Sagas Tempel Sagas Tempel Nicolai Frederik Severin Grundtvig Jon Tafdrup Helene Drejer Kirsten Vad 1.8 1.8 1.8.1 10 KB

© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet

 Faculty of Arts, Aarhus University Grundtvig Centeret, Vartov, København www.grundtvigsværker.dk, version 1.8, 1. maj 2016 Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn [udgiver] [evt.] 1809-06-24 Læsetekst Punktkommentar Indledning Tekstredegørelse Variant Sagas Tempel N.F.S. Grundtvig [evt.] København [trykker] [evt.] 1809 Førstetrykket 1809 Poetiske Skrifter 1 lyrik digte lejlighedsdigte dødsfald historie mytologi nordisk

Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.

Grundtvig Centeret arbejder med:

1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker

2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig

2.a. Teologi og kirke

2.b. Demokrati og folkelighed

2.c. Pædagogik og folkeoplysning

3. Videnudveksling, undervisning og formidling

Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker

Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker

Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker

Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker

 txt2tei 1. kollation efter samlebind. Gr 1. 2. kollation efter løsbladeksemplar (Grundtvig-bibliotekets småtryk). Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20 3. kollation efter KB-eks.: K 672 4. Stregkode: 130005528829 retur fra 1. red. ved KV retur fra 2. red. ved FLN. Nye com fra com200 retur fra 3. red. ved KN. Nye com fra 300 tilføjet firstUpload
Sagas Tempel. (Ved Johannes Müllers Død.) Saga! hellige Mø! Hisset i Søgnabeks Sale Skued jeg undrende dig Tømme med Odin det gyldne Tidernes skummende Bæger. Høit fra skinnende Bænk Toned din kløgtige Tale, Odin forstod den, men ei Fuldelig Kløgten at fatte Mægtede Sønner af Askur. Skjalden lyttende stod, Tonerne fyldte hans Øre, Og i hans Epos fornam Undrende Menneskeslægten Klang af din Tale til Odin. Askurs Sønner et Hof

Tempel.

 Bygged ukendte Gudinde, Du dig fra skinnende Bænk Bøied, din Dyrker at skænke Kløgt, som at fatte han mægted. Tider runde forbi, Klangen Man vilde begribe, Klangen i Lyde henrandt, Krøniken blev din Præstinde, Hende allene Man dyrked. Skjalde lytted igen, Fanged de vekslende Toner, Og i den dobbelte Lyd Hørtes til Under for Slægten Klang af din Tale med Odin. Men – hvad skuer jeg hist! Knæler ei sølvlokket Olding? Hellas! o det er din Søn! Se hvor han reiser det første Alter i Sagaens Tempel! Vidt han vanked paa Jord, Veied de mystiske Frasagn, Barnlig bekender han dog: Tidernes Veksel allene Styre alraadende Guder. Tider rinde saa tungt. Skjaldene lytte ei længer. Saga! Man smitter dit Hof, Selvkloge kun med din Terne Krøniken ville de bole. Vend dig Øie! fra Syd Høit mod det isfulde Norden! Se om ei Klippernes Søn, Skuende stolt over Midgard, Ydmyg nedknæler for Guder! Skjalden lytter saa nær, Odins og Sagas forborgne Taler han røber i Sang, Volas de hellige Toner Klinge i festlige Taushed. Tider rinde forbi, Skjaldene lytte ei længer, Svundet er hellige Klang, Søndret i jordiske Lyde. Saga! hvor findes din Dyrker? Øiet tindrende ser Knæle blandt Norriges Fjelde Sølvgraa en Olding i Kraft, Saga han reiser et Alter, Stenen med hellige Runer. Stivt nedstirrer hans Blik, Stirrer paa Skjaldenes Draper. Edda det løfter igen, Ydmyg han beder, og Saga Tolker ham Tidernes Jertegn. Trindt ham knæler en Flok. Rundt om hans kneisende Alter Sanke sig Stene i Krinds, Ristet paa hver er Gudindens Navn, thi hun bygger i Norden. Dorsk er Slægten, og ei Saga! din Tone den fatter. Selvklog opstaar den igen, Altid den kun med din Terne Krøniken lyster at bole. Hvor skal Øiet henty Drevet fra Syd og fra Norden? Der hvor i Alpernes Ly Hellas og Norden henflygted, Der vil jeg søge din Dyrker. Se! han knæler der alt, Beder i rungende Toner Tiden vil døve hans Røst, Krampe vil stille hans Tunge, Se hvor sig stramme de Sener! Høit paa Tidernes Grus Stræber han Altret at reise, Ak! men han mægter det ei, Halvt er det reist, og han segner, Segner af Kampen udmattet. Tiden rinder saa tungt. Ingen vil knæle Gudinde! Ydmyg i Templet, men stolt Boler den selvkloge Skare, Spottende dig, med din Terne. Rind kun Taare fra Kind Ned paa det halvreiste Alter! Halvt det til Tidernes Gru Staar, og den Haand som det reiste Kraftløs i Graven henvisner. Væd kun Taare min Kind! Alperne Templet ei værge, Storme fra Øst og fra Vest Buldrende mødes og ryste Sagas det hellige Tempel.

Nik. Fred. Sev. Grundtvig.