Der var for ikke længe siden en Tid, da de Lærde syntes enige om at forkaste hele den forrige Tids Betragtning af Christendommen og hylde en saakaldet Rationalisme, der skulde gjøre den overflødig; men det er ikke mere saa. Den religiøse Stræben udtaler sig høit og lydeligt som en Længsel efter det ene Fornødne; den theologiske Videnskab har atter begyndt at fornemme, hvor svigelige de Fundamenter vare, hvorpaa den før byggede; og det kan visselig ikke længere være noget alvorligt Menneske ligegyldigt, med hvad Grund den uforanderlige christne Troe igjen gjør sig gjeldende. Men da det nu er kommet dertil, da Modsætningerne ogsaa i vort Fædreneland staae klart for enhver, som kan betragte det høiere Liv, saa syntes det os Undertegnede et Arbeid i Herrens Tjeneste, om vi formaaede det, ret klarligen at vise alle dem, der have Lyst at see, hvorlunde Kampen er beskaffen og hvordan den Tilstand var, der fremkaldte saadan Gjæring, hvoraf et nyt og herligere Liv i Troen skal fødes. Vi traad til den Ende sammen med flere boglærde Mænd, der sætte deres Christendom og Bibel over alt, og agte nu i Forening med disse (hvis Navne i sin Tid ville staae paa deres Arbeider) og med saa mange andre, som efterat have læst denne vor Opfordring ville arbeide med os i samme Aand til christlig Erkjendelses Fremme, at udgive et

Theologisk Maanedsskrift,

hvis væsentlige Indhold skal være følgende:

1) Anmældelse og Bedømmelse af nye theologiske Skrifter, egne og fremmede, der have nogen Betydning som Vidner for eller imod det christlige Livs og den christlige Kundskabs Udvikling, hvilken egentligegeutlig er vor Tids religiøse Opgave, hvorhos vi forbeholde os, snart, hvor det synes os passende og gavnligt, at levere udførlige, i det Enkelte gaaende Bedømmelser, snart at fatte flere Phænomener, som betegne een og samme Retning, under een almindelig Oversigt sammen.

2) Revision af den ældre danske theologiske Literatur fra forrige og dette Aarhundrede, forsaavidt denne (som for største Delen er Tilfældet) endnu ei er bleven vurderet fra den christlige Læres og Overbeviisnings Standpunkt.

3) Afhandlinger saavel af den systematiske som historiske exegetiske Theologie, der i Forbindelse med ovennævnte Øiemed og gaae ud paa at bestyrke den rette evangeliske Lære mod den nyere Tids Sophismer og Rationalismens Angreb paa den hellige Skrift. At herved fornødent Hensyn paa den romersk-katholske Kirkes Lære og Praxis især i de seneste Tider vil vorde taget, forstaaer sig, saa meget mere, som den i de væsentlige Divergentspunkter allerede fra Reformatorernes Tid af har sluttet sig til den falske FornuftviisdomFornnftviisdom.

4) Fermenta cognitionis Christianæ. Under denne Afdeling indbefatte vi alt hvad der af praktisk Theologie maatte have nogen skjellig og blivende Interesse, og hvad der i andre videnskabelige Retninger betegner Christendommens Gjenfødelse, samt endelig den skjønne Konsts Bidrag til at smykke det christlige Livs Helligdom.

Dette Tidskrift (hvorpaa i Kjøbenhavn modtages Subscription paa alle Byens Boglader) vil udkomme i stort Octav, i maanedlige Hefter, hvert 5 til 6 Ark stort og Prisen for Subscribenterne ei overstige 3 MarkWark Heftet. For godt Papir og god Tryk af et berømt Officin her i Byen skal blive sørget. De ærede Subscribenters Navne aftrykkes foran Skriftet, efterhaanden som de komme til. Subscriptionsplanerne bedes tilbagesendte inden een Maaned herfra til den Wahlske Boghandling, som har paataget sig Forlaget. Bidrag modtages indsendte under dennes eller undertegnede Redactørs (Dr. Rudelbachs) Adresse. Det første Hefte vil udkomme i Løbet af Martii Maaned d. A.

Og saaledes indbyde vi da venligt alle dem, som have den paa ægte christlig Erkjendelse grundede theologiske Lærdom og Videnskab kjer, at understøtte ved Subscription dette Tidskrifts anstundende Udgivelse; dem derimod, som Herren gav Kald og Evne til ved Skrift at virke for Hans og Sandhedens Sag, opfordre vi i Christi Navn til at forene sig med os i dette Arbeide, og række dem alle, seete og useete, herved vor Broderhaand.

Kjøbenhavn, den 1ste Februar 1825.

N. F. S. Grundtvig, Dr. A. G. Rudelbach.

Præst