---
title: Dronninge-Stolen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-04-29
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Dronninge-Stolen.
Der ligger en Øe iVenne-Vold,Omleiret af lyseKiær-Minder,Af Bølgerne blaa fra Heden-Old,AfSagasudkaarne Veninder;I Borgen hin gamle, med Tag somGlar,HvorHonning-Dugggløder i gyldne Kar,Derom taler**Odin**med**Saga!**Jeg hørde en Fugl om Daners Øe,En Lillefuldlifligat sjunge,EnunderligRøst fra Skov og SøVed Sangen mig lagdes paa Tunge;Og er da hos**Daner**endAlting smaat,Tilbunds er det Store kun sjelden godt,Derom taler**Odin**med**Saga!**Som Øiet er til,saahar man Syn,Paa Sletter, saavelsom paa Høie,Thi kalder man Stort iSchweitsogFyn,Hvad ret falder Smaafolk i Øie;Hvad noksom er godt, erognoksom stort,Og størst er i Grunden hvad Mest har gjort;Derom taler**Odin**med**Saga!**Det ligger i Hav, som Holme smaa,Hvad jeg kalder Øe uden Mage,Thi Blodet er Baand,hvor Aarer gaae,Med Hjem-Vee gaae frem og tilbage;I Grunden er Bark ikke Træ saa nær,Som Fjerne, der have hinanden kiær,Derom taler**Odin**med**Saga!**Det kiæreste Barn har mangt et Navn,Godt Nok er det Bedste til Øen,Det mindes hver Svend i Pige-Favn,Fuldelskeligklinger det:**Møen;**Hvad Meningen er af det favre Navn,Der agtes kun tidt for enHavre-Avn,Derom taler**Odin**med**Saga!**Der findesom Landvel knap en Vraa,Saanaadigmed Stene begavet,For Store saa fri, saa fuld af Smaa,Som Marken,Fuld-Systertil Havet;Og hvordan, som Bølger iBeltegaae,Den fødtes til Verden med Høie smaa,Derom taler**Odin**med**Saga!**Af Klipper i Alt kun findes Een,Som hvidner og vil ei graane,Er neppei Aar medRulle-Steen,End sige medKulleniSkaane;Men hvad der sig skjuler i Klippens Kridt,Kom aldrig for Dagen som Sort paa Hvidt,Derom taler**Odin**med**Saga!**Den Klippe saa blød, saaDane-lig,Det Skum af en Paradis-Bølge,Som stivned af Gru ved**Lokes**Svig,Vel stræber sin Kummer at dølge;Men hvad der nedsuser i**Magle-Vand,**Og drypper fra**Græderen**tungt i Strand,Derom taler**Odin**med**Saga!**EnunderligHaand, til Meer endZir,Af Klippen med Konst haverkrystetEn**Dronninge-Stol,**et**Sommer-Spir,**En**Taler**med Tungen i Brystet;Hvad det skal betyde paa**Daners**Øe,Hvad der monne fødes til ei at døe,Derom taler**Odin**med**Saga!**Jeg giæsted den Klint i Morgen-Gry,Atlyde paaSommernats-Fuglen,Jeg glemde, ved Blik paa høirød Sky,Atendtuder Vinternats-Uglen,Og hvad jeg da skimted paaDronning-StolHenperle, og svinde som Dug for Soel,Derom taler**Odin**med**Saga!**En**Kvinde**jeg saae, som Lyset skiøn,Hun knæled paaDronninge-Sæde,Hun gjorde med Graad sin Morgen-Bøn,Og dog som man sjunger med Glæde;Paa Kaaben det vrimled af Perler smaa,Der tindred som Stjerner paa Himmel-Blaa,Derom taler**Odin**med**Saga!**En**Kirke**jeg saae, hvor Spiret stod,MedLignelser, mange og klare,Af Heltenes Slægt ved Korsets Fod,Af Vidnernes hellige Skare;Hvordan de forsamles paa Daners Øe,HvorFreiaskal leve, tilJetterdøe,Derom taler**Odin**med**Saga!**En**Taler**jeg saae i Kjortel hvid,Han tykdes af Rædsel forstummet,Dog toned fraBarmen Røst saa blid,Som aldrig jeg havdefornummet;Hvi Læberne taug, og hvi Kvinden grædPaaDronninge-Stolen, paa Klinte-Bredd,Derom taler**Odin**med**Saga!**HviTalerentaug, og Kvinden græd,Mig stilledes klarlig for Øie,Det voldte enTroldved Klinte-Bredd,Midtveis mellem Lave og Høie,HvorlundedenJette fra Opsalkom,Oggrundedpaa Klint sitHerredom,Derom taler**Odin**med**Saga!**En Støtte som Beegi Luften stod,Altlige for Skyen hin røde,Da satte paa Kridt sig Sod ved Sod,Af Sort skulde Hvidt lægges øde;FuldivrigFuldiveigdenJettei Klinte-Hul,Af Bøgene brændte sig brune Kul,Derom taler**Odin**med**Saga!**Fra**Taleren**klang nu Røsten blid:O, Dronning! ei længer Du græde!HverJettepaa Jord har stakket Tid,Men evig erAsernesGlæde;AltSolen frembryder bag kulsort Sky,Som skjuler for ØietendMorgen-Gry,Derom taler**Odin**med**Saga!**Den Støtte som Beeg, den revned brat,Hvad mægte Røg-Skyer mod Solen!Hvad mægter mod Dag den falske Nat!Saaklang det fraDronninge-Stolen;Med glødende Kinder og gyldne HaarSig Dronningen hæved tilMagle-Gaard,Derom taler**Odin**med**Saga!**De Syner vel svandt, men brast dog ei,Er Kvindenendikkeforklaret,Saa vandrer hun dog paa Klarheds Vei,Det vorder engang aabenbaret,Naar gylden oprinder den Dag saa skiøn,Da Dronningen svinger sig glad fra**Grøn**,Derom taler**Odin**med**Saga!**Hun bærer dogaltsit rette NavnPaaDronninge-Stolenmed Føie,Og aabner dermed sin Moder-FavnForDag-Rødenskiøn fra det Høie,Og peger dermed paa den Viisdoms Vei,Hvor Palmerne grønnes, og visne ei,Derom taler**Odin**med**Saga!**Et rigere Land jeg kiender eiPaa Dronninger fromme og fine;Ei mildere Lys paa Klarheds VeiEnd Moderen til**Caroline;**Og hvad deraltspired omDronning-StolVed Dronninge-Blikket som Regn og Soel,Derom taler**Odin**med**Saga!**Ei Stemme jeg har, som Fugl til SangOm Perler iHøielofts-Sale,Menaarkersom Skjald dog lydt med KlangOm**Dannebod-Stammen**at tale;Hvorlundeden grønnes i Kongens Gaard,MensDronninge-Stolenpaa Klinten staaer,Derom taler**Odin**med**Saga!**De Jublendes Fryd i Livets LandMon lignes ved Glæden om Høsten,Om Glædenfuldsødkom Haab til**Dan**MedDagrødhin favre fra Østen;Hvorlundemed Dronningen:**Danmarks Trøst,**Skal timesSkjoldungerfuldgoden Høst,Derom taler**Odin**med**Saga!**Det kimer nu brat tilJubel-Aar,For Haabet fra**Libanons**Høie,Da straalerfuldklarti Kongens GaardHvad dunkelt stod**Thyra**for Øie;Hvad**Dannebod**saaed med Graad i Vang,Skal**Dannebod**høste med Fryde-Sang,Derom taler**Odin**med**Saga!**Da prises med Sang af bedre SkjaldDen smilende Dronning iNorden,Da lyder fra Hav og høienHaldDe Jublendes Chor som en Torden;Og indtil, medStøvetsde bedste Kaar,Sig**Dannebod**svinger til**Magle-Gaard,**Derom taler**Odin**med**Saga!**Hil være den**Diis**, som throner nuLivsalig paaDronninge-Stolen!Hun rindepaa Markhver Skjald i Hu,Mens Fuglen sig fryder i Solen!At aldrig skal Ætten afSkjoldung-BlodPaaDronning-Stolfattes en**Dannebod,**Derom taler**Odin**med**Saga!**Velsignet er Hun af Himlens Gud,ForAlle som Throner beklæde,Den Dronning, med Lyst tilEngle-Bud,Der troende neier med GlædeFor**Stol-Konge-Barnet**som**Morgen-Rød**,Med Saligheds-Smilet i Moder-Skiød,Derom taler**Odin**med**Saga!****N. F. S. Grundtvig.**