Held den Konge hvem Folket ledsager
Stille vemodigt af By!
Ham med Jubel det atter modtager,
    Sangen sig løfter i Sky;
    Saa og ved Soel daler Fuglenes Røst,
Hæver sig klar, naar det rødmer i Øst.

 

Held Dig! Konning i Dannemarks Vange:
Det er Din Arvegangs-Ret:
Fulgt med Taarer, og hilset med Sange,
Færdes vor Konninge-Æt;
Folket i Skoven har Fuglenes Viis:
Taaren og Sangen er Straalernes Priis.


 
Hil Dig Konge! paa Fædrene-Borgen!
Atter Velkommen i Vang!
Chor af Fugle Dig venlig i Morgen
Vækker med sødere Sang!
Hil Dig Marie vor Dronning saa fiin!
Kongen er Prisen og Kongen er Din!

 

Hil Dig Konge! som haver paa Borgen,
Hvad selv i Hytten er Held!
Sid lyksalig, med Bod for al Sorgen,
Vaagen for Dannemarks Vel!
Siden med Taarer vi føle Dit Savn!
Sildigste Slægter velsigne Dit Navn!

 

Svag er Stemmen som her Dig har gjæstet,
End ligger Kraften i Svøb;
Vel Alt som har Hjerterod fæstet
Groer dog i Aarenes Løb!
Skjønnere Blomster og høiere Sang,
Hjelper os Gud vi Dig bringe engang!