Bjarkemaalets Efterklang.

   
Soel er oppe,
Skovens Toppe
Glimre alt som Gimles Tag;
Bud os bringer
Hane-Vinger,
Hanegal om klaren Dag.
Vaagner, vaagner, danske Helte!
Springer op og spænder Belte!
Dag og Daad er Kæmpe-Riim.

   
   

Høit det gjalder,
Luren kalder
Kæmper op af Morgen-Blund,
Stolper knage,
Luer brage,
Blusse over grønne Lund.
Vaagner! ei til Gammens-Tale,
Viin og Smiil i Konge-Sale!
Hildurs Leeg er nu for Haand.
 


Vaagner! skuer
Borgens Buer,
I den røde Buegang!
Luren gjalder,
Leire falder,
Under Skuldes Jubelsang;
Hjartvar Ild i Skoven tænder,
Bladet falmer, Bøgen brænder,
Vaagne maa selv Dan og Skjold.

   

Op nu fage,
For Rolf Krage
Kiækt at løfte Skjold og Sværd!
Vel for Luer
Ei han gruer,
Men for Syn af Nidingsfærd.
Ring med Glands og Sværd med Egge,
Mild han gav med Hænder begge,
Hvem tør nu slaae Ring om ham!

   

I sin Bolig,
Tryg og rolig,
Slumred sødt den Drot saa bold,
Svenske Luer
End han kuer,
Med sit brede Dane-Skjold;
Men ak! dog han staaer paa Gløder, 
Tryllesværd og trindt han møder,
Hvem tør skyde Skjold for ham!


Den som kaldte;
Det tør Hjalte,
Det tør Sællands Bondeknøs;
Det tør Bjarke,
Om i Marke
Fenris-Ulv end selv var løs,
Lyst han har til med god Løve,
Odin selv at naae og kløve;
Bodvar Bjarke slaaer tilbunds.


Rolf kan blegne,
Bjarke segne,
Hjalte svømme i sit Blod,
Leires Buer
Kan i Luer,
Synke ned for Hjartvars Fod;
Marken ei han kan beholde;
Før de Emmer vorde kolde,
Dræber ham den sidste Gnist.


Soel er oppe,
Skovens Toppe,   
Glimre alt som Gimles Tag,
Bud os bringer,
Hane-Vinger,
Hanegal om klaren Dag;
Vaagner! vaagner danske Helte!
Springer op og spænder Belte!
Morgenstund har Guld i Mund.