Velkomst til Danne-Kongen.

Held den Konge, hvem Folket ledsager
Stille, veemodigt af Bye!
Ham med Jubel det atter modtager,
Sangen sig løfter i Skye;
Saa og med Soel daler Fuglenes Røst,
Hæver sig klar, naar det rødmer i Øst.


Held Dig! Konning i Dannemarks Vange!
Det er din Arvegangs-Ret:
Fulgt med Taarer, og hilset med Sange,
Færdes vor Konninge-Æt;
Folket i Skoven har Fuglenes Viis,
Taaren og Sangen er Straalernes Priis.
 



Hil Dig, Konge! paa Fædrene-Borgen!
Atter velkommen i Vang!
Chor af Fugle Dig venlig i Morgen
Vække med sødere Sang!
Hil Dig! Marie! vor Dronning saa fiin!
Kongens er Prisen, og Kongen er Din!


Hil Dig, Konge! som haver paa Borgen
Hvad selv i Hytten er Held!
Sid lyksalig, med Bod for al Sorgen,
Vaagen for Dannemarks Vel!
Silde, med Taarer, vi føle Dit Savn!
Sildigste Slægter velsigne Dit Navn!


Svag er Stemmen, som her Dig har giæstet,
End ligger Kraften i Svøb;
Vel, at Alt, som har Hjerterod fæstet,
Gro'r dog i Aarenes Løb!
Skiønnere Blomster, og høiere Sang,
Hjelper os Gud, vi Dig bringe engang!Denne Kvædling var naturligviis bestemt til at komme her, men nu da den er trykket i Skilderiet, er det endogsaa min faderlige Pligt at indrykke samme, da den Lille er blevet fortrykt paa adskillige Steder, og har faaet sit ene Been vridt reent af Led.