---
title: Februar-Lilien!
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Februar-Lilien!
**T**roe mig,Ædling!**hun**er ikke død,Kun i Skumringendet saa mon lade,Rød og hvid hun slumrer i dit Skjød,Blaanende kun af Kiærminde-Blade!Vaagn,**Sophia!**vaagn i Herrens Navn!See din Søvn har vakt et bittert Savn!Kom med Lyset! seer du, ædle Mand!Endhun aander! see, hvor Luen bæver!See det Smiil, den Blomst fra Glædens Land!See, hvor seierrigt sig Øiet hæver!See, der staaer hun jo i Kjortel**blaa,**Alt som**Valborg**hun i Hjertet saae!Sværmer jeg! oÆdling! siig det ei!Lad dit Hoved i dit Hjerte granske!Reis tilRoskildad denKonge-VeiSagabanet har for ægte Danske!Hør den lille Fugl i**Isse-Fjord!**Lavt den synger som Kiærminden groer!Naar du kommer da tilFredriksberg,Spørg veemodig kun omdinVeninde!Plant Kjærminder paa**Sophies**Bjerg!Lad kun Taaren overStøvetrinde!Retforklareti den høie Glug,Veemods-Taaren er Kiærminde-Dug!Men, oÆdling! husk saa hvad du veed:Plante, vande, kan kun vii Støvet,Vexten, Livet, kommer oven ned,Af Velsignelse kun grønnes Løvet,Af Velsignelsen, som Ingen saae,Lysner kun Kiærminden himmelblaa!Løft da Øiet over**Bjerg som Dal,**Op modBuen, som kun Bønnenrækker!God er Gartneren iBlaamai-Sal,Gierne Blomst af Stilke Hanudklækker!Beed og bie! ja, beed i**Jesu**Navn!Da faaerBoddu for dit dybe Savn!**Din Sophies**Bjerg du from har lagtUnderKirke-Spiret, langt fraFlokken;Dermed har dit Hjertevistudsagt:Der er Trøst**for dig**i Kirke-Klokken!Hør! den svarer fra det Høie: “Søn!Tak din Gud! thi Han har hørt din Bøn!**Din Sophie**sank i Graven ei,Hun med mig af Grav opstodforklaret!Far kun frem paaSagasKonge-Vei!Der hun brat dig vorder aabenbaret!Hør den lille Fugl iIsse-Fjord!Som den synger, og Kiærminden groer!”Hør da,Ædling, paa den lille Fugl,Som kun har sit**Fædre-land**for Oven,Men i Bøgelund dog Spurve-Skjul,Over**Moder-Skiødet:**Hjerte-Voven!Den for Verden kun er askegraa,Men i danske Øine himmelblaa!Spørger,Ædling! du om Fuglens Navn,Kan kun**Fugle-Kongen**ret dig svare,Men atDanne-BodforDane-Savn,Sangen er, kanSagaaabenbare;Vist og har denTurteldue-Bryst,Og paa Moders-Maalet Svane-Røst!Lyt da,Ædling, til den søde Sang,Som kan**Minder**give Liv og Vinger:Skikkelse, som overDane-VangSolen tegner med sin Rosen-Finger,Naar dens**Billed-**Skrift, medSeigl for Navn,Skaber om til Længsel blid vort Savn!Glad da**føler**du:**hun**er ei død,Naar din Længsels Billede sig hæver;Himmelblaa, og hvid og rosenrød,I dit Hjerte-Kammer hun indsvæver,Lærer dig, med Varme og med Klang:**Intet Skygge-Spil er Billed-Sang!**Spørg ei,Ædling, hvem de Strænge rører,Ogfortag dig eipaa noget Navn!Sandheds Røst kun Sandhed Selv tilhører,Med**sig selv**man bøder ei paa Savn!Let om Hjertet kan du det fornemme,Hvis dig rører her en Sandheds Stemme!