Femtende September
               1818.
            
            
            
            
               Kjøbenhavn.
               Trykt hos Andreas Seidelin,
               Hof- og Universitets-Bogtrykker.
            
         
      
      
      
         
            

            Mel. Kong Christjan stod ved høien Mast.
            
            
               Fra Arildstid laae Danmark fast
               Paa Bølgen blaa;
               Vel mangt et Toug i Stormen brast,
               Og kappet blev dets Grane-Mast,
               Dog ligger end vort Danmark fast
               Paa Bølgen blaa;
               Alt med sit Navn i Guld paa Speil,
               Det heiser Flag med grønne Seil
               I Raae!
            

            
               Og der var Dannemænd om Bord
               Fra Arilds-Tid,
               De evig Troskab Danmark svor,
               Gav Agt, holdt Vagt, holdt Eed og Ord,
               Vandt Priis for Troskab trindt i Nord
               Fra Arilds Tid!
               Som Danmarks Priis de sang i Sal,
               De hævded den med Held paa Val
               I Strid!
            
            
            
               Thi prises Danmark allen Stund,
               Blandt Dannemænd,
               Paa Bølgen blaa, i grønne Lund;
               Og Danmarks Skaal af Hjertens Grund
               Den første er i allen Stund,
               Blandt Dannemænd!
               Ja Priis og Held med Danmarks Færd!
               Det overseile glat enhver
               Uven!
            

            
               Men Skaal saa for den Ædling hist,
               Vor Danske Ven,
               Som hævder Lov, og hader List,
               Og skyer som Pest unødig Tvist!
               Han er, det veed vi alle vist,
               Vort Danmarks Ven!
               Thi er den Dag os alle kiær,
               Som gav, med Danmark, alle her
               En Ven!
            

            
               Ja, Ven af Ret, og Ven af hver
               En Dannemand!
               Med Hjelm og Skiold og Ridder-Sværd,
               Du drage frem i Herre-Færd,
               Som Lovens Tolk, og Venner kiær
               Som Dannemand!
               Gid Tiden bide tit, som nu,
               Paa Tunge din og Dag itu
               Sin Tand!
            
            
            
               Og Hun, som er dit Hjerte næst:
               Din Venne-Viv,
               Som gav dig Meer end denne Fest,
               Skal takkes kiønt af Ven og Giæst!
               Ja Du, vor Treschovs Hjerte næst:
               Hans Venne-Viv!
               Tak for i Dag og for i Gaar!
               Forskiøn, forsød i mange Aar
               Hans Liv!