Gisselfeld. (Sølvbryllups-Dagen den 30te November.) Gisselfeld Nicolai Frederik Severin Grundtvig Christian Alenkjær Frandsen Rasmus Matthiesen Josefine Rahbek 1.9 1.9 1.9.1 1.17 18 KB

© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet

 Faculty of Arts, Aarhus University Grundtvig Centeret, Vartov, København www.grundtvigsværker.dk, version 1.2, 2. maj 2013 Læsetekst Punktkommentar Indledning Tekstredegørelse Variant [titel] [forfatter] [evt.] [sted] [trykker] [evt.] [år] Førstetrykket 1820 Poetiske Skrifter 5 lyrik digte lejlighedsdigte bryllup mytologi

Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.

Grundtvig Centeret arbejder med:

1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker

2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig

2.a. Teologi og kirke

2.b. Demokrati og folkelighed

2.c. Pædagogik og folkeoplysning

3. Videnudveksling, undervisning og formidling

Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker

Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker

Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker

Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker

 txt2tei Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20 txr tilføjet (1.17)
Gisselfeld. (Sølvbryllups-Dagen den 30te November.) Hil dig, Borg fra bedre Dage! Givet blevst du Gud i Vold! Derfor dine høie Tage, Under Daners gamle Skjold, Medens, offrede til Døden, Slotte styrted trindt om Øe, Skinner end i Aften-Røden Over Bøg og blanken Søe! End det gamle Brude-Belte Yndig blaaner om dit Liv, Siger: det var Søn af Helte Som dig fæstede til Viv! Tusindfarvet, skiønt omslynger Blomster-Krandsen dine Haar, Klarlig dig dens Duft forynger, I et blidt Sølvbryllups-Aar! Taarnet blevst du over Voven, Fast, med Svar i Skjoldmø-Bryst Paa hvad høit der lød i Skoven, Som for Alvor, saa for Lyst; Blev nu hæs din klare Stemme? Blev du døv for Gammens Lyd? Vil i Dag dig selv du glemme: Nægte Svar til Høitids-Fryd? Dem, som dit Sølvbryllup gjorde, Som foryngede din Glands, Saa igien du kom til Orde, Gienfødt under Blomster-Krands, Vil paa Deres du ei svare Renter af din høie Giæld: Ei med Blomst og Klang bevare Deres Gunst for Gissel-Feld! Jo, du venlige Kiærminde, Kyst, i fem og tyve Aar, Af en ædel Mand og Kvinde, Ømt i Sommer, som i Vaar, Selv naar Deres Lokker graane, Naar, gid seent! De see dig ei, Dem til Ære vilst du blaane Sødt ved Daners Adel-Vei! Ak! de Kiære er ei hjemme! Du forstummer kun af Sorg, Tænker: De kan ei din Stemme Høre til Augusten-Borg! Over Bølger som alt isne Blomster sende tørst du ei: Frygter for, de skal henvisne Paa den lange Vinter-Vei! Arme Borg! din Sorg mig tvinger Taaren halvt i Øiet frem; Jeg dig laaner Røst og Vinger, Far i Herrens Navn med dem! Bedre Røst der er i Skoven, Vingerne er og kun smaa; Flagre dog du over Voven Kan med Nyn, og Maalet naae! Giør dig klar! det er alt silde. Far kun, som du for mig staaer, Skabt til deilig at afbilde Blomstrende Sølvbryllups-Aar: Med Peer Oxes gamle Have Og med Danneskiolds den ny, Svane-Søe og Borge-Grave, Bakke, Bøg og Kirke-Bye! Glem ei dem du skiænked Glæde, Og hvis Skiønsomhed du vandt! Naar de alle er tilstæde, Staaer og jeg der midt iblandt. Slaae en Bugt! tag Hjalmars-Bøgen, Fuglen med, som sang deri! Snap en Fjer af Kæmpe-Høgen, Mens du iler ham forbi! Minder vaagne skal til Glæde, Naar du for de Ædle staaer, De igien med Stammer spæde Spøge i din Urte-Gaard! Ja, Dem Mindet skal forynge, Saa de føle, Haand i Haand, Rosen-Kiæderne indslynge Sødt sig i Kiærminde-Baand! Gløde skal de Ædles Kinder, Høit det rørte Hjerte slaae, Medens Perle-Dugg nedrinder Over Blomsten himmelblaa, Medens Christjan og Lovise Speile sig i Perlen fiin; Medens Alle Herren prise: Hver for Hjelm og Perle sin! Ahne Sagas Mester-Værker Skal De, hvor, i nyfødt Glands, Om de gamle Skjolde-Mærker Slynger sig en Rosen-Krands; Lydt velsigne den Kiær-Minde, Som skal knytte Old til Old, Fastere hvert Aar forbinde Olden-Borg og Danne-Skiold!!

N. F. S. Grundtvig.