---
title: Ragna-Roke, (et dansk Æmter)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## **Ragna-Roke,**
# **(et dansk Æmter).**
Mon Blændværk det væreSombæres mig for?See,DødningersporeDe springende Heste!MonKæmpernerideNuRagna-Rokind,Hvad hellermonHjemlovErHildingergivet!Kald ikke det BlændværkSombæres dig for!EndAskenei falder,Skiøndt Øiet os skuerAt spore medKringleDe kneisende Heste;MenHjemloven TimeErHildingergivet.**Edda.**
# **Forord.**
**P**arnasogHelikonogMuserneogBrageEtÆmterman har altid kaldt paa Jydsk,MenKonstensteeg saa høit i vore Dage,At Alting blev et Eventyrpaa Tydsk.At skriveTydsk, det gad jeg aldriglært,Endskjøndt jeg fandt, at det var nemt iGrundenG undentekstkritik er afhandlet i ACCESS,Thialtsom Barn jeg fandt det ikke svært,Men stygt at**smøre Folk med Blæk om Munden**Det kalder nemlig Sællandsfaren skielmsk nok **for Løier** at skrive Tydsk.
.Nu var det sagtens kun det galeTydsk,Der gik saa let og flydende fra Haanden,Men seer jeg ret, mit Øie er lidt jydsk,Er det just galt, hvad man skal kalde Aanden.At være gal til Tid og Sted med Maade,Er ikke galt, thi der vil Klogskab til,Men naar det Gale selv faaer Lov at raade,Da driver det et reent poetisk Spil.See derpaa, siger Rygtet, skal man skilleGeniet fra det underordnede Talent:Geniet spiller bare for at spille,Somogmanprænterkun for at faaePrent;Talentet altid har et Maal i Sigte,Og veed prosaisk altsaa hvad det vil,Men hvordan kan man kalde det at digte,Naar man kun spiller paa hvad der er til?Her seer du Læser, hvor mig Skoen trykker,At giøre Nyt i Spil for ingen Ting,Sye Muse-Skoe af Luft foruden Sting,Er Hoved-Sagen underKonst-Parykker,Og jeg det ei saavidt engang har drevet,At jeg i KonstenDrenger blevet.Imidlertid, jeg trøster mig paa JydskMed det, at Konsten erognysopfundet,Saa hidtil alle som paaVælskog TydskOg hvad man ellers vil, har Spillet vundet,De havde ogsaa Øiemed, hver sine,Om de end stundum var særdeles fine,Thi naar for Skade, ellerogi AandeDe kom, saa spilte de forAllehaande:ForEchosSkyld, (det klinger rart i Skoven,Og for det meste underhøie Lofte)For deres syge Moster i Alkoven,For Kys og Klap, ja stundum for enSkofte,Thi uden Øl i Tønde, Meel iBing,Er Skjalden,fastsom Helten, ingen Ting.Horatius, han sleb ei uden Vand,OgOrpheusselv, den Erke-Spillemand,Hanspiltejo dog for at flytte Stene,Og sagtens for igien dem at forene.JaBrage, naar man hører sig omkring,Har sikkert heller ikkespiltfor ingen Ting,Men vist havt Øie paa den klare VædskeSomOdinsatte for sin egen Mund,Og spillet,som man snakker, for sin Æske.Saa tit man sjunget har af Mundens GrundFor da at drikke ud af Hjertens,Og saa var KonstenVertens.Førstnysopfundet er den store KonstFørNichts und wieder Nichts, saa reent omsonstAtspille op og ned ad Harpens Vægge,Fuldkommengiørelse! det hørde til,Nu Spillet er en Dyd, og Dyden er et Spil,For deres egen Skyld de øves begge;Thi intet Øiemeed man kan udfinde,Som det med dem var værdigt at forbinde.Men, kiære Læser, lad din Taare rindeFor Spil for Dyd, for mig, for hvad du vil!Jeg spiller immer bare for at vinde,Og glemmer nødig hvad jeg sigter til.Den anden Konst: at digte Splinter-Nyt,Mon jeg har fattet den? jo pyt!De tvende Konster hænge nøie sammenOg ene er jeg derfor ei om Skammen.SelvBaco, som var Mester forde Syv,HvemHitte-Konstenvar en Hovedsag,Han drømde aldrig om saa klar en Dag,At ved dens Hjelp endog den bedste TyvCapabel var for noget Nyt at finde,Hvor, før han kom, slet ingen Ting var inde;Dertiloghører større MesterskabEnd til at vække ham op af sin Grav,Saa det er, synes mig, slet intet Under,Den Konst er sjelden, endog nuomstunder;Ja, knap i To, end sige da i FlereMed slig en Glands kan Solen culminere.Skal af historisk Skrift jeg Læseren berette,HvorMarodrak sit Øl, ogVesselfik sinMette,HvorHolbergfandt sinPaars,HomerussinAchil,HvorJochumstanged Aal, ogJesperfanged Sild?Det giøres ei behov, jeg vil Papiret spare,Til nye Opfindelser, thi det er sjeldne Vahre,Paa intet Markedfastman kiendte dem af Navn,FørnysiLeipzigførst, og saa iKiøbenhavn.Poeter, har man hørt, den Tyve-Konst blev givet,At stjæle brave Folk selv Hjertet ud af Livet,At stjæle af et Sprog de allerbedste Ord,Udaf Historien hver Gierning skiøn og stor;Dog mangen Een fik Ord for Mester i at stjæle,Enddog han havdefastkunNemmetil at hæle.Poeter var tilladt alt saadant TyverieSelv af hinandens Vers, thi deres Konst var frie,Hvem som var allermest til Kort i Konsten kommen,Ham stjal med Æren dog Folk Skillingen af Lommen,Det kunde man forstaae, det gik naturligt til,Men nu poetisk Konst maa kaldes Fandens Spil,Poeter deres Digtop under Fødder træde,Og spillesaa, at vi maae baade lee og græde,Det er en farlig Konst for Stat og Politie,Man kan ei være glad, før den er vel forbi,Thi hvo som kommer først i slig en Skabe-Vane,Han videre kan gaae, end Nogen skulde ahne.Han skaber Nyt,formererVerden, nu velan!Men sikker i sit Huus er ingen ærlig Mand,Thi sæt den Muelighed, at ingen Ting fik Ende,Saa maatte den Poet sig dog til Noget vende,Og vee da Folk og Fæ i samme hele Egn!DaJesperblev en Tyr, en Hane blevPeer Degn,Til Steen blevNille-MoerogLisbeth,Magdalone,Thi være paa sin Post hver ærlig Mand og Kone!Bekiendt, man siger jo, er halv forladt,Og nu har jeg bekiendt, mig fattes,Summa Summarum baade Dit og Dat,Som kan i Vers af ingen Ting erstattes.Et Eventyr somDelamott' Fouqvees,Der sagtens yngle,saasomtekstkritik er afhandlet i ACCESS**vi**faae en Snees,Min Læser da ei vente kan med Føie,Men maa med Huusmands-Kost sig lade nøie.Etymologisk er paa Jydsk etÆmter,Alt det, hvormed til Tids-Fordriv man skiemter,Og da jeg kommet er saavidt med Flid,I mit poetiske Talents totale Ruinering,At jeg har Hjerte, og mig tager Tid,TilJydskenssom tilSællandskensStudering,Saa tager Tungen jeg paa Ordet nu,Og kalderÆmterhvad jeg kom ihu,Og kalderÆmterhvad jeg har bag Øret,Thi, sandt at sige, lad kun**Ingen**hør'et!Hvad idelig jeg tænker, pønser paa,Det Haab som holder mig min Pen i Live,Bogstavelig er Tiden atforslaae,Med hvad som kieder mig den at fordrive.Heraf, jeg mener, man indseer dog vel,Jeg Tiden ei vil more med mitÆmter,Thi netop for at kiede den ihjel,Med hvad der kieder mig jeg skiemter.For RestenÆmtekaldes ogsaaAvne,Og Læseren for mig maa vælge frit,Det kommer mellem os ei an paa Navne;Athenekalder vist det Hele Skit,Vis-Vas og Kælling-Præk,Forgiftog Edder,Ifald hun ikke glemmer hvad hun hedder.Af hende har min Læser sagtens hørt,Især da manved hendes Byld har rørt,At jeg blev**sløv,**da jeg mig**slog**til Roe,I Armene paaMorten LuthersTroe,Oglod det kiendei etkort Begreeb,Hvori jegsmukkeFolk dogbandsatkneeb,Og ydermere, da jeg, Tingen siger:**siden,**Begyndte ret at**tordne**imod Tiden.Det var da*fulmen brutum*vil man troe,Men skal dog ikke sige det saa lige,ThiRosmer Vandmandunder Vælling-Broe,Sig barer nok for Stjernerne at kige,Mens Tordnen ruller, og naar den er endt,OgRosmerstikker op**sin lange Næse,**Da er hans Vidnesbyrd kun lidt bevendt,Hver Trold i Solskin tørad Lynild blæse,Og Lynet har sin meget gode GrundTil ei at stange Aal paa Havsens Bund.Dog, dette være sagt i ParenthesOm Tegnet under Krebsens Vendekreds,(ThiRosmer Vandmand, som jeg saae forleden,Han er bestemt en ægte Krebs forneden)Om**Circumflexen**iAthenesTut,**Reflexen**af enoverblæst Acut!At jeg er sløv, det vil man gierne troe,Og nu kan Læseren da sagtens vide,At jegforgaaer i mine egne Skoe,Og vil iÆmternetil Vands ham ride,Saa, er han klog, han tager sig i Agt,Og bruger Benene, før jeg faaer Magt,Og sætter ham midt i den dybeSlie,Hvor jeg har druknet al min Poesie;I**Slien,**som eiErik Plovkiepene,Men alleValdemarernehar slugt,Som over Slægter, med samtBauta-SteneI Tusindtal, sin Bølge har tillukt.Dog, Alvor talt, det har slet ingen Fare,Thi mig erSlienrigtig nok for dyb,Men Publicum! jeg har mig lært at bareForKæmperneatligne vedet Kryb,Jeg er ei søvant, men det erhverandenThi Vand er netop Tidens Element,Jeg rider paa hvad der kangaae i Stranden,Dermed vi er paa begge Sider tjent:Godt Folk,de faaehvad de kan bære,Og Leilighed til ret at vise sig,Jeg faaer, hvad ei jeg kan undvære,EtKnubskibtil at komme overSlie.Jeg er en Flue kun, som siger: mig ForlovAt sidde op paa Tidens lange NæseOg flytte mig derpaa fra Bov til Bov,Alt somsig Vinden tager for at blæse!Slaae mig ihjel, ja, det er ingen Sag,Det kan jo Tiden med sin lille Finger,At sige, naar jeg sidde vil for Slag,Og ei betids til mitBeholdmig svinger,Men det er ingenlunde**liberalt;**Og heller ingen Ære just for Tiden,AfLangbeen Riseer det splittergalt,At øveKæmpeværksomTomme liden;Og derfor haaber jeg, at Tiden vilLangt heller taale, at jeg er paa Spil,End ved et saaremisligtFlue-SmækSig tage selv ved Næsen som enGiæk.Dog, her det giælder ikke blot om Ære,Ei blot om Skammen, dersom man slog feil,Det Tiden kan**af**NordensMyther læreNaar den paaBrokesig vil see i Speil.Formodenlig har Tiden, vil jeg troe,Altgjort saavidt ham sine Konster efter,At den har ladet Fluen have Roe,Og raskgjort Vindaf alle Kræfter,Saa det forgyldte Sviin eralti Stand,OgDrupnerskinner paa den lille Finger,Nu giælder det at taale meer end han,Saa Hammer-Skaftet ei i Heden springer;Thi, som bekiendt, han holdt ei Pinen ud,Da Fluen satte sig ret paa hans Næse,Der blev en Ridse i den tykke Hud,OgBrokeglemde, at han skulde blæse,Og for det Smæk som kyste Fluen bort,Med Hammerne han kom til Kort.Han var enDværg, altsaa enTomme liden,Og har af sinUtaalda ingen Skam,Men for enKæmpe, som Oplysnings-Tiden,Det var en Skændsel jo at ligne ham,Den maa jo tee sig sine Tanker værdig,Og taale Alt for Egen-Nyttens Skyld,Og derfor tryg, til Hammeren er færdig,Jeg pirrer ved dens ømme Næsebyld.Dog, nu fra Billeder til selve Tingen!MitÆmterer, som sagt, kun lidt bevendt,Saa jeg tør haabe at der findes Ingen,Som være vil den store Skam bekiendt,Ei flux at fatte hvad jeg sigter til,Og oversee med Eet det hele Spil,Thi hvilkenPeblingveed ei meer end jeg!Og hvem det veed, ham narrer jeg vist ei,Thi han kan hænge paa sin Hjerne-Væg,MitÆmtersom et lille**Hov'dvands-Æg,**Og lugte sig til Alt hvad der er inde,For Lampens Aand maa Ringens staae paa Pinde,Og Børne-Griller maa jo Mænd forstaae.Desuden harAthenebandet paa,At hvad jeg kvæder det er Hip som Hap,Og det naturligviis hun vidste knap,Hvis ikke hver min Sang og hver min Skose,For hende var som Fod i Hose.Altsaa, hvis Nogen har saa tungtet Nemme,At ei han fatter Alt saa flux,Da finder hanAthenesikkert hjemme,Ifald han spørge vil om Jux,Og naar han staaerforhendes Throne,Dasigehan fra mig kun frit,At Fruen er en Hose-Kone,Og hele hendes Viisdom Skit,Hvis ikke som enNatuhr-Philosoph,Hun, uden Hovedet at bryde,Saa let mit heleÆmterkan udtyde.Som hun kan sige:Uglen Duglen Dof.**Norne-Giæst.**
Hvorfor saa hastig? kom dog indenfor!
**Holger.**
Jeg har ingen Stunder, til Venne-Huus er ingen Omvei, derfor kom jeg, og vilde sige dig Farvel, men gik jeg ind, saa blev jeg sinket, og Tiden er kostbar.kostbar,tekstkritik er afhandlet i ACCESS
**Norne-Giæst.**
Men Hastværk er Lastværk, og far i Mag et gyldent Ord. Hvad vil Du med den Asen-Kiæft?
**Holger.**
Bevise Philisterne at de ere hjulbenede.
**Norne-Giæst.**
Og skiørhovdede tillige, ikke sandt? men mener du at Benene blive ligere, naar de brækkes, og Hovedet stærkere, naar det gaaer i Stykker?
**Holger.**
Det veed du nok, men jeg veed ogsaa, at Andre dog kan speile sig i dem, og lære at see til deres Been, og føle til deres Hoved.
**Norne-Giæst.**
Og sige: det er dog en Pokkers Karl, den Holger, som han kan slaae Dommedagsslag?
**Holger.**
Ja, seer du vel, naar den Tanke falder mig ind, da pleier jeg gierne at sige til mig selv: du er en Æsel, og smide den smukke Tanke i Rendestenen, men saa for Resten gjøre hvad Ret er.
**Norne-Giæst.**
Men hvad om du lod Naade gaae for Ret! det tjende dog maaskee baade dig og Philisterne bedst. At statuere et Exempel var vist nok nødvendigt, men det har du og, saavidt jeg seer, alt gjort. Put nu kun, indtil videre, din Asenkiæft i Lommen, og kom herinden for, jeg har just Noget, som jeg skulde tale med dig om.
**Holger.**
Velan! du har vel Ret.
**Norne-Giæst.**
Hvor agter du at holde Jubel-Fest?
**Holger.**
Det var min Agt at holde den paa Nicolai Kirkegaard, det syndes mig var det naturligste Sted, thi der stod jo Kirken for Hans Tausen.
**Norne-Giæst.**
Ja rigtig, du vilde altsaa holdt den med din Asenkiæft og Slagterne. Der kunde blevet rare Løier af, og man havde vist faaet at see, der var en Kirkegaard, men at Slagter-Boderne vare blevne til en Kirke, det vil jeg meget tvivle paa.
**Holger.**
Ei uden Aarsag, men skal man da staae og see paa, at der sælges Kiød, hvor fordum skiænkedes Aand!
**Norne-Giæst.**
Nei, man skal gaae sin Vei, og lade skee, hvad man ei kan forhindre.
**Holger.**
Men gaaer **min** Vei paa Jubel-Festen da ikke nødvendig over Kirke-Gaarden?
**Norne-Giæst.**
Naturligviis, thi den er saa at sige allevegne, men derfor skal man netop gaae over den, og reise udenlands.
**Holger.**
Ja, udenlands! til Morten Luthers Grav! er der vel bedre?
**Norne-Giæst.**
Hvem siger det? den er jo ogsaa indenlands.
**Holger.**
Du mener altsaa, man skal reise ud af Verden, og dertil burde man altid have Lyst, men hykle Lyst dertil, kan ikke nytte, og selv om Lysten var der, maatte man vel bie, til Age-Posten gaaer.
**Norne-Giæst.**
Forstaaer sig selv, men du veed jo nok, at daglig gaaer der dog en Ride-Post, som man kan reise med, naar man vil sidde bag paa Hesten, og lade blive hvad man ei kan føre.
**Holger.**
Ja, det kan du, men **ikke jeg.**
**Norne-Giæst.**
Rigtig! men kunde du da ikke lære, at dutte dig selv?
**Holger.**
Ja, det er grumme let sagt, men naar det skal giøres for Alvor, da er det ingen Spas.
**Norne-Giæst.**
Nei, vist er Alvor ikke Spas, men derfor kan de gierne følges ad, naar de er gode Venner, og har du Lyst til en ordenlig Spas, da skal jeg for ramme Alvor tage dig med til Brattingsborg; saa kan vi holde Jubel-Festen der, eller see, om vi kan faae Saga til at følge med os hjem, og i saa Fald kan vi holde den hvor det skal være, thi hvor hun kommer staaer alting paa Pinde.
**Holger.**
Ja, skiøndt jeg ikke rigtig forstaaer det, saa kunde jeg dog nok have Lyst til et saadant ordenligt Eventyr, men jeg kan hverken gaae eller ride den lange Vei, og kan du bære mig?
**Norne-Giæst.**
Jeg havde rigtig nok tænkt, at du nu var stor og stærk nok til at bære mig.
**Holger.**
Spot giør ingen Mand godt; jeg veed nok, at du har baaret mig saamangen god Dag, men da var jeg lidt mindre, og du lidt yngre, og just fordi jeg nu burde kunne bære dig, er jeg bange for, at du kan ikke længer bære mig.
**Norne-Giæst.**
Ja, ja, der er Noget i, og ret længe giør jeg det vel heller ikke, men for een Gang gaaer det vel endnu an, at sige, naar du vil finde dig i Billighed, thi det kan du sagtens begribe, at hverken kan jeg bære en saadan lang Rekkel paa Armen, og heller ikke kan min gamle Ryg taale en saadan Side Flesk over sig.
**Holger.**
Ja, men hvordan vil du da bære mig? du kan dog ikke putte mig i Lommen!
**Norne-Giæst.**
Nei, det kan jeg rigtig nok ikke, fordi der er Hul paa begge mine Vest-Lommer, og det kan ikke nytte, at tabe dig paa Veien; men større Logement faaer du alligevel ikke, om jeg skal bære dig; thi det eneste Sted, hvor du kan være, det er i min Lyse-Kasse, og der veed du nok er kun knap Leilighed.
**Holger.**
Ja, bitterdød! det er jo ret egentlig talt et Flue-Skab, og jeg vil gjerne troe, at hvad der duer af mig, kunde der faae Rum, men at skille det fra hvad som ikke duer, der vil nok Hede til.
**Norne-Giæst.**
Naturligviis! men har du ikke ogsaa været i Heden, og naar du kun rigtig dutter dig selv, saa skilles vel ad, hvad der ikke hænger rigtig sammen. As-Laug har ligget der, og større end et Barn veed du jo nok, du maa ikke være. Gaae kun nu op i Stor-Stuen og tag mig Harpen! har du Lyst og Mod, saa skal du see, at det gaaer an.
**Holger.**
Ja, tag mig den! du veed jo nok, at jeg kan neppe rokke den.
**Norne-Giæst.**
**Kunde** vil du sige, da du var en Kæmpe og en Herremand i dine egne Tanker, men er du ikke det endnu, saa er jo Stillingen forandret, saa skammer du dig ikke ved at lægge dig paa Knæerne, og tage fat om Fodstykket, saa er du stærkere og den lettere, saa gaaer det nok. Tænk bare paa at du vil ligge i Lyse-Kassen som en lille **Mund-Harpe,** saa skal du see, det er dig ingen Sag at bære den.
**Holger.**
Velan! jeg vil lade begge Dele komme an paa en Prøve, og kan jeg bære Harpen, og kan du bære mig i den, saa vil vi aldrig mere skilles ad, men leve og døe med hinanden.
**Norne-Giæst.**
Og opstaa tilsammen, ja, Amen!Saaestdu kommet da, du store Time,Som jeg har ventet paa i tusind Aar;Som jeg har frygtet for og længdes efter,DaLodden kastesfor min Alderdom;Ja, meer end det, da mine Dage tælles,Da det skal sees, om jeg min Tid har spildt;Hvortil jeg har opfostret min Eenbaarne:Om han er mig en Alderdommens Trøst,Hvad hellerhan mig er et Skiændsels Vidne!Dog, Gud skee Lov! jeg føler ingen Frygt,Jeg følde den i mange mørke Timer,I Synd undfanget, i Misgjerning født,Det er jo selv den bedste Moders Afkom,Og jeg! ak jegtilvisseblues maaeNaarKienderenindkiger i mit Hjerte;See, derfor skjalv jeg tit og mangen Gang,Med dybe Suk og under bittre Taarer;Men Gud er naadig, han som mig tilgavHan har benaadet migogi min Søn.O! han har kostet mig heel mangen Taare,Men er dog nu vist ei for dyre kiøbt.Han sig ydmyger, o, det er en Glæde,Som selv Guds Engle delevistmed mig,Ja, jeg kan føle det: i Himmel-ChoretDer klinger nu med dobbelt Jubellyd;Et Barn er født i BethlehemIBethlehem,Thi glæder sigJerusalem,Halleluja Halleluja.Han lagdes i et Krybbe-Rum,Krybbe-Rum,Uden Ende er hansHerredom,Halleluja Halleluja.I denne sammenaadelig Tid,Naadelig Tid,Prise vi alle den Herre blid.Halleluja Halleluja.**Norne-Giæst.**
Her maae jeg bede,Luther! ved din Grav,Ogkysse Støvet af de kolde Stene.Men ak! hvor Lyset tændtes ved din Haand,For som et Nordlys i denFimbul-Vinter,Der forestod, og herskerendpaa Jord.At skinne venlig fordet tykke Øie,Som ængstlig søgde den nedgangne Soel,Ak, her er mørkt, ja etægyptisk Mørke!O! fattig er jeg, som den Enke-Viv,Der fordum offrede de tvendeSkiærve,Men Herren sagde, at hun gav dog meer,End alle Rige, thi hun gav sin Næring.Velan!Lutherus! jeg iJesuNavn,Vil give min for Graven at oplyse.Det er kun lidt hvad Lys jeg har endnu,Og naar det slukkes er min Klokke slagen,Dasynker ogsaa jeg i Støvetned;Men tændes maa det, som en venlig Lampe,At lyse over dine Helgenbeen,Det kiendes maa, atendet Hjerte banker,I kiærligt Minde af dinKæmpe-Aand,Det høres maa, at Ordet du mig lærde,Endnu har Liv og Kraft og Jubelklang.Kom,Holger, ud af Lysets snevre Kammer,Og hold det tændt her overLuthersGrav,Imedens jeg min Svanesang istemmer,OgrørerHarpen, til den kolde HaandNedglider stiv imellem disse Strænge,Somendskal tone, naar jeg segner mat,Et sødt Farvel til Sjælen som udfarer!**Holger.**
Hvad er det,Norne-Giæst, hvi skiælver jeg?Hvi gyser jeg, som mig enDødningrørde!Er det Medlidenhed, og Sorg for dig!**Norne-Giæst.**
Det er**Med-Lidenhed,**thi naar jeg segner,Da synker livløs ogsaa du til Jord,Vi blanded Blod, før du blev født til Verden,Og ud af Tiden maae vi følges ad;Men derforogjeg dig maa aabenbare,At du har nu vor Skiebne i din Haand,Paa dig beroer det, om Lyset tændes,Og det giør Skiel imellem Liv og Død.**Holger.**
Nu først jeg føler det i alle Maader,Hvor gaadefuldt mit Forhold er til dig,**At i sig selv**jeg er ei værd at nævne,Men er i Grunden jo dit Livstegn kun.Ei kan jeg sige, hvad jeg dig tør kalde,Du, min**For-Ælder,**om det var et Ord;Men nu forstaaer jeg, hvad du fordum sagde,At Herregaarden meer var din end min.Ak nu, da Livet skulde først begyndeAtteei mig sin underfulde Kraft,Nu, da jeg først, fortrolig med min Gaade,Forligt med Gud, forenet med mit Liv,Mit Dagværk skulde til Guds Priis udføre;Nu beder du mig tænde selv mit Baal!Ei vil jeg trodse, og ei tør jeg klage,Ei maa jeg vægre mig, din Villjeskee!Men, førstbesind dig paaden sære Tanke,Og føl dig for om Villien er Guds!Thi hvad der leve kan til Herrens Ære,Det veed jegvistHan ikke vil skal døe.**Norne-Giæst.**
Og mener du, den Villje er min egen,At offre her, hvad jeg har levet for,At lamme Haanden, ret som den udstrækkesMod Kronen, der opfylder min Attraa!Ja mener du, ei inderlig jeg sukker:Forskaan mig, Fader! for den bedskeKalk,Om det er mueligt, men dogskeedin Villje!En Draabe dog det er kun af denKalk,Som min Forløser tømde heel uskyldig,Det Galde-Bæger som jeg skiænked fuldt,Og denne Draabe, o, selv den har Sødme,Forsødet er den med min Frelsers Blod!O, lad os føle det! ei er det KronenVi her nedlægge paa en Helgen-Grav,Nei, Øie-Blikket, som os kunde times,Berørelseni Støveter det kunAf christen Kiærlighed vi her opoffre;Hvad siger jeg! nødvendig give op,Thi kun af Kiærlighed kan Kronen røresOg forbigik vi, hvad**den**driver til,Da gik nødvendig vi jo Glip af Kronen!O, tænk paa ham, der havde Herrens OrdFor, at Velsignelsen hansSædtilhørde,O! tænk paa ham, som troed uden Haab,Og ledte selv til Baalet sin Eenbaarne!Ja, troe paa Ham, som holder hvert sit Ord,Og kan, saa brat han vil, opvække Døde!Der skrevet staaer:lad skinne eders Lys!Saa eders Dyd blandt Mennesker maa skues,Og Himmel-Faderen erholdePriis!**Holger.**
Jeg maa, jeg vil, ogiveGud mig Kræfter!Men grib i Harpen, løft din Røst i Sang,Saa trods min Svaghed jeg kan føle Styrke,I AandensSamfundEet med Gud og dig!**Norne-Giæst.**
Skal paaGudrunsBænk i Støvet,Stum jeg sidde med min Stav,Stirreoverhaandsbedrøvet,Koldt paaBibel-KæmpensGrav!Skal med Magt jeg kvæle Sukket,Sidde, som jeg var udhugget,Luther! til dinBauta-Steen!Skal jeg i sagte, veemodige LydeHviske ved Graven om Sorg og om Savn!Skal jeg, mens Fjender sig bryste og fryde,Bævende stamme den Elskedes Navn!Skulde med Taarer jeg Luerne dæmpe,Og som et Gienfærd af hensovneKæmpe,Svæve om Graven i Midnattens Mulm!Nei, Sorg kun den forstenerSom har ved Grav ei Haab,Lad hviske hvo som mener,At sandt er Fjendens Raab!Lad flyde hen i TaarerDe feige Verdens Daarer,Som ei har Trøst i Nød!De Hjerter som hensmelteI Gud, de fatte Mod,Og Taaren skaber HelteI Pagt medJesuBlod;Ei Røsten vil jeg dæmpe,Lyd høit om HerrensKæmpe,Kling sødt o Minde-Sang!O! var min Røst en Torden,Og var mit Blik et Lyn,Da skulde brat fraNordenISydfor Sagn gaae Syn,DaTibrensBølger guleSnart skulde Asken skjuleAfRomogVatican!O kunde jeg kun sjungeI Chor medDavidsAand,Var et Guds Sværd min Tunge,Og sad det i min Haand,Da skulde Blod det farve,Og Helgen-Skaren arveSit frelste Fædreland!Lyd høit i Skye, min Klage,For Helten under Muld!FraGnyta-HedensDrageHan vandt det røde Guld,Han stævned giennem FlammerTilBrynhildsGaade-Kammer,Og løste hendes Baand.O vee den Blomst afBudle,De Skud afGjukesRod,Som vilde sig besudleAlt med denVolsungsVolfungstekstkritik er afhandlet i ACCESSBlod!O Vee som Ingen fatterDenLokesfuleDatter!VeeHelmedGrimhildsNavn!Ja Hevnen brat skal vaagne,Altmed saa bange KaarForGunnerog forHogneIBoltogOrmegaard;Thi meer endGudrunsTaarerOg Blod i egne AarerFor dem var Guldets Glands.Lad høit mig dig berømme,Du Helt, som kiæk ogbold,Trods Ild og Edder-Strømme,LemlæstedRomasTrold!Ja, feig fra Kampens Bulder,Altfra sin Arm og SkulderSomGrændelflygted han.Endnu, ak, gaaer hans ModerVed Midnat ud paa Rov,Ja,HrodgarsVaaben-BroderHun kvalde mens han sov;Den Hex saa leed sig skjulerI Fjeldets dybe Huler,PaaNykke-Havets Bund.Hoveer dog ei, duFule!Din Tid er snart forbi,Ei skal dig Klippen skjule,Ei Trolddom dig befrie.Lad Muld kun mig bedække!Gud kan sig Børn opvækkeAf Stene som afStøv.Ja, skin, mit Lys, med Vælde!Kling høit, min Sang og gjald!Saa Lys og Lyd kan meldeVort Savn ihøien Hald!Da, som de Toner klinge,Skal Helten brat opspringeAltaf sin Himmelseng.TilLue-SkovenhasterDen Helt som ei kan døe,Og dristig han sig kasterAlti den sorte Søe.Hans Brynje aldrigbugner,Og Sværd med Oldtids Runer,Til Brug er ham beredt.Naar vældig han det svinger,FaaerJesabelsin Løn,Og hovedløs nedspringerTilHelhjemhendes Søn;Med Hoved og medHjalteSkalBjovulfog de**Talte,**ForHrod-Garstædes ind.Da vorder Fryd og Glæde,Alti denKonge-Hald,OgHrod-Garselv skal kvæde,Og Hornets høie GjaldDe Unge med de Gamle,I Salen skal forsamle,Til Fryd om Gildes-Bord!Fra alle Kirke-Sogne,Man byde skal til Giæst,**Og jeg**skal da opvaagneAlttil denJubel-Fest.Brændsygt, brænd ud min Kierte!Det gløder i mit Hjerte,Du tændes vist igien.Daskalstdu evig straaleSom Soel i Middags-Glands!Brist kun, hvad ei kan taaleDen klare Guddoms-Glands!Af Lyset i det HøieMig dannes brat et Øie,Hvormed jeg Gud kan see.Guds Barn jeg monne være,Det vidner Aanden klart,Og mellem Himlens Hære,Jeg det erkiender ,Som Sønnen skal jeg være,Thi i sin Guddoms ÆreJeg skal beskue hamsnart.Hvi vil du dig saa klage,Og jamre, kiære Sjæl!DigsaamedSorrigplage!Troe dog din Frelser vel!Vær du i ham kun froe!Han veed din Sag at vende,Til glad og salig Ende,Det skal du stadig troe.Han aldrig dem forladerI nogen Modgangs Tid,Somkiendeham for Fader,Ogslaae til ham al Liid;Seer det end farligt ud,Dutørst ei vedat grue,Du skal dog Frelse skueFra al Miskundheds Gud.Ei gaaer det ham ad GlemmeAt dui Støver klædt,Hans Trøst du skal fornemme,Hvad Nød du i er stædt;Kun tie og liid og bie!Naar Han vil Hjelp tilskikke,Da kan al Verden ikkeDer giøre Hinder i.HvadSatans Pak end sværmer,Saa er dog Gud din Borg,Som kiærlig dig beskiærmer,Og redder af al Sorg;Om hele HelvedeSig end imod dig sætter,Det Intet dog udretter,Guds Villje dog maa skee.Skal detog hardttilgange,Saa krymp dig ei derved!Det giksaaandre mangeI denne Uselhed,Langt bedre dog for hver,Med Guds Folk her atlide,End hisset times KvideI evig DødsUfærd,Saa knur, min Sjæl! kun ikkeMod hvad iJesuNavn,Dig Gud vil Selv tilskikke!Detalter til dit Gavn!Dit Haab paa ham kun stil!Ihvad dig gaaer til Hjerte,Dig trøste i al SmerteHan baade kan og vil.Derfor jeg ham hengiveVil mig og al minId,Gudundemig at bliveHos Sig til evig Tid!DetAltbehager mig,Hvad Herren selv behager,Jeg veed, HanOmhuOmhntekstkritik er afhandlet i ACCESSdragerFor mig saa faderlig!**Holger.**
Vederkvæget har din Sang min Sjæl,Psalmens Olie min Smerte dulmet,Hvis endnu dig stander Tungen bi,Lul da for mig, syng en Aften Psalme!Vilterspiller Luenpaa min Haand,Og i Heden Fingrene sig krympe,Slippe Vægen nænner jeg dog ei,Flagrende sig Lyset selv bør slukke.Syng du for mig, saa jeg holder Stand!Giennemglød mig med din varme Aande,Saa jeg stivner ei i Dødens Stund,Men opløses som en Bøg i Aske,Saa at medens jeg hensmuldrerskiørSidste Gnist endnu kan i mig tindre!Vist jeg veed, Gud trænger ei til mig,Savner ei sit Redskab, naar jeg segner,Taus tilbeder jeg Hans skjulte Raad;Men hvis ei det er min Gudat friste,Ydmyg beder jeg, at mig et TegnFør jeg døer, maa i den Tro stadfæste,At ham tækkes, hvad jeg taaler her!**Norne-Giæst.**
Som den gyldne Soel udbryderVældig af den sorte Skye,Og sin Straale-Piil udskyder,Indtil Mulm og Mørke flye,SaaminJesusaf sin Grav,Livets Soel af Dødens Hav,Seierrig opstod medÆre,Feige flygted Mørkets Hære.For den Paaske-MorgenrødeTak, du Soel med Liv og Aand!I dens StraalerStøvkan gløde,Under Dødens kolde Haand,Ingen Tunge, ingen Sang,Tolker det med værdig Klang:Selv i Gravens skumle RigeMørket maa for Lyset vige.Føle kan jeg i mit Hjerte,At min Sjæl har Trøst deraf,Al min Sorg og al min Smerte,Jorderjeg iJesuGrav,Giæstet i sin egen Gaard,Døden der fik Bane-Saar,Nu til Livsens Drot skal stigeLovsang fra de Dødes Rige.Lad kun Hvirvel-Vinden suse,Kiødet skiælve som et Løv!Lad kun Dødens Bølger bruse,Løseogmit Liig i Støv!Ligger jeg i Muld enstund,Ligger jeg paa Havsens Bund,Mens jeg sover, nye Klæder,Skiæres mig til evig Hæder.Sjung, min Sjæl, og glem al Sorgen!Dimmel-Ugenskrider snart,Aarle om den Paaske-MorgenAlt det Dunkle vorder klart.Frygt ei Snee og Vinter-Kuld!Altsom Rugen over MuldSmiler ad dig, naar du græder,Haabet, svøbt i Sommer-Klæder.Odd og Egg paa Fjendens Vaaben,Sløvedes iJesuKiød,Tørne afpaa Helgen-KaabenSom han gav dig i sin Død,Svøb i den dig kiæk ogbold!Det er Troens Demant-Skjold,Under det du trygt kan smile,Selv ad Fjendens Lue-Pile.Sov da ind i Fred, du Kiære,Sov nu sødt iJesuNavn!Sjungende Guds Engle bæreBrat dig i din Frelsers Favn,Døden, sidenJesusvandtLøser kun hvad Synden bandt;Dine Lænker, naar de smelte,Dannes til et gyldent Belte.Frist ei Gud med Daare-Bønner!Dræb hver Tvivl med Herrens Ord!Tro og Tillid Gud belønner,Bryder aldrig hvad han svor.See et Tegn med sund Forstand,I min Sang paa Gravens Rand!Vilstdu Tegnets Kraft fornemme,Nyn som jeg med sagte Stemme!Tak for al din Fødsels-Glæde!Tak for hvert dit Guddoms-Ord!Tak for Dug i Daabens Væde!Tak for Mad paa Naadens Bord!Tak for Livet dugavst hen!Tak at du dettogstigien!Lov og Tak og evig Ære!Salig skal jeg Synder være!Sjung, min Sjæl, og lad dig røre!Smiil i Døden, græd af Fryd!Kanstdu Orgel-Tonen høre!Det er Engle-Vingers Lyd;Hils med Lov og Tak og PriisBaaren fra GudsParadiis!Troe og sjung! saaskalstdu stigeSjungendes til Himmerige.**Luthers Aand.**
Vom Himmel hoch da komm ich herIch bring euch gute neue Mähr,Der guten Mähr Bring ich so viel,Davon ich singen und sagen will.Lob, Ehr sey Gott im höchsten Thron,Der uns schenckt seinen eingen Sohn!Des freuen sich der Engel Schaar,Und singen uns solch neues Jahr.**Holger.**
O! nu Guds Kraft jeg kan fornemme,O Fryd! det erLutheriStemme!Nu farer jeg herfra i Fred,Mit Øie saae Guds Herlighed!MedDavidsKiep, medJakobsStav,Jeg overspringer Dødens Hav;Her er Guds Huus og Himlens Port,Den staaer oplukt, det Tegn var stort,O Miskundhed, som maales ei!OJesus! hvilken Konge-Vei!O hvilket Liv i Herrens Aand!O skjul mig evig i din Haand!**Luther.**
Amen! Amen! ja far vel!Far til Gud, du fromme Sjæl!Sød er Hvilen ihøie Chor,Under det evige Alter-Bord!Lovet væreden Guders Gud!Salighed er det atfare Hans Bud!Kiærlighed straalede over min Grav,Fromhed savned en Støtte Stav;Kiærlighed straaler i Himmelen ind,Vaagne jeg maatte i Natlampe-Skin,Høre jeg maatte det Suk ved min Grav,Herren mig sendte med Sang og med Stav!Lover, I Engle! den evige Fader!Suk Han bønhører, og Synd hanforlader,Han sig maa bukke for Stjerner at skue,Støveter dybt under Himmelens Bue,StøvHan besøger, med Liv og med Glands,StøvetHan kroner medEvigheds Krands.SkiælverI Slægter, som Naaden forsmaae!Ild for hans Ansigt skal blussende gaae,Og før det times dem Skinnet at skue,Smelte Hans Fjender som Vox over Lue.Støv og Aske er nu hvad jeg skuerHer hvor sig hæved de bølgende Buer,Her hvor det smeltende Hjerte udsangFrelserens Priis under Psalterens Klang!Sukker og græder, I Fromme paa Jord!Brusteter Hjertet, og Nøden er stor.Hyler, I Stammer, sompiindeden Fromme!Hjertet erbrustetog Aaret er omme!Trøstes, I Fromme! kan Tvivlen I kue,EndI paa Jord skal Guds Herlighed skue.DødtDødetekstkritik er afhandlet i ACCESSer ei Noget, som lever med Gud,Sover og vaagner kun efter hans Bud,Bindes og løses og ombytter Klæde,Stiger i Lys og i Liv og i Glæde,Indtil det sankes i Bruden saa fiin,Som den Eenbaarne med Fryd kalder sin!Hører og skuer! jeg taler og spaaer!Aske og Støv, som harkiendtsine Kaar,Skal ikke spredes for Vind og for Vove,Skal ikke sænkes i Graven at sove,Løftes kun ud af det trykkende Baand,Løftes i Kiød for at bindes i Aand.Aske og Støv! i den Signedes Navn,Tager hinanden med Gammen i Favn!Bliv til en Olding med sneehvide Haar!Øietafbildehans Æt og hans Kaar!Furer og Rynkervanhældeham ei!Kronen han fandt paa Retfærdigheds Vei!Bliv til en levende Harpe saa prud,Skabt til at tone med Ynde for Gud!Bliv til en Harpe, og bliv til en Haand,Redskab forBibelenshellige Aand!Hvo er den Aand som det christnede HjerteHigede efter; i Fryd og i Smerte?Hankommehid for i Harpen atbygge,Haanden atraaderaadǝtekstkritik er afhandlet i ACCESSalt efter sit Tykke!**Cædmons Aand.**
Jeg drømde, jeg drømde,KongDavidjeg saae,Han gav mig i HændeSin Harpe saa prud,Strængene gyldneSlog jeg med Vælde,EndveliMidgard,Mindes mit Kvad.Jeg bøied mit ØreTil Bogen hin gamle,Dens Tale fik Tone,Og Tungen fik Røst,Billeder høieBlikket opdaged,Venlig jeg skiænkedSkriften mitPund.Us is riht micelDhæt ve rodera-veardVereda vuldor-ciningVordum herigen!Toner som disseTør jeg vel haabe,Sank ei i TidensSkummende Bølger.Jeg ØreoglaandeTil Oldtidens Sagn,I Krands jeg dem fletted,Med Konst jeg dem bandt,Som svaiende KvisteMan sanker og binder,Og skaber et LysthuusI Skoven saa vild.Hvæt ve gar-denaIn gear-dægum,Theod-cyningaThrym gefrunon,Endvil jeg haabeHrodgarogBjovulfKvæde i SalenKæmpernes Priis.Saajeg paa HarpenHævedeSandsagn,Adled til EposOldtidens Digt,Stridige StykkerSnild jeg forbandt:Yndig blevSandhedSandbedtekstkritik er afhandlet i ACCESS,OgÆmtersandsynligt.DavidtilhøreHarperne alle,Som faae i KirkenKlingende Strænge,Derfor jeg kommer,Kalder med Føie,Harpen som dannes,Davidsog min.**Luthers Aand.**
Da ydmyg dit Øre du**bøied,**Til Ordet, som Engle ophøied,Som høit over Stjernerne svæver,Som Aander nedstyrter og hæver;Du hørde da ikke det Sprog,Som toner i hellige Bog!Du hørde omKalkenda ikke,Som Gud giver Spaamænd at drikke,Der sige:jeg drømde, jeg drømde,Og giøre af Drømmen Guds Ord!EiKalkende Gamle udtømde,Endstaaer den paa Skjaldenes Bord.Og dybt er derristeti Hornet:Hvimængeddu Avner i Kornet?At Harpen skalDavidtilhøre,Det er et usvigeligt Ord,Kan Strængene liflig durøre,HansFuldmægtigestdu iNord.**Cædmons Aand.**
Ja vel jeg kan Strængenerøre,Og Tonen jeg har i mit Øre;Men hvis ei jeg Grebet har glemt,Er Harpenforstemt.**Luthers Aand.**
Det sige vil, hvis ei Sig Gud har glemt,For dig ei stemt.**Norne-Giæst.**
Hvor liflig, hvor rolig,O Gud! er din Bolig!Hvor har jeg den kiær!Min Sjæl, som i Fængsel,Nu sukker med Længsel:O! var jeg kun der!Dog Hjertet, som giemmerDe jublende Stemmer,Den himmelske Glød,Maa raabe, maa sjunge,Med jublende Tunge:O! Hvilen er sød!O Naade for Naade!O Kiærligheds Gaade!Hvogrunder dig ud!En Spurv finder Skygge,En Svale tør byggeSin Rede hos Gud!Ei fuld er min Glæde,Endhar jeg mit SædePaa Tærskelen blot;Men Høisæde er den,Mod Throner i Verden,Det føler jeg godt.Sig VerdenomgiærdeMed blinkende Sværde,Med Mur og med Vold!Den skal doghenveires,Jeg aldrig beseires,Thi Gud er mit Skjold.Lad Verden kun prale,Og prægtig afmale,Sin Selveier-Soel!Den sortner, den segner,Kun min selv ei blegner,Thi Gud er min Soel.Lad Verden i DrømmeDen Styrke berømme,Som kommer og gaaer!Jeg salig mig priser,Ei min jegforliserforiisertekstkritik er afhandlet i ACCESS,I Gud den bestaaer.Vel blomstrende, bredeDe Veie maae hede,Som Verden vil gaae,Men trang er den rene,Og Hvilen dog ene,Paa den er at naae.Thikaarermit Hjerte,I Fryd og i Smerte,Den evige Vei,Giør Afgrund ogØrke,End Forbund med Mørke,Jeg gruer dog ei.Skiøndt Intet jeg mægter;Jeg aldrigforsmægter,End ei i den gloende Sand,Thi brænder mig Tørken,Udspringer i Ørken,En kiølende Kildepaa Stand.Maa Panden sig bøie,Ogtyknermit Øie,Har Hjertet kun Suk;Mig flux vederkvægerMin Gud med et Bæger,Velsignelses Dug.Saa fryd dig, mit Hjerte,Ved Skjold og ved Kierte,Ved Kilde og Dug!PaaMoriasHøie,Dig møder Guds ØieMed Sang for dit Suk.O, der skal du finde,Hvad dunkelt i Minde,Og Længsel du saae!O, da skal du sjunge,Hvad stammende TungeNustaver kun paa!Hvor liflig, hvor rolig,O Gud! er din Bolig,Din Glands og din Glød!Velsignet den Trængsel,Som fødte min Længsel!O, Hvilen er sød!O, Naade for Naade;O, Kiærligheds Gaade!Hvogrunder dig ud!Til Spurv og til SvaleFra Himmerigs SaleFornedred sig Gud!Til Spurv sig forringerMed stækkede Vinger,Den evige Ørn,For sig at paatageSpedalskhedens Plage,Forskyldtaf hans Børn!Han lader sig kløve,Som Spurven, Guds Løve,Udgyder sit Blod,Og Blodet aftvætterDen Skyldiges Pletter,Og skiænker ham Bod!Som Vibe og Svale,Sig lægger i DvaleGuds levende Ord,Kun for paa sin VingeEn Sommer at bringeDen iisklædte Jord!Sig Ørnen opsvingerPaa nyfødte Vinger,TilHøielofts Hald,Og bygger i Salen,Til Spurven og Svalen,Et Bur af Chrystal!O Magter og Throner!Og Himle, udtonerDen Eviges Lov!Nedknæler!tilbeder!Hver Palme, hver CederILibanonsSkov!Hver Stamme sig bøie!De evige HøieOpspringe i Dands!Og Stiernernes HæreForkynde Hans Ære,Som Glimt af hans Glands!**Norne-Giæst.**
Det er saaunderligen Tid,Naar Nat og Dag de mødes,Ei Lys og Mørke føre Strid,Om hvad som da skal fødes,Thi født er alt hvad skimtes kan.Og Død mod Liv ei holder Stand,Der kiæmpes kun af Skin og Skygge,Af Haab og Frygt som i osbygge.Jeg seer det vel, atDellingsSøn,Er født og lagt i Vugge,Og Hjertet siger mig i Løn,Han Øiet vil oplukke;Men fristes kan jeg til jeg seer,Med disse Øine at det skeer,Til Bjergets Tinder hist opglødes,Og Blomsterne i Dal gienfødes.Her vandrer jeg i Morgengrye,Altover nøgne Klipper,Og Hvirvel-Vindenundernndertekstkritik er afhandlet i ACCESSSkye,Udhvisler: Haabet glipper,Men**hvem**jeg troed vel jeg veed,Og trofast er Hans Miskundhed,Sin Spæde før en Moder glemmer,End Barne-Haabet Han beskiæmmer.Hvad er det vel jeg skimter hist,Altover høie Fielde!Alf-Raudul, det er digforvist,Stig op, gak frem i Vælde!O! slukt nu være maa min Sorg,Hist øiner klart jegBrattings-Borg.Hil være dig, du Morgen-Røde!Blus op! lad Borgen i dig gløde!Her vil jeg sidde, medens Soel gaaer op,Og mætte Øjet med de stolte Syner.O! hvad det dog er for en deilig Borg,Naar fra den rette Side den betragtes!O hvilken Forskiel, naar man seer den histFra Landeveien, og saa her fra Klippen!Hist seer man kun som et uhyre SvælgDer buldrerindensineJern-Skranker,Udfraader Skum til en uhyrePriis,Indmaleri sig Alt hvad som har Aande,Og giver os kun Navnene igien.Her derimod, her seer man over Muren,Seer, at den Malstrøm er kun Borgens Grav.En Syndflod kun forHimmel-Stormerne,Et Skyllevand, som gloende og stridtUdbrænder Malmen, og udvasker Guldet;I hemmelige Aarer til sit Sted,Det strømmer hen og naar man der kun lærerAt holdePege-Pindeni den rette Haand,Da røber den, hvadOver-Skorpendækker,Da finder man Guld-Stængerne i LagIndfældede i storeMarmel-Skiver,Der kun behøveReisningen, for fluxI deres egen Kalk at sammenvoxe.OgBygnings-Konsten, som man grubled paa,Omsonst, da Hjernen, i sig selv fordybet,Bestandig vilde lægge Taget først,Og lagde det naturligviis paa Jorden,Og kukelurede der i sin Vrøvl,Med Stenen under sig, hvoraf med Tiden,Den Perle-Kylling skulde krybe ud,Som kunde løfte Taget paa sin Vinge,Behørig høit og bære det i Luft,Imens mankunstigtømred Under-Huset!Den kloge Høne, hvor hun dog tog Feil,Og lagdeæggesygsig midt i Nelder,Ja, det som værre var... o see engang!Der staaer osBygnings-Konstenklar for Øie,Nu staaer i Straalerne den favre Borg!See, Under-Laget er en klaret Bølge,Der hæver sig som skinnende Chrystal,Og under Stolperne som lutter Ædelstene;Og derpaa hviler denneMarmel-Blok,Mod hvilkenBabels-Taarnet var en Tue,Og dog den rører sig, thi springer ikke hist,Igiennem tusind Aarer, den mod Himlen,Og danner der dethvalvteBølge-Tag,Som spiller overalt i Regnbue-Farver!O! hvilket Syn i Morgen-Rødens Glands!Det er en Himmel-Port med Straale-Bue.Men saae man den i Aften-Rødens Skiær,Som giennem Glas man saaevistind i Himlen.Det var dog nok, hvad Ingen drømde omBlandtAskursÆt i forbigangne Dage!Forfængelige Tanke! hvad vil du?Paamindes om at under Ceder-TræetMan drømde ei, men saae i Aandens SpeilEndnu langt større Ting end disse?Paamindes om, at aldrig du var født,Hvis ei din Moder var i Lys undfanget,Hvoraf duestdet matteEfterskin!Og drømde! jo tilvisse man iNorden,Fra Arilds Tid, har**drømt**omSagasBorg.Hvad er vel Sagn og Viser om HensovneI livlig Stiil og med veemodig Røst!Mon ei et Efter-Mæle, som troværdig vidner,At FædresAsgaardvarogSagasBorg,Der hæved trøstelig sig over Graven!Var ikkeValhalBorgens Ridder-Sal,Og alleAsersBoliger dens Fløie!Hvem kienderVøluspa, og seer det ei,AtRagna-Rokeer enSaga-Sone,OgSeier-Støtten,BaldersBautasteen,Den Pagtens Ark hvori paa gyldne Tavler,Indgraveter det store VidnesbyrdOmSagasPagt medNornerog medGimle!Man drømde vel, at**det**varAskensFald,Saablander sig alt Lignende i Drømme,MenRagna-Rokekomme skal og maa,Thi Skiebnen maa som Skaber-Dom erkiendes,OgValhalsKæmperværgeYgdrasil.Forunderligt! saa klart jeg aldrig skuedBetydningen afBaldersGaade-Drømme,Som OrdetOdinhvisked til hans Liig!Ja,Edda, du skal hedde**Norne-Fuglen,**Thi ei for Intet har digNornengiemtI Hytte-Fadet underKæmpe-Asken,Ræk nu kun ud din lange Svane-Hals!Ryst Vingerne, og lad kun Verden smileAd Bølge-Fuglen, der paa Aske-GreenSig teer som Natter-Gal iFimbul-Vinter!For Intet skeer i Verden ingen Ting,Og hvert et Kvad, der intet har at sige,Er kun en Sommerfugl medblommetFarveskin,Som Vinter-Stormen løser op iStøvStø vtekstkritik er afhandlet i ACCESS;Hvert Ord som kunbetyderHverdags-Talen,I den kun redder sig fra Mund til Mund,Ret som hvert Navn paa Hverdags-Folk kun lever,Ved at forflytte sig fra Mand til Mand.Hist i det dybe Svælg omSaga-BorgenOpløses Ord og Sprog og Folkefærd,Som Intet har i Borgen at betyde,Som giælde**kun**for hvad der skal forgaae,Og stile kun paa hvad der skal i Graven.De er forSagakun som Øl og Mad,Der bygge kun, hvad Døden skal nedbryde,Ja bygge over Pinde etStabur,Der ofte under egen Vægt nedsynker.Besynderligt! naar man iGrimnismalOmSagasBorg de sære Toner hører:Den hedder**Synke-Bæk**, og over denHenrulle buldrende de kolde Bølger,I SalenOdindrikkerklarenViinMedSaga, siger man, af gyldne Bæger!Hvem seer det ei, at i den stærke Drøm,Sig blander Gravens Gru med Salens Gammen!Ja, sad eiFjølvidefterSnorrosaa:DrakklarenViin afSagasgyldne Bæger,Ombuldret af de kolde Bølgers Gny,Urørt paaRiffetmidt i Synke-Bækken!Ja,Fjølvid! ei dig fattes Kløgt og Vid,Du sidder hist i Taarnet over Porten,Og stirrer giennem Ruden vidt og bredt,Beskuer Veiens Løb og Folkets Færdsel,Og det paa Ruden sig aftegner Alt,**Livagtig**ret med sine egne Farver;Men den**Livagtighed**er ogsaa Alt,Hvad i dit Øie seirer over Døden,OgSagaer dig kun etEftersagn,Der i din Røst kun har et Efter-Mæle.Ja, er hun meer? er hendes HelteborgSandfærdig andet end en Sæbe-Boble,Der skuffer med et flygtigt Regnbue-Skiær!Har hun i Tiden andet Efter-MæleEnd det som hendøer i en Efterklang!Ja, hun er meer, det sagde mig mit Hjerte,Hvergang min Taare randt paa Fædres Grav,Det siger mig i denne Stund mit Øie,Bedrages kan jeg ei afGiøglesyn,Dertil er jeg for gammel, og, desværre,Vel mindre for gudfrygtig end for kold.Var detogmueligt, at den Borg jeg skuer,Var kun en Skygge af jeg veed ei hvad,Saa er jeg selv dog andet end en Skygge,Og det kun var jeg, levedSagaei!Tit som en Skygge jeg i Verden vanked,Og hørde knap man spaaede min Død,Og mærked knap, manskiftedArve Godset,Og klædte mig saa godt som nøgen af;Men naar jeg satte mig paa Kirke-Gaarden,Ja selv, før end jeg kiendte christen Jord,Naar jeg mig satte kun paaFader-Høien,Saae op til Himlen, gav et Hjertesuk:O! gid du var hos dine gode Fædre;Da, følde jeg, kom Fædrene til mig,Da rørdes Hjertet, og jeg brast i Taarer.Saa stod jeg op med Ungdoms Kraft igien,Gik til de Fremmede og sagde mandig:I ingen Ret har til mit Arvegods,For mine Fædres Skyld jeg maa det værge,Jeg er desværre altfor svag og spag,Menvigernu for Gud og mine Fædre!De maatte vige, ellerogde sankFor det opstandneSkrep, ogSagasBue.Jeg mindes det,endsom det var i Gaar,Hvor dødsens syg jeg laae iAske-Krogen,DaSignebrændte, og daSigerfaldt,Hvor giennemboret hist paaBraavals Hede,Men altid Mindet reiste mig igien,Gav Liv og Kraft, og lægde dybe Vunder.Ja, var jeg ikke tvende Gange død,Og kom netop iSagasBorg til Live!Kan jeg da tvivle paa, den Borg er tilOg at der findes Kraft iSagasBæger!Nei, nei! jeg tvivler ikke meer, og nu,Nu skal jeg selv mit Legeme bevise,At der er Port og Borg og Aand og Ord.**Fjølvid.**
I Grunden er det dog en Narrestreg,At holde Portner, naar man selv er Porten.Og Borgogdgtekstkritik er afhandlet i ACCESSHerskab, Alting ud i Eet,Og saa endda i Grunden kun en Skygge!Jeg gad dog vidst, hvordan jeg kom herop!Ja, hvor?**hvorop!**det maatte først jeg spørge.Nei, jeg gad vidst, hvi jeg er slig en Nar,At lade som om jeg alvorlig meende,AtSagaboede herinden for,Og gotter sig med Mjød afHeidrunsYver.Jo vist, nu malker hun sin gamle Gied,Der gnaver islandsk Mos afAske-Grenen,Og drikker saa forSvindsotMelken varm!At man i Ungdoms Aar med Sligt kanspase,Og sige det, indtil man troer det selv,Det er begribeligt, hvad skal man giøreDe lange Vinter-Aftener iNord!Men at endnu paa mine gamle Dage,Da jeg dog leer ad alt det Tøierie,Det dog kan hænge i mig som enBorre,Dog nei, at jeg maa hænge i det selv,Om ellers Livetendi mig skal hænge;At hverken jeg kan leve eller døe,At jeg skal sidde her oggiøre Mule,Og tygge paa det tørre Kalveskind,Og see hvor Folk demylerned i Graven;Det er forunderligt, det er vel Straf,Fordi jeg fordum gjorde mig saa lystig,Med Kalven, jeg har nu kun Skindet af.Det varer sagtens da tilRagna-Roke,TilMuspelsSønner trampe Broen ned!Jo vist, see til! nu har vi dem i Morgen,See hvor det raveralt, det gamle Træ!Hvor det dog er en Ynk med slige Griller!Men, det er sandt, jeg har jo Christendom!Mon jeg skal sidde da til Verdens Ende?Ja, Verdens Ende!naarer Dommedag!FørGjaller-Hornetklinger knap Basunen.Vist er jeg Christen,Thangbranddøbde mig,Men det er nu saa grumme længe siden,Og dengangkiøshan mig med Dommedag,Og kom den siden, var jeg ikke hjemme!Ja, rigtig nok,saaer min ChristendomJo yngre hos mig dog end Hedenskabet!Men derfor sidder denogendlidt løs,I den til ingen Tid jeg ret var inde,Jeg maae besinde mig for den at troe,Som for at mistroe mine egne Drømme.Ja, ja, man faaer da gi'e sig Gud i Vold,Og see, hvad Enden bliver paa det Hele.Hvad er det for en Larm! nu skal man see,AtIrminsuler anden Gang paa Færde.**Norne-Giæst.**
See, see! nu stak den Knark dog Næsen ud!Luk op, du Gamle! jeg skal ind tilSaga.**Fjølvid.**
Naa, naa! det har dog sagtens ingen Hast!Du kan vel bie, til jeg har faaet Davre,Kort sagt, en Stund, til jeg faaer tygget af!Hvad er dit Ærinde, om jeg tør spørge?**Norne-Giæst.**
Det for vidtløftigt blev at regne op,Men et Par Bøger har jeg med til Fruen.**Fjølvid.**
Din arme Stakkel! du har faaet dit Læs,Er du sat tilat bære Vand til StrandenTilSagasiger dig at det har fyldt!Min Frue læser ellers ingen Bøger,Før paa en egen Maade de er skaaret op,Og den Bestilling harAnalysis,Den gamle Mutter ved den anden Port.**Norne-Giæst.**
Du mener Tydskeren, som staaer derhennePaa Landeveien med sinPenne-Kniv!Nei, mange Tak! hanskærer rundt om Brødet,Og brede Remmer af en Andens Ryg.Der er desuden ingen Port derhenne.**Fjølvid.**
Saa er der dog et Gab, ogfrit Kiørind,Her er en Port, men Nøgle-Hullet fattes,Saa du giør bedst, at gaae den anden Vei.**Norne-Giæst.**
I Synke-Bækken! det er Vinter-Veien!Nei, til at vade derigiennem maa enThor,Jeg faaer Forkiølelse, naar jeg bli'r vaadskoet,Og tager helst da paa det Tørre mit.Luk nu kun op! de Bøger er det Mindste,Men jeg til Fruen har en egen Bøn.**Fjølvid.**
Ha, ha! der slap det ud, du er af Slægten,Hvad hedder du, hvor kom du hjemme fra?**Norne-Giæst.**
Jeg hedder, sandt at sige,Allehaande,Netop fordi jeg er af Fruens Slægt,Og naar jeg er iDanmark, er jeg hjemme.**Fjølvid.**
Har man nu ogsaa der saa kloge Folk,Som agte at faae Fruen sat i Kloster?**Norne-Giæst.**
Det er jo sønderpaa enLandfarsot,Og man vil sige, Smitten er i Luften,DesudenSællander en omflydt Øe,Der kommer holsteensk Sild og lybske Pølser,Og alleslags fraWienogBerlin,Saa selv jeg troer der**Uller**er i Mosen,Han holder meget af deside Stæder,Og en Slags**Stifsøn**er han jo af**Thor,**Han vilde gierne væreSagasArving.Men hvordan falder du nu just paa det?**Fjølvid.**
Ih, falde paa, det falder af sig selv,Han var jo her i Gaar, den Mose-Uller,Som du ham kalder, ellerIrminsul,Og talde snart som du gebrokken Islandsk.Det morer mig naturligviis jo lidt,At høre hvad derslaaer paa gamle Strænge,Som jeg har næsten glemt atrøreselv,Derfor med ham, som nu med dig, jeg skiemted,Men han var gal,spirantog splittergal.Han gjorde først mig mange ComplimenterSomSleipnersRytter, og somBragesSøn,Endog somStavnboe, tro'r jeg, paaSkydbladner;Men saa, omsider blev han reent catholsk,Ogparsisk, græsk ogindostanisk,Ogbandtepaa vedMahomogApol,Det var ensamskredamiskAabenbaring,At Anno Attenhundrede og nu,Saa skuldeSagagaae i Nonne-Kloster,Og giøre Bod for hvad hun havde brudt,OgIrminsul, det kunde jeg nok mærke,Han vilde selv besætte hendes Borg,Med en af sine egne smukke Duller,Hun somPapisseskulde skifte Navn,Og hedde Jomfru, før heed hun**Lucinde,**Og giøre Borgen til etJomfruhus.See, det var Meningen,jeg kiender Krudtet,Jeg selv har raset, imens jeg var ung,Men der var Maade med, og det fik Ende.At komme nu med gamle Eventyr,Med Himmel Dronninger og Helgen-Stumper,Med Pavens Tøffel og medCyprianOgPluddervolskaf alle Verdens Myther,Ti Gange galere end den Prolog,Jeg skrevmed lidt i Hovedetfor Løier,At komme nu med sligt til gamle Folk,Og det, naar man er selv en gammel Synder;Det er for galt, jeg loe ham derfor ud,Men saa blev Karlen, som han var fortvivlet,Snartmanedhan mig, som en Mørkets Aand,Snart græd og skraalde han, som han var pidsket,Snart brugde han enFiskerkiærling-Mund,Og da nu Alting hjalp ham ligemeget,Saa sprang tilsidst han som et andet Dyr,Og vilde sagtens taget mig ved Næsen,Men saa blev Legen mig dog lidt for lang,Jeg hældte et par Draaber Vand paa Karlen,Saa flød han ned ad Klippen tilAnalysis,Og gik vel ind tilSagaad den anden Port.Hvis du har Lyst, saa skal jeg strax dig vise,Hvordan jeg ret behændig bar mig ad.**Norne-Giæst.**
Nei, ellers Tak! jeg er ei dertil bygt,At løbe nu saa hovedkulds af Stablen;Men vil du prøve, om minPompkan gaae,Saa har jeg nok saa meget Vand i Rummet,At du kan faae et lille Dryppebad,Man siger, det giør godt for gamle Synder.**Fjølvid.**
Nei,hør til ham! hvad koster Flesket nu?Det er vel dyrt, thi som jeg nu kan mærke,I hartil Fedtet faaet store Ord!**Norne-Giæst.**
Det kommer sig, om man har Svin paa Skoven,Vestphalske Skinker er nu Røverkiøb,Som islandsk Lammekiød de gaae af Moden,De vordingborgske Skinker er kun smaa,Men holde bedst at giemme Vintren over,Det giør velKiernen, Salt og**Røg**giør Sit;Luk nu kun op, ogsmør dig ei paa Flesket!**Fjølvid.**
Bie lidt! bie lidt! det har jo ingen Hast.Siig mig nu først, hvad jeg dog nok gad vide,Hvem harvelskaaret dig for Tungebaand?**Norne-Giæst.**
Min gamle Mo'r, hvem gjorde det vel ellers!Hunskar først længe Kyllinger for Pip,Det loe man ad, men hun fik Greb paa Tungen,Og da hun saae sit Snit, saa skar hun løs.**Fjølvid.**
Nu vel!hunhantekstkritik er afhandlet i ACCESSstjal vist ikke**dine**Penge,For godt Folks Ørens Skyld man kunde ønske,Der havde været Maade med det Snit,Men siig mig nu imidlertid alvorlig,Hvad har du vel at bedeSagaom?**Norne-Giæst.**
Atkommekommǝtekstkritik er afhandlet i ACCESSmed tilMortensJubelfest.**Fjølvid.**
Hvad,Morten! naa, det er velMorten Luther,Ham der har skrevetLuthersCatechismus,Jeg husker ellers knap, hvad han har gjort,Han var nok ingen Ven af Aflads-Breve!**Norne-Giæst.**
AfTezelsog af Pavens ikke, nei,Men derfor destomere af vor Herres,Hos ham det gjaldt om Seigl og Underskrift.**Fjølvid.**
Tie stille; ja, nu husker jeg det Hele,Han stak jo Ild i Pavens**Pung-**Paryk,Det var en dygtig Karl, kun lidt vel bister.**Norne-Giæst.**
Jodu skal melde dig, var du ei med,Hvor Folk man kløvede forKiærling-Sladder!Du var vel mild, dengang du satte SkielFor BispensHovedlodmed Øxe-Bladet!Saa skarp en Lud harLutheraldrigaltidtekstkritik er afhandlet i ACCESSbrugt,Beg-Hættenvar hvad Hovedet behøved,Den sprang naturligviis det nødig for,Men havdeLuthersmurt med Havre-Suppe,Saa havde Skab og Utøi ædt os op.**Fjølvid.**
Ja, bitter Død! men Hovedet gik med,Og Legemet blev ordenlig parteret.**Norne-Giæst.**
Hvem kanfor Sligt? det Hoved der gik med,Var klinet paa med Leer og Vievand,Det rette Hoved holdt han høit i Ære,Og før hveranden gjorde sig et nyt,Ei Paven fandt, at vi var hovedløse.De Lemmer, som faldt fra, deels havde Kræft,Og det er reen Gevinst at miste slige,Deels Nerve-Feber, Krampe,Flyve-Gigt,Og det er godt, naar Sligt man kan undvære.Alt Kiød, man veed, der er enKiertelved,Men Marve-Benet var paaMortensSide.**Fjølvid.**
Ja, der er Noget i, naar det man tro'r,Da bør man holdeJubelfestforMorten,Lidt Marv og Been man kunde trænge til,Men jeg har hørt, man hørerallehaande,At Piben havde nu en anden Lyd,AtMortengik kun for en gammel Vædder,Der gjorde ryddeligt med sine Horn,Men som nu alt for grumme længe sidenVar sovet salig hen med sine Faar,Og fulgt i Stien af en anden RaceDer var arabisk bag og engelsk for,Langt pænere, ogkulledeog fine,Gymnastiske med rappe Bukkebeen.IDanmarkaltsaa er det anderledes.**Norne-Giæst.**
Gud bedre det! vi har desværreogSaa temmelig holdt Skridt med Tiden,Men har en Liigtorn paa vor ene Taa,Saa altid vi maa humpe lidt bagefter,For nylig har sig Tydsken atter vendt,Og eraltos forbi, han vil i Kloster,Men kan vi bare naae tilLuthersHuus,Saa tør jeg troe, vi sætte os til Hvile,Thi Kloster-Livet holdt vi aldrig af,Og Hyklerie for os er Pestilentse.KomSaganu, jeg troer vist det hjalp.**Fjølvid.**
Fra hvilketFacultetskal hun indbydes.**Norne-Giæst.**
Ved mig, fra ingen af dem, ærlig talt,Men hun er sikkert ikke overflødig,Thi efterhvilketFacultethun vilKan efterLegeshun gaae paa Cathedret,Ogholdeheldetekstkritik er afhandlet i ACCESSder enDisputats *pro loco,*Om alleFaculteternesBedrift,Og hun i dig jo har en god Respondens.**Fjølvid.**
Hvad faaer man vel for det iDannemark?**Norne-Giæst.**
Det er, som man har Opponenter til,Dem vildeSaga, tro'r jeg, ikke fattes,Og dig man maalde da vel Skieppen fuld,Af gode, gamle, ægteOdins-Daler.**Fjølvid.**
Af Næse-Styvere! du frister mig,Med hvad jeg ødsled bort i gamle Dage,Din Ædelmodighed jeg veed at skiønne paa,Du er dem næst, du selv har Indfødsretten,Og jeg betale maa med lige Mynt:Gak hjem, værSagaselv og vær Respondens!Tag Æren og hverOdins-Daler med!Og Skam faae den, som noget dig afkorter,Og hver som ikke under dig sin Part!**Norne-GiæstNornǝ-Giæsttekstkritik er afhandlet i ACCESS.**
Det rørde, mærker jeg, dit ømme Hjerte,Din Tone blev med Eet høitidelig,Ei blot til din, men selv tilSagasArving,Indsatte du mig i dit Testament;Det maa jeg sige, det var ædelmodigt,Nu,Arve-Lader! maa dulade op,At jeg kan takke dig, og bedeSagaStadfæste Gave-Brevet med sit Seigl!**Fjølvid.Fjølvid,tekstkritik er afhandlet i ACCESS**
Hvad! er du gal! forstaaer du ikke Spas!Du kan jo nok begribe, hvad jeg meende.**Norne-Giæst.**
Nei, Dansken har et grumme tungtBegreb,Man siger, det erGrødens Skyld i Hjernen,Og naar han hører Ord som hue ham,Saa tager gierne han sin Mand paa Ordet,Og tvivler ikke paa, det jo var meent.Desuden har jeg ogsaa Indføds-Retten;Thi du maa vide, jeg erSagasSøn,Og altsaa, naar hun døer, den næste Arving.**Fjølvid.**
DuSagasSøn!Tvetulle, siger jeg,Det er du, thi man veed jo aldrig ret,Om det er Alvor eller Spas du siger.**Norne-Giæst.**
Ja, seer du vel, i min EenfoldighedJeg tænker netop det erKonstenKonstǝntekstkritik er afhandlet i ACCESSden,At Ord betegne Alt hvad de betyde,Og**Baade**bør ei kaldes ingen Ting;Naar Manden gaaer med Konen under Armen,Da seer man begge, skiøndt de gaae for een,Naar Skøgen gaaer paa Jagt i Munke-Kappen,Det er en anden Sag, hun gaaer for to.**Fjølvid.**
Det gaaer for vidt, og gaaer nok snart til Agters.Hvad er dit Navn, duSagasDæggelam!**Norne-Giæst.**
Mit Navn hun selv har sat paa**Dægge-Hornet,**Og efter det jeg hedderNorne-Giæst.**Fjølvid.**
Du heddeNorne-Giæst! nu skal man høre!Nu skriverSagaud af Eventyr!**Norne-Giæst.**
Ja, seer du vel, det hedder**Conscriptionen,**Thi nu giørSaga, somNapoleon,Hun snuser, støver op i alle Kroge,Og skriverglatvækud som hun har Lyst,Slaa'r Klo i sine Folk, hvor hun dem finder,I Kirker, Synagoger, Kongens Gaard,Saavelsom der, hvor man sit Øl har drukket,Og spildt sin Bærme op og ned ad Væg.Det være Ægtefødte eller Hore-Unger,Hun ta'r dem ligevel, og hun har Ret,Thi deres Fædre staae i hendesRulle,Hun bruger dem til hvad de due til,Styk-Knegtekan hun ogsaa nok behøve;Og har en saadan Knegt et vakkert Navn,Som har en Hoben mere at betyde,Saa kalder hun ham Mads, og skiænker detTil En der veier meer, end Præsten vidste.**Fiølvid.**
Som, for Exempels Skyld, til slig en Karl!Du er beskeden somPeer OxesFrøer!**Norne-Giæst.**
Ja, hvad manveietkan man ikkefor,Det ligger meest i Slægten og i Blodet,Og saa for Resten i engodDiæt,Thi Kiæben siger hvad man fikfor Tanden,Saa der gaaerSyn for Sagn, naar man erdrøi.Nu,Sagavar min Moder og min Amme,Hun, som du veed, er selv lidt corpulent,Og da jegikkunmeget seent fik Tænder,Saa pattede jeg til mit tolvte Aar,Det hjalp paa Kiæberne, kan du vel tænke,Og at min Amme nu, som hued godt,At Kiæle-Dæggen trivedes af Patten,Mig veiede, og gav et vakkert Navn,Det kan jeg sagtens, uden Selvroes,melde.**Fjølvid.**
Det maa jeg sige til din Ammes Roes,At under Solen findes knap din MesterI Patte-Pjat og Ammestue-Snak,Men gak nu hjem, fortæl din Amme Resten,Og spild din Bærme, hvor du drak dit Øl!**Norne-Giæst.**
Du hører jo, atSagaer min Amme,Saa skynd dig bare nu, og luk mig ind!**Fjølvid.**
Jo vist! i Dag erSagaikke hjemme,Men kom igien du har jo Tiden for dig,Om, lad mig see! om et Par tusind Aar,Saa tænker jeg du træffer hende sikkerst.Hold nu din Mund og gaae din Vei!**Norne-Giæst.**
Det kunde jeg, og komme dog tilSaga.**Fjølvid.**
Naturligviis, det var ei andet godt,Der er jofrit Kiørindad Vinterveien,Naar først man ret har lært at holde Mund.**Norne-Giæst.**
Jo,tag ham der!nei Sommer-Veien,See, det er netop den, jeg kalder**min.****Fjølvid.**
Ja, Sludder er det Hele dog i Grunden,Men lad os høre dog, for Løiers Skyld!**Norne-Giæst.**
Aa, du vil narre mig, din gamleTræring,Som om du ikke vidste paa en Prik,Hver Vei og Stie til Borgen du bevogter.**Fjølvid.**
Nei, du kan troe mig, det er Alvor talt,Jeg ei det mindste veed af Sommer-Veien,Og jeg formoder, du har gjortdendeutekstkritik er afhandlet i ACCESSselv,Undtagen, er det kanskee Melke-Veien!**Norne-Giæst.**
Nei, det er alt for høit for danske Folk,Den overlade vi tilIrmin-Gud,Som Tydsken siger, uden selv at videAt af Feiltagelse han siger Sandt,Og kommer oven om sinIrrings-Stie.Men da jeg hører du er saa vankundig,Saa faaer jeg sige Dig for Venskabs Skyld,At Sommer-Veien gaaer igiennem Taget.**Fjølvid.**
Ja, giennem Taget! det kan jeg forstaae,Saa rider du igiennem Skorsteens-Piben,MedHulde-Moerpaa et Kosteskaft!Nu veed jeg, hvi de vordingborgske SkinkerSaa godt kan holde sig, dem ryger duDa vel iSagasSkorsteen med det Samme!**Norne-Giæst.**
Du træffer altid næsten paa et Haar,Det er en Konst som giør dit Hjerte Ære,Thi du faaer Æren for at skydevist,Og Skam faaer ikke hvad du skyder efter,Mig gaaer det gierne netop tvertimod.Dugreebkun Feil, da du tog**Lime-Stangen,**Som ved at rides paa, kun løbes med;Det Øvrige er ganske i sin Orden,Jeg rider netop Skinkerne i Røg,Thi Skinkerne er gamle**Gylden-Bøste,**Som du nok veed, er værd at ride paa.Har du nu glemt din*Völuspa hinn skamma!*Staaer ikke der, at underHildesvin,PaaGylden-BøsteriderFreiasOttar,ModAngantyrom Dannefæ i Kamp!Du er nok ikke sadelfast paaSleipner,Tag dig i Agt, han ikke slaaer dig af!Thi somGræs-Rytterknap igien til Borgen,Du naaer paaKlippe-Straaogpaa Blak-Skinnebeen.**Fiølvid.**
DuDntekstkritik er afhandlet i ACCESSer belæst, bereist, saa jeg maa gabe,Og jeg kan mærke du ersadelfast,Da hele Tiden du**til Vands** kan ride,Saa modig paaSæhrimnersGrise-Taa;Men var Langhalmen dig dog ei i Veien,Dengang du reed igiennem Borgens Tag,Thi op af Væggene kan jeg nok videDu gallopperede som ingen Ting.**Norne-Giæst.**
Du straffes bør paa yderste Formue,Har aldrig Brand-Forordningen du læst!Jo, det var net at tække Skorsteens-Piben,PaaBrattingsborgmed gammel Sengehalm!Saa skulde Borgen sagtens**gaae i Lyset,**OgSagaindebrændes som en**Hex!**Hvem skulde tænkt, du havde sligt bag Øret!Fyrværkerie paa Assurancens Pung!For Resten har vi ogsaa læst iDanmark:*Thar svalar knego unnir yfir glymia,*Saa der vil megen Halm til sligt et Baal!Og om du ellers veed, at**Marsvins-**GydenEr Daners Sommervei til Roes og Magt!Saa tænker jeg, du kan min Færd velfatte.fatte,tekstkritik er afhandlet i ACCESS**Saga.**
Og nu din Bøn!**Norne-Giæst.**
Er for det første den,At jeg maa staae en Times Tid herinde,Og blade i din store Billedbog!Da sidst jeg var her, saae jeg Titel-Bladet,Og mærked strax, at der var Mening i;At det var ikke Grise, Kiør og Kalve,Ei Tydskens Billeder, som lære BørnSig i Naturen atobjectivere,Men Billeder af Aand og Folke-Færd,Som i min Søn jeg nok gad indstuderet!**Saga.**
Ja, ja, det Indfald var just ei saa galt,Ifald du ellers veed, hvad det vil sige;Men høre maa jeg, før jeg svare kan,Hvad du endnu vil bede for det Andet?**Norne-Giæst.**
Kun hvad der svarer til min første Bøn,Thi alt det Andet ligger vel deri.Jeg føler dybt et Savn tilJubel-Festen,Og beder dig derpaa at raade Bod,Thi dig behøve**alle Faculteter.****Saga.**
Vel mueligt, men fra hvilketFacultetIndbydes jeg ved dig vel tilHonores?**Norne-Giæst.**
Naturligviis fra SavnetsFacultet.**Saga.**
Saa blev da nok paa Tærskelen mit Sæde,Det er jo Bænken for selvbuden Giæst,Og gik lidt høiere jeg op i Stuen,Saa blev paa Bænk man fattig eller vreed.**Norne-Giæst.**
Men hvem blev riig, som var ei fattig først?IPandser-Skjortekan vel mange fødes,IGylden-Stykkefedtesvist kun Een!O,Saga, kom! ja kom tilJubel-Festen,Og aabenbar din Thrones Herlighed,Din Krones Glands, ditSpirsforborgne Kræfter!Saa usle, fattige vi føle os,Ja føle os som ormestukne Æbler,Nedkastede i Storm fraYgdrasill,Kun med en**Skrælling**der os lyver modne,Skiøndt indenfor ei findes Saft og Kraft;Kun Orme-Føde, hvis i Kierne HusetEi findes kan et enkelt Hjerte-Korn,Som modnedes, før Ormen fik sin Villje;Som higer ud af Fængslet i det Frie,Og spire kan, naar Lænkerneafløses,I Ørken voxe under Manna-Dug,Og som en Kvist iYgdrasillindpodes!**Saga.**
Kom vel ihu: jegraaderei mig selv,Er skabt af Ham, hvem jeg til Verden bragde!Min Viisdom er at vogte paa Hans Vink,Min Kraft Hans Dom i Verden at udføre,Og vidne, at Hans Ord er Lys og Liv!Mit Vidnesbyrd I har tilJubel-FestenOm Ordets Virkninger i fordum Tid,I see, det virkede, hvad I nu fattes;Mit Vidnesbyrd er Lov og Prophetie,Og mener du, at hvo som det foragter,Vil troe, omDødningerendog opstaae?**Norne-Giæst.**
Duveedstdet vel, jeg mener som jeg troer,Og troer hvert Ord, din Søn med Gud har talt.Vist ogjeg mener Livet fra de Døde,Naar dig jeg beder til vorJubel-Fest,At flytteVidnesbyrdets Tabernakel,Med sineCherubimtil Skovens Mark.Jeg veed det vel, at ei selvCherubimen,Din Torden-Stemme og dinStraale-Krands,Bevæge Hjerter, som har sig forhærdetMod hvad der hvisker, glimter i os selv,Og taler, straaler i de gamle Dage;Men Hjerterne, som ladeendsig røre,Hvergang de mødes med dit Vidnesbyrd,Men tumles om igien af Havets Bølger,Kan studse, standse ved et Tordenslag;Og Hierterne, som hige men som hive,Og kiøles af den barske Nordenvind,Kan varmes, luttres, styrkes i din Straale.Ja, denne Palme-Saft, som nu, opløst,Udtømmer sig i Øieblikkets Bølge,Ei af sig selv, men ved et Under-Værk,Kan sankes, størkne, levendesigfigtekstkritik er afhandlet i ACCESSløfte,Altsom en Øe i Verdens vilde Hav.Det mener jeg, tør skee, naar du dig hæver,Og aander kraftig paa den døde Søe!**Saga.**
Kiender du Sangen,Sælsom og kold:BalderiVangenVækkes ei bold,Hvis ei med Folkene Stokke og Stene,Stjerner og Dyr sig i Taarer forene!Kiender duLoke,Listig og kold!Altid enTokeEier den Trold;Tokernemange han har i hver Alder,Tørøiet græder hveranden forBalder.Nemmeddu Sangen,Sælsom og sød!Fred over Vangen!Frelse fra Død!Hvo som af Hjertet forBaldervil græde,Hos ham erValeogmægtig tilstæde!Tonede SangenSødt i det Bryst,Strømmed i KlangenKiærligheds Trøst,Ei hos de Døde om Kraften du leder,Af den Opstandne du faaer som du beder!Gierne jeg vækker,Vinker han kun,Helte i RækkerHurtig af Blund;Viid kun, at skeer det, da løsnesogLoke,Hardt det da lakker imodRagna-Roke.**En Lys Alf.**
Alfaderbyder,Alfenadlyder,Færdes som Vinden,Farer som Lyn.Urd-Vældetskummer,YgdrasillYgdensilltekstkritik er afhandlet i ACCESSbæver,AlleValkyrierVingerne ryste,ThurserneventeThor-MaanedsEnde,Naglfareskrider,Nornernepege,Seiren erBalders,Saga! forstaae mig!**Saga.**
Alfaderraader,Alfenjeg kiender,Straalende Vinger,Venlig mig røre,Klingende StaveKlarlig mig vinke;Dog maa jeg spørge:Springer nu Buen,Eller skalHjemlovHjemløvtekstkritik er afhandlet i ACCESSHildingergives!**Lys-Alfen.**
Kun til dit Øie,Alfernetale,Himling-HøisVægter,Hornet tilhører.Bauta-Stene,Beile tilKæmper,Kiender du Krudtet!Kan du forstaae mig!**Saga.**
Skjoldet jeg dreier,Skibet jeg vender,Gydermit BægerBrat overAsken!Visnede GreneVoxe ogprange!Mossede SteneMæle i Vange!Vaagner og virkerVide paa Jord,Alle I AanderOnde og Gode,Som har iMidgaardManddombedrevetbedrevertekstkritik er afhandlet i ACCESS,Higet og stundet,Heftigi Støvet,EfterIdunnasÆbler at smage!Timerne tælles,Tankerne veies!Hjerner afbilde,HjerternesGanning!SandhedforklareKiærligheds Gaade!