I Anledning
				   af
				   Frue
				   Aagaards
				   Jordefaerd
				   den 17de Marts 1817.
				
				
					
				
				
					Kjöbenhavn.
				Trykt hos Directeur Joh. Fred. Schultz,	
				Kongelig- og Universitets-Bogtrykker.	
				
			
		
		
		   
		
		   

 

		   

   Mel. Som den gyldne Soel frembryder.



Som naar Aften-Stiernen blinker
I en Sommer-Aftenstund
Tindrer, smiler södt og vinker
Trætte Stöv til roligt Blund,
Saa ved Livets Aftentid
Blinker og en Stierne blid
For den Frommes brustne Öie,
Vinker Siælen til det Höie.

		   

Christne! rörte her vi jorde
Stövet af en Qvinde from,
Miskundhed paa Jord hun giorde,
Kommer derfor ei for Dom,
Hun paa Kiærlighedens Blaae
Naadens Stierne funkle saae,
Fulgte giennem Skygge-Dale
Den til Himlens Herre-Sale.

 


Lad kun Eders Taarer rinde,
Mand og Sön, og kiære Smaa!
Græder mildt ved hendes Minde!
Aander Taare-Sprog forstaae.
Dæmpes skal da Klagens Lyd,
Sande skal med Taare-Fryd
Mangen Röst i fierne Dage:
Grædes kan en From tilbage.

		   

Fred med Stövet, her vi giemme
Til den klare Morgen-Stund,
Da det skal ved Herrens Stemme
Vækkes af sit korte Blund!
Fred med Siælen, löst af Baand!
Evig er den i Guds Haand.
Fred og med den Frommes Minde!
Mangt et Hierte Gud det vinde!