Til Publikum Til Publikum Nicolai Frederik Severin Grundtvig Kim Steen Ravn Anna Poulsen 1.4 1.5 1.5.1 666 KB

© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet

 Faculty of Arts, Aarhus University Grundtvig Centeret, Vartov www.grundtvigsværker.dk, version 1.5, 1. maj 2014 Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn J. Werfel Udgiver og forlægger 1809-02-14 Læsetekst Punktkommentar Indledning Tekstredegørelse Variant Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn Aftenen Nicolai Frederik Severin Grundtvig København J. Werfel 1809 Førstetrykket 1809 Poetiske Skrifter 1 prosa litteratur polemik

Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.

Grundtvig Centeret arbejder med:

1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker

2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig

2.a. Teologi og kirke

2.b. Demokrati og folkelighed

2.c. Pædagogik og folkeoplysning

3. Videnudveksling, undervisning og formidling

Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker

Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker

Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker

Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker

 txt2tei rettelser; fax-ref; 1. kollation efter løst eks. GB; unicodes Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28 kontrol af autoopmærkning yderligere kontrol og rettelser af autoopmærkning. Oprettelse i baser af manglende poster seg-opmærket seg-nummereret versionsnummer i head. Slettet com6 rettelser; koll. efter GV-eks. (brun indbinding) rettelser, plus sidetal fra PS; rettelser i date when og notesStmt rettelser i typografi, kolaltion mod KBs eks Slettet com6 - igen! rettelser efter Prometheuskontrol ret. vedr. variant og type i rubrik validering, version 1.5 genre, emneord fax.nr. rettet pamfletter slettet i genre, firstUpload
Til Publikum.

Min Efterskrift viser, at jeg troede de Aandsumyndige vilde skrige, fordi de nu engang ei kunne rive sig løs fra personlige Hensyn, eller lære at skelne mellem Manden som Borger og som litterær Person, og Man har fortalt mig, at der virkelig skriges. Sligt ændser jeg naturligvis ikke; thi da jeg helligede Videnskaberne mit Liv, svor jeg, ubekymret om Hobens Bifald eller Skraal, at reise mig frimodig mod alt Usselt og Maadeligt, som jeg troede kunde hindre Sandsen for det virkelig Store og Skønne fra at vaagne.

At Knud Lavard kalder sig et Drama uden at eie sand Handling, den poetiske Kamp, der er Dramaets Væsen, var saare let at bevise selv med Aristoteles i Haand; men dette Blad kan ikke være Stedet for en egenlig Kritik, og enkelte Bemærkninger, som jeg først besluttede at gøre, vilde netop ved deres Enkelthed savne den Betydning og overbevisende Kraft enhver Kritik bør have

Naar Hr. Professorens samlede Værker udkomme, haaber jeg at finde et passende Sted til en udførlig Vurdering af ham som Digter.

. Da det desuden ei kan være min Dom over Stykket, men kun Tonen hvori jeg fremsatte den og Mere, der regnes mig til Brøde, vil jeg her blot med et Par Ord retfærdiggøre Valget af denne Tone.

Var Hr. Professor Sander blot Knud Lavards Forfatter, og jeg da havde tilladt mig samme Tone mod ham, da vilde Man med ligesaa megen Ret, som nu med Uret, kalde mig petulant

Jeg skulde ikke have ombyttet det danske Ord med et fremmet, dersom jeg ikke dreves dertil af Ærbødighed for en af vore store Konstdommere, der just skal have brugt dette Udtryk om mine Udfald paa Knud Lavard, et Stykke, han med megen Føie troer det sin Pligt at tage i naadigst Beskyttelse.

. Da Knud Lavards Forfatter derimod er den samme Mand, som nu i en Række af Aar bedækkede en uendelig litterær Hoffærdighed med Beskedenhedens gennemsigtige Slør, som med Selvtilfredshedens yndige Mine vover andengang at byde Publikum til Gæst paa Retter som Eropolis og Hospitalet, som overalt, men især paa sine deklamatoriske Øvelser, har haanet og nedsat en Øehlenschläger, Dannemarks herligste Digter, og, saameget det stod til ham, svækket Sandsen for Alt, hvad der ei vil passe i sammenflikkede Falser; da det endelig er den samme Mand, der lod som han spilte med Baggesen, skønt han, for at være vis paa at vinde, kun spilte med sig selv og sine Venner; saa skulde jeg ikke mene, at den Tone, hvori jeg lykønskede ham med sin ny Triumf og mindede ham om sine store Idrætter i den forbigangne Tid, bør kaldes upassende, mindre kaad.

Hvad Hr. Professor Rahbek angaaer, da skal ingen af hans litterære Synderligheder og ingen Døgnsmag bringe mig til at glemme de uimodsigelige Fortjenester, han har af Dannemarks Litteratur, men det var ogsaa kun som Konstdommer jeg nævnede ham, og at han, som saadan, har utallige Synder paa sit Hoved, der ei bør forties, fordi de kan forplante sig, vil Ingen, der med aabent Øie saa hans Færd, kunne nægte. Jeg vil her blot bede mine Læsere mindes, at det var ham, som ikke allene smykkede saamange af vort Fædrelands Rimere med tykke Laurbærkrandse; men som i samme Aandedræt brød Staven over Schillers Jomfru fra Orleans og Brud fra Messina; ja som endog bespottede Verdens mest kolossale Sjeni, ved at kalde et saa sjeniløst Produkt, som Frederikshalds Beleiring, en shakespearsk Historie.

Dog, jeg ser Enkelte fremtræde med vigtig Mine og spørge mig: med hvad Ret jeg, som ei selv er blevet fornærmet, har sagt og siger hine Mænd alt dette? hvorfor jeg ikke overlader det til Lærde Efterretninger at dømme litterære Syndere og til de Fornærmede at forsvare sig? Jeg burde ikke svare, men blot beklage dem, der tro at have nogen Stemme i litterære Handeler, skønt de ei mægte at begribe hvad Forskellen mellem det daglige Liv og Livet i Konstens og Videnskabens Rige monne være. Dog jeg kan jo sagtens tjene dem med et Par Ord. De vide da! at enhver uforskyldt Ophøielse eller Nedsættelse af en Forfatter og hans Produkter, enhver Nedkomst med litterære Misfostre er en Brøde, som Enhver der kan, bør paatale, og at jeg, som staar fri og ene, troer mig forpligtet til at tale der, hvor Andre tie, for ei at saare personlige Forholde. Hvad Lærde Efterretninger angaaer, da have vi en klassisk Historie af sammes æstetiske Del i Baggesens Genganger, – og dette sidste Ord betegner dens Liv siden den Tid.

Nik. Fred. Sev. Grundtvig.