---
title: Til Jens Baggesen. (Aabent Feidebrev.)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-09-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Til
## Jens Baggesen.
# (Aabent Feidebrev.I Anledning af Danfanas Februarhefte.)
**V**elkommen du, hvem jeg har ventet længe!Velkommen du, hvis Døvhed bandt min Mund!Velkommen,**Aand!**i gamleDanmarksVænge!Velkommen,**Aand!**iSkjoldsKærmindelund!Velkommen, Aand! som ynkes overVrimlen!Velkommen, Aand! som stirrer op mod Himlen,Og speider Stjernerne paa Nattevagt!Til Aandertaldejeg, mig svared' Kroppe,Og Latterdøvedemin Veemods Sang,O, snart jeg maatte over Skovens ToppeMig svunget bort fra denforgjorteVang,Hvor Uglerne Man kaldte Nattergale,Hvor Aande-Ordet kaldtes Galmands Tale,OgNidkjærhedenvar kunBrodernid.O,underligt, at Tungen dog har mægtetAt tale som til Ingen Aar for Aar,At ei min Aand er udtømt ogforsmægtetI Kampen mod desæreUlivskaar!Det er Hans Værk, som naadig lod mig skueMitDanmarksStjerne paa den mørke Bue,Hvor klar den tindrede bag sorten Skye.Halleluja! nu høit min Aand sig fryder:See! den**fordeler sig,**den sorte Skye!O,Morgen-Stjerne! brat din Skye du bryder,Bebudende et helligt Morgengrye!O, klare Soel! som selv useet er oppe,Nu skinner snart du over Skovens Toppe,Sangtoner aner dig i Fuglens Bryst.Ja, fattig Fugl! som pipper i mit Hjerte,Bereed dig nu tilMorgen-Lærke-Slag!Saa du i Glimt af Himlens Morgen-KjerteKan hilse liflig paa den unge Dag,Saa du kun vække Fuglene i Lunde,Saa de maae lytte, mens endnu de blunde,TilPsalmetonen, de gjenføde skal!Troe ei,**du Aand!**at jeg mig fræk hovmoder!Troe ei, jeg beiler til din Skaansel nu!Nei,veli Aanden kalder jeg dig**Broder,**Men**her**jeg møder dig med Kamp iHu.Plant kunpaa Krydsmod mig de skarpe Landser!Aftørneei de brat paa Retfærds Pandser,Da er de Krandsen og jeg Døden værd.Velkommen! siger jeg med hellig Glæde,Velkommen du, som kjender Aanders Lov!Nu tør jeg tale, og nu tør jeg kvæde,Nu tør jeg raabe høit iDaneskov;Nu tør jeg det, thi nu jeg meer end haaberDet sandes skal, at**som**i Skov Man raaber,**Saa**finder Man i Skovens Gjenlyd**Svar.**Nu er jeg glad, thi nu skalDanmarkvaagne,Nu skal vor Moder høre Sandheds Røst;Lad faldeHedin, og lad faldeHogne!De leve op igjen iHildasBryst,Og naar kun**ret af Hjertens Grund**de kæmpe,Maae Bulderet sig efter Rimet læmpe,Og Vaabengnyet blir et Veemodskvad.Her er min Haand i Skin afDanmarksKjerte!I Skin afBlaalysover Fædres Grav,Jeg nu, som før, ret af mit ganske HjerteDig rækker den, skjøndt med enFeidestav,Og, elskerendsom før i dig,**den Broder,**Hvis Billede jeg skued' hos vor Moder,Som du maae**være eller slaae ihjel.**Her er min Haand! dentolkerhvad jeg haaber,En**ærlig**Sandheds, Lysets Ven i dig,Den siger meer, medFeidestavden raaber:Jens Baggesen! nu**dansk og ærlig Krig!**Ja, Kamp og Krig, til en af os maae blegne,Ifald ei før, detgiveGud! vi segneSom**Christne Venner**i hinandens Favn.Ei er det Skjemt, ei hellerBørnetrætte,Skjøndt Verden kalder det en Drengeleeg,Nei,ThoriKredsengaaer medHrungner Jette,At see omLokeham medMjølnersveeg,Det prøves skal ogmærkestrindtiNorden,Hvem af os bæve, grue maae i Torden,Og hvem der staaer med**Sandheds**Thori Pagt.Kom! lad os nu med voreFeidestaveAfrundeKredstil Kamp iDaneskov,Og knytte os i Aanden til de Brave,Somei for LevnetbrødeKæmpelov!Lad klarlig os forDannemændforkynde,**Hvorom**det er vi yppe og begyndeSom**dødelige**Fjender Tvist og Kamp.Detværevitterligt! ei kæmpe vi i LundeOm Sang ogSædeog om Digterkrands,Det er kun Løgn, som Sandhed kan misunde,Og ingen Skygge er for Aander Glands,Ei kæmpe vi for**Selvet**at fordobble,I Tidens Elv er Selvet kun en Boble,Hvo sig deri fordyber, er fortabt.Skal vi i Lund om dine Skjældsord kæmpe,Om**Hykleren,**som sidde skal i mig?Nei,hyklet HedemaaevelKampen dæmpe;Men**derom**ei jeg løfter Sværd mod dig;Har jeg en Skygge mig udvalgt for Glandsen,Vil jeg fortabes under Martyr-Krandsen,Misund mig ei det dyrekjøbte Skin!Nei,**hvad er Lys**for Aand? og**hvad er Mørke?****Ja, hvad er Sandhed? hvad er**Tant og**Løgn?****Hvad skal Man troe? Hvem skal Man****trolig dyrke?****Er Kundskab hellig? eller**er den**søgn?**Skal det for Sandhed staae og gaae paa Jorden,Hvad jeg forkyndte her i AandensNorden?Kun det er værd et ægteLandsebrud.O,Baggesen! o kunde du mig skue.Hvor tryg jeg sidder under Troens Skjold,Du neppe vilde mod detsDemantsbueDin sløve Landse løfte blind ogbold,Menhellerunder det ved Præste-SideMed Smiil see Pilene saa matte glide,TrodsNastrondsFlammer, fra det blanke Speil.Dog,veleisaadet er af Gud beskaaret,OgskeeHans Vilje paa den ganske Jord!Af Hjertet maae jeg dig tilønskeKaaret,Men Aanden minder mig om sande Ord,Ei vaagner Slægten uden Vaaben-Bulder,Og det er kun som Venne-Klap paa Skulder,Hvis begge vi har RetfærdsBrynjesærk.Dog, før en af osØiehinde skifter,Ei begge vandre vi i Lysets Skin,Du**Virvar**seer i mine aabne Skrifter,Jeg, hvorsomhelst jegogtil dig seer ind,Hvem der har Ret, kan ei de Lærdes Skare,Men ene Himmel-Lyset selv opklare,Og**hvor det er,**det vil vi kæmpe om.Hvad skal engang Man kaldeDanmarksKirke?Skal den**gjendøbes**iAthenogRom?**Danfana**kaldes**eller Danne-Virke?**Det vil for Alvor vi nu kæmpe om,Ei spørge her vi stort om Confessjoner,Men søge Grunden til de brudte Toner,Og speide Lys med**aandelig Fornuft.**Da skal detmærkes: om min Barne-SkammelEr lavere end Verdens Prækestoel,Om Barne-Troen blevet er for gammel,Om udbrændt er den gamle Kirke-Soel,Om ei endnu den gamleAlter-LueNedlynerhver, som under Kirke-BueIndvover sig medVerdensTørveglød.Da skal detmærkes: om den gamle LampeTil andet trængerendat**pirres**op,Om i dens Straaler ei til blotte DampeDet blir, hvormed den skulde**spædes op,**Om i dens Straaler sig ei**Meer**forklarerEndAlt, hvadVerdens-PraasernesForsvarerHar anet selv, i Aanden som forrykt.Nu,Dannemand! jeg planterDannebraageMedhvidenKors imellem dig og mig,Og evig Mørke paa dens Øielaage,Som pønser underDannebraagpaa Svig!Og Skamfaaeden, som underDanmarksKjerteVil gjennembore sin Modstanders**Hjerte,**Saalænge han ei skjænderDannebraag!Velkommen da iDanmarksgamle Vænge!Velkommen her iSkjoldsKjærmindelund!Vi mødes her i Klang af Harpe-Strænge,Vel mødt, min Broder! i en Morgenstund!Lad Hænder mødes, mens viHandsker drage!Og da i Vaabengny skal Lunden brage,Og Vee enhver, som os forstyrre tør!Ja, hør et Ord! vortDanmarksKæmpe-VængeHar længe været nu etOverdrevFor Svin og Faar og Gjæs og Gadedrenge,Og den var Mesteren, som kaadest peeb,Og ingen Forskiel har Man villet videPaa attilrakkeog til Gavns at stride,Ogos vil Drenge-Flokken pibe ud.Lad nu imellem os**et Ord**det være,At vi vil hjelpes ad med ærligt Sind,Og see, om vi ei Drengene kan læreAt stikke Halerne og Piben ind,Saauden Roes og uden Last af Drenge,Vi kæmpe kan iDanmarksgamle Vænge,Og ægteDannemændfaae Ørenlyd.Ja, skulde en af os, imens vi stride,Bagsmækkesaf en Nidding eller Pog,Da lad udtrykkelig ham forud vide,At To han træffer underDannebraag,Ja, indeklemmes ganske mutters eneImellem tvende, ja to haarde Stene,Der male, knuse ham saa smaat som Smuld.Men hør I mig,Kjærmindersmaa,Saa blye, saa blaaeI Fred I staae!Ja staaer os nær!Smaablomster har vi begge kjær,Og kjærlig I os mindeOm hvad vi erI Verden her:Kun Blomster, som forsvinde,Hvis Morgenskin og AftenskjærHinanden er som eders nær,Som Haarets om vorTinde!Og hør mig, I Lærker,I Fugle paa Kvist og i Top!O,stemmer kun op!O,seer dog og mærker,Ei vildeBærsærkerJer gjæste i Lund!O sjunger, o sjungerMed tusinde TungerI Morgenens Stund!Lad Skovenes KronerOs minde i VangOm Aandernes Toner,Og Sphærernes Klang!Paaminder os stedse,AtSværdevi hvæsse,Kun hvæsse og svingeFor Lys og for Vinge,For Blomsten i Skoven,For Lyset fra Oven,For Vingen, som mægterDe vordende SlægterAt hæve fra Jord,For Lys, som kan gløde,Oplive det DødeI Nord.**N. F. S. Grundtvig.**