---
title: Til No. 1. samt No. 2
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-01-04
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
**S**elv det vittigste Epigram beviser Intet, uden Forfatterens Vittighed, men har Han Ærefølelse, da er Han stedse rede til at bevise *dets* Sandhed. Om Dumhed har Lov til at være feig, fordi Naturen nægtede den Kraft, ved jeg just ikke, men at ingen anden Undskyldning kan gives for de anonyme Rimere i Skilderiet, det veed jeg.
Imidlertid haaber jeg De ei ville fortryde paa, at jeg, saalænge til De selv nævne sig, giver dem Navn efter deres Id, og kalder dem skumlende Uslinge.
Dette var det eneste Svar de fortjente, men kan det fornøie dem, kan jeg jo sagtens svare.
# Til No. 1.
Ikke*jeg*nægter det var en Skygge jeg kæmpede mod;Men kun en slet Kompliment gør DuDin Vensom Forfatter.Dog, Du er værre endnu mod ham, mod mig er Du god:*Briksen*Du gav mig,*hvormed*skal Stakkelen nu vække Latter?# No. 2.
Denne Herre søger meget naivt at befæste Troen paa det Komiske hos Harlekins Slægt, ved at — sammenlappe Ord og Trykfeil af mit Maskeradebal.
Engellands Nidinglod grave i JordDe Qvinder fra Nord,Og Hundene sled deres Hjerte.Harmer det Dig, saa lyd mit Raad:Afsky hver Nidingedaad!Ikke Du lider en BautastenAf NidingebenPaaDannemarksGrav, naarDannemarkfaldt.Gyser Du vedAt ei Dine Ben skulde hvile i Fred?Hør da mit Raad:Vogt Dig for Nidingedaad!Du snakker om Syner*om*NordOg ved at det rimer paa: stor.Hvis*i Det*var trængt Dine Blikke,Du*om det*vist snakkede ikke.Kunde Du seDannemarks Gravhøi, og le,Mærk da mit Ord:Var Du hin argeste Niding paa Jord.Om jegArlichinosForfatterMisundte den Latter,Han vakte, det viste jeg jo,Da selv jeg lo.*Nik. Fred. Sev. Grundtvig.*