---
title: Første Riimbrev. Til Bernhard Ingemann
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Første Riimbrev.
# Til Bernhard Ingemann.
*God Dag, Rasmus Jæn med din Kofte!**Skal vi nu her mødes paa Tofte!**Hans Jæn har en Datter, hedder Ludse,**See til, at du hende kan pudse!**Der skal du finde Penge,**Og Senge**Som vel opredte ere**Med skiønne Gaasefjere.**Drenge-Lirum-Larum.***G**od Dag, min Ven! det er en grumme TaageI denne samme gode Nyaarstid,Og til i den at skille Mænd fra Poge,Udkræves mere endAthenesVid,Meer endPeer HjortsLogik, og alle Briller,Hvordan man saa paa Næsen dem end stiller,Kort sagt, dervilMin SandenØine til.Nu veed jeg nok, man siger for det mesteAt om ei alle, dog de allerfleste,Har Øine nok, og sagtens fleer end Præsten,Og, sandt at sige, troer jeg ogsaa næsten,At mange Folk har Øine meer end nok;Thi for den Troe jeg har en SkokAfSyn for Sagnog sundeTilstrækkelige Grunde.*Pro primo,*om jeg end tør mene,TrodsGall, at man kan se med to,Saa har jeg dog den fulde, faste Tro,De fleste se kun med det ene,Og mange, naar Alt kom til Alt,Kun med et halvt.Dernæst man daglig seer paa Gaden,At aldrig før var Hoved-StadenSaa velbeøiet, fuld af Øine,Som netop i de sidsteDøgne,Da man er ordenlig forlegen medDe mange Øine paa uretteStæd,Da under fire Øine snakkerNu med sig selvfasthverPisvakker,Og seer sig dobbelt iAthenesVand,Ja seer, hvad der gaaer over min Forstand,Deri Gudinden for den gyldne Tid,Og i sig selv Genie, Forstand og Vid.Men desuagtet, seer jeg ret,Da seePisvakkernekun slet,Og, forsaavidt som jeg forstaaer,Med Øine som med Been det gaaer:Et halvt erfastsaa godt som ingen Ting,Og med et heelt man giør ei store Spring,Selv med halvandet man kun daarlig vralter,Med eet, titolvte Deel endnu man halter,Og hele to er netop ret tilpas,Paa Fire bedst gaae Mikkel, Mette, Mads.At sige, naar man Ræv og Buk og Faar,Ved dem forstaaer,Men jeg kan aldrig andet troe,End Mennesker gaae bedst paa To,Og ta'r man Næsen til dettreddeBeenBlir Gangen langsom og ei ganske reen.Vel, om man skal et Ordsprog troe,See fire Øine meer end to.Men, hvad man her maa tælle med,Er Øine paa det rette Sted,I Hovedet og ei paa Næsen,Og vore Dages Brille-VæsenGiør Næsen til dettreddeØie,Saa man, som sagt, har ingen Føie,Til sig det Ordsprog at tilegne,Der mellem Øine vil ei Næsen regne.Altsaa, min Ven! da ikke nøie,Man seer kun med det halve Øie,Og endnu mindregrandtmed Næsen,Trods alt det tydske Brille-Væsen,Og da vi har den slemme Taage,Saa skal man ikke undrespaa,At ei de Fleste, men kun saare faa,Kan rigtig skille Mænd fra Poge,Og hvem kan vente at de bitte smaa,Om hvem man aldrig har udfundet,Hvormange der vel gaae paa Pundet,Nu skulde være iblandt disse Faa!Naar ei de titte under Øie-Laaget,De gloe i Veiret, som de gaae i Taaget,Og hvor deingeningeringenaflæggerfejl? læsemåde giver ingen mening med 'r'; den rettes til ingen.Mester Erikfinde,Der synes de, er heller ingen Mand,De gaae paa Jagt, ei efter Ræv og Ravn,Men efterVittighedogSkyttenavn.De Buer har, som de af en Veninde:Af deres Amme fik paa Markedet i Fjor,Og Pilene er lutter Pølse-Pinde,Til Harerne paa deres Dukkebord.EnHylle-Bøsseer det andet Vaaben,En Prop i Enden og lidt Blaar om Pinden,Og Vand af Bækken, det gaaer rask med Vinden,Til en Forandring erogBøssen aaben,Saa gaaer det feiende med lutter KuglerAf Blaar, Papir og Haar af gamle Ugler,Imellemogsaa af det skiære Sand,Som de i Spyt med Gammen ælte,Og skyde saa til Maals som Helte,Helst paa det Brede og det Bløde,Det rammes bedst, og det er ingen Fare,Som er det vigtigste, naar Skytten selv er Hare,Saa løfter strunk sig paa sin Taa,DenDukkemandiAabenraa,Og skyder løs saa godt han kan,Paa hvad han kalder ingen Mand,OgTofte-Gaasenkiækkerefter**Hans ingen Mand**af alle Kræfter.Lad dem skyde, snadre, kiække,Op ad Stolper ned ad Vægge,Raabe, hvad du vidste længe,Du er ingen Mand for Drenge!Ei forKiepperygge-Dands,Polsk og Norsk med kaade Drenge,Kun for Dands med Chor i Enge,Fikstdu Øie, Sind ogSands.Urte-Kostekanstdu binde,Men om andre her det giælder:Riis afSlaanog Birk og Nælder,Naar en Dreng sin Mand skal finde.Mandestdu, men DigterindeMusen er iHjertetHjettetHjærtet't' i stedet for 'r'; rettes til Hjertet.inde;Mand er jeg, har ingen Muse,Som en Inderst kun til Huse,Sidder jeg iBragesHald,Men for Drenge er jeg Skjald,Mand og Skjald og Skolemester,Send kun mig de Snylte-Giæster!Jeg dem skal paa dine Vegne,Med etSaltmads-FadSaltmands-FadSaltmadsfad'Saltmad' er blevet til 'Saltmand'; grundtekstens læsemåden rettes.begegne,Sande skal de over Borde,At de kom til Jule-Gilde,Ei for tidlig, ei for silde,Men just som de komme burde,Ret til Pas.Dog nei, min Ven! jeg mig forivred lidt,Som, sigersagtensFolk, saa tit.Hvem nænner vel at slaae de Smaa,Som har endnuSløikjolenpaa,OgFølle-Tændernei Munden,Og veed ei hvad de giør i Grunden!Vel sandt de har, i deresPuge-Skole,Unoder lært, og ingen Ting for Resten,Mig vil de nappe, seer jeg, i minKjole,Og tænke dermed ret at drille Præsten,Men de ta'r Feil, de kiæreUgle-Unger,ThiKjolenligger der hvorKingosjunger,Og mellem Drenge er jeg ikke Præsten,Men balancerer kuni Vesten,See, derfor kan jeg, naar det kniber,Og jeg er kied afDrenge-Piber,AfLirum og Larum og Katten giør Æg,Endogspille Skorsteenognærmest til Væg,Slaae Giækken løs og lege med de Smaa,Ogdrage Handsker, som de kan forstaae.Maaskee det kan dem dog fornøie,At faae i Spasen banket Trøie,Det er Methoden jo de Lærde prise:Med Spas og Fjas de Smaa at giøre vise,Og giemme Riset til de blive store.Du seer, min Ven, det maa da giemmes længe,Og jeg vil haabe, du tilgi'r de Drenge,Som i den lange Tid sig dog skal more,De smaa Spilopper med dinFærredsvogn!Hvor er i Verden vel det Kirkesogn,Hvor**Smækken**ikke frister Drenge,Bag-Smækken nemlig, hvor de nemt kan hænge,Og paa en egen Maade age med!Tit komme de lidt galt afsted,Og dumpe afforStød og Skrald,Men let og kort er Drenge-Fald,Og hvad de tabe naar de dratte,Kan Vand og Stilhed snart erstatte,Ja Dumpetvistdem selv fornøier,Som rene, skiære Nytaars-Løier.Oprigtig talt, min Ven! kanskee de Smaa,Er ei saa gale,som de **avet gaae****,**Maaskee i Grunden de dog har for Øie,At nytte og fornøie,At sige**middel-bar**paa Drengeviis,Ved selv atgive sig til Priis,Og er detsaa, da kan man ikke nægte,Der sidder Hoved paa de Knegte;Thi hvad de giør, er lutter Parodie,Paa Kløgt og Vid og Smag og Poesie,Som man har stukket og end stikker i,Ja, paa Logiken,Og Gymnastiken,Og Politiken,Og fremforalt paaAerostatiken,Og Hydrauliken,OgDøgn-Critiken,Saa heelkomikman har det nu beskrevet,Hvad tragicomisk Tiden har bedrevet,Dog tys! det var den gamle Nykke,Det var**min Rejse-Aand**som kom igien,Nei, juble maa man over Tidens Lykke,Ja, kling mitHakkebret, og sprut min Pen!Thi see, den kommer, Dagen uden Navn,Ja see, den er her, midt iKiøbenhavn,Den Dag Propheterne i Luften saae,Men i det Fjerne, kunde ikkun spaa,Ja, det hvorpaa manhar sin Næse smurt,Hvis Haab saa mangen er hensovet i,Som nys blevholdtfor Drøm og Phantasie,Det er nu skeet, det er fuldkommengjort!Ja, det er født, det sødeJulenoer,Som man har ventet paa den halve Jord,Født i en Stald hos Oxe og hos Asen,Og skiønt en**Karklud**nu er hele Stadsen,Som baade tjene maa til Svøb og Blee,Man dog i ham maa Rigets Arving see,Det er forkyndt for Hyrder og Hyrdinder,Sommanmanmanpaa Markens Skueplads demfinderfindfinderde sidste bogstaver 'er' mangler; det næstsidste er utydeligt, men kan ses.,Og Østens Vise med det første komme,Med Konge-Røgelse i hver en Lomme,Med Peber-Nødder og med Guld-Papir,Til Jule-Gave og tilNyaars-Ziir.Kom, siig, du vantro! nu at Verden løi!See Jule-Bukken ved det gamle Øg!Forstum! nedknæl! bekiend at det er stort,Oplysningen er nu fuldkommen gjort!Hvad var det, Verden, vel, du pønsed paa,Mon ei en Søn som kundebag op slaae,Jaslaae Spar To tilDjævel og til Engel,Og midt i Helligdommenspille Pind;Kort sagt: en fri, selvstændig, lystigBengel,Sin egen Gud, sin egenHarlekin!Nu har du ham, Triumph, Triumph! til Lykke!**Som hans**udødeligt er nu dit Navn,DuLiljevand! du JomfruKiøbenhavn!Din**Gudsøn**flux medFaldehatdu smykke!Dog nei, paa Fire trygt gaaer Julebukken,Og Kæmpeværk din Søn giøraltiVuggenVnggenVuggen,Men vogt dig selv og ham for Spot og Skade,Ogsnørham flux i Pandser og i Plade,At ei maaskeeHerodesSendebud,Skal slaae ihjel din lille**Dukke-Gud!**Men, hvad er det? jeg troer, saa Skam, du græder,Er det af Glæde over Held og Hæder?Men nei, du ryster jo, du er josnydevreed,Du græder jo af Angst og Arrighed!Hvad fattes dig? hvordan? din kiære SønDig skiælder for en Skiøge!Aa, ikke andet! han vil bare spøge,Og hvad! naar man er vittig, frisk og kiøn,Er det jo ingen Skam at være fri,SomMuseni den rene Poesie;LadPlatosnakke! det er ganske netOg ganske godt at lege med en Smule,Men derfor bliver det dog aldrig ret,At giøre Hjertet til en Røver-Kule,I Livet som i Smagen blir man kied,Af denne evige Eensidighed.Saa græd kun ei! du skulde heller leetAd den elskværdige Naivitet,Thi det er, som bedst selv du veed,Din skiære, barnlige Uskyldighed!Hvad siger du? hanspiller dig paa Næsen,Og slaaer dig under Øret med det samme!Hvad siger det? lidt lystigt Drenge-Væsen!Han øver sig iTippenret at ramme,Og vænner sig nuogpaa denne Leed,Til ædel Frihed og Selvstændighed,Lyksalig du, hvis lille Gut forenerSaasaasaaden slags rettes if. regulativet; altså rettes dertidlig Alt, hvad der just hører til:At sige hvad man mener,Og giøre, hvad man vil!O hvilken Kalv! o hvilken Himmel-Oxe,Om han faaer Tid og Ro til at udvoxe!O hvilkenApis-Kalvmed høi og stiernet Pande!O hvilken Lykke dog forNørre-Lande!Vel iÆgyptenman begrov hans Fader,Men slig en Søn iNordhan efterlader,En Søn der vil sin Fader overgaae,Saa høit som Stjerner over Slotte staae!Men hvad er det? du græder jo endnu!Hvad! vil han drukne dig i**Pebling-Søe!**Aa, ikke andet! kom du kiønt ihu,At det er Smaating, Løier kun at døe,At synke i sit Udsprings milde Favn,Især naar man har skaffet sig et Navn!Det har jo du, hvem i al Verden kienderEi godt den kiønne JomfruKiøbenhavn,Og nu at dø for Sønnens kiære Hænder,At drukne i sin egen kiære Søe,BegravesudenPorten i det Frie,Og uden noget Præste, Kirke-Maskapie,O hvilken Fryd! o Vellystsaaat døe!Men skam dig dog! du græder,bederbedrebederr og e har byttet plads og resulteret i et meningsfuldt ord, som i sammenhængen dog er meningsløst; grundtekstens læsemåde rettes., ryster,Hvad duer du da nu til Verden meer!O kiend den Søn, som died dine Bryster!Ad hvad dusmiilde, han nu skoggerleer,Han seer, du blevet er en stakkels Kryster,Som Livet knap kan længer hænge i,Han føler Ungdomskraft og hede Lyster,I alle Sandsers rene Poesie,Du gaaer i Barndom, om det nu sig hændte,At du af Frygt for Døden dig omvendte,Og satte hveren Hviddu har i Tasken,Paa Kirke-Taarnet og paa Flasken,O hvilken Skam!Og Hjertesorg for ham!Hvad fik saa han til Knas og Sukker,Til Chocolade, Spil og Dukker!Nei vær enSkjoldmø, vær enAmazone!Og lad din Død dit Værk og Levnet krone!O, see engang, betragt din ædle Søn!O! hvilken Moder fik en saadan Løn!O hvor betydningsfuld og fiin enSkierts!Han staaer saamænd ogsnakker for sin Æske,Ogleder omet sindrigt Nyaarsvers,Der svarekankunkan'u' i stedet for det forvenetde 'a' giver en helt anden betydning; må nok rettes; PS har læsemåde kan; FLN faldt over fejlen i sin redaktion (kan fik teksten med grundtekstens læsemåde).tilPebling-SøensVædske,Og ønsker dig, sin Lærer, at du frisk,IPebling-Søemaa svømme som en Fisk.Det kalder man at tørre Taarer af,Velsign din Søn, synk salig i din Grav,Og tænk, kanskee den Spas er ei saa dum,Thi Verset er kanskee et Evangelium;Kanskee din Søn, den store Vand-Poet,I Grunden være kan en Vand-Prophet,Thi underfulde er Naturens Kræfter,Den har kanskee hvad Gud maa lede efter:Mirakel-Gavenogde Vises Steen,Saa du blir Fisk, en deilig spettet een,Et hundred elleroget tusind Aar,Indtil Forløsnings-Timen slaaer,Saa fanges du og bliver nokcureret,Ja til enVenusopmagnetiseret.Saa synk! og tænk: det gaaer vel saa omtrent!Vær glad, som Fisken, i**dit Element!**NuIngemann! det kosted Hovedbrud,At faae den kiøbenhavnskeBengelGjort til et Stykke af en Engel,Og lad ham dermed nu kungaae **sit Skud****!**Han frygter halv at faae sin Moders Død,Men trøst ham med, at det har ingen Nød!Thi her det giælder just til Punkt og Prikke:**Hvo hænges skal, han drukner ikke,**Og, seer jeg ret, hanaltjo hængerBag Smækken paa dinFærredsvogn,Bag Taarnet i det gamle Sogn,Og, hvor man nu ei Kalve hænger,Men han har hængt sig selv tilpas:**Paa Ulfeldts Plads.**Lad ham nu hænge, til han dratter,Og ha'e den Fryd at vække Latter,Den ei vi vil, om end vi kunde,Hans Vurstmisunde.Han meende det var nok at riveItu en Skud-Aars Almanak,For til et Ny-Aar selv at blive,Som kundespille Basmed Snak;Men jeg tør vædde, at trods alle**Tofter,**Dem paa det Tørre og dem paa det Vaade,Trods alle**Hauche**af den tydske Naade,TrodsHarlekini alle sine Kofter,Trods Hui og Hei og alleHjortespring,Trods alt som er i Grunden ingen Ting,Bli'r Drengen Dreng, hvordan han end sig teer,Og skal, trods alle sineKaprioler,Trods alle Fiffene fraPuge-Skoler,Nok stikke Piben ind, naar Manden leer,De**stak den ud**som vi har seet saa længe,De jammerlige kiøbenhavnske Drenge,PaaSkuepladsog i hveranden Gade,Saavelsomogpaa Titel-Blade,Men hvem der har den nye Almanak,SomHarlekini Nyaars-Ruus har glemt,Han veed, man kommer ikke vidt med Snak,Og seer, sig Drengen har forregnet slemt;At stikke Piben ind og Haser smøre,Det skal hanlærestil,Og bedst for ham, ifald han kan og vilAf Pibe-Stilkene en Fløite giøre!See, det varJulespøg og Nyaars-Løier,Som jeg vil haabe dig dog lidt fornøier,Slet ingen Klemten, intet Vægter-Raab,Slet ingen Brug af Morgen-Stjernen,Hvem gaaer i Harnisk mod en Drengehob!Hvem slaaer til Hoveder som fattes Hjernen!Hvem**reiser**sig, selv paa den ene Fod,Fordi det brænder i en**Fjellebod,**I Dukketøiet hos en Pjalte-Kræmmer,PaaUlfeldts Plads!Lad brænde kun! det er ei bedre værd,Varogen Klud af vore egne der,Lad brænde kun! det er jo ret tilpas.Det hører ogsaa med til Drenge-Sviir,At stikke Ild i gammelt graat Papiir,Og i en Lignelse, saagodt det kangelinge,GieSkolemester selv enVinge;Den Spas, min Ven, kan vi dem gierne unde,Og seer jeg Ret, harNornensine Grunde,Hvi hun de Smaa vil saa omtrent tillade,At stikke Ild paa alle skrevne BladeFra forrige til detteJubel-Aar,Lad gaae, min Ven! det er jo kun Papir,Paa Aandens Hoved svides ei et Haar,Det reiser sig af Asken i et Spiir,Der siger meer end alle brændte Blade.At hist paaUlfeldts PladsogHallands-Aas,Kort sagt, hvor Drengeild kan giøre Skade,Ei Baalet tændes, som skal brænde Vaas,See det er Politiets Sag at hemme,(Forstaaer sig selv; jeg mener Aandens Politie,Det andet brændes ved at blande sig deri),Og lære Drengene, hvor de har hjemme:Paa**Nørre-Fælled,**der er høit til Loftet,Ja,platog skaldet, tomt og toftet,Der er just Plads til DrengenesAthene,Til Hjorte-Takker og til Bukkespring,Til Piber, Bække, Bekkener og Stene,Til Blæst og Baal og Vand og alskens Ting,Der hører med til Drenges Nytaars-Løier;Og Skam faae den, som Spasen ei fornøier!Jeg, i det mindste, skal den første være,Som rækker Drengene hvert Bladpaa Stand,Jeg skrevet har som Unger-Svend og Mand,Mit Drengeværk jeg kan dem ei forære,Det tidligaltjeg har saa godt som brændt,Og er, saavidt, min egen Recensent.KomIngemann! giør du det Samme!Da kan vi trøstig lee ad Baalets Flamme,Ei tabe vi, men ikkun vore Fiender,**Det er vort Jubel-Aar, naar Sandhed vinder;**Til Sandhed vi indviet har vor Tunge,Og Psalmer skal ved Løgnens Baal vi sjunge,Skiøndt det fortærer mangt et Blad vi skrev,Thi Aand og Hjerte har et Leidebrev,For hvilket Luen maa ærbødig vige,Lad Drengene kun kaste det paa Baal,Som skrevet er i deres Tungemaal,Fornuften rolig paa detOptøiseer,Gi'er Drengene etNæseknepsog leer.Og nu, min Ven! hvad Tiden spaaer,Trods Pølserne og deres Pinde,Trods Taage, Slud og slemme Vinde,Et nyt, lyksaligtJubel-Aar!