---
title: Farvel. (Til min Ven F. C. Sibbern)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Farvel.
# (Til min Ven **F. C. Sibbern**).
**H**er sidder jeg i aabne lyse Skur,Fra Jord og Træ mig Blomsterduft omringer,Og nødig kun til Stadens Fangebur,Til kvalme Dunkelhed sig Aanden svinger.Dog hisset i den kvalmeAxelstadEn Ven jeg har, som jeg Farvel maa sige,Og tegne vil jeg paa det hvide Blad,Hvad mig det grønne tykkes at tilsige.Os Pindse sanked i den store StadOg Pindsedagen der os skilte ad:DerVaaren kom med sine lune Vinde,Det for beklumrettykdestykkestekstkritik er afhandlet i ACCESSos derindeBagValkendorfsde gamle, skumle Mure,For Snævert blev det inden fire Vægge,Og flagrende, som Fuglene i BureUd i detbredeFri vi higed begge.Dog til Farvel vi stirre venlig indI Kamrene foroven og forneden,En Taare perler paa den varme KindVed Mindet om hvad der er nuforleden.Ei mindes jeg de svundneSamlivs-DageFordaarlignu at ønske dem tilbageNei kun for rørt dig Vennehaand at bydeOg mest for Ham mit Hjertes Tak at ydeSom hjem til sig mig lokkede og tvang:Som stilled mig for ØieLuesværdetHvormed vort Fald harParadisomgærdetOg endtesaaforvovneStyltegangSkyltegangtekstkritik er afhandlet i ACCESSPaa Randen af de brede Fjeldekløfter;Han splitted vældig med sit stærke LynDet Mørke som formaaede at skiuleSaa tæt og trædsk Afgrundens dybe HuleAt over denhengøgledhengøgletekstkritik er afhandlet i ACCESSfagre SynDer skuffende i Drømme mig forlysted.Han hjem til sig mig lokkede og tvang:Han Aanden til sig vinkede i Sang,Han kaldte mig igennem Vennemunde,Han gav mig Kløgt og Lyst tilsaaat grunde,PaaSagasRuner, at af dem jeg saaeEnSolekrandsvidunderlig sig vindeOmJesu Kristihøie GuddomstindeOg lærte mig af Tidens Tegn atspaasynetekstkritik er afhandlet i ACCESS;Ja da saa lidt jeg skønned paa hans Naade,Han revsed mig, men revsede med Maade:Han bøiedvældigendet stolte SindHan smelted Isen i det kolde HjerteOg jeg fornam det i den dybe SmerteAt til sit Tempel Han det vied ind.O, kære Ven, vel maa da Taaren dirreI Øiet klar, naar did detmonhenstirreHvor Gud mig lærte under Tvivl og StridAt**føle**Sorrig og at**føle**GlædeAt føle sukkende i lange TidHvor tungt det er at ikke**kunne**græde.Jeg takker Gud og Ham i dig, min Ven,Og i de andre kære Ungersvende,I hvis Forsamling jeg blev Barn igenOg lærte HovmodsDaarlighedat kiende;Jeg takker dig for hvert et Øieblik,Som under Skemt ogAlvorstaleAlvortaletekstkritik er afhandlet i ACCESSgik,Da Venskabs Engel snoed VennebaandAfTvistensCristnestekstkritik er afhandlet i ACCESSsom af Enighedens Traade!Vi grubled begge over Livets Gaade,Men om dens Løsning vi forligtes ei,Derforognu vi paaadskællig VeiUdhigedefraAxelstadensVolde:Duhigedud saa fiernt i Folkevrimmel,Jeghigedhjem til Fødeegnens Himmel,TilFaderhusetskære, stille Krog;Thi jeg har fundet i den ene Bog,Hvad i dig selv og i de mange Bøger,Hos fjerne Folk og vise Mænd du søger.Min Vei var kort, og din er saare lang,Derforogjeg haraltfuldendt min GangMens du til dinendmonnedigomgjorde.Eimenedu, jeg stolt min Nakke hæver!Eimenedu,mene, dutekstkritik er afhandlet i ACCESSjeg**dømmer**dine Skridt!Den samme Haand vor indre Klædning væverMenkonstigændrer den sit Mønster til.EidaarligHovmod skal mit Øie blænde:Hvad jeg erkender, vil jeg frit bekende:At skarpere ervistdet Siæleøie,Som laantes dig i Naade fra det Høie;Men derfor ei jeg dølger faste Tro,At om du stirrer nok saavistog længe,Du Skyen ei formaaer at gennemtrænge,Bag hvilken Gud i skjulte Lysmonbo.Ja,endjeg vover det forvistat mene,At om al Jordens Vise sig forene;Opsvinge sig mod HimlenshvalvteBue,Nedgrave sig i Jordens dunkle Stue,De aldrig dog i KlippensAgerreenOppløie nogentid de Vises Steen,De komme dog ei til Magnetens Leie,Som styrer Jorden paa sin lange Færd,Ei til den Sol, om hvilken sigmondreieDe lyse og de mørke Kloders Hær.Tilsidst jeg tro'r, at om hver kløgtig AandGik villig frem i HerrensLedebaand,Blevsikkerliglangthøierehans**Gang**End nu hans**Flugt;**thi Herrens Arm er langOg vandre kan man i den løse Lænke,Saavidt som jordisk Aand formaar at tænke.Ja naar vi staa ved Tankens Grændseskel,Sig for os løfter Troens høje Fjeld,Hvorfra vi**det**i klare Speilmonskue,Som skimtes ei fra Kløgtens Myretue.Dog, blandt de Urter, som saafærdigyppigfrodigtekstkritik er afhandlet i ACCESSgroIParadisetsnyoplukte Have,Ei Kundskab, men den høie SjæleroMaa agtes for hin bedste HimlensGaveGavntekstkritik er afhandlet i ACCESS.Thi hin er fager kun, men dennes DuftHelliflig blander sig med Livets Luft,Og skal som Kærlighedens Blomst bestaa,Naar Jorden med sin Kundskab maa forgaa.Du veed det, Ven, min syge,mattemaattetekstkritik er afhandlet i ACCESSAandSig krympet hari kolde VinterbaandDu veed at der med Vaarens lune VindeBlev lunere og lysere derinde;Men at dog hid og did de Skyer drogeOg Solens varme Straaler titforjoge.Apostlene paa hellig PindsefestIførte blev med Kraften fra det HøieI Pindseugen det sig maatte føieAt jeg indviedes til Herrens Præst;Adskillige de Naadegaver ere,Men skænkes alle af den samme Aand,DerBrødreneudrakte høire HaandFor det med Suk af Herren at begæreAt Kærligheds og Krafts og Sandheds AandMiskundelig paa mignedladevilde,Da aabnede sig Hiertets Taarekilde,Da sprængte Siælen sine Fængselsbaand,Og der jeg hørteBrødrenetilsammenIJesu KristiNavn at sige Amen,Da blev det Samme i mit BrystudtonetOg jeg mig følte med min Gud forsonet.Da hastede jeg ud fraAxelstad,Jeg takkede, jeg higede, jeg bad:Jeg vandred frem i blide Morgenstund,Menderjeg nærmed mig den kære Grund,Hvor Barnedagene henflød saa trygge,Hvor gamle Faderendmonroligbygge,Og med sin kære, alderstegne VivHenstirre munter paa detsundeLiv;Da giordes det migtrangereom HierteVed Mindet om den glade Barnetid,Ved Mindet om de sidste Tiders Smerte,Ved Tanken om den store, tungeIdSom jeg fra Nu, for Gud begynde skuldeI SkovensUdgangpaa en gammel SteenJeg satte mig, optog af lidet Gemme,Det**Testament**hvori jeg læste hjemmeDa jeg som Barn fra dunkleDagligstueDaglistuetekstkritik er afhandlet i ACCESSOplærtes til mod Himlene at skue.Den gamle Bog mig trolig havde fulgtPaaJyllandsHeder,LavindsBlomsterenge,Men dog, desværre, eengang alt for længeDens blanke Lys var for mit Øie dulgt.Jeg denoplodog hvor mit Øie faldtDer fandt det ogsaa uden Leden Alt:“Du Død, hvor er din Braad?Hvor, Helvede, din Seier?Vor Synd er Dødens Braad,Og Loven BraaddensStørke;Men takket være Gud,Som os vedJesum,Jesum;tekstkritik er afhandlet i ACCESSHerren,HarHertekstkritik er afhandlet i ACCESSSeier givet nu!Og derfor, Brødre,staaerstaaetekstkritik er afhandlet i ACCESSsoYm Klippeblokke,Eiladerladetekstkritik er afhandlet i ACCESSeder ryste, ja ei rokke!Udretterflitteligdet Herrens Værk!Vel vidende, at ei forfængeligDen Gerning er, som Herren valgte sig.1 Cor. 15, 55.
”.Jeg reiste migalt somen Blomst, der matSit Hoved har i Dagens Hede sænket.Men kæk det løfter udi SommernatAf mild ogkvægsomHimmeldugbestænket.Nu Kirketaarnet løfted sig deroppe,VedGrinebakkenGvinebakkentekstkritik er afhandlet i ACCESSmellem Asketoppe;Blandt hine Aske leged jeg, som DrengOg slumred under dem saa sødt iEngEgntekstkritik er afhandlet i ACCESS,Men hvad er disse dunkle BarneminderMod lyse Ahnelser af Manddomsfærd,Saamangt et Baand til Kirken hist mig binder:Detskøresteer at jeg døbtes der,Det stærkeste at Gud mig sendte did,Og hvor min Fader i saa lang en TidGudfrygtig talte Herrens rene OrdNu jeg skal tale til det aabne Hierte:Velsigne Folket fra dethøie KorMed OrdetsBalsomlindre Siælens Smerte.Hvad jegmontale underhvalvteBueOg hvad jeg taler i den lave StueMig selv kan røre, glæde og husvale,Thi ikke min, men Herrens egen TaleDet er som mig udgange skal afMundMnndtekstkritik er afhandlet i ACCESSOg trænge stærk til dybe Hjertegrund.O, det er kvægende, min Ven, at videEt Ord, hvorpaa*man selv*kan sikkert lide!Slet ingen Tanke er saa trøsterig,Som den at ei derved, forfængeligVor Gerning er, thi den er Herrens egen.O, gid det Mod, den Fred, som strømmed indVed denne Vished udi Sjæl og SindOg ved din Vandrings Maal maa dig opfylde!Saa reis da, Ven, og tro, min stille TankeDig følge skal,hvorvidtdu endmonvankeOg ofte vil jeg knæle for den HøieMed Bøn, at hanopladevil dit Øie,Saa gennemKristiringe KlædedragtDuklarligseer den indreGuddomspragtGuddomspræsttekstkritik er afhandlet i ACCESS,O, da blev du enJesuKristiKristetekstkritik er afhandlet i ACCESSKæmpe,Som skulde med din Tordenrøst neddæmpeDet hæse Skrig af tusind usle Dværge,Som mene, deres Muldvarpskud er Bierge,Og, løftede paa Tæerne,beleAlt hvad de ei fraDværgebakkensee.I Juni 1811.
**N. F. S. Grundtvig.**