Som Vindene Løv,Kan Hjerter bevæge,Saa Glæderne lege,Som Fiske i Vand,Menog, saa derindeMonSmerteroprinde,Som Bølger i Strand;Kan rulle som TordenMed Lyn over Jorden,Slaae Revner i Fjeld,Kan Blomster i FlokkeAf Støvet oplokke,Som rislende Væld,Kan klukke, kan runge,Kan storme, kan sjunge,Kan døe, og opstaae,Har Tanken i Lænke,Kan meer end vi tænke,End sige da saae?Hvad selv sig som GaaderKun finder, ei raader,For Alt er i Gjæld,Til*Den,*som paa VingerMedVidskabudspringerAf Evigheds Væld,Kun*Ham*Han, i det Høie,Som skabde det Øie,Der finder hans Spor,*Han*lærte vor TungeAt tale og sjunge,*Han*skabde*vort Ord!*DaStøvlaae i Mørke,Da Haver, medØrke,Stod dybt under Vand,Da Øre og ØieVar kun hos den Høie,Den Evigheds-Mand;Da aanded Han overDe kulsorte Vover,Da toned*Hans Ord:*Skin, Lys over Mørke!Skin, Soel overØrke!Løft Hoved, du Jord!Læg, Sand, dig i Lave,TilDæmmingfor Have!Groe,Tue, dig grøn!Spring Rose, med Lilje,Paa græsgrønneTilje,I Kjortelen skiøn!Op, Træer, nu alle,Som Navnene faldeI Dagning og Kveld,Med Naale og Blade!Hver søge sitStadePaa Mark og paa Fjeld!Vær snarttil atfødeDin bugnende Grøde,Du storladne Hav!Viis, Luft under Himlen,I Vingeslægt-Vrimlen,Hvad Kraft Jeg dig gav!Opspringermed Glæde,GestaltedeSpæde,Af Jorderigs Dyb!Opmylreraf MuldeI Varme og Kulde,Utallige Kryb!Saaklang det fra Oven,Og Luften og VovenDe gjorde, som sagt,Og Bjerge med DaleDe lod sig befale,Saa*Ordet*fik Magt.*Da*Gjenlyd af StemmeFik Klipper i Gjemme,Som Fuglenes Bryst;Hvad*Ordet*gav*Øre,*FikDrifttil at hørePaa Guddommens Røst.See, sagde*den Første,*Nu gjør Vi det Største,SomStøveter til,En Skabning Vi signe,Til*Ordet*at ligne,Saameget han vil!Stig høit under Himlen,Staae høit, over VrimlenI Jorderigs Dal,Du*Jord-Klimp*hin fine,Med bydende Mine,Som Konger i Sal!Saataled den Milde,Det Levendes Kilde,Den Gudernes Gud,AfGudsommer-VarmenHan aanded i BarmenPaaStøv-Kongenprud.*Det*gjorde*den Gode,**Saa*rundet af RodeEr MenneskensKjøn!*Saa Ordet,*I Unge,Paa Menneske-TungeHar avlet en Søn!Den Søn maa dog læreSin Fader at ære,Og prise med Flid;*Det Ord*uden Mage,Som skabde saafageAl Verden saa vid!Ja,prisermed Glæde,I Puslinger spæde,Det Almagtens Ord,Af Godhedens Kilde,Som ydmyg sig vildeForplante paa Jord!I Menneske-Tunger!O,talerogsjungerDog som I har Byrd!Hvis*den*I forglemme,Daarve jer StemmeUmælende Dyr!Søndag og Mandag,Tirsdag og Onsdag,Torsdag og Fredag,Saavi dem kalde,Dagene Alle,To Gange tre,Skabelsens Døgne,Daadfulde,søgne,Særeat see!Himlen for Oven,Marken og Voven,Fuglen og Skoven,Dyrene milde:Tamme og vilde,Himmerigs Slot,Jorderigs Drot,Skaberen skued,Ham detoghuedAltsammen godt!Søndag og Mandag,Tirsdag og Onsdag,Torsdag og Fredag,Døgnene travleRo skulde avle:LørdagtilsmileSkabningen Hvile,Altsom det lød:Verden er færdig,Skaberen værdig,Hvilen er sød!# **Adam og Eva.**
Ordetsig hviled,Englene smiled,Sjungende hver:Hvilen ei bryderArbeid som fryderDen, vi har kjær!Store Guds Under!Mennesket blunder,Skaberen bød:Tril nu, Guld-Terning,*Kjærligheds-Gjerning*Hvile gjør*sød!*Skabningen hviled,Drømmende smiledJord-Drottenprud,Vaagned at skueVænoverTue*Eva,*sin Brud!*Mennesket*sagde:Navn jeg tillagdeFugle og Dyr,Kunde dog MageAldrig opdageTil mig i Byrd!Dig kun o Kvinde!Dig sin VenindeKalder min Aand,Du, ingen Anden,TagesTage; Taget Baf Manden;Hellige Baand!Herlig var Gaven,Deilig var Haven,Plantet af Gud!Salig blev Manden,*Adam,*selv-anden,Lød de Guds Bud!Kongen, vor Fader,Kun hvad os skader,Under os ei,Kun naar os smager,Hvad os bedrager,Gud siger Nei!Faderen taler,Kongen befaler,Loven udgaaer;Dunkel er Nytten,Fristerens LyttenUlykke spaaer!*Adam*og*Eve!*Evig I leve!Liv er min Lyst!Alt paajer Kugle,Fiske som Fugle,FølgejerRøst!GjørerogbrugerAlt hvad jerhuger,Kongelig frit!Kun I besinde,Drages til Minde:*Riget*er*mit!*Træerne tvende,Nemme at kjende,Seer I dem hist!Glæden ogNødenMøden,Livet og Døden,Voxe paa Kvist!Her voxer Livet,Skjænket og givetTroende Sind;Hist under DækkeDøden forGjækkeSpillermed*Skin!*Saatil de UngeFaderens TungeFøied sit Ord;Vel han det vidste,Daarskaber fristeUngdom paa Jord!*Øie*og*Øre!*Hvad kan forføreEder fra Gud?*Lyset*Han gjorde,Støvkom*til Orde,*Kun paa Hans Bud!Farver som prale,Smigrende Tale,Kildrende Røst,Ak, de forføreØie og ØreHer, som iØst!Slangen i BugterGifttræets FrugterPriser endnu,Hvidslende: Kvinde!See, hvor de skinne,Deilig som Du!Vel maae de skinne,*Lys*er der inde,Teer sigi Glands;Lyster dig ikke,YndigsteFlikke,Soelstraale-Krands?*Døden i Lyset!*Hvem har ei gysetFor den som Børn!Soelretpaa VingerDog sig opsvingerDristige Ørn!Vovehals vinder,Tvivleren finder,Lyset er godt!Ondt maa manrønne,Før man kan skjønneHvad der er godt!Bange forSkarnet,Mødes i BarnetEngel ogFæ,DaarenusyndigSkyer ukyndigKundskabens Træ;Men skal man kigeKlart i Guds Rige,Lys maa der til,Gud maa vellideFleer ved sin Side,Naar man kun vil!Hvide og rødeFrugterneFrygternegløde,FrygtenFrugtenforgaaer;Talenpaa SkruerFrister og huer,*Tvivlen*opstaaer!Fristerengjækker,Frugten ei rækker,Føier kun til:Selv maa du raade,Liv er en Gaade,Lykken et Spil!Morskab jeg søger,Stundumjeg spøger,Underlig stemt,Lyster at blandeTant med det Sande,Alvor med Skjemt!Det var jo ilde,Om du for sildeGjækketdig fandt;Vov ei at synde,Nøies med Ynde,Viisdom er Tant!Pirret og ægget,Lokket oggjækket,Moderen faldt,Haanden sig strakde,Frugten hun smagde,Livet det gjaldt!Daaret, tilskyndet,*Eva*har syndet,*Adam*det seer,Født er nu Smerte,Hoved og HjerteStemme ei meer!Helligt er Budet,Kvinden forgudet,Hovedet ørt,Idener syndig,Evaer yndig,Adamforført!Skamfulde skuesBegge, og blues,Nøgne de staae,Skammen de hade,Skjule med Blade,Synden eisaa!Skumringen svaler,Skaberen taler:*Adam!*hvor nu?Nødig vil ØreDommeren høre,Skyld føder Gru.Helst nu i SkyggeAdamvilbygge,Lyset han skyer,Vist gav om OndskabSynden ham Kundskab,Men den var dyr!Frem dog han maatte,Skamfuld han traadteUd af sin Vraa,Nøgen, han stammed,Dybt jeg mig skammed,For Dig at staae.Herren ham svared:Hvem aabenbared,Hvad dig erblot?Smagde du Kvide,Fik du at vide,Ondt er ei Godt!Ak, ja, desværre,Kvinden, o Herre!Gav mig, jegaad.Rædsom det gjalded:Viv,estdu faldet,Svøm da i Graad!Dødbleg om Kinden,Hulkede Kvinden,Klaged sin Nød:Ak,saagav SlangenGraad mig for Sangen,Falskeligsød!Gram er den Rene,Tugt dog foreneVil han med Trøst,Sandhed og Naade,Guddommens Gaade,Løfter sin Røst:Kvinden og SlangenKæmpe i Vangen,Samt deres Æt!Stikket i Hælen,Saaret i Sjælen,Læges ei let.Kvinden maa græde,Skal dog med GlædeSkue sinSæd;Sønnen hinfrakkeTræde paa NakkeSlangenuræd!*Adam!*bedaaret,Støvetdukaared,Leed nuomKorn!Med dig om FødenKæmpe til DødenTidsel og Torn!Her voxer Livet,Det var dig givet,Evig dog mit!Ud nu af Haven!Slæb dig til Graven,Med hvad er dit!Huult lyder Sukket:Haven er lukket,Fjeld-Toppen Snee,Afgrunden vinker,Flammende blinkerBeen-RadensLee!# **Patriarcherne.**
*Kain*pløied rask i Vaar,Tænkde paadet Næste,*Abel*gik og vogted Faar,Tænkde paa det Bedste!Begge, takkende i HøstGud for Vinter-Føde,Offrede med Lovsangs-RøstHver sinførste Grøde!*Kain*offrede sin Neg,*Abel*Dægge-Lammet!*Kains*Tak varTunge-Leg,*Abels*Hjerte flammed!Herren saae af Himlen ned,Straalen kyssed Lammet,Kainblegned harm og vred,Skulde rød sig skammet!*Kain! Kain!*sagde Gud,Hvi den mørke Mine?Synd i Mørke ruges ud,Dagesbrat tilPine!Avind banker, vogt dig vel!Er hun først derinde,Hun er Dronning, du er Træl,Faaer det bedsk at finde!*Abel*gik og vogted Faar,Skued Solen dale,*Kain*gav ham Bane-Saar,Under Venne-Tale!Kain!Kain! sagde Gud,Hvor er nu din Broder,Du gik med paa Marken ud:Sønnen af din Moder?Skarnet svared: ei veed jeg,Derpaa tør jeg sværge,HvorhenAbeldrog sin Vei,Varog eihans Værge!*Løgner!*sagde Herren god,Udaad har du øvet,Raaber ei din Broders BlodLydttil mig fraStøvet!Bandsat være Jorden nu,For hun drak detDyre!Bandsat, frem for Jorden, du,FulesteUhyre!Hvor du pløier, KlintegroegroerMeer end Byg og Hvede!Trindt paa Jord om Sjæle-RoDu forgjæves lede!Huh! det brænder mig som Ild,Hvinede denFule,Fare maa jeg fra dig vild,Hvor jeg mig kan skjule!Uden Anger, uden Bod,Kaingik til Grunde,Flygtende fra Gud til*Nod;*Han var af den Onde!*Abel*slummersødt i Løn,Gud ei glemmer Sine,Haabets Lund erimmer-grøn,Der er ingen Pine!Ei uddøer den Godes Æt,Maa end tit den bløde,Adamfik af Gud, i*Seth,*Broder til den Døde!Ukrud yngler mest paa Jord,Modnes først og falder:KainsSlægt blev stærk og stor,Stakket blev dens Alder!Kainbygde sig en Stad,Stort det skulde være,Gjorde sig med Stene glad,Mured paa sin Ære!Verdens Børn kan Verden bedstFøre sig til Nytte;*Seth,*paa Jord en fremmed Gjæst,Nøi'des med en Hytte!*Lamech*var en*Kains*Søn,Tog sig Koner tvende,Gav velFaderMorder-Løn,Sang derombehænde!Dræbte Ordhan dødning-blegLæmpedefter Klangen,SønnenlæmpedStrænge-LegEfter Dødning-Sangen!Spille-Manden*Jubal*hedd,*Tubal*med sin HammerBlev den første Vaaben-Smed,Tændte Krigens Flammer!Broder-Par iHerre-Færd,Nemt at ihukomme!Om jer sjunge Spyd og Sværd,Kvæde Lur og Tromme!IkkesaaomSædaf*Seth,*Folk i Fugle-Sale,Om den stille Hyrde-ÆtSjunge Nattergale!Stolte Ting ei den opfandt,Stævned efter Evne,Ydmyghed dog Æren vandt*Kvindens Sæd* at nævne!Fremmed for alHøiheds-Leg,DenGuds Børne-Stamme,I sit mindste Skud dog steegDid hvor Stjernerbramme!Yngst i Ætten*Enoch*blev,Smagde dog ei Døden,Livets Lyst ham sødt henrev,Mindst fik han afMøden!Himmelkjærhan gik paa Jord,God for Herrens Øie,Drog saa op i Fugle-Spor,Til Ham i det Høie.Brustne Øine læges bratI de grønne Sale,Derfor sødt om Sommer-NatSjunge Nattergale!# **Synd-Floden.**
Naar Natudvælder,Fra sorten Sky,Og Maanenkvælder,Til Morgen-Gry,Mens Gode blunde,Har travlt de Onde,For Lyset skye!Da voxer VingenPaa al Udyd!Nu seer mig Ingen,Det er dens Fryd,Den har i MørkeSin Rod ogStørke,SitSkryllogSkryd.Dog i det Høie,Der boer en Drot,Med aabent ØieFor Ondt og Godt,Og Lys,til Lykke,Er uden SkyggeI Herrens Slot!Han saae fra HimlenMedLynilds-Blik,Paa Kæmpe-VrimlenMedKains-Skik:Trods Jordens Herre,Fra Ondt til Værre,De fremad gik!Da falske KvinderForDisergik,Med Rosen-Kinder,Og Tjørne-Blik,Med runde Lemmer,Og klingre Stemmer,Og Skjøge-Nik!De TryllerinderFraKainsBye,Som Sole blinderDe Hyrder blye,Hvor deindtage,Kun Domme-DageForStøvetgrye!Fra Gude-Sønner,Som ei sig bør,Da lyde BønnerTilTrolde-Mø'r,DaJetterfødes,Og Jorden ødes,Og Fromhed døer!Fra Hytten stigerEt Kæmpe-Kuld,SomefterhigerKun Glands afMuld,Gjør Bjerg af Dale,Og tækker SaleMed røden Guld!MedNidings-Værker,Mod Gud og Ret,De Mindes-MærkerSig reise tæt,Som bedst de mægte,De Kuld uægteAfAsa-Æt!Men*Han*deroppe,Hvis Skamler staaePaa Bjerge-Toppe,Og Skyer graa,Han høres sværge:Brat over BjergeSkal Bølger gaae!Omsonst for DøveKun Ordetspaaer,Dog vil Jeg tøveI hundred Aar,OggrandtdernedeOm Anger lede,Til Timen slaaer!Men, Kæmperbolde!Hvad end I tro'r,Ei har tilTroldeJeg skabt min Jord,Da, dybt begravet,Den steg af Havet,Alt paa mit Ord!Jeg før den sænker,Med Blomst og Træ,Fuldlavtda bænkerJeg Folk og Fæ,Kun Faa besinde,Hvor Fugle findeDa Kvist og Læ!Dog, hør, du Gæve!Min *Enochs* Søn!Vil høit du svæveMed mig i Løn,Bygglavt ved Bølge,Til dig og Følge,Mens Bøg er grøn!Ja, skil medEggeNu Træ fra Bark,Og bygg en Snekke,Og kald den*Ark,*Ogdigtden nøie,Til rask at pløieMinVinter-Mark!Mens Kæmper bukke,Og Folk uddøe,Mens Bjerge dukkeI dyben Sø,Paa Stjerne-StrømmeSkal*Arken*svømme,Som Verdens-Øe!Naar Jorden hærges,Fra Øst til Vest,Med dig skal bjerges,FuldmangenGjæst,Fra Bjerg og Dale,IBølge-Sale,PaaHavets Hest!De Kæmper trygge,Med spodske Smil,Saae*Noah*byggeSin*Ark*med Iil,BlandtFærreds-SnekkerEn særTre-Dækker,I Kæmpe-Stil!Fuldbreedsom Hvalen,Men længer dog,(Trehundred Alen)Det var denKaag,Med Dør paa Boven,Med Glug foroven,Paa Kiste-Laag!Ei længer tøveI Skov, paa Mark,Nu Lam og Løve,Men gaae til Ark,Med Kvæg og Hjorte,Hvor eimonskortePaa Straa og Bark!Med Nattergale,Som aldrig før,Med Spurv og Svale,FraHaldiNørSig Ørne sanke,MedMebNeb de bankePaa Arke-Dør!De randt saafage,Med Travlhed stor,De Løbe-Dage,Til selv ombordGik*Enochs* Frænde,Med Sønner trende;Farvel nu Jord!De Kæmper trygge,Trods Heltens Iil,Blev ved at byggeI Bjerge-Stil,Mens Møer mildeHoldt Bryllups-GildeMed spodske Smil!Seer I, histoppe,Nu seiler hanPaa Fjelde-Toppe,Den fromme Mand!Da rulled Torden,Da revned Jorden,Med Bragpaa Stand!Nu Himlens SluserOpladesbrat,Og Havet bruserI bælgmørk Nat,Og Roser blegne,Og Kæmper segne,Med Sukfuldmat!Snart over Vandet,I Morgen-Gry,Der sees ei Andet,End kulsort Sky,Og Kæmpe-Kroppe,Og Klippe-Toppe,Og*Noahs* By!Synd-Floden levnerEi Plet af Land,I SkynustævnerDen vilde Strand,Ad steile Stræder,Paa Klippe-Kjæder,Som over Sand!*Saa*leged HvalenMed Klipper graa,At femten Alen*De*under laae,Som høiest gro'de,Og nødigst lodeSig overgaae!Vel mødt, i Strande,Her over Sky;*Saa*stærke VandeDa kvad paa ny;I firti Døgne,Og allesøgne,De blev saa krye!De Smaa-Fisk glade,VedSkyfuldtæt,Da hævned SkadePaa Maagers Æt,Ja fik i Tale,Trods høie Sale,Selv Ørne let!Da Orme-Hæren,Med Kuld paa Kuld,Var stolt af ÆrenAt boe i Muld,Da holdt de Gilde,Saa høit de vilde,Da fik de Huld!Sig Kæmper høie,I Konge-Dyb,Da maatte bøieFor Madik-Tyv!Da kundefare,TrodsHjort og Hare,Det mindste Kryb!Dog, underDække,En Verden trygBar*Noahs*SnekkePaa Bølgens Rygg,MedKæmpe-Gange,Og bedre SangeEnd Surr af Mygg!*Der*otte Sjæle,Trods Bølge-Brag,Med Mund og Mæle,Sad under TagAf Rørfuldgode,Somrandt af RodeDen sjette Dag!Ja, Borg hin prude,Skjøndt bygtfuldsnart,Som Gud gav RudeAf Speil-Glas klart,Og ingenlundeLod gaae tilgrunde,Varvel forvart!Af*Muld*kun bygget,Den er dogbold,StaaeroverskyggetAfHerre-Skjold,Ervæntil Skue,PaaBlomster-Tue,FraOldtilOld!MedSeier-Værket,Som evig gaaer,Bag*Planke-Værket,*Den stod et Aar,SomStøvfor Dommen,PaaAfgrunds-FlommenAfguds-Flommen,Medbange Kaar!Trods brede Skygger,Fra Mørkheds Land,DenBorgs IndbyggerPaa vilden Strand,I Glands dog sidderMed Fugle-KvidderOmKonge-Stand!ForDrot hamkjender,Trodsbange Kaar,Dog Ørn som Ænder,Og Ulv som Faar,Mens Natter-GalenISkygge-SalenHansLiv-Versslaaer!Og Gud forglemmer,Paa Bølgen blaa,Ei Lærke-Stemmer,Ei Spurven graa,End sigeMuldet,HvorHimmel-GuldetI Grube laae!Nei*Han*somstilledI Mand paa FodSit eget BilledMed Kjød og Blod,Drot af Guds Naade,Han vilde raadePaa Vaanden Bod!Hør Vinden suserNu Dag og Nat,Og Himlens SluserSig lukker brat,For Væld forneden,For BundløshedenErPind og sat!Sig Bølgen kaster,Og segner mat,Stor-Vragets MasterNudagesbrat,Og Arken strander,Og Verden landerPaa*Ararat!*Sin Gluggoplader,Med stille Sind,Den Folke-FaderPaa Fjelde-Tind,Vil Sandhed vide,Slet ikkelidePaa Hjerne-Spind!Val-Ravnen, skaaretFor Tunge-Baand,Har Drottenkaaret,Og sat paa Haand:Vær snartpaa VingeMig Bud at bringe,Om Jord harVaand!Sin Herre svigerDog sorten Ravn,Med Flid undvigerHan Glugg og Stavn,RødsokketgyngerPaa Aadsel-DyngerHan uden Savn!Da randt i SindeDen Drot saa prud,Endvar derindeDet bedste Bud;Mod Himmel-BuenDa svang sig DuenAf Gluggen ud!SnartsavnedfavnedArkenDen Fugl saa spag,Som søgde Marken,Med Træ og Tag,Paa Bjerge-Toppe,Og Lig at hoppeVar ei dens Sag!En UgelænterDen Drot saa prud,Og sikkert venterHan bedre Bud,Med Turtel-DuenSom svang mod Buen,Af Glugg sig ud!For Fugl i Lunde,Og Mand i Bur,Ens ingenlundeGaae Soel og Uhr,Saa Dag for DueVar kort paaTue,Men lang iSkur!MedAften-SvalenISoelbjergs-Lag,TilBølge-Salen,MedGopher-Tag,Kom dog fra Lunde,Med Nyt i Munde,Den lange Dag!Luk op foroven!Her er et Brev,Som Gud i SkovenOm Vaaren skrev,Af Kæmpe-BogenTil ham iKaagenEt Blad jeg rev!*Saa*Aften-RødenIArke-StadOmEfter-GrødenUdraabde glad,Da Fugl fra LundeMedMaii MundePaa Gluggen sad!Oliven-BladetFra grønne Lund,I Aande-BadetAf Due-Mund,Paa speilklarSkive!Hvem kan beskriveDen Aften-Stund!!!*N. F. S. Grundtvig.*