| God Save The QUEEN! | |
| Konge-Tiden med sin Straalekrands, | |
| I Hytten og paa Borgen, | |
| Brat forgaaer med al sin Kraft og Glands, | |
| Det trindt om Land er Sorgen; | |
| Men Dronning-Tiden med sit Brysingmon, | |
| Med Hjerte-Smykket fiint i Perlebaand, | |
| Den svinder ei, den varer ved | |
| Som Kjærlighed. | |
| Ungdoms-Tiden saa for hver en Skjald | |
| Som Diademet funkler, | |
| Efter Soelhverv klar i Dagetal | |
| Hans Verden sig fordunkler: | |
| Men hvad der var ham meer end Öineslyst, | |
| Hvad tonefuldt bevæged södt hans Bryst, | |
| Det throner bag nedgangne Soel | |
| Paa Dronningstol. | |
| Falke-Syner times mig ei nu | |
| Som för paa Fjelde-Tinder, | |
| Dybe Indtryk rinde dog ihu | |
| Som Krandse af Kjærminder, | |
| Saa hvad jeg sang med Fryd i Ungdomsaar | |
| Om Thyra Danebod i Kongens Gaard | |
| Det gjennemtoner end med Lyst | |
| Mit Skjaldebryst. | |
| Födsels-Dagen under Himmelblaa | |
| Ombölge Orgel-Toner, | |
| Danmarks Dronning vil dog ei forsmaae | |
| Et Hjerte, hvor Hun throner, | |
| Et Nyn, hvori til Ham i Lön | |
| Sig svinger op en stille Bön | |
| Om Frydesang og Gyldenaar | |
| I Kongens Gaard! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |