Høstgildet

Høstgildet. Kling, min Harpe, over Vangen I den svale Aftenstund! Favn og gjem og svar til Klangen Gamle Danmarks Bøgelund! Sjunger, sjunger Dannekvinder! Kvæder, mens I Krandsen binder Lydt i Løvfald som i Mai! Kommer, kommer Danne-Kvinder! I som græd for bange Kaar, I som saae med Fryd Kjærminder Blaane sødt i tidlig Vaar! Følger mig paa Skjalde-Gangen Under Harpeslag i Vangen, I den Danske Urtegaard! Græder ei fordi vi skue Løvet guult i Efteraar! Danmark og, den gamle Frue, Graaner selv jo Aar for Aar, Prange, visne maae jo Løvet, Skinne, falme maae jo Støvet, Selv ei Soel har evig Glands. Men, o seer, o seer med Glæde Grønningen i Efteraar! Seer, o seer de Roser spæde End i Danmarks Urtegaard! Lover Gud, I Danne-Kvinder! For de tidlige Kjærminder, For de sene Rosenskud! Danmark! gamle Konge-Frue, Med det sølverhvide Haar! Pynt kun op din Ammestue! Times skal dig sjeldne Kaar, Rul kun op din Stamme-Tavle! Thi som Sara skalst du avle Sønnen fiin i Efter-Aar. Føde skalst Du Adelsfrue Sønnen Dansk og fiin og bold, Glad du skal i Ham beskue Fredegod og Dan og Skjold, Dig skal alle Kvinder love, Alle Fugle skal i Skove Sjunge om det Underværk. Danmark! deiligst Vang og Vænge, Indelukt med Bølgen blaa! Smykke skal sig dine Enge Høitidsfuld med Blommer smaa Og ved Hellig Korses Kilde Blomstre skal i Krinds saa milde Roserne fra Golgatha. Kvinder! I som nys med Smerte Krused Fruens Jordeliin, Syer flink nu under Kerte Christentøi til Sønnen fiin! Virker fiint med Guld og Silke Knopper smaa paa Rosenstilke Under hvide Dannebraag! Lægger, Dannemænd, i Lave Eders gamle Kroner faa! Dannishedens Faddergave Vil den Spæde ei forsmaae: I sin Manddom vil han smelte For de gamle, gjæve Helte Skuepengen fiin deraf. Binder, slynger, Dannekvinder! Høstens Roser flux i Krands! Danmarks Billed vel vi finder Under Slør i liflig Glands, Og kan vi det Billed finde, Skal og Krandsen om dets Tinde Slynge sig i Danmarks Navn. Skal til Marmelsteen og Farve Vi nu tye med Danmarks Krands, Skal de kolde Stene arve Danmarks Kjærlighed og Glands? Er dog ei en Dannekvinde Kjærlig, from i Lund at finde, Som kan bære Danmarks Krands? Kommer! under Danmarks Krone Sidder from en Sølver-Brud. Hilset vær i Jubeltone Og velsignet, Dronning prud! O, tillad, at Dannekvinder Krandsen om Din Krone vinder Under Skjaldens Harpeslag! Kjærlig, fiin og from i Sinde Est Du som vor Moder blaa, Varst den bedste Dannekvinde Selv i Hyttens dunkle Vraa, Tør ei Dig vi Krandsen række, Vi den maae med Suk nedlægge Paa den kolde Marmelsteen. Held, o Held! som jeg kan skue Grye i Dagning, Glimt af Glands, Ei forsmaaer den Konge-Frue Gamle Danmarks Rosen-Krands, Ei den glimrer, ei den praler, Men den dufter og husvaler Liflig, sødt i Aftenstund. Kun med lukde Øielaage Skjalden seer det favre Syn, Mændene, de er saa kloge, Daarer dog for Aande-Lyn, Skjalden kun med Barne-Tunge Sagte vil i Lunden sjunge For de fromme Kvinder faa. Kvinder! nynner I kun Sangen Efter Skjaldens Harpeslag! Hvisker det kun rundt i Vangen Hvad der klang paa Høitids-Dag! Det er koldt i Vinterugen, Under Snee dog grønnes Rugen, Skyder Blomst i Sommer-Skjær. Efterglands af Thabors Kerte Glimter over Bøgelund, Og et Gran af Danmarks Hjerte Skjalden fik til Harpe-Bund, I den Bund det sælsomt klinger, Naar med sine Under-Vinger Duen rører Harpens Stræng. Tvivler kun, I Mænd saa kloge! Selv jeg tvivler som en Mand, Naar sig over Dannebraage Øiet løfter med Forstand; Men jeg troer, den Lyd som klinger Under Duens Luevinger Spotter min og eders Vid. Staae da nu de Roser silde, Som vi see, i Urtegaard, Har Maria Fødsels-Gilde I sit andet Brude-Aar, Nu, saa maae de Roser sene Sig dog vel i Krands forene Paa Marias Fødsels-Dag. Lad da Kvinderne i Vangen Sanke kun de Roser smaa, Efternynne Gaadesangen, Gjætte som de bedst forstaae! Dannemænd! imedens binder Vi en Krands af blaa Kjærminder Til vor Dronning fiin og from. Troer I ei, de er at finde? End i Høst en Lund jeg veed, Hvor saamangen blaa Kjærminde Blomstrer end i Luun og Fred, Saxo den Kjærminde-Have Lukkede med Romer-Stave, Nøglen dog har Danmark gjemt. Følger mig da, Frænder bolde! Ind i Danmarks Rosenlund, Der Høstgildet vi vil holde I den svale AftenstundAftenstuudtekstkritik er afhandlet i ACCESS, Takke Gud for Markens Grøde, Bede, Han den vil gjenføde, Atter i det næste Aar! Krandsen vi i Lunden binde, Bære vi til Kongens Gaard, Fredegodes Gemalinde Sikkerlig den ei forsmaaer, Og omsat med Danske Stave Skal da vor Kjærminde-Have Kalde sig Marien-Lund.

N. F. S. Grundtvig.