At I rose den I elske, er naturligt, og det maa ei forundre mig, at eders Kiærlighed er blind, men kommer ihu, at om I end var otte og firsindstyve Millioner, saa mægtede dog eders sammenlagte Stemme ei det Mindste mod Sandhedens Eenlige, og kunde aldrig giøre det til christeligt, som strider imod Christendommen, og derom, det maae selv Blinde kunde føle, derom er Talen, det er Knuden, som her skulde løses!

Eders Lærer er, i eders Øine, ti Gange bedre, tusend Gange klogere end jeg; velan! jeg veed omtrent, hvor lidt jeg er, han være det! Men han skulde være en christelig Lærer, det er han ikke, det har jeg, baade moralsk og juridisk, Ret og Kald til at sige høit, og hvad Andet har jeg gjort?

Jeg siger: naar eders Lærer ei vil have den Christelige Troes-Bekiendelse til Troes-Regel, da er han ikke min Broder i Christo, og det er jo unægtelig sandt; men hvorfor vil I da have ham kaldt, hvad han ikke vil være, og er det smukt at vise mig til Helvede, fordi jeg siger Sandhed?

Har jeg forstaaet eders Lærer og Mester ret, da mener han jo selv (S. 231-32), det er retmæssigt og sømmeligt, naar Nogen, ved offenlig at fremlægge en Troes-Bekiendelse som befindes afvigende fra Kirkens constitutive Grundsætninger, at Kirken da erklærer et saadant Medlem udelukt af det kirkelige Samfund, indtil han yttrer Ønske om igien at optages deri! Tør I nu paatage eder at bevise, at den Troes-Bekiendelse eders Lærer ( S. 337 S. 537tekstkritik er afhandlet i ACCESS) offenlig fremlægger, og ønsker indført, ei er aldeles afvigende fra alle de constitutive Grundsætninger, som have giældt i den Christelige Kirke, fra dens Stiftelse, indtil denne Dag, eller vil I paastaae, at eders Lærer skulde være en Undtagelse fra sin egen Regel!

Har I endelig, naar I pukke paa, at eders Lærer giør Skriften til Troes-Regel, glemt, at han paastaaer (S. 301), at alle Pauli Breve er Frugterne af den ældste christelige Tradition, at intet Ord i det Ny Testamente er udtrykkelig beseiglet ved Jesu høieste Autoritet (S. 308), og (S. 308 og 343) at Skriften er saavel dogmatisk som historisk selvmodsigende, eller har I lært den Konst at udlede en sig ikke selv modsigende Troes-Regel af en sig selv modsigende Bog?

N. F. S. Grundtvig