---
title: Til Elises Søster. (Ved liden Dideriks Vugge)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-10-31
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Til Elises Søster.
# (Ved liden Dideriks Vugge).
**H**vad dig Hjertet kaared til,Søstertør jeg Dig jo kalde?Skydemig kun hvo som vilUdafLagmed Danmarks Skjalde!Jeg er Kristen paa Guds Ord,LisesKjæreste paa Jord,Og din Ven, Veninde!Vennehilsen jeg dig bær,Det er dineVuggepenge.Diderik! velkommen vær!Vær her vel, og bliv her længe!Træd kun i dinNavnesFjed,Da du skal med ham i FredSamles i Guds Rige.Naar vi stirrer paa de Smaa,Maa vel Taarer Øjet væde,Deres Engle altid staaFor Guds Faders Stol med Glæde.Staaogvore Engle der,Ak! de staa dog ej saa nær,Tit med Sorg de sukke.Pusling! nu du ret er stor,Du kan naae til Himlen,Men naar du dig drømmer stor,Glemmer Gud i Vrimlen,Ak! daestdu liden, lav,Drukner let i Verdens Hav,Er en Dværg i Skoven.Søster! Moder! o, før vildFra dit Skjød han springer,Bred du ud saa from og snildAandens spæde Vinger!Saa at Syn paa Gud han faaer,Saa han, hvor han gaar og staar,Flagrer imod Himlen.Gerne Gud vil havePrisAf de Spædes Munde,Glædes, naar paa BarnevisDe mod Himlenstunde.Det varJesuOrd engang,Da den fromme BarnesangSkar i Verdens Øre.Søster! ak, den skurrersaaEndi Verdens Øre,De som ej til Himlen gaa,Taale ej at høreBarnesang til Herrens Pris,Barnesang om Paradis;Tænder maa de skære.Snildt de vil os bilde ind,Det sig ikke sømmer,At det fromme BarnesindBarnligBarulig[tekstkritikken er behandlet i ACCESS]Gud bedømmer,Naar de tysse, naar de le,Deres Engle ikke seFaderen i Himlen.Blev vel nogen Fader vred,Naar ej ret den SpædeSige kunde hvad han heed,Stammeddog med Glæde;Leged end de Fingre smaa,Hvor han Store vilde slaa,Blev han vel fortørnet?Først skal kendes, siger Man,Hvadi Sandser falderfalde[tekstkritikken er behandlet i ACCESS],Kun paa Sligt har Børn ForstandI den unge Alder;OversandseligeTing!Det er et uhyre Spring,**Tidsnok**kan det voves.Om en Dreng iFadergaardRet til Punkt og PrikkeKendte Svin og Kør og FaarMen sin Fader ikke,Det var Skam, som hver forstaaerEr ej Verden Herrens Gaard?Er ej Han vor Fader?Trang og vildsom er vor VejGennem VerdensØrke,Sølv og Guld os hjelper ejEj vor Kløgt ogStørke.Aldrig hjem til FædrelandKommer trætte Vandringsmand,Om ej Gud ledsager.Ak! i Verden gaar saa letGud os reent af Minde,Kan for tidlig da for tætVi os til Ham binde?Kom ej baade jeg og DuMangengang til Gavn ihuFromme Barnetanker?Tænk paa Gud, som skrevet staar,I din Ungdoms Dage,Ellers vil de hvide HaarDig kun slet behage!Syng det,Søster! for din SønAabenbarligog iLøn!Silde skal det glemmes.Han, som gør, at Mødre froKan i Husetbygge,Skal da lade Drengen groDig til Lyst og Lykke,Og, naar Døden er forbi,Sjungerdu:her ere vi,Fader! for din Trone.