Den 14de Maj 1823

Mel. I Axels Stad der stander en Gaard.

Naar Holger han drager fra Jorsal fro, Med Kæmper fulddjærve og stærke, Da vinder han Kroner halvfjerds og to, Og planter ved Ganges sit Mærke. Saa lyder Sagnet, fra Old til Old, I Dannemark om Holger Danske, Det tör vel sandes, skjöndt Jordens Bold Vi tage vist ej med Staal-Handske. Lad Alexandre, med Egg og Odd, Det Döde kun dele og farve; Vor Holger udvalgde en bedre Lodd: Det Levende vilde han arve. Paa mangen Viis, var den gamle Tro, Sin Mund kan vel Mennesken vride, Dog Arelds-Tunger halvfjerds og to Kun findes i Verden saa vide.vide;de øvrige strofer afsluttes med punktum; skal rettes if. regulativet, hvis semikolon kan sidestilles med et manglende punktum; renskriften har semikolon, kladden har punktum; strofe 5 begynder med konjunktionen “Og”, hvorfor punktum ikke er strengt nødvendig.vide. Og kan de Tunger vi tale med, Og veed, hvad de har at betyde, Da finde i Aanden og Riget Sted, Os Folkene höre og lyde. Fra Jorsalheim drog vor Holger ud, Mod Vesten, i Fædrenes Dage, Med Æren vendte den Helt saa prud Til Fædernelandet tilbage. Hans Hug nu stander til Austurveg, Han frygter ei Jetter og Trolde; Af Thor han lærde fuldsnild en Leg At lege med Jotuner kolde. Han sendte for sig en Helt uræddusæddsubstantivet Usæd betyder dårlig eller ond vane; det findes ikke som adjektiv; PS retter til uræd (med et d); renskriften har “urædd” og kladden har “urææd”.uræd At speide de fremmede Egne, Saa Veien han kunde til Ganges Bredd Fuldkommelig sikker betegne.betegne;de øvrige strofer afsluttes med punktum; skal rettes if. regulativet, hvis simikolon kan sidestilles med et manglende punktum; renskriften har semikolon, kladden har komma; strofe 9 begynder med konjunktionen “Og”, hvorfor punktum ikke er strengt nødvendig.betegne. Og hjem er nu kommen, med god Beskeed, Fra Ganges Herr Thjalfe hin Unge, Med Jærtegn mange, som Faa kun veed, Om Veien fra Tunge til Tunge. Hil være Dig, Aand over Konge-Stol, Som stræber, foruden Staal-Handske, At seire paa Jorden, fra Pol til Pol! Hil være Dig, vor Holger Danske! Med Fryd Du svæve, fra Old til Old, Som nu, over Drotten i Leire! Da savne Kæmper ei ærlig Sold, Som vil under Dannebrog seire. Velkommen hjem, du Snaren-Svend! Fra Österleds-Færden hin bolde Med Jærtegn fra Pahli og Pehlvi og Zend, Med Bytte fra Jetter og Trolde!Trolde!!en slags dittografi på interpunktionsniveau; kan udmærket blive stående, siden de to rådråbstegn ikke forstyrrer meningen; renskriften og kladden har kun et udråbstegn efter Trolde.Trolde! Gid Holger fattes ei Bud saa tro Ei Kæmper fulddjærve og stærke! Da vinder han Kroner halvfjerds og to, Og planter ved Ganges sit Mærke!

Grundtvig.