---
title: Sigerstæd. (Af Axels Drape.)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-04-29
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Sigerstæd.
# (Af Axels Drape.)
*Ferunt puellam post fata diu conspectam noctibus ad ignem sedere, cæsariemqve comere, et in hunc usqve diem durare visionem.*
***Krantzius*.**
Hr.Axelhan rider fraRoskildBy,Hvi færdes den Herre saa silde?IRoskildhan fandt ikke Natte-Ly,Og Gildet hamhugedeilde,Hvor Giæsterneskiænkedsig selv med Blod,Og bænkedi Støvetden Herre god!Danmarks Krønike, 3die Deel, S. 186-89.
Hr.Axelhan kommer tilSigerstæd,IFjennesløvhviler FruInge,Han sporer sin Ganger, den Helturæd,Ei mere den mægter at springe,Han iler saa saare, som sagt det var:IFjennesløvfinder du**Valdemar**!Hr.Axelhan meier etSkaarmed Sværd,MedSkriftensig selv han betvinger.Den Ridder han er ei en Bønne værd,Som ynkes ei over sinSpringer,Han klapper den Raske, af Skum saa hvid:Gud unde osbegge en bedre Tid!Det er i den helligeLaurents-Nat,NavnkundigafDannemændsKvide,AfDannemændsTrøst: den er ei forladtSom voverpaa Himlen at lideDanmarks Krønike, 3die Deel, S. 71-73.
;Det mindes Hr.Axel, da seer han Syn,Derlegesom Drømme, ogslaaesom Lyn!Der ligger en Bjelke paaSigers-Vold,Den haver kun sørgelig Farve,Den laae under Mulde, fra Heden-Old,Den rørde ei Plov eller Harve;Men Bonden, som pløied den Vold i Fjor,Han stødte paa Bjelken iBorge-JordDanmarks Krønike, 2den Deel, S. 122.
.Han brugde sinPlovkiep, han op denbrød,Nu kulsort den ligger til Skue,Er selvoget Kul af den gamle Glød,Som blussed iSignelilsStue,Den deelde med hende en Dagfuldsur,Thi selv var den Bjelke iSignesBur!Der ligger den Bjelkemed Løndoms-Kaar,Der sidder saafaveren Kvinde,Med blussende Kinder og gule Haar,Til Leg for de susende Vinde,Thi brydes i StormenogstærkenEg,Det klinger dog kun som en Strænge-Leg!Der sidder den Kvinde ved Midnats-Tid,For hende slet Ingen er bange,Som levende Folk er hun rød og hvid,Og nynner paa deilige Sange;ISpøgelse-Timenhun færdes maa,PaaSignedog pege med Smil de Smaa!Der brænder en Lue saa rosenrød,HvorSignelillsidder paa Tofte,Den stiger som Blus fraklarenGlød,Saa høit, som den slog under Lofte,Saa høit, som der var i detFruer-Bur,HvorSignelillkeegoverGladhjemsMur!Hvor ikke man veed noget bedre Navn,Der Nord-Lys man kalder den Lue,ISigerstædhedder den**Signes Bavn**,Som blusser hver Nat over Tue,Men slaaer ikkun sjelden saa høit i Sky,At deraf som Nord-Lys gaaervidenRy!Til Himmelen blusser denBavni Nat,Saa klart var den aldrig at skue,HvorSignelillreder sit Haar saa glat,Og nynner som kurrende Due;Da Stjernerne blegned forSignesBavnPaa Læberne smeltedeHaborsNavn!DaSignelillhørde sin Elskers Navn,Flux Øinene spilled af Glæde,Hun kiærlig udbredte mod ham sin Favn,Og første Gang hørdes hun kvæde;Hun kvad, som det klinger fra Vaar til Vaar,NaarSommernats-Fugleni Lundeslaaer!Da første Gangskaaret for Tunge-BaandTil Sang blev det smeltende Hjerte,DaSignelillkvad, i sinHaborsAand,Om Kiærligheds straalende Kierte;Da fandt mellem Iis, i det høieNord,Den varmeste Tone sitLøsnings-Ord!HvadSignelillkvad om den Himmel-Glød,Som trodsed de Vintere mange,Somavledden Lue saa rosenrød,Der giæsted de liflige Vange,Det maa, for de Øren, hununder vel,DenVænegientage en Sommer-Kveld!HvadSignelillkvad om de Gnister smaa,Som ulmed i Løn under Aske,OgDannemarksFiender det lod forstaae,Til Seier-Sang er de for raske,Dethøre, hvo Øre har for den Røst,Som dæmpet gienlyder i Dværge-Bryst!Som Sand-Høien Synker iTime-Glar,SaadalerpaaTofteogBavnen,Det er nu ei længeraltsom det varMed Sommernats-Sangen og Favnen,Hun synger om Savnet af Lys og Glød,Om døende Gnister iArne-Skiød!Hun synger ei længer omGimle-Borg,HvorLys-Alferlege Guld-Terning,Hun synger om OldingenBørne-Sorg,Om Vikinge-Svig og Misgierning,Som Havfruen sang over Lig i Havn,DerDannebrogstrøgespaaOrlogs-Stavn!OmSkioldunge-Stammen, som har det Kaar,Den skal ikke visne paa Borgen,FørFormaigrønne Skove imod den gaaer,Lavmælet hun synger med Sorgen;Thi Vikinger gjorde med Skoven Pagt,Ogfik saa med Skioldunge-Stammen Magt!Hun synger om Slaget vedSigerstæd,Da Maanen det lysted atkvelde;Hun synger om Kampen vedSusaa-Bredd,Hvor Blomsternebrødesmed Fjelde,Hvor Vikinger trodsed, og Kvinder vandt,MenSkioldunge-HeltensGlarudrandt!Danmarks Krønike, 2den Deel, S. 122-26.
Sigvaldsidder iAske-Krog,OldingenfylkerpaaTofte,Vennerne faa fraUngdoms-TogVove vil end deres Kofte,Brynien falderdemdennu for tung,Kiærlighed ene er evig ung!Stakket kun er detVaaben-Brag,Vikinger rase paa Valen,Ravendestaaer, ved det Nederlag,Thronen iSkioldunge-Salen,Arvingen strækker paa Bænk sig lad,Snorker ved KlingernesBane-Kvad!Sukkende sidder i øde SalBlindfødt den gamle**Bilvise**,Hjertet vil briste nubradti Kval,Ei har det Meer atforlise;Raabe han vilde, og mumler kun:Sigvald! du sover af Hjertens Grund!Vikinger rase med Ild og Sværd,Naaden de haveforsvoret,Mørk er Natten, ogVal-Brøndnær,DannemarksSkiold giennemboret;Skioldungensoveraltsom en Steen,Han er en Bul uden Rod og Green!Alting sover iSigerstæd,Trindt omden gamleBilvise,Slukket er Lys og Lampe med,Lykken maae Vikinger prise;Blod-FinkensjungervedValbrøndhøit,FjennesløvBy er et Blusfulddrøit!**Siger**nedsynker paa Venne-Liig,Slumrende i deres Midte,Pludselig vaagner, med Angest-Skrig,Konninge-Barnet**Gyrithe**,Alle det trænger til Marv og Been,Vækker i Hallen daStok og Steen!**Sigvald**springer fra Bænken op,Raaber, saa Væggene ryste:Dannemark! hvor er dinKæmpe-Trop!Skal sig nu Vikinger bryste!Trolde, som gaae mellem Træ og Bark,Skal de nuraadeden gamleMark!Lurenhænger iKonge-Hald,Haver paa Jorden ei Mage,Dannemarkhaver ei hørt densGjald,Siden i**Frodernes**Dage,Ingen blev fundet i Daners Hjem,Som kunde blæse denLurmed Klem!Skiørter blevet det gamle Baand,Skiold-Ungenfamler i Mørke,Sætter til Mund hvad ham faldt i Haand,Støder iLurenmedStørke;Vikinge-Trolden da vorder ræd,Brummer: det tordner iSigerstæd!Hanen galer i Morgen-Gry,Ryster med tonende Vinger,Lurengjalderendhøit i Sky,Lydtfor hvert Øre det ringer:Kan man af Flintenslaae Ildmed Staal,Sagtens af Daner medBjarke-Maal!Allerinder det sært i Hu:Bjarke-Maalsjungede Døde,Kvinder og Mænd de kappes nu,Kappes om Æren at bløde;Sjungemaa Fuglen iFruer-BurAldrig om Nid mod**Frodes**Lur!Vikinge-Drotten er flygtet ræd,Det giør ei stolte Bærsærker,Trodsig defylkevedSusaa-Bredd,Bredt underpralendeMærker,Skiære i Skoven sig hver en Stok,Mør vil de prygle den Bonde-Flok!**Sigvald**drager i Marken ud,Sær er hansFylkingat skue:Hist en Pjaltet, og her en Prud,Fork mellem Slynge og Bue;Bonde-Mand! er ei til Rør ogFlæg,Som de nu voxe, din Segl forvæg!Stakket er ikke detVaaben-Brag,Alle vil døe eller vinde,Blod gaaer i Strømme den lange Dag,Dog er der Meer, som vil rinde.Sværdene tyssed i Dage to,Kæmpernealle da kom til Ro!Silde det bliver den anden Dag,Ei er omFylkingat tale,Sigvaldskifter med Hakon Slag,Ei kan af Seiren de prale,Begge de slaae meddøveSværdSidste-Manden af Uvens-Hær!Solen synker iStore-Belt,Sukkende sidder**Bilvise**,Skioldungensank somSkiold, som Helt,Ham skalogSkjaldene prise,Ak, men hvo skyder nu Skjold forDan!Hvad skal der blive af**Frodes**Land!Sigerstæd-Drenge og Piger smaa,Stimlende tæt om**Gyrithe**,Sjunge:**vor Dronning**! her skal du staae,Deilig paa Høi i vor Midte,Tjene Dig vil vi, saa godt vi kan,Skjoldunge-Dronning iDane-Land!Sjungendedandse i Ring de Smaa,Lyttende sidderBilvise,Dannemark! hvisker denÆdlinggraa,Endhar du Meer atforlise!Hænderne folder han, rørt i Sind,Taarerne strømme paa Gubbe-Kind!**Nornerne**raade forSkib paa Strand,Raade forGuder og Helte,Styre, til Bedste for**Frodes**Land,Strømmen paa Kind, som iBelte;GamleBilvisedet mærker glad,Seende blev han i Taare-Bad!Solen synker iStore-Belt,(Bølgerne rødme og blaane)Stiger afSundetigjen som Helt,Rytterne komme fraSkaane,Vikinge-Snekken da flygter ræd,Tryg erGyritheiSigerstæd!Lue! du synker i Jordens Skiød,Dig maa jeg blegnende følge,Atter dog stiger du rosenrødNyfødt som Solen af Bølge,Og naar du stiger til Hvælving blaa,Deilig af Sundmon Soel opstaae!Hr.Axelhan stander iSignesVangHan drømmer om kommende Dage,Da vækker ham Fuglenes Morgen-Sang,Sin Ganger han sporer saafage,Saa svøber han sig i en Sky af Støv,Og banker paa Porten iFjennesløv!**N. F. S. Grundtvig.**