---
title: Til Hr. Professor Sander
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Til Hr. Professor Sander.
# Som Digter, som Knud Lavards Forfatter,
# og som Ven af Epigrammer.
...... Jeg kan ikke hæleMed dem, som**Digternavn**vil stjæleSaavel paa**Sokker**som paa**høie Hæle.****Giengangeren**
*var. lect.*
# **Prolog.**
**A**lt længe har jeg havt i SindeEn lille**Glemmigei**at bindeI Digterkrandsen om din Isse;Men hvem af dine kære**Smaa**Din Evighed beroer paa,Det vidste jeg just eitilvisse;Hos den, som Egoist, jeg vildeSaa gerne lægge Blomsten ned,For selv at faa lidt EvighedOg ikke rent min Gave spilde.Jeg ofte tænkte paa at læggeDen hos din egen Kæledægge,Det**mageløse**Hospital;Men da jeg tænkte dybt i Tingen,Jeg fandt, at derhen kommer IngenUndtagen han er syg og gal;Og skønt de Folk jeg ret beklager,Det Selskab mig dog ei behager,**Den**Evighed var evig**Kval.**Dog, nys jeg, til min store Lykke,Fik Øie paa detGrædestykke,OmKnud, som du os har forært,Det er min Blomst og**Mere**værdt,Især for den**uhyre**FlidSom er saa sjelden i vor Tid.Enhver, som hørteRahbek, veed,Det kostedØehlenschlägerSved,Før han fikHakon**rigtig**tragisk.Men at du har det**saavidt**drevet,Athellig Knuddet**ei**er blevet,Det maa Man hartad nævne**Magisk.**Og nu den Kvide, du har døiet,Før du fik Alting sammenslæbt,Og sammenlagt og sammenpløiet,Og før du fik**Saamange**dræbt,Hver paa sin Vis, saa grant Man ser,At**Ingenting**for**Intet**sker.Ja,**Ruses**Ord, som (var jeg rig)Jeg lod fra Top til Taa forgylde,Har maattet sig helunderligPaa al din Helteflok opfylde.Se Ruses fyndige Tale i Peder Paars (Haandudgaven Pag. 14-16.).
Ei vil jeg tale om,hvorlundeDet**Gran,**som fødtes i din Aand,Dog under din og Konstens HaandSaa umanerlig vokse kunde;Thi Sligt er kun en Naadegave,Som kun de fromme Sjele have.Vist Mange vilde været gladeVed at faa fyldt tolv, sekstenBlade,Men du i Snesevis kun tæller,Som Vandet af en Kilde, vælderDet sorte Vand, jeg mener Blækket.Af Akter fik du rigtig fem;Naar femtegang nedrullerDækket,Og Nogen da gaar tørstig hjem,Sig selv han ene maa beskylde,Thi ham kan Fanden ikke fylde.O gid dog vores FædrelandNu vilde huske paa de PligterDet har imod en saadan Mand,Der er saa mageløs en Digter!Man snakker nok omØehlenschläger,Han er nu blevet Modeskjald,Men**du**har Ret, han vel bevægerVort Øre med det særeSkrald,Hvori der er endel**Musik,**Men han dog rigtig er forresten,Som**Schlegel**og som Mester**Tiek,**Som**Novalis,**som**Goethe**– næsten,Og det Slags Folk, dem kende vi,Hos dem er**Alting**Poesi.Vel ser jeg, at selv**Rahbek**vaklerOg roser disse ny**Spektakler;**Men det er vel kun gammelSæd,Som intet Ondt han mener med.Dog, Sandt er Sandt, jeg gøs forleden,Da**du**hosØehlenschlägerstod;Thi rigtig nok stod han**forneden,**Og dervedstilledesmit Blod;Men jeg dog tænkte: Herre Gud!Det er jo ret, somSankte KnudVar Palnatokeop ad Dage.Dog, vil selv**Rahbek**dig forsageOg ei herefter fuldt saa troligSomhidindtil, dig gøre Kur,Du dog kan være ganske roligOg trøste dig ved din**Natur.**Det allerværste skulde væreAtØehlenschlägersFantasiEr nylig blevet sat i**Tøier,**Og finder sig ret godt deri;Men dels er det vel kun for Løier,Og hvordan det saa end vil gaa,Du dog kan sikkert bande paa,Den aldrig blir**saa**tam som**din.****Engang**du trode vel at findeIBaggesenen slem Rival;Men nu ved alle Folk herinde,At han er i det mindste – gal.Den sidste Gang han kom her hjem,Han rigtig nok var**grumme**slem,Ja Fanden red ham rent skinbarlig,En Ting, der ei er uforklarlig,Da han, som nys blev meldt, er gal.Han kaldte dig med SkoggerlatterNiels Ebbesens**utrolige**Forfatter.(O put ham i ditHospital!)Men ak! hans Gammen var kun stakket,Thi neppe havde han sig pakketPaa Dørren, før du stod som Kæmpe,Og ruskede ham ei med Lempe.Vel følte han ei Rusk og Smæk,Fordi han sidst var sluppet væk;Men det er ingen Sag at løbe,Og hvis han Himlen skulde købeI**samme**Mynt, som du ham gav,Han ei kom salig i sin Grav.NuRahbek! ja han viger nok,Naar han kun have maa den Ære:DinKnudi Mag at sønderskære,Og siden atter plukke op,For hele Publikum at lære,**Hvorledes**han forstaar sinLessing,Hvormeget det**forgyldte**MessingEr bedre end det**bare**Guld.Jeg maatte Alfabetet fuldMed Alfabetets Navne skrive,Hvis jeg en Liste skulde givePaa alle dem, som ei vil strideFor Æren at staa ved din Side;Men jeg vil skilles kort ved TingenOg rent ud sige: der er IngenOg kan ei heller Nogen væreSom beiler til den store Ære;Thi hvis mig ikke Alting svigter,Du netop er, hvad du**vil**være,En tragisk,**saare**tragisk Digter.Vel sagde du engang forleden,Da du for Løier var beskeden,(Du stundum har den sære Nykke)Du vidste ei om du paa**Krykke**Var krøbet til Parnassets Top;Men derved bør du dig ei skamme,Thi det jo være kan det Samme,Naar du kun bare**kom**derop.Her har jeg et Par Epigrammer,Gud ved, om nogen af dem rammer;Men tænk ei jeg indbilder migI dem at ville**ligne**dig!I Saadant er jegfasten Pog,Jeg holder mig ikkun til Bøger;Thi naar jeg ogsaa stundum spøger,Jeg holder mig**til**Mandens BogOg holder mig**fra**Bogens Mand,Undtagen**der**hvor Bog og MandEi længere adskilles kan.Jeg troer gerne det er BrøstPaa Klogskab og paa klar Forstand,Men jeg dog har den lille Trøst:Det gaar kun mig, som det gik Andre,Vi kan ei Alle være**Sandre.**# **Til Knud Lavard.**
Visselig ikke for Skemt, du Hellige nævnes en Martyr;Thi uden**Grund**eller**Skyld tregange**dræbte Man dig.Deler Man rettelig Død i timelig, aandig og evig,Nys du ifiledeVers døde den**evige**Død.# **Til Magnus.**
Skygge af nordiske Kraft! du svinder og ret som en Skygge,Kun paa Teatret vi se**Tretallet**fyldes af dig.Hvi var din Skæbne saa tung, at du maatte dø udenSprikvort,At du, som**Mette,**end ei turde fortælle os det?# **Til Margaretha.**Margarethe – Digterens Meta – døde efter Saxos Beretning af Vandsot, og saare genialisk har Digteren vidst, uden dog ligefrem at sige det, at lade os **føle** det heligennem.
O! hvor beklager jeg dig, du**vandfulde,**døendeMeta!O! hvilken gruelig Synd, saa dig at**tappe**ihjel!!# **Til Samme.**
Visselig Lykke for dig, du sørged itide for Kisten!Kun for at stilles ved**den,**gav Man dig**Lov**til at dø.# **Til Hr. Professoren.**
Bien som flyver omkring, og suger og sanker og bygger,Er, sagdeRahbeksaa tit, Billed paa**dygtige**Skjald;Flyven du hader, men dog du suger og sanker og flikker,Altsaa, hvisRahbekhar Ret, er du en**temmelig**Skjald.# **Epilog.**
Hvis Dørren du finder for**stor**Og Huset du finder for**lille,**Da koster det dig kun et**Ord;**Thi Sagen er her kun at**ville.**# Efterskrift til trende Parter af Publikum.
# **Til den Første.**
I som med halvtillukket ØieMens Middagsmaden I fordøie,BetittedetteBladi Mag!I som ved Læsning**somme**DageMaa søge Tiden at forjage,Som har i Dagjer**Læsedag!**Jeg ønsker mine Vers det Held,At ei en Stavelse jer morer,Menhellerkeder rent ihjel!# **Til den Anden.**
I fredelige Folk! som tro,Man ei bør spilde Nogens Ro,Menhellertage smukt til TakkeMed hvad Man byder, end til KrigFor**Konstens**Sag at reise sig,Med jer det nytter ei at snakke.# **Til den Tredie.**
I Ædle! som ei**Slagsmaal**lide,Men ved, at det er Pligt at**stride,**Jer skal jeg snart med**Alvor**søgeAt vise: her er intet**Spil,**At ei jeg spøger**for**at spøge,Og saarer ei fordi jeg**vil.****Nik. Fred. Sev. Grundtvig.**