Sang
				   til
				   det kongelige kjøbenhavnske
	Skydeselskab og danske Broderskab,
				     fra
				   den fratrædende Fuglekonge,
				   Cancellieraad og Procurator Wilse,
				   i August 1823.

		        
				Kjøbenhavn.
				   Trykt hos Andreas Seidelin,
				   Hof- og Universitets-Bogtrykker.
				



 


Mel. Druen voxer paa vor Klode.

Broderskab fra Fædres Dage,
Gamle danske Compagnie!
Vil mit Raad du ikke vrage,
Skiøndt min Høihed er forbi,
Skyd da ingen Fugl i Lund!
Skyd da Papegøien kun!


Sligt et Skud betyder Lykke,
Det i Fjor jeg selv befandt,
Og, skiøndt fløiten er det Smykke,
Jeg mig da med Æren vandt,
Som i Fjor, dog end i Aar
Lykken i det Skud bestaaer.
 



Efter Munden Folk at snakke,
Som for Skik den Poppe har,
Det kun giør en Falske-Blakke,
Eller og en topmaalt Nar;
Derfor Poppen skyde vi,
Ærligt er vort Compagnie.


Det skal heller Ingen sige,
Spildt vi har vort Lod og Krudt,
Med vort Fugle-Kongerige
Papegøien har vi skudt;
Sine Aar det, til vor Pris,
Tæller kun i Hundredviis!


Lad kun skifte Konge-Rangen!
Jeg udsørget har for min,
Ærligt kan kun Een ad Gangen
Nævne Konge-Skaalen sin;
To om Æren, To om Bud,
Fjas er det som To om Skud!
 


Broder-Lag paa Skyde-Bane!
Far da fort, som Du gik frem!
Hold kun ved din gamle Vane,
Popper skyd med Fynd og Klem!
Lyde skal da høit i Skov
Dine store Bøssers Lov!


Papegøien Du da skyde
Skal, som Du den hidtil skiød;
Som de Ord i Grunden lyde:
Staae dit Rige skal for Stød,
I Aarhundred, som i Dag,
Til Monarkens Velbehag!