---
title: Bjowulfs Drape. Et Gothisk Helte-Digt fra forrige Aar-Tusinde af Angel-Saxisk paa Danske Riim
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Geheime-Conferenceraad
## **Johan Bülow**
# til
# **Sanderum-Gaard**
# Ridder af Elephanten
# Stor-Kors af Dannebrog
# Commandeur af Nord-Stjernen
# Den store Forfremmer af boglig Konst
# tilegnes her
# Hvad Ham ganske tilhører.
**F**or hver en StammePaaMidtgaardsBold,Med RunerrammePaaNornersSkjold,ErStadethegnet,Og Dommen tegnet,Og Tiden sat!Paa Folke-GaaderVel gjættes kan,Men ret dem raaderDog ingen Mand,FørNorne-SkriftenI Livs-BedriftenEr fuldt udtrykt.Heel mangenSage,I Hjemmet glemt,Fra gamle Dage,HarAngulgjemt:OmGotherbolde,OmDane-SkjoldeOgSvea-Riis!EiGotherfinde,I Hjemmettrindt,NuBjowulfsMindePaaHrone-Klint,Men see kunStadetIKæmpe-KvadetFraAnguls Øe?PaaAnguls TungeLaae Kvad i Lag,Vel værd at sjungeTil Domme-Dag;Men reent at glemmeSin egen StemmeBlevAngulsLodd!Om Gud for Oven,OmGothe-DaadPaaSaga-Voven,OmSkjoldung-Graad,For hvemmonsjungeDaAnguls Tunge,I Hjemmet glemt?ForSkjoldung-Folket,HvemNornenskrev,Althalv udtolket,EtVente-Brev:EtArve-SkjødePaa hvad de DødeMonfalde fra!OsGothergjæste,NaarJetterdøe,MedSaga-FæsteFraNykke-Sø;HvadDraugermiste,NaarHøiebristeEr Dannefæ!Det tit sig hænderI Bøge-Lund,AtGrændelsFrænderI Aften-StundMonDaner daareTil Søvn atkaareForNatte-Vagt;Men aldrig ØieDog fattes maaForKæmpe-HøieMed Luer blaa,ForSaga-StavePaa Skatte-Grave,OgVætte-Lys!Thilyste FlammenFraBjowulfsGravTilSkjoldung-Stammen,Altover Hav,En Skat, den meldte,I Støv af HelteManjordedher!Skjøndt Øine lukdesSom Luen saae,Ei Flammen slukdes,Hvor Guldet laae,Og altid ØieFor Blus paaHøieDer blev i Lund.NaarDanmarkeierEi meer en Slægt,Som Guldet veierPaa Oldtids Vægt;Er Landet øde,ErplatuddødeDets Adels-Mænd!Ei Mark og SkoveJeg Ondt vil spaae,MenhellerloveDen**Ridder blaa,**Som flink holdt ØieMedKæmpe-Høie,Der**Suhm**nedsank!JaSagategnerDen**Ridder hvid,**SomKaasiskregnerIKræmmer-Tid,Paa Skjoldet gjerneMed Storkors-StjerneAf Danne-Brog!Som Een for mangeAf Adels-Kuld,IDane-VangeHanskiftedGuld,Kun for at vindeIDansKiær-MindeEn Broder-Lodd!NaarDanmarksSkole,VedKæmpe-Tog,Faaer Lære-StoleFor hvert et Sprog,Som Aander førde,Som Hjerter rørde,Fra Pol til Pol;Med Konge-Fædres,Da skal Dit Navn,O**Bülow!**hædresISaga-Stavn,Hver Folke-TungeOm Daaden sjunge,Som Du har deelt!Ei, naar det dagesIDane-Vang,Skalhellervrages,Hvad her jeg sang,Paa Moders-MaaletOmGothe-StaaletOg Dannefæ;Da skal Dig regnesOg det til Roes,At Dig tilegnes,Som Ridder-Gods,Hvad her fra Baalet,Paa Moders-Maalet,Blev heldig frelst!DaoggjentageMan skal i Bog,At i de Dage,Jeg kaldtes Pog,Derman migvisteTil Daare-KisteMed Skrift og Sang;Med Gunst og GaveMig**Bülow**tvang,Til ret at staveDen stolte Sang,Og eftersjunge,HvadAnguls TungeSomBragekvad!MedAnguls TungeVel ei jeg kanEnDrapesjungeDen Adels-Mand;Men med den sammeJeg dog vil stammeTil**Bülows**Roes!*Hwæt we Gar-Dena**In gear-dægum**Þeod-Scyldinga**Þrym gefrunon**Hu þa æþelingas**Ellen-rofe**And hira beod-geneatas**Bil-wite rincas**On Dene-mearce**Mærþa gefremedon.**And hie ne ealle fornam**Ærran mælum**Feorh-bealu frecne**Folce to ceare:**Freodoric siteþ**On fæder-stole**Gumena baldor**Þæt is god cyning.**Swylcum gifeþe biþ**Þæt he Grendles cynn**Denum to dreame**Dæda getwæfe.**A þone sine-gyfan**Ymbe-scinon**Witena betstan**Wis-fæste eorlas**Monige swylce**On Middan-gearde**Swylc Bilof is**Byre æþelinga**Se þe wæs wide-ferhþ**Worda gemyndig**Þara þe se snotra spræc**Sunu Ecgþeowes:**Unc æghwylc sceal**Ende gebidan**Worolde-lifes**Wyrce se þe mote**Domes ær deaþe**Þæt biþ driht-guman**Unlifigendum**Æfter selest.**Uton geferan swa**Frome gesiþas**Þæt on us gladie**Gleaw-ferhþ hæleþ**Bilof se goda**Se þe us beagas geaf**Se þe wordum and weorcum**Wægde and hwette**Ripiende rincas**And run-cræftige.**Forþan sceal on uferan dægum**Ealde and geonge**Scopas and witan**Scyldinga-bearna**Beorna beah-gyfan**Blonden-feaxes**Mærþo gemænan**Monig oft cweþan:**Þæt te suþ ne norþ**Be sæm tweonum**Ofer eormen-grund**Oþer nænig**Rond hæbbendra**Reade beagas**Leofra nære**On lif-dægum**Eallum duguþe**Dena-cynnes**Þara þe on wil-siþ**Wægas ofer-sohton**Beornas on blancum**Bocera-meres.**Secge ic Engla-frean**Alwealdan þanc**Þæs þæt ic moste**Mæran to willan**Discas of beorge**Deore maþmas**Ut-geferian**Swylce æt eorþan-fæþm**Þusend wintra**Þær eardodon.**Gewyrce se þe mote**Witig of golde**Heafodes-hyrste**Harum rince**Swa þæt he wlite-beorht**Þonne westan gyt**Hadre scineþ**Heofones-candel**Glitnie blonden-feax**Under gyldnum beage**Oþ þæt him of earde**Ellor hwyrfe**Sawol secean**Soþ-fæstra dom.*# Indledning og Fortale.
**D**et Kvad, jeg her har stræbt i dets rette Mening at udtrykke paa Danske Riim, trænger udentvivl, ved sin Indtrædelse i Læse-Verdnen, til en Indledning, og jeg vil derfor, saa kort og godt, som jeg kan, fortælle mine Læsere: hvad jeg veed om Kvadets **Skæbne** hidtildags, hvad jeg har fundet om dets **Indhold,** og hvad jeg skjønner om dets **Værd.**
Hvad nu for det Første Alderen angaaer, da er den, som man regner til, meget høi, eller meget spæd; thi regner man fra den Tid Kvadet maa være kommet til Verden, da er det vist ældre end Methusalem, men regner man efter, naar det kom for Dagen hos os, blev fem Aar dets høieste Alder, som det endda kun halvveis kan hjemle sig. I lidt over hundrede Aar har Oldgranskerne i Engeland og Danmark imidlertid dog vidst, at der, mellem de Angel-Sachsiske Haand-Skrifter i det Cottonianske Museum, skulde findes et ypperligt historisk Digt, fra Oldtiden, om en vis **Bjowulf;** thi det meldte **Wanlei** i sin Fortegnelse, og gav der til Prøve nogle Linier af den saakaldte Indledning og første Sang*Hickesii Thesaurus T. 3 P. 218* under Mærket: *Vitellius A. XV.* hvor Digtet kaldes: *Tractatus nobilissimus poetice scriptus.*. Vel findes den Indhold han angav: **Skjoldungen Bjowulfs** Krige med nogle svenske Nisse-Konger, ei i Digtet, saa, naar man var ret tvivlesyg, kunde man indbilde sig, han enten selv havde gjort Prøverne, eller at de var Alt, hvad der fandtes, indtil siden en tjenstfærdig Aand, en angel-sachsisk Macpherson, gjorde RestenAnseer man en saa overdreven Tvivlesyge for umuelig, da læse man Svenskeren **Fants** Betragtning over Oprindelsen til Saxos Danmarks Krønike, som, i Følge hans Oplysning, er, **efter** Thomas Gheismers **Udtog,** digtet af Lave Urne og Christen Pedersen i det 16de Aarhundrede., men en saadan Gjætning vilde dog neppe finde Bifald i den lærde Verden, der dog immer maa bruge lidt Forstand med sin Vantro. Dristig tør vi da antage, at Kvadet ei er giort i det attende Aarhundrede, da man, som bekiendt, hverken var synderlig poetisk af sig, eller synderlig stiv i Angel-Sachsisken, og derom er, saavidt jeg veed, dog alle enige, at man ikke skriver godt paa et Sprog man ikke selv forstaaersorstaaer[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]. Spørgsmaalet bliver altsaa **her:** hvor længe er det siden, man i Engeland forstod saa godt Angel-Sachsisk, at man **kunde** skrive nærværende Digt? Og dertil svarer Krøniken: i det allermindste 700 Aar, thi den yngste angel-sachsiske Skrift man kjender, er fra Midten af det **tolvte** Aar-Hundrede*Chronicon Saxonicum* slutter med 1154., og den er i alle Henseender kun meget maadelig. Men sæt nu ogsaa, den var ret god, eller antag den Urimelighed, at man siden i Kloster-Skolerne, hvor Angel-Sachsisk, til Reformationen, skal have været en Lære-GjenstandJeg kjender ei nok til Engelands Middel-Alder, for at vide det vist, men troer gjerne **Hearnes** Vidnesbyrd i Fortalen til *Textus Roffensis p. XVII.*, drev det videre, end til at læse maadelig og skrive slet, saa mærke man, at Kvadet er ikke blot **ret** skrevet paa **reent** Angel-Sachsisk, men tillige paa det Ordenligste rimet efter gammel Stiil, og udstyret med al den Pragt og Prydelse, som Angel-Sachsernes poetiske Sprog med Rette var berømt for at eie, og det yngste Vers i den Maneer vi kiende, er det som findes i Sachse-Krøniken ved Aar 975, og hænger i alle Maader saa fast ved samme Aar, at det neppe kan skilles derfraIkke det, Prof. **Rask** anfører i sin Angel-Sachsiske Grammatik S. 116, som er reent i Vilderede, men det større i Texten, om Edgars Død, Cometen, Oslacs Landflygtighed &c. *Ch. Sax. (Ed. Gibs.) 122-23.*, medens det yngste historiske Kvad i den gamle Smag, vi kjende, er det berømte ved Aar 938 om Kong **Adelsteens** Seier ved **Brunan-Burg.** Saaledes nøder da blot Sprog og Stiil os til at indrømme Bjowulfs Kvad en Alder af omtrent 900 Aar, uden at det dog er rimeligt, man i det 10de Aarhundrede digtede saa store Stykker i en Stiil, der i det tolvte var selv Henrik af Huntingdon uforstaaelig, skjøndt han vist var en stor Angel-Sachsisk Sprog-Mester i sin TidHan kalder nemlig Kvadet om Kong Adelsteens Seier **et Slags** Vers, med allehaande fremmede Udtryk og Tale-Maader, som han vel indbilder sig at forstaae, og lover en næsten bogstavelig Oversættelse af, men viser, netop ved Forsøget, er ham selv fremmede. *Ealdor-langne tyr, Geslogon æt sæcce.* (Udødelig Ære tilkæmpede de sig i Striden) hedder hos ham: *longa stirpis serie splendentes percusserunt; glad ofer grundas* (gleed over Jorden) *lætificans profunda, þær geflemed wearþ, Norþmanna brego* (der fordreves Nord-Mænds-Konge) *Ibi deperiit Normannorum tumor, Swilce þær eac se froda, Mid fleame com, On his cydþe norþ, Constantinus* (ogsaa den gamle Constantin kom som Flygtning hjem til nordlige Land) *Simul et Froda ductor Normannus cumqve suis notis Dux Constantinus. H. H. Ed. Savelii p. 204* hvor der er Nok af det Slags..
Dog, end ikke her kan vi standse, thi vi har et Angel-Sachsisk Kvad for os, ikke blot helliget en Nordisk Helts Ihukommelse, men fuldt af Nordiske Old-Sagn, og, **vel** at mærke, paa det Venligste stemt mod **Danmark og Dansk.** Tager jeg ikke meget feil, da bestemmes Kvadet herved en Fødsels-Tid, der ei ligger langt fra Overkomsten, og før endnu de danske Hedninger ved deres Vikings-Tog havde gjort sig bekjendte og forhadte paa Øen. Jeg veed meget vel at denne Paastand vil synes Somme for dristig; men jeg tør alligevel mene, der er intet Vovet i den, især da man, ved denne Regning, netop føres til den Tid, da vi veed, den Angel-Sachsiske Poesie stod i feireste Blomster. Det var nemlig efter almindelig Beretning Aar 787, i Kong **Offas** Dage, at de Danske første Gang som Fjender giæstede Øen*Ch. Sax. (Ed. Gibs) 64,* og *Chronol. Sax. ad calcem Bedæ (Ed. Whel.) 524.*, og lad end Aars-Tallet være usikkert, Tids-Rummet kunde man dog ei tage Feil ad. Nu veed man, at netop paa Overgangs-Punkten fra det syvende til det ottende Aarhundrede, staae begge de berømte Digtere: **Cædmon og Ealdhelm** (Oldhjelm) hvis Jævning man vist maa finde i nærværende Kvads Forfatter, hvis han ikke netop var En af de To**Cædmon,** som allerede var en gammelagtig Mand, da han gik i Kloster, er ventelig død omtrent paa samme Tid, som hans Abbedisse, Moder **Hilde,** der hensov 680, *(Beda 320-32)* og Ealdhelm døde 709. *Chr. Sax. 50.*. Vil man indvende, at herved tages igjen for lidet Hensyn paa Overkomsten, da betænke man, at saalænge Angel-Sachserne var Hedninger, havde de bestandig Samkvem med Norden og drog Forstærkning derfra, samt at **Nordhumberland,** det egenlige Sæde for den Angel-Sachsiske Poesie og Vidskab, blev baade senere indtaget af Nordboer, og senere christnet end den sydlige Deel. Først Aar 547 stiftede **Ida** Riget i Nordhumberland, 627 døbde **Paulinus** Kong Edvin*Ch. Sax. 19* og *28.*, fra denne Tid til de Danskes første Indfald er 160 Aar, og, ligesom man altid gjerne i slige Tilfælde tager Middel-Tallet, er det her nødvendigt, for at faae en Tid, da Christendommen, som Digtet forudsætter, var almindelig udbredt, og dog en Tid, da man endnu huskede paa de gamle Sagn: ved at tage Middel-Tallet, staae vi igjen ved Aar 700, hos Cædmon og Ealdhelm, og der skulde da vist Meget til at drive os derfra. Her vil vi da standse, og ei bryde Hovedet med Gjætninger paa Ophavs-Manden, som, med de Efterretninger vi har, neppe kan avle nogen rimelig Formodning. Havde Beda ikke forbudet det, da maatte vi nødvendig, især efterat have sammenlignet nærværende Kvad med hin store Digters bibelske ParaphrasVel har Hickes fradømt **Cædmon** Paraphrasen, men naar man læser den ret, med Bedas 4de Bogs 24de Kapitel ved Siden, og skyder ud, hvad der øiensynlig er skudt ind, skal man nok see, at Historien hjemler ham den, og at den hverken er for ringe til hans Rye, eller til at betegne den Angel-Sachsiske Poesies herligste Alder. lade ham have Æren, til en Anden meldte sig med bedre Adkomst; men nu gaaer det vel ikke anBeda siger nemlig (327) *nihil unqvam frivoli et supervacui Poematis facere potuit, sed ea tantummodo, qvæ ad religionem pertinent, religiosam ejus lingvam decebant,* og skjøndt man nu vel kunde bevise, at Kvadet om Bjowulf hverken var *frivolum* eller *supervacuum,* tør jeg dog ikke forstaae Bedas Ord anderledes, end at Cædmon slet ikke digtede om verdslige Ting., og saalænge man, som jeg, ikke har seet andet af **Ealdhelm,** end nogle forkonstlede latinske Riim, kan han, som ellers er den Eneste med stort Skjalde-Rygte, neppe foreslaaes til et saadant Barns StiffaderVar Ealdhelm os derimod bekjendt, som en anden Cædmon, da maatte han blive Manden, thi han, siger Krøniken, sang netop om verdslige Ting til Folke-Gammen, og skal, efter hans Lovtalers Forsikkring, været Mester over alle Mestere i Angel-Sachsisk Skjaldskab. *Gales Scriptores V. I. p. 342.*.
Det var da vel omtrent **tusinde** Aar efter Kvadets Fødsel, at **Wanlei** meldte dets Tilværelse, og om man andre Steder ændsede det, veed ikke jeg, men vores gjæve **Langebek,** veed jeg nok, glemde ei det gamle Kvad, i Talen om hvad han savnede af omtalte Bidrag til Dannemarks Krønike fra fordums TidForan første Tome af *Script. Rer. Dan.,* og i den: Pag. 44 n. e.. Det er ligeledes vist, at Ædlingen **Suhm** havde Øie paa den skjulte Skat, men maatte længe forgjæves prøve paa, at faae dem frem for Dagens Lys. Da der imidlertid, saalænge **Suhm** levede, neppe skedte Noget til Nordens Old-Krønikes Tarv, uden at han havde sin runde Haand deri, formoder jeg, det ogsaa var Tilfældet, da det endelig 1786 tillodes nuværende Etats-Raad og Geheime-Archivar **Thorkelin** at tage Afskrift af Digtet. Arbeidet var ikke let, thi endskjøndt den gamle Bog udentvivl er ypperlig skrevet, har den gamle Skriver dog neppe ret vidst, hvad han selv skrev, og det som værre var, Ildebranden 1731 havde gjort en Deel ganske eller næsten ulæseligt. Imidlertid gik Foretagendet saa heldigt, som man med Hensyn paa alle Omstændigheder kunde forlange: først lod nemlig Hr. Thorkelin, med en god Haand, Pergaments-Bogen **efter-skrive,** og tog derpaa selv en Afskrift til Sammenligning, som ogsaa var nødvendigt, thi Efter-Skriveren, som ventelig slet Intet har forstaaet af Sproget, synes imellem at have tabt Taalmodigheden, eller har dog i al Fald stundom oversprunget en heel Linie, der, uden Hr. Thorkelins Afskrift, vilde været tabt for os.
Saaledes kom Kvadet da til Danmark, men, hvad enten det var **Suhms** Død, eller Revolutionen med Alt hvad den gav Folk at tænke paa, og tale om, eller andre Ting som voldte det, man hørde, saavidt jeg veed, intet videre til det, før efter 1807, da det atter reddedes som en Brand af Ilden, og kom ventelig først ved denne Leilighed til Ædlingen Geheimeraad **Bülows** Kundskab, som, altid hjemme, naar der bankes paa for Konst og Vidskab, tilbød sig at bekoste Udgivelsen. Digtet udkom da nu ogsaa 1815, vel ei saa vel bearbeidet, som Udgiveren i yngre Dage kunde leveret det, men dog vel bedre, end noget Angelsachsisk Digt indtil den Dag havde seet Lyset; thi **Cædmons** herlige Digt, det Eneste af noget Omfang, som hidtil var trykt, løber som Prosa ud i Eet, og mangler al Oversættelse*Paraphrasis Cædmoniana p. Frans. Junium Amstelodami 1655.*. Dette være ikke sagt den vakkre **Fransiscus Junius** til mindste Forkleinelse, thi han har uberegnelige Fortjenester af den Angel-Sachsiske Literatur, og det var Synd at forlange, han skulde have forstaaet at udgive Cædmon sømmelig; men aldrig skal jeg nægte, det er en stor Skam for Englands Boglærde, at de, efter den Islandske Litteraturs Gjenfødelse, ikke endnu har lært at kjende Riim-Stavene hos deres Skjalde, og ei gjort et eneste Skridt enten til at forstaae, eller sømmelig udgive deres herlige KvadVel er den Angel-Sachsiske Oversættelse af **Boethii** Vers i hans Skrift om Philosophiens Trøst udgivet, tilligemed en prosaisk Oversættelse af hele Bogen *(Oxoniæ 1698)* men deels fattes og her baade Afdeling efter Rst., og alle Oplysninger, deels har disse Vers næsten kun Bogstav-Rimet tilfælleds med Digtene i Cædmons Smag, hvad enten de saa ere af Kong Alfred, eller, hvad jeg finder rimeligere, af en Grammatiker i det 10de Aarhundrede, der, blottet for Poesie, kun forstod at skrive correcte Vers..
Angel-Sachsisk havde jeg aldrig læst, da Bjowulfs Drapen udkom, men begeistret for at kjende den, og temmelig fortroelig med Edda, faldt det mig ikke vanskeligt, snart at opdage en Deel af Udgavens Brøst, som jeg, vel med for liden Skaansel, strax aabenbarede i Kjøbenhavns SkilderieNo. 60 og 63-65. 1815., hvor jeg i Besynderlighed ankede paa, at det deilige Sagn om Kong Skjolds Liig-Begjængelse var aldeles misforstaaet, og at endeel Personers Navne: **Sigmund Volsung,** Kong **Hrædel** med to af hans Sønner: **Herebald** og **Hædkyn,** Higelaks Søn **Hardred,** og Friser-Høvdingen **Hengest,** var, til ikke liden Forvirring, usynlige i Oversættelsen. En Recension i Literatur-Tidenden, som var en stor Overilelse, voldte at jeg forivrede mig lidt, og nu maatte jeg, da Udgiveren erklærede alle mine Anker for Drenge-Streger, nødes til at bevise dem, saa strængt, som det efter Omstændighederne var mueligtSkilderiet No. 70-72. 1815..
Ved denne Leilighed var det, jeg paatog mig Arbeidet, som, efter fem Aars Forløb, nu endelig udkommer; thi jeg havde, i Skilderiet No. 60, paa Riim fordansket Indledningen, og sagt, jeg agtede at gjøre saa med hele Digtet, hvorpaa Geheimeraad **Bülow** tilbød mig Understøttelse for at jeg en Tidlang kunne uafbrudt sysle dermed. Taknemmelig modtog jeg et Tilbud, der stemmede saa ganske med mit Ønske, og her seer man Frugten deraf: thi hvad jeg dristig havde besluttet, var vist aldrig gaaet i Opfyldelse, dersom jeg ei havde givet et Løfte, det var min ueftergivelige Skyldighed at holde, saavidt det paa nogen Maade blev mig mueligt. I al Fald vilde mit Arbeide aldrig, uden dette, blevet hvad det nu er; thi jeg havde sikkert overladt Andre Sliddet, og nøiedes med Fornøielsen at give en livlig Fordanskning af hvad jeg saae der omtrent maatte staae paa de dunkle Steder; men nuuu[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] skyldte jeg **den Danske Adelsmand,** der, trods Døgnets Skraal, beærede mig med Tillid, efter bedste Evne at retfærdiggjøre den. Derfor har jeg maattet studere Angel-Sachsisk, som om jeg vilde være Professor i det, og derfor gik Arbeidet i Langdrag, thi der vilde Tid til, og jeg blev ofte træt, uden dog at turde opgive mit Forsæt: at holde ud, til jeg havde benyttet alle de Hjelpe-Midler, jeg havde Adgang tilAt jeg imidlertid ikke havde glemt mit Løfte, beviste Udsigten over hele Digtet i Danne-Virke 2 Bd. S. 207-289, og Riim-Prøverne sammesteds 4 Bd. S. 234.. En uventet Lykke var det i den Henseende, at jeg mødtes med Professor **Rask,** efter hans Hjemkomst fra Island 1816; med Glæde modtog jeg hans Forslag, om samlede at gjennemgaae Digtet, og levere en ny Udgave deraf, og skjøndt hans store Reise adskilde os alt ved den 14de Sang, og der blev Intet af Udgaven, erkjender jeg ligefuldt med Glæde den uberegnelige Vinding jeg, som heel ukyndig i Sprogets Grammatik, havde af at conferere med en saa udmærket Grammatiker, ligesom han da ogsaa snart i sin Angel-Sachsiske Grammatik skjænkede ei blot mig en Lede-Traad, der maa gjøre Epoke i den tilsvarende Literaturs Studium. Dobbelt Fordring har Prof. paa min Taksigelse, i det han tillod mig at sammenligne Udgaven med begge Afskrifter, som vare ham overladte til Afbenyttelse; thi uagtet Sammenligningen maatte skee saa hurtig, at jeg ventelig har overseet Adskilligt, er det dog neppe Stort, og uden det jeg saae, vilde i al Fald mangt et Sted, som nu er mig klart, været mig enten aldeles mørkt, eller dog saare dunkelt. Saameget maatte jeg tale om mit Arbeide, fordi det hørde til Digtets Historie, men dermed skal det ogsaa være forbi, thi hvad jeg leverer kan for Øieblikket Faa bedømme, i sin Tid vil det blive skattet efter Vægten, og jeg vil ligesaa lidt prale af, hvad der vist er ufuldkommen nok, som jeg vil bede om Forladelse, fordi jeg ikke har gjort meer end jeg kunde, eller undskylde min poetiske Frihed for selvgjorte Dommere, der ligesaalidet veed hvad det er at oversætte, som hvad det er at gjøre et Digt. Kun det maa jeg sige: jeg har studeret Digtet, som om jeg skulde oversætte det Ord for Ord, og vil man ikke troe det, kan man maaskee engang faae Troen i Hænderne; men saaledes vilde jeg ikke oversætte og har ikke oversat det, og dog tør jeg paastaae, at Oversættelsen er troe; historisk troe, saa jeg aldrig med Villie har forandret eller indskudt Noget, og poetisk troe, saa jeg af al Magt har stræbt at sige livlig hvad jeg saae i Kvadet. Videre lader Sligt sig knap udvikle selv i en udførlig Commentar; hvem der forstaaer begge Sprog, og har poetisk Sands, han vil see det, og hvem der mangler enten Kundskab eller Sands eller begge Dele, nødes jeg til at lade beholde sin Mening, ligesom han nødes til at lade mig beholde mit Syn, der vel kan være svagt nok, men er dog neppe saa splittergalt for Stiil og Poesie, som Lille-Putterne i Aandens Rige bande trøstig paa, fordi de godt kan see, det ikke er som deres. Jeg har, siger Cicero, oversat Demosthenes, ei som Grammatiker, men som Taler, og derfor ei stræbt at tiltælle men at tilveie mine Læsere hans Ord; andet Forsvar troer jeg ikke at behøve for sagkyndige og billige Dommere, og tager jeg heri meget feil, da er mit Arbeide aldeles uforsvarligt.
Her seer man Digtets hele Historie hidtildags, som viser, at dets fleste Dage vare mørke; og at det har lidt langt mere af Tidens Van-Art, end af Ilds-Vaaden, er aabenbart; thi mangensteds, hvor Pergamentet har været ubeskadiget, er Kvadet dog lemlæstet, saa Haand-Skriften er, selv derfor, neppe fra det 10de, men rimeligviis fra det 12te Aarhundrede. Paa dets gamle Dage synes det nu at kunne vente sig en blidere Skæbne, og skjønt det vel neppe vil finde Erstatning for alle sine Gjenvordigheder, tvivler jeg dog ingenlunde paa, at naar man, efter hvad der nu er gjort i Danmark, i Engeland vilde foretage sig en nøiagtig Sammenligning, maatte Pergaments-Bogen endnu kunne give adskillige Svar paa Spørgsmaal, som nu først ere gjorte muelige; ja hvi skulde man ikke tillige nære det Haab, at der etsteds kan opdages en anden Haandskrift, eller i det Mindste en Afskrift taget af Pergaments-Bogen **førend** 1731Det er i det Mindste slet ikke rimeligt, at **Junius,** som tog Afskrift af Alt hvad han fandt udmærket i det CottonskeCøttonske Museum, skulde have overseet eller ringeagtet saa væsenlig en Prydelse.! Mindre rimeligt synes det, at man hist og her kunde finde enkelt, hvad der fattes, men umuligt tør jeg dog ikke kalde det, efterat have fundet en saadan Billing, som jeg slet ikke kan tvivle om, hører jo til Udgavens XVI. Sang, hvor der aabenbar fattes noget Saadant, og jeg kan ei undlade her at føie Anmeldelsen, som et glædeligt Varsel, til Digtets Historie, skjøndt jeg ligesaalidt vilde indfælde den nærmere Efterretning deri, som Brud-Stykket i Sangen, før mit Skjøn stadfæstes af uvildige Med-Domsmænd. Det Øvrige herom maa man da søge paa vedkommende Sted i Oplysningen om Digtets **Indhold,** som var det andet Stykke jeg regnede til Indledningen.
Vel maa enten Digtet eller Oversættelsen være meget slet, dersom en opmærksom Læser behøver min videre Veiledning, for at hitte Rede i Hoved-Begivenheden, og historiske Oplysninger behøves der ikke til at fatte Bjowulfs romantiske EventyrEventyt[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] i **Hjorte-Borgen** og paa **Ørne-Næs;** men Digtet har, foruden sin eventyrlige, ogsaa en historisk Side, da der, som i Forbigaaende, falder mangt et Ord om oldnordiske Herre-Slægter, **Skjoldunger** nemlig, **Hrædlinger, Skilfinger** og **Vægmundinger,** ja endog et enkelt om de vidtberømte **Volsunger** og de ubestemte **Vilfinger.** Fra denne Side gives der, netop for den opmærksomme Læser, meget Meer at spørge om, end jeg kan svare paa, og det er da min Skyldighed at meddele hvad jeg har fundet, paa Vilkaar, at Læseren for det Første tager dermed til Takke; ligesom jeg med Taknemmelighed skal modtage hvad nærmere Oplysning han til Gjengjæld vil skjænke mig.
Med **Skjoldungernes** Priis, og et Sagn om deres Stamfader, begynder Digtet, og det maae vel Dannemænd lide, i det Mindste fristes jeg ikke til her at afvige fra den gamle Digters Orden.
Hvad her, i første SangI Udgaven som Indledning., **unægtelig** fortælles om den Danske Kong Skjold, er: at han, en **Skefing** af Herkomst, var i sin Barndom kommet eenlig paa et Skib, med Vaaben og Klenodier, drivende til Danmark, og blev der en vældig og livsalig Drot, indtil han døde mæt af Dage, hvorpaa hans Liig blev, efter hans sidste Villie, indskibet med en ligesaadan Ladning, som han var fordum landet med, og overladt paa vildende Hav til sin Skæbne.
Af dette Sagn findes hverken hos Saxo, ei heller, saavidt man veed, i islandske Bøger mindste Spor, men kjendelige derimod hos engelske Forfattere fra Middel-Alderen. Saaledes fortæller **Ethelverd,** som skal have levet sidst i det **tiende** Aarhundrede, at Kong **Athulf** (ellers ogsaa kaldet Æthelvulf) i Vest-Saxen, en Søn af den bekjendte Kong **Egberth,** og Fader til den berømte **Alfred,** nedstammede, gjennem Cynric, Cerdic, og **Wothen,** i tredivte Ledd fra en **Skjold,** Søn af **Skef,** og tilføiertil føier saa, at bemeldte Skef var, som et spædt Barn, kommet drivende paa et Skib, til en Øe i Oceanet ved Navn Skaane, hvor han, **omringet af Vaaben,** blev fundet af Indbyggerne, som ei alene venlig annammede og opfostrede det **ubekjendte** Barn, men valgde ham endog siden til KongeSaa siger **Ethelwerd:** *(Rerum Anglic. Script. Ed. Savilii. Londini 1596 pag. 479) Ipse *Scef* cum uno dromone advectus est in insula Oceani, qvæ dicitur *Scani,* armis circumdatus, eratqve *valde recens puer,* et ab incolis illius terræ ignotus. Attamen ab iis suscipitur, et ut familiarem diligenti animo eum custodierunt, et post in regem eligunt.* Hvad her menes ved **familiarem** er tvivlsomt, men efter **costodierunt** at slutte, skal der vel underforstaaes: **genium,** saa de betragtede ham som deres **Skyts-Aand.**. Denne Fortælling finde vi gjentaget hos to af det tolvte Aarhundredes Forfattere, nemlig Vilhelm af Malmesbury*Script. Rer. Angl. p.f. 22.* og Simeon af Dunhelm*Ib.* i Indholds-Listen foran *historia ecclesiæ Dunelmensis.Dunelmensis*, samt hos Matthæus af Vestmynster*Flores Historiarum p. 166.*, overalt med det Tillæg, at Barnet kom tillands, slumrende paa en **Korn-Neeg,** og fik deraf Navnet *Scef* eller *Sceaf* (Mathæus skriver *Seaf*) samt at han blev Konge i Slesvig eller HethebyeØens Navn skrives der: *Scandea, Scandza* og *Scandalia,* med det Tillæg, at det er den samme, som Gothernes Historie-Skriver **Jordanes** omtaler. Alberich Munk derimod har, efter Langebeks Vidnesbyrd *(Scriptores T. I. p. 9). Scania qvæ est in Dacia.*; men disse Tillæg, hvoraf det Sidste desuden vist er hjemmegjort, vedkomme os her ikke synderlig, og jeg vil kun bemærke, at den gamle Skjald har sikkert Retten paa sin Side, saa Barnet kaldtes **Skjold Skefing.** Allerede som Ældre og som Skjald bør han nemlig, hvor det gjælder Old-Sagn, staae meest til Troende, og det er desuden rimeligst, at man kaldte den Lille, i hvem man saae et **Skjold** for Landet: **Skjold,** ligesom det var ganske naturligt, at **Skefing** blev, i det Ringeste, hos Angel-Sachserne, Stam-Navn for den ubekjendte **Skibs-Dreng,** da det hos dem var almindeligt, at tillægge **Noe** en fjerde Søn: **Skef,** som var født i **Arken***Script. Rer. Dan. T. I. p. 9* og Suhms critiske Historie af Danmark B. I. (6) S. 516. Fra Angel-Sachserne er Navnet kommet ind i Fortalen til Snorres Edda, og i Langfedgatal, hvor **Seskef** øiensynlig skal være: *se Scef,* som ved Ukyndighed i Angel-Sachsisk er skrevet sammen..
**Skjold,** siger Skjalden, avlede Bjowulf, og Bjowulf avlede Halvdan, og Halvdan var Fader til **Hrodgar,** den livsalige Danner-Konge, hvis Lykke syndes forsvundet, da Grændel rasede, men vaagnede atter ved Gothe-Helten Bjowulf: Grændels Banemand; til hvilket Sagn **her** Intet er at føie; men ved Gildet i Hrodgars rensede Hald, kvad Skjalden til Harpen om et mærkværdigt Tog til Jetters eller Joters Land under den høie Halvdan, Hrodgars Fader, og dette Kvad, som jeg, i **tiende** SangI Udg. 16de og 17de Stykke., har stræbt at eftersjunge, kan vel trænge til Oplysning.
At Toget skedte, under Kong Halvdan, af **Daner** og **Friser,** med **Hnæf** og **Hengest** i Spidsen, at Jette-Kongen hed **Finn,** at han, efter et stort Nederlag, afstod Fienderne sit halve Rige, men gjorde siden Sviig, hvorved Hnæf med mange Flere mistede Livet, samt at Hengest, Aaret efter, fornyede Feiden, saa det sveed til Finn, som selv fik Bane-Saar, alt Dette er klart nok; men hvad Læseren maa spørge om, er: **hvor** Finn var Konge, hvorledes Heltene blev svegne, hvorledes Hengest undkom, og i hvad Forhold Hildeborg Hokes Daatter, den høibaarne Græde-Kvinde ved Helte-Baalet, stod til de Høvdinger, Sagnet omtaler?
Oplysningen jeg kan give, er nu vel ikke stor, da der, hverken hos Saxo eller i andre mig bekjendte Nordiske Kilder, findes Spor af dette Sagn, men at Hildeborg maa have været Moder eller Søster til **Hnæf,** mener jeg dog følger af det noget dunkle Sted: S. 85 L. 13-19 sammenlignet med S. 82 L. 15, og at Finn har overrumplet Helteneoverrumplet-Heltene[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] ved Natte-Tide, fremlyser af følgende Brud-Stykke, som upaatvivlelig hører hidBrud-Stykket findes i *Hickesii Thesaurus T. I. pag. 192* med følgende Oplysning: *forte reperi fragmenti poetici singulare folium in codice MS. homiliarum Semi-Saxonicarum, qvi extat in Bibliotheca Lambethana,* og beskrives af **WanleiWaulei[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]** Pag. 269 saaledes: *Fragmentum poeticum, prælium qvoddam decribens, in oppido Finnisburg nuncupato initum.*:
...................*nas*.......*Hleoþrode þa***Saa**tog da til Orde*Hearo-geong cyningMaaske skulde det være: *heaþo-geong,* men Tingen er den samme.*Kongen hin unge:*Ne þis ne dagaþ eastan*Ei dages det i Øster*Ne her draca ne fleogeþ*Ild-Dragen nemlig.
Ei flyver Dragen her,*Ne her þisse healle*Ei heller paa Hallen*Hornas ne byrnaþ*Hornene brænde*Ac her forþ-beraþ*Man skal ikke let sige, om her fattes Noget, eller der skal læses: *here forþ-feraþ* ͻ: en Krigs-Hær fremskrider.
Men .....*Fugelas singaþ*Fuglene sjunge*Gylleþ græg-hama*Faarekyllingen piber*Guþ-wudu hlynneþ*Krigs-Tøietlarmer*Scyld scefte oncwyþ*Skjold svarer Spydet:*Nu scyneþ þes mona*Nu skinner Maanen*Waþol under wolcnum**Waþol* oversætter **Lye** ved: *vagabunda,* men da Exemplet han anfører, netop er dette, som Spørgsmaalet gjælder, er det kun en Gjætning.
**Paa**Glid under Sky;*Nu arisaþ wea-dæda*Misgjerninger opstaae*Þe þisne folces niþ*SomFolke-Bedraget*Fremman willaþ.*Fuldbyrde vil.*Ac onwacnigeaþ nu*Menvaagnernu op*Wigend mine*Kæmpernemine!*Habbaþ eowre landa*Værgereders Godser*Hie geaþ on ellen*Her maa nemlig læses: *Hiegeaþ (hicgaþ).*
Stræbersom Helte!*Windaþ on orde*Kappes til Vaaben*Wesaþ on mode.*Værerved frit Mod!*Þa aras manig gold-hladen þegn*Da reiste sig mangen guldsmykket Svend*Gyrde hine his swurde*Ogomspændte sit Sværd;*Þa to dura eodon*Til Dørrene søgde*Drihtlice cempan*Fuld-herligeKæmper:*Sigeferþ and Eaha***Sigvord**og**Aage***Hyra sword getugon*Med uddragne Sværd,*And æt oþrum durum*Og ved den anden Dør:*Ordlaf and Guþlaf***Ordlaf**og**Gudlaf***And Hengest sylf*Og**Hengest**selv.*Hwearf him on laste*Efter dem fulgde*Þa gyt Garulf*Ogendnu**Garulf***Guþere styrode*.......*Þæt he swa freolic feorh*.......*Forman siþe*Meningen maa vel være, at **Garulf** med Glæde fulgde de gamle Kæmper, for at øve sin første Bedrift, men Noget er feil skrevet, og Noget fattes, derfor vil jeg ikke røre ved det.
.......*To þære healle-durum*.......*Hyrsta ne bæran*.......*Nu hyt niþa-heard.*.......*Any man wolde*Da baade Sammenhæng og Rst. siger, her fattes Noget, vil jeg intet videre sige, end at, efter det Følgende, skal Talen her vende sig til Høvdingen for den fiendtlige Skare, thi ham er det, som spørger.
.......*Ac he frægn ofer eal*Men han spurgde for Alles Øren*Un-dearninga*Lydeligen:*Deormod hæleþ*(Den vildeKæmpe)*Hwa þa duru heolde*Hvem Dør-Vogteren var?*Sigeferþ is min nama cweþ he***Sigvord,**svared denne, er mit Navn,*Ic eom secgena leod*Jeg erKæmpeaf Byrd*Wrecten wide cuþ**Wrecten* maa vel være *Wreccen* (*wrecca* Recke) som S. 69 L. 21.
Navnkundig som Helt,*Fæla ic weuna gebad*Meget Ondt jegfristed*Heordra hilda*I Dysterfuldhaarde,*Þe is gyt herwitodSpørge kan man om: *herwitod* skal forandres, eller blot deles, men ei om, hvad Meningen maa være..*Forloren duest*Swæþer þu sylf to me*Hvis selv du til mig*Secean wylle.*Vover at komme.*Þa wæs on healle*Da blev i Hallen*Wæl-slihta gehlyn*Høit Vaaben-Gny,*Sceolde celæs borþ*Her skulde kiøligeSkioldSk:old[tekstkritikken er behandlet i ACCESS],*Genumen handaDa Rst. er i Uorden, fattes vel Noget, og *celæs* er i al Fald forskrevet.*Haandfast hævet,*Ban-helm berstan*Been-Skiærme briste,*Buruh-þelu dynede*Borg-Tiljenknaged,*Oþ æt þære guþe*Indtil i Kampen*Garulf gecrong***Garulf**nedsegned*Ealra ærest*Først udaf alle*Eorþ-buendra*Jord-Boer her,*Guþlafes sunu*(Han var**Gudlafs**Søn).*Ymbe hyne godra fæla*Trindtham mange Giæves*Hwearflacra hrærL. 65 ventelig *Hwearflicra hræw.**Liig laae omkastet;*Hræfen wandrode*Ravnenomvanked*Sweart and sealo-brun*Sort og rød-sokket,*Swurd-leoma stod*Sværdene flammed,*Swylce eal Finns-buruh***Finns-Borgen**var da*Fyrenu wære.*Ild-rød til Syne.*Ne gefrægn ic næfre wurþlicor*Aldrig hørde jeg stoltere*Æt wera hilde*IKæmpe-Trætte*Sixtig sige-beorna*Tresindstyve Helte*Sel gebærannL. 74 en Talemaade som findes f. Ex. S. 77 L. 28.*Frem at færdes,*Ne nefre swa noc hwitne medo*Heller ingenHerre-Skiænk*Sel forgyldanL. 75 er forskrevet, men Meningen dog kjendelig.*Bedre at giengieldes*Þonne Hnæfe guldan*End**Hnæfs**her betaldes*His hægstealdas*Af hans Høibaarne:*Hig fuhton fifflf[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] dagas*De fem Dage fægted*Swa hyra nan ne feol*Saa Een ikke faldt*Driht-gesiþa*Af Høvding-Følget,*Ac hig þa dura heoldon.*Og Dørrene værgedes.*Þa gewat him wund hæleþ*Nu den saarede Helt*On wæg gangan*Sig vendte omkring,*Sæde þæt his byrne*Sagde, at hans Brynje*Abrocen wære*Var sønderbrudt*Here-sceorpum hrorL. 87 er mig kun overlegen i Ord-Føiningen, thi der er ellers ingen Been i.*.......*And eac wæs his helm þyrl.*Og hans Hjelm kløvet.*Þa hine sona frægn*Da spurgde ham bradt*Folces hyrde*Folke-Styreren:*Hu þa wigend byra*Om deresKæmpers*Wunda genæson*Saar kunde læges,*Oþþe hwæþer þæra hyssa.*Eller om de Svendes.Her slipper Brud-Stykket, og da Borgen bærer Navn efter **Finn,** og **Hnæf** og **Hengest** staae i Spidsen for en Kæmpe-Flok, hvori tillige findes de af Digtet bekjendte **Ordlaf** og **Gudlaf**Da baade **Ordlaf** her, og **Oslaf** i Digtet, kun nævnes **een** Gang ved Siden af **Gudlaf,** er Stavningen vel, men Eenheden neppe usikker., kan der ikke være mindste Tvivl om, at vi her have et Brud-Stykke af **Sagnet** om det besjungne Tog; men i det Høieste kun et lille Spørgsmaal om, hvorvidt det tillige er et Brud-Stykke af nærværende Digt, eller maaskee af et Andet? Til sidste Mening skulde jeg snarest hælde, dersom jeg ei maatte kalde det ti Gange rimeligere, at et Brud-Stykke af hvad Digtet øiensynlig fattes, hører det til, end at et saadant skulde være den eneste Levning af et nærbeslægtet Kvad; men derfor tør jeg ikke, skjøndt det altid var **mueligt,** der kunde været et udførligere Digt til om **Hengest,** hvortil det nærmest hørdeVersene i Brud-Stykket forekom mig baade indvortes og udvortes at være ringere end i Bjowulfs Kvad, og Ordet: *hyssa* fandt jeg mistænkeligt, da jeg i intet **Digt** havde fundet det, uden i det daarlige Tillæg til **Cædmons** Paraphras; men dog findes der i Digtet S. 89 nok saa knortede Vers, og S. 93 L. 12 har jeg nyelig opdaget Ordet: *hyse.*.
Endnu et Sagn, henhørende til Skjoldung-Saga, finde vi i sextende SangI Udgaven det 28de Stykke., hvor der fortælles, at en Prinds, hvis Fader var faldet i Strid med Danner-Kongen, skulde, til godt Forlig, være Dennes Sviger-Søn; men ophidsedes af en gammel Kæmpe, der havde tjent hans Fader, til at bryde Pagten og fornye Blod-Badet, hvori han, som det synes, selv gik til Grunde.
Jeg har førI Udsigten over Bjowulfs Drape. Danne-Virke. Bd. 2. S. 250. yttret den Gjætning, at vi maaskee her havde et fordreiet Sagn om Ingel Frodesøn, Stærk-Odder og Svertings Sønner, som vi kjende af Saxos sjette Bog; men en saadan Gjætning maatte bestyrkes af flere sammenstødende Omstændigheder; naar den skulde have Noget at betyde, og maa da indtil Videre skjøtte sig selv; skjøndt jeg endnu ingen bedre Oplysning veed.
Prindsens Følge kaldes *heaþo-beardas,* som maa være et Slags Folke-Navn; men for at lade det Ubekjendte ubestemt, har jeg brugt Ordet **Magle-Barder,** som, efter Sproget, kan **betyde** det Samme, uagtet jeg kunde havt Lyst til at skrive **Longo-Barder** som er et, nogenledes tilsvarende bekjendt Folke-Navn i NordenNaar man seer, at Volsunge-Saga nævner **Lang-Barder** i den Danske Kong Hjalpreks Gaard, og at *O Flaherti* i sin *Ogygia (p. 206)* taler om **Longobarder** som feidede paa Irland, da seer man vel, at Longobardernes Navn og Oprindelse fortjener en grundigere Undersøgelse, som nok vilde føre enten til Lang-Skibene (Erik Jarls Skib hedd *jarn-bardr*) eller til **Langbard-Siden** i Norge, eller til begge Steder..
Vi komme nu, efter Digtets Orden, til Kongerne i Gothland: **Hrædel** og hans Afkom, som efter ham kaldes **Hrædlinger,** og, for deres Skyld, med det Samme til de Svenske **Skilfinger,** med hvilke de laae i langvarig Feide.
Fandtes der i Nordens Krønike ingen Oplysning til Digtets Sagn om Skjoldungerne, da kan vi her end mindre vente nogen, hvor det gjælder Gothlands og Sverrigs Herre-Stammer, som uden Saga-Spor ere nedsjunkne i Glemsel; men til Lykke behøver man her ogsaa blot at samle hvad Digtet selv indeholder, for at fatte detI 10de, 17de, 18de, 19de og 20de Sang, men i Udgaven S. 92. 165. 176-79. 181-86. 194-95. 216-22..
Kong Hrædel i Gothland havde paa sine gamle Dage den Hjerte-Sorg, at hans Første-Fødte **Herebald** faldt for sin Broder **Hakon** (Hædkyn) og der den Gamle sank i Graven, bekrigede og nedlagde den Svenske Skilfing **Ongenthjov Hakon,** hvorpaa Hrædels tredie Søn **Higelak** besteg Thronen, fik ved sine Kæmper: Ulf Vanraads Søn og Jofur, ventelig Ulfs BroderI Udg. S. 185 L. 20-22., Ongenthjov fældet, og havde i sin Syster-Søn Bjowulf en mægtig Støtte; men faldt dog tidlig paa Frislands Kyst i et Slag med Franker og Friser.
Nu tilfaldt Gothe-Riget Higelaks Søn **Hardred** eller Haardraad, hvem den trofaste Bjowulf opfostrede, men neppe var han blevet myndig, før de Svenske Skilfinger, Ohters Sønner, og Ongenthjovs Sønne-Sønner, landede for at hævne deres Farfaders Fald, som ogsaa lykkedes dem, og med Hardred uddøde da Kong Hrædels Mands-Stamme.
Nu besteeg **Vægmundingen** Bjowulf, en Daatter-Søn af Kong Hrædel, den Gothiske Throne, og ham var det forbeholdet at betale Skilfinger gammel Gjæld, ved hvilken Leilighed blandt Andet **Janmund** eller Anmund, en af Ohters Sønner, fik sit Bane-Saar; men dog lader det, som Gothe-Riget, efter Bjowulfs Død kom til Skilfing-Slægten, der vel ogsaa var beslægtet, eller dog besvogret med HrædlingerneHrædlingerneindvisningstegn fjernet; thi Viglafs Fader synes at have været en Skilfing, ja endog en Søn af **Ongenthjov,** Broder til Ohter og OnelaI Udg. S. 194 L. 4 og 195 L. 8-10.. Da imidlertid Bjowulf udtrykkelig erklærer Viglaf for sin Frænde, maa han vel have været en Daatter-Søn eller Syster-Søn af ham, og altsaa paa Mødrene-Side baade Hrædling og Vægmunding.
Hvad nu **Volsungerne** angaaer, da er Ordet om dem let at fatte, naar man blot lægger Mærke til, at Kampen med Dragen,Dragen-[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] som Islandske og Tydske Sagn tillæggetillæge[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Sigurd eller Siegfried, her tillægges hans Fader Sigmund.
Endelig findes i 15de SangI Udg. S. 145-47. en Stump af et Sagn om den vældige Kong Offa og hans Dronning, men hvorom jeg ingen videre Oplysning kan give, end den Formodning, at Talen vel er om Offa hin Gamle (vores Uffe hin Spage) som fandt sig en Dronning i Skoven, der siden ved skiændig List blev ham berøvet, men atter ved et Under skiænket, som Legenden melder*Vita Offæ Primi p. 4-7 i Matthæi Parisiensis Opera. (Ed. Paris 1644).*.
Naar Læseren mærker sig vel, hvad nu er sagt, da fatter han Digtets Indhold saa godt som jeg, og det er naturligviis alt, hvad jeg kan hjelpe ham til.
Spørger man nu endelig, hvad jeg skjønner om Digtets **Værd,** da maa jeg, for at svare bestemt, atter gjøre en Skilsmisse, saa jeg yttrer først mit Skjøn om Kvadets **Poetiske,** og derpaa om dets **Historiske** Værd.
Man vente ikke her en udførlig Betragtning over dette gamle Helte-Digt, deels som et værdigt Mindes-Mærke af Angel-Sachsernes sikkre og høipoetiske Beskuelse, og deels som et dristig anlagt, deilig stilet, tildeels herlig udført, men dog i det Hele halv forulykket **Konst-Værk;** thi jeg vil dog ei gjøre Døren større end Huset, og det maatte jeg, naar jeg her skulde udvikle den Angel-Sachsiske Poesies Vilkaar, og i Særdeleshed nærværende Digts Forhold til Saga-Kvadene i Edda, og til Tydskernes Niflunge-Sang. Maaskee forsøger jeg Dette andenstedsVentelig i Danne-Virke, hvor Begyndelsen dertil paa en Maade er gjort., og her vil jeg egenlig kun sige, at efter mit Skjøn fortjener og fordrer Kvadet en saadan udførlig og grundig Behandling.
Naar jeg da end tilføier etat[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Par Ord, er det kun for at de Læsere, som ei kjende Dannevirke, kan see, at jeg har tænkt mig noget Bestemt ved de Udtryk hvori mit Skjøn er affattet.
Jeg finder nemlig at Bjowulf er med et dybt poetisk Blik betragtet og levende fremstilt som **Menneske-Slægtens** Nordiske Helt, der, tilsidst paa sit eget Livs Bekostning, afvæbner Mørkets Magt og redder med Kraft det døende Folke-Liv, og har jeg Ret, da er Digtet ogsaa unægtelig høit, ja en **Thors-Drape,** hvortil selv ei Island kan opvise Mage.
Jeg finder end videre, at Bjowulfs eventyrlige Kampe betegner de to store Afdelinger af Menneske-Kampen mod hin Mørkets Magt, som deels yttrer sig i voldsomt Anfald paa Kæmpe-Livet, deels i Rugen over de Vaaben og Skatte som høre til dets Fortsættelse, eller med andre Ord: deels i Historien og deels i Naturen. Allerede Dette giver Digtet en vis Grad af poetisk Sandhed, som i mine Øjne hæver sig til en sand og herlig historisk Beskuelse, derved, at Helten er **Gothernes,** det nordiske Kæmpe-Folks, Helt, medens Skue-Pladsen for den første (historiske) Kamp er **Danmark:** Historiens Nordiske Fædreneland, og Skue-Pladsen for den anden (naturlige) Riget, som vel maae kaldes de nordiske Natur-Kræfters Sæde. Det turde endelig være lige saa rigtigt i poetisk og videnskabelig, som i oldhistorisk Henseende, at fremstille Gothe-Helten som de Danske Kongers Ven, og de Svenske Kongers Fiende; men her støde vi dog paa den ene Grund, hvorfor jeg kalder Digtet, **som Konst-Værk,** halv forulykket; thi naar Eventyr og Historie saaledes som her sammenblændes, da tabes den indvortes Eenhed. Min anden Grund er Savnet af udvortes Eenhed, da Eventyrene om **Grændel** og **Stærkhjort** ikke engang ere sammenkjædede, men holdes kun sammen af Helten, der har, saa at sige, et i hver Haand. Min tredie Udsættelse er den, at Episoderne ere for det meste smagløs, og tildeels i Billinger indskudte, hvorved Digtet taber sin Runding og en Deel af sin Klarhed, saa min Daddel er neppe ugrundet; men at man ikke desmindre finder i enkelte Dele langt mere virkelig Konst, end man kunde vente i et Digt fra de Dage, der ei røber mindste Bekjendtskab med Oldtidens Konst-Værker, vil udentvivl alle Kyndige indrømme; og jeg tør mene, at det bør kaldes et **Gothisk Helte-Digt,** ei blot fordi Helten er en Gothe, men ogsaa fordi det er et Konst-Værk i samme Aand og Stil, som hvad man i Konsten kalder Gothisk; thi det er høit og dristigt, udført selv i de mindste Dele med Sindrighed og kjærlig Flid; saa at skjøndt Delene ingenlunde hænge saa smukt sammen som i Grækernes Værker, har derimod ogsaa hver Deel for sig langt høiere Værd, og det Hele langt Meer **at betyde.**
Ypperlig kalder jeg endelig Fremstillingen, thi Talen er trohjertig, uden at have den tydske Vidtløftighed, og uden, ved Kortheden at blive mørk som saa tit i de Eddiske Digte; den er blomstrende, uden, som de senere islandske Vers, at vrimle af haartrukne Lignelser. Føier man hertil Digtets Ærbarhed, dets Inderlighed mangensteds, og dets religiøse Grund-Tone, da maa man vel bekjende, det er i alle Maader et udmærket Oldtids-Minde, og, blandt andet maaskee det eneste gamle Digt, man med glad Sikkerhed kan lade Børn læse, en Bemærkning jeg troer at skylde mine Læsere paa en Tid, da man vist inderlig maatte ønske Børn livlige Riim-Krøniker istedetfor dødt Meel-Pap, og dog har saa ondt ved at finde Bøger, som med den nødvendige Livlighed og Trohjertighed forene den ikke mindre nødvendige Reenhed og Ærbarhed.
Nu staaer da kun tilbage, at tale lidt om Digtets **historiske** Værd; men ligesom det tildeels er vanskeligt herom at tale bestemt, er det vel umuligt at yttre et Skjøn, som jo vil forekomme En eller Anden af Historiens Kyndinge ugrundet, thi ligesom der i det Hele gives høist forskjellige Meninger om det historisk Vigtige, er det især Tilfældet, naar Talen er om **Old-Sagn.** Der var en Tid, da man behandlede dem som reen og sikker Historie, der kom en anden, som tildeels endnu vedvarer, da man storagtig forkastede dem som Kjærlinge-Snak, og der er begyndt en tredie, hvori man stræber paa Nye at sammenblande dem med den sikkre Historie, ved, paa en Maade, at indlemme den i dem, ligesom de før indlemmedes i den, eller, med andre Ord, ved at gjøre alt Historisk til slette Vahre, ligesom man før tog Alt for gode. Ingen af disse Tider ønsker jeg, som Historiker, at tilhøretil høre[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]; men vilde, **som saadan,** gjerne forbinde de ældre Dages Godtroenhed med den følgende Tids Forsigtighed, og det nys-undfangne poetiske Saga-Blik; Noget der kun ufuldkomment kan lykkes, og vilde neppe, hvor godt det saa lykkedes, tækkes Andre end hvem der med mig hører til Levningen af den gamle Verden. Ingenlunde anfører jeg Dette, for at undgaae en aabenhjertig Bekjendelse af min historiske Tro, i det Hele og det Enkelte, thi det veed mine Læsere, er imod min Natur; men kun for at de, der ellers ikke kjende mig fra den historiske Side, kan see det er med Vidende og Villie jeg stræber at forbinde, hvad der sædvanlig findes skarp adskilt.
Ethvert Folks Old-Sagn er deres historiske Poesie, deels fordi **Barn-Dommen** er overalt den af Natur mest poetiske Alder, og deels fordi man fra Barn-Dommen kun mindes hvad der har gjort et poetisk Indtryk paa Sindet. Der maa i Følge heraf være ligesaa stor Forskjel paa de adskillige Folke-Færds Old-Sagn, som der er paa deres Aand, og især paa deres Forhold til Historien, saa det røber kun liden Skarpsindighed at skjære dem alle over een Kam, da der end ikke behøves Stort til at opdage den uhyre Afstand mellem de Folks Old-Sagn, hvem **Naturen,** og deres, hvem **Historien** var kjærest. At det er de Sidstes, der, ei blot i det Hele, men ogsaa i det Enkelte, har **historisk** Værd, indsees let, og at Nordboerne fortrinlig høre til det Folke-Slags, vil neppe nogen Historiker nægte.
Det vilde imidlertid igjen være en Overilelse, at betragte alle Nord-Boers Old-Sagn med samme Øine, thi ligesom det netop er deres forskjellige Forhold til Historien, der i den gjør dem til mere end eet Folk, saaledes viser der sig ogsaa i Nordens Old-Sagn en umiskjendelig Tredobbelthed, der vel ofte meer og mindre sammensmelter; men giver os dog en egen Maale-Stok for **de Old-Sagn,** det ene Folk **ikke har tilfælles** med det Andet. **Dansk, Norsk** og **Gothisk** kalder jeg Siderne af Nordens historiske Trekant, og derimod kan neppe være Stort at indvende, thi **Svensk** veed man er fra Old-Tiden aldeles **uhistorisk,** hvad der hos Angel-Sachserne er Nordisk betegner **Beda** ved **Gothisk,** og ved **Angelsk,** der skal ligge midt imellem Sachsisk og Gothisk, og forsaavidt **Islandsk** er Andet end Norsk, betegner det i alle Maader Forsøget paa en Forbindelse af alt Nordisk, som en Kvadrering af fornævnte Triangel. Tager jeg nu ikke meget Feil, da maae man tillægge de Danske **Hjerte,** de Norske **Sands,** eller hvad her er det Samme: **Øre,** og Gotherne **Øie** for Historien; medens **Islænderne,** som forbandt Noget af Alt, kundgjøre et tilsvarende **Greb** paa dens Behandling. Til denne Inddeling troer jeg Flere vil komme, ved at studere den Nordiske Historie, og ved da, baade først og sidst, at sammenligne Saxos Bog med Snorros, hvor Indholdet er Norsk og Behandlingen Islandsk, og med saavel dette Digt som Sachse-Krøniken, og Enden vil da nok blandt Andet blive, at Eddas **Mythe-Kvad,** som selv udvortes bære mangt et Spor af Angel-Sachsisk Oprindelse, henføres til den Gothiske Side, hvor de, som en **universal-historisk** Anskuelse af Menneske-Livet er paa deres Plads.
Dog, hvormange end de Betænkeligheder kan være, der maatte hæve sig mod denne Betragtning, især hvor den kun angives uden at udvikles, tør jeg dog haabe, hvad her er min Hensigt, i Kyndiges Øine at beholde Ret, naar jeg paastaaer, at de Angel-Sachsiske Old-Sagn, som jeg kalder Gothiske, netop fordi de ere de meest poetiske, ere de mindst tilforladelige, naar Spørgs-Maalet ei er om Beskuelsen af Folke-Livet; men om enkelte Tildragelser paa bestemte Steder i en vis Sammenhæng, og hvad nærværende Digt angaaer, er det vel øiensynligt, da Forsøget paa at sammensmelte Historie og Eventyr, er her aldeles umiskjendeligt.
Man vilde imidlertid ikke desmindre forregne sig, hvis man heraf sluttede, at de Angel-Sachsiske Old-Sagn var kun Hjerne-Spind, hvad der vilde bevise Mangelen af det historiske Øie, vi netop fortrinlig maa tillægge den Nordiske Stamme paa Øen, og modsiges desuden ved den store Fortjeneste, Angel-Sachserne unægtelig have erhvervet sig af **Kirke-Historien,** deres egenlige historiske Fag. Heraf følger da, at saa bagvendt som det vilde være at rette Danske og Norske Sagn om Norden, **naar de stemme overeens,** paa Angel-Sachsernes Ord, kan dette dog i modsat Fald være af Vigtighed, og man tør ikke nægte, at de Nordiske Sagn der kun findes hos Angel-Sachserne, er en sand historisk Vinding, skjøndt den ei uden nærmere Oplysning kan nøie vurderes.
Anvende vi Dette paa Oldsagnene i Bjowulfs Drape, da finde vi ei synderlig Anledning til Tvist, men des meer til at glædes over Forøgelsen af vor oldhistoriske Rigdom, og til at anstille ny Undersøgelser i Bibliotheker saavelsom i Bøger.
Hvad nu først Skue-Pladsen for de omtalte Tildragelser angaaer, da maa man huske, at selv de verdens-omseilende Engelsk-Mænd ere sjelden meget kyndige eller nøiagtige i Geographien, og mindre var da vist deres gamle Fædre det, medens de blot med Øinene reiste udenlands; ja, hvem der veed, hvor vanskeligt det har været for Engelske Lærde at finde mange af de indenlandske Steder igjen, efter Angel-Sachsiske Bøger, vil vist ei af Skjalden vente geographisk Nøiagtighed i Sagn om Norden. Naar vi derfor undtage Danmark og Sverrig, som ei ere at miskjende, er alt Øvrigt her ubestemt, selv Bjowulfs og Hrædlingernes Hjem, thi hvilket Landskab østen for Sundet kan ei kaldes Gothland, og naar man nu desuden veed, at Angel-Sachserne ogsaa imellem kaldte Jyderne Gother, hvem tør da bestemme hvad her er meent. Vel synes her at være en nærmere Bestemmelse, i det Bjowulf og hans Lands-Mænd idelig kaldes **Veder-Gother,** ja deres Land endog engang **Veder-Mark;** men saalænge der ei opdages flere Spor af en saadan Benævnelse, gjør den kun Uvisheden større, thi vi maa da formode, at *Weder* er en Oversættelse, og kan igjen oversætte det ved: Mand eller Væder, eller Veir og Vind, og selv naar vi blive staaende ved Lyden, har vi Veder-Øer og Veir-Øer i Mængde, foruden den, Snorro kalder saa (i Hellig-Olafs Saga) og som vel er **Hveen.** Vigtigere maa det synes, at Gothe-Hjemmet et om ikke to Steder kaldes *ea-land*I Udg. S. 174 og maaskee 224., hvis almindelige Bemærkelse (ligesom det tydske Eiland), er: Øe, og Tanken drages da strax til Øen Gothland eller Gulland; men deels er det vel ikke saa afgjort, at *ea-land* jo kan bruges om ethvert Kyst-Land, og deels kan man endda ligesaa vel gjætte paa Øland, eller selv paa Aland, der endog har det for sig, at Bjowulf, da han svømmede, drev op paa **Finlands** Kyst, som dog igjen ligesaa vel kan være Finvedens Kyst, eller i al Fald gjerne ligge et hundrede Mile fra Bjowulfs Hjem, thi det beroede jo ene paa Skjalden, hvor langt han vilde lade sin Helt svømme, i den Uges-Tid han holdt Søen. Det Eneste, man derfor kan sige, er, at rimeligviis laae det Gothland, Digteren mener, ikke langt fra Sverrig, siden de historiske Sagn han anfører bevise et nært Forhold og hyppigt Samkvem, og at man da neppe kan tage meget feil, eller dog i det Mindste ei af Digtet modsiges, naar man indtil videre antager **Gothland** eller **Bornholm** for Veder-Marken og Sø-Gothernes Hjem. Somme kunde vel mene, at de Navne, der anføres paa visse Steder i Landet maatte give nærmere Oplysning; men da disse Navne beløbe sig til et saa ubekjendt som **Hrosne-BjergHrisne-Bjerg,** og tre saa ubestemte, som **Ravne-Skov, Ørne-** og **Hrones-Næs,** hvilket sidste endog lader sig udlægge paa to MaaderMan kan nemlig enten følge Lyden, eller Bemærkelsen, og i sidste Tilfælde faaer man et **Hval-Næs,** som ogsaa er mere end nemt nok at finde., fristes i det Mindste ikke jeg til at bygge Noget paa saa usikker Grund; ja det forbyder omtrent sig selv, da jeg gad vidst, hvor i Norden, man **ei** skulde kunne finde Steder til det Par almindelige Navne. Vil man derfor lyde mig ad, som dog ogsaa i Geographien har, saa langt som muligt fulgt alle Digtets Vink, skal man lade saavel foranførte Navne, som Ræmes Grund, Bronding-Land og Jette-Land eller Jotun-Heim indtil Videre skjøtte sig selv, nøiende sig med den Underretning, at det er om Danske, Gother og Svenske, samt lidt om Franker og Friser Sagnene handle.
Hvad nu først Sagnene til den Danske Historie angaaer, tør jeg just ikke anslaae Værdien af den meddeelte Konge-Liste meget høit; men finder det dog mærkværdigt, at Digtet vel, ligesom Islænderne, tillægge **Skjold** en fremmed Herkomst, som da nok nu bør ansees for afgjort, men ingenlunde gjør ham, med dem, til den **første** Konge i Danmark, som han da nu vel ogsaa bør ophøre at kaldes, da Langfedga-Tal, ligesaa vel som Saxo, bør vige, naar det i Norden staae ene mod To. Mærkeligt er det fremdeles, at vi, med Undtagelse af Bjowulf og Hjørgar, hvem ingen **Bedrift** tillægges, finde de samme Danske Konge-Navne hos Saxo og Islænderne, som her, thi det er baade et nyt VidnesbyrdVidnsbyrd[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] om Navnenes Rigtighed, og Borgen for at Digtet har en historisk Side. At nu endelig saavel Sagnet om Skjold, som det om Maglebarderne maa agtes for en poetisk Vinding, er vel klart nok, og i mine Øine er Sagnet om Skjold, blot som historisk Mythe betragtet, meget værd; thi hvem kan see den Spæde, omringet af Skatte og Vaaben, og slumrende paa Korn-Negen svømme hid over Bølgen, uden at see et Billede paa Folket i Korn-Vangen, og paa det sortladne Hav, de Danskes Vei til Roes og Magt; men det egenlig Historiske heri tør jeg ikke vurdere.
Den Gothiske og Svenske Konge-Liste maae vi lade staae ved sit Værd, da vi ikke veed, hvor Digterens Gothland er, og vi hverken hos Saxo eller Snorro finde hans Ongenthjov; men derfor tør vi ingenlunde afvise en Konge, som fører Bedrifter i sit Skjold, thi deels er det vist, at Sverrig har havt mange Konger paa een Gang, og deels er Listen i Ynglinge-Tal, der angiver langt flere Gravstæder end Bedrifter, ingenlunde paalidelig. Har nu desuden Folk, som kaldte sig selv Gother, bragt Sagn til Engeland om en Række Gothiske Konger, deres Skæbne og Bedrifter, da bør de deri, saavidt som rimeligt kan være, staae til Troende, indtil man veed noget Grundigt derimod at indvende. Det veed nu i det Mindste ikke jeg, og lader derfor disse Sagn gjælde, saameget mere, som et af dem, og netop det eneste man kunde forlange det om, findes stadfæstet ved gyldige Vidnesbyrd. Da nemlig hverken Svenskerne eller de hjemmeblevne Gother har Old-Sagn at opvise, kan vi ikke fordre nærmere Bekræftelse paa hvad dem angaaer; men da der i Digtet findes den Fortælling om Kong Higelak, Hrædels Søn, at han gjorde et Tog til Frisland og faldt der, med hele sit Følge, i et Slag med Franker og Friser, saa maae vi finde det rimeligt, at hvis Sagnet medfører Sandhed, og ei skal gjælde hvad ogsaa i Vesten hedder Oldtid, har vel de Frankiske Forfattere vidst Noget derom. Nu har netop Digtet, ved i et andet Sagn at omtale **Hengest selv,** der, hos en Angel-Sachsisk Skjald, nødvendig maa være den Bekjendte, sat os i Stand til at afgjøre, naar omtrent, efter hans Tids-Regning, Higelak maa være faldet; thi Hengest, veed vi, kom til Engeland omtrent 450, han havde efter Digtet, gjort et Tog med Hnæf i den Danske Kong Halvdans Tid, Halvdan var Fader til Hrodgar, og Hrodgar samtidig med Higelak, skjøndt meget ældre end han. Hrodgars Død maa ved et Middel-Tal ansættes omtrent til 500, og da Higelak faldt i sine Manddoms Aar, kan det neppe være langt inde i det 6te Aarhundrede, men i al Fald **paa ingen Maade før.** **Gregor af Tours** møder os her med sin Frankiske Aarbog, og her maa vi vente i det Mindste et Par Ord, som melde noget Lignende; men vi finde ogsaa Meer, end vi kunde vente, thi han melder, at under Kong **Theuderik** skedte ei længe efter Chlodovigs Død (Man regner 515) en Land-Gang i hans Rige af de Danske med deres Konge **Chlokhilaicus** (somme Afskrivter har Hrodolaicus og **Chokhilaicus**) som gjorde stort Bytte og mange Fanger, hvormed de lavede sig til Hjem-Reisen. Imidlertid havde Theuderik faaet Kundskab herom, og skikkede sin Søn Theudebert did med en stor Magt, som traf fornævnte Konge paa Strand-Bredden, hvor han vilde opholde sig, til hans Flaade havde naaet rum Søe, fældte ham, og tog, efter et Søslag, Byttet tilbage*Greg. Turon. L. III. 3* hos *Bouquet T. 2. p. 187.* Skade at den Haandskrift med Uncialer Udg. omtaler *(Præf. V.)* slet ikke er benyttet, thi ellers havde man dog nu kiendt en af de ældste Læse-Maader af Kongens Navn..
Neppe kan det med Grund omtvivles, at det er Kong Higelaks Tog og Fald Gregor i disse Ord anmelder, thi at hans Folk kaldes Danske, undrer Ingen, som veed, at de Frankiske Skribentere indtil langt senere kalde alle Nordboer saa, og Forhutlingen af Nordiske Navne er almindelig hos dem saa stor, at den maa synes liden her, hvor *Hilaicus* meer end peger paa Higelak. Naar man derhos betænker, at er Gregors Efterretning sand, som Ingen tvivler om, da maatte der rimeligviis ogsaa i Nordiske Sagn findes Spor deraf, Noget man dog hidtil forgjæves ledte efter, da fordrer neppe den Kyndige mere Beviis, og dog har vi endnu et saare mærkværdigt, thi ligesom Digtet nævner **Hetvarer** mellem Higelaks Fjender, saaledes siger ogsaa en gammel *Gesta Francorum* (mest et Udtog af Greger) at fornævnte Danske Kong Chokhilaicus havde plyndret **Attoarernes** eller nogle andre nærliggende BopæleHos *Bouquet T. 2. p. 555.* Hos *Freher* skal der, (efter Suhms Beretning) staae Attuarierne, og det maa jo være det rette (see *Cellarii Notitia Orbis 1773 p. 377*) hvis der ei menes **Avarer,** som jeg snart skulde troe Skjalden har meent, da han tillige nævner Huger, som vist er en Skrivfeil for **Huner.**.
Denne Stadfæstelse afnøder os ei blot Agtelse for Digtets øvrige Oldsagn, men giør det tillige sikkert, at Digteren med sin Hrodgar, Halvdans Søn og HelgesHalges Broder, mener Saxos **Roe** og Islændernes **Hroar:** Halvdans Søn og Helges Broder, samt at det, som Suhm har antaget, er ganske rigtigt, at det var i Halvdans eller hans Sønners Tid, at Hengest gik til Britannien.
At Hengest var en **Friser,** see vi nu er intet Opspind af **Suffridus Petri;** thi paa hvad Grund kan man nægte det, da Skjalden fortæller hans **Bedrifter** som **Friser-Høvding;** men vist nok er det kun lidet, saalænge vi ei veed hvorvidt Skjaldens Frisland gik. Vi maae ligeledes agte det for gode Vahre, hvad Skjalden beretter om Toget under **Hnæf** og **Hengest,** men det nytter, historisk talt, ikke heller ret, før vi vide, hvem hans **Joter** var, thi Stedet, hvor han synes at forklare dem ved **Svenskere,** er for usikkert at bygge paaI Udg. S. 85 L. 16, dog ligner Navnet **Fersval** (S. 82) saare meget det berømte **Fyrresvald** i Sverrig.. Anmærkes bør det imidlertid, at den Danske Høvding paa Toget: **Hnæf** ei er os ganske ubekiendt, da dog hans Navn findes paa Listen af Oldtidens berømte Sø-KongerSnorros Edda (Stokholm 1819) S. 209., ligesom og, at den **Eaha** der nævnes i Brud-Stykket, ventelig er den **Ocga,** Søn af Hengest, som var voxen, da Faderen kom til BritannienDenne Søns Navn skrives meget forskiellig; men da Ocga i *Textus Roffensis p. 60* og Eaha i Digtet pege paa det Nordiske Navn: Aage *(Aki)* anseer jeg det for rettest..
Disse Sagn om Begivenheder i det Tids-Rum Digtets Personer tilhører, er da det egenlige historiske Udbytte, og maae ei blandes med de Sagn, Skjalden kun berører som længst bekjendte, og har ikke videre Ansvar for, end at han virkelig havde hørt dem, og at de lod sig høre. Af dette Slags er, foruden Sagnet om Skjold, ogsaa de om **Hermod** og **Sigmund Volsung,** men dog er det allerede Noget, at vi her finde disse Sagns høie Ælde stadfæstet.
At nu **Hermod** egenlig hører til hvad jeg kalder den Gothiske Side i Norden, har man længe kunnet see deraf, at han kun findes virksom blandt Aserne, og nævnes blot som Helt, ved Siden af Sigmund Volsung, i den gamle Hyndlas Sang*Hyndlu-lioþ St. II.*, istedenfor at han næsten aldrig fattes i de Angel-Sachsiske Slægt-Registre; men her seer man det tydelig, i det der spilles paa bekjendte Sagn om ham, som vi slet intet kjende til. Herom er da heller Intet at sige, undtagen vel det, at den **Skeldva** Angel-Sachserne saa ofte kalde hans Søn, ventelig er den samme som Islændernes **Skelver,** og skal da rimeligviis ansees for **Skilfingernes** Stam-Fader, thi at **Skilfingerne,** der ligeledes kun **nævnes** i Hyndlas Sang, mig synes som eenstydig med **Ynglinger,** og derimod spille Rolle hos den Angel-Sachsiske Skjald, hører til hans Side, er ligefrem. Om nu Skilfinger hos Angel-Sachserne virkelig betegner den Upsalske Konge-Slægt som Islænderne kalde **Ynglinger,** er vel et andet Spørgsmaal; men da begge Navne unægtelig betegne en Svensk Konge-Stamme i Old-Tiden, troer jeg, det med Hensyn paa Stedet i Hyndlas Sang, omtrent maa bejaes*Hyndlu-lioþ* *St. X* og *XV.*.
Hvad Digtet har om Volsungerne, er meget fiint, men viser dog noksom, at de har været Angel-Sachserne velbekjendte, ligesom jeg ei heller kan andet end regne dem til den Gothiske Side, og det er rimeligt, at man nemmest hittede Rede i dette udbredte Sagn, naar man tog sit Stade hos Angel-Sachserne, og saae det fra dem dele sig mod Syden og NordenAt Sagnet ei er den **Tydske Tunges,** viser vel **med** saa meget Andet, Fortællingen om hvorledes Sivard dræbde **Schilbunch** og **Nibelunch,** som jo aabenbar ei er Mands-Navne, men Stamme-Navnene: **Skilfing** og **Niflung.** Der Niebelungen Lied (Breslau 1816) S. 12. Ligeledes giøres **Botelung** (Budlung) til Navnet paa **Etzels** Fader. S. 138.. Mærkeligt er det i denne Henseende ogsaa, at Slægtens Stamfader, som ellers kaldes Volsung, kun i dette Digt kaldes, hvad han maatte hedde: Volse; men uforklarligt er det mig derimod, at Seiren over Dragen paa Guld, som ellers saa eenstemmig tillægges *Sigurd* Volsung, her tillægges Faderen SigmundMan seer ogsaa, at i det Angel-Sachsiske Sagn har Sigmunds Syster-Søn Fitela, upaatvivlelig Islændernes **Fjotle** (Sin-Fjotle) havt langt meer at giøre, end man ellers finder..
Om **Vilfingerne** eller Vylfingerne, som efter Regelen maa være Islændernes **Ylfinger,** siges i Digtet vel næsten Intet, men dog er den blotte Nævnelse, i et Digt der nævner Volsungerne som en anden Slægt, ei umærkelig, da det vel er nok til at omstøde den kun maadelig understøttede Mening, at Ylfinger skulde være det Samme som VolsungerDenne Mening, som Hyndlas Sang ingenlunde bestyrker, grunder sig vel ene paa For-Ordet til *Helga-Kvida Hundingsbana II.* og Spørgsmaal, om den der skrev det, vidste meer om Sagen end hvad Sangene lære, som er Intet; thi at Helge kaldes Ylfing, hvor han tillige kaldes Budlung, er kun Beviis paa, hvad man desuden veed, at de Islandske Skjalde kaldte deres Helte meget som de ikke var..
Saaledes troer jeg at have hævdet Bjowulfs Drape historisk Værdie, selv i deres Øine, som smile ad den historiske Folke-Beskuelse, hvorpaa jeg sætter høiest Priis, og heller ikke skal man lettelig nægte, at det har en egen historisk Værdie, baade som et tusindaarigt eiendommeligt Konst-Forsøg, og som et Mindes-Mærke af Angel-Sachsisk Skjaldskab og Sang-Sprog, og jeg vil da nu gribe Øieblikket til at slutte en Indledning der alt synes mig for lang, og dog let kunde voxe mig endnu meer mellem Hænderne.
Dog Fortalen kan jeg ikke slutte, uden med et Ord til Bedste for Kvadet i sit Grund-Sprog, og for den Bog-Skat, hvortil det med Æren hører. Vel har jeg ikkun liden Grund til at vente, man vil agte paa min Røst, selv da, naar jeg i Sagas Navn opfordrer til hvad der aabenbar er Tidens Tarv og Folke-Trang: et langt mere udbredt, ivrigt og levende historisk Studium, end hidindtil. Vel tør jeg af boglærde Lands-Mænd kun vente Utak, naar jeg beder dem betænke, at **Moders-Maalet** dog er den dyrebare Kalk, hvormed Alt hvad der skal gjennemtrænge Folket, maa levende forbinde sig, at det er i en saadan Forbindelse mellem Moders-Maalet og alt hvad Stort og Sandt og Skjønt, der tonede i Tidens Løb for Slægtens Øren, at det er deri den Boglige Konst skal sætte sin Hæder, og søge sin Løn; men at, skal det skee blandt os, da maae vi, langt anderledes, end hidindtil, anstrænge os, for af Nordboers Folke-Munde, og Folke-Bøger fra fordum Tid, at samle Moders-Maalet i sin hele Vidde, og for, ved et historisk Studium af Ords og Tunge-Maals Vilkaar, at dannes til, hvad man, desværre, har drømt, man var sovende blevet: **Sprogets Mestere,** som mægte at fatte det i hele dets underfulde Dybde, og **da** forbedre det: udrense, hvad der, mens Folket sov, nu eller fordum, af Ukrudt kan have indsneget sig, indympe forstandig hvad Folket behøver, skjøndt det ei selv har opskudt sig paa Marken, og endelig fastsætte, hvad der ved Skjødesløshed er forrykket. Jeg siger: for en saadan Bøn, kan jeg vel neppe af boglærde Lands-Mænd vente anden Tak, end den eneste jeg hidtil fik for min redelige Stræben efter, paa Moders-Maalet, at fortjene Navn af boglærd Dannemand, og denne Tak var Haan og Spot, som om de ei engang erkjendte, at spildte jeg ogsaa Flid og Gave paa at skrive bedre Dansk end de, kunde jeg dog uden al Umage skrive hvad de kaldte Bedst. Under saadanne Omstændigheder nytter det da vist kun lidt, at jeg opfordrer til at gaae den samme Vei i Moders-Maalets grundige Studium, som jeg, og det maae vel synes, som Angel-Sachsernes herlige, men i Glemsel nedsjunkne, Skrifter ei let kunde finde uheldigere Talsmand i Fædrene-Landet; men desuagtet maa jeg ei undlade, hvad jeg føler baade Kald og Ret til at gjøre, men bør saa meget mere, og kan saa meget bedre opfordre Andre, som jeg selv formodenlig af andre Sysler vil hindres fra umiddelbar at virke Mere til Bedste for et Studium, hvis Vigtighed og Gavnlighed for boglærde Dannemænd jeg af Erfaring kjender. Det er i Angel-Sachsernes Skrifter vi have de meest utvivlsomme Levninger af det Gamle Nordens poetiske Sprog, hvori vi skal lære at kjende og fatte dets Aand, og det udgjør, med **Dansk,** som Nordens Hjerte-Sprog, eller, om man vil, historiske Tungemaal, og med **Norsk,** som vi maae kalde Nordens sandselige eller naturlige Sprog, en Trehed, som de gamle Islændere stræbde at forbinde, men som kun gjennem en høiere Videnskabelighed kan **aandig** forenes og udvikles til et Nordens Bog-Sprog, der mægter at udtrykke og forklare: hvad **Norden,** efter **Aandens Jorde-Bog,** har at yde og svare.
En Angel-Sachsisk Grammatik, som kun han kunde give, skjænkede vor sproglærde Landsmand os paa Reisen til det Fjerne; en angel-sachsisk Læse-Bog, med Glossar, er et Savn, som jeg, om Ingen Anden vil, kan og skal afhjelpe; men det Vigtigste er, at det Ypperste, der end af Angel-Sachsisk er tilbage, reddes fra en altid truende Undergang, og drages for Lyset; thi skulde da endog et heelt Aarhundrede henskride, før de Boglærde i Almindelighed fatte, hvad de har at gjøre; saa lader det Forsømte sig dog indhente, naar det kun er til, staaer i Lys og ved banede Veie.
At det herlige Kvad, jeg her har stræbt at fordanske, og som unægtelig har den fortrinligste Adkomst til Dannemænds Omhu, vil, efterat alt Mueligt er gjort for at Texten kan vorde fuldstændig og reen, snart opleve en ny og forbedret Udgave, hvortil jeg haver bidraget min Skjærv, det kan vel neppe omtvivles, da det er en Prydelse for Danmarks *Scriptores medii ævi,* som, ihvem dette Værks Fuldendelse end maatte betroes, umuelig kan oversees; men ingenlunde er dette Alt, hvad der med liden Opoffrelse kan skee, og hvad der, hvis Engeland ei selv vil vaagne og komme sit Navn ihu, jo før jo heller bør skee ved Anglers hjemmeblevne Frænder. Hvad der nemlig bør skee, er, i en Sum, at alle Angel-Sachsiske Haand-Skrifter, som end er at finde, eftersynes, og at, hvad der i nogen Henseende udmærker sig, afskrives og udgives; men da vel Somme forestille sig Sligt som Noget, der vilde fordre uhyre Arbeide og Bekostning, medens Andre kan indbilde sig, at alt det Mærkværdige er allerede udkommet; bør jeg ei undlade at pege i det Mindste paa Noget, som Ingen, der har Sands for hvad Talen er om, kan nægte, bør skee.
Der findes, siger Wanlei, i det Cottonianske Bibliothek, under Mærket: *Otho A. XII.* **sex** Pergament-Blade, indeholdende et poetisk Brud-Stykke, som i **Cædmons** Aand beskriver Alder-Manden **Bjorthnoths, Offas** og flere Angel-Sachsers Tapperhed i et Slag med de **Danske***Hiek. Thes. T. 3 p. 232.*.
Det er Lidt, vil man vel sige, og det er sandt: Kvadet om Bjowulf var ti Gange større, men har det hele Digt været om et eneste Slag, kan det vel neppe have været meget større end det er endnu, og det er i al Fald endnu langt større, end det berømte Kvad om Slaget ved Brunan-Burg, som dog, til Bjowulfs Kvad kom for Lyset, var det største man af det Slags kjendte.
Betænker man sig et Øieblik, maa man vel og finde, at naar Digtet handler om et Slag med de Danske, fattes det i vore *Scriptores,* og at saa stort et Brud-Stykke af et historisk Kvad **efter** Dane-Feidens Begyndelse, er ubetaleligt, saavel for Bjowulfs-Drapens, som i det Hele for den Angel-Sachsiske Poesies Historie.
I samme Bibliothek, siger **PinkertonI hans *Enquiry into the History of Scotland V. 2 pag. 45.*,** findes under Mærket: *Vitellius A. X.* et Angel-Sachsisk Digt om de Danske Krige, og skjøndt man har Grund til at tvivle om Rigtigheden heraf, da Wanlei tier, fortjener dog Sagen upaatvivlelig at undersøges, da Pinkerton var en Mand, som ellers gjerne vidste hvad han sagdeHan anfører dette Digt som Vidne paa, at man i Oldtiden kaldte Skottisk: *Scyttisc,* og kan altsaa ei have meent Bjowulfs Kvad hvor Sligt ei findes; men maaskee har han meent foranførte Brud-Stykke om en Krig med de Danske, hvor man derfor maa see efter, om *Scyttisc* findes, skiøndt det var besynderligt, at han kunde saa aldeles forfeile Mærket, og skrive: *Vitellius X.* for *Otho XII.*.
**Cædmons** Paraphras over bibelske Fortællinger, dette Gylden-Smykke saavel for Kirkens som for Skjaldskabets Historie i Old-Engeland, hvorom man slet ikke kan gjøre sig nogen Forestilling, ved at læse Ottfrieds Riim eller andet Sligt; et saadant Klenodie fortjende dog vist en anderledes Behandling, end at ligge henkastet i en Krog, uden Vers-Afdeling eller anden Oplysning, fuldt af Skrivfeil og Trykfeil, blandet med daarlige Efterligninger, og kun overkommeligt som en Bibliothek-Sjeldenhed. En ny Udgave er da vist nok en retmæssig Fordring i den lærde Verden, men det er da ikke nok, at man flittig benytter Pergaments-Bogen i det Bodleianske Bibliothek*Hickes T. 3 p. 77.*, og nøie angiver, hvad Skilsmisse **der** findes, man maa undersøge, om der ingensteds findes en fuldstændigere og renere Afskrift, eller dog enkelte Brud-Stykker af hvad den, efter Bedas Vidnesbyrd indeholdt. Det Sidste er sikkert Tilfældet i den berømte *Codex Exoniensis,* som da ogsaa fra denne Side kræver en nøiagtig Undersøgelse.
Bemeldte Bog, er, efter Wanleis Underretning*Ib. pag. 279.*, en Levning af de Angel-Sachsiske Bøger, Biskop **Leofrik** for henved 800 Aar siden skjænkede til Kirken i Exeter, og udgjør endnu, skjøndt den fattes baade Begyndelse og Ende, et skikkelig tykt Bind med lutter Angel-Sachsiske Vers, hvoriblandt udtrykkelig nævnes en Deel (hvilken og hvor stor, siges ikke) af den **Cædmonske** Paraphras, samt adskillige Kvad om Christi Fødsel og om Domme-Dag, som muligen ogsaa kan være Cædmons.
De øvrige Digte i Samlingen betegnes saaledes: 3 Digte mest til Jomfru Marias Ære, et om Saligheden og Guthlaks Syner, Bl. 55. Beskrivelse over et lyksaligt Land i Østen og den Fugl Phoenix; Bl. 65 om Julianes Lidelser under Kaiser Maximian, Bl. 78 om Theologiske Materier (!) Bl. 84-98 næsten lutter mørke Taler (!) Bl. 98-130 ogsaa næsten lutter mørke Taler (!) hvor der nævnes Nogle af de gamle Sachser. Lærer man end ikke Stort af denne Beskrivelse, vilde der dog vist være en Deel at lære af Bogen, og man tør haabe, at Talerne paa de sidste 46 Blade vilde ikke være nær saa mørke for hvem der forstaaer Angel-Sachsiske Vers, som de var for Wanlei.
Vel findes der Mere, som deels er slet udgivet, deels, selv efter Titelen hos Wanlei, fortjener at komme i Betragtning; men jeg vilde ikke nævne Noget, hvis Værd for Sprog og Historie kunde være mindste beføiet Tvivl underkastet, og jeg skjønner ikke rettere, end at naar vi havde fornævnte Digte ordenlig paa Prent, da kunde vi, ved Hjelp af Alfreds Beda, som dog ogsaa trængde til et nyt, renset Aftryk, og de andre udgivne Prosaister, gjøre os et temmelig fuldstændigt Begreb om Angel-Sachsisk Sprog og boglig Konst.
Forunderligt, at der ei i **Engeland** selv er opstaaet en Mand, videnskabelig begeistret af Fædrenes Aand, som der maatte lettelig kunne opfylde langt større Ønsker end disse; men ligestor Skam for os, om vi, der vil paastaae, at vi med Fædrenes Sprog har beholdt deres Aand, ei følge deres Spor, saa langt vi formaaeJeg har før bemærket, og vil her gjentage, deels at man vilde tage meget feil, om man troede at have alle de engelske Bibliothekers Skatte endogsaa kun løselig betegnede paa Papiret, og deels at vi Danske ei blot for de Angel-Sachsiske Digtes Skyld, have modent Ærende til Engeland. Jeg vil i sidste Henseende kun spørge: er det blevet undersøgt, hvad der stod i den Bog, som Langebek, foran *Scriptores,* (efter Smiths Catalog over de Cottonianske Haand-Skrifter) giver følgende Titel: *De Gestis Danorum, qvaliter Danemarchia multos procreavit, qvi regnum Francorum ab omni parte vastaverunt, incenderunt, subjugaverunt. Libris octo cum supplementis,* eller er Bogen brændt, eller er det ikke værdt at vide, om det er et Stykke, et Udtog af **Saxo** eller hvad? Er **Membranen** af *Pauli Warnefiidi Historia Longobardorum,* (Wanlei 232) benyttet ved nogen Udgave, eller skulde det, i modsat Fald, eller i al Fald, være overflødigt at læse i det Mindste de første Capitler i den **Skind-Bog?** Har man nogen Afskrift eller Udgave af *Gesta Frisonum* paa **Frisisk** (Wanlei 324) eller veed man, den er ikke Umagen værd at læse? Er Membranen af *Isidori libri Etymologiarum* (Wanlei 188) godt efterseet, og hvad er det for **Danske** Ord der har forvildet sig ind i det Cottonianske Bibliothek under Mærket: *Vespasianus D.* (Wanlei 246) eller er det maaskee barnagtigt at giøre saadanne Spørgsmaal? Velan, jeg vil da ogsaa afbryde, da jeg, sandt at sige, for Øieblikket, ei veed mere af det Slags at spørge om, og kan heller neppe vente Meer besvaret i Hast.!
Gid nu kun dette første Forsøg paa at gjøre Danske Læsere bekjendte med Anguls Kvad maatte være skikket til at retfærdigjøre mit Skjøn om dets Værd i sit Grund-Sprog, og opmuntre livlige Unger-Svende til at søge Kilden!
Dette var i det Mindste min Hensigt med et Arbeide, jeg dog i al Fald ei kan fortryde, da det har udvidet min Syns-Kreds, og gjort mig mere fortroelig med det velsignede Moders-Maal, hvis Bedste ogsaa jeg blev kaldet til at betænke.
# Første Sang.
Kong Skiold i Dannemark, hans Vælde, Død og Liig-Begjængelse.
**F**ra ældgamle DageDet melder osSage,Det tone i Sang!AtStol-Konge-SæderBeklædtes, med Hæder,IOld-Dane-Vang,Af høibaarne Helte,Som Sværdet i BelteEibareomsonst!Saahørde vi meldeOmSkefingen**Skiold:**Han throned i Vælde,Den Herre saa bold!En kummerfuld MorgenVel for ham oprandt,Men Nøden og SorgenDog brat han forvandt;Ja, Voldsmænd den GiæveTit lærde at bæveOg bukke paa Val;Hvor Mjøden de skjænked,Som Herre, sig bænkedDen Høvding i Sal!Man høilig hamloved,Og løfted i Skye,Ei Naboer vovedMod Helten at knye;Men, vidt over Bølge,Med Hylding i Følge,Kom Guld til hans Gaard!Af Alder ogMødeBlevÆdlingentræt,Dog ikke uddødeDen herlige Æt:EnSkioldungnedsendte,TilHøisædes-Arv,Den Herre, som kjendteNokDannemændsTarv:Den Trængsel og Møie,De før maatte døie,VedKonninge-Savn!Ung-Bjowulf, med Ære,ManSpiretsaae bære,Berømt blev hans Navn;Rodfæstet i Skoven,Gav Skygge og Læ,Paa Marken ogVoven,Det deilige Træ!Ei gik ham af Minde,At Drotten, med Flid,Skal Venner sig vinde,I Ungdommens Tid,Saa ei, naar hanmattes,I Alderdoms Aar,Ham Følge skal fattes,Med graanende Haar,Ei Skjold, som vil skiærme,Naar Fiender sig nærme,Ei Mænd, som vil staae!VedVeldaadat øve,Sig Velfærd tilkjøbeSkal Store og Smaae!Der, bøiet afMøde,Den gamle KongSkiold,Til Hvilen hin søde,Gik Herren i Vold,Ham Venner udbare,Med Ømhed i Bryst,IsørgeligSkare,TilDannemarksKyst;Desaaham udførde,Som selv hanbefoel,Mens Tungen han rørde,PaaKonninge-Stol,Og styred tillige,Med Læmpe, sit Rige,Saa mangen god Dag!Her toge de KiækkeHansKonninge-Snekke,Med udskaaret Stavn,Som, vel gjort tilrette,Laae, klar til atlette,Fortøiet i Havn;Den gjæve, dengilde,Den kiærlige Drot,Som, aarle og silde,Kun pønsed paa Godt,Ved Masten de satte,Omgiærdet medSkatte,I skinnende Kreds.Ja, ei vil jeg dølge:Mig aldrig blev sagt,At Skib kom, paa Bølge,Med finere Fragt:Af Klæder, til GildeIHøielofts-Sal,Og Kaaber, somHildeMon axlepaa Val,Af Odde og Egge;Endher laae paa Snekke,I skinnende Kreds!De Skatte, saa mange,De skulde nu ud,Paa Reisen hin lange,Med Drotten saa prud,For**dem**at opveie,Hvormed man, ombord,Omringed hans Leie,Der,eenlig, han foer,Med Skatte i Følge,Paa Baad, over Bølge,I Barndoms Aar!DerAlt, somtilkeiset,Laa godt nu i Lag,For Kongen blev heisetDet deiligste Flag,Og høit det sig hæved,Hvor Hovedet laa,Mens Snekken udsvævedPaa Bølgerne blaa.Paa Klinten, med Kvide,DeDannemændstod,Saae Snekken bortglide,Medsorrigfuldt Mod,Og, hvem der, i Hænde,Fik Skatten tilsidst,Maae alle bekiende:Slet Ingen har vidst.# Anden Sang.
Hrodgars Herkomst, Hiorte-Borgen og Grændel.
**N**u borte var den gamleSkiold,Men dog paaKonge-Stolen,bold,EnSkjold-Ungblev tilbage;Ja,Danekiær,SadBjowulfder,Til mæt han blev af Dage.Altefter ham, til Ære steeg,Og graanede iHildes Leeg,KongHalvdan, kaldt den Høie,Paa hvem,forsand,HverDanne-MandMed Glæden fæsted Øie.Altved den Helt, til Verden kom,MedHiørgar,Hrodgar,Helgefrom,EnLilje-Vaandtillige;KongHellagod,AfSkilfing-BlodHan fik den favre Pige.Ung-Hrodgardrog iHerre-Færd,Og saa var Seiren med hans Sværd,Han vandt stor Priis og Ære;HverKæmpe-SønDen Lod fandt skiøn:I Lag med ham at være!Derhøit nu steeg hansVenne-Tal,Fik Mod han paa: enKæmpe-HaldAt grunde og at bygge,Hvortil, paa Jord,Saa vidt manfoer,Ei fandtes Side-Stykke.Dog, Skat ogTyngelagde han,For Lysten, ei paa Menig-Mand,Ham hjalp hans Følge-SvendeSom Guld og MjødHan derfor bød,Naar Værket var til Ende.Det undte Gud den Høvding god,Atkant og klar, oggodt i Fod,Sig reiste, uden Lige,En Borg i Skye,Hvoraf gik RyeFuldvidt paaJorde-Rige!HerKæmpersad om breden Bord,Og Kraft der var i Kongens Ord:Han kaldte Borgen**Hiorte,**Og,venne-huld,HanskiftedGuld,Lod det paa Ingen skorte!FuldgodetykdesBorgens Kaar,Dog forestod en Skiærs-Ild haardDen høieKæmpe-Stue:Den blussed brat,VedMidje-Nat,Af Blod ogBane-Lue!Det voldtealten Mørkets Søn:Han Tænder skar, og fnøs iLøn,Ved Gammens-Lyd at høre,Som, dagelang,I Hallen klang,Men skurred i hans Øre.**Der**høit sig Harpens Toner svang,I Chor med Skialdens klare Sang;OgArilds-TidensMinde,Ved Skialdens Ord,Om breden BordHverKæmperandt i Sinde!Alfadergod (saaSkialden sang)Stor-Havet bød om Blomster-VangSigbelte-liigat bøie;Og Soel, om Dag,Til Hvers Behag,At straale i det Høie!Ja, Soel og Maane, paa Hans Ord,Oplyse maae den ganske Jord:Denteppe-favreTue;Kun ved hansBlivKom Lys, kom Liv,Kom Løv og Blomst tilskue!Saaleved høit, medGammens-Kaar,DetKæmpe-Holdi Kongens Gaard,Til, for dem at bedrøve,En Fiende stærkSitNidings-VærkBegyndte fræk at øve!Det**Grændel**var, den Aand saafuul,Som, til en Tid, fandt Røver-SkjulI Øde-Mark ogMyre,Af Gud fordømt,Var did han rømt,Det hæslige Uhyre!AlCainsÆt saa ilde foer,For han bedrev et Broder-Mord,Sig selv til lidenBaade;Thi Gud denTyrkTil vildenØrkFordrev i fuld Unaade.Fra ham nedstammer alskens Rak,Det heleThusse-Trolde-Pak,Som trodse Gud vel turde,Men fik, af Ham,OgLast og Skam,Ja Løn, som det sig burde!# Tredie Sang.
Grændels Uvæsen, Lande-Sorgen og Klage-Sangen.
**N**atten ruged, fæl og mørk,OverHøie-Lofte,Grændellusked, fra sinØrk,Over Mark ogTofte;Listed sig til Hallen hen,Snu det atforfare,Om, for Skade,DannemændTog sig vel i Vare;Fandt saa, i det høie Huus,DanmarksAdel-SkareDrømmende, i Ruus og Duus,Fred og ingen Fare.GraadigTroldenvar og grum,Tiden ei han spildte:Kæmper, ti Gang tre, iSlumHan ved Livet skildte;Med saa velforrettet Sag,Skoggrende, den FuleFoer, med Byttet paa sinBag,Til sin Røver-Kule.Natten svandt, og klar opgikSoel iØster-Lide,Syn for Sagn, omGrændel, fikFolket da med Kvide!Morgen-Graad, for Aften-Sang,FyldteHjorte-Borgen,Sukkende iDane-Vang,Drotten sad med Sorgen!I det danskeAdels-BlodSpor man saae afTrolde-Fod,Det gik nær til Hjerte!Saabegyndt, vedMidje-Nat,Var en Lande-Plage,Thi detBrede, saae man brat,Var endnu tilbage;Gik en Natogrolig hen,Skam dog fik ei Færre,Thi naarGrændelkom igjen,Gjorde Ondt han værre;Myrde, naar han saae sit Snit,Var hans gamle Vane,Aldrig angred han et SkridtPaa sinNidings-Bane!Kongen, paa sin egen Borg,Saae sit Liv iVove,Maatte rømme den med Sorg,For i Roe at sove!Vel enKæmpe,bold i Hu,Sleed sig fra den Stærke,Men var dog, til Alles Gru,Brændt medTrolde-Mærke,Gløded, hvor han gik og stod,Fandt ei for sinBryndeBod,Da blevHrodgarbange.SaadenTrold,fuldleed og grum,Fik i Hallen Raade-Rum,Ene, trods de Mange,Helmed ei, før Kongens GaardØde stod paaTofte,Fjerned, i en Tylvt af Aar,Fryd fraHøie-LofteHøie-Løfte[tekstkritikken er behandlet i ACCESS];Gjordesaa, iDane-Vang,Drotten Sorg og Kvide,At deraf gik Ord i SangTrindtom Land saa vide.Grændel, han ypped medHrodgaren Kiv,Han rased, med List og med Lue!Mangen godKæmpeda misted sit Liv,OgDannemændmaatte vel grue!Dannemændsvor han et dødeligt Had,Ei nytted om Liv det at thinge,Troldenforgjæves om Naade man bad,Han vraged de vægtigsteRinge!Heller ei fandtes, afRaad-Mænd, her Een,Som fyndig sig kunde forfægte,TroldenafKæmpertog Arme og Been,Og bøded det ei med en Hegte?Sort saae det ud da, for Store og Smaa,Hvad ligned velDannemændsVaande!Stene, som Klipper, paa Hjerterne laae,Og gispende drog man kun Aande.Sort saae det ud, hvor sigTroldenbefandt,Paa Mørket man der kunde tage,Hyllet i Taage han kom og han svandt,Hans Spor kunde Ingen opdage!Hvad man ei tænkde, dog siden man saae,Derkiendte blev RøverensGange,Mægtig den Ene var til at begaaeHvad Nok var for Nidinger mange.Grændelvar Herre paaSkioldunge-Slot,Fra Skumring til gryende Morgen,Udelukt, sukkedeDannemarksDrot:Min Brøde dog mig erforborgen!Kloge Folkfuldoftebød,Kongen, syg i Sinde,Gode Raad mod Landets NødVittigat paafinde;Meget da blev overlagtKun til lidenBaade,Skiøndt man tyed af al MagtTil Afgudens Naade,Bad, med Offring og med Sang,Ham om bedre Dage,Bad ham frelseDane-Vang,Fra sin Lande-Plage!Ak! i Hedenskabets Tid,Vidste man ei bedre,Slog til Himlens Gud ei LiidKunde ham ei hædre,Troed kun paa Løgn og Tant,Ei paa Ham, der eneRaader selv, og dømmer sandt,Ære kan forlehne!Vee den Mand, som haabløs døer,Som, naar Øiet lukkesDid nedstyrterhoved-ør,Hvor ei Ilden slukkes!Vel den Mand, som, trods sin Død,Skal til Himlen ile,Finde der, i Fader-Skiød,Evig Fryd og Hvile!# Fjerde Sang.
Bjowulfs Ankomst og Modtagelse paa den Danske Kyst.
**H**alvdansSøn, iHu saa mod,Det var al hans Klage,Mægted ei at raade BodPaa den Lande-Plage;Tiden kom, og Tiden gik,Immer vared Sorgen,Natte-Ro, forTrolden, fik,Aldrig man i Borgen.Stille stod Forstanden her,I den Vises Pande,Thi uhørt var slig Ufærd,Vidt og bredt om Lande!Rygtet om debange Kaar,Grueligt at høre,Kom, iGothe-Kongens Gaard,Nu en Helt for Øre:Rundet op af ædel Rod,Voxetogderefter,Eiende, med Løve-Mod,Meer end Bjørne-Kræfter.Det varGothe-Helten bold,Ei saa snart han hørdeRygtet om den argeTrold,Før han Tungen rørde,Sagde: overSvane-Vang,Danmarkvil jeg giæste;Rederud, til Bølge-Gang,Snekken paa det Bedste!Kongen med det godeLov,Hører jeg, har Mænd behov;Dem maa han ei savne.Det varGothlandsvise Mænd,Falke-Syndeaatte,Ei, fra Reisen, deres VenMed et Ord deraadte,De ham bød et godt Far-Vel:Far i Hast, og far med Held!Varslerne er gode.Mellem Folk med Staal i Hu,Karleudaf Vælgten,Følge-Svende, femten, nuKaaredGothe-Helten.Snekken ud til Odden foer,Langs medGothe-Landet,Havde gierne Lods om Bord,Som var klog paa Vandet,Kom til Klinten ei saa snart,Skvulpende paa Bølge,Før denladed, i en Fart,Helten og hans Følge;Skiønne Sager komi Stavn,Med deKæmperranke,Snekken tog, med dem, i FavnRustningerfuldblanke.SkyndeligdenKæmpe-TropGav nu løs sit Fæste,Lystede, med Seil i Top,Fremmed Land at giæste;Rask detkuled, Bølgen høiSkummed over Stavnen,Som en Fugl i Luften fløiSnekken ud af Havnen:Ud af Havn, og over Strand,Til man saae for Øie,Anden Dag, iDane-Land,Bjerg og brune Høie.Endt nu var, for denne Gang,Reisen over Bølge,Brat i Land, fra Borde, sprangHelten med sit Følge;Skyndte sig daog, dernæst,Snekken at fortøie,Rysted, som de kunde bedst,KlingrePandser-Trøie;Glemde ikke, Himlens DrotHøit med Tak atlove,Fordi Kiølen gleed saa godtOver salten Vove!Skik det var iDane-Land:IndenPort og Volde,Sad en Kyst-Befalingsmand:Strand-Vagt god at holde;Som en Smed han pasde paa,Stod iHøie-Lofte,Da nu Skjoldene han saaeBlinke overTofte!Frem i Rustning saae han derRaskeKæmperskride,Hvem der gik hans Borg saa nær,Det gad han nok vide.Flux sig smed da paa sin HestSø-Borg-Høvedsmanden,Traved, som han kunde bedst,Komogsnart til Stranden,Svang med Klem sinMarskalk-Stav,Talede, og sagde:HvedenI kom over Hav,Som til Lands nu lagde,Hvad I Karle tænker paa,Som lod Kiølen glideTil os, over Bølgen blaa,Det gad jeg nok vide;Thi, det være eder sagt,Jeg, og ingen Kryster,Sattes til at holde Vagt,Her paaDanmarksKyster,Vikinger, mens jeg er til,Og det kan afværge,Her ei komme maa paa Spil,Havne eller hærge;Vel ei viser eders FærdMindste Tegn til Feide,Skiøndt I landede, med Sværd,Uden Lov ogLeide,Saa jeg haabe vil, I gikBuus paaDanmarksRige,Kun fordi I Landsens SkikKiendte ei saa lige.Ligeledes, hvor det gaaer,MellemKæmperstrage,Kneisende, en Høvding staaer,Spørger om sin Mage,Er en Helt, saa klar og kiæk,Det tør jeg nok vove,Hvis hans Blik og Ansigts-TrækHolde, hvad de love!Dog, før, længer op i Land,Gangen I fortsætte,Jeg om eders Byrd og StandMaa mig underrette.Svarermig, I Sømænd daBrat nu paa min Tale!Hvedenkom I, langveis fra,Over Bølger svale?Frem nu stod den Høvedsmand,For sinKæmpe-Skare,Holdt ei Tunge meer for Tand,Hørdessaaat svare:Gothervi, med gode Kaar,Kæmpermonnevære,Tjenende, i Kongens Gaard,**Higilak**med Ære.Jeg mig ved min Byrd og StandSkammer ingenlunde,Thi min Fader,trindtom Land,Var i Folke-Munde,Gubben nu er sovet hen,Gik til bedre Egne,Men dog mindes vise Mænd**Eggthjov**allevegne.Over Hav, medVenne-Hu,Kom vi for det Bedste,Agte derfor ogsaa nuHalvdansSøn at giæste,ModentÆrende vi har,Det er ei at dølge,Hvis ei Tant,for Sandt, os barRygtetoverøver[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]Bølge.Siig os derfor,Skjoldung-Vagt,Hvad du vel maa vide:Er det sandt, hvad os er sagt,Om din Herres Kvide:At til hans, og Daners, Kval,I de sorte Nætter,Raser, i hans Konge-Sal,En af MørketsVætter,Er Drabanterne for stærk,Tager Folk af Dage,Øver Vold ogNidings-Værk,Uden Maal og Mage?Er detsaa, da vil og kanHalvdansSøn jeg lære:Som Uhyrets Over-MandSeier at hjembære.Ja, er Muelighed deri,Jeg detsaakan mage,At det være skal forbiMed den Lande-Plage,Thi, kan ikke, ved min DaadHan sinHarmforvinde,Sige tør jeg, intet RaadMod den er at finde,Da, saalængeSkjoldung-BorgSkinner over Tue,Dannemænd, med Hjerte-Sorg,Pines maa og grue!Kiækt nu svared, paa sin Hest,Kyst-Befalings-Manden:Varetægt man holder bedstMed Forstand i Panden,Thi sin Haand og Mund man velTage maa i Vare,Giøresaapaa Folk Forskiel,Som man kan forsvare.Eftersom jeg hører nu,Har I Godt i Sinde,Kommerhid medVenne-Hu,Skjoldungenat finde;Gangerda kun op i Land,Kæmper, som I ere!Selv jeg ride vil foranOg Vei-Viser være.Eders Skib, med høien Stavn,Blankt og nylig beget,Ligge skal saa trygt i Havn,Som det var mit eget,Indtil atter, over Strand,Det skal eder bære,Føre hjem, tilVæder-Land,Høvdingen med Ære!Ja, gid lykkelig han maaKæmpe-Dystenoverstaae,Helte-Værketøve!Breed ogbuget,under Land,Snekken laae for Anker,Spottende detsmulle Vand,Med de stærke Planker.GothernetogKæmpe-Skridt,Klar var Brynje-Klangen,Hjelme-Guldet blinked vidtOverDane-Vangen.Brat nu stod for deres BlikBorgen med Guld-Tinde,Bratogpaa den Syn de fik,Der varHrodgarinde.Mage til den Borg, i Glands,Seent man fik at skue,Straaler fra den gik i DandsUnder Himmel-Bue.Vogteren nu kort, og godt,LærdeGotherbolde:Først til Borg, og saa til Drot,Adgang aterholde.Derpaa dreiede sin HestKyst-Befalings-Manden,Sagde: nu mig huer bedstVeien ned til Stranden,JegAlfaderda iVold,Eder vil befale,Skiærme eder vel hans SkjoldI de høie Sale!Jeg, mod hver en Fiende-Magt,Dag og Nat skal holde VagtVed de Danske Strømme.# Femte Sang.
Modtagelsen i Hjorte-Borgen.
**N**u frem gik Mænd iPlade,Og vild deforeei,Thi brolagt var, som Gade,Den brede Konge-Vei.De gik i Brynjer blanke,Som Folk af første Rang,OgtrindtomGotherrankeDe klingre Vaaben sang.Saagik de frem paaTofte,IrædsomKriger-Dragt,IndtreeniHøielofte,Med Brag og Prunk og Pragt.Der, langs med Salens Vægge,De stilled op, paa Rand,Saa prud en Skjolde-Række,Som Nogen skue kan.Eiskiørevar de Skjolde,Som stolt sig bredte her,MenTøisom kunde holdeIbidhvasHerrefærd.Ved Siden saae man Spyde,MedAske-Stagergraa,Altuden Feil og Lyde,I Flæng og Hob at staae.De Mænd med Mod i Bringe,De bænked selv sig brat,Kun Brynjer hørdes klinge,AltunderKæmpe-Hat,Men, blot af Klang og Vaaben,Man dømde flux iHald,At Karl sad under Kaaben,Somskye var ei for Skrald.Med ærbarKæmpe-Lade,Nu traadte frem,paa Stand,TilGotherunder Plade,Saa prud en Hædersmand!IKæmpe-Karlebolde!(Saalod han sig forstaae)Altmed de brede Skjolde,Og med de Brynjer graa,Ja, med de Hjelmesvare,Og Kaste-Spyd i Flok!Hvorfra mon hid I fare?Det gad jeg vide nok,Thi Borgen, her I gjæsted,TilhørerHrodgarbold,Og han i mig sig fæstedSlots-Foged og Herold.Ei saae, i mine Dage,Af Fremmede, jeg letSaamangeKæmperstrage,Og stolte, paa en Plet;Med Æren, maa jeg dømme,Med Helte-Mod i Bryst,Og ei som Folk der rømme,I søgdeDanmarksKyst.God Rede for sig gjordeDenGothe-Helt nu brat,Ja,saatog han til Orde,AltunderKæmpe-Hat:KongHigelak, med Glæde,For Føden gjør vi Gavn,Han gav, i Sal, os Sæde:OgBjowulfer mit Navn,Mit Ærinde frembæreJeg vil forHalvdansSøn,Om han mod os vil væreSaa god, den Herre skjøn,At vi til ham indtrædeMaae i det høie Slot,Og hilse der med GlædePaaDanmarksgiæve Drot!Velan! nuVulfgarmeldte,En Vendelboe var han,Navnkundig mellem Helte,Af Kiækhed og Forstand,Velan! dit Bud jeg bærer,Og bringer Svar igienFra Drotten, Folket ærer,Som Daners bedste Ven.Jeg flittig skal forhøreAlthos denSkjoldung-Drot,Om dig at laane ØreHan finde vil for godt,Og Kongens Ord tilbageJeg bringer hid saafage,Saa varme jeg dem faaer.Ei glemde sig at skyndeDen Helt, men iled did,HvorHrodgarsad paa Hynde,Alt somen Due hvid;Saa høvisk udiLader,Hanaxlede sit Skind,For Daners Konge-FaderSaa brat hanstædtesind.Der Jarler sad om Borde,Althos den Herre god;DerVulfgartog til Orde,Som for sin Drot han stod:Hil Eder,Konningkiære!Altover salten SøeHiddragenmonneværeEn Snekkeunder Øe;MedGother, fra det Fjerne,Den kommer til vort Land,OgBjowulfhedder gierneDeGothersHøveds-Mand.Med Kongen de begiæreAt tale et Par Ord,Om de maae faae den Ære,Og sandelig, jeg tro'r,Det kunde sig velsømme,At Du dem undte den,Thi efter Alt at dømme,Da er detAdels-Mænd;Og han, dem hidmonsende,Ervisten vældig Drot;Paa slige Følge-SvendeMan kjender Herren godt!Fuldbratnu hørdes svareDenDannevirke-Drot:Formandeni den SkareHam kiender jeg ret godt,Hans Byrd ervist nokædel,Thi han erEggthjowsEggthjøws[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]Søn,EnDaatteraf KongHrædel,Hun var hans Moder skiøn;Og sikkert for det BedsteKom hid den Unger-Svend,I mig han vil nok giæsteSin Faders gamle Ven.Desudenogjeg hørde,Af Skippere, som SkatTilGothe-Kongen førde,Han Karl er for sin Hat,Ja, hvis de ikke lyve,Da er den samme SvendSaa stærk, som ti og tyveAlmindelige Mænd;Desaarsagdet mig ahner:En Gud ham sendtevistTil Hjelp for os Vest-Daner,ModGrændelsArgelist;I saa Fald skal jeg skjønneVistpaa hans Kraft og Mod,Og kongelig belønneDen Unger-Svend saa god.Gakdu kun nu tilbage,Det snareste du kan,Og beed deKæmperstrageIndgangeherpaa Stand!Min Hilsen med du bære!Siig mine Ord igjen:Velkomne skal I væreHer alleDannemænd!TilGothernetilbageKomVulfgarmed en Fart,Til Orde tog hanfage,Og meldte medgod Art:Hrodgarhinseiersælle,Øst-Daners giæve Drot,Mig eder bød fortælle:JerSlægt han kiender godt,Og, dragne hid med Ære,Altover Bølgen sval,Velkomne skal I væreMin Herre i hans Sal!Nu Ingen eder standser,Gaaerfrit tilHrodgarind,MedKæmpe-Sværdog Pandser,AltunderHjelme-Tind!Men Skjoldene saa brede,Og saa de mange Spyd,Lad dem kun staae hernede,Mens I faae Ørenlyd!Nuskyndeligfra SædetDen Vældige foer op,Og hos ham stod, paa Stedet,Hans djærveKæmpe-Trop;En Part dog af de BoldeHan, af sin Høvdings-Magt,Bød over Spyd og SkjoldeMed Flid at holde Vagt.Saablev da, hvem dermaatte;Og Resten tøved ei,I Heltens Fjed de traadte,Som viiste godt dem Vei;Altunder Salens Bue,De trøstig satte Fod,Og, deilig at beskue,DerhjelmetBjowulfstod;Hans Vaaben-Dragt fremviiste,Hvad hver Dag ei man saae:Det Værk sin Mester priiste,En Smed var han som Faa!KongHrodgar! sagde Helten,Hilsæli dit Gemak!I Salen og iFeldtenJeg tjenerHigelak,Hans Frændemonjeg være,Og tjener i hans Gaard,Heel mangenDaad med ÆreJegdrevi Ungdoms-Aar.IGothelandjeg hørde,AtGrændeldig bestreed,Og Skippere mig førdeOm Sagen**den**Beskeed:ForKæmpertom og øde,MaaKonge-Haldenstaae,Naar Soel i Aften-RødeNedgaaer af Himlens Blaa.Da raadte mig de Bedste,Mit Lands de vise Mænd,At dig jeg skulde giæste,KongHrodgar! som din Ven;De regned nemlig efter,Hvad selv engang de saae,Da mine Bjørne-KræfterJeg viiste Prøver paa,Dengang af Fiende-HænderJeg slap, og slog mig frem.Da sammen begge EnderJeg bukkede paa Fem,PaaJetterfemat sige,Og reed til Vands saa bratEnNykke-Flok tillige,Alti den mørke Nat:Trods Storm og Bølge-HøieJeg seirede medBram,Fik Ære for min Møie,Mens Fienderne fik Skam!See,Dane-Drothinklare!Jeg derfor, som en MandDer ændser ingen Fare,Vil ene holde Stand,Ja Stand og Strid tilligeImod den ledeTrold,ModGrændel, vil jeg sige,Som giør digOvervold!Den Gunst du ei mig nægte,ODannevirke-Drot!At ene jeg maa fægte,Til Frelse for dit Slot!Alt for at naae den Hæder,Jeg, med minKæmpe-Flok,Drog hid fra fjerne Steder,Er Trolden voxennok!For Staal han ikke blegner,Det meget godt jeg veed,Han Vaaben ikke regner,DenTroldogThurssaa leed,Men ei mit Sværd skal bristePaaJette-Krop omsonst;Saasandt jeg ei vil misteMin kiære Konges Gunst,Jeg lover høit og sværger:Ei Sværd jeg blotter her,Med Skjold jeg mig ei værgerI denneHerre-Færd!KongHigelakjeg kræverTil Vidne paa min Agt:Her, med de bare Næver,At trodseGrændelsMagt;Om Reeb saa vil vi rykkes,Ja brydes om dinHald,Lad staae sig, hvem det lykkes!Lad falde, hvem der skal!FaaerGrændelLov at raade,For mig og for min Trop,Da sikkert, uden Naade,Han reent os æder op;Jeg veed, det er hans Vane,At sluge Folk, denTrold,Og vorder han minBane,Saa er jeg i hans Vold!Hvis Hovedet jeg taber,Saa leed kun ei derom,Thi, uden Sorg, begraverMig flux denFylde-Vom:I Bugen han migjorder,See, det er kort Proces,Ei under mig den MorderEn Gravhøi med Cypres!Ei koste dig UmageDa skal min Jordefærd,Men endes mine Dage,Da,HrodgarDanekiær!TilHigelakdu sendeMin Rustningfavrogklar,Ja til minKonge-FrændeMin Brynje dyrebar!Jeg arved, efterHrædel,Den prudeBrynje-Særk,Dens Mesterogvar ædel:Den er**Vaulunders Værk;**DenBarmenvar tilBaade,I mangenKæmpe-Dyst,Men nu maaNornenraadeFor nøgneKæmpe-Bryst!Saatalede, med Snilde,Den Høvding kort og godt.Ham svaredHrodgarmilde,DenDannevirke-Drot:Besynderlig sig vender,I Verden, Bladet om:MedhjelperigeHænder,Du modig til os kom;Altover samme BølgerDrog Fader dinfordig,Men, jeg det ikke dølger,Han søgde Hjelp hos mig.Ham**Vilfingernes**VældeFordrev fra Huus og Hjem,Ved**Hadolav**at fælde,Paa Halsen fik han dem;Med deres stærkeHøden,Hans Folk de gjorde ræd,Thi søgde han, i Nøden,Hos os et Tilflugts-Sted.Da**Hjørgar**alt var blegnet,DenDanner-Konningskjøn,I Graven var nedsegnetKongHalvdansbedste Søn;Hans Broder, ei hans Mage,Blev jeg hansEftermand,Var Drot, i Ungdoms-Dage,ForDane-Feeog Land!Mig giæsted da i Borgen,O, Helt! din Fader god,Og her forvandt han Sorgen,Derjeg, i Mande-Bod,Til**Vilfinger**udlagdeMit gamleDane-Guld,Hvorfor han mig tilsagde,At findes troe og huld!Men ak, med saaret Hjerte,Jeg tale maa derom,Hvad Sorg og bitter SmerteMig siden overkom:Hvad jeg har maattet lide,VedGrændelsOverfald,Mens han, om Natte-Tide,Har raset i minHald!Ak! hvor er nu de Bolde,Som prydede minHald,Sombarefor mig Skjolde,Mangfoldige i Tal!Ak! underNornensVrede,Min Flok er smeltet hen,De Fleste tog den Lede,Kun Faa har jeg igien!O! gid engang dog kundeDen Niding faae sin Løn!Ja,Grændelgaae til Grunde!Det er mit Hjertes Bøn!Vistikke vederkvægerMig længer store Ord,De lød, ved fyldte Bæger,Saa ofte over Bord,Jeg hørdeKæmperlove,Naar Mjøden gav dem Mod,At sætte kiækt i Vove,For Salen, Liv og Blod,De vildeGrændelmøde,Med Egg og skarpen Odd;Før næste Morgen-Røde,Var Døden deres Lodd!Naar Soel opgik, da svømmedMinKonge-Haldi Blod;Hen overTiljenstrømmedDen rødeAare-Flod;Ak! Ondt de gjorde værre,AfKæmpertroe jeg fikDerved saamange færre,Som her i Døden gik!Dog, Ven,gaknu til Sæde!Lad Sagn og Saga-SangDig styrke til med GlædeAt gaae din Kæmpe-Gang!Saatalede den Milde,Og flux man gjorde Plads,ForGothernesaagilde,Som var dem vel tilpas.De satte, alle sammen,Derbrat sig ned paa Rad,Og der var Fryd og Gammen,Saavelsom Øl og Mad.Den Svend som stod for Skiænken,Han passed godt sin Dont,Saa immer gik paa BænkenDet fulde Bæger rundt;HerGothesad, somDane,Med Fryd ihøien Hald,Og, i god gammel Vane,Sang høit den muntre Skjald!# Sjette Sang.
Hunferds og Bjowulfs Trætte.
**N**uHunferdtog til Orde,OgEgglawsSøn var han,Men Klammerie han gjordeMed Tale sinpaa Stand!Han var en fornem Herre,Han sad ved Thronens Fod,Menavindsyg, desværre,Han var eiBjowulfgod;En Torn ham var i ØietDenÆdlingsHerrefærd,Som havde Bølgen pløiet,Og Ære høstet der;ThiHunferdtaalde ikke,Med Næsen høit i Skye,At Nogen vildestikkeHam selv i Roes og Rye!Er du, see det var Skosen,Den**Bjowulf**Mudder-Pram,Som dykked efter Rosen,Og drev i Land med Skam,Somkæppedesmed**Brække,**Og holdt sig ei for brav,Dengang I, som to Gjække,Omflød paa vildne Hav!I vilde, medjerSvømmen,Paa Vandet giøre Blæst,Men drev dog kun med Strømmen,Alt som I kunde bedst,For aldrig Det eikeiseJeg vilde slig enKlik,Som for denVende-ReiseI paa jert Rygte fik!Paa Landet var I friske,Men Vand kan slukke Ild,I svømmed, som to Fiske,Ja snart som døde Sild;Da sagtnedesStoheien,DerStorm og Bølge stridJerviiste Vinter-Veien,Alti en Uges-Tid!Dog, om end Narre Begge,Kom du dog værstderan,Thi fra dig svømmed**Brække,**Og blev din Over-Mand;Du artig blev tilbage,Derhan en Morgen-StundOpskvulpedes saafagePaaRæmis høie Grund;Hvorfra sinKaashan satte,TilBrondingernes Land!Med Borge der og SkatteHan var en holden Mand:Der havde han sit Rige,Og deiligt var hans Slot,Han elsket var tilligeAf hver sin Undersaat.SaaBjansteensSøn udførde,Alt hvad han trued med,Og da du, som vi hørde,Kom der saa galt afsted,Saa tør jeg nok formode,Om end du gjør dig krye,Det gjør slet ingen Gode,Du brænder dig paa Nye!Ja, vil en Nat duvovevøve[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]At bieGrændelher,Da tør derfor jeg love,Dig times enUfærd!Nu tog tilHjerte-Sproget**Vægmundingen**paa Stand,Du snakker hen iTaaget,Min Kiære, sagde han,Du regned op en Hoben,Om**Brække**og hans Færd,Det gamle Øl afStoben,Man hørde snakke der;Thi det tør jeg nok sige:Den Mand jeg aldrig saae,Der viiste sig min LigeI Kamp paa Bølgen blaa.Hvad jeg og**Brække**loved,I vore Drenge-Aar,Som Karle viogvoved,Skiøndt det gavbange Kaar:Med Liv og Død for Øie,Altpaa den vilde Strand,Vi Bølgen svor at pløie,Og pløied denforsand.Vort Modsaalod vi kiende,Og svømmed vel om Kap,Med draget Sværd i Hænde,Gav Hai og Hval enRap;Men hvem der ingenlunde,Altpaa denvilde Strand,Forbi mig svømme kunde,Det**Brække**varforsand.Det varog eimin Mening:Paa Trods at fare frem;Thi svømmed i ForeningVi hele Nætter fem;Det var kun Bølger steile,Som brød vort Venne-Lag,Sin egen Søe at seile,Var da en tvungen Sag,Thi det, om Vinter-Tide,Og i en bælgmørk Nat,Kun nytter lidt at strideMod Norden-Vind sig mat!Altpaa de Bølger svale,Jeg havde Arbeid nok,Med Udyr, bindegale,Som greeb mig an i Flok;Da maattelydtjegloveVaulundersMester-Værk:Min guldbeslagne Kaabe,Min godeBrynje-Særk,Dengang mig Fienden vældigNeddrog til Havsens Bund,Hvor jeg dog var saa heldig,Uræddi Farens Stund,At til det Bæst, mig klemde,Med Klinge jeg fik Ram,Saa sig og mig det glemde,Og fik for Alvor Skam.Saaledes mange GangeMig drillede det Pak,Menog, for Kaar heel trange,Jegsaadem sagde Tak,Altmed min gode Klinge,Som det sig hør og bør,At ei de skulde springeAf Glæde, skiøndt i KløerDe fik mig paa en Maade!Om mig, paa Havsens Bund,Sig selv til lidenBaade,De sloge Kredsen rund;Om Natten var degramme,Om Morgenen de laae,Saaspageog saa tamme,At aldrig meer man saaeDem nogen Sømand standsePaalovligBølge-Færd!Saalærde dem at dandseMit godeKæmpe-Sværd!Dernu, iØster-Lide,SitStraale-BannerGudOpstakmed Kraft ogBlide,Da sank, paa Lysets Bud,De Bølge-Taarne høie,De gik ei meer i Dands,Og Land jeg saae for ØieI liflig Morgen-Glands!SaafrelserNorne-Dommen,Paa Hav, som under Telt,Naar Timen ei er kommen,DenuforsagteHelt!Ja, Held tilKarle-StykkerMig ogsaaNornengav,Thi ni saa var deNykker,Med Sværd jeg slog paa Hav.Ei under Himlens BueJeg hørde, nogen Tid,Paa Bølgen var at skueEn værre Natte-Strid!Det sandt erog tillige:En meerforlegenMandVeed Ingen af at sige;Men dog jeg slap i Land:For mat var jeg til Svømmen,Alt efter slig en Dyst,Men drev i Land med Strømmen,Drev op paaFinlandsKyst.Ei vil heraf jeg prale,Men vidner uden Svig,Jeg hørde aldrig taleOm slig en Daad af dig;Ja, ihvorvel om**Brække**Du nys tog Munden fuld,Dog Ingen af jer BeggeHar virket over MuldBedrifterne saa klare,Med blankeKæmpe-Sværd.Du Priis dig vel tilkiender,For Broderskab du holdt,Da dinenæsteFrænderDu troløsBanevoldt?Hvor klog du end mon være,Du dog har regnet galt,IHelhjemskal du lære,Den Daad blir slet betalt!For Resten, hvis, i Grunden,Du var saa kiæk og bold,Som Du det er i Munden,SaamegenOvervoldEi havdeGrændeløvet;Saalænge, i sit Slot,Din Herre ei behøvetAt lide Meen og Spot!Nei,Troldenhar opdaget,At han, iSkjoldung-Hald,Var tryg for Torden-Slaget,Ei skye han er for Skrald,Og derfor hid han stævner,Alt som paa Flue-Jagt,Ham Alt hvad Dansk sig nævner,Er kun til dyb Foragt,Saa vidt han sig formaster,Han kommer vaabenløs,**Kun Søvn**han paa jer kaster,JerHelsoter en Døs!Men, lad kun nu ham komme,Igien i Kongens Gaard!Da skal, i dyre Domme,Han kiøbe, hvad han faaer,Han møde skal herinde,Hvad han formoder ei:IGothenskal han findeEt Giærde paa sin Vei!Ladgangeda til Mjøden,Med Gammen, hvo som kan,Naar atter Morgen-RødenForgylder Himmel-Rand,Naar, over Folke-Skarer,ModSydenSoel opgaaer,Og straalendeopklarerDe Dødeliges Kaar!# Syvende Sang.
Godtgiørelsen af Hrodgar og Væltowe.
**O**ldingen med hvide Haar,Helte-Mod i Brystet,Havde, underbange Kaar,Helte-Stemmen trøstet!Delerenafrøden Guld,Og af grønne Skove,Turde sig en Tjener huldNu iBjowulflove;Daners Hyrde, Daners Skjold,Thronerenpaa Slette,Saae iGothen, giæv og bold,DanmarksgodeVætte!Latter høit i Sal nu lød,Strænge-Leeg sig rørde,Venlige fra Læben flødTalerne, man hørde!Indogtreen, saavennehuld,DanersKonge-Frue,Skinnende afrøden Guld,Dronningligat skue;Blidelighun bød: god Dag!Bægeret hun fyldte,Først for ham; iHelte-Lag,Hvem hun Æren skyldte.Raden rundt, iKonge-Hald,Gik den ædle Kvinde,Adelsmænd, i Snese-Tal,Skiænkedhun derinde.Endelig kom sidst og bedstDronningen**Væltowe**Til at stande Helten næst,Som kom nys tilHove;GuldringpruddenRosen-VaandStod som Aften-Røden,RakdeBjowulf, blid, i HaandBægeret med Mjøden,HilsedGothenbold ogstrag,Og, med Ordfuldkrænge,Takked Gud: hun saae den Dag,Som hun ønsked længe,Saae for Øine Helten god,Som, tilFolke-Baade,Uden Tvivl dog, kunde BodEndpaa Sorgen raade!DetKæmpenvarhin gramme,Han Bæger tog i Haand,Da blussed op i FlammeHans høie Helte-Aand!DetBjowulfvar, hin unge,Og han varEggthjowsSøn,Nu rørde han sin Tunge,Han kvad med Klang og Døn:Ei sprang, medKæmpe-Følge,Jeg tankeløs om Bord,Ei over steilen BølgeFor Intet hid jeg foer;Atfremme Eders Vilje,Det var min Sjæls Attraa,Hvis ikke, da paaTiljeAt synke bleeg og blaa!Jeg løser Daners Vaande,Hvis ei, før næste Dag,Vil Livet jeg udaandeI Fiendens Favne-Tag!Bedrift,til Agten Mage,Med Kraft jeg virke skal,Hvis ei, sig mine DageFuldende brat iHald!Saafra Læben Svar udfoer,Godtogmaatte hueGothe-Kæmpens store OrdDaners Konge-Frue!Dronningen sig, under Guld,Vendte nu med Glæde,Satte sig, saavennehuld,Hos sin Drot til Sæde.Atter da fra Læben flødKæmpe-Ordfuldmange,UnderHøie-LoftgjenlødStrenge-Leeg og Sange;Lystigt Folket var og froe,IndtilHalvdanidenLængdes efter Natte-Roe,Fandt, det var paa Tiden,Salen at forlade brat:Solen var nedgangen,Under Skye, den sorte NatNærmede sig Vangen,Kom, til Skjul for hver en Skielm,Skridende medSkygge-Hjelm.Folket nu sig reiste brat,Gildes-Lagatbryde,HrodgarBjowulfbød god Nat,Lod sigsaaforlyde:Aldrig, medens Sværd og SkjoldSelv jeg kunde bære,Nogen, nok saa huld ogbold,Undte jeg den Ære,Som nu dig, hvem jeg betroer,Herved, til i Morgen,Paa dit Ansigt, paa dit Ord,Dane-Konge-Borgen!Vogt nu hvad du har iVold!Glem ei Ærens Love!Tee dig som en Helt saabold!Vaag, mens Andre sove!Slipper du, som Over-Mand,Levende fra Dysten,Da er i mit ganske LandLoven din som Lysten!# Ottende Sang.
Bjowulfs Kamp med Grændel.
**M**ed sin Hird udgik, af Slot,HrodgartilVæltowe,Rolig der denSkjoldung-DrotAgtede at sove,Nu da han, modGrændelsVold,Havde sat en Vagt saa boldUnderHøie-Lofte!Ord der af den Vogter gik,God var hanatskielne,Pant derpaaogKongen fik:Han var af de sjeldne,Saae, atGothen, i sin Strid,Ene slog til Gud sin Liid,Og til Helte-Kraften!Af sig krængdeBjowulfbratBrynje sin den haarde,Løfted ned sinHjelme-Hat,Løste af sin Kaarde,Gav det Alt en Svend iVold,Bad ham det, i god Behold,Flittig at forvare!Det varGothe-Helten god,End, før han sig lagde,Store Ord han falde lod,Talede og sagde:Ringere endGrændeljegVære vil i Kiækhed ei,Er end han forvoven!Kunde med mit gode SværdJeg hamendombringe,Aldrig dog, i denne Færd,Vilde jeg det svinge,Da ei hugge kan i SkjoldSkarnet, som er kiæk og boldKun tilNidings-Værker!Vaabenløse, Bryst mod Bryst,Om han det tør vove,Prøve skal vi her en Dyst,Medens Andre sove;Herren i det høie Slot,Som Han finder selv for godt,Dømmeos imellem!Helte-Bryn, og Pande bruun,Skjulde nu den Kiække,Sank paa Dyne, sank i Duun,Over Kinder begge;Trindt omkringden Herre laaeRidders-Mænd fra Bølgen blaa,Hvilende i Hallen.Duve op mod Elskovs Land,Atter over Bølge,Det ei haabed nogen MandAf det hele Følge:For dem skjulde Dødens SkyeFædre-Land og Føde-Bye,Folket, de tilhørde!Hørt de havde, at iHald,Hvor de gik til Hvile,Dannemænd, iSkokke-Tal,Sank for Dødens Pile,Ei de kiendte Herrens Raad,Vidste ei: mod DødensBraadDem et Skjold var givet!Ei det Folk fra**Væder-Land**Tænkde nogensinde,At de HeltesAvindsmandKunde overvinde:At for Alle skulde Een,Ved den Kraft hanfik til Lehn,Seieren erhverve!Sandelig, al Verdens MagtHerren har i Hænde,Hvem han tage vil i Agt,Kan ei Skygger blænde,Det man saae, der FiendenfuulKom nu under Skalke-Skjul,Skridende til Hallen.Fienden skiød, og Skuddet gjaldtKæmpersØien-Laage,Søvnen flux da overfaldtDem der burde vaage;Alle sov de, som en Steen,Alle, ja, saa nær som Een:HallensHelte-Giemmer!Det varBjowulf:gram i HuLaae til Kamp han rede,Fra Moradset komognu,Listende, den Lede,Hyllet i en Taage-Skye,Gud forhadt, til Helte-Bye,Grændelgik paa Gløder.Haabet hans, det Morder-Skarn,Var, som før saa ofte,Folk at fange i sit Garn,UnderHøie-Lofte;Derfor, svøbt i Mulm, han gik,Til sig løfted for hans BlikBorgen med Guld-Tinde.Vild ei foer den Skalk i Vang,Traadd er Tyve-Lygte,Ei saa var det første Gang,Hrodgarhan besøgde,Før og siden, for sin Haand,Mage dog til Helte-AandEi han fandt i Hallen.Gloende fra Top til Taa,Grændelgik med Sorgen,Fuld af alskens ond AttraaDog han kom til Borgen;Lukt var Dørren,Troldenfnøs,Knytted Næven, hugged løs,Dørren sprang i Splinter!Ind paa Flise-GulvettreenFlux han under Bue,Ud fra hver hansØie-SteenStod en Svovel-Lue,Ved det Lys han saae iHaldBoldeKæmper, Nok i Tal,Sovende som Stene.Svine-lumskden Fraadsergreen,Spidsede sin NæsePaadem Alle, hver og een,Tænkde ret at kræseFor sig op i Kongens Slot,Slagte ind og leveflaadt,Levne Liv i Ingen.At afNornender var satGrændse for hans Glæde,At det var den sidste Nat,Han fik Folk at æde;At i Hallen,**hvor**han gik,Fulgde ham et Falke-Blik,Det eiGrændelvidste.Ingen Tid gavTroldenbort,Nappede denNæste,Gjorde med ham Pinen kort,Gjorde brat sit Bedste:Brød hans Been, og drak hans Blod,Slugde Haand, og slugde Fod,Rakde efter Mere.Videre gikTroldenfrem,Sig paa Folk at mætte,Gramsedemed Fynd og Klem,Trafogpaa den Rette,Mødte Haand, der selv tog fat,Fik medBjowulf, nemt og brat,Derved Haand i Hanke.Flux den Lede mærked dog:Han eiGothensMage,Til med Klem at trække Krog,Traf i sine Dage;Jordens Kreds og runde BoldKiendte han, men saadant HoldEi i nogenKæmpe!Grændelblev om Næsen bleeg,Bange, som en Hare,Ønskede sig, uden Steeg,Hjem i Djævle-Skare,Thi beværtet han i SlotFandt sig nu ei nær saa godt,Som i gamle Dage.Dog, det var eiBjowulfsAgt,Fuglen saa at slippe,Til sig trak han af al Magt,Troldenmaatte trippe,Op sig reisteGothennu,Kom de store Ord ihu,Hvormed han sig lagde.Gothentog iGrændelfat,Alt med Bjørne-Kræfter,Grændel, som en Aal saa glat,Snoed sig derefter,Haanden gleed, og Fienden slap,Gothendog ham fulgde rap,Lod ham langt ei løbe.Trolden, skjøndt med liden Lyst,Vilde nu dog prøve,Om han kunde ved en Dyst,Ei faae Lov at løbe,Næverne,saatænkde han,Jeg saa godt som nogen MandVel forstaaer at bruge.Det dog lærdeGrændelbrat:Gothenbedre dysted,Thi til Vægs hansaablev sat,At hansKallunrysted;Huult da gungred det iHald,Som det største Torden-Skrald;Alle Daner bæved.Rasende blevGrændelnu,Vrede var de Begge,Brødes, saa det var en Gru,Under Borge-Vægge!Sært, at dog ei sank i GruusHrodgarsfagre Konge-Huus,Ved denKæmpe-Trætte!Vist nokvar den Borgfuldstærk,Bygget ei af Pinde,Mage til det Mester-VærkSkulde seent man finde:Inde var, som ude, her,Konstelig paa Kryds ogKvær,Alt med Jernbebundet!Dog, ved Bulderet omkuld,EfterFolke-Talen,Mangen Bænk, besat med Guld,Faldt i Drikke-Salen,Skiøndt der var, iSkjoldung-Land,Ei saa klog en Tømmer-Mand,Han det mueligt troede!Trodse, havde Alle sagt,Troldekan de Blokke,Ei ved List, og ei ved MagtDe sig lade rokke;Kun for den, som æderEeg,Kun i Luens vilde Leeg,Styrte slige Bænke!Vidt fra Hallen hørdes nuFremmed Lyd opstige,Nørre-Daner giøs i Gru,Alle, vil jeg sige,I hvis Øren trængde ind,Farende paa Hvirvel-Vind,Brølet af Guds Fiende!Det varTroldensSvane-Sang,Som i Luften hvined,Med saa huul ogfuulen Klang;Ilde nu hangrined;Med sinHelsot, til sin Harm,Fængslet af enKæmpe-Arm,Grændelstod i Vaande.Det varGothe-Kæmpen bold,Fik dertil han Evne,Aldrig i den ledeTroldLiv han vilde levne,Thi den Morder, tænkde han,Gavner aldrig nogen Mand,Giør kun nye Ulykker.Det varBjowulfsgode Mænd,GothlandsKæmpe-Skare,Deres Herre, deres Ven,Vilde de forsvare,Blotted Sværd i Farens Stund,Hugged til af Hjertens Grund,Og af alle Kræfter!Skrupnu fik, paa hver en Leed,Grændel, men ei Skramme,Staal og Jern paa ham ei beed,Thi, med Runerramme,Bedste Sværd iKæmpe-HaandHan forvandlede tilVaand,DøvedOdd og Egge!Det alligevel denTroldBlev til lidenBaade,Pokker dog han gik i Vold,Nornenvilde raade;Trodset havde han sin Gud,Nu han saae,hvadbvad[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]der kom udAf den Helte-Gierning!Han som Ondt, med Fryd i Sind,Fremmed efter Evne,Mærked nu: hans eget SkindKunde ogsaa revne;Saa atsvarligham fortrødBrydningenpaa Liv og DødMed KongHiglaksFrænde!Ja, denTroldnuLemme-LastFik i Slagets Bulder,Knokler knak, og Sener brast,Armen Sprang fra Skulder,Bjowulfstod,med Helte-Kaar,Grændelløb, med Bane-Saar,Fægtede med Hæle.Svøbt i Taage,TroldenkomTil sin Røver-Kule,Kunde dog sin Krøbling-DomFor sig selv ei skjule,Vidste, at i Graven stodAlthan med den ene Fod,Talte var hans Dage!Gladelig hverDannemandDandsednunn[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]paaTilje,Frelst varHrodgarsSlot og Land,Fremmet var hans Vilje,Alt ved ham, denKæmpegod,Fuld af Viisdom, Kraft og Mod:Giæsten fra det Fjerne!Ja, denGothe-Kæmpe bold,Sig til Priis og Ære,Havdeskudt for Daner Skjold,Maatte kiær dem være,Havde raadt paa Vaanden Bod,Nidingen traadt under Fod,Standset Lande-Plagen!Herom Syn for Sagn man fik,Der nu under Bue,Helten seierrig indgik,Lagde frem til Skue:Haand og Arm og Skulder-Blad,Gribe-Tøi, som fulgdes ad,DerhanGrændelstyned!# Niende Sang.
Bjowulfs Priis, Hrodgars Tak, og Hunferds Skam.
**S**aa aarle om den Morgen,Før Solenendopstod,Hinanden traf ved BorgenSaamangen Høvding god.De kom fra alle Sider,Sombyggedfjern og nær,Saatykkes, somme Tider,For lang ei nogen Færd.De Alle vilde skueDet skeeteUnder-Værk,Og Sporene paaTueAfTroldenleed og stærk!De var nu Alle glade,Slet Ingen var saablød,Ham tykdes, det var Skade,AtTroldenfiksik[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]sin Død.De fulgde, over Vangen,Den ÆreløsesTraadd,PaaHælefægter-Gangen,FraHaldmedBane-Lodd;De sporede den FuleFra Sal tilNykke-Søe,Der maatte, i sinKule,Han krympe sig og døe:Hvor sidst han gik paa Landet,Der Blod i Strømme flød,Og hvor han sank i Vandet,Var Bølgen mørkerød:Sin Lødd den havde skiftetAfGrændelsTrolde-Blod,Forvandlet og forgiftet,I Skum ogKaagden stod.Her maatte, i stor Vaande,DenTrold, med Ret og Skiel,Sin Hedning-Sjæl udaande,Og fare saa tilHæll!Nu fandt de gamle Svende,De Unge ligesaa,Det var ei galt at vende,Tilfreds med hvad man saae.Saa reed deKæmperrankeFra Søe denGammens-Leed,De reed i Brynjer blanke,De roste, som de reed,Den Vældige, den Brave,Og det var Manges Ord,At, mellem begge Have,Ei var, fra Syd til Nord,Saavidt som Himlens BueOmhvælver Jordens Bold,Hans Overmand at skue,Blandt dem der løfted Skjold,Blandt dem, der styred Lande;DogHrodgarufortalt,Thi Alle maatte sande,Han styred ikke galt!**Saa,**over Heste-Rygge,Man snakkede iblandt,Og kom der saa et Stykke,Hvor Veien vargalant,Da spored, ei med Læmpe,Enhver sit guleØg,OgKæmpereed medKæmpeOm Kap, alt som de fløi!Nu reed der i den RækkeEn Skjald med godeKaar,En Høvding mellem Kiække,Berømt i Kongens Gaard;Ei skulde let der findes,I Daners Føde-Stavn,Hans Mester til at mindesDe gamle Kvad og Savn.Han sine Ord nu føiedTil Fynd og liflig Klang,OgBjowulfsFærd ophøiedHan i enKæmpe-Sang!Om**Sigmund**han indfletted,Med Flid, saamangt et Ord:Om hvad den Helt udretted,Og om hvor vidt han foer.Her fik man da at høre,Alt om den**Volsung**bold,Hvad ellers kun for ØreKom Faa i Heden-Old!Ja, her det blev opfrisket,Hvad**Sigmund**kun i LønTil**Fjotle**havde hvisket:Sin kiære Syster-Søn,Og Hvad deøvedsammen,De Frænder udenFals,Som knækkede, med Gammen,FuldmangenJette-Hals!Fortalt blev nutil GrundeBedrifterne ei faa,Saa først, i Folke-Munde,Da under Muld han laae,Hans Daad kom ret for Dagen,Den**Volsung**ærefuld,Den Banemand for DragenDer ruged over Guld.Ei til**det**Kæmpe-StykkeHan**Fjotle**havde med,Alene med sin LykkeHan voved deturædd:Gik, under Klippe-Side,Uhyret kiæk imod,Og lod saa Sværdet bide,Til det i Jorden stod,Ja, stod igiennem Dragen,Alt med sin hvasse Odd,Saa den ei meer saae Dagen,Thi Døden blev dens Lodd.Det Guld som før denaatte,DensBanefik til Løn,For Drage-SkattenraadteNu**Volses**ædle Søn!Han brugde Hænder begge,TilSkibningikke seen,Baglastedesin SnekkeMed Guld og Ædelsteen!Han vandt, vedKæmpe-Færden,Oghøiest Helte-Rang,Blev roest af hele Verden,I Folke-Sagn og Sang!Dog, Lykken hamogføied,Derved saa brat han steeg,Den venlig ham ophøied,Derden fraHermodveeg!SaaLykken tit sig venderForladt han blev paa Val,Og faldt iJette-Hænder,Sig til stor Harm og Kval.Der sleed han sine Dage,Fra Fædre-Landet fjern,Og høit lød Folkets Klage,Som misted Rigets Værn!Ja, haardt det gik til HjerteHverÆdlingtrindt om Land,I Klage-Sang sin SmerteUdgiød saamangen Mand.De sang, med Sorg iBarmen,Alt om den HeltsUfærd,Dog vented Bod forHarmenDe af hans Søn saa kiær:Han skulde brat nu stige,Og staae med Ære-Krands,Ja, throne i sit RigeMed Fædres Guld og Glands;Men .......SkjoldungerJeg tænker, at hvad her fattes, er Navnet paa **Hermods** Søn, som vel sveeg Skjoldungerne, og hedd, efter de angel-sachsiske Slægt-Registere: Sceldwea, eller Skelfer.
OgSkalkhedham betog.Ei nogen af dem AlleFor Helte-Daad og Dyd,SomBjowulfvar at kalde:Sin Æts, sinAldersPryd!Nu Solen var opgangen,DeKæmpernøled ei,Men kappedes om Rangen,I Ridt paa Konge-Vei.Der vanked Puf i MængdeFor Olding og for Knøs,Thi mylrende fremtrængdeSig Flokken aandeløs,Og ind iBorge-Stue,Kom hver, som han var stærk,Hvem lysted ei at skueDet skeeteUnder-Værk!Selv Kongen var paa Færde,IAdel-Ringsaa puur,Med fyrsteligGebærde,Han gikaf Fruer-Buur:Han gik tilBorge-Stue,Den Skatte-Vogter god,Ham fulgdeoghans FrueSaa pænt, med Fjed som Fod.Danner-Kongenfor Øie stodGuld-Borgen med straalende Tinde,Haand afGrændelnu for sin FodDet undtes den Herre at finde;Saa timesogVel efter Vaande!Stille stod nu den Drot saa prud,Og høit lod han Ordene lyde:Takket være al Magtes GudFor Synet mig undes at nyde!Saa timesogVel efter Vaande!Leed afGrændelFortræd jeg meerOgFals, end i Hast er at melde,Priset være den Gud, somteerIUnderpaaUndersin Vælde!Saa timesogVel efter Vaande!Ei saa vented jeg nys det Blik,Ei tænkde jeg, i mine Dage,Bod atfange, som nu jeg fik,ForSorrig og Harmuden Mage!Saa timesogVel efter Vaande!Klart saa glimrer nu Guld i Soel,Som nys var i Taage indhyllet,Blodet bobled paaKonge-Stoel,I Strøm over Gulv det henskylled!Saa timesogVel efter Vaande!Meer ei mindes jeg nu, med Sorg,MistrøstigeOrd af de Bolde:Ingen mægter vor Konge-BorgAt værge mod Gienfærd ogTrolde!Saa timesogVel efter Vaande!Ene,Kæmpe! duoverkom,Udrustet med Kraft fra det Høie,Hvad vi alle mistvivled om,Og mægted end ikke med Møie!Saa timesogVel efter Vaande!Hvisendlever den ædle Viv,Som Gud har til Moder dig kaaret,Glædes maa hun sit ganske Liv,For Byrde som hun haver baaret!Saa timesogVel efter Vaande!Sige maa hun, den Viv saa prud,Som bar dig til Verden med Smerte,Naade-Gave af Himlens GudVar Sønnen, jeg bar under Hjerte!Saa timesogVel efter Vaande!Hør det,Bjowulf! duKæmpeskiøn,Den Bedste mig undtes at kiende!Hjertet siger: duestmin Søn!Vær sønlig til Døden min Frænde!Saa timesogVel efter Vaande!MindreKæmperjeg lønned tit,For Mindre, med Guld og med Ære,Hvad dig lyster af mit, er dit,For godt skal det Bedste ei være!Saa timesogVel efter Vaande!Ære haver du dig indlagt,Som kiender ei Aar eller Ælde,Gud diglønne, som han har Magt,For Godt jeg kan ikke giengiælde!Saa times dog Vel efter Vaande!NuBjowulftog til Orde,Det meldteEggthjovsSøn:Ei for hvad Godt vi gjordeVi kræve nogen Løn.Vel sandt er det at sige,Det var en farlig Dyst,Men sandt det er tilligeAt Værket drev vor Lyst!Gid kun saavel din FiendeLaae for din Fod i Bast!Min Agt det var at bindeForsvarlig ham i Hast,Og klemme ham saa længe,Til Aanden han gav op;Men sammen ret at hængeEi havde lært hans Krop;Thi maatte jegbegive,Hvad ei var Guds Behag,SaaTroldenblev i Live,Trods mine Favne-Tag!Med Hæle godt han fægted,Og slap mig saa af Haand,Men skiøndt jeg ikke mægtedAt lægge ham i Baand,Sin Skade dog forvinderHan ei,ihvor detgaaer,Ei Lægedom han finderFor Skramme og for Skaar.Sin Død han er saa sikker,Som han den havdealt,Ja, udentvivl han liggerNu i dens Lænker kvalt;Der holdes han i Tømme,Indtil den store Dag,Da Herren ham skal dømmeAlt efter sitBehag!Nu blevtilgavnsdaskaadetDen Haand, heel sælsom skabt,SomBjowulfhavdebaadet,OgGrændelhavde tabt;Her saae man da, hvad NegleBetød paaTrolde-Maal:De ligned heller SegleAf seit og hamret Staal!Man maatte veloggrueFor Knokler og for Been,Som her man fik at skuePaaGrændelsSkulder-Green.Det kunde Ingen nægteDervildemeer end Jern,Til med denTroldat fægteOg bryde af hansVærn;Saa nu var Timen kommen,SomEglawsSøn forsvor;Nu puttede i LommenHan sine store Ord!# Tiende Sang.
Høitid i Hallen og Kvad om Toget under Hnæf og Hengest i Kong Halvdans Dage.
**T**ravlhed i det høie SlotFik man nu at skue:Pyntet, pudset brat og godt,Blev denBorge-Stue;Karle, Piger gik i Flok,Meget giøres skulde,Alle havde Arbeid nok,Begge Hænder fulde,Førend Stuen kom i Stand,Blev paa Ny forvandlet,Thi man knap sig tænke kanHvor den var mishandlet!Dørren var af Hængsel kast,Alting brudt i Stykker,Skiøndt med Jern det var sat fast,Som ei let man trykker!Alti Lave og i LægKom dog nu saafage,Snart man skinne saae paa VægTeppernefuldstrage,KonsteligIndvirkningher:Guld-Baldyringlued,Til Forundring for Enhver,Som det saae og skued!Dog, det var ei Hallen blot,Som fik Bod for Vaande,Alting nu var blevet godt,Let trak Folket Aande;Han kun, somtog Hare-SpringVar og blev en Kryster!Flygte, er en farlig Ting,Prøv det, hvo som lyster!Mærke Hver, at skiøndt i SlagTimes let Ulæmpe,Det dog er en tvungen Sag,For hver ærligKæmpe,Naar han gaaer fra Mjød og Viin,Krogen, trods al Fare,Hvor han hviler Kroppen sin,Mandig at forsvare!Under gode Varsler nuHalvdansSøn, hin Milde,Gik til Hallen glad i Hu,Gik derind til Gilde;Kreds slog her omguldrundDrotKæmperdyrebare,Finere i Konge-SlotFandtes ingen Skare!Med saa frydefuldt et Blik,Som ei skues ofte,Frænderne til Sæde gik,Under Høie-Lofte:Hrodgarsad hosHrodulfherDet er vel lidt underligt med den **Hrodulf,** der saaledes med Eet springer op til Kongen i Høisædet, men der er dog ikke andet for, end, paa Skjaldens Ansvar, at lade ham sidde der, som en Brodersøn af Hrodgar.
,Høit de sad med Gammen,Tømde i denGildes-FærdMangt et Bæger sammen!Giæstefuld og venneriigVar den Konge-Stue,Skjoldung-Drotter ei paa SviigPønsed under Bue!Det varHalvdansHelte-Søn,Guldrundefter Vane,Bjowulfhan iKæmpe-LønGav en gylden Fane,Gav hamog, tilHerre-Færd,Brynje af de Bedste,Hjelme-Hatog Belte-Sværd,Klinge med Guld-Fæste!Mange Øine, velforskyldt,Sværd fik mellem Svende,Derdet, luende forgyldt,Helten kom til Hænde.Bjowulflod i Hallen gladSig afHrodgarlønne,Heller ei at kimse adVar de Gaver skjønne;Venne-Gaver fire saaeHer man over Bænke,Hvortil Magen Drotter faaHørdes at bortskjænke!Myrthesmykket, i sin GlandsSaae manHoved-Bjerget,Med en vældigHjelme-KrandsVar mod Sværd det værget,Saa at, naar denBoldestodMellem hvasse Egge,IngenKæmpedog var godFor hans Hjelm at flække!Voxe skuldeBjowulfsLøn,Var end stor den vorden,Det, paa Bud afHalvdansSøn,Saaes i Borge-Gaarden,Der af Hopper nu et Spand,Otte udafStallen,Kneisende og godt i Stand,Dandsed opforHallen!Mange, mange Penge værdVar de Hopper rene,Men dog Sadelen især,Som laae paa den Ene,Gjort af Godt medKunstner-HugDen varudaf Vælgten,Gjort til Kongens eget Brug,Naar han drog iFeldten,Thidet LovsigHrodgarvandt,Vidt om Land med Ære,At hvorKæmperDøden fandt,Turde med han være!Vaabengav jeg dig i Vold,Føier dertil Heste,(SagdeYngve-Drotten bold)Brug dem paa det Bedste!Saaden Konge ærefuld,Der paaDresselheied,Som med Hæder,saamed Guld,BjowulfsDaad opveied!Kæmpe-VærketlønnedsaaHalvdansSøn hin Milde,At ham lyve maatte paa,Hvo ham laste vilde!Ingen her paa Bænken sad,Af det hele Følge,Der medBjowulfstævned gladOver svalen Bølge,Somjo, af den Drot saa god,Midler fik forMøde,Guld endog i Mande-BodGav han for den Døde,Som, vedBjowulfsHelte-Mod,Og ved Herrens Naade,Blev den Eneste, hvis BlodGrændelfik atraade.Fleer at myrde, hos denTrold,Var tilvisse Agten,Men det hindredNornensSkjold:Gud, som har al Magten!Ja, i Herrens Haand det staaer,Alt hvad os skal hændes,Derfor ei, med hvide Haar,Løbet her fuldendes,Uden at jo, tit og let,Skifte Sorg og Gammen,Viis kun er, hvo immer tætTænker sig dem sammen!Dog, i Hallen var i DagAlt kun Fryd og Gammen,Skjalde-Sang ogHarpe-SlagDer kun smelted sammen,Strængelegen svared herTil den gamle Vise,Om KongHalvdansHerre-Færd,Værdig vel at prise.Minder skuldeHrodgarsSkjaldFriske op til Glæde;Om det Slag paa**Feresval**Høit han skulde kvæde,Hvor de Sønner af Kong**Finn****Hnæf**uventet mødte:Helten, snar som Fugl og Vind,Skjoldung-Thronens Støtte.Heller ei om**Hildeborg**Maatte Sagn hensove,Hun somprøved, sig til Sorg,JettersTro og Love.**Hokes**Daatteruden GrundEi sin Lodd beklaged,Da, i aarle Morgen-Stund,Hun sit Tab opdaged;Over sine Kiæres LiigStod hun dybt bedrøvet,Frænderne, ved Sværd og Svig,Sørgelig berøvet!Sønner, Brødre slagne laaeUdenSkiel og Føie,Hildeborgvel maatte staaeHer med Graad i Øie!Det var Kong**Finn,**paaKæmperriig,Som Drot vel i hans Dage,Forarmet blev han dog i Krig,Beholdt kun Faa tilbage!MenHildeborgmaatte vel sørge.Ei Slaget meer nu mægted**Finn**Mod**Hengest**at oplive,HansKæmperfaa ei faldt det indDe Danske at fordrive.MenHildeborgmaatte vel sørge.Med**Hengest**nu denJette-DrotSig vilde brat forlige,Indrømmed ham sit ene Slot,Dertil sit halve Rige.MenHildeborgmaatte vel sørge.Det var saa stolt enKæmpe-Løn,Det Slot med Konge-Throne,Og hver en Dag af**Folkwalds**Søn*Folcwaldan sunu* kunde ligesaa snart blot betyde: Folke-Herskerens ᴐ: Kongens Søn; men da Talen maa være om Kong Finn, finder jeg det rimeligere, at han kaldes: **Folkwalds** Søn.
Fik Daner Guld iSone.MenHildeborgmaatte vel sørge.Til Friser ned der regned Guld,Saalod KongFinndet springe,Han daarede saa rænkefuldDem med de gyldne Ringe!SaaHildeborgmaatte vel sørge.Med Guld, og saa med glatte Ord,Dem gjordeFinnsaa trygge,At paa den Eed, saa dyr han svor,De voved fast at bygge,SaaHildeborgmaatte vel sørge.For sineKæmperselv han svor,Saalod han sig forlyde:Ei skal med Gierning, ei med Ord,De Venne-Pagten bryde.MenHildeborgmaatte vel sørge.Ei klage, knye,saaloved han,Skal Nogen, skiøndt for ØieHan seer sin Høvdings Bane-Mand,Maa for hans Bud sig bøie.MenHildeborgmaatte vel sørge.OgHengestsvor af Hjertens Grund:Tør nogen FriserpukkePaaSlag han slog, den aabne MundJeg skal med Sværd tillukke.MenHildeborgmaatte vel sørge.Der gjordes Eed, der gjordes BaalAt dette Baal kommer hovedkulds, er klart. Man kan imidlertid slutte sig til, at Finn har stjaalet sig paa de Danske, og havt Lykken med sig. Videre Oplysning, om end ei al den, man kunde ønske, giver det i Indledningen omtalte Fragment, hvoraf man seer, at Overfaldet er skeet ved Natte-Tide, og at **Hnæfs** Kæmper værgede sig mandelig i fem samfulde Dage.
AfFinn, den falskeJette,Der smelted Guld, der gløded Staal,Der brændteKæmpertrætte.SaaHildeborgmaatte vel sørge.Alt med saamangen Hjelm af Guld,Og rødeBrynje-Særke,De brændte**Hnæf,**med ham et KuldAfSkjoldung-Kæmperstærke.SaaHildeborgmaatte vel sørge.En Deel velBanefik af Staal,Men Fleer dog sank afMøde,OgJetterkasted nu paa BaalDeMattemed de Døde.SaaHildeborgmaatte vel sørge.**Der**stod den Viv med Hjerte-Sorg,Det lød paaJette-Maalet:Kom med din Søn, kom,Hildeborg,Og bænk ham selv paa Baalet!SaaHildeborgmaatte vel sørge.Sig blanded Kvindens Klage-SangMed Brag af Vedd i Lue,Og høit den sig med Røgen svangFra Baal tilHimmel-BueHimml-Bue[tekstkritikken er behandlet i ACCESS].OgHildeborgmaatte vel sørge.Hvert Baand nu brast i Lue rød,Det braged, og det buldred,Hvor Blod blev Damp, hvor Been og KiødHensmelted og hensmuldred,OgHildeborgmaatte vel sørge.Den Fraadserfuul, medLue-Tand,Som Alt kan vel bekomme,Opaad, til Sorg for meer endDan,En dobbeltFolke-Blomme;SaaHildeborgmaatte vel sørge!Det varKæmpersHøveds-MandMan seer, at Hengest er undsluppet Blodbadet, og maa have slaaet sig igiennem, da vi i Fragmentet see, han var med i Heden.
:Vennerne berøvet,Søgde hjem tilFrisen-LandBradt han og bedrøvet.**Hengest**paa det høie SlotTøved kun med Smerte;Men ei glider Kiølen godtUnder Vinters Hjerte.Ei saa var det Seile-Tid,Nu, dai Kort-VendingRasende i Vædde-Strid,Kæmped Storm og Brænding!Frosten, med sin Kæmpe-Haand,Kued vel dem begge,Bølgen dog i kolde BaandBar fra Kyst ei Snekke!Dog, der kom, med andet Aar,Ogsaa andre Dage,Solskins-Veiret kom med VaarSmilende tilbage:Vinteren gav Vaaren Plads,Maatte for den flygte,Sommeren sit Mai-PalladsBlomsterkrandset bygde.Længer havde ei behovHelten nu at nøle,Snart sigogen Maste-SkovLøfted over Kiøle;Hvad han stedse kom ihu,Brændende af Harme,Vilde han udføre nu,Kiæk medKæmpe-Arme.Verden vilde han FarvelSige, hvistilgrundeEi hanJettengammel GieldNu betale kunde!**Hunlavs**Søn sit gode SværdOm det skal være Hengest selv, som her kaldes **Hunlaws** Søn, eller Ætmand *(Hunlafing)* veed jeg ikke; dog taler Sammenhængen vel derfor.
Hurtig da omspændte:Klingen, som fra første FærdJetternealtkiendte,Ognu skulde med sin Egg,Trukket blank af Skede,KløveFinn, den Nidding frækI hans egen Rede.**Gudlaf, Oslaf**ingen FristGav nuFalske-Blakken,Drøit de takked ham for Sidst,Skam fik han paa NakkenAf Fragmentet seer man, at baade Oslaf (der kaldet Ordlaf) og Gudlaf var med Hengest paa det første Tog, samt at Gudlaf, ved Overfaldet, mistede sin Søn **Garulf.**
;Konge-Salen purpurrødMaled de med Klingen,Og KongFinnnu fandt sin DødMidt iSkjoldborg-Ringen!Her ei gjorde daarlig JagtNogenSkjoldung-Skytte;Stor var Konge-Hallens Pragt,Stort blevKæmpersBytte;Silke hertilgavnsde spandt,Rask ombord debareSmykker, Ringe, hvad de fandt,Tog for godeVahre!Dronningen de glemde ei,Daner hun tilhørde,HendeogadHvalers VeiDe til Hjemmet førdeHvem denne Dronning, eller Prindsesse *(drihtlicu wif)* var, siges ikke; men formodenlig var det Hildeborg, som forblev i Fiende-Vold, indtil Hengest kom igjen, og hevnede Skade.
!Meer ei hørdesHarpe-Slag,Endt var SkjaldensKvæde,Dog deraf iKæmpe-LagReiste sig stor Glæde,Gammens-Ord fra Bænke lød,Skiænkernesaahuse,Med den klare Viin ombødBægere og Kruse!Frem nu gikVæltoweglad,Under Gylden-Smykke,Did, hvor begge Frænder sad,For hinanden tryggeDe tvende Frænder *(suhter-gefæderan)* er Hrodgar og Hrodulf.
,HvorogThrone-SkamlenstoltHunferdsaaes beklæde;Begge ham for trofast holdt,Værd sitStaller-Sæde,Skiøndt engang i Sværde-Leeg,Det var FrændersKiære,Blodsforvandteslemt han sveeg,Sig til liden Ære.Dronningen for Thronen stod,DanersVederkvæger!Sagde hun, med lystigt ModTag og tøm dit Bæger!Klædlyksalig,Skjoldung-Drot,Daners Konge-Sæde!Tal tilGothermildt og godtRæk dem Guld med Glæde!Fjern og nær ei finder duBedre Ven og Frænde,End den Helt, jeg hørde nuDu for Søn vil kiende.I din frelsteHjorte-BorgLad dig Miøden smage!See henrinde, uden Sorg,Dine Leve-Dage!See paa Sønnerne, som skal,Naar du skifter Farve,Throne i dinKonge-Hald,Folke-Riget arve!Er de unge, har deendDog en Foster-Fader,Hvis før**Hrodulf,**Skjoldung-Ven!Verden du forlader.Kiender jeg den Glade ret,Tør derfor jeg love:Skjold han løfter for vor ÆtKiæk paa Mark og Vove!Ja, om ei af ham vor SønHavde Godt i Vente,Glemme maatte han, hvad LønVi af ham fortjende,Hvad vi gjorde for hans VelFør og nu med Glæde,Elskede ham op til HeldOg tilHerre-Sæde!Dronningen nu saae man gladTil den Bænk sig vende,Hvor, med**Hredrik, Hrodmund**sad,Mellem Unger-Svende.Hos det Konge-Sønne-ParSadogGothe-Helten,Han medFøiebænket varMellem Folk afVælgten!Til ham fra den Dronning fiinFlød nu Ordfuldsøde,Fulgte med den klare ViinBaand af Guld det røde:Handledd-Baand, et Tvilling-Kuld,Gyldenstykkes-Klæde,Finger-Ringe,ogaf GuldEndsaafavren Kiæde!Kiæde slig, saa tung og storTil om Hals at bære,Ei jeg paa den hele JordHørdefalat være!Ja, hvor under Himmel-BlaaRige Herrerbygge,Ei jeg veed, at Nogen saaeBedre Gylden-Smykke,Siden Konstens Mester-Værk,Brysing-Men, en Morgen,Hama, med en Haandfuldstærk,Bar tilBrattings-Borgen;Siden hun, engang i Kveld,Lukkede sit Øie,Sagde Jorderig FarvelSvang sig mod det Høie!Kiæden, som nu glad med TakBjowulffik i Hænde,Havdesiden**Higelak,**HavdeSvertingsFrænde,Derhans Sværd sin Svane-SangKvad paaBrynje-Særke,Derhan værged sidste GangSkatte underMærke.Da ærgjerrig over StrandStævned han paa Snekke,Giæste vildeFrisen-LandHan med skarpe Egge;Deilig funkled paa hans BrystKlare Ædel-Stene,Nornenbrat dog Livets LystVilde ham formene:Banesaaretunder SkjoldSegnedBjowulfsFrænde,Liget af den Herrebold**Franker**fik i Hænde;Markenogsaa de beholdtEfter Kæmpe-Slaget,Plyndred Valen grumt og koldt,Efter Vaaben-Braget;Kongens Lig de skaaned ei,Plyndred det med Glæde,**Da,**med Brynjen, gik sin VeiOgden gyldne KiædeOm dette Higelaks Tog, som her kun berøres i Forbigaaende, findes Resten i 17de og 20de Sang.
.Dronningen, alt som til Sang,Læben sin nu rørde,Venlig det i Hallen klang,Hovmændalle hørde:Hør du mig nu,Bjowulfkiær,Hvad jeg dig vil sige,Tag den Kiæde, du seer her,Klædningen tillige!Slid med Helsen Tøi og Guld,Brug det paa det Bedste!Altid man beundringsfuldØine paa dig fæste!Vær en Lære-Mester blidNu for mine Sønner!Moderlig jeg kun din FlidHer mod dem belønner.Fjern og nær din Daad saa storSkattes maa af Helte,Alt saavidtsomFolke-JordBølgerneombelte!Ja, vil, som jeg ønsker, huld,Lykken dig kun være,Du saalidet Sølv og GuldSavne skal som Ære!Lystig nu, vær selv dig lig,Som en Søn af Huset,Her, hvor Giæster uden SvigGiør Beskeed i Kruset!Sidder,Kæmper, vel i Mag,Kommerkiønt tilrette!Ingen bryde Venne-LagHer med Kiv og Trætte!Sjæleglad ved Mjød og ViinVorde hver enKæmpefiin!Giør det, som jeg beder!Dronningen, saafavrog fiin,Søgde nu sit Sæde;Kæmperneden klare ViinDrak med Hjertens Glæde;Dem det gik, som Mange før,Drømmende sig trygge,Mindst de tænkde, at for DørStod en stor Ulykke!# Ellevte Sang.
Grændels Moder, Hrodgars Klage, Bjowulfs Trøst.
**D**et skedte,alt somfør, i Kveld,KongHrodgargik at sove,Og vogte skulle Hallen vel,Om Nat, paa Troe og love,En ædel FlokAfKæmperNok,Alt somi gamle Dage!Der kom, til en god rolig Nat,Nu Pude frem med Dyne,Opredte Senge blev, saa brat,Paa Bænkene, til Syne,Til Hvile sød,Og til sin Død,Gikforten herligSkiænker.Ei vaabenløse dog de laae:VedKæmpersHoved-Giærde,Man Hjelme Nok og Skjolde saaeDem blinke overHærde,Dem laaeognærFuldgodeSværd,OgMalle-Kraverskiønne!Saavar det Skik hosKæmperher,SkjoldungersDrot saahulde,At færdige tilHerrefærdDe immer findes skulde,Ja, Dag og Nat,Ved Haanden brat,IHaldsom underMærke!De sov nu ind, men dyrt at staaeKom Een den Aften-Slummer,Alt somi Sal saa tit man saae,IGrændelsTid, med Kummer,Til Syndens Sold,For Mord og Vold,Han fandt i Dødens Lænker.Ja, for en Dag det kom nu brat,Manfiksik[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]detvistat vide,SigGrændelhavde efterladtEn Moder, Mænd til Kvide;Den Hex sit Barn,Det slemme Skarn,Paa Daner vilde hevne.Thi foer hun op, medHarm i Hu,Altfra de Bølger kolde,Altfra sit Svælg, det Hjem for Gru,Og saa for argeTrolde,Der skulde hun,Paa muddret Bund,Henslidesine Dage.DerKain, med sin Broders Blod,Besudled Haand ogVærge,Det aldrig sig aftvætte lod,Han maatte, over Bjerge,Til ødest Egn,Med Morder-Tegn,Bortflye fraFolke-Gammen.Ved ham paa Jord, tilFolke-Meen,OprandtUtyskermange,Og iblandt dem varGrændelEen,Den lede Morder-Slange,Som, sig til Sorg,IHrodgarsBorg,Dog traf en vaagenKæmpe.Til Kamp laae Helten redebon,Antastet paa sit Leie,Han glemde ei, hvad, af Guds Haand,Han fik til Arv og Eie:Sin Kraft, sit Mod,Hankiende lod,Til Folke-Trøst ogBaade.Han fik medAvindsmandenBugt,Han gjorde**saa**sit Bedste,At Folke-Fienden kom paa Flugt,Og maatteHælhjemgiæste,Det vilde nu,Med Harm i Hu,Hans Moder grusomt hevne!Til Hallen kom, medBlods-Attraae,Den Hex, som andreTrolde,Hvor sovende, om Thronen, laaeHring-Danerunder Skjolde,Dog brat sad opDenKæmpe-Trop,Der Oprør blev i Leiren!Dog Maade der med detUstyr,Var, som med Hexens Kræfter,Hun et Slags Kvindfolk var af Byrd,Og vældig kun derefter,Vel grum i Sind,Men dog en KvindModKæmperunder Vaaben!Af Kiøller for den Lede snartDer kom en Hob til Syne,Og Sværdet kløved, med en Fart,Den haardeHjelme-Tryne,Det klang i Skye,AfVaaben-Gnye,Nu over Bord og Bænke.Heel mangtet Sværd der kompaa Gang,OgKæmperstreed bag Skjolde,Ei kunde Hjelm, ei Brynje lang,Beskytte mod de Bolde,Af Frygt al Lyst,I Hexe-Bryst,Forgiktil her at tøve!Hun ud ad Døren foer i Hast,Hun vilde Livet bjerge,Men holdt enÆdlingdog saa fast,Han kunde sig ei værge,Men maatte medDen Hex afsted,TilKuleni det Dybe!Det timedes en Høvding herDet mørke Hjem at giæste,Som,Hrodgarfrem for Alle kiær,Stod øverst blandt de Bedste,Saa Kongen gav,Fra Hav til Hav,Ei Nogenforham Prisen!Lyksalig var han allen Stund,Til nu, paa gamle Dage,Afmeiet blev, for stakket Blund,Ham Livets Blomst saafage;For Heltens DødForgjæves lødI Hallen Suk og Klage!Bedrøvelse den næste DagKun atter saae i Borgen,At Bytte gjordespaa Bedrag,Man klaged høit med Sorgen,For Venne-Liig,Som, i den Krig,Man fik paa begge Sider!Den Drot saa viis, ogvennehuld,Med Sølvhaars-Krands om Tinde,Han blev i Sind saa sorrigfuld,Ja haardt var at forvindeDet Hjerte-Stød,Som Venne-DødGav Daners Drot hin Milde.EiBjowulfvar i Hallen med,Derdet gik Daner ilde,I andet Huus sitLeiestedFikGothenefter Gilde;Men flux med Soel,DerHanengoel,Opstod denSeiersælle.Saasnart da Tidende han fik,Om Folke-Tab og Jammer,Den ædleKæmpehurtig gikTil Kongens Sove-Kammer,At høre der,Om dragne SværdEi skulde brat nu blinke.Den Helt han gik saa flux, saa frit,Paa Gulv nu med sit Følge,Med Døn saa tog hanKæmpe-Skridt,Han vilde Sorgen dølge:Sov sødt og godt,I Nat, min Drot?Saa spurgde hanmed Blide.Det svared Drot paaDane-Borg:Spørg ei om søde Drømme!Fornyet er den bittre SorgFor alle Danerømme!Ak! tabt saa bratHar jeg i NatMin Ven den hjertenskiære.Min Høire-Haand, min Støtte-Stav,Forsvundet er af Salen,Hin Broder graa afYrmenlav,Som gik mignæstpaa Valen,Saa mangen Gang,Hvor Hjelme sprang,OgKæmperstanged Bue!Et Speil var han for Herremænd,Paa Daners grønne Slette,Ak, død erAsger, død min Ven;Paa Ny en grumUvætte,Sig trædsk indsneeg,IHald, og sveegDen Helt ved Midnats-Tide!At Daad bedrev dinKæmpe-Arm,Forleden Nat, medStørke;AtGrændeldu, saa vredes-varm,Gav Bane-Saar i Mørke,For Folket mit,Han sveeg saatit,Det vilde hun nu hevne.Ja,Grændelfaldt, men efterlodDog Slægt med Skade-Evne,Hans Moder kom, og kræved Bod,Fik Held til sig at hevne,Saa mangen Mand,IDane-Land,Det mindes, mens han lever.Ja I, som tjende nys for SoldDen Høvding, vi begræde,Hvis Haand er nu saa stiv og kold,Eirundpaa Guld og Glæde,I mindesvist,AtArgelistFik Held til Hevn i Hallen!At Bønderne med Tant ei foer,Det fik vi nu at vide,Utyskerto, var deres Ord,Vi saae i Vangomskride,Som Maste-Træ'r,AfFolke-FærdDetTroldeer tilvisse.Vanskabte er de begge To,Dog Forskiel er at finde:Den Ene maa af Alt man troeHar Lighed med en Kvinde;Den Anden meer,Saavidt man seer,Til Karlfolk er at regne.Fra Arilds-Tid den Natte-RavnMan kalderGrændelJette,Men Ingen veed hans Faders Navn,Saa det er seent at giætteDertil sig frem:Om En, og hvemDet var udafde Sorte.Hvor Ulve kun, og andet Rak,Har deres Gang og Leie,Der færdes meest detTrolde-Pak,Paa Hvirvel-Vindens Veie,Og sære TingDer rundt omkringMan seer iHølog Mose.Der er et Kiær, en Søe kanskee,HvorVældgaaer underTue,Der kan hver Nat en Strøm man see,Som bare Ild og Lue,Oglængerei,End en Miils-Vei,Er Stedet her fra Borgen.Det Vandsted ligger godt i Læe,Det ligger midt i Skoven,Thi rundt omkring staaer Træe ved Træe,Som lukker sig for Oven,De staae med RodFuldgodti Fod,De Vandet overskygge.Slet Ingen er i Verden til,Blandt vise Mænd ogBolde,Som prøve tør detVove-Spil,At giæste SkovensTrolde,Selv Hjort og HindGaae ei derind,Om end de er i Flugten.Nei, med Forundring tit vi saae,Hvad neppe troe vi kunde,Høitakket Hjort ved Skoven staae,Forfulgt afSkytte-Hunde;Han Livet lod,Før med en FodI Trolde-Skov han traadte.FraSole-Bjergtil Morgen-GryeSaaStormene sig røre,At Bølgen bruser høit i Skye,En Gru er det at høre;Dog vorder tyst,Det bradt, som lyst,Ved Glimt af Morgen-Røden!Nu har om Stedet den BeskeedJeg sagt dig, som jeg vidste,Og, uden dig, jeg Ingen veed,Som turde did sig driste,Thi, svar mig nu,Tør, kiæk i Hu,Du Faren gaae i Møde?O, tør du stævne did, min Ven!HvorSkielmerboe i Klynge,Og kommer du derfra igien,Dig venter Guld i Dynge,Ja, lønnes skal,Din Daad iHaldMed Oldtids gyldne Skatte!Det svaredBjowulfbradt igien:Sørg ei, min Drot saa saare!For Venner ei skal vise MændUdøse mangen Taare,Men svinge Sværd,IHerre-Færd,Til Hevn og Hæders-Minde.Det ersaadømt iNornersRaad,At Døden skal vi lide,Thi stræbe Hver, med ærlig Daad,At vinde Priis i Tide!Kun Hvile sødHar Gravens SkiødFor Støv fraÆre-Sengen!Sid op, o Drot! lad Fiende-SporMed Flid os bradt forfølge!Og troe mig paa mit Æres-Ord!Ei skal i bundløs Bølge,I Jordens Skiød,I Skov som Glød,Uvættenmig undslippe!Nei, i den vide Verden eiDen skal et Smuthul finde,Hvortil jeg migjobaner Vei,For ærlig Priis at vinde;Bær, som en Mand,Jeg troer, du kan,Da kun i DagendSorgen!# Tolvte Sang.
Toget til Trolde-Kiær, Bjowulfs Manddom, Kamp og Seier, med Hexens Undergang.
**O**p den gamle Drot nu foerBrat, med Ild i Øie,Takked, for de Trøstens Ord,Herren i det Høie;Lod sin Ganger sadle op,Komogsnart til Sæde,Saaes med sinKæmpe-Trop,Bradt iBorge-Stræde.Nemt det var at finde Vei;Værre den at følge,Skov og Skumring kunde eiHexe-Sporet dølge,Hvor hun, over Bjerg og Dal,Bar, til Fryd forTrolde,Hvad hun røvede i Sal:Liget af den Bolde,Kæmpenmed de bedste KaarI den danske Konges Gaard.Skiøndt ei graa han var om Issen,Med de meest Erfarne dogHelte-Sønnen gik i Spidsen,Førde an det heleTog.Fort han gik, medSpeider-Øie,Traadte mangen snever Sti,Over Klint, og Klipper høie,MangenNykke-Boe forbi,Til med Eet han fik at skueMærketpaa den retteKaas:Trolde-Skoven, som i LueKneisede paa høien Aas.Under Skoven, muddret, blodig,Bølgen vidnede om Mord,IngenDanevar saa modig,Gysen hamjogiennemfoer,Der vedTroldesArne-StedHeel forfærdeligt at skue,Man, paaTrolde-Søens Bredd,AsgersHoved saae paaTue.Høit nuKæmpe-Hornetlød,Kaldte frem de Kiække,Flux og Folket, som det bød,Stilled sig i Række.Hovedkulds fra Landet fløiSære Søe-Uhyrer,AllehaandeOrme-Tøi,Mylrende som Myrer,Nykker, som, ved Middags-Tid,Sig i Solen bade,Spaae saa tit, paa Bølge hvid,Sømand Sorg og Skade.Ud i Strøm af Blod og GiftBradt de sprang i Harme;Dengang Hornet til BedriftKaldteKæmpe-Arme;Gothendog i stakket FristSpændte flink sin Bue,Skiød til den, der svømmed sidst,Det var Lyst at skue,Som han sigted,saahan skiød,Nykkenmaatte smage,Med hans Piil, den bittre Død,Hængde bradt paaHage;Hagenslog man i dens Krop,Trak den af det Vaade,For den ret fra Taa til TopUndrende atskaade.Aldrig NogenBjowulfsaaeBange for sin Trøie,Brat nu kom hans Brynje paa,Skulde Bølgen pløie;Sidden var, og giort med Konst,Trods den kunde bydeFiende-Vold, som kun omsonstPrøved den at bryde!Blanken Hjelm, i samme Stund,Steeg i Brynje-Følge,Skulde snart, paa Havsens Bund,Blinke under Bølge!Havde Kroppen ingen Nød,Under Brynje-Kofte,Taalde Hjelmenoget StødNu, som før saa ofte;Smede-Kunst fra fordum TidHer sig lod tilsyne,Havde krandset den med Flid,Kronet den medTryne;Kort: den var et Mester-Værk,Trodsed Odd og Egge,Var de hvasse, den var stærk,Lod ei Staal sig flække.Dog, ei mangle skal sin RoesSværdet,Bjowulfførde,Skiøndt det var kun Laane-Gods,Hunferddet tilhørde;Det var just en Kostbarhed,Fra de gamle Dage,**Hrunting**hedd det, som jeg veed,Ledte om sin Mage!Godt i Edder ogForgiftHærdet var den Klinge,Sveeg ei hvem den til BedriftModig turde svinge.Ei saa var det første Gang,Daad den skulde øve,Tit iKæmpe-Kredsden klangOg bestod sin Prøve!Hvad misundelig i Hu,Drukken, før han meldte,Glemde sagtensHunferdnu,Siden han i BelteBjowulfgav sit gode Sværd,Lod derved tilsyne:Selv han ei iHerre-FærdTurde med det lyne,Vilde før sin Helte-Rang,Helte-Priis, undvære,End sit Liv i Bølge-GangVove kiæk med Ære!Saaei tænkde han, der nuHruntingfik at bære,Ei til Noget stod hans Hu,Som til Kamp og Ære!Det varBjowulf,EggthjowsSøn,Han det Ord lod falde:Dane-Drot! jeg har en Bøn,Billigvel at kalde:Færdig, som jeg for dig staaer,Dybt mig at nedsænke,Beder jeg, om galt det gaaer,Vel dig at betænke,Hvad du, Folke-Ven saa mild,Kiærlig selv mig loved,Om jeg satte Livet til,Som for dig jeg voved,At i Faders Sted du endDa mig vilde være,Holde hver min Følge-SvendHøit i Agt og Ære!Hrodgarkiær! hvad jeg med TakTog af dine Hænder,Send det Alt tilHigelak,Hvis mit Liv jeg ender!Naar daGothe-Kongen huldDresselenbetragter,Hrædlingenpaarøden GuldStirrer vel og agter;Da forstaae han skal saa grandt,At, bag steilen Vove,GuldrundDrot jeg forefandt,Tjende vel til Hove!Og nu,Hunferd, lad fra LandDybt i Edder-BølgeKun den velbekiendte MandKæmpe-Sværdetfølge!Intet, uden Livs Forliis,Hruntingskal forhindreI min Haand at vinde Priis,Som kan evig tindre!Sagt nuGothe-Kæmpen klarHavde, hvad han vilde,Tykdes, Venten efter SvarVar kun Tid at spilde;Sprang da, i den samme Stund,Lukt iEdder-Strømme,Stodogsnart paa Bølge-Bund,Mester i at svømme.Det var Hexen, leed ogfuul,Som, fra gamle Dage,Havde her sit Hjem og Skjul,Hun fornam saafage,At nedsteget var en GiæstFra de øvre Egne,Stræbde troldelig dernæstFlux ham atbegegne,Tog den Herre fast i Favn,Klemde, som hun kunde;Men da gjorde Brynjen Gavn,Bugnedingenlunde.Arrig paa denBrynje-Særk,Som ei briste vilde,Holdt da op den HexfuldstærkKræfterne at spilde;Bar saa Helten til sin Boe,Under Edder-Bølge,SprættendeiTrolde-Kloe,Tvungen til at følge,Mægtigneppe Mod og Hu,Mindre sine Vaaben!Til Forundring meer end Gru,En utallig HobenBistre Sø-Uhyrer smaae,Kom fra alle Kroge,Beed ham, hvor de kunde naaeI hansBrynje-Braage.Brat nu mærked Helten god,Vant til Sært atfriste,I et vandtæt Rum han stod,Skiøndt ei hvor han vidste;Kommet var han under Tag,Tørt saa var hansStade,Brænding ei og Bølge-SlagKunde meer ham skade.Herogfandtes Lys og Ild,Blaalig brændte Luen,Og før ret man saae sig til,Lyst der var i Stuen;Helten brat ved Skinnet saaeVandets Herskerinde,Grum og graadig for sig staae,Slog ei til i Blinde:Hruntinghan med Vælde svang,Ramdeogtilvisse,Bane-KvædeSværdet sangOver Havfru-Isse!Dog, det maattesaaei skee,Hvad det Slag tilsigted,Skuffet maatte Helten see:Straale-Klingen svigted;Bidevilde den nu eiMeer i Helte-Hænder,Skiøndt den før sig baned Vei,Tit med Hugge-Tænder,Giennem Hjelm ogBrynje-Særk,Haarde nok at skiære;Efter mangt et Mester-VærkMisted den sin Ære!Bjowulfdog ei misted sin,Lod ei Modet falde,Derfor skal den Helt saa fiinKlippefast man kalde!Frænden af KongHigelakEi for Døden grued,Vred han flux i GulvetsmakSværdet som ei dued,Som, forgjort, i Trylle-Baand;Laae meddøveEgge;Haabed, at hansKæmpe-HaandBedre skuldeklække.Speilesig i ham Enhver,Som har Lyst at vindeHelte-Navn iHerre-Færd,Som gaaer seent af Minde!Det varGothe-Kæmpen bold,Med de stærke Arme,Han i Hexen tog nu Hold,Blussende af Harme;Skuldrene han skaaned ei,Dem han overvælded,Dog varGrændelsModer sei,Faldt ei, skiøndt hun hælded,Brødes efterTrolde-Skik,Det var ei med Læmpe,Til omsider Bugt hun fikMed den stærkeKæmpe.Det nu tænkde Hexen leed,Hun vel havde EvneTil, med Dolkenbruunog breed,Sønnen sin at hevne;Lovemaatte da igienBjowulf, som saa ofte,At i Nød enfuldtroeVenVar hans Brynje-Kofte!Døden blev hans visse Lodd,Hvis denJette-Kvinde,Om for Egg ei, dog for Odd,Kunde Aabning finde;Ja, sin Død paa Bølge-BundBjowulfhavde fundet,Hexen, i en Vanhelds-Stund,Helten overvundet,Havde ei den Brynje haard,Herlig, maa man sige,Hjulpet ham i trange Kaar,Og saa Gud tillige;Thi for Seier raader Han,Herren i det Høie,Bjowulfreiste sigpaa Stand,Seired uden Møie!Mesteren iHerre-FærdMønstred Alt saa nøie,Paa et gammeltJette-SværdFaldt da Heltens Øie;I hans Vold det komogsnart,Han det kunde røre,Skiøndt hver Anden det forsvartVar i Strid at føre.Jette-Sværdet, djærv oggram,Svang denSkjoldung-Kæmpe,Undte Hexen Last og Skam,Slog ei til med Læmpe,Jette-Staalet ogsaa beedHexe-Kiød som Klæde,Gjorde kort og god Beskeed,EggthjowsSøn til Glæde!Hexen laae for Heltens Fod,Det var Lyst at skue,Men, af hendesTrolde-Blod,Sværdet stod i Lue,Skinnede i Hallensaa,Som man seer for Øie,Straalende paa Himmel-Blaa,Solen i det Høie.Rundt iHaldmedSpeider-Blik,Draget Sværd i Hænde,Gramfor Alvor Helten gik,Værket at fuldende:Med detJette-Sværd, saa hvastVilde han, med Rente,Grændelgive i en HastAlt hvad han fortjende,Ved saa tit, iHrodgarsLand,Nidings-Værkat øve,Ved saamangenDannemandTrædsk ham at berøve.Femten Karle, mens de sov,Slugdes af den Fule,Femten, som etTrolde-Rov,Bar han til sinKule;For det Alt nu Helten barskGrændelgjennemhærked,Men alt som han paa hamtarsk,Endelig han mærked,At hvad nu der, som en Bold,Banket sprang i Veiret,Var kun Liget af den Trold,Fordum han beseired;Bane-Saar hamBjowulfgav,Derhan før ham stækked,Hugged nu hans Hoved af,Det var Efter-Smækket!Midlertidde vise Mænd,Som medHrodgarfulgde,Ei for DanersfuldtroVenDeres Mening dulgde.Stirrende, ved Middags-Tid,Paa de røde Vande,For den Høvding duehvidGingede at stande,Vi, de sagdeaabenbart,Haabet har opgivet,Om at Helten fra den FartKomme kan med Livet;Aldrig meer i Kongens GaardSeierrig han træder,Hellerham med Hud og HaarSælhunds-Pak opæder.Dane-Folke-VennengodMængdenoverstemmed,Trolde-Næsset han forlod,Stiled efter Hjemmet!Gotherne, skiøndt Daner gik,Vilde dog ei følge,Stirred stivt, med Kvide-Blik,Paa den røde Bølge;Stirred efter Drot og Ven,Som det sig vel burde;Skiøndt at see ham selv igien,Haabe knap de turde.En Forandring, ganske sær,Nu der blev at skuePaa det gamleJette-Sværd,Med den blanke Lue:Som de stærke Vinter-BaandSees i Vaar at smelte,NaarAlfadersStraale-HaandLøserBølge-Belte;Ja, som, efter Herrens Hu,Iis i Foraars-Dage,Saafra Odd tilHjaltenu,Sværdet svandt saafage!Af Klenodier ei faa,I den Havfru-Bolig,Gothe-Herremandensaae,Og forsaged rolig:Mellem Kostbarheder Nok,Alt hvad han udvalgde,Var, medGrændelsHoved-Blok,Seier-SværdetsHjalte;Sværdet, efter sin Bedrift,Maatte, som han meldte,Af den gloendeForgift,Underlighensmelte!Fra de dødeTroldesHjemBrat sig at begive,Lysted ham, der søgde demMens de var i Live;Skyndeligsig Helten skiødOp fra Bølge-Bunden,Frelst var, ved de Fules Død,NuogVove-Grunden!Det var SømændsHoved-Hegn,Jublende paa Bølge,Tungtbeladtmed Seiers-Tegn,Saae ham nu hans Følge;Alleog, som Een,paa Stand,Helten fløi i Møde,Derhan, svømmende i Land,Steeg af Bølger røde.Gud skee Lov for Drot og Ven!Raabde Alle sammen,Frisk og rask og her igienSee vi ham med Gammen!Lettet blev nu Helten god,Brynjen manafløste,Ned da styrted Vand og Blod,Som med Kar man øste.Længere nu tøved eiKæmpernesaastrage,Og den velbekiendte VeiLagdes snart tilbage;Lystigt det fra Klinten gik,Skiøndt man ei kan nægte,Kæmperneat bære fikByrde som var ægte:Fire Karle paa en GangSkyde maatte Rygge,Ved at bære, paa en Stang,GrændelsHoved-Stykke.For dem dog detfortnedgodt,Saa deGotherfjortenStod med deres kiære Drot,Snart ved Borge-Porten.Port og Dørsig lode op,Som en Mand afVælgten,Treen, i Spidsen for sin Trop,Frem nuGothe-Helten,Traadte, som velkommen Giæst,Ind i Drikke-Salen,Kom til Fryd og Folke-FestGlimrendefra Valen.GrændelsHovedogpaa StandBlev iHaldat skue,Gysen jog det i hver Mand,Skræk i hver en Frue,Ind man det ved Haaret trak,Kæmpernedet gotted,Til UhyretsHoved-StakDrikkende de skotted!# Trettende Sang.
Høitid i Hallen, Hrodgars Sang.
**D**et nu meldte Helten bold,EggthjowsSønhin gilde:Viid det,Ætmandgod afSkjold!HalvdansSøn, hin Milde:Hvad vi hid, som Æres-Tegn,Bragde med god Vilje,Hvad jeg,indenTrolde-Hegn,Fandt paavaaden Tilje:Bølge-Skiænken, som nu herFalder dig i Øie,Vandt jeg, paa minKæmpe-Færd,Kun med farlig Møie!Havde ei mig Gud i DagUnderligbeskyttet,Aldrig, i detTrolde-Lag,Kunde jeg mig hyttet;Thi skjøndt til de gode SværdHruntinger at regne,Kom alligevel jeg herDermed ingen Vegne.I et kostbart Øieblik,Kun ved Herrens Naade,Syn jeg paa det Vaaben fik,Som mig hjalp afVaade!Ned af Væggen, hvor det hang,Rev jeg det saafage,Og forgæves ei jeg svangSværd fra gamle Dage;Det mig lykkedes saa vel,AtUvætterbeggeJeg i HallenseiersælSlog med skarpe Egge!Saa da Løn de fik som Daad:Død forNiding-Levnet,Dane-BlodogDane-GraadBlev tilbørlig hevnet!Ja, oKonning, i din BorgTrøstig, tør jeg love,Med din Hird du uden SorgKan herefter sove,Sove i det Mindste trygtFor**det Sæt**afTrolde,Som iDanmarkkasted FrygtHidtil paa deBolde!Hvad der Bod dem gav for Mod,Kan ei hid jeg bringe;Thi det hedeTrolde-BlodSmelted haarden Klinge;Dog enLevningaf det Sværd,Dem gav Bane-Saaret,Skuer du iHjaltether,Som jeg hid har baaret!Oldingen med hvide Haar,Helten med de Bedste,Kongen med de mange Aar,Fatted gyldne Fæste,Tog i Haand, og fik iVold,Værket uden Mage:Bod tilDane-Kongenbold,Efter Djævle-Plage.Ja, daGrændel, Guds Uven,Grum i Sind og Hjerte,Og hans Moder vandred henTil fortjente Smerte;Underet afJette-KonstMaatte ham tilfalde,Som sad fast i Lykkens Gunst,Fremfor Drotter alle,Derpaa Jordens runde Bold,Inden dobbelt Vove,Dele ud, iKæmpe-Sold,Guld og grønne Skove!Paa det gamleHjaltestivtStirredHrodgarsØie,Paa det var, i gammel Skrift,Tegnet opheel nøie:Hvad af Stort paa JorderigHavde sig tildraget,Siden Bølgen lukked sigOverFolke-Vraget;SidenThusse-Ætten leedSank i Flodens Vande,Maatte see sin TrodsighedPaa Guds Almagt strande!Fremmed var, fra Barns-Been,ForAlfaderSlægten,Sank i Dybet og som Steen,Under Vredes-Vægten!PaaGuld-Kiæbernemed FlidOgdet var anmærket:Hvem der først, i fordum Tid,EiedUnder-Værket,Sat med Rune-Stav i Glands,Til hvis Hænder Sværdet,Med sin prudeHjalte-Krands,Hamret var og hærdet!Hrodgarnu i samme StundLøftede sin Stemme,Alle tav, for af hans MundViisdom at fornemme!Vel jeg gammel er og graa,Det var Kongens Tale,Men dog her jeg vidne maaHøit iHerre-Sale,Hvad med Sandhed og med RetHver maa eftersige:Bedre Helt af nogen ÆtAldrig saae jeg stige!Ryeder skal, oBjowulfkiær!Derpaa kanst du lide,Gangeaf dinHerre-FærdTrindt omLand saa vide!Gid beskeden du og viis,Mønster for deBolde,Al din Kraft og al din PriisUafbrudt beholde!Længe, hjertens-kiære Mand!Fremdu Folke-Bedste!Undertrykte trindt om LandHjelpende du giæste!Ak! om**Hermod Egvels**Æt,OldtidsSkjoldung-Stamme,Før hans Hu de kiendte ret,Haabed vel det Samme,Men dog steeg den Unger-Svend,Tungt det er at melde,Kun til Kval forDannemænd,Høit i Glands og Vælde!Magt og Styrke Gud ham gav,Æred overmaade,Det slet ingenDanebravBlev til Lyst ogBaade!Eisaalønned Daad og ModHan medGuld det røde,Vildt han tørsted efter Blod,LagdeKæmperøde!Rasende fra Bænk han foerOp med Sværd i Hænde;Slagtede saa over BordBrave Følge-Svende!Dog, for Nid og Venne-Mord,Dyrt han maatte bøde,Venneløs han ilde foer,Pinefuld han døde!Vogt da,Bjowulf, vogt dig vel!Hør, hvad for de UngePrøvet Mand iLevnets-Kveld,Hør, hvad jeg vilsjunge:Med Almagt throner Ærens DrotIHimmel-Høielofte,Han raader, styrer viist og godt,Men underligtfuldofte,Ja, sælsomt efter Herrens Dom,Sig ofte vender Bladet omMed Stand og Land ogLykke!See hist, der staaer enAdels-Mand,Ham under Gud nu Glæde,Han stiger høit iArve-Land,Til Glands ogHerre-Sæde,Ham lystre Folk, ham dækker Skjold,Alt hvad han vil han faaer iVoldFuldtopmed Guld og Gammen!Han lever efter Hjertens Lyst,Og blomstrer i sin Vælde,Ei taages Blik, ei trykkes BrystAf Sot, af Sorg og Ælde!Ei yppe Kiv, ei holde StandMod ham tør nogenAvinds-Mand,Alt vendes som han vinker!At evig er den Magt, den Lyst,Da tænker mangen Daare;Da skyder, voxer ham i BrystOgHovmods Træ saa saare,I Skyggen brat da sover indDen Hyrde god forSandsog Sind,Ja Vagt for Hu og Hjerte.En Bane-Mand der er saafuulForFolke-Lystog Lykke,Sin Bue spænder han i Skjul,Og sigter paa de Trygge,Er Søvnen dyb, med Djævle-SmiilHan skyder ud sin hvasse Piil,Og saarer som han sigter.Ak paa det dybeEdder-SaarKan Helten Bod ei raade,Ei længer, tykkeshanham[tekstkritikken er behandlet i ACCESS], forslaaerHvad Gud ham gav i Naade,Det røde Guldhan nænder daFor ingen Priis at skilles fra,Han ene Alt vil eie!For Guldets Glimmer, Ærens GlandsForsmaaer han og forglemmer,SinHerre-Stand, sin Hæders-KrandsHan pletter og beskiæmmer;Foragter alt hvad Stort og Godt,Ham fordum skiænked Ærens DrotAt eie og udrette!Det endes med, at, fra sit GuldHan døende maa daane,Da faaer han Nok i Mund af Muld,Naar kolde Læber blaane;En Eier ny da uden Sorg,Til Høibords i den Faldnes Borg,Hans Arvegodsudskifter!Vogt dig da, oKæmpegod!Vogt dig,Bjowulfkiære!Først og sidst for Overmod!Lad dig ei besnære!Byg paa Evighedens Grund!Husk, naar du i VældeBlomstret har en liden Stund,Blade maa du fælde!Aldrig paa din Lykke-LoddStole du ogpukke!Snart, om ei for Egg og Odd,Maa for Sot dubukke.Der hvor Luen flammer vild,Og hvor Bølgen bruser,Der hvor Klingen spruder Ild,Og hvor Pilen suser,Hyt dig der, ifald du kan!Kort er dog din Vælde,Ihvorgodt du holder Stand,Synker du for Ælde!Ja, i Alderdommens NatØiets Glands forsvinder,Magtesløs dinMesterbratDu i Døden finder!Tænk paa mig, somDane-Land,Snese Aar i Række,Lukked for hverAvinds-Mand,Vel med Sværd og Snekke,Styred under Himmel-Blaa,Saa ei Drot, eiKæmpe,Turde mig, saavidt jeg saae,Trodse, forulæmpe!Ak, hvor Bladet sig dog bratMaatte for mig vende,Forskiel, som paa Dag og Nat,Fik jeg da at kiende,Ja, daGrændelpaa min BorgGiæsted mig saafage,Al min Glæde blev til Sorg,Sang til Jammer-Klage!Dog, hvor længe end jeg leedSorg foruden Lise,Herren i al EvighedHøit jeg maa dog prise,Som mig undte, før min Død,Seierrig at skueFiendens Hoved-Pande rødI minBorge-Stue!Søg ved Gildes-Bord nu bratBrave Helt! dit Sæde!Vi i MorgenDane-SkatDele skal med Glæde!Gothe-Helten, sjæle-glad,Ord nok lod det være,Gjorde, som den Vise bad,Bænked sig med Ære;MellemKæmperover BordUnderHøie-Lofte,Atter mangt et Gammens-OrdFaldt, som før saa ofte;Til medSkygge-HjelmopskreedNatten over Skove,Leirede sig vingebreedOver Mark og Vove.Folke-Drotten, duehvid,Blinkende med Øie,Fandt omsider, det var TidSig til Sengs at føie!Ogsaa for den tappre GiæstVar det noget silde,Sengen tjendeGothenbedst,Efter Drikke-Gilde!Kæmperne, paa Kongens Vink,Sprang da op fra Bænke,Kierte-Svendenfulgde flink,Som man vel kan tænke,Ham til Sengs og Hvile sød,Som for Daner gierneKæmpede paa Liv og Død:Helten fra det Fjerne!# Fjortende Sang.
Hrodgars og Bjowulfs Farvel.
**B**orgen stakfuldhøiti SkyeMed sin gyldne Tinde,Under Loft, i Mag og Lye,Giæsten sov derinde,Han som vaaged nys til Gavn,Sov nu efterMøden,Indtil froe den sorte RavnMeldte Morgen-Røden:Helten, som medStraale-HjelmSmykker Himlens Bue,Og hvem Skygge kun og SkielmBævende beskue!Efter Fædre-Landet nuLængdes fast de Kiække,Synderlig stod Heltens HuTil hansOrlogs-Snekke;Derfor nu han bødpaa StandHruntingfrem at bære,Tak for Laan dets Eier-MandSagde han med Ære;Lastedei, men tvertimodRosteHunferdsKlinge,Yttred, den i Kamp var godHøit paa Val at svinge.Der nu reisefærdig stodSkaren under Vaaben,Helten med det høie ModUnderBrynje-Kaaben,Vilde først med Daners DrotÆrlig Afsked tage,Stædtespaa det høie SlotFor ham ind saafage.Først nu hilsed Daners VenHøvisk paa den Milde,Meldte saa: viOrlogs-MændDet dig sige vilde,Længsel efterHigelakAlle vi nu bære,Skiøndt vi sande maa med Tak:Her var godt at være.Ja, vi nød saa meget GodtHer i dine Sale,At vel aldrig,Dane-Drot,Jeg det kan betale;Dog mit Ønske, som min Agt,Immer skal det blive,Dig at tjene af al Magt,Mens jeg er i Live!Vil dig Nabo-Folk med KrigAtter forulæmpe,Du paa rede Haand i migAltid har enKæmpe;Spørgerjeg detover Strand,Du er stædt i Fare,Kommer jeg med tusind Mand,Kiækt dig at forsvare.Ung af Alder vel endnuHigelakmonvære,Men jeg veed, hansKonge-HuStaaer til Dyd og Ære,Saaden Folke-HyrdeboldGiøre vil sit Bedste,Til at jeg med Helte-SkjoldKan som Ven dig giæste,Svinge Sværd og giøre Gavn,Saa ei meer duFolke-SavnFøle skal iMarken!Hredrikjeg tillige spaaer:Kommer nogensindeHan tilGothe-Kongens Gaard,Skal han Venner finde;Dog, hvad ham er vel bekiendt,Aldrig maa han glemme!Ude agtes man omtrent,Som man artes hjemme.Sandelig, min Ven, jeg troer;(Det var Konge-Svaret)At en Gud de gyldne OrdHar dig aabenbaret;Thi ei, før i denne Stund,Hørde af saa ung en MundJeg saa viis en Tale;Som i Kraft du bærer Priis,Saakanog, i Hjerte viis,Du med Ord husvale!Høit jeg mæler det i Sal:DersomHrædelsSøn paa ValMaa for Sværdet bukke;Maa for Pil fra Bue-Stræng,Ellerogfor Sot paa Seng,Han sit Øie lukke;Og hvisFolke-DrottenskalFylde sine Dages Tal,Mens du est i Live,Bølge-Gotherfinde kanAldrig nogen bedre Mand,Spiri Haand at give!Sandelig forsynet godt,Vil du det modtage,Riget er med Skjold og DrotAlle dine Dage!Hør du det, oBjowulfkiær!Daglig bedre du mig huer,Gothen, ved din Helte-Færd,Jeg medDanforsonet skuer!Hvile skal fra denne DagAl vorTvistog al vor Trætte,Uden Nid og uden NagKomme skal vi godt tilrette!Ja, mens jeg er over Muld,Drot iDane-Vange,Skifteskal, med Sølv og Guld,Milde Ord vi mange!Tit nu skal, med Bør saa blid,Snekken, uden Hinder,Bære hid og bringe didGaver ogKiær-Minder!Ven og Fiende, fjern og nær,Mærke skal og lære:Uden Skrømt, to Folke-FærdHalvt i Alt kan være!Saasig høre lod iHaldKongenudaf Vælgten,Kostbarheder, tolv i TalGav hanGothe-Helten,Sagde: far nu vel, min Ven!Hjem til Frænder kiære,Men kom saaogsnart igienGlad med os at være!Kongen overDane-LandTog i sine ArmeNu den bedsteAdels-Mand,Kysteham med Varme;Ja sit Hjerte Kongen lodRaade uden Hinder;Tale i en Taare-FlodPaa de gamle Kinder.Neppe kunde, sølvergraa,Han med Grund formode,Skiøndt det var hans Sjæls Attraa,Meer at see den Gode,Som dog fremfor alle nuKiær han havde vundet,Følde sig med ham i HuInderlig forbundet;Derfor Bølgen i hans BrystGiennembrød sit Fængsel,Tolkede med Graadens Røst,Hjertets ømme Længsel!!# Femtende Sang.
Bjowulfs Hjem-Reise.
**N**uBjowulfgik, den Helt saa klarMed stolteKæmpe-Drenge,Og med Foræring dyrebar,Altover Mark og Enge,Og sadlet var paa Bølgen blaaEn Ganger for den Kiække,Hvorunder Øefortøiet laaeHans godeOrlogs-Snekke!Altsom nu gik til Stranden nedDetTogfraHøie-LofteKongHrodgarfor sin Gavmildhed,Fik Lov og Takfuldofte.Den Herre, som etKonge-Speil,Ogskinned i sin Vælde,Indtil ham Kræfterne slog feilI Kamp med Aar og Ælde!Til Stranden kom denKæmpe-TropIRinge-Brynjerklare,Hvad han vel saae fra Klinte-Top,Som tog paa Kysten vare,Men blev derfor slet ikke vred,Han vidste, hvad de vilde,I Møde han deBoldereedMed Venne-Ord saa milde:Istundenu,saameldte han,Til Hjemmet nok med Ære,OgVæder-Folketover StrandVelkomne skal I være!Hvor Snekken vippedunder Land,For Anker-Toug og Fæste,Den ladet blev med Guldpaa Stand,MedKæmpe-Tøiog Heste!EtguldprudtSværd fik han tilSkiænk,Som tog paa Snekken vare,Saa mere glimrende paa BænkHan sadi Kæmpe-Skare!Det var nuGothe-Heltens LystAt kløve steilen Bølge,Thi stævned ud fraDanmarksKystHan med sitKæmpe-Følge;AltoverHrodgarsSkiænkman saaeI Midten Masten kneise,Og ei nu tøved Seil i RaaDeOrlogs-Mændat heise.Vel Vinden bradt i Seilet tog,Saa Planker maatte knage,Men sinkede paa Reisen dogEi blev deKæmperstrage:Nei, skummende, som Bølge hvid,DenHav-Hestgod deaatteHver Brænding høi, hver Bølge stridMedhaardenHov nedtraadte,Ja foer med dem afsted saasvindt,At snart med Fryd opdagedDeGothe-Landetskiære KlintHvor den i Skye opraged.Ei tog afMærkernede feil,De var paa kiendte Veie,Men styred ind for fulde Seil,Til HjemmetsBrygge-Leie!Ei uventet kom de dogLængealttilstæde,Havne-Fogeden modtogHeltene med Glæde;Skib og Seil han paa en PrikKiendte i det Fjerne,Vennerne til Haande gikHurtig hanoggierne,Gjorde al sin Flid medsaaSnekken at fortøie,At for Storme tryg den laaeSom for Bølger høie.Nu paa Timen kom i LandLadningen saa fager,Adels-Føringover Strand:Guld og gode Sager.Kæmpernemed gode Kaar,Og med gyldent Eie,Giæste vilde Kongens Gaard,Varoggodt paa Veie;**Hrædlingen,**Kong**Higelak,**Herlig med sit FølgeThronede i sit GemakTæt ved Kyst og Bølge!Der havde sig den Herre prudEt deiligt Konge-SædeOg favnede sin unge BrudIHøieloftmed Glæde;Til**Hygd:**saafavrenLilje-Vaand,Med Flid han havde beilet,Og Pigens Hjerte, Pigens HaandEi havde han forfeilet!DetLovog**Hæreths**Daatterfik:Vel artet allerede,Hun vidt sin Alder overgik,Var god om Guld at bedeAt her fattes Noget, er godt at see, og det maa, iblandt Andet, være en Overgang som siger, at Hæreths Daatter havde ikke saadant et Ord paa sig, som **Offas** Dronning, om hvem dette Brudstykke handler.
!— — — —— — — —Bevogtet var hun Nat og DagAf Dyret, maa man vide,Og ingen Mand iKæmpe-LagDet voved at bestride;Det voved kiæk og bold dog hun,Ja bandt med Knuder haardeDet lede Dyr, i samme StundHun greb til skarpen Kaarde,Og gav dermed det Bane-Saar;Skiøndt sagtens man maa sige,At slig en Daad tilKvinde-KaarEi passer sig saa lige.For Grumhed svar afHemmingsSønBlev hende Sagoggivet,Huntragted, sagde han, i LønSin Husbond efter Livet!Det meldte høit han over Bord,Men Andre vil dog sige,Hun pønsed ei paa Nid og MordTil Sorg for Land og Rige,Da Helte-Sønnenguldring-prudHun gav sin Tro og Love.Paa Fader-Vink, som**Offas**Brud,Hun stævned over Vove,Saasige de, henleved derI Gammen sine Dage,Og havde ret af Hjertet kiærSin giæve Ægte-Mage.Fortjene kunde han det godt,Thi,trindtom Land saa vide,Saa vidt jeg veed, slet ingen DrotHam sættes kan ved Side!Nei,**Offa**var, fra Hav til Hav,Navnkundig overmaade,For Slag han slog, for Guld han gav,For Tapperhed og Naade!Han styred viis paa Fædre-BorgSitArve-Landog Rige,MenHemmingsSøn med Hjerte-SorgHan maatte Pladsen vige,Ja,GarmundsFrænde, Folk til GavnUndveeg fra Arv og Fødestavn.# Sextende Sang.
Velkomsten i Higelaks Hald, Maglebarderne i Danmark, Bjowulfs Vælde, og Drage-Guldet.
**H**øvdingen med Staal i Bryst,Og medKæmpe-Følge,Fortnu gik i Sand paa Kyst,Langs med klaren Bølge;SolenaltfraSønder-LeedStraaled høit paa Bue,Kraftelig og fremad skreedKæmpernepaaTue,Kom saa til det høie Slot,Hørde, at derindeFrisk og vel den unge DrotSad medHuusgesinde;Ja at han, hvemOngenthjovBukkedfor paa Valen,SkiftedmedfuldgodtetLovSølv og Guld i Salen!Higelakdet blev nu meldtHvor han sad, saafage:Kommet er den giæve Helt,Bjowulfnu tilbage.Frank og frie denSkjoldmandgaaerOp adBorge-Gyde,Kommervistmed gode Kaar,UdenLak og Lyde.Plads da brat, paa Kongens OrdGjordes for de Kiære,De iHaldved breden BordBænkedes med Ære;Frænde her sad Frænde næst,Ikke uden Føie,Kongen hilsed paa sin GiæstKiønt i Toner høie!Dronningen, denRosen-Vaand,Saae man sig nu skynde,Bægeret i Venne-HaandRakde hun med Ynde,Det var**Hæreths**Daatterfiin,Hun tilKæmperkiæreTrindti Hallen Mjød og ViinHøvisk bar med Ære!Høit i fyrsteligt Gemak,Spørgsmaal over Borde,Vennesæl Kong**Higelak**Nu til Helten gjorde;HvordanGothentured om,Det gad han nok vide,Derfor til den HøvdingfromSagde hanmed Blide:Hvordan gik det,Bjowulfkiær!Dig medKæmpe-Følge,Paa din stouteHerre-FærdOver salten Bølge?Kiæk hendrog med Kamp i Hu,Du tilHjorte-Borgen,Ventelig fikHrodgarnu,Bod for Hjerte-Sorgen!Stor saa var min Sinds-Uro,Til dit Vove-StykkeHavde jeg slet ingen Troe,Ahned kun Ulykke;Derfor gjorde jeg min Flid,Bad dig tit og længe,At du i denTrolde-StridEi dig skulde mænge,Lade hellerDannemænd,Som de kunde mægte,For den prudeSkjoldung-VenSelv modGrændelfægte!Sorrigfuld jeg sad enstundI minBorge-Stue,Gud skee lov! jeg frisk og sundAtter dig mon skue!Det varBjowulfEggthjowsSøn,Saatog han til Orde:Ord derganger, ei i Løn,Af hvad Godt jeg gjorde,DafuldgramiDane-VangStyrke med mig prøvedGrændel, som saa mangen GangSkjoldungerbedrøved,Piindedem, saa de det velMindes alle Dage;Jeg hamgjorde Ret og SkielFor den Lande-Plage,Saa at hverUvætteleed,Hver den Skov-TroldsFrænde,Gyse for denDavre-BeedDavre-BredSkal til Verdens Ende!Baaret over Bølgen sval,Uden Tid at spilde,Giæsted jeg i Konge-SalDaners Drot hin Milde!Plads mig gav den Herrebold,Derhan fik at vide,Hvad jeg førde i mit Skjold,Ved sin Arvings Side.Det jegogbekiende maa:Der var Lyst og Glæde,Saa jeg Magen aldrig saae,Hvor jeg gik til Sæde,Skued indtil denne DagUnder Himlens Bue,Neppe sligt et Drikke-LagI enBorge-Stue!Med etFolkemoder-Blik,Som errartat finde,Stundumtrindti Salen gikDaners Konge-Kvinde;Skiænket blev den klare Viin,Skiftetgyldne Skatte,Før igien den Dronning fiinSig til Roe nedsatte!Daatteren, denLilje-Vaand,Gjorde, vel til Mode,Stundumogmed Skiænk i Haand,Heltene tilgode!Da om**Freyvor**over BordFaldt dermærkeligeOrdMellemKæmpergiæve.Guldrundvar den Møe saa skiønDa her nok fattes lidt, lader det sig ei strængt bevise, at Talen i det Følgende er om **Freyvor,** men der maatte dog være Meget borte, hvis det gjaldt en anden.
AltmodKæmperstrage,Fæstet var til**Frodes**SønHun i Ungdoms-Dage;**Jafad**var en Høvding prudStyred Land og Rige,Skjoldungermed ham, som Brud,Skulde hun forlige.Dæmpes skulde, ved den Viv,Had og Trætte, Krig og KivMellem Høvding-Slægter,Hvad dog, efter Storm af Staal,Selv det bedste Gifter-MaalSjelden længe mægter!Det sigogstadfæsted nu;Thi hver**Maglebard**en GruTalen er, som man seer, om en sørgelig Begivenhed i Danmark, men Sammenhængen er ikke god at finde.
Var det: under BueUnger-Svenden, Haand i Haand,Med den danskeLilje-Vaand,Vandrende at skue!Som sin Stammes Sidste-Mand,Deres Liv og Lyst var han,Aldenstund de maatte,(Haarde Halse En og Hver)Tumle sig iHerre-Færd,Bane-Staaletblotte!Derfor nu deStyr ei holdt,Før i Konge-SalenKiv de fik ogMand-Slætvoldt,Segned selv paa Valen!MaglebardersOlder-MandHoldt for Tunge meer ei Tand,Ulvegrum i Sinde;Som sin egenIsse-Bleeg,Grandt den storeBane-LeegDroges han til Minde.Suur han sad ved Drikke-Bord,Skummelt var hans Øie,Og tilStinghan sine OrdVidste vel at føie.Unger-SvendensKæmpe-HuVilde han udspeide,Vække hvad der slumred nu:Folke-Tvist og Feide.Kiender du, min unge Ven!Sagde han, bedrøvet,Sværdet, som ved Fader-LændKæmpe-Daadharøvet!Kiender du det Sværd han svangOverBrynje-Særke,Derhan kløved sidste GangHjelme underMærke,Hvor han sank paa Valen trætFor de danske Vaaben!Marken, efterKæmpe-Slæt,Skjoldungerstod aaben;Og kun de, som den beholdtKunde Valen rane.Over Gulv nugangerstoltSøn ei veed,**hvis**Bane:Kryende af Daaden sigBærer han som Bytte,Hvad nedarvet burde digFølge og beskytte!Saade dolke-hvasse OrdFlød fra Gubbe-Tunge,Tirred, til i Harnisk foerBlussende den Unge;ÆskedLiv i Mande-BodFor sin næste Frænde,Maatte, svømmende i BlodBradt sit Løb fuldende!Derhans Kiærlighed blev koldTil den favre Pige,Rødmede saamangt et Skjold,Jarle-Sværd deslige;Løsenblev det til en Kiv,Som, paa begge Sider,Kosted mangt etKæmpe-Liv,Og til alle TiderMaglebarderneiHaldTroløseKompaner,Falske Venner nævnes skalFor den Svig mod Daner!Dog paa TaleGrændelnuMaa igien jeg føre,For at,Guldring-Skifter, duRet kan faae at høre,Hvordan siden han og jegTumled os i Vangen!Dengang ad sin Konge-VeiSolen var nedgangen,Folke-Æderenvor GiæstBlev før næste Morgen,Hvor vi, som vi kunde bedstBænked os i Borgen.**Handske**her den ledeTroldNærmest laae for Haanden;I hans Kløer denKæmpeboldFaldt og opgav Aanden,Ja, det blev hans tunge KaarTroldengodt at smage,Grændelham med Hud og HaarAad iHaldsaafage!Det varKæmpersAvindsmand,Skiøndt med Blod paa Tænder,Gangeud dog vilde hanEi med tomme Hænder!Prøve Kræfter vilde snuTræringenden gamle,Gav sig med en Vante nuDerfor til at famle,Raged paa mig hist og her,Med den Vantesidog sær,Konsteligopbundet,Prøved mangt et Pokkers Træk,Vilde spillet med mig Giæk,Hvis han havde kunnet;Men det siger jegforsand,Kæmpe-Venhin Gode!Alt hans Anslag blev til Vand,Derjeg kom paa Fode.Dog, jeggiderei fortaltHvordan jeg gjengiældteStykkeviis den Kieltring AltHvad hanlaandeHelte;Nok er det, min Drot! jeg boldVærged dine Svende,Og,hvorvelden feigeTroldSmutted mig af Hænde;Løbe fra sin høire HaandMaatte dog den Fule,Fandtogfor sig Dødens BaandI sin Røver-Kule!Skjoldung-Drottenvennehuld,For den Dyst i Vange,Lønned mig medrøden Guld,Kostbarheder mange,Dengang efter sorten NatKom den lyse Morgen,Og til Bords sig havde satGildes-Folk i Borgen.Tro mig, det gik lystigt tilSamme Dag i Salen,Der var Sang, og der var Spil,Gammensfuld var Talen!Skjoldungenmed hvide Haar,Efter gammel Vane,Meget, lært i mange Aar,Bragde nu paa Bane.Snart med liflig Harpe-KlangHan os vederkvæged,Snart med sanddruKvide-SangHjerter han bevæged!Snart af Drotten, riig paa Alt,Giæstmilduden Mage,Flydende os blev fortaltSælsomSkiemte-Sage!Snart den Helte-Gubbe, hvid,Vaklende af Ælde,Kom ihu sin Ungdoms-TidOg sinKæmpe-Vælde;Graa ei blot, men klog af Aar,Tale viis han førde,Mindet dog om Ungdoms-VaarInderlig ham rørde!Saafordrev vi Dagen der,Lod os Mjøden smage,Indtil med sinSkygge-HærNatten kom tilbage.Længe da det vared ei,Før et nyt UhyreGav til Hallen sig paa Vei,Harm og Hevn at styre:Det var Moderen til ham,Som for sin UmageFik afGothenLast og Skam,Kom derved af Dage!Harm nu hevnede den Mær,Foer ei frem med Læmpe,Kom til Hallen,langedderBradt en ædelKæmpe.Gammel var den Helt og graa,**Asker**man ham kaldte,Kyndigoghan var som Faa,Hexen dog ham kvalde;Kun forgiæves om hans LiigLedte næste MorgenDaner med al Flid ogFiig,Det fordobbled Sorgen;Ei det hjalp iFavne-MaalVedd at sammenbære,Bænkes kunde ei paa BaalÆdlingenmed Ære,Hexen hjem denKæmpekiærIsnetmaatte følge,Og med hende synke derDybt i Lue-Bølge!Mest af Alt gik dette MordDaners Drot til Hjerte,Høit og dyrt han mig besvor,Undertrykt af Smerte,Kiæk at vove, Folk til Gavn,Liv ogKæmpe-KræfterKæmpe, Kræfter,VirkeDaad i Dybets Favn,Og faae Løn derefter!Gjort som sagt: minKæmpe-GangDrages Folk til Minde:I det varme Bad jeg sprangFandt den fule Kvinde,Lurende paa Bølge-Bund,Farlig haard at trykke!Stivt hun strittede enstund,Fik dog en Ulykke;Ja,altmedfuldgodtet Sværd,Uden Folk i Følge,GrændelsModer slog jeg der,Da kom Gift i Bølge.Haardt det holdt, dog godt jeg slap,Havde Aar tilbage;Godt betalt af DrotuknapBlevogmin Umage;Ei fordi jeg søgde LønPaa minKæmpe-Bane,Men forrundvarHalvdansSønEfter gammel Vane!Hvad migDanner-KongengavMed den bedste Vilje,Med mig stævned over HavHid, paaSnekke-Tilje;Til din Tjeneste, min Drot!Er de Gaver skiønne,Med din Naade, veed jeg godt,Du mig vil belønne;Og jeg er paa Frænder riig,Higelak, min Herre!Kun somBlodsforvandtaf dig,Ellers Faa har færre!Nu, paaGothe-Heltens Bud,Hurtig kom tilsyne,Først enKæmpe-Hatsaa prud:Hjelm medBasse-Tryne!Stadselig var den og stærk,Dog skal Ingen nægte,Med den Sværd ogBrynje-SærkFulgde, som var ægte!Helten nu sig høre lod,Rimede, og sagde:Alt som med den Rustning godHrodgarmig paalagde,Jeg hans egne Ord nu vilTrolig eftersige:“Den har hørt Kong**Hjørgar**til,Drot iSkjoldung-Rige,Han ei den, skiøndt længeaatt,**Vilde Hjorvard**skiænke,Skiøndt sin Søn han undte godtSom man vel kan tænke.Der! (saaslutted Daners Drot)Brug den godt!”Med den Rustning,rarat faae,Har jeg ladt mig sige,Fire HopperabildgraaFulgte her tillige.Gothe-KongenHigelakGavernefuldskiære,Tog med Lyst og tog med Tak,Saadet bør at være;Aldrig kan enKæmpegiævSlægt og Venner svige,Fiende værst erFrænde-RævAfskumogtillige!Derimod de Frænder to:Higelakog Helten,Var som Guld hinanden troe,ÆdlingerafVælgten!**Og**til**Hygd**med Helten komDresselover Vove:Kiæden, som til EiendomHan fik afVæltowe!Baandet,underligtat see,Skiønt om Hals at binde,Sadel prud og Hopper treFik denFyrste-Kvinde!**Saa**den Helt med Løve-Mod,Og med Bjørne-Kræfter,Viiste, at i Forhold godHanogvar derefter;Styrke fremfor alle MændGud ham gav i Naade,Men sagtmodig han med denImmer holdt til Raade!Ærekiær, han Vreden dogVidste godt at dæmpe:Aldrig over Bord han slogNogen drukkenKæmpe!Gothernefor ingen TingLænge Helten regned,Kongen ham iKæmpe-RingDaarlig kunbegegned,For et Drog man saae ham an,For en Fæt i Ætten,Men den ærekiære MandVisked af sig Pletten;Fik for al sin Vaande Bod,Havde nu den Ære,At sin FadersVærgelodHigelakindbære,Gav dermed sin Frænde kiærHvad i alt hans Rige,Det forstaaer sig: iblandt Sværd,Spurgde om sin Lige!Gav ham Lov atsidde hos,Høit iKonge-Sæde,Gav ham Hjem og Jorde-Gods,Herredommed Glæde.**Saa**sin KongeBjowulfnæstBlev i alle Dele,**Han,**hvem Lykken undte bedstSiden fik det Hele;Dengang**Higelak**blev koldOverKlinge-Lue,Og da**Hardred**under SkjoldSank paaBane-Tue**Hardred** var Higelaks Søn og Eftermand, som nærmere erfares i 17de Sang.
,Faldt, da ham iHerre-FærdFolk medKæmpe-Rygte,Haarde Halse Een og Hver,**Skilfinger**hjemsøgde.**Da**iBjowulfsLodd det faldtThronen at bestige,Godt hanog, i Eet og Alt,Styrede sit Rige,Sad, med ønskelige Kaar,Gothernetil Glæde,I halvtredsindstyve Aar,Paa det høie Sæde;Men opleved dog paa JordSorrigfulde Dage,Dengang fnysende opfoerTrylle-Bjergets Drage:Dragen, som i Gruben laaeUnder Klipper bratte,Vogted der i Løn og VraaGamle Hedning-Skatte,Slumred længe, vaagned brat,Rased grumt vedMidjenat;Tyve-Haand det voldte!# Syttende Sang.
Hedning-Skatten, Guld-Tyven, Drage-Branden og Bjowulfs Udrustning, med Sagn om Higelaks og Hardreds Fald.
**D**id, hvor Dragen laae ved Ild,Slumrende paaTilje,Stymperen kom ei paa SpilMed sin gode Vilje;Med sin Husbond iFortræddKom han, det var Klagen,Flygtede, for Straffen rædd,Og faldt ind hos Dragen!Ei han spurgde om ForlovSig lidt Guld at tage,Skyndte ud sig med sit Rov,Nok der var tilbage,Hvor engang, til Ingens Tarv,Han, der sidst det vendte,Skjulde hvad han fik til ArvEfter Ubekiendte.Man om Eierne har vidstIkkun det at melde,Han som ene blev tilsidst,Rokkende af Ælde,Mærked godt at Guldet kunHan endnu en liden StundKunde selv beholde,Bar da vel et Vognmands-LæsInd i Hvælvingen paa Næs,Nær ved Bølger kolde.Did kun gik en StifuldtrangVanskelig at finde:Giem nu, Grube! Gubben sang,Vel hvad du har inde,Skiøndt det for deBoldesVenEr enpiinligTanke,At til dig de brave MændMidler skulde sanke!I minHaldog i min GaardBlev der tomt og øde,Kæmpernefik Bane-Saar,De er Alle døde!Dem ei meer ved breden BordVinen vederkvæger,Stille hviler under JordNu det gyldne Bæger!Derogligger nu forladtHjelmen aldrig kløvet!Karlen for saa prud en HatSover, den berøvet!Brynje-Særkenmed godt Hold,Blev paa Val bedaget,Trodsed KlingersOver-VoldTit i Vaaben-Braget;Herreløs, af Rust opædt,Skal den dog hensmuldre,Aldrig færdes vidt og bredtMeer paaKæmpe-Skuldre!**Der**ei toner til BehagStrængen under Bue,Der ei høresHarpe-SlagI den mørke Stue!Kæmpe-Høgenaldrig derSig i Kredsmonsvinge,Droslen vims ei Graven nærVifter let med Vinge!Ak, hvor var mig Skiæbnen haard!Helsotfik og Bane-SaarMineKæmperalle!**Saa,**som eenlig Fugl paa Tag,Sang han baade Nat og DagTolkede sin Smerte,Indtil DødensKæmpe-HaandSønderrev det seie Baand,Knusde Gubbens Hjerte:Funklende som Blus og Glød,Afgrunds-Dragen mørkerød,Natte-Giæst i Bjerge,Fløi som før vedMidjenat,Fandt i Grav den døde SkatUden Vagt og Værge;DaUvættenondskabsfuld,Gammel nok af Dage,Til det blanke Hedning-GuldKlynged sig saafage;Lured der i mange Aar,Ja i Secler trende,Leed i Skatten dog et SkaarDerde var til Ende.Manden som i Drage-SlotØvedTyve-Streger,Løbpaa Timentil sin DrotMed det gyldne Bæger,Bød ham gjerne ei omsonst,Byttet for hans Naade.**Saa**et Værk af Oldtids-KunstDrotten fik atskaade,Men ved Støien over SteenMærkede den Fule,Fiende-Fod det var somtreenDristig i hansKule.**Stærkhjort**vaagnede nu op,Uheld var paa Færde,Farligtvistvar Mandens HopVed hans Hoved-Giærde,Men, er Timen ei forbi,Og man har Guds Naade,Altid løber der en StiUd af Nød og Vaade!Saaogher, forgiæves kun,Ude somoginde,Dragen, vreed af Hjertens Grund,Søgde ham at findeSom dens søde Søvn afbrød;Bugtede sig ofte,Brændendealt somen Glød,Trindtom Grav paaTofte,Fandt ei i den hele EgnHam der skulde bøde,Saae ei til ham mindste Tegn,Alt var tomt og øde!Ind i Hulen atter komNu den gamle Drage,Snused allevegne om,Mærked da saafage,At af sine Drikke-KarEet han havde mistet,Som en Tyv,i hvemdet var,Til sig havdelistet.Rasende, som føraltvreed,Blev det Bjerg-Uhyre,Kunde knap til Soel gik nedArrigheden styre,Vilde brat med Blus og BaalLuften gjennemgløde,Lade for sin Drikke-SkaalLandet grusomt bøde.Solen sig iVester-HavSænkede med Dagen,Lystig op fra Klippe-GravSvang sig Edder-Dragen,Under Skye, som Baal i BlæstBølgende han svæved;Gysende, den lede Giæst,Folket saae og bæved;Ak, kun slukket blev den IldI hans Blod, som god og mildGuld dem gav saa gierne!Det nu varUvættenleed,Fra ham under Bue,Regned, hagled Gløder nedTændte Alt i Lue,Luen steeg, og Huse faldt,Hvor man sig henvendte,Hvad af Røgen blev ei kvalt,Aande-Draget tændte!Det da skiønned alle Mand,Fik dertil han Evne,Dragen, i det hele LandLiv ei vilde levne.Saahan leged under Skye,Gothernetil Plage,Fløi ved første Morgen-GryeHjerteglad tilbage,Stoled i sin dunkle VraaStolt paa Kraft og Klippe,Haabet, som man siden saaeSkulde ham dog glippe!Bjowulfom debange KaarBud nu fik saafage,Ilden i hans egen GaardTogaltpaa at brage!Gothersprude Hoved-BorgSmuldrede i Lue,Da begyndte syg af SorgÆdlingenat grue;Frygted for, at han, som Drot,Havde, paa en Maade,Arilds-Lovenovertraadt,Og forspildt Guds Naade.I hans Bryst detsaavar fat,Som naar i en bælmørk NatVrede Bølger kæmpe;Dog var det hans fulde Agt,Trodsende al Dragens Magt,Luerne at dæmpe,Og den ledeOrmmed StaalGive Løn tillige,Ormen, som med Natte-BaalØdte Land og Rige.Godt han vidste, at mod BaalTræ kan aldrig holde,Derfor giøre lod af StaalHan sig bedre Skjolde.Ende skulde nu saa bratHelten sine Dage,Skille dog ved Liv og Skat,Først den gamle Drage!Krig i Spidsen af en HærDragen at paaføre,Holdt sin Ære han for nær,Taalde ei at høre,Det for ham var nogen SagMed enOrmat fægte,Han der trodsed før i SlagFarer, som var ægte;Siden, tilUvætte-Sorg,Han medKæmpe-HænderRensedHrodgarsKonge-Borg,TugtedGrændelsFrænder.Saa det varfuldhaarden Dyst,Da for Øxe-BladeHigelakpaaFrislandsKystLivet maatte lade!Gothe-Folket tabde derRigets fødte Værge,Bjowulfdog for skarpe SværdVidste sig at bjerge!Kæmpernei fremmed LandHertilgavnskom efter,At for Ti og Tyve MandHelten havde Kræfter;Thi**Hetvarer**Nok man saaeMylre under Skjolde*Hetware* maa nødvendig være Navnet paa de Folk i Frisland, Higelak sloges med, ligesom da og *ware* er det almindelige Ord paa Indbyggere.
,Kreds og Ring de vilde slaaeTæt omkring denBolde;Faa dog om hansKæmpe-GangKunde Sagn hjembære,Over Dynger Liig udsprangHan i Hav med Ære,Pløiede den salte SøeUdenKæmpe-Følge;Svømmed hjem til Fædres ØeOver breden Bølge!Higelakhan var nu død,Blottet laae hans Rige,**Hygd**daBjowulfSpiretbød,Thronenogtillige;Skiønned vel, mod Fiende-VoldSønnen, som hunaatte,Mægted ei at løfte Skjold:Børne-Sko han traadte.Desuagtet vidne maaHver, som Sandt vil sige,Aldrig tænkdeBjowulfpaaThronen at bestige,Over**Hardred**ei tiltogHan sig Magt og Ære,Men af Drengen han opdrogMand til Drot at være!Myndig blev den Konge-Søn,VarogDrot saalænge,Til ham giæstede med Døn,OverSvane-Vænge,**Ohters**Sønner, som nu BodÆskedemed StaaletFor den gamleSkilfingsBlod,Som var førudstraalet:For den største Bølge-Drot,Som iSvea-RigeHvem det Gamle kiendte godt,Vidste af at sige!Til et Minde ved hans GravHardredvar udkaaret,HamogSkilfing-Sværde gavBrat nu Bane-Saaret,Hvorpaa, uden Ran og Rov,Til sit Land saafageSønnen af KongOngenthjowStævnede tilbage!Ledigt han forBjowulflodGothersKonge-Sæde,Ledigt for den Helt saa god,Værd det at beklæde!Ei saa glemdeBjowulfdogHardredsDrab at hevne,OgderGiengields-Timen slogFik dertil han Evne;Som**Edgylfes**Ven i NødEdgylfe var da rimeligviis en Medbeiler til den Svenske Throne, der søgde Hjelp hos Bjowulf og Gotherne, som gamle Fiender af Svensken, og de svenske Drotter, hvorom siden mere i 18de og 20de Sang.
Leding han af Land udbød,Hjelpen godt hanstædte;Skilfingerhan gav da Løn,Hviled ei, førOhtersSønBane-Tuen klædte.Saavar under Vaaben-DønHeldig graanetEggthjowsSøn,Trods saamangen Fare,Seierrig i hver Bedrift,Til han nu modOrme-GiftSkulde sig forsvare!# Attende Sang.
Bjowulfs Tvekamp med Dragen, og indflettede Sagn om Kong Hrædel og hans Sønner.
**N**yt om Land derspurgdesnu,Da i Morgen-Røde,Gothe-Kongen,gram i HuDragen gik at møde!Ene dog ei gik af GaardHelten, menselv Tolvte,Vidste nuogpaa et HaarHvad Ulykken voldte:Gierningen var kommet op,Karret bragt for Dagen,Holde maatte daogTropHan der stjal fra Dragen!Som den**Trettende**i FlokMed var han i SkareVei han viiste, nødig nok,Bange som en Hare,Did, hvor ikke langt fra HavUnder Klipper bratte,Som en Bjerg-Troldi sin GravDragen laae paa Skatte;Det for Folk var ingen SpøgAt aflægge der BesøgHos den grummeVætte!Nu paa Næsset, under FjeldDrotten gik til Sæde,Sagde Vennerne FarvelKiækt, dog ei med Glæde,SadValkyrienognær,Som,med Skielm bag Øre,Vilde i denHerre-FærdOldingen berøre,Vilde nu, trods Hjerte-Baand,Heltensaaudstykke,At iKæmpe-Kiødhans AandBratholdt op at bygge!Det varBjowulf,EggthjovsSøn,Saatog han til Orde:Med paa Val i Vaaben-DønSelskab tit jeg gjorde,Voved mig i Ungdoms-Aar,Er dog gammel blevet,Mindes, som den Dag i Gaar,Hvad jeg har oplevet.Syv i Alt var mine Aar,Da en DrotfuldædelTog mig af min Faders Gaard,Drotten var KongHrædel!Vennesæl ogfrændehuld,Holdt mig godt denRige;Gav mig Mad og gav mig Guld,Elsked mig tillige,Som hvad ham iKonge-HaldKiærest var at finde,Skiøndt dog Sønner Tre i TalGlad han saae derinde:Herbald,Hakon,Higelak.Ak, hurtig kan Glæden omskiftes til Sorg,Det maatte KongHrædelbekiende;Med Glæden og Livet i glimrende BorgDet tog kun en sørgelig EndeDisse fire Linier har jeg sat til, for at danne en Slags Overgang, men man seer let, at Indholden er laant af det Følgende.
!UngHerebaldældst var af Sønnerne tre,Saa ilde det maatte sig hænde,Og skulde dog aldrig paa Jorderig skee,Han faldt for sin nærmeste Frænde!Ja, Pilen paa Stræng lagdeHakonmed Lyst,Ei værre skiød Nogen med Bue,Med Broderens Piil i sit kiærlige BrystUngHerebaldblegned paa Tue!Den Synder, man dømde, for slig en UdaadMed Livet var skyldig at bøde,Dog maatte uhevnet, for Faderens Graad,UngHerebaldblegneog bløde!Med Gysen kun Oldingen tænkde derpaa,Hvad Skiæbne hans Søn skuldefriste,KomHakoni Galgen, man klarlig det saaeHans Hjertepaa Standmaatte briste.SaaOldingen hørdes med skiælvende RøstI Sang at udøse sin Klage:Hist svæver i Galgen min Alderdoms Trøst,Til Føde for Ravn og for Krage!Hvad nytter migVid, og hvad gavne mig Aar!Hvad Hjelp kan den Døde jeg yde!Hvad andet, end lade, i Dag som i Gaar,Hver Morgen min Klage-Sang lyde!Til Dødens, slet ikke til Brødrenes TarvMin Ældste saa ynkelig endte;I Galgen der findes den Fædrene-Arv,Som derved defingei Vente!DinHøielofts-Saler af Veir og af Vind,Omkring dig er eensomt og øde,Henvisnet, min Søn, er dig Rosen paa Kind,Saa maa dog mit Hjerte vel bløde!Ak, hvor under Sky du dig svinger saa bleg,Der er ingen Harpe at høre,Der findes, der kiendes ei Lyst eller Leeg— — — —Saasværmed den Gubbe, og Sang efter SangHan hørdes med Sorgen at kvæde,Han fandt, hvor hanstædtes, i Borg eller VangKun Tomhed, kun Kval og ei Glæde.HamHerebaldsDrab gik til Hjertefuldnær,Alt som en ubodelig Skade,Han havde slet ikke hans Bane-Mand kiær,Men kunde ham heller ei hade!Saa sank da den Herre i Graven af Sorg,Lyksalig ved træt atnedsegne,Lod Sønnerne raade for Land og for Borg,Opsvang sig til lysere Egne!Ei lagdes med Gubben dog Sorgen i Grav,MaaeGotherog Svenske bekiende,Fuldbistrede giæsted nu tit over HavHinanden forBelte at spænde.DetOngenthjowvoldte, og Sønnerne hans,De vilde af Fred ikke vide;De Halse saa haarde kom ofte til LandsPaa Krig underHrosna-BjergsSide;Ei sad mine Frænder med Hænder i Skiød,Nei, Alle deraf veed at sige,Hvor Kinderne blegned, og Klingen blev rød,Da bradt de gav Lige for Lige!Dog maatte den Ene,fastover dens Værd,OgÆren med Livet giengiælde,I**Frænde-**Haand funkled det farlige Sværd,Som mægted KongHakonat fælde.FørOngenthjowsegned den Herre saa rank,OmJofurendsaahevned Skade,AtgraahærdetSkilfingenskræntedog sankPaaValstædens slibrige Gade!— — — —— — — —Siden jeg minHigelakTit for Gods ogRingeSagdesaapaa Valen Tak,Med minStraale-Klinge,At omsonst han ei mig gavLehntil Arv og Eie,Nødtes aldrig til, bag Hav,Stridsmænd sig at leie.Aldrig han iKæmpe-Trang,Det tør høit jeg sige,Sendte Guld tilDane-Vang,EllerSvea-Rige!**Saa**iFylking-SpidsenGavnGjorde jeg alene,Og at svare til mit NavnSkal mig ei formeneUnder Hjelm de hvide Haar,AldenstundpaaTofteDenne Klinge bi mig staaer,Som den stodfuldofte!Kiendtogblev minKæmpe-Aand,Da, for længe siden,Dagravnsegned for min HaandDød iHune-Striden;Ei han Friser-Kongen derSmykker bar til Bytte,Kunde, trods sit gode SværdEi sig for mighytte.Ei til ham jeg brugde Staal;Brydes godt jeg turde,Med de bare Næver KaalPaa den Karl jeg gjorde.Men ved Skatte-Graven nuSvinger jegmed Bane-HuSværd iKæmpe-Hænder.Endpaa Trods,med Bane-KaarBjowulftog til Orde:Yderlig i Ungdoms-AarVove mig jeg turde;Til jeg gammel blev og graaLandet har jeg værget,Tør en DystogendbestaaeHer ved Drage-Bjerget,Skal med Æren holde Slag,Hvis Uhyret for en DagKommer ud afKulen!Før den Drot nu til sin DødGik med Helte-Mine,VennegodFarvel han bødKiønt tilKæmpersine,Til dem alle, hver især,Sagde med det Samme:Ved modOrmat løfte SværdVilde jeg mig skamme,Vidste jeg kun, det gik an,Den, som, iblandt Flere,Grændelfør iDane-Land,Kraftig at haandtere;Men nok her jeg vente maaIld og Edder-Strømme,Tager derfor Rustning paa,Som sig velmonsømme.Ja, med Skjold, og Brynje godGaaer jeg mod den Fæle,Agterogatholde Fod,Fægte, ei med Hæle,Indtil, efter Skiæbne-KaarOgAlfadersVilje,En af os med Bane-SaarBænkes lavt paa Tilje;Thi kun lidt det er bevendtFør en saadan Leeg er endt,Af den sig at rose!TøverI kun her i Roe,Tappre Følge-Svende!Til I see, hvem af os ToLykken gaaer til Hænde;Hvem der fra det store SlagKomme skal med Livet;Thi det er ei hver Mands Sag,Mig det kun er givet,Med en sligUvætteleedKraft og Held at prøve;I en Kamp saa haard og heedManddoms-Værk atøve!Eet af To nu hændes brat,Eders Drot I skueEiende al Dragens Skat,Ellerbleg paa Tue!Det nu var den Helt saa boldMed sinBrynje-Kofte,Under Hjelm sig brat ved SkjoldReiste han paaTofte,Paa sin Styrke stoled han,Tænkde at udøve,Hvad sig for en enkelt MandSømmer ei at prøve!Under Klippen frem nu gikHelten, aldrig bange,Som holdt Trop og Stand og StikFør i Dyster mange;Stadeoghan under FjeldTog med Mod i Bringe,Saae af etforborgentVældBrat en Flod udspringe;Lue-Strømmen, man saae herSkuldesaadet mage,At hvem Skatten kom for nær,Bratogkom af Dage.Gothe-Kongen ikkesød,Raabde nu af Struben,Huult i Klippen det gienlød,Hørdes grandt i Gruben;Stærkhjortda for Alvor fnøs,Raabet han giengiældte,Gift han fraaded, Ild han nøs,Dermed han sig meldte.Klippen drøned, Dragen udVælted sig i Vrede,SkjoldetGothe-Helten prudVendte mod den Lede,Som paa Strid nu havde Mod,Drog sit Sværd tillige,Hvor ved Klippe-Væg han stod,Vant ei til at vige.Gothe-Helten som en MuurStod for leden Øgle,Sammenrullet den paa LuurLaae alt som et Nøgle.Hvad de begge pønsed paaVar hinandens Skade,Dragen man sig rulle saaeHen mod HeltensStade:Som en Glød denOrme-BoldTrilled over Tue,Skiærme kunde Heltens SkjoldLænge ei mod Lue;Derfor vilde HeltenogNytteØieblikket,Men saa let en Seier dogEi ham var beskikket.Sværdet svang han med god Agt,Trafogsom han sigted,Til han slog af al sin Magt,Men ham Klingen svigted,Skuffede sin Drots Tillid,Dengang, mest i al sin Tid,Han dens Hjelp behøved!Dragen,fordenfik forlidt,Arrig blev derefter,Spyed, saa detflunkedvidt,Ild af alle Kræfter.Sig, af Held, at rose her,Helten lod nok være,Da ham sveeg hans gode Sværd,Sig til liden Ære;Modet ham i Helte-BrystSveeg dog ei tillige,EggthjovsSøn ei følde Lyst,Faren at undvige;Sidde vilde han, med Priis,Paa sitKonge-Sæde,Ellerog, med Livs Forliis,Bane-Tuen klæde!**Saa,**frimodig, skal Enhver,Som har Dyd og Ære kiær,Døden gaae i Møde!# Nittende Sang.
Flokkens Feighed, Viglafs Troskab, Bjowulfs og Dragens Bane-Saar, Drage-Guldet, Heltens sidste Ord og Endeligt.
**T**id at puste blev der knap,Skiøndt en Dyst var ude,Brat begyndte, hvor den slap,Dragen Ild at sprude!Det varFolke-Drottengod,Haardt saa blev hanprøvet,Ene han i Heden stod,Kunde nok behøvetHjelp nu af deAdels-Mænd,Han gav Staal omHærde,Men ei turde Folkets VenDe paa Valomgiærde;Nei, de løb ad Skoven til,Skiælvende for Døden,Een kun af dem gik i IldFor sin Ven i Nøden;Stærk saa var hans Sorg ogHarmDet han lod nukiende:Hjertet brændte i hansBarm,Han varBjowulfsFrænde;Nyt Beviis han gav derpaa:Svorne svigte, Baarne staae,Er de født af Ægte!**Viglaf**hedd denKæmpeprudMellemKiærling-Svende,**Vigsteens**Søn, etSkilfing-Skud,**Ælfhers**bedste Frænde,Han ihu det kom saa godt:Høit hamBjowulfbænked,Da**Vægmundingernes**SlotHan denBoldeskiænked;Gav ham,altsom Fader hans,Herre-DomogNavne-Glands.Derfor ei sig bareKunde nu den Unger-Svend,Derhan saae sin Drot, sin Ven,Stædt i Nød og Fare.Det davar den Helt saa bold,Flux han greeb sit gule Skjold,Drogogbrat af SkedeSit det gode, gamle Sværd,Hvormed før, iHerre-Færd,**Janmund**kiæk sig teede;OhtersSøn, med Livet,lodSværdet sit i Belte,Dengang, hvor forladt han stod,Vigsteenkiæk ham fældte,Var sin Frænde lidt for nær,Tog hansMalle-KraveMalle-Kiæve,Brune Hjelm, ogJette-SværdSom var**Onells**Gave;Vraged ei denKæmpe-Løn,Skiøndt det var hans Broder-SønNøgen han afklædteAt Vigsteen var en **Skilfing,** og altsaa i Slægt med Ohter, er ovenfor sagt, men, var Janmund virkelig hans Broder-Søn, maa han endog have været Broder til Ohter og Onell, hvis Broderskab sees af 20de Sang.
.Hjelm og Brynje,som ogSværdVigsteenlængeraadte,Før hans Søn tilHerre-FærdHu og Kræfteraatte;Menderhan alt Kjødets GangGik,fuldmætaf Dage,Ei for Vaaben var i TrangHan, som blev tilbage!Til i Fædres Spor at gaaeGlimrende, med Ære,Kæmpeklædthan var, som Faa,Skulde nuogbæreSværdet for sin Drot i SlagFørste Gang paa Val i Dag,Ældre var han ikke.Derfor dog ei Modet faldtNu iKæmpe-Barmen,Og at Kraften, da det gjaldt,Ei forsvandt af Armen,Dragen,derden, sig til Meen,Fandt i Marken To for Een,Vel fik at fornemme!Viglaftalde gyldne Ord,Sorrigfuldi Sinde,Aldrig, sagde han, paa Jord,Mig det gaaer af Minde:Hvad vi lovede vor Drot,Venner! da paa BænkeVi beværtedesfuldgodt,Tog modÆre-Skiænke!Blanke Hjelme, skarpe Sværd,Røden Guld, i Sale,Loved vi, iHerre-Færd,Ærlig at betale,Hvis den Drot, saarundog prud,Stædt vi saae i Fare,Som os til sin Liv-Vagt udTog iKæmpe-Skare!I Bedrifter hidindtilIngen var hans Mage,Livet satte han paa SpilTit i yngre Dage;Derforogden Herre stærkHavde nu i Sinde,Ene om detKæmpe-Værk,Prisen heel at vinde;Men hvem han paa denne FærdKaared til sit Følge,Drotten dog tillagde Værd,Det er ei at dølge,Ja, erklæred, ved det Kald,Som ved Gunst og Gave,Os for Perler i sinHald:Kæmpe-Sønnerbrave!Nu den kom, den store Dag,Som skal Venner prøveDa enSkjoldborggod i SlagDrotten kan behøve;Op da, Venner! op, ogfram!Did, hvor Luften gløder!Skjold ved Skjold, i Kreds om ham,Som for Folket bløder!Gud det veed, at, før i DagDrotten Hjelp skal savne,Legem mit, med hans i Lag,Luerne maa favne!Detogføle maa Enhver:Ikkun dybt beskiæmmet,Føres kan, fraHerre-Færd,Skjold af os til Hjemmet,Hvis ei Fienden først sin DødFaaer af vore Sværde;Mens til Redning i hans NødDrotten viomgjærde!Nidings-Færd, fra gammel Tid,Gothe-Lov det kalder,Naar en Drot, forladt i Strid,Ene staaer og falder;Saadog ei vorKonningboldSine Been skal lægge,Samme Brynje, Sværd og SkjoldSkiærme skal os begge!Dermed foer den Unger-SvendGjennem Røg og Lue,Hen at hjelpe Drot og Ven,Udaf alFormue.Kort og godt, med draget Sværd,Sagde han saafage:Mindes nu, oBjowulfkiær,Ord fra yngre Dage!Aldrig,saadit Løfte lød,Hvad jeg end maa prøve,Helme vil jeg, før min Død,Helte-Værk atøve!Værg dit Liv da af al MagtTrøstig mod den Lede!Ved din Side, med god Agt,Staaer til Hjelp jeg rede.Dragen, efter disse Ord,Uden meer at tøve,Gloende paa Nye opfoerFienderne atprøve;Lue-BølgenViglafsSkjoldSaae man brat fortære,Under BrynjeKæmpenboldKunde sig einære,Maatte, da hans eget VærnLod af Ild sig trykke,UnderBjowulfsSkjold af JernSøge Skjul og Skygge!Det var Helte-Kongen god,Ærekiær sin Klinge,Saae man ham med Kraft og ModLøfte høit og svinge;Men daDrage-Tindog TopSværdet skulde kløve,Gik i Lodningen det op,Vilde Daad ei øve!Skiørt af Rust og AlderdomHar maaskee det været,Mest dog Alt nok deraf kom,BjowulfeibeskiæretVar den Lykke nogentid,At det Sværd han førdeHam til Nytte kom i Strid,Dertil, som jeg hørdeVar denKæmpealt fordru,Saa den bedste Klinge,Naar han svang den, vreed i Hu,Maatte sønderspringe!Slaget som kun batted lidt,Trods den Stærkes Vælde,Dragen nu, den saae sit Snit,Vilde drøit giengiælde,Rased tredje Gang nu frem,Helten maatte gløde,Halsen favnet blev med Klem,Som med Tænger røde;Ild og Edder paa en GangBølged om den Høie,Blodetkaagde, som det sprang,Det var haardt at døie!Nu det Tid at tale omEr, hvordan i Nøden,Han til Hjelp sin Herre kom,Som var tro til Døden!Ja, han hjalp, med Haand og Sværd,Godt den gamleKæmpe,Naaede saa noget nærLuerne at dæmpe!Nu igien da Kongen bratKom til sine Sandser,Fikpaa TimenDolken fatHvor den sad i Pandser,Skarp densomfom[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]en Rage-KnivVar til Sider begge,Gik igjennem Drage-LivGlat med Odd og Egge!Saada Bugt de Frænder toFik med Edder-Dragen!Gid hver TjenerViglafsTroLægge maa for Dagen!Dog, ak her iDrage-VangDrotten uden MageKæmped, seired sidste Gang,Talte var hans Dage.Saaret, bidt med Edder-Tand,Bulned, svulned, brændte,Saa for dødeligtpaa StandDrotten det erkiendte;Følde, hvordan i hans BlodEdder-Bølgen brused,Gik saa hen med Helte-ModTæt til Drage-Huset,Satte ned sig paa en Blok,Saae, hvordan i HuleJetterhavde,kunstignokSulesat vedSule.Hvor han, dryppende af Blod,Sad nuunder Lide,Som en Ven i Nøden stodViglafved hans Side,Vilde hos den kiære MandEdder-Bryndendæmpe,Kvægede med Kilde-VandBanesaaretKæmpe!Bjowulfløfted nu sin RøstOver Bane-Saaret,Vidste godt, at Verdens LystAltham var afskaaret,**At**ved sine Dages MaalTæt han var nu bænket,Hvor ham vinked Dødens SkaalTil Farvel iskænket!Havde jeg, var Talen hans,Søn nu over Mulde,Vaaben-Huusog Helte-GlandsArve brat han skulde!I halvtredsindstyve AarSpiretsaajeg førde,At fra ingen Fyrste-GaardSværd sig mod mig rørde;Fiender ei jeg for mig fandt,Nøides med mit Eget,Aldrig jeg paa Rænker spandt,MigogFaa har sveget!Det jeg kommer grandt ihu,Det mig trøster, glæder nuPaa minBane-Tue!Gaaer som LysendLivet ud,Jeg for Straf af Himlens GudTør ei vedat grue!Viglaf, Kiære!gaknu bratGrubelangs, at skueHeden-Olds den gyldne Skat,Under Klippe-Bue!Ormen, alt sitrøde GuldVældeligberøvet,Banesaaret,vaandefuldBlunder nu i Støvet!Skynd dig, Kiære, vær ei seen,Lad mig Guldet skue,See, med klaren Ædelsteen,Det i Solen lue,Saa des blidere jeg kan,Med den Skat for Øie,Duehvid fra Liv og LandHoved mit nedbøie!Ei forgiævessaamed BønBjowulftog til Orde,Efter ØnskeVigsteensSønRede flux sig gjorde,Gik i Brynje, som han stod,Ind i Drage-Stue,Kæmpe-Skridtmed Helte-ModTog han under Bue,Hvor om Drage-RedentrindtGuldet laae i Dynge,Ædel-Stene, tykt som Flint,Skinnede i Klynge!**Saa**var Gulv medGlimmer-SandStrøet iJette-Stue.Særsyn Nok den Vandrings-MandFik da her at skue;Gamle Guld-Kar Nok paa Rad,Helten saae, hin Unge,Mangen Skaal og mangt et Fad,Tomme vel, men tunge!Rustne Hjelme her i FlokLaae fra gamle Dage,Arm-Baandog, som kosted nokMesteren Umage!Giemme hvo som vil, paa Guld!Drages dog til Minde:Lettelig det over MuldMænd kan overvinde!Over Skatten høit sig opSkiød et gyldentMærke,Sært fortryllet, saa fra TopStraalernefuldstærkeStrømmed ud paa Rad, i Ring,Under Klippe-Bue,Saa i GrubentrindtomkringSkin der var at skue!Intet man tilOrmensaae,Staalet ham bedøved,Jette-Guld iKlippe-VraaEnkelt Mand da røved!Tog i Favn afGylden-TøiAlt hvad bedst han hued,Bæger, Fad ogFakkel-Fløi,Som i Gruben lued!Ham, som før laae her paa Vagt,Ruged over Skatten,Havde skarpen Staal nuflakt,Han ei meer om NattenLeged nu i Luften vildOver Land med Skade-Ild,Skrækken med ham døde!SkyndeligmedJette-GuldFra de gamle Dage,Konge-SvendenlængselsfuldVendte nu tilbage,Vilde see, om Helten god,Som paa Steen i VaandeDøende han nys forlod,Drog endnu sin Aande,Kom med Guldet, kom og saaeHvad han nødig vilde,Paa sit Yderste nu laaeGothersDrot hin Milde!Viglaføste Vand igien,Som man vel kan tænke,Blevogved, sin Drot og VenDermed at bestænke,Til for sidste Gang paa JordLuft han fik i Lunge,Mæle til det Afskeds-Ord,Som ham laae paa Tunge!Det var Gubben ærefuld,Stirrende paa Oldtids Guld,Saatog han til Orde!Gud skee Lov! den Herre blidOverStjerne-Buer,Ærens Drot til evig Tid,For hvad her jeg skuer:For de Skatte, som mit FolkFør min Død, jeg med min DolkMægtedatforhverve!Prisen dog paa GuldetvistKalder ei jeg ringe,Øiets Lys og Livets GnistMaatte for det springe;I somskifteskal min Arv,Sørgervel for Landets Tarv!Mig det maa nu miste!Brat jeg Aske har for Been,Da, o Venner giæve!Kæmpe-Høimed Bauta-SteenOver den sig hæve!Staae den skal paaHrone-Klint,Hvor mod Landet Bølgen trindtBruser ind fra Dybet!Kneise skal min Høi ved HavFalde flux i Øie,Under Navn afBjowulfsGrav,Dem som Bølgen pløie,Staae for dem tilSeile-Tegn,For mit Folk tilMindes-Hegn,Synlig i det Fjerne!Af sin Hals nuGothersVenLøsteGylden-Smykket,Gav denfuldtroUnger-SvendBrat med Mester-Stykket,Brynje god, og Finger-Ring,Hjelm af Guld det klare,Sagde: brug de gode TingSom du tør forsvare!Af**Vægmundinger**endnuEen er kun tilbage,Stammens sidste Skud er Du,Arven dumodtage!Ja, saa nær min hele ÆtSank i Skiebnens Bølger,Mødig nu, min Ven, og træt,Frænderne jeg følger!Det var Gubbens sidste Ord,Før til Baal han blegned,Hjertet brast, og stiv til JordGothe-Kæmpen segned;Legemet i Klippe-LyLuen vented rolig,Sjælen søgde over SkyeÆrens faste Bolig!!# Tyvende Sang.
Viglafs Sorg og Straffe-Tale, Efter-Mælet, med Sagn om Hrædlingers Vanheld. Bjowulfs Liig-Begjængelse.
**V**ed Liget sad den Unger-Svend,I Sjælen dybt bedrøvet,Sin Herre god, sin bedste VenAf Døden grumt berøvet;Det Eneste, som i den NødHam noget trøste kunde,Var kun, atBjowulffør sin DødGav DragenBane-Vunde!Han skar med Egg iOrme-SkratSaa kiendelig en Skure,At aldrig mere Oldtids SkatDen bød sig til atkure;Man aldrig meer den sværme saaeVed Midnat under Bue,Saa vingeskudt og tung den laaeFor Helte-Fod paa Tue!Blandt Mænd sombluneei for Sværd,Men trodse Kampens Hede,Jeg mene tør, at fjern og nærFuldlængeman skal lede,Før blandt dem Alle findes Een,Som turdeBjowulffølge,Hvor under Lidedjærv hantreenMod Ild og Edder-Bølge!Ja, andre Mænd med Helte-AandVel drømde kun om MagenTil ham, som med sin bare HaandTog Hold i Edder-Dragen!Saahavde for den gamle Skat,Ved Edder og ved Egge,De Uforsagte Livet ladt,Og hevnet sig dog Begge;Ogdernu Faren var forbi,Kom luskende fra SkovenI Kryster-Trop de Svende ti,Som glemdeKæmpe-LovenOg turde Kreds om Drot ei slaae,Der han var stædt iMøde,Men stode nu, hvor bleg han laae,ForViglafskamfuld røde!JaViglafsadi Hu saa mod,Ved Liget af denBolde,Med Kilde-Vand denKæmpegodBestænkedendden Kolde!Saavilde han med Flid og KonstForlænget Heltens Dage,MenIidsomØnske var omsonst,Ei Aanden kom tilbage;Udløbne var den Faldnes Aar,Og det er vel at mærke:Som Gud det vil, har hver Mand Kaar,Den Svage og den Stærke!Af Unger-Svenden onde OrdNu havde kun at vente,**Hvem**før i Kroppen Rædsel foer;De fik hvad de fortjende!Ja, det varBjowulfsHoved-Vagt,HanshjerteklemteFrænde,Med Øiekast han sin ForagtDe Feige gav tilkjende;Han gav dertil dem onde Ord,Han sagde: I paaTofteGiengiældte godt hvad over BordI tog iHaldfuldofte,Af ham, som underbange KaarDet lærde nu iFeldten:Omsonst befolked han sin GaardMedKæmperudaf Vælgten!Ja, sande maa hver ærlig Mand,At værre Ingen stædteSit Guld og Sølv og Staal end hanSom jer i Pandser klædte!Forladt i Farens Øieblik,DenFolke-Drotei skuldeSig rose af, hvad Hjelp han fikAfKæmpersvigefulde!Dog Himlens Gud ham hjalp i Nød,Og gav dertil ham EvneAt holde Stand, og før sin DødMed Seier sig at hevne!Ak lidet kun den Hjelp forslog,Jeg mægted ham at bringe,Men over mine Kræfter dogJeg brugde Skjold og Klinge!Til Sværdets Roesogmeldes bør:Det Helten gjorde Nytte,Derhan, af Luerhovedør,Ei kunde meer sighytte!Dog ligefuldt man sande maa,At alt for tyndtomgjærdetVar Drotten, til hvis Tarv man saaeEi Fleer at blotte Sværdet!Men Guld og Gods ogHerre-GunstSkal I og eders FrænderOgderfor søge nu omsonst,Naar I, med tomme Hænder,Maae rømme eders Føde-Stavn,Og kan saa langt ei flygte,At forud jo med Kryster-NavnGik eders Skiændsels-Rygte!O Daarskab! sig for noget KiøbMed Døden at affinde,Naar et beskiæmmet Levnets-LøbEr Alt hvad man kan vinde!Et Bud nu over Klinten opLodViglafgaae til Borgen,For der den boldeAdels-TropAt melde Lande-Sorgen!HvorKæmpersad med Hjerte sygt,Altfra den aarle Morgen,De svæved mellem Haab og Frygt,Det var dem sletforborgen:Om til sinHaldden Herre blidMed Helsen kom tilbage,Hvad helleralti skarpen StridHan endte sine Dage!Derom Beskeedfuldvisog reenDe bradt dog fik at vide,DerSvenden ind ad Dørrentreen,Med Sagn til Hver-Mands Kvide.Ei længe tav den Svendudru,Oglydelighan meldte:PaaBane-Tuensover nuDen Ædleste blandt Helte,Ja, han, som Guld iGothe-BorgUdskiftedmed god Vilje,Han sank, tilVæder-FolketsSorg,Nu bleeg paarøden Tilje;Med Vunder sex han hviler der,Og Dragen ved hans Side,Den maatte, skiøndt denspottedSværdDog selv i Græsset bide!HvorBjowulfsank, den Helt saa skiøn,For Drage-Gift og Lue,HarVigsteensvennehuldeSønSig leiret lavt paa Tue;Den ferme Helt med Mod og MagtDen Faldne vil beskiærme,Slet Ingen, for denHoved-Vagt,Tør Drottens Liig sig nærme!Paa Feide vi ogOrlogs-FærdNu være maae belavet,Naar Konge-Tabet fjern og nærManspørgerover Havet;Thi yppet blev en KivfulddruMedHuner, Friser, Franker,DaHigelakmed fiendtlig HuVedFrislandkasted Anker!Vel paa detTogham Lykken sveeg,Til Jorde-Færd han landed,**Hetvarer**ham iVaaben-LeegBestodog overmanded;Men skiøndt denGuld-UdøserstragFik Bane-Saar i Striden,Har Vikinger dog baaret NagTilGothenimmer siden!SomGynge-Bundat bygge paaErSvenskensTroe og Love,Det veed man nok, det ret man saae,Da over salten VoveMedSkilfing-Kæmper**Ongenthjov**Hidstævnedesaafage,Og voldelig ved**Ravne-Skov**Tog**Hrædlingen**af Dage!Ja, klar blevSvenskensOvermod,SomGothenfør ei kiendte,DaHakonbrat, det unge Blod,Sit Levnets-Løb fuldendte;Da**Ohthers**Fader, ulvegraa,Forfærdelig til Syne,Vor unge Drot paa Val man saaeMed Lue-BliknedlyneHer fortælles, som man seer, med flere Ord, hvad Bjowulf, i sin Tale om Kong Hrædel og hans Sønner, kortelig berørde, hvorledes nemlig den Svenske Kong Ongenthjov efter Hrædels Død brød Freden med Gotherne, og aabnede en langvarig Feide ved at nedlægge Kong Hakon, som fik sin yngste Broder, den titomtalte **Higelak** til Eftermand. (See 18de Sang S. 216).
!Han røved Brud, som Moder blevTil**Onell**og tilOhther,Han seierrig fra Valen drevDe høvdingløseGother!Med Nødundkomtil**Ravne-Skov**Fra Sværd en liden Skare,DenKæmpe-LevningOngenthjovDog agted ei at spare,Han slog om Skoven Kredsfuldbrat,Og lod for de BetrængteUdraabesaaden hele Nat,Hvad Kaar han dem tiltænkde:“For Sværdet skal i Morgen-GryeFuldmangt et Hovedspringe,For Løiers Skyld dog under Skye,En Part i Galgen svinge!”DeKæmperfaa med dybe Saar,Den Hovmod fik at taale,Dog gryed Trøst ibange KaarMed Solens Morgen-Straale;Af Horn og Luur da hørdesBlæst,Ung-Higelakden meldte:Han fløi alt som han kunde bedstTil Hjelp med raske Helte!Ei vild den Helt i Mørket foer,Thi Blodet allevegneSom Svenskerens,saaGothensSporHam kunde godtbetegne!Et Torden-Slag forOngenthjovVar Sagnet om deBolde,Oghellerend vedRavne-SkovHan stod bag Fæstnings-Volde;Han tvivled om, den gamle Knark,Det gjorde ingen Gode,At mødes her i aaben MarkMed Folk fraGothlandsFlode!ModHigelak, den Drot saa prud,Og mod hansKæmpe-Skare,Sitrøde Guld, med Barn og Brud,Ei turde han forsvare,Men søgde Lye bag Port og Vold,I Borgen vel befæstet,Hvor siden dog, i sitBehold,AfGotherhan blev giæstet!Ja,Feide-BudfikSvenskennu,Og over svalen BølgeDrogHigelak,fuldgram i Hu,MedGotherNok i Følge,Han trængde frem til Kongens GaardOgOngenthjov,graahærdet,Dafristemaattebange Kaar,Ham lærdeGothe-SværdetAt kiende i sit eget Land,Hvad tungt for Drot mon være,EnKæmpefor sin Overmand,Det**Jofur**blev med Ære!**Ulf, Vanraads**Søn, denSkilfing-DrotVel rakde først med Staalet,Saa Nakke-Haaret, askegraat,Med Rødt blev gjennemstraalet;Men,uforsagti Vaaben-Brag,Den gamle Drot sig vendte,Giengiældte flux det laante Slag,Og det med Renters Rente!Ja, var endVanraadsSønfuldrap,Og Drotten graa af Ælde,Faldt Tiden Hiin dog her for knapTilOngenthjovat fælde;Med kløvet Hjelm, og Pande-SaarHan segned for den Gamle,Som kunde, trods sit røde Haar,MedYnglingerophamle!Dog Broder havdeUlffuldnærDet var hans store LykkeDenne Ulfs Broder maa være **Jofur,** som siden nævnes.
,Han sprang til Hjelp medJette-Sværd,Det var etBroder-Stykke;Han Hjelmen skar med Staalfuldhvast,Det voldte stor Ulæmpe,Saa livløs sank,derIssen brast,Den stolteSkilfing-Kæmpe!Hvor nys var trangt, gav Plads det Fald,Og det komUlftil Gode:Ved Hjelp afKæmper, Nok i Tal,Fuldbratkom han paa Fode,OgGothersnart med vundet SagAlene stod iFeldten.I Hast da efterKæmpe-SlagAfklædt blevSkilfing-Helten;Hans Brynje god, hans haarde Sværd,Hans prude Hoved-Smykke,Fandt Brødrene al Ære værd,Og priste deres Lykke!De bar detAlttilHigelak,Som Mand var for det Hele,Og loved mildt med mange Tak,Med demogGodt at dele!Sit Ordogholdt KongHrædelsSøn,Hjemvendt til Land og Rige,Han**Jofur**gavfuldstolten Løn,BetænkdeUlftillige,Ja,Herre-Lehnog Tønder GuldI Texten staaer: hundrede tusinde Land-Stykker og glimrende Ringe, som jeg ikke bedre veed at udtrykke paa Dansk.
Han skiænkedrunddem Begge,For Daaden de saa ærefuldBedrev paa Val med Egge,Og størreendblevJofursLøn:KongHigelakmed ÆreHam gjorde til sin Sviger-Søn,Hvem kunde Meer begjære!Hvem vildeogdet Helte-ParMisundenidskden Løn, som varHvad ærlig de fortjende!See, efter slig enTvistog StridVel kan med Grund befrygtesEt svensk Besøg, om stakket Tid,Naar over Hav det rygtes,At død er nu den Drot saa bold,Som, vant ei til at vige,Beskytted kiæk mod Fiende-VoldSin Skat, sit Konge-Rige;Den Helt som raadte kraftig BodEngang paaSkioldung-Kviden,Og dulgde ei sit Løve-ModI Dyster mange siden!Dog, ile maae vi nu til Hav,VorKonningder at skue,Og bænke ham, som Guld os gavPaa Æres-Baal i Lue!Beholderselv kun eders Guld!Med Perlen mellem HelteSkal hvad der skimled under Muld,Fra Arilds-Tid, kun smelte!Uhyre er den Skatforsand,Som Drotten vandt med Ære,Men med hans Liig dog hvert etGrandSkalLue-Tandfortære!Hvad kun med Drottens Hjerte-BlodEr kiøbt i dyre Domme,Paa Haand ei bæreKæmpegod,Om Hals eiRosens-Blomme!Nei,favrenGlut!fuldmangen Gang,Berøvet Guld og Glæde,Herefter skal med Klage-SangAfBuretdu udtræde;Thi nu, da Han med Helte-AandEi smiler meer i Borgen,For Guld os rækker Staal i HaandFuldmangenkiølig Morgen!Ei vaagne skal ved Harpe-KlangNuKæmpermeer i Salen,Men sorten Ravn medBane-SangDem vinke skal til Valen,Og skvaldrende, med Ørn til Ords,Udførlig ihukomme,Hvor herligt nys, med Ulv til Bords,Ham smagdeKæmpe-Flomme!Ombange KaarogHerre-FærdSaataledSnaren-Svenden,Og sandt var det saa noget nærFra Førstningen til Enden!Alt ved det Sagn med Sorg i BlikOp sprang hver Mand fra Sæde,OgdertilØrne-Næsde gik,Da saae manKæmpergræde!De kom, og saae i samme StundHvad sært dem var at skue:DenGuld-Udskifterriig ogrundAfsjælet, stiv paa Tue;Det var dem som et Under-Værk,At Helten uden Mage,I Hu saa haard, i Haandfuldstærk,Kom her saa bradt af Dage;Det klared sig,derret i VangUhyret kom for Dagen,Vel fem og tyve Alen langDa fandtes Edder-Dragen,Fuldgrueligog glubsk dertilMan saae den havde været,Thi af sin egen Skade-IldDen saaes halv fortæret.Vel havde den, iNatte-Frist,Besøgt sin gamle Hule,Men havdeogbenyttetsidstDerved, sin Røver-Kule;Laae steendød nu, omringet derAf Bægre,Boller, Fade,Og dyrebareKæmpe-SværdMed gjennemrustne Blade,Som naaet havde under MuldVel tusindaarig Alder!Forskandset var det gamle GuldMed Tryllerie og Galder,Saa lukket var den Skatte-GravFor Kæmper og forDværge,For hver, hvem Nøglen**Han**ei gavSom haver Alt iVærge,Ja Gud, den sande Seier-Drot,Der paa sit høie Stade,Alt somhan finder selv for godt,Kan lukke ogoplade!Om end i Bjerg medTyve-FjedMan kunde sig indliste,Saabaadedman dog ikke vedSin Lykke her atfriste,Det saae man nu, thi Guldets VagtSlet ingen havde før ombragt,Men hevned grusomt Skade!Forunderligt, hvor Heltens DødDog Alt kan foraarsage,Naar længe nok han Livet nød,Og talte er hans Dage!Det saae manogpaaBjowulfher,Som kunde det ei ahne,Derhan modOrmendrog sit Sværd,At endt var nu hans Bane!Dog staaer det fast til Domme-DagI store Kongers Love,AtMark-Raner en halsløs SagFor hver, som detmonvove;Det**Viglaf**var, han sagde frit:Alt for en Enkelts BrødeFuldmangen Mand, som før saa tit,Nu lide maa og bøde!Ei raade kunde vi saa godt,Og bruge List og Læmpe,Atjonødvendigt for vor DrotDet blev, som her, at kæmpe,Umuligt,Ormen, uden SlagAt lade, somaltlænge,Sig leire frit til Domme-DagPaa Guld i Klippe-Senge!HamNornendrev, han maatte hid,DenGotherigetsLøve,Og Hedning-Guld i haarden StridMed Helte-Blodet kjøbe!Han baned Vei, med Livs Forliis,Til Dragens Jette-Stue,Kun for saa høi en Indgangs PriisJeg Skatten fik at skue!Ja,skaadethar jeg Oldtids GuldAltunder Klippe-Bue,Og hilsed bradt, med Favnen fuld,Igjen vor Drot paa Tue!Vel paa sit Yderste han laae,Med Kræfter faa tilbage,Men kunde tale og forstaaeAltsom i bedre Dage,Med kjerlig Hilsen han mig bødTil eder Bud at være,Og Drottens Bøn, alt som den lød,Vil brat jeg nu frembære:Han eder bad, hvorrøden GuldI med hans Been lod smelte,Om Minde-Høi saa hæderfuld,Som han var mellem Helte!Han bad om Høi af Venne-Haand,Somhan gik herfor Fulde,Og hvor var til hans Helte-AandVel Magen over Mulde,Saalænge ham det var forundt,Navnkundig hele Verden rundt,AtskifteGuld i Sale!Velan! saaladeros nu bratI Drage-Bjergindgange,Hvor den vidunderlige SkatLaae skjult i Tider mange;SomKyndingalt, jeg viser VeiTil Under-Værker sligeAfrøden Guld, som større eiMan saae paa Jorderige!Naar Nok I da har skuet derAf Grube-Glands og Ringe,Paa Baaren flux vor DrotfuldkjærVi bænke da, og bringeDerhen, hvor under Tidens LøbVel længe skal den Ædles StøvI Herrens Fred sig hvile!DetViglafvar, den Helt saa prud,Jord-Drotternefor ØreHan komme lod sit Ord og BudOmKonge-Ægtat kjøre,Ja, kjøre bradt, fra Skov til Næs,Den Ædles Liig i Møde,Af Brænde-Veddfuldmangt et Læs,Til Konge-Baalets Føde!Thi, svøbt i Røg,saatalde han,Nu bruge skal saahuseDen dunkle Glød sinLue-TandTil Helte-Been at knuse,Til gnistrende i Hast paa BaalDen Stærke at fortære,Som stod, hvor ned der regned Staal,Fuldmangen Gangmed Ære:Hvor ud fraBue-Mundmed BragHenbrused overSkjoldborg-TagDe skarpe Hvirvel-Vinde;Hvor, som paa Vinger, Spyd med IilKom susende, den lette PiilPaa fælleds Vei athinde!DetViglafvar, den Helt saa snild,Af Skaren han fremkaldteHvem meest han agtedgjæv og gild,Han Syv i Alt udvalgte,Lod En af dem med Lys foranGaae under Klippe-Bue,Og kom,selv Ottende,paa StandSaa ind iJette-Stue.Her Ingen sig betænkde paaDet første Greb at vove,Hvor ubevogtet Skatten laaeI store, gyldne Hobe;Udtømtogblev den Skatte-GravI Hast, til Ingens Kvide,Og Edder-Dragen sank i Hav,Nedkjørt ad Klippe-Side!Saalod daGuldets Orme-VagtDe gaae for Vind og Vove;Men Guldet blev til Baalet bragt,Med Brænde-Vedd fra Skove;Ja, aget blev af Guld et Læs,VedKonge-GubbensSide,HvemKæmpernetilHrone-NæsHenbar med Sorg og Kvide!Nu Brænde-Vedd iFavne-MaalOpstablet blev paa Tue,Oghjelmetaktet vældigt BaalKomskyndeligtil Skue!Der bænked, efter hans Attraa,NuGothernedenBoldeI Kreds af Brynjer lysegraaOg bredeKæmpe-Skjolde!Mens Bjerg og Bølge høit gjenlødAfKæmpersJammer-Klage,Fra Konge-Baal og Brænde-GlødSig Luen svang saafage;I kulsort Svøb af Røg den steg,Af Vinden bradt dog kløvet,Den boltred sig i vilden LeegTil Baalet sank i Støvet,Til, under Brag og Jammer-Skrig,Hvert Been var knust, den Kjæres LigOpbrændt, opløst til Aske!Fuldmod i Hu, med Klage-Maal,NuGothlandsKæmpe-Skare,Hvor Drotten smuldred nys paa Baal,Hvis Tjenere de vare,Opkasted brat enKæmpe-Grav,En Høi paa Klippe-Tinde,Som skinned vidt og bredt paa Hav,TilGothe-Heltens Minde:I Dage ti de øste Muld,Og reiste Bauta-Stene,De øste HvælvingenogfuldAf Grube-Guld det rene,Ja, Smykker, Ringe, hvert et Gran,Man tog fra Edder-Dragen,Blev jordet med dens Bane-Mand,Kom aldrig meer for Dagen,Men hviler nu i Jordens Favn,Ja skimler nu, til Ingens Gavn,Som før i Mulm og Mørke!Ved Heltens Grav et Skjalde-ChorMed Sorgen var tilstæde,Ja Skjalde tolv, med klingre OrdHansDrapehøit at kvæde!De skildred Landets store Tab,I dyben Klage-Tone,HøilovedHeltensAdelskab,Hans Daad paa Val og Throne!Gid hver enKonning, blid og brav,Naar slukket er hansKjerte,Man følgesaatil mørken Grav,Med Tunge som med Hjerte!Ja, her var Sorg ved Konge-Død;Thi hvor man sig henvendte,Med Klage høit hans Priis gjenlød,Og menig Mand bekjendte:En Drot som ham vi jorded her,SaamygpaaKonge-Stolen,Saadannis,gild, og ærekjer,Ei findes under Solen!!# Anmærkninger.
Følgende Anmærkninger, som skal tjene til Textens Oplysning, følge naturligviis Side-Tallet i den trykte Udgave, og, for Kortheds Skyld, betegnes første Afskrift med: f. A., anden Afskrift med: a. A., begge Afskrifter med b. A. og Riim-Stave med Rst.
S. 3. L. 1. *Hwæt we Gar-Dena.*
S. 4. L. 1. e. a. A. *Gomban etc.* L. 6. e. b. A. *Þone etc.* og L. 10. e. f. A. *Aldor .. ase (aldor-lease).*
*ib.* L. 19. e. b. A. *Swa sceal ... ma,* Rst. er i Ulave, og hele Talen om Skjolds Søn temmelig usikker.
S. 5. L. 4. e. f. A. *To gescæp-hwile.*
S. 6. L. 9. e. b. A. *Nalæs hi hine,* ligesom L. 13. *Þe hine etc. Umbor wesende,* L. 16, maa efter Sammenhængen, her og S. 91. L. 3., betyde: da han var lille.
*ib.* L. 21. e. b. A. *Geafon on garsecg* og L. 25. *Secgan etc.ete..*
S. 7. L. 6-7. e. f. A. *Fæder ellor hwearf, Aldor of earde,* hvilke to Linier er en Parenthes om **Skjold.**
*ib.* L. 8. e. f. A. *Oþ þæt,* og L. 12 e. b. A. *Glæde Scyldingas.* L. 19-20 hvor Rst. er i Uorden, maa Datterens Navn være faldet ud af Texten, og det lader sig kun gjætte, at **Ela,** eller, efter *Wanlei,* **Hela** var Skilfingens Navn, som ægtede hende.
*ib.* L. 25-26. e. Rst. *Þæt him his wine-magas, Georne hyrdon.*
S. 8. L. 1-3. efter *Wanl.* og Rst. *Oþ þæt seo geogoþ geweox, Mago-driht micel, Him on mod bearn.* L. 9. efter Prof. **Rasks** rigtige Skiøn: *Æfre gefrunon.* L. 14-15, efter mine Tanker: *Buton folcs care, And feorme gumena.*
*ib.* L. 26-27. e. b. A. og Rst. *Se þe his wor-des geweald, wide hæfde.*
S. 9. L. 2. e. f. A. *Sinc æt symle.* Lin. 7-11. e. b. A. *Ne wæs hit leuge þa gen, Þæt se secg-hete, Aþum swerian, Æfter wælniþe, wæcnan scolde,* men er Ordene ei slemt forskrevne, maa der mellem: *hete* og *aþum* være Noget borte.
*ib.* L. 19-22. e. Rst. *Þær wæs hearpan-sweg, Swutol sang scopes, Sægde se þe cuþe.*
S. 10. Lin. 1. e. b. A. *Swa wæter bebugeþ.* L. 23-25. e. Rst. *Fifel-cynnes eard, Won-selig wer, Weardode hwile.*
S. 11. L. 1-9. e. b. A. og Rst. *Þone cwealm gewræc, Ece-Drihten, Þæs þe he Abel slog, Ne gefeah he þære fæhþe, Ac he him feor forwræc, Metod for þy mane, Man-cynne from, Þanon uncydras,* for hvilket sidste Ord dog a. A. har: *uncyþras,* som vel er rigtig.
*ib.* L. 21. har e. a. A. først staaet: *Æfter beor-þege,* som vist er det rette.
S. 12. L. 15-16. e. Rst. *Grændles guþ-cræft, Gumum undyrne,* og L. 19-20. *Micel mor-gen-sweg, Mære þeoden.* L. 25 e. b. A. *Syþþan hie þæs laþan,* og L. 28 e. Rst. *Was þæt gewin to strang.*
S. 13. L. 1-4. e. Rst. *Laþ and langsum, Næs hit lengra fyrst, Ac ymb ane niht.* L. 7-10. *And no mearu (mearn) fore, Fæhþe and fyrene, Wæs to fæst on þam,* men her L. 10-14 er der et Hul, som ogsaa ogfaa[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Rst. pege paa. L. 18-20 *Heal-þegnes hete, Heold hyne syþþan, Fyr and fæstor.*
*ib.* L. 23-24 e. f. A. og Rst. *And wiþ rince wan, Ana wiþ eallum.*
S. 14. L. 2. maa læses: *Wine Scyldinga.* L. 5-6. e. Rst. sammentrækkes, L. 11. e. b. A. *Hete niþas wæg,* ligesom L. 17. *Mægenes Deniga,* og Lin. 19-20. *Fea þingian, Nænig þær witena, Wenan þorfte.* L. 24 efter mine Tanker: *Etende wæs.*
S. 15. L. 11. e. f. A. *Sinc-fage sele,* og L. 13-14. e. Rst. *No he þone gif-stol, Gretan moste.*
S. 16. L. 12-16. e. b. A. og Rst. *Ne wiston hie drihten god, Ne hie huru heofena helm, Herian ne cuþon.* L. 18 skal, efter Professor **Rasks** sig selv bevisende Gjætning, læses: *Wa,* og e. b. A. *biþ.*
S. 17. L. 3-4. e. Rst. *Singala sead, Ne mihte snotor hæleþ,* ligesom L. 6-7. *Wæs þæt ge-win to swyþ, Laþ and langsum.*
S. 18. L. 7. efter Prof. Rasks Skiøn, som understyttes af f. A. *Hwetton hige-rofne,* og L. 17-18. e. Rst. *Lagu-cræftig mon, Land-gemyrcu.*
S. 19. L. 7. efter Prof. Rasks Skiøn: *Famig-heals* (som S. 143 L. 26) og L. 6-7 maa da, e. Rst. læses: *Winde gefysed, Flota famig-heals, Fugle gelicost.* L. 22-23. e. b. A. *Sæ-wudu sældon, Syrcan hrysedon,* og L. 26. e. f. A. *Þæs þe him yþ lade.*
S. 20. L. 12. e. b. A. *Wicge ridan,* og at *wicg* er en Hest, seer man godt S. 24, 26 &c. Det er *Mægen-wudu* L. 15 jeg har søgt at udtrykke ved: Marskalk-Stav. L. 20. e. b. A. *brontne* et ubekjendt Ord, som efter Brugen her, S. 45 L. 9 og S. 110 L. 23, vel betyder: **skarp.**
S. 21. L. 3. e. b. A. *Cuman,* og L. 11-12. e. Rst. *Þonne is eower sum, Secg on sear-wum,* men herefter fattes vist Noget, ligesom og Rst. fattes, naar man e. f. A. læser L. 13: *Nis þis eld-guma.* L. 15-16 skal efter Rst. sammentrækkes.
*ib.* L. 21. skal, efter Professor **Rasks** Skiøn, i Medhold af a. A. læses: *Leas sceaweras* ͻ: slemme slemmr[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Speidere, men i Sammenhængen passer det ikke.
S. 22. maa, e. Rst. L. 2-3 sammentrækkes, og L. 4. e. b. A. og Rst. som Prof. Rask strax giættede, læses: *Him se yldesta.*
S. 23. L. 2. læser jeg: *Wæs þu us larena god,* og L. 6-9 e. R. *Ne sceal þer dyrne sum, Wesan þæs ic wene, Þu wast gif hit is.* L. 13 e. f. A. *Sceaþena ic nat hwilc.*
S. 24. L. 22-23. e. Rst. *Swylce ic mago-þegnas, Mine hate.*
S. 25. L. 4-9. e. Rst. *Wudu wunden-heals, To Weder-mearce, God-fremmendra swylcum, Gifeþe biþ, Þæt þone hilde-ræs, Hal gediged.* L. 12. e. b. A. *Seomode,* ligesom og L. 15. *Eofor-lic scionon.* L. 19. e. a. A. *Ferh-wearde heold.*
*ib.* L. 22-23. rime saa slet, at der nødvendig maa fattes to Linier, hvori man kan tænke Hrodgars Borg, hvorom Talen øiensynlig er, blev nævnet.
S. 26. L. 5-6. fattes ogsaa hver en Staldbroder, som skulde sige Gotherne mere klar Beskeed.
*ib.* L. 13. læser jeg: *Mæl is me to feran,* og L. 16. skal læses: *Eowic gehealde* (See Rasks Angelsachsiske Grammatik S. 41).
S. 27. L. 2-4. e. b. A. og Rst. *Þa hie to sele furþum, In hyra gryra-geatwum.* L. 8 læser jeg: *Rondas regn-hearde,* og L. 17: *Wæs se iren-þreat,* samt e. b. A. Lin. 20: *Oret-mecgas,* ligesom og L. 22-23: *Hwanon fe-rigead ge, Fætte scyldas.*
S. 28. L. 1-2. sammentrækkes e. Rst., L. 5-7. e. Rst. og b. A. *Wen ic þæt ge for wlence, Nalles for wrec-siþum,* og L. 23-24 sammentrækkes e. Rst.
S. 29. L. 20. e. b. A. *Þæt he etc.* ligesom og L. 24-25. *To his wine-drihtne, Her syn-don geferede.* L. 27-28. e. Rst. *Ofer geo-fenes begang, Geata-leode.*
S. 30. L. 8-12. e. Rst. *No þu him wearne ge-teoh, Þinra gegn-cwida, Glædnian* (e. b. A. *glædman*) *Hroþgar, Hy on wig-getawum* og L. 14 e. b. A. *Eorla ge æhtlan,* hvor nok en lille Feil er indløbet.
*ib.* L. 15-17. e. Rst. *Huru se aldor þeah, Se þem (þæm) heaþo-rincum.*
S. 31. L. 3-4. læser jeg: *Is his eafora nu, Heard her comen,* og L. 6-7. *Þonne sægdon þæt, Sæ-liþende.* L. 24-25. e. f. A. *Beo þu on ofeste, Hat ingan,* men det hverken rimer eller forslaaer, saa der maa fattes Lidt.
S. 32. L. 2-3. skulde rime, men kan ikke, formaae ei heller at udføre, hvad der nødvendig skulde staae, at Vulfgar gik tilbage til Gotherne, saa Brøsten er umiskjendelig. I b. A. læses for Resten: *Word inne abead.*
*ib.* L. 12-14. e. Rst. *Nu ge moton gangan, Meowrum (miþ eowrum) guþ-geatawum.guþ-geatawum*
*ib.* L. 21. læser jeg, efter Prof. Rasks snilde Giætning, som Rst. bekræfter: *Aras þa se rica,* og L. 25. e. f. A. *Heaþo-reaf heoldon.*
S. 33. L. 2-4. rimer alt for godt, men Sammenhængen viser ogsaa, at der fattes nogle Linier om Indgangen i Hallen.
*ib.* L. 6-15. e. Rst. *On him byrne scan, Searo-net seowed, Simþes orþancum, Wæs þu Hroþgar hal, Ic eom Higlaces, Mæg and mago-þegn, Hæbbe ic mærþa fela, Ongunnen on geogoþe.*
S. 34. L. 12. forstaaer jeg ikke. L. 14 læser jeg, med Prof. Rask, og saa omtrent med b. A. *niceras nihtes,* og L. 15-17. e. Rst. *Nearoþearfe dreah, Þrec-wedera niþ,* men paa Bemærkelsen af disse og de to følgende Linier kan jeg kun gjætte.
S. 35. L. 3. læser jeg: *Freo-wine folca,* hvortil b. A. henpege, og L. 5-7. e. Rst: *Þæt ic mote ana, Minnra eorla-gedryht.* L. 13. e. b. A. *Wæpna ne ræcceþ,* ligesom og L. 19. *Oþþe sidne scyld.*
S. 36. L. 5. e. f. A. *Etan unförhte.*
*ib.* L. 8. e. b. A. *Na þu minne þeurft,* og *hafela.* L. 9. som ellers er et ubekjendt Ord, skal betyde: **Hoved,** som man seer af Brugen: S. 53. 101. 110. 115. 122. 124. 134. L. 11. læser jeg: *Dreore fahne,* og L. 15. *Eteþ* som og først har staaet i a. A. L. 17. afbryder Sammenhængen, og der er da lidt borte, som jeg har gjættet paa.
*ib.* L. 22. skal der læses, ligesom S. 112. L. 23. *Gif mæc hild nime.*
*ib.* L. 28. efter Prof. Rasks Opdagelse: *Gæþ a wyrd etc.*
S. 37. L. 3-4. synes baade efter Rst. og Sammenhæng at fattes Lidt, og det er aabenbar Tilfældet L. 11-12. L. 19. har b. A. *Þa ic furþum weold,* og L. 21-22 maa e. Rst. læses: *And on geogoþe heold, Gimme-rice.*
S. 38. L. 7 e. b. A. *Ealde madmas* og L. 8. e. f. A. *He me aþas swor.*
*ib.* L. 20-21. e. f. A. og Rst. *God eaþe mæc, Þone dol-sceaþan.*
S. 39. L. 6. e. f. A. *Þonne dæg lixte,* L. 9. e. b. A. *Heall heora-dreore.* L. 13 læser jeg: *Site nu to symle* og L. 15. har b. A. *Sigehreþ secgu,* men her fattes vel Noget, dog har jeg i Rimet neppe gjættet rigtig. Rimeligst finder jeg det at L. 14 skal læses: *And onsæl muþe,* eller noget sligt, saa det er en Opmuntring til at slaae Gjækken løs. L. 22 har b. A. *Sittan eodon* og L. 27. *Scencte scir wered (weorod).*
S. 40. L. 9-12. e. Rst. *Onband beadu-rune, Wæs him Beowulfes siþ, Modges merefaran.* L. 16-18. er i Vilderede, og man skulde synes det maatte være: *Æfre mærþa ma, On middan-gearde, Hæfile under heofenum,* thi det er aabenbar Meningen, ligesom der da ogsaa, e. f. A. L. 19. skal læses *Þonne he sylfa.* Her endes Parenthesen og L. 20. begynder Hunferds Tale: *Eart þu se Beowulf.*
S. 41. L. 2. er *neþdon:* vovede, som man lærer af de mange Steder i Digtet, hvor *neþan* og *geneþan* bruges, saasom S. 43. 69. 74. 111. 160. 175. 187. L. 17-19. e. Rst. *He þe at (æt) sunde ofer-flat, Hæfde mare mægen.*
S. 42. L. 6-8. læser jeg : *Wyrsan geþingio, Þeah þu heaþo-ræsa, Gehwær dohte,* og vil bemærke, at *heaþo-ræs* er et Dommedags-Slag her, saavelsom S. 44 og 80. L. 11-12. i Medhold af b. A. *Niht-longne fyrst, Nean bidan.*
S. 42. L. 3. hører: *Ut.* til L. 2. L. 8. læses e. f. A. *wiþ hron-fixas* og L. 9. e. a. A. *Werian.*
S. 44. L. 23-25. hænger ikke rigtig sammen, og jeg vil mene, der skulde staae: *Na* (eller ironisk: *þa*) *hie þære fylle, Gefean hæfdon, Dæd-lean for mane,* thi det er Meningen.
S. 45. L. 4. e. b. A. *Mecum wunde,* med samme Hjemmel L. 9. *On brontne ford,* og paa eget Ansvar L. 11. *Lade ne letton,* samt L. 14. *Brimu swaþredon.* L. 23. har b. A. *Niceras nigene.*
S. 46. L. 7. maa vel læses: *Wadu weallende.* L. 12-13. e. Rst. *Breca næfre git, Æt heaþo-lace.* L. 17-18. savnes favnes[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Riim og Sammenhæng, saa der maa fattes to Linier.
S. 46. L. 27. — S. 47. L. 2. e. Rst.: *Þæt næfre Grændel swa fela, Gryra gefremede,* ligesom S. 47. L. 10-12. *Þæt he þa fæhþe ne þearf, Atole ecg-þræce, Eower leode;* men selv naar man tillige, L. 15. e. b. A. læser: *nyd-bade,* og L. 19, efter mine Tanker: *Swefen,* bliver her dog Adskilligt at spørge om. Dog kan Meningen ei være tvivlsom, især, da *onsittan* (L. 13.) hos **Cæd.** 19. *10.* og 47. *11.* har Bemærkelsen: at grue for (sich entsezen).
S. 48. L. 12. læser jeg: *Fæst-rædne geþoft,* og L. 13-17. e. Rst. og med Hensyn paa b. A. *Þær wæs hæleþa hleahtor, Hlyn swynsode, Word wæron wyn-sume, Eode Wealh-þeow forþ.*
*ib.* L. 26. e. b. A. *Bæd* og L. 27. e. f. A. *beorþege.*
S. 49. L. 1. e. b. A. *Leodum leofne,* L. 5-7. e. Rst.: *Ymb-eode þa, Ides helminga, Duguþe and geogoþe,* L. 11. e. b. A. *Þæt hio,* og L. 18-19. e. Rst. ud i Eet.
*ib.* L. 25. e. a. A. *Æt Wealhþeon.*
S. 50. L. 10. e. b. A. *Feond-grapum fæst,* og L. 22-23. e. Rst. og f. A. *Þa wæs eft swa ær, Inne on healle.*
S. 51. L. 3. seer man strax der fattes Noget, som gjør hele Stykket, til L. 12. Afbræk; men naar man, L. 8, som man sikkert kan, læser: *Oþ þet* og afdeler e. Rst.: *Oþ þæt nipende, Niht ofer ealle, Scadu-helma gesceapu, Scridan cwomon,* (e. b. A. *cwoman*) kan Meningen ei være tvivlsom. — L. 14-17 læser jeg, efter Skjøn og Rst. *Gegrette þa, Guma oþerne, Hroþgar Beowulf, And him hæl abead,* L. 20-21. *Næfre ic ænegum men, Ær alyfde,* og L. 28. *Gemyne etc.*
S. 52. L. 11-13. e. b. A. og Rst.:*Wealhþeo secan, Cwen to gebeddan, Hæfde cyning wuldor.*
S. 53. L. 11-16. seer man strax er i slem Ulave, og helbredes ei ved at b. A. har (L. 11) *anhere;* men ved at læses: *No ic me on here-wæstmum, Hnahran talige, Guþ-geweorca, Þonne Grændel sie, Forþam ic hine sweorde, Swebban nelle.*
*ib.* L. 21. e. b. A. *Rand geheawe* og L. 22. e. f. A. *Þeah þe he rof sie.*
S. 54. L. 10. efter Prof. Rasks gode Skiøn: *Snellic sæ-rinc,* og L. 19-20. e. Rst. *Þæt [hie] ær to fela micles, In þæm win-sele.* L. 24 e. a. A. *Wig-speda gewiofo (gewife).*
S. 55. L. 5-11. læser jeg, e. Rst. og Skiøn: *Manna-cynnes, Weold wide-ferhþ, Com on wanre niht, Scriþan sceadu-genga, Sceotend swefon, Þæ þæt horn-reced.* Saaledes klares nok bedst dette dunkle Sted, skjøndt jeg har oversat efter den Gjætning, at man skulde læse: *Sceotend swefn on þa. wide-ferhþ* findes siden i Digtet S. 71 og hos **Cædmon** 22. *13;* Rst. skal der være: *W.* og *ride feshþ* er vist ingen Ting.
*ib.* L. 23. e. b. A. *Þa com of more.*
S. 56. L. 6. e. b. A. *To þæt þe he win-reced* L. 13-14 sammentrækkes e. Rst. L. 17. e. b. A. *Heal-þegnas.* L. 20. *Duru sona on-arn.* L. 22. *seq.* har b. A. omtrent: *Siþþan he hire fölmum . . an (æt-hran?) On-bræd þa bealo-hydig, Þa . . . . . . bolgen wæs,* og naar man da vil læse: *Þa he gebolgen wæs,* er Alt i Orden.
S. 57. L. 1-2. helbredes nogenlunde, naar man, med det S. 56. overflødige: *raþe* læser: *Raþe æfter þonne, On fagne flor* — L. 19-21. efter f. A.: *Wist-fylle wen, Ne wæs þæt wyrd þa gen, Þæt he ma moste,* ligesom og L. 27. *under fær-grirum.*
S. 58. L. 3-5. e. Rst.: *Ac he gefeng hraþe, Forman siþe, Slæpendne rinc,* L. 14-16. e. f. A. og Rst.: *Forþ near æt stop, Nam þa mid handa, Hige-rihtigne,* og L. 22. e. b. A.: *And wiþ earm gesæt.*
S. 59. L. 5-12. e. Rst. *Hyge wæs him hinfus, Wolde on heolster fleon, Secan deofla gedræg, Ne wæs his drohtoþ þær, Swylce he on ealder-dagum.*
*ib.* L. 24. e. a. A. *Swa wirde gewindan (wiþergewinnan?)* udentvivl fattes her Lidt.
S. 60. L. 8. veed jeg intet Raad for, men L. 10. e. b. A. *Reþe ren-weardas,* L. 12. *Þa wæs,* og L. 26-27. e. Rst.: *Þæs ne wedon ær, Witan Scyldinga.*
S. 61. L. 2. e. Rst. ventelig: *Betlic* som S. 145, skiøndt ogsaa det Ord er ubekiendt — L. 8. e. f. A. *Niwe geneahhe,* L. 11. e. b. A. *Anra gehwylcum,* og L. 12. e. f. A. *Þara þe of wealle.*
*ib.* L. 19-20. e. b. A. *Helle-hæft on, Heold hine fæste.*
S. 62. L. 3. e. b. A. *Leoda ænigum,* og L. 7-9. tillige e. Rst.: *Ealde-lafe, Wolde freadrihtnes, Feorh ealgian.*
*ib.* L. 22. *Guþ-billa nan,* men hvad der skal staae L. 25 istedenfor: *forsworen,* veed jeg kun det om, at Ordet maa bemærke: forgjøre, dølge eller Sligt.
S. 63. L. 12-13. e. f. A. *Þat him se lic-homa, Læstan nolde.*
*ib.* L. 18-19. e. b. A. og Rst. *Lifigende laþ, Lic-sar gebad,* ligesom og L. 22-24: *Syndolh sweotol, Seonowe onsprungon, Burston ban-locan.*
*ib.* L. 24-28. e. Rst.: *Beowulfe wearþ, Guþ-hreþ gyfeþe, Scolde Grendel þonan, Feorh-seoc fleon.*
S. 64. L. 18. e. b. A.: *Geat-mecga leod,* og L. 27.-S. 65. L. 1. e. Rst.: *Þæt wæs tacen sweotol, Syþþan hilde-deor, Hond alegde.*
S. 65. L. 5. e. f. A.: *Geapne . . . .* e. a. *Geapne hr . . .* og man seer da let, det skal læses: *Under geapne hrof.* — L. 14. e. b. A. *Laþes lastas.*
S. 66. L. 5-6. e. Rst. og b. A. *Heoru-dreore weol, Deaþ-fæge deog.* L. 15. e. f. A. *Of gomen-waþe.*
S. 67. L. 3-4. ud i Eet. e. Rst. L. 14. e. b. A. *Cystum cuþe,* og L. 22. **maa** læses: *Soþe gebunden.*
S. 68. L. 2-6. e. Rst. *Þæt he fram Sigemunde, Secgan hyrde, Ellen-dæþum, Uncuþes fela, Wælsinges gewin.*
L. 10-11. e. Rst. og a. A. *Fæhþe and fyrene, Buton Fitela mid.* Er det følgende: *hine* ikke en Skrivfeil, da fattes her i det Mindste to Linier, thi L. 13. maa begynde med: *Þonne,* og derpaa skal e. b. A. uden Ophold fares fort saaledes: *Þonne he swulces hwæt, Secgan wolde, Eam his nefan, Swa hie a wæron.* L. 22-24. er en Parenthes, som læses: *Sigemunde gesprong, Æfter deaþ-dæge, Dom unlytel* ɔ: For Sigmund spirede efter hans Død ei liden Hæder (**nu** nemlig, da ved Skjaldens Sang hans de Fleste hidtil forborgne Bedrifter kom i Folke-Munde). Folke-Munde)[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] L. 28. læses: *He under harne stan,* ligesom S. 107. L. 28. (under Graa-Stenen).
S. 69. L. 4. e. b. A. og Rst. *Ne wæs him Fitela mid.* L. 9-10. e. Rst. *Dryhtlic iren, Draca morþre swealt.* L. 15. e. f. A. *Selfes dome.* Om der L. 26-27. fattes Noget, kan jeg ikke sige, da Overgangen vel synes lidt, men dog ikke usædvanlig, hovedkulds, da Rst. er i Orden, og *onþah,* hvis det er et rigtigt Ord, vist maa kunne betyde det Samme som: *þah:* kom i Veiret.
S. 70. L. 2-3. e. Rst. *He mid Eotenum wearþ, On feonda geweald.* L. 7. kræver Ordføiningen: *Lemedon,* og dette ubekjendte Ord maa bemærke: **piinde****pii**ndedelvist fremhævet i A, kvalde. L. 12. *Swylce oft bemearn.* L. 19-20. e. Rst.: *Fæderæþelum onfon, And folc gehealdan.* L. 23-24. er aabenbar et Hul; men fattes dog neppe mere end et Par Ord om, at han, ligesom hans Fader **Hermod** (see S. 129) sveeg Skjoldung-Folket; thi derpaa hentyder Skuds-Maalet, han, efter Parenthesen: L. 24-27. faaer: *Hine fyren onwod* ɔ: Skalkhed betog ham.
S. 71. L. 17-18. e. b. A. *Medo-stig gemæt, Mægþa-hose.*
S. 72. L. 1-2. e. Rst. *Lungre gelimpe, Fela ic laþes gebad.* L. 15-16. rime vel, men komme dog saa ilde overeens, at jeg neppe tør foreslaae Forlig; men saae helst, de kunde skilles ad paa en god Maade. Det lod sig imidlertid tænke, der skulde staae: *Wean wid-scufon, Witena gehwylcne.* L. 24. maa læses: *Dæd gefremed.*
S. 73. L. 7. e. b. A. *Bearn-gebyrdo,* men Verbumet fattes, og er ventelig fortrængt af det, desuden mistænkelige: *eald* L. 5. — L. 13-15. e. Rst. *Niwe sibbe, Ne biþ þe ænigre gad, Worolde wilna.*
*ib.* L. 24-26. maa læses: *Þæt þin lyfaþ ar, A to aldre, Alwalda þec;* men da L. 23-24 slet ikke rimer, fattes vel to Linier, som dog ei kunde forandre Meningen.
S. 74. L. 5. e. f. A. *geneþdon.* L. 6. e. b. A. *Eafod.* L. 10. ventelig: *Feond on fæterum,* L. 13: *Heardan clamum* eller jeg veed ikke hvad. — L. 16-17. fattes Rst., saa der vel er faldet et Par Linier, eller **eet Ord** ud af Texten, men L. 18-19. skal læses: *Licgean lif-bysig, Butan his lic swice,* og L. 23-27. maa vel afdeles: *No ic him þæs georne æt fealh, Feorh-geniþlan, Wæs to fore mihtig, Feond on feþe, Hwæþere he his folme forlet.* L. 28. e. b. A *To lif-wraþe.*
S. 75. L. 3. e. b. A. *No þær ænige swa þeah.*
S. 76. L. 4. maa vel læses: *Egl unheoru,* men hvad det er, veed ikke jeg, ligesom, just ikke Meningen, men Ordføiningen langs ned til L. 11. er lidt dunkel. L. 12. maaskee: *Þa wæs hea-timbrede.*
S. 77. L. 1-6. skal Ingen svare for, men naar de afdeles: *Iren-bendum fæst, Heor ras to hlide, Ne hrof ana, genæs ealles ansund, Þe se aglæca, Fyren-dædum fag, On fleam gewand,* bliver dog Rimet istand, og Meningen utvivlsom. — L. 25-28. e. Rst. og b. A. *Ne gefrægn ic þa mægþe, Maran weorode, Ymb hyra sinc-gyfan, Sel gebæran.*
S. 78. L. 2-5. e. Rst. *Blæd agande, Fylle gefægon, Fægere geþægon, Medo-ful manig, Magal (magas) þara.* — L. 15. læser jeg: *Bearn Healfdenes,* da Subjectet ellers mangler.
S. 79. L. 1-4. e. Rst. *Ne gefrægn ic freond licor, Feower madmas, Golde gegyrede.* L. 6. nødvendig: *In ealo-bence.*
*ib.* L. 10. e. b. A. *Wirum bewunden,* og Myrthe er den eneste Oversættelse man finder af: *wir,* men den huer mig ikke længer, især da Ordet S. 180. L. 12. nødvendig maa have en anden Bemærkelse, og betyder ventelig noget Hexerie. — L. 14. e. a. A. *Scur-heard sceþþan.*
S. 80. L. 3-5. har jeg ei kunnet meer end gjætte paa. Maaskee handle de om Hesten, som om der stod: *Næfre on eare læg, Wig-cuþes wicg.*
S. 81. L. 1-2. e. Rst. *And þone ænne heht, Golde forgyldan.* — L. 5-7. e. Rst. *Swa he hyra ma wolde, Nefne him witig God.*
*ib.* L. 13-16. e. Rst. *Forþan biþ andgit, Æghwær selest, Ferhþes fore-þanc , Fela sceal gebidan.*
S. 82. L. 3-4. er Rst. i Orden, naar man læser: *Þa hie se fær beget,* men foran: *Finnes easorum* mangler alligevel Noget. — L. 5. maa læses: *Healfdenes.*
*ib.* L. 8-9. Seer lidt betænkelig ud, men naar *feallan* forstaaes omtrent som hos **Cædmon** 33. 25. gaaer det dog vel an.
*ib.* L. 13-14. rimer ikke, saa der maa vel fattes Lidt, men at: *beloren* er: berøvet, seer man hos **Cædmon** 3. 2. — L. 18-20. e. Rst. og b. A. *Þæt wæs geomoru ides, Nalles holinga, Hoces dohtor.*
*ib.* L. 26-27. har neppe foran sig, hvad ret er, men maae forstaaes om **Finn.**
S. 83. L.6. læser jeg: *Wiþ Hengeste.* — L. 11-12. skal e. Rst. sammentrækkes.
S. 84. er saa vanskelig, at Fordelingen af Løsterne kun er bygget paa Rimelighed.
*ib.* L. 26. Fattes aabenbar Noget, hvis *Syþþan* ei er en Skriv-Feil, og følgende Linie, som e. f. A. maa læses: *Ad wæs geæfned* forøger Mistanken, hvorom Mere i Indledningen!
S. 85. L. 5. e. f. A. *Æt þæm ade wæs.*
*ib.* L. 17. fattes sin Følgesvend, og L. 19. skal. e. b. A. læses: *Earme on eaxle.*
*ib.* L. 22. maa nødvendig læses: *Guþ-rec astah,* og L. 26.: *Hafelan multon.*
S. 86. L. 5-6. *Bega folces, Wæs hira blæd scacen.*
*ib.* L. 7-17. har vist havt Noget foran sig, som nu savnes, og er i stor Forvirring, som end ikke ganske hæves, ved, e. A. og Rst. at læse: *Gewiton him þa wigend, Wica neosian, Freondum befeallen, Frysland geseon, Hamas and hea-burh, Hengest þa gyt, Wæl-fagne winter, Wunode mid, Finnel unhlitine, Eard gemunde, Þeah þe he meahte.* Der kan imidlertid neppe være Tvivl om, at *Finnel* skal læses: *Finnes, unhlitine: unhlisne* eller *unliþne, Þeah þe he: Þeah þe he ne,* og da gaaer det an.
S. 88. L. 3-7. hænger det neppe ret sammen med; men som det staaer, maa man e. Rst. læse: *Ætwiton weana dæl, Ne meahte wæfre-mod.*
S. 89. L. 9. maa læses: *Æghwylc oþrum,* og L. 15. e. b. A. *His ferhþe treowde,* men i Øvrigt udmærker denne Side sig ved en Deel prosodisk peosodisk[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] slette Linier, thi L. 2-19. maae, e. Rst. læses: *Þa cwom Wealþeo forþ-gan, Under gyldnum beage, Þær þa godan twegen, Sæton suhter-gefæderan, Þa gyt wæs hiora sib æt-gædere, Æghwylc oþrum trywe, Swylce þær Hunferd Þyle, Æt fotum sæt frean Scyldinga, Gehwylc hiora his ferhþe treowde, Þæt he hæfde mod* *micel, Þeah þe he his magum nære, Arfæst æt ecga-gelacum.*
S. 90. L. 4-6. kan man til Nød finde Riim, men ei Rede i, uden under den Forudsætning, at: bedre Ven end Bjowulf, eller Sligt er blevet borte.
*ib.* L. 8. maatte man, da Talen aabenbar er om enen Bjowulf, antage: *Hereric* for et Appellativ, dersom ikke S. 165. L. 12. forbød det; men nu maa man lade det staae ved sit Værd.
*ib.* L. 17-25. e. Rst. *Ic minne can, Glædne Hroþulf, Þæt he þa geogoþe wile, Arum healdan, Gyf þu ær þon he, Wine Scyldinga, Worold oflætest, Wene ic þæt he mid gode.*
S. 91. L. 12. e. a. A. *Be þæm etc.* L. 24-26. e. Rst. *Selran hyrde, Hord-maþmum hæleþa, Syþþan Hama æt-wæg.*
S. 92. L. 1-2. e. Rst. Rfl[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] *To here byrhtan-byrig,* og L. 8. e. b. A. *Þone hring hæfde.*
*ib.* L. 13. *Sinc ealgode.* L. 20. maa være *Eorcnan-stanas.*
*ib.* L. 23-25. e. Rst. og b. A. *He under rande gecranc, Gehwearf þa in Francna fæþm.*
S. 93. L. 8-9. sammentrækkes. L. 12. maa vist læses: *Hyse mid hæle,* og L. 14. skrives: *Neot þeod-gestreona;* men hvordan L. 23-26. skal helbredes, veed jeg ikke.
S. 94. L. 1. læser jeg: *Ic þe an tela.*
*ib.* L. 3. e. b. A. *Beo þu suna minum.* L. 10-14. e. Rst. *Þegnas syndon geþwære, Þeod* *eal-gearo, Druncne dryht-guman, Doþ swa ic bidde.* L. 18. e. b. A. *Wyrd etc.*
*ib.* L. 28. maa nødvendig læses: *Swa hi oft ær dydon.*
S. 95. L. 7. maa være: *Setton him be heafdum.*
*ib.* L. 16. e. a. A. *Wæs þeaw hyra* og L. 22. e. b. A. *Swylce hira man-dryhtne.*
S. 96. L. 4. e. b. A. *Grendel warode.* (beboede, som S. 103. L. 23.) L. 9-12. e. b. A. og Rst. *Wid-cuþ werum, þæt te wrecend þa gyt, Lifde æfter laþum,* og L. 16. e. a. A. *Ides aglæc wif.*
*ib.* L. 21. læser jeg: *Siþþan Cain gewearþ.*
S. 97. L. 3-7. e. Rst. og b. A. *Wæs þæra Grendel sum, Heoro-wearh hetelic, Se æt heorote fand, Wæccendne wer.*
*ib.* L. 10. e. b. A. *Æt grape wearþ.* L. 16. e. a. A. *Are gelyfde.*
*ib.* L. 18-19. sammentrækkes, og L. 23. e. b. A. *Deaþ-wic seon.*
*ib.* L. 25-27. e. Rst. *And his modor þa gyt, Gifre and galgmod, (gal-mod) gegan wolde.*
S. 98. L. 11. e. b. A. *mægþa-cræft* og L. 13. maa da læses: *Be wæpned men.* L. 25-27. har jeg nok taget Feil ad, thi sikkert fattes her et Par Linier, hvori Asker nævnedes, og her siges da, at han glemde baade Hjelm og Brynje da Hexen kom, ventelig fordi han sov.
S. 99. L. 2. e. b. A. *beorgan,* og L. 13-15 e. b. A. og Rst. Þone þe heo on ræste abreat, Blæd-fæstne beorn, næs Beowulf þær.
*ib.* L. 26. skal e. b. A. *he* læses: *hie* og L. 24-26. maa da vel lyde saa: *Geworden inwit nu, Ne wæs þæt gewrixle til, Þæt hic on ba healfe.*
S. 100. L. 4-5. e. a. A. *Syþþan he aldorþegn, Unlifigendne.*
*ib.* L. 19. læser jeg: *Wyrre gefremman.*
*ib.* L. 22. e. b. A. *Mid his hand-scale.*
*ib.* L. 25. læser jeg: *Wordum hnescde.*
S. 101. L. 15. e. b. A. *Hafelan weredon.*
*ib.* L. 18-19. lærer Rst. at der fattes om ei en heel Linie, saa dog et Par Ord.
S. 102. L. 18-21. e. Rst. og b. A. *Se þe æfter sinc-gyfan, On sefan greoteþ, Hreþer bealo-hearde;* men endda er her Feil.
S. 103. L. 6. tænker jeg, der for: *wæs* skal læses: *næs,* og: *næs* L. 9. udslettes. — L. 10. e. f. A. *Earm-sceapen,* og L. 11. e. b. A. *On weres-wæstmum.*
*ib.* L. 18. e. f. A. *No his etc.* L. 21. e. b. A. *Dyrnra.*
*ib.* L. 23. sagtens: *Warigeaþ wulf-hleoþu.*
S. 104. L. 14. *grund wite.* L.17-23. *Heorot hornum trum, Holt-wudu sece, Feorran geflyme, Ær he in wile;* men her maa fattes Noget, som gjør: *hafelan nis þæt heoru stow* aldeles ubrugeligt.
S. 105. L. 1-3. e. f. A. *Laþ-gewidru, Oþ þæt lyft drysmaþ, Roderas reotaþ.*
*ib.* L. 6. e. b. A. *Eard git ne (ginne?) const,* og L. 15 maa vel læses: *Wunden-golde.*
*ib.* L. 19-25. e. Rst. *Ne sorga snotor guma, Selre biþ æghwæm, Þæt he his freond wrece, Þonne he fela murne, Unc æghwylc sceal, Ende gebidan.*
S. 106. L. 15. e. b. A. *Ga þær he wile.*
S. 107. L. 18. maa læses: *Enge an-paþas.*
*ib.* L. 21-22. e. b. A. *Nicor-husa fela, He feara sum.*
S. 108. L. 8-10. e. b. A. *To geþolianne, Þegne monegum, Oncyþ etc.*
*ib.* L. 15. e. f. A. *Folc gesægon,* som dog ogsaa halter, L. 18. fattes i b. A. Ordet mellem *Fuslic* og *leod* (ventelig: *leoþ*).
*ib.* L. 20-26. læser jeg, e. Rst. og Skiøn: *Gesawon þa æfter wætere, Wyrm-cynnes fela, Sellice sæ-dracan, Sund cunnian, Swylce on næs-hleoþum, Nicras licgean.*
S. 109. L. 13. sikkert: *here-stræl.* L. 18. e. b. A. *Mid eofer-spreotum* og L. 26-28. e. Rst. *Gyrede hine Beowulf, Eorl-gewædum, Nalles for ealdre mearn,* thi *mearu* er en af de sædvanlige Skriv-Feil.
S. 110, L. 1-2. e. Rst. og b. A. *Scolde herebyrne, Hondum gebroden,* og L. 5. *Seo þe ban-cofan.*
*ib.* L. 10. e. b. A. *Aldre gesceþþan.*
*ib.* L. 17. e. b. A. *Befongen frea-wrasnum,* som jeg ikke forstaaer.
S. 111. L. 8-11. e. Rst. *Næfre hit æt hilde ne swac, Manna ænigum, Þara þe hit mid mundum bewand, Se þe gryre-siþas, Gegan dorste.*
*ib.* L. 23. *Selfa ne dorste.*
S. 112. L. 3-5. maa man springe: *in* over, og læse e. Rst. *Ne wæs þæm oþrum swa, Syþþan he hine æt guþe.*
*ib.* L. 12. e. b. A. *Nu* for: *Ne,* ligesom og L. 15. *þinre* for: *þine,* og L. 19. *stæle* for: *stole,* men derhos maa man vel, e. Rst. L. 15-17 læse: *Gif ic æt þearfe, Þinre scolde, Aldre linnan, Þæt þu me a wære.* L. 25. e. b. A. *Þe þu me sealdest.*
S. 113. L. 2-6. e. Rst.: *Mæg þonne on þæm golde ongitan, Geata dryhten, Geseon sunu Hræþles, Þonne he on þæt sinc staraþ.* — L. 10 forvirret i. b A. og L. 11-12. Rst. betænkelig.
*ib.* L. 27. e. b. A. *Ær he þone grund-wong.*
S. 114. L. 3. *Heoro-gifre beheold.* — L. 12-16. e. Rst. og b. A. *No þy ær ingestod, Halanlice, Hring utan ymb-bearh, Þæt heo þone fyrd-hom, Þurh-fon ne mihte.*
*ib.* L. 18-19. e. Rst. *Laþan fingrum, Bær þa seo brim-wyl* (skal være: *brim-wyf*).
*ib.* L. 26.-S. 115. L. 1. e. Rst. *Ac hine wundra þæs fela, Specte on sunde, Sæ-deor monig, Hilde-tuxum.*
S. 115. L. 15-16. e. b. A. *Ongeat þa se goda, Grund-wyrgenne.* — L. 19-20. e. Rst. *Hildebille, Hord swenge ne ofteah,* hvor dog nok Lidt er i Ulave.
S. 116. L. 4-5. e. b. A. *Helm oft gescær, Fæges fyrd-hrægl.* L. 10-11. e. Rst. *Nalles elnes læt, Mærda gemyndig.*
*ib.* L. 23-24. e. Rst. *Long-sumne lof, Ne ymb his lif cearaþ,* og L. 26. e. b. A. *Nales for fæhþe mearn.*
S. 117. L. 3. e. b. A. *Feorh-geniþlan,* og L. 9-10. e. Rst. *Ofer-wearp þa werig-mod, Wigena strengest.*
*ib.* L. 13-17. e. Rst. *Ofsæt þa þone selegyst, And hyre seaxe geteah, Brad brunecg, Wolde hire bearn wrecan.* — L. 21. e. b. A.: *gebearh* for *gebeah.*
S. 118. L. 3-8. e. Rst. *And halig God, Geweold wig-sigor, Witig drihten, Rodera rædend, Hit on ryht gesced, Yþelice, Syþþan he eft astod.*
*ib.* L. 10. e. b. A. *Sig-eadig bil.* — L. 13-14 e. a. A. *Wigena weorþ-mynd, Þæt (Wæs þæt?) wæpna-cyst.* — L. 16. e. f. A. *Þonne etc.* og L. 21-22. e. b. A. og Rst. *He gefeng þa fetel-hilt, Freca Scyldinga.*
S. 119. L. 19-20. maa læses: *Yrre and anræd, Næs seo ecg fracod,* og L. 27.: *Oftor micle.*
S. 120. L. 6-8 e. b. A. *Fyf-tyne men, And oþer swylc, Ut of-ferede.*
*ib.* L. 12-13. e. Rst. *To þæs þe he on ræste geseah, Guþ-werigne,* og L. 22-23. sammentrækkes.
S. 121. L. 11-13. e. Rst. og f. A. *Þa þæs monige gewearþ, Þæt hine seo brim-wylf, Abreoten hæfde,* men udentvivl skal ogsaa her læses: *brim-wyf.* — L. 19. maa man nok læse: *Gistas (Geatas) sæton,* thi ellers fattes her Noget, som ei er rimeligt. — L. 23-24. e. Rst. *Þæt he (hie) heora wine-drihten, Selfne gesawon.*
S. 122. L. 3. e. a. A. *Isa gelicost.* L. 4. e. b. A. *Þonne forstes bend,* og L. 6. *Onwindeþ wæl-rapas (wæg-rapas?).*
*ib.* L. 12-16. e. Rst. og b. A. *Maþm-æhta ma, Þeah he þær manige geseah, Buton þone hafelan, And þa hilt somod, Since fage.* Ligeledes L. 19-20. *Wæs þæt blod to þæs hat, Ættren ellor-gæst.*
*ib.* L. 23-27. e. Rst. *Se þe ær æt sæcce gebad, Wig-hryre wraþra, Wæter up þurh-deaf (þurh-dealf?) Wæron yþ-gebland.*
S. 123. L. 1-2. e. b. A. *Eac gefælsod, Eacne earþas.*
S. 123. L. 18. e. b. A. *Þa wæs of þæm hroran,* og L. 21. *Lagu drusade.*
*ib.* L. 24-26. e. Rst. og b. A. *Ferdon forþ þonon, Feþe-lastum, Ferhþum fægne, Fold-weg mæton.*
S. 124. L. 14-16. e. Rst. *Feower-tyne, Geata gangan, Gum-dryhten mid, Modig on gemonge.*
*ib.* L. 18-20. e. Rst. *Þa com ingan, Ealdor þegna, Dæd-cene man, Dome gewurþad.*
*ib.* L. 28- S. 125. L. 1. e. Rst. og a. A. *And þara idese mid, Wlite-seon wrætlic.*
S. 125. L. 5. e. b. A. *sæ-lac* for: *se lac.*
*ib.* L. 15-16. e. Rst. *Earfoþlice, Æt rihte wæs, Guþ getwæfed,* som dog neppe er ganske rigtigt.
*ib.* L. 21. e. b. A. *Þeah þæt wæpen duge.*
S. 126. L. 1-2. er i b. A. forvirrede, og faaer da staae. — L. 4-5. sammentrækkes e. Rst.
*ib.* L. 24-26. e. Rst. *Þæt þu him on-drædan ne þearft, Þeoden Scyldinga, On þa healfe.*
S. 127. L. 11-13. e. b. A. *Grum-heort guma, Godes and-saca, Morþres scyldig.*
*ib.* L. 19. forvirret i b. A.
S. 128. L. 15. e. b. A. *Wreopen (wreoþen?).* L. 22-25. e. Rst. og b. A. *Feor eal gemon, Eald … weard, Þæt þes eorl wære, Geboren betera, Blad is aræred,* saa der fattes i det mindste **eet** Ord.
S. 129. L. 1-9. e. Rst. og a. A. *Eal þu hit ge-þyldum healdest, Mægen mid modes snyttrum, Ic þe sceal mine gelæstan, Freode swa wit furþum spræcon, Þu scealt to frofre weorþan, Eal lang-twidig, Leodum þinum.*
*ib.* L. 11-15. seer vel lidt mistænkelig ud, men kan dog forsvare sig, naar man e. Rst. læser: *Ne wearþ Heremod swa, Eaforum Ecgwelan, Ar Scyldingum, Ne gewcox he him to willan.*
*ib.* L. 25-28. e. Rst. og b. A. *Þeah þe hine mihtig God, Mægenes wynnum, Eafeþum stepte.*
S. 130. L. 3-4. sammentrækkes e. Rst. L. 10. e. b. A. *Weorc þrowade.*
*ib.* L. 25. e. b. A. *Monnes mod-geþonc.*
S. 131. L. 13. læser jeg: *On sefan sweorceþ.*
S. 132. L. 22. læser jeg: *Læne gedreoseþ.* L. 23. e. b. A. *Fæge gefealleþ* og L. 24-25. *Fehþ oþer to, Se þe unmurnlice.*
S. 133. L. 1-3. e. Rst. og b. A. *Bebeorh þe þone bealo-niþ, Beowulf leofa, Seeg betsta,* men sidste Linie har i det mindste **een** Stavelse for lidt.
*ib.* L. 12. e. b. A. *Eafoþes getwæfeþ.*
*ib.* L. 18. er: *Oþþe* vist en Snyltegjæst, og L. 19. e. f. A. *Forsiteþ.* ― L. 22. siger baade Sammenhæng og Rst., man skal læse: *Deaþ ofer-swydeþ.*
S. 134. L. 14-15. e. Rst. *Þæs sig-metode þanc, Ecean dryhtne.* ― L. 17. e. b. A. *Þæt ic on þone hafelan,* og L. 20. *Eagum starige.*
*ib.* L. 22-23. e. Rst. *Symbel-wynne dreah, Wig geweorþad.*
*ib.* L. 27.-S. 135. L. 1. *Geat wæs glædmod, Geong sona to, Setles neosan.*
S. 135. L. 3-7. e. Rst. og f. A. *Þa wæs eft swa ær, Ellen-rofum, Flet sittendum, Fægere gereorded, Niowan stefne.*
*ib.* L. 14. synes i b. A. at maatte læses: *Geat ungemete swel.*
*ib.* L. 21-26. har jeg gjættet paa efter Sammenhængen, uden at turde afgjøre, enten Stykket kan helbredes ved, L. 21-22, at læse: *Se þe for andrysnum, Ealle beweotede,* eller der vil Mere til. ― L. 27.-S. 136. L. 1. e. Rst. *Reste hine þarum-heort, Reced hlinade, Geap and gold-fah,* men *hlinade* er kun en, neppe antagelig Gjætning paa et i b. A. utydeligt Ord, som ventelig enten skal være: *hlifade,* eller: *hleowode.*
S. 136. L. 6-7. har en Brøst, jeg ei kan helbrede.
*ib.* L. 18-19. e. Rst. *Leoflic (Loflic) iren, Sægde him þæs leanes þanc.* ― L. 23-24. e. Rst. *Nales wordum log, Meces ecge.*
S. 137. L. 12. e. b. A. *Higelac secan.*
S. 138. L. 18. læser jeg: *Gif him þonne Hreþric,* og L. 21.: *He mæg þær fela.* ― L. 25. e. b. A. *Þæm þe him selfa deah.*
S. 139. L. 4-5. e. Rst. og b. A. *On swa geongum feore, Guman þingian.*
*ib.* L. 11. læser jeg: *Þæt te gar nymeþ,* og L. 13.: *Hreþles eaferan.*
S. 140. L. 18-19. sammentrækkes e. Rst.
*ib.* L. 28.-S. 141. L. 5. e. Rst. *Leode swæse, Secean on gesyntum, Snude eft cuman, Gecyste þa, Cyning æþelum, Þeoden Scyldinga, Þegn betstan.*
S. 141. L. 12. utydelig i b. A. maaskee: *Þæt hie him syþþan.* L. 15-17. e. Rst. *Wæs him se man to þon leof, Þæt he þone breostwylm.* ― L. 20-22. e. Rst. og b. A. *Hygebendum fæst, Æfter deorum men, Dyrne langad.*
S. 142. L. 6. e. b. A. *Þæt,* og L. 10. udentvivl: *Se þe oft manegum sceod,* (see **Cædmon** S. 24).
*ib.* L. 21. *Gæsne* har f. A. kun Prikker, og a. A. *Gæs …* for, og jeg vilde læse: *Gæstas nenc grette.* ― L. 26. e. b. A. *To scipe foron.*
S. 143. L. 20-25. e. Rst. og b. A. *Merehregla sum, Segl sale fæst, Sund-wudu þunede, No þær wæg-flotan, Wind ofer yþum, Siþes getwæfde, Sæ-genga for* og L. 26. e. f. A. *Fleat famig-heals.*
S. 144. L. 16. hvor Rst. skal være en Vocal, læser jeg: *Oncer-bendum fæst* og L. 20. e. b. A. *Het þa up-beran.*
S. 145. L. 5. e. b. A. *Hygd etc.* og L. 12-13. *Ne to gneaþ gifa, Geata leodum.* ― L. 15-26. er Texten usikker, skjøndt Rst. findes, saa der fattes sikkert, foran, adskillige Linier.
S. 146. L. 1. e. f. A. *Mece geþiged.* ― L. 5-12 e. Rst. *Ne biþ swylc cwenlic þeaw, Idese to efnanne, Þeah þe hio ænlicu sy, Þæt te freoþu-webbe, Feores onsæce, Æfter lige-torne;* men for Resten er her Alt kun Gjætte-Værk. ― L. 14. formoder jeg: *Huru þæt onhospod.* ― L. 26-27. e. Rst.: *Ofer fealone flod, Be fæder-lare.*
S. 147. L. 1. e. f. A. *Þæt hio etc.* ― L. 13. e. f. A. *For þam Offa wæs.*
*ib.* L. 18-23. er Texten igjen usikker, ligesom og i a. A. sees et aabent Rum efter L. 17. som forklarer, hvi L. 18-19. ei vil rime.
S. 148. L. 8. *Bonan Ongenþeoes,* skjøndt man S. 185. og 217-21. seer, det var med Andres Fingre Higelak slog Ongenthjov Ongenthsov[tekstkritikken er behandlet i ACCESS].
*ib.* L. 20-21. e. Rst. *Heaþo-laces hal, To hofe gongan.*
*ib.* L. 26-28. kan jeg ikke construere, hvor saa end Feilen stikker.
S. 149. L. 1. e. a. A. *Syþþan etc.*
S. 150. L. 9. ventelig: *Sylfe geweorcan.*
*ib.* L. 17-21. er i b. A. skjøndt paa forskjellige Steder brøstfældige.
*ib.* L. 28. maa nødvendig læses: *Swa ne gylpan þearf,* og e. a. A. er *he* kun en Gjætning for en Aabning.
S. 151. L. 25-26. er der, om ei Raad for, saa dog Oplysning om, foran S. 91-94. ― L. 28. e. a. A. *For . . uguþe,* som da, e. Rst., maa læses: *For duguþe*
S. 152. L. 6-7. kives Rst. og røbe Brøsten.
*ib.* L. 19. e. b. A. *Oft seldan hwær.* ― L. 24-26. e. Rst. *Mæg þæs þonne of-þyncan, Þeoden Heaþobeardna, And þegna gehwam.*
S. 153. L. 10. begynder f. A. ligesom et nyt Afsnit, men er der Noget borte, maa det enten være lidt vel meget, eller meget lidt.
*ib.* L. 15. mærke man at: *beah* er Verbet, og *gesyhþ* Substantivet. L. 17. maa læses: *Se þe eal gemon.* ― L. 19. e. a. A. *Him biþ grim nefa,* dog synes: *sefa* nok saa rimeligt.
*ib.* L. 20-21. e. Rst. *Onginneþ geomor-mod, Geongne cempan.*
S. 154. L. 4-6. e. a. A. *Dyre iren, Þær hyne Dene slogon, Weoldon wæl-stowe, Syþþan wiþer-gyld læg, Æfter hæleþa hryre.*
*ib.* L. 19. e. a. A. *Oþ þæt sæl cymed.* L. 20-22. maa der fattes Noget, og L. 25-28. bliver derved end mere usikker. Der synes talt om, at En af dem (Gubben eller Prindsen?) undkom med Flugten, men jeg kan ikke rede det ud.
S. 155. L. 17. e. b. A. *To hwan* ― L. 25. skal *S.* være Rst. og jeg læser: *Sele weardodon.*
*ib.* L. 26. maa *hondscio* efter Ordføiningen være Navnet paa den Kæmpe, Grændel slugde.
S. 157. L. 1. maa nok overlade sin Forgjænger et *ne,* imod af Efterfølgeren at faae et *swa,* saa man læser: *Manigra sumne, Hyt ne mihte swa,* eller og der maa læses: *He hyt ne mihte swa.* ― L. 2-3. e. a. A. *Syþþan ic on yrre, Uppriht astod.*
*ib.* L. 5. læser jeg, ved Hjelp af b. A. *Hu ic etc.*
*ib.* L. 15. maaskee: *Swaþed eardade.* ― L. 16. e. b. A. *Hond on hiorte ͻ: heorote.*
S. 158. L. 3. e. b. A. *Feorran relite,* som vist skal være: *rehte.*
*ib.* L. 6. læser jeg: *Gomen-wudu grette.*
*ib.* L. 22. maa for: *Mode* vel læses: *Medo.*
S. 159. L. 10-12. e. Rst. *No þær hy hine ne moston, Syþþan morgen cwom.* ― L. 19-20. er lemlæstet, som ogsaa b. A. vise, men Meningen er sikker nok.
S. 160. L. 7-10. e. Rst. *Grimme gryre-licne, Grund-hyrde fond, Þær unc hwile wæs, Hand-gemæne.* ― L. 13. fattes et Ord, som da *G* skal være Rst. maaskee er: *grund,* dog er her maaskee ogsaa nogle Linier borte.
*ib.* L. 18. læser jeg: *Næs ic fæge þa gyt.*
*ib.* L. 26. har: *forloren* Alt imod sig, men om der skal staae: *forlocen* eller hvad, tør jeg ei afgjøre.
S. 161. L. 2. er det manglende Ord vel e. Rst.: *maþmas.* ― L. 8-12. e. Rst. *Gen is eal æt* *þe, Lissa gelong, Ic lyt hafo, Heafod-maga, Nefne Higelac þec.* ― L. 14-16. e. Rst.: *Eafor-heafod-segn, Heaþo-steapne helm, Here-byrnan.* ― L. 21. e. b. A. *Snotra fengel.*
S. 162. L. 1-2. e. Rst. *No þy ær suna sinum, Syllan wolde.* - L. 7-8. sammentrækkes e. Rst. - L. 16-19. har flere Feil end jeg tør rette, men hvad Meningen skal være, seer jeg nok.
*ib.* L. 25-26. sammentrækkes e. Rst. ― L. 27. e. f. A. *hydge,* e. a. A. *hygþe,* og jeg læser: *Hygde,* da det aabenbar skal være samme Navn som S. 145 og 177. ― L. 28. e. a. A. *Wrætlicne wundor.*
S. 163. L. 3-6. e. b. A. og Rst. *Þeod dohtor, Þrio wicg somod, swancor and sadol beorht, Hyre syþþan wæs,* men ved: *þeod dohtor* maa fattes Noget, og *swancor* forstaaer jeg slet ikke. ― L. 7. begynder i f. A. med et Hul og er med L. 6 og 8. uforstaaelig. ― L. 9. er e. b. A. kun *Swa* og *dode* tydeligt.
*ib.* L. 22. e. b. A. og Rst. *Hean wæs lange.*
S. 164. L. 18 og 22. høre sammen, men da jeg ikke forstaaer den gothiske Landmaaling, har jeg ikke turdet sætte Hovedgaards-Taxten i Hartkorn.
*ib.* L. 24-28. er ikke for klare, men Meningen er dog nok ramt.
S. 165. L. 1. e. a. A. *Hilde hlæmmum.* ― L. 3. maa læses: *And Heardrede* som S. 177 og 78. ― L. 12. *Nefan Hererices* som, efter Ord-Føiningen maa henføres til **Hardred,** faaer, med samme Navn: S. 90. staae ved sit Værd. ― L. 20. e. b. A. *Oþ þæt on ongan (an ongan).*
S. 166. L. 1-14. findes kun Dragen ved Ilden, og Tyven ved Hjelp af Oplysningen udenfra.
*ib.* L. 15-26. og S. 167. L. 1-7. er Hullerne det eneste Sikkre, og jeg har sat, hvad jeg efter Ruinerne, sammenlignede med det Følgende, bilder mig ind, der, blandt Andet, **maa** have staaet.
S. 167. L. 8. e. b. A. *þæ (þær) wæs swylcra fela.* ― L. 11-13. e. Rst. *Swa he on gear-dagum, Gumena nat hwylc, Eormenlafe.* ― L. 16-18 e. Rst. *Þær gehyþþe, Deore madmas, Ealle hic deaþ fornam.* ― L. 20. deles *anþagen* til: *an þa gen.* ― L. 22-24. er i Ulave, som ogsaa Rst. vise.
S. 168. L. 10. *Fecfor þa cwæþ* maa **Fekfor** efter Ord-Føiningen, være Gubbens Navn, men det klinger mig sært, og paa saa dunkle Steder kan man ikke troe sine egne Øine.
*ib.* L. 14. e. b. A. *Hwæt hit ær on þe.* ― L. 19-23. har hver sin Rst. for sig selv, som aldrig kan være gaaet rigtig til, men Døden og Glædens Tab er lige umiskjendelig.
*ib.* L. 26. e. b. A. *Drync-fæt* og sagtens skal sidste Ord læses: *deore.* ― L. 28. fattes (hvis jeg ikke har forseet mig) i b. A.
S. 169. L. 2. ventelig: *Hyrsted golde.* ― L. 4. e. b. A. *swefaþ.* ― L. 6. efter mine Tanker: *Byran scoldon.* ― L. 7. maa *hereraþ* vel have været: *here-reaf* eller noget Sligt.
*ib.* L. 10. e. a. A. *Bite irena, Brosnaþ æfter beorne, Ne mæg byrnan hring.*
*ib.* L. 13-15. læser jeg: *Hæleþum be healse, Næs hearpan-wyn, Gomen gleo-beames, Ne guþ-hafoc.*
*ib.* L. 25. L.[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] læser jeg: *UnbliþeUubliþe hweop,* som næsten staaer i f. A.
S. 170. L. 2. e. a. A. *Eald uht-sceaþa, Se þe byrnende, Beorgas seced.*
*ib.* L. 12-13. kan der, efter Sammenhængen at dømme, ei fattes synderligt. ― L. 18-19. skal udgjøre een Linie og læses: *Oþ þæt hyne an abealh.*
*ib.* L. 22-24. e. Rst. og b. A. *Fæted wæge, Frioþo-wære bæd, Hlaford sinne.* ― L. 26.-S. 171. L. 1. e. Rst. *On-boren beagahord, Bene geþidad.*
S. 171. L. 7. e. b. A. *Wroht wæs geniwad,* hvoraf man maaskee bør slutte, her fattes et Par Ord om, at Herren fik Lyst til ogsaa at betragte Skatten, og at Dragen **derved** vaagnede. ― L. 8. e. a. A. *Stonc æfter stane,* og det skal ventelig betyde et Imverf *uf stunian.*
*ib.* L. 22. e. f. A. *Þone þe him on sweofote.*
S. 172. L. 1-3. e. b. A. *Hwæþre hilde gefeh, Bea-weorces, Hwylum on beorh æt-hwearf,* og her maae fattes Noget, som Rst. ogsaa bekræfte.
*ib.* L. 14-15. pege Rst. atter paa et lille Hul.
*ib.* L. 19. læser jeg: *No on wealle leng.*
S. 173. L. 2. e. f. A. *Gledum spiwan.*
*ib.* L. 6. e. b. A. *No þær aht cwices.* ― L. 24. maa læses: *Him seo wen geleah* (som hos **Cædmon** S. 2).
S. 174. L. 2. læser jeg: *Þæt his sylfes ham,* og L. 3-4. e. Rst. og a. A. *Bolda selest, Brynewylmum mealt.*
*ib.* L. 16. e. b. A. *Swa him geþywe ne wæs,* som jeg tvivler om, og lader derfor staae.
*ib.* L. 17. e. b. A. *Hæfde lig-draca,* og L. 20. *Eorþ-weard þone.*
S. 175. L. 6. e. a. A. *Scolde lend-daga (lændaga).* L. 7. e. a. A. *Æþeling.* L. 14. e. b. A. *Hringa fengel.*
*ib.* L. 17-20. e. Rst. og f. A. *Sidan herge, No he him þam sæcce on-dred, Ne him þæs wyrmes wig, For wiht dyde.*
S. 176. L. 1-2. e. Rst. *And æt guþe for-grap, Grendeles magum.* ― L. 12-13 e. Rst. *Hioro-dryncum swealt, Bille gebeaten.* ― L. 23-24. e. a. A. *Hrem geþorfon, Feþe-wiges,* men her er dog endda vist en Feil.
S. 177. L. 2. e. b. A. *Ofer-swan þa.* ― L. 5. e. b. A. *Earm an-haga.* ― L. 8-9. *Hord and rice, Beagas and brego-stol.*
S. 178. L. 2. e. b. A. *Suna Ohteres.* ― L. 3. e. a. A. *forh-galden,* maaskee: *for-golden,* da Talen vist er om Hevn for Ongenthjovs Fald, hvis Søn Ohter var.
S. 179. L. 4. e. b. A. *Sunu Ohteres* og altsaa maa enten Edgylfe ogsaa have været en Søn af Ohter, eller her fattes Noget. Det Sidste synes mig rimeligst.
*ib.* L. 17-22. e. Rst.: *Gewat þa XIIta sum, Torne gebolgen, Dryhten Geata, Dracan* *sceawian, Hæfde þa gefrunen, Hwanan sio fæhþ aras.*
*ib.* L. 24-26. e. b. A. og Rst. *Him to bearme cwom, Maþþum-fæt mære, Þurh þæs meldan hond.*
*ib.* L. 27. ― S. 180. L. 1. e. Rst. *Se wæs on þam þreate, Þreotteo þa secg, se þæs orleges.*
S. 180. L. 7. e. b. A. *eorþ-sele.* ― L. 28. læser jeg *Wyrd.*
S. 181. L. 4. e. b. A. *Sundur-gedælan.* ― L. 7. e. a. A. *Feorh æþelinges.*
S. 182. L. 5. e. b. A. *Morþor bedstred.* ― L. 17-18. e. Rst. og a. A. *Sceolde hwæþre swa þeah, Æþeling un-wrecen.*
S. 183. L. 4. e. a. A. *Symble biþ gemyndgad.*
*ib.* L. 11. læser jeg: *Þonne se an hafaþ.*
*ib.* L. 17. e. b. A. *Wind-gereste.*
*ib.* L. 20-21. e. b. A. *Hæleþ in hoþman, Nis þær hearpan-sweg.* ― L. 22-23. har hver sin Rst. til Beviis paa, at Slutningen fattes.
*ib.* L. 24. *On sealman* har jeg ei kunnet finde mindste Oplysning om, og gjætter blot efter Sammenhængen, at det skal betyde Vildelse, eller Vanvid.
S. 184. L. 2. e. f. A. *Wongas and wic-stede.* L. 6. læser jeg: *Weallende wæg.* ― L. 10-11. e. Rst. og b. A. *No þy ær he þone heaþorinc.* ― L. 14 *þeah (he) him leof ne wæs.*
*ib.* L. 20-21. e. Rst. *Swa deþ-eadig mon, Lond and leod-byrig.*
*ib.* L. 25. ventelig: *Ofer wid wæter.*
S. 185. L. 1-2. vilde være uforstaaeligt, hvis ikke Paralel-Stederne gav Oplysning. ― L. 4. e. b. A. *Freode ne woldon.* ― L. 6-7. e. b. A. *Ac ymb hreosna-beorh, Eatolne etc.* L. 19-20. e. Rst. *Þa ic on morgne gefrægn, Mæg oþerne.*
*ib.* L. 24-25. e. b. A. *Eofores neosaþ, Guþhelm to-glad,* som i Sammenhold med S. 220-22. viser, at Jofur blev Ongenthjovs Banemand.
*ib.* L. 27. har sin Rst. for sig selv, og stadfæster derved hvad Alt viser, at her er et Hul, hvori Bjowulf taler om sine Bedrifter i den Svenske Krig.
S. 186. L. 1. maa læses: *Feorh-sweng ne ofteah,* men da det hører til hvad der fattes, har jeg ladet denne med begge de foregaaende Linier staae, og i dens Sted for Tydeligheds Skyld indskudt Higelaks Navn, som uimodsigelig er den Drot Biovulf tjende. ― L. 8. e. b. A.: *Eard eþel wyn.*
*ib.* L. 10. kunde man fristes til at antage: *gifþum* for et Folke-Navn, da det gjerne kunde betyde: **Gepider,** som netop, efter **Jornandes,** var Gothernes Stalbrødre; men sikkrere er det vel at læse: *Þæt he to-giftum.* L. 12. e. b. A.: *Oþþe in Swio-rice.*
*ib.* L. 15-16. maa, naar man sammenligner b. A. læses: *Weorþe ge cypan, Symle etc.* L. 21. e. a. A. *þenden þis etc.*
*ib.* L. 27. gjætter jeg paa *Huna cempan,* skjøndt der ogsaa paa Paralel-Stedet S. 216 staaer: *Hugas;* og min Grund er, at det aabenbar skal være Navn paa et Folk i Frisland, hvor man ellers finder **Huner** omtalte, da **Huger** derimod synes ingen Ting at være.
S. 187. L. 1-2. læser jeg e. Rst.: *Fres-cyninge, Breost-weorþunge; Bringan moste.*
*ib.* L. 15. e. Rst. og **næsten** b. A. *Niehstan siþe.*
*ib.* L. 24. e. b. A. *Ut-geseceþ.* ― L. 25-28. e. Rst.: *Gegrette þa, Gumena gehwylcne, Hwate helm - berend, Hindeman siþe, Swæse gesiþas.*
S. 188. L. 7-19. e. Rst. og f. A.: *Swa ic gio wiþ Grendle dyde, Ac ic þær heaþu-fyres, Hates wene, Reþes and hatres, Forþon ic me on-hafu, Bord and byrnan, Nelle ic beorges weard, Ofer-fleon, Fotes trem, Ac unc sceal weorþan æt wealle, Swa unc wyrd geteoþ.* End bemærkes at ogsaa a. A. har: *reþes* og *trem,* men at jeg heller læser: *Fotes-trum,* og *atres* for: *hatres,* som neppe er Noget.
*ib.* L. 21. skulde jeg snart troe, der bør læses: *Ic eom on mode forht,* eller andet Sligt.
*ib.* L. 22-24. e. Rst. *Þæt ic wiþ þone guþflogan, Gylp ofer-sitte.*
S. 189. L. 6. maa nødvendig læses: *Nefne min anes,* som a. A. og næsten har. ― L. 7. maa læses: *Þæt he wiþ aglæcean,* som og f. A. peger paa. L. 8-9. e. b. A. *Eofoþe dæle, Eorlscype efne.*
*ib.* L. 16 e. b. A. *Aras þa bi ronde.*
*ib.* L. 21-23. e. Rst. *Anes mannes ne biþ, Swylc carges siþ, Geseah þa be wealle.*
S. 190. L. 9 har b. A. *Deop gedygan,* og jeg læser da trøstig: *Deor gedygan.* L. 23 e. b. A. *Freode to friclan*
*ib.* L. 24. e. f. A. *Fro ærest cwom.* Ordet *fro* har jeg vel ellers ingensteds fundet, men det betyder vist: Fraade. L. 27. e. b. A. *Hat hilde-swat.*
S. 191. L. 10-15. e. Rst. *Gomele lafe, Ecgum unglaw, Æcghwæþrum wæs, Bealo hycgendre, Broga from oþrum, Stiþ-mod gestod, Wiþ steapne* (e. f. A.) *rond, Winia bealdor. (Wigena baldor)*
*ib.ih.* L. 21. er utydelig i b. A. L. 26-28. hvoraf Meningen er tvivlsom, skal e. Rst. og b. A. læses: *Þonne his myne sohte. Þær he þy fyrste, Forman dogore, Wealdan moste.*
S. 192. L. 1. *Swa him wyrd ne gescraf.*
*ib.* L. 5. maa nødvendig læses: *Gryre-fahne sloh.* L. 12. e. b. A. *Bysigum gebæded.*
*ib.* L. 18-19. e. Rst. *Hilde-leoman, Hreþ sigora ne gialp.*
S. 193. L. 2-4. er tvivlsomme og neppe hele.
*ib.* L. 9. e. b. A. *Hy eft gemetton,* men det seer lidt mistænkeligt ud. L. 23-24 læser jeg: *Hiora in anum weoll, Sefa wiþ sorgum.*
S. 194. L. 3. e. a. A. *Leoflic lind-wig* og L. 5. e. b. A. *Mæg ælf heres,* men Spørgsmaal om Texten er heel. L. 20-21. e. b. A. *Eanmundes laf, Suna Ohtere (Ohteres).* L. 22. e. a. A. *Þam æt sæcce weard (wearþ).* L. 24. e. b. A. *Weohstanes bana,* men Sammenhængen byder at læse: *Weohstan bana.*
*ib.* L. 26. S. 195. L. 2. e. Rst. *And his magum ætbær, brunfagne helm, Hringdebyrnan.*
S. 195. L. 4. e. b. A. *Þæt him Onela forgeaf.* L. 27-28. sammentrækkes e. Rst.
S. 196. L. 2. læser jeg: *Gewac æt wige* som f. A. næsten har. L. 12. e. a. A. *Þonne wig heton (we geheton).* L. 16-17. sammentrækkes e. Rst. L. 26. skal: *me* vel udslettes.
S. 197. L. 2. e. a. A. *Þeah þe hlaford us (ure).* L. 19-24. e. Rst. og b. A. *Þæt me is micle leofre, Þæt minne lic-haman, Mid minne gold-gyfan, Gled fæþmie. Ne þynceþ me gerysne.* L. 28. e. b. A *Fane gefyllan.gefyllan*
S. 198. L. 11. e.f.A. *Bam gemæne.* L. 12-14. e. b. A. og Rst. *Wod þa þurh þone wælræc, Wig-heafolan bær, Frean on fultum.* L. 18-19. e. Rst. *Swa þu on geoguþ-feore, Geara gecwæde.* L. 22-23. e. Rst. *Dom gedreosan, Scealt nu dædum rof.* L. 27. maa læses: *Ic þe ful-læstu.*
S. 199. L. 6-8. e. b. A. og Rst. *Laþra manna, Lig-yþu forborn, Bord wiþ rond, Byrne ne meahte.* L. 14. læser jeg: *Þa his agen wæs,* og L. 17: *Mærþa gemunde.* L. 20. e. b. A. *Þæt hyt on heafolan stod.*
*ib.* L. 26. S. 200. L. 2. e. Rst. og b. A. *Him þæt gifede ne wæs, Þæt him irenna, Ecge mihton, Helpan æt hilde.*
S. 200. L. 7. e. b. A. *Þonne he to sæcce bær,* og L. 11-12. *Þriddan siþe, Frecne fyrdraca.* L. 18. e. b. A. *Biteran banum* og L. 19-20. e. Rst. *He geblodegad wearþ, Sawul-driore.* L. 24. er gal, b. A. har: *eorl* for *eorles,* som ei hjelper.
S. 201. L. 2-3. e. a. A. *Ne hedde he þæs heafolan.* L. 6 og 8 har Skavank, som paa sidste Sted og Rst. viser. L. 15. e. b. A. *Geweold.* L. 23-24. e. Rst. og b. A. *And hi hyne þa begen, Abroten hæfdon.* L. 26. e. b. A. *secg* for: *sæg.*
S. 202. L. 1. maa være *Siþest.* L. 19. utydelig i f. A. og vist feil læst. L. 20-25. e. Rst. *Innan healde, Hyne þa mid handa, Heorodreorigne, Þeoden mærne, Þegn ungemete till, Wine-dryht his, Wætere gelafede.*
S. 203. L.2. e. b. A. *Wunde wæl-bleate.* L. 5. e. b. A. *Gedrogen hæfde.* L. 6-7. e. Rst. *Eorþan-wynne, Wæs eall scacen.* L. 14. e. b. A. *Yrfe-weard,* og L. 15: *Æfter wurde.* L. 22. e. f. A. *Þe.* L. 25. e. b. A. *Ic on earde bad.*
S. 204. L. 17. e. a. A. *Since bereafod.* L. 18. e. b. A. *Bio nu on ofoste.* L. 23. e. a. A. og Rst. *Þæt ic þy seft mæge.*
S. 205. L. 20. maa læses: *Feormen-lease.*
S. 206. L. 1-2. e. Rst. *Gold on grund (grunde), Gum-cynnez gehwone, Oferhigian.* L. 4. e. f. A. *Swylce he siomian geseah.* L. 20. e. a. A. *Him on bearm hlodon (hladan).*
S. 207. L. 4. e. f. A. *Hatne for horde.* L. 8. e. b. A. *Ar wæs on ofoste.* L. 20-21. e. Rst. *Dryhtne sinne, Dreorigne fand, Ealdres æt ende.* Efter L. 25 siger Rst. der fattes en Linie, og sander med Sammenhængen, at det maa være: *Beowulf maþelode.* S. 27 læser jeg: *Gold sceawode* og fra L. 28 tages: *frean.*
S. 208. L. 1-2. e. Rst. *Frean ealles þanc, Wuldor-cyninge, WordumWordnm secge.* L. 7. e. a. A. *Ær swylt-dæge.* L. 12-14. e. Rst. og b. A. *Fremmaþ gena, Leoþa (leoda) Þearfe, Ne mæg ic etc.* L. 20. e. b. A. *Minum leodum.* L. 26. e. b. A. *Þa þe brentingas,* et Ord, jeg ikke kjender, men Grammatiken formener, at *brentingas* maa betyde, eller staae for et Ord som betyder: **Skibe.**
S. 209. L. 12. e. b. A. og Rst. *Ealle wyrd forsweof.* L. 22. e. a. A. *Him etc.*
S. 210. L. 15. e. b. A. *Hearde heaþo-scearde.* L. 16. e. f. A. *Homera lafe.* L. 21. e. b. A. *Nalles æfter lyfte.*
S. 211. L. 7-12. e. Rst. *Þæt he wiþ attor-sceaþan, Oreþe geræsde, Oþþe hringsele, Hondum styrede, Gif he wæccende wearþ.* L. 13-14. e. b. A. og Rst. *Dryht-maþma dæl, Deaþe forgolden.* L. 23-24. e. Rst. og f. A. *Þa ne dorston ær, Dareþum lacan.*
S. 212. L. 4-5. e. Rst. *He gewergad sæt, Feþe cempa.* L. 9-14. e. Rst. og f. A. s. A.[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] *Ne meahte he on eorþan, Þeah he uþe wel, On þam frumgare, Feorh gehealdan, Ne þæs wealdendes, Wiht oncirran, Wolde dom Godes, Dædum rædan.* L. 19. e. b. A. *Eþ-begete þam.*
S. 213. L. 1-2. e. b. A. og Rst. *Se eow þa maþmas geaf, Eored-geatwe.* L. 4-5. e. Rst. *Þonne he on ealu-bence, Oft gesealde.*
S. 214 L. 4-6. maa e. Rst. og Sammenhæng læses: *Ferhþ-geniþlan, Fyran swiþor, Weoll of gewitte, Wegendra to lyt.* L. 13 læser jeg: *Lufen alicgean.* L. 16. e. b. A *Monna æghwylc.*
S. 215. L. 2. e. b. A. *Þær þæt eorl-weorod.* L. 5-7. e. Rst. *Bord hæbbende, Bega on wenum, Ende-dogores, And eft-cymes.* L. 10. e. a. A. og Rst. *Niwra spella.*
S. 216. L. 4. e. b. A. *hige-mædum.* Efter L. 8. fattes vel en Linie, thi L. 9-10 maa nok læses: *Syþþan under Froncum and Frysum, Fyll cyninges.* L. 26. e. b. A. og Rst. *Us wæs a syþþan,* men L. 27-28 er gode Raad dyre, maaskee skal der staae: *Merewicinga, Milt ungyfeþe.*
S. 217. L. 7. e. a. A. *Hæþcen hreþling.* L. 14 e. f. A. *Fæder Ohtheres.* Efter L. 15 siger Rst. os, der fattes **to** Linier, og efter det Følgendes Dunkelhed til L. 23 at slutte, fattes endnu flere. L. 22. e. b. A. *And Ohtheres.*
S. 218. L. 5-6. læser jeg: *Earmre teohhe, Andlonge (andlongne) niht.* L.8-10 viser baade Rst. og Ordføining, at der i det Mindste fattes een eeu[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Linie. L. 12 (e. b. A. *Frofor*) har ingen Fostbroder, og L. 13-16 nok lidt Brøst, selv naar man, e. b. A. læser: *Sarig-modum, Somod ær-dæge, Syþþan hie Hygelaces, Horn and byman.*
S. 219. L. 5-6. tør jeg ikke røre ved, og hele Siden er dunkel, skjøndt Rst. er i Orden. L. 28. e. b. A. *An-bid wrecen.*
S. 220. L. 3. skal vel læses: *Eofores anne dom,* skiøndt Tingen er tvivlsom. L. 19-20. har hver sin egen Rst., og der kunde nok behøves et Par Linier til. L. 27 skal udelukkes, da den fattes i b. A. og forstyrrer godt Lag.
S. 221. L. 15-16. e. b. A. *Þa him gerymed wearþ, Þæt etc.* L. 24. e. b. A. *Hares hyrste.* L. 25-26. e. a. A. *Higelace bær, H. d.. (he þam) frætwum feng* saa der fattes Intet videre.
S. 222. L. 7-9. e. Rst. *Jofore* (a. A. *Jafore*) *and Wulfe mid, Ofer-maþmum, Sealde hiora gehwæþrum.* L. 11-13. e. Rst. *Landes and locenra beaga, Ne þorfte him þa lean oþwitan.* L. 15-16. e. Rst. og a. A. *Siþþan hie þa mærþa geslogon.* L. 24. e. b. A. *Þæs te ic hafo,* hverken rimer eller passer. L. 25-26. *Þe us seccaþ to, Sweona leoda.*
S. 223. L. 1. omt. e. a. A. *Ealdor-leasne.* L. 7. e. b. A. e. b. A. *Folc-red fremede.* L. 15. maa læses: *On ad-fære.* L. 20 &c. fattes e. b. A. ikke to Linier, men halvandet Ord, saaledes: *Grimme gecea..., And nu æt siþestan, Sylfes feore, Beagas.....te (bebohte) Þa sceall etc.* L. 28 er: *Muþþum* bestemt feil, *mundum* vilde klinge slet, og det skal da vel være: *maþum (maþm).*
S. 224. L. 19. e. f. A. *Fela reordian.* L. 22-23 e. a. A. og Rst. *Þeuden he wiþ wulfe, Wæl reafode.*
S. 225. L. 1. e. a. A. *Weorod etc.* L. 27: *Lyft-wynne heold.*
S. 226. L. 14-16. e. Rst. og b. A. *Þonne wæs þæt yrfe, Eacen-cræftig, In-monna (jn-monnaju-monna) gold, Galdre bewunden. (Beda Ed. Whel. p. 492).*
S. 227. L. 7. e. b. A. og Rst. *Feara sumne.* L. 10-11 *Wundur hwar þonne, Eorl ellenrof, Ende gefere.* L. 13 *Þonne leng ne mæg.* L. 19. e. a. A. *Seolfa ne cuþe.* L. 20-21 e. Rst. *Þurh hwæt his woruld-gedal, Weorþan sceolde.* Det Første er dunkelt.
S. 228. L. 4. e. b. A. *Wommum gewituad.* L. 5 maa læses: *Se þone woug strude,* som dog ei klarer Alt.
S. 229. L. 1-2. e. a. A. og Rst. *Wæs þæt gifeþe to swiþ, Þe þonne (þe þone þeoden?).* L. 11-19. e. Rst. og a. A. *Ic on ofoste gefeng, Micle mid mundum, Mægen-byrdenne, Hiþer ut ætbær, Cyning minum, Cwico wæs þa gena, And gewittig* saa Hullerne stoppes. L. 22. *And eowic etc.*
S. 230. L. 1. e. f. A. *Wigend weorþ-fullost.* L. 3. e. a. A. *Þenden he burh-welan.* L. 6 er for lang og L. 5 behøver en Medhjelp, saa der maa læses: *Oþre (siþe), Seon und secean.* L. 10. e. a. A. *Þæt ge genoge.* L. 11 efter mit Skiøn: *Nean sceawiaþ.* L. 13. e. b. A. *Sie sio bær gearo.* L. 15. e. f. A. *Þonne etc.*
S. 231. L. 5. efter Skiøn: *Wigena strengest.* L. 16. e. b. A og Rst. *Acigde og corþre.* L. 26. maaskee: *on hlyte.*
S. 232. L. 4. e. a. A. *Læne licgan.* L. 5. e. a. A. *Lyt ænig mearn.* L. 9. e. f. A. *Dracan et-scufon (æt-scufon).* L. 11. *Leton etc.* L. 15. e. a. A. *On wæn hladen.* L. 18-19. e. Skjøn: *Har hilde-deor, To Hrones-næsse.* L. 25. e. f. A. *Hilde-bordum.*
S. 233. L. 5. e. a. A. *Hlaford leofne.* L. 7. e. a. A. *Bæl-fyra mæst.* L. 9. e. f. A. *Wudrec astah.* L. 10-13. (hvor e. b. A. skal læses *Wind blond*) er vanskelig at tyde, skjøndt ei at forstaae.
S. 234. L. 22-24. e. Rst. *Swylce on horde ær, Niþ-þydige men, Genumen hæfdon.*
S. 236. L. 2. skal være: *Of lic-haman.* L. 4. *Swa begnornodon.* L. 6. sagtens: *Hlafordes deaþ* og L. 11. *And mon-þwærust.* L. 13. e. b. A. *And lof-geornost.*
Hvad jeg i de hullede Blade ei var sikker paa, sprang jeg naturligviis over.
# Navne-Tal.
# A.
***A**age* *(Eaha)* nævnes i Brud-Stykket mellem de frisiske Kæmper.
*Abel* Adams Søn. 11.
*Asger* *(Æschere)* Hrodgars gode Ven, som Grændels Moder tog Livet af. 101. 108. 159.
# B.
*Bjansteen* *(Beanstan)* Fader til Bjowulfs Stalbroder Brække. 42.
*Bjowulf* *(Beowulf)* Eggthjovs Søn, Gothlands Helt. 28, af Æt en Vægmunding 209, en Daatter-Søn af den Gothiske Kong Hrædel 31, brydes med Grændel 58-65, slaaes med Grændels Moder 114-119, med Edder-Dragen 190 *seq.,* døer 209, brændes og begraves 232-36.
*Bjowulf* Skiolds Søn, Konge i Dannemark, Hrodgars Farfader 4. 7.
*Bjowulfs-Bjerg* *(Beowulfes beorh)* skulde hans Gravhøi paa Hrone-Klint kaldes 208.
*Brække* *(Breca)* Bjowulfs Ungdoms-Ven, med hvem han svømmede om Kap 40. 42. 46.
*Brondinge-Land* *(lond Brondinga)* der var Brække Herre 41.
*Brysing-Smykket* *(Brosinga-men)* nævnes som det ypperste af alle Guld-Smykker 92.
# C.
*Cain* Broder-Morderen 10. 96.
# D.
*Dagravn* *(Dæg-hræfn)* en Kæmpe i Frisland, som Bjowulf knuste 186.
*Danmark* *(Dena-land)* 20. 21. 143.
# E.
*Edgylfe* *(Ead-gilfe)* en fra Sverrig fordrevet Prinds, som Bjowulf understøttede mod Hardreds Banemænd 178.
*Egglav* *(Eeglaf)* Fader til Hrodgars Drost, Hunferd 40 &c.
*Eggthiov* *(Eegþeow)* Bjowulfs Fader 22, var gift med Kong Hrædels Daatter 30. 31, flygtede efter Hadolavs Drab til Hrodgar, som forligde ham med Vilfingerne 37. 38.
*Egvell* *(Ecgwela)* var, om Texten er rigtig, Navnet paa en dansk Konge, hvis Sønner Hermod sveeg 129.
*Ela* *(Ela)* var, efter Ordføiningen, Navnet paa en Skilfing, som ventelig blev gift med den Danske Halvdans Daatter 7.
# F.
*Fekfor* *(Fecfor)* kunde, efter Ordføiningen, være Navnet paa Gubben som fordum eiede Drage-Guldet 168.
*Feresval* (*Fers-wæl* eller *Fres-wæl*) der stod vel Slaget mellem Skioldung-Kæmpen Hnæf og Jote-Kongen Finns Sønner 82.
*Finland* *(Finna-land)* der drev Bjowulf op, da han svømmede om Kap med Brække 46.
*Finn* *(Fin)* Jote-Kongen, som i Kong Halvdans Tid blev bekriget af Danske og Friser, under Hnæf og Hengest, sveeg dem, men maatte siden undgjælde med Livet 82-88.
*Finns-Borg* *(Fins-buruh)* kaldes i Brud-Stykket den Borg som var Hnæf og Hengest overladt.
*Fjotle* *(Fitela)* Sigmund Volsungs Syster-Søn og tro Stalbroder 68. 69.
*Folkvald* *(Folc-walda)* maaskee Navnet paa Kong Finns Fader 83.
*Franker* *(Francan)* mod dem og Friserne kæmpede Higelak, da han i Frisland fik sit Banesaar 92. 216.
*Freyvor* *(Freaware)* maa vel være Navnet paa den Danske Prindsesse, som skulde forsonet Maglebarder med Skioldunger 152.
*Friser* *(Frysan. Fresena-eyn)* var, under Hengest, med paa det første Tog mod Joterne, og gjorde med ham det andet alene 83-88, befeidedes af Higelak 92. 216.
*Frisland* *(Frysland. Fresland Fresna-land)* 86. 176. 216.
*Frode* *(Froda)* synes at være Navnet paa Faderen til Maglebardernes Prinds 152.
# G.
*Gar-Daner* *(Gar-Dene)* kaldes de Danske 3. 47. 140. 186.
*Garmund,* ældre Frænde af en Hemmings Søn, som gjorde Optøier i Kong Offas Gaard 147.
*Garulf* nævnes i Brud-Stykket, som en Søn af Gudlaf, der var med paa Finns-Borg og fandt der sin Død.
*Gother* *(Geatas)* Higelaks og Bjowulfs Folk 17 &c.
*Grændel* *(Grændel)* en Trold som plagede de Danske, var af Cains Æt 10, mistede den høire Arm og fik sin Hel-Sot 63. 64, blev, efter sin Død, mørbanket og halshugget 120.
*Gudlaf,* efter Brud-Stykket, Fader til Garulf, og med Hengest paa det første Tog til Jotunheim. Var paa det Andet En af Finns Banemænd 88.
# H.
*Hadolav* *(Heaþolaf)* blev dræbt af Eggthjov, som derved paadrog sig Vilfingernes Had 37.
*HakonHakou[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]* *(Hæþcyn* og *Hæþcen)* en Søn af Kong Hrædel 181, dræbde af Vanvare sin ældre Broder Herebald 182, blev sin Faders Eftermand, men faldt for den Svenske Kong Ongenthjov 185. 217.
*Halvdan* *(Healfdene)* Søn af Bjowulf Skjoldsøn, Konge i Danmark, og Fader til Hrodgar 7. I hans Dage skedte Toget under Hnæf og Hengest 81. 82
*Hama* *(Hama)* efter Ord-Føiningen, Navnet paa en Kvinde som bortførde Brysing-Smykket 91.
*Handske* *(Hondscio)* efter Ord-Føiningen Navnet paa den af Bjowulfs Kæmper, som Grændel aad 125.
*Hardred* eller *Haardraad* *(Heardred)* Higelaks Søn og Eftermand, stod en Tidlang under Bjowulfs Formynderskab 177, men faldt siden i et Slag mod den Svenske Kong Ohter og hans Sønner 165. 178.
*Hela* *(Hela)* Saaledes skrives hos Wanlei den Skilfings Navn, som i Udgaven 7 kaldes Ela.
*Helge* *(Halga)* en Søn af Kong Halvdan, og Broder til Hrodgar 7.
*Helming* synes at være et Stam-Navn, siden Væltove kaldes: *ides helminga* 49.
*Hemming* havde en Søn, som hardt anklagede Offas Dronning, men maatte derfor rømme Landet 146-47.
*Hengest,* Frisernes Høvding paa Toget til Jotunheim 83. 84, drog efter sine Staldbrødres Fald hjem til Frisland, men kom, Aaret efter, igjen og hevnede Skade 86-88.
*Herebald,* Kong Hrædels ældste Søn, faldt for sin Broders Haand 181-82, og maatte døe uhevnet, fordi Hrædel ei nænde at straffe hans Banemand 184.
*Hererik* kaldes Gothen Bjowulf efter Ordføiningen 90, og Hardred kaldes hans Frænde 165.
*Hermod* *(Heremod)* en berømt Helt, i de Danske Skioldungers Gaard, men som blev hovmodig og grusom, forlodes saa af Lykken, og endte sørgelig sine Dage i Jette-Hænder 69-70. 129-30.
*Hetvarer* *(Het-ware)* et Folk i Frisland, for hvem Higelak faldt 176. 216.
*Higelak,* Kong Hrædels tredie Søn 181, reddede, efter Hakons Fald, Gothe-Hærens Levninger fra den blodtørstige Ongenthjov 218, blev sin Broders Eftermand og hævnede hans Død 219-20, men faldt selv paa et Overmods-Tog til Frisland 92. 176. 216.
*Hildeborg* *(Hildeburh)* en Dansk Fyrstinde som var med paa Toget til Jotunheim, hvor hun mistede baade Sønner og Brødre 82, maatte selv bære sin Søns Liig til Baalet 85, men var ventelig den Fyrstinde, som Friserne, efter Finns Fald, førde tilbage til Danmark 88.
*Hjorte* *(Heort* og *Heorot)* kaldtes Borgen Hrodgar bygde 8, kom i Grændels Vold 13, blev istandsat 77.
*Hjorward* *(Heoroweard)* en Søn af den danske Kong Hjørgar nævnes blot 162.
*Hjørgar* *(Heorogar)* den Danske Kong Halvdans ældste Søn og Eftermand 7. 37. 161.
*Hnæf,* de Danskes Høvding paa Toget til Jotunheim 82, faldt, og lagdes paa Baal 85, nævnes i Brud-Stykket som Høvding i Natte-Kampen paa Finns-Borg.
*Hoke* nævnes som Hildeborgs Fader 82.
*Hredrik* *(Hreþric)* den Danske Kong Hrodgars ældste Søn 91. 238.
*Hring-Daner* *(Hring-Dene)* kaldes de Danske 11. 98. 133.
*Hrodgar* *(Hroþgar)* Kong Halvdans anden Søn, blev sin ældre Broder Hjørgars Eftermand 37, bygde den vidtberømte Hjorte-Borg, og levede længe lyksalig, indtil Grændel begyndte at rase 133, var selv vel bevandret i Krøniken, og en god Skjald 130. 158.
*Hrodmund* *(Hroþmund)* Hrodgars anden Søn 91.
*Hrodulf* eller *Rolf* *(Hroþulf)* vel en Broder-Søn af Hrodgar, opfødt i hans Gaard 78. 90-91. Under Bjowulfs Nærværelse var der godt Venskab mellem de Frænder, men om ikke Hunferd siden satte Splid imellem dem, er et Spørgsmaal 78. 89.
*Hrone-Klint* *(Hrones-næs)* der vilde Bjowulf have sin Grav-Høi 208, og fik den 232-34.
*Hrosna-Bjerg* *(Hreosna-beorh)* Stedet i Gothland hvor de Svenske tit gjorde Landgang 185.
*Hrunting* kaldtes Hunferds Sværd, som han laande Bjowulf til Kampen mod Grændels Moder 111. 113, men som blev forhexet saa det ei vilde bide 115-16. 125, leveres dog med godt Lov tilbage 136.
*Hrædel* *(Hræþel* og *Hreþel)* Konge i Gothland 31, nævnes som Higelaks Fader 113. 139. 176. 222, havde opfostret Bjowulf fra hans syvende Aar 181, døde af Sorg over sine Børn 184, havde eiet Bjowulfs herlige Brynie 36, og det mageløse Sværd Kong Higelak forærede Helten 164.
*Hrædling* *(Hreþling)* kaldes saavel Higelak som Hakon efter Faderen 144. 217. 219.
*Huger* *(Hugas)* ventelig **Huner,** nævnes mellem de Stammer, som i Frisland modstode Kong Higelak 186. 216.
*Hunferd* *(HunferþHnnferþ[tekstkritikken er behandlet i ACCESS])* Egglavs Søn, var Drost eller Staller *(þyle)* hos Hrodgar 89. 113, forhaanede Bjowulf 40-42, laande ham dog siden sit Sværd 111.
*Hunlafing* kaldes en Helt, og rimeligviis Hengest 87.
*Hygd,* Higelaks Dronning 145. 162. 177.
*Hæreth* nævnes som Hygds Fader 145. 149.
# J.
*Jafad* *(Jafaþ)* er, efter Ordføiningen, Navnet paa Maglebardernes Prinds 152.
*Janmund* eller *Anmund* *(Eanmund)* nævnes som en Søn af den Svenske Ohter 194.
*Jofur* *(Jofor* og *Eofor)* en af Higelaks Kæmper, som nok fældte den Svenske Kong Ongenthjov, var sagtens Broder til Ulf Vanraads Søn, og blev gift med Kong Higelaks Daatter 185. 220. 222.
*Jætter* eller *Joter* *(Eotnas)* nævnes **som et Folk** i hvis Hænder Hermod faldt 70, og som med deres Konge Finn befeidedes af Hnæf og Hengest 82. 83. 87.
# M.
*Maglebarder* *(Heaþo-beardas)* nævnes som en Stamme der laae i Strid med de Danske, gik efter sin Høvdings Fald paa Forlig, men brød det for at hevne ham 152-55.
# N.
*Nord-Daner* *(Nord-Dene)* kaldes Hrodgars Folk 61.
*Nykker* *(Niceras)* et Slags Hav-Trolde 34. 45. 107. 108.
# O.
*Offa,* en vidtberømt Konge, hvis Lykke i Giftermaal omtvistes 146-47.
*Ohter* *(Ohter)* en Svensk Konge, Søn af Ongenthjov, hvis Sønner idelig bekrigede Gotherne 178. 179. 194. 217.
*Onela,* Broder til Ohter 217, havde foræret sin Brodersøn Janmund den herlige Rustning, som siden tilfaldt hans Banemand Vigsteen 195.
*Ongenthjov* *(Ongenþeow* og *Ongenþeo)* en berømt Svensk Konge, som fældede Hakon, men faldt i Striden mod Higelak 148. 178. 185. 217. 219. 221.
*Oslaf* kaldes i Brud-Stykket Ordlaf, var en af Hengests Kæmper og Finns Banemænd 86.
# R.
*Ræmis-Grund* *(heaþo ræmis)* nævnes som Stedet hvor Brække flød op efter Svømningen 41.
*Ravne-Skoven* *(Hrefna-wudu* og *Hrefnes-holt)* nævnes som Stedet hvorhen Gotherne flygtede, efter Hakons Fald 217.
# S.
*Sigmund* *(Sigemund)* Søn af Volse, en vidtberømt Kæmpe, som Ene slog Dragen, og bortførde dens Skatte 68. 69.
*Sigvord* *(Sigeferd)* nævnes i Brud-Stykket som en vidtberømt Kæmpe i Hnæfs Følge paa Finns-Borg.
*Skefing* *(Scefing)* Søn eller Ætmand af Skef, kaldes den Danske Kong Skiold 3.
*Skilfing* *(Scilfing* og *Scylfing)* bruges som Stam-Navn for de Svenske Konger 165. 178. 185. 217. 220, mindre sikkert om Hela og Vigsteen 7. 194.
*Skiold* *(Scyld)* en vældig og berømt Dansk Konge, særdeles livsalig, var som Barn kommet drivende over Havet ene paa et Skib med Skatte og Vaaben, og blev efter Døden ligedan udstyret 3-6.
*Skioldung* *(Scylding)* er giennem hele Digtet Navnet paa enhver Dansk 5. 7. 15 &c., og neppe kaldes nogensteds Kongen Skjoldung, kun 78 kaldes vel Hrodgar og Hrodulf *Þeod-Scyldingas.* Om *Ar-Scyldingas* 37 og 129 skal læses sammen og bemærke Old-Skjoldunger er uvist.
*Stærkhjort* *(Stearc-heort)* er 171 og 190 Navnet paa Dragen, som fandt den døde Skat i Bjerget, rugede derover, til et Fad blev stjaalet 170, rasede saa med Ild-Regn 173, angrebes af Bjowulf 190, og fik ved Viglafs Hjelp sit Bane-Saar 201, hvorpaa den blev styrtet i Havet 232.
*Svensken* *(Sweo-þeod* og *Sweonas)* i Kiv og Strid med Gothen 184. 217. 218. 222, om det ogsaa er dem der havde Finn til Konge og ellers kaldes Jætter, beroer paa et dunkelt Sted 85.
*Sverrig* *(Swio-rice)* 178. 186.
*Sverting* nævnes som Higelaks Morbroder 92.
*Syd-Daner* *(Suþ-Dene)* kaldes Hrodgars Folk 37. 150.
*Sø-Gother* kaldes Bjowulfs Landsmænd 139. 149.
# T.
*Thurs* eller *Thusse* *(Þyrs)* kaldes Grændel 34.
# U.
*Ulf* *(Wulf)* Vanraads Søn, var en af Higelaks Kæmper, som mærkede Ongenthjov, men segnede for Taksigelsen, kom dog igien paa Benene, og lønnedes godt for sin Djærvhed 220. 222.
# V.
*Vanraad* *(Wonred)* Fader til Ulf, ventelig ogsaa til Jofur 220.
*Vanraading* *(Wonreding)* kaldes Ulf efter sin Fader 220.
*Vaulunder* *(Weland)* den berømte Mester for Bjowulfs herlige Brynie 36.
*Vendelboe* *(Wendla-leod)* var Hrodgars Gaards-Foged Vulfgar 28.
*Vest-Daner* *(West-Dene)* kaldes Hrodgars Folk 31. 119.
*Viglaf,* Bjowulfs Frænde, skjøndt ogsaa, som det synes, en Skilfing, og Søn af Vigsteen, var den Eneste, som hjalp sin Herre i Drage-Striden 194 &c.
*Vigsteen* *(Wihstan* og *Weohstan)* Viglafs Fader, Janmunds Banemand 194 &c.
*Vilfinger* *(Wilfingas* og *Wylfingas)* Navnet paa et Folk eller en Slægt som var frygtelig i Marken 37. 38.
*Volse* *(Wælse)* nævnes som Sigmunds Fader 69.
*Volsung* *(Wælsing)* kaldes Sigmund efter sin Fader 68.
*Vulfgar* hedd den Vendelboe i Hrodgars Tjeneste, som udspurgde Gotherne og meldte dem hos Kongen 28. 29.
*Vædre* og *Væder-Gother* *(Wederas, Wedera-leode, Weder-Geatas)* kaldes Bjowulfs Landsmænd idelig i Digtet, saasom: 19. 40. 177. 215.
*Væder-Mark* *(Weder-mearc)* kaldes Bjowulfs Fædreneland 25.
*Vægmunding* Bjowulfs og Viglafs Stam-Navn 194. 209.
*Væltove* *(Wealhþeow* og *Wealhþeo)* Hrodgars Dronning 48. 49. 89 &c.
# Y.
*Yngve-Drotten* *(Eodur, Frea ingwina)* kaldes Hrodgar 80. 100, dog bemærker det neppe andet end: Hirdens Herre.
*Yrmenlav* *(Yrmenlaf)* nævnes som Asgers Broder 101.
# Æ.
*Ælfer* *(Ælfhere)* efter Ordføiningen Navnet paa en Frænde ad Viglaf 194.
# Ø.
*Ørne-Næs* *(Earna-næs)* kaldes Stedet hvor Bjowulf faldt 225.
*Øst-Daner* *(East-Dene)* kaldes Hrodgars Folk 32. 48. 64.