Hvor ubekvemt et Sted end Adresse-Avisen er til at berøre saadanne Ting, som de, Kirkens Gienmæle handler om, maa jeg dog vel med et Par Ord sige min Mening om Hr. Professor Clausens Kundgiørelse i denne Anledning.

Først vil jeg ønske Professoren, at han, efter saa lang en Skribent-Bane, som min alt er, maa have ligesaa god en Samvittighed for aldrig at have fordreiet sin Modstanders Ord, og dernæst vil jeg ønske, selv paa mit Rygtes Bekostning, at der maa ligge en meget bedre Mening i Professorens Ord, end jeg har kunnet finde!

I Øvrigt være Sagen Gud befalet, og det endelige Udfald, der sikkert ikke behøver at kundgiøres i Adresse-Avisen, maa afgiøre, om Sagen er Guds eller min egen; men, skiøndt jeg troer at vide, danske Lov maa frikiende mig, pukker jeg dog slet ikke derpaa; da det i en Sag, hvor man skal slaae Streg over sin Personlighed, med Alt hvad Verden kalder Ære og Lykke, kun vil sige lidt, hvad det juridiske Udfald for Øieblikket bliver.

At udskiældes for hadefuld, hovmodig etc. er jeg vant til, og Gud bevare mig kun fra at være det, da veed jeg, Ord giør mig ikke dertil.

N. F. S. Grundtvig.