Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>

	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Hr. Krigscommissair Fibigers fuldkomne Enighed med mig om den Danske Høiskole i Soer</title>
	<title rend="shortForm">Hr. Krigscommissair Fibiger</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Henrik Yde</editor>
	<editor role="student1">Maria Wiggers Pedersen</editor>
	<editor role="student2">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.2</idno>
	<idno type="content">1.2</idno>
	<idno type="technic">1.3.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>9 KB</extent>
	<!-- ? -->

	<publicationStmt>
	<availability status="restricted"><p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
	<publisher>Aarhus Universitet, Kulturvidenskab</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>

	<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
	</publicationStmt>

	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" type="txt" target="1838_603_txt.xml">Læsetekst</note>
	<note type="com" target="1838_603_com.xml">Punktkommentar</note>
	<note type="intro" target="1838_593_intro.xml">Indledning</note>
	<note type="txr" target="1838_603_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>

	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Hr. Krigscommissair Fibigers fuldkomne Enighed med mig om den Danske Høiskole i Soer
	</title>
	<author>N. F. S. Grundtvig
	</author>
	<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
	<publisher>C.A. Reitzel, Fædrelandet 25. august 1838, femte årgang, nr. 8</publisher>
	<!-- ? -->
	<date>1838</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="603"><desc>Førstetrykket</desc> <num>1838</num></witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>skolen</term>
	<term>folket</term>
	<term>polemik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change who="MWP" when="2012-12-17">Tilrettet TEI-header, indsat unicodes samt foretaget grundkollation</change>
	<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-12-21">Omsat heksdecimalkoder til plaintext for læsbarheds skyld; foretaget 2. kollation. Intet nævneværdigt fundet.</change>
	<change who="HY" when="2013-03-19">Nye noter.</change>
	<change who="HY" when="2013-03-20">Pb'er rettet/flyttet.</change>
	<change who="HY" when="2013-05-03">Fjernet selvstændig div til overskriften</change>
	<change who="KN" xml:id="KN" when="2013-09-27">ændret SJ-numre i noteStmte fra 1838_593 til 1808_603</change>

	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>

	<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
	<change who="KV" when="2017-04-28">indsat comStart+End ved com over pb-element</change>

	</revisionDesc>

	</teiHeader>
	<text type="txt">
	<body>

	<div type="[Tekst]">

	<pb type="periText" facs="1838_603_fax001.jpg"/>

	<pb type="text" facs="1838_603_fax002.jpg" n="125" ed="A" rend="supp" subtype="column"/>

	<head rend="1">Hr. Krigscommissair <persName key="pe967">Fibigers</persName> fuldkomne Enighed med mig om den Danske <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg> i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>.</head>

	<p rend="noIndent">
	<hi rend="initial">B</hi>ladet har, Gudskelov, vendt sig i Verdens-Historien, saa efter et Tidsrum, hvis Løsen var <placeName key="fak17">Rom</placeName> og Latin, Krig og Skolemesterskab, et Nyt er oprundet, der vel endnu, som tit den opgaaende Soel, er bedækket af Skyer, men dog ogsaa, lig den, gjennem mangt et lysteligt Glimt beviser sin medfødte Kraft; og snart vil det vist blive Alle <seg type="com" n="com3">vitterligt</seg>, at det ny Tidsrums Løsen er <seg n="com200" type="com">
	<placeName key="fak118">Grækenland</placeName> og Modersmaal, Fred og Folkefrihed</seg>. Saaledes bemærker man i den sidste Tid allevegne, <seg n="com300" type="com">selv i <placeName key="fak103">Paris</placeName>
	</seg>, det opgaaende Lys at et Folk er en Heelhed, ei blot i Øieblikket men ogsaa i Tidsløbet, saa det er Daarskab naar en enkelt <seg type="com" n="com4">Slægt</seg> vil løsrive sig fra de Forbigangne, som Træet fra sin Rod, og er et tyrannisk Galenskab naar man i nogensomhelst Tidspunkt vil tvinge et Folk til at synes hvad det altid fattedes Anlæg og Lyst til at være. Saaledes bemærker man ogsaa allevegne, i det Store som i det Smaa, mellem Stormagter som mellem <seg type="com" n="com208">Enkeltmænd</seg>, en Lyst til at dvæle ved hvad man kan enes om, og, saavidt muligt, undgaae Berørelsen af hvad der kan vække Strid, en Lyst, der staaer i den klareste Modsætning til de sidste Aarhundreders Exempel, som var at glemme Enigheden om tusinde vigtige Ting og med Flid opsøge en Stridspunkt, en Anledning til al yppe Kiv, og, om muligt, undertrykke og, <pb type="text" facs="1838_603_fax002.jpg" n="126" ed="A" rend="supp" subtype="column"/>menneskelig talt, tilintetgjøre Næsten. Mig maa nu denne Bladvending nødvendig staae klarere for Øine end mange Andre, fordi den ligger mig nærmere, eller rettere, fordi den er mig <seg type="com" n="com301">vitterlig</seg> som ogsaa foregaaet i mit Inderste og i hele min Tankegang, og det maa derfor ikke undre Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>
	</hi>, at jeg, langt fra at optage den Stridshandske, han med den ene Haand tilkaster, med Begjærlighed griber den anden Haand, han venlig rækker mig. Vist nok kan jeg ikke sige, at jeg nu har bedre Tro til Gavnligheden af de saakaldte Realskoler for <hi rend="italic">Drenge</hi>, end da jeg skrev min lille Bog <rs type="title" key="title455">“om Skolen for Livet,”</rs> thi havde jeg end Sind til at være falsk, saa har jeg dog <seg type="com" n="com5">den samme Indsigt som Keiser <hi rend="italic">
	<persName key="pe996">Nicolai</persName>,</hi> at Blændværkets Skuespil-Tid er forbi</seg>, saa hvem der nu vil udrette Noget hos Folk, der er værd at nævne, maa have Mod til at være sin Mening og Hensigt bekjendt, og derfor bekjender jeg strax, at hver Dag jeg staaer paa mine Been stadfæster mig i den Overbeviisning, at den <hi rend="italic">boglige Drenge-Skole</hi> vel i Fortiden var et nødvendigt Onde, men er nu aldeles unødvendig, og bliver ved at <hi rend="italic">udvides</hi> og <hi rend="italic">paatvinges</hi> daglig meer en Landeplage. Men efterat have gjort denne Bekjendelse, saa min ærede Medborger ei skal tænke, jeg vil <seg type="com" n="com6">gjækkes</seg>, da rækker jeg ham venlig Haanden og takker ham, fordi han, uagtet sin Uenighed med mig om Realskole-Væsenet, dog alligevel ærlig og modig bekjender sin fuldkomne Overeensstemmelse med mig i Henseende til hvad ikke blot jeg, men han selv kalder min “egentlige Hovedgjenstand,” Oprettelsen nemlig af <pb type="text" facs="1838_603_fax003.jpg" n="127" ed="A" subtype="column"/>en <hi rend="italic">Dansk <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg> i <seg type="com" n="com2">Soer</seg>,</hi> aaben for hele Folkets Ungdom, fri for al den <seg type="com" n="com9">Laugstvang</seg> og alt det Examens-Stads, der findes paa <seg type="com" n="com10">de Latinske Høiskoler</seg>, og høitidelig indviet til Fædrenelandets Oplysning, Borgernes Uddannelse og Modersmaalets ære!</p>

	<p rend="firstIndent">Nu, at to Mænd kan være fuldkommen enige om en saadan Gjenstand, og enige om at den skal gestalte sig selv, ikke efter deres eller nogen <seg type="com" n="com11">Enkeltmands</seg>, men efter Folkets eget Hoved, det kan vel synes kun en fattig Triumf, men deels har en lang Skribent-Erfaring lært mig at være nøisom, hvor Talen er om Bifald, og deels anseer jeg det <seg type="com" n="com12">alt</seg> for store Ting, at to Mænd, hinanden personlig aldeles ubekjendte, og uenige vistnok om langt flere og vigtigere Ting end en Drenge-Skole, ja, af saa forskjellig Tankegang, at den Ene gaaer ud fra <hi rend="italic">Mathematiken</hi> og den Anden om ikke just fra <hi rend="italic">Poesien,</hi> saa dog fra <hi rend="italic">Aands-Historien,</hi> at de kan fuldkommen enes om en splinterny <seg type="com" n="com13">Plante-Skole</seg> for det fælleds <seg type="com" n="com14">Borgerliv</seg>! Ja, har det smertet mig, hidtil ikke at høre en eneste Stemme i Samklang med min om dette store Folke-Anliggende, der gjennem en Række af Aar laae mig som en Steen paa Hjertet, men først ved <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com15">Folkeraadets</seg>
	</hi> Oprettelse vandt den Klarhed hos mig, at jeg kunde vise dets Sammenhæng med Alt, hvad der maa være et Folk dyrebart, Alt hvad i Danmark Kongen og Folket savner, for fuldelig at forstaae hinanden og sammenvirke til Rigets Opblomstring; har det med Rette smertet mig, da maa det ogsaa ret inderlig glæde mig, at det første Bifald skulde komme saa at sige fra <seg type="com" n="com201">Fædrelandets yderste Grændse</seg>: fra en frisindet, kyndig og dannet Medborger, der for Resten synes <hi rend="italic">saa</hi> uenig med mig, som nogen <hi rend="italic">Dannemand</hi> kan være; thi det forkynder, om jeg seer ret, at i dette Stykke er eller blive dog snart alle frisindede og kyndige Dannemænd enige med mig, og naar det da klarlig er <hi rend="italic">Folkestemmen,</hi> hvad hidtil syntes kun at være <seg type="com" n="com16">Eremitens Røst i Ørken</seg>, da vil jo den <hi rend="italic">Folkelige <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>
	</hi> reise sig, som <seg type="comStart" n="com18"/>Aladdins-<pb type="text" facs="1838_603_fax003.jpg" n="128" ed="A" subtype="column"/>Borgen, bygt paa een Nat<seg type="comEnd" n="com18"/> af <seg type="com" n="com19">tjenstagtige</seg> Aander, forbause Verden og ei blot forskjønne og forlyste, men ogsaa <seg type="com" n="com20">forbinde</seg> og forbedre Danmark! Ja, medens det syntes, som intet Menneske i hele Landet kunde forstaae, at en saadan Indretning, saalidt som nogen Livsyttring, lader sig beskrive før den træder i Kraft, da erklærer pludselig den <hi rend="italic">Danske Mathematiker,</hi> jeg har fuldkommen Ret i at de velgjørende Virkninger af en saadan Indretning lade sig <hi rend="italic">kun ane,</hi> og da tvivler han ikke paa, <seg type="com" n="com21">jo</seg> <seg n="com202" type="com">“det hele Folk”</seg> vil dele mine lyse Anelser saavelsom mine brændende Ønsker i denne Henseende.</p>

	<p rend="firstIndent">Sandelig, ikke blot min Patriotisme maatte være Hykleri, men jeg maatte i alle Maader være en Usling, om jeg ikke i saa glædelig en Anledning kunde taalmodig høre paa langt flere Bebreidelser, end Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>
	</hi> gjør mig for Mangel paa en rigtig sammenhængende Tankegang, paa et frit Overblik af Menneske- og Folke-Livet og paa Bestemthed i mine Udtryk, langt flere og langt bittrere Bebreidelser for Sligt af den samme Mund, der saa ærlig, uforbeholden og hjertelig istemmer mit Ønske om en <hi rend="italic">Dansk <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>
	</hi> og mine glade Formodninger om, at det skal blive en Folkesag og bidrage til Folkeheld, ret øiensynlig naar vi for længst er henslumrede, saa naar jeg alligevel rører ved denne Stræng, da er det ingenlunde for at beklage mig, og end mindre for at sige min ærede Medborger det mindste Ubehagelige, men blot fordi jeg troer, vi er langt mindre uenige baade om <hi rend="italic">Realskolen</hi> og <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com23">Borgerlivet</seg>
	</hi> i det Hele, end det ved første Øiekast kan synes. Jeg er nemlig ikke blot enig med Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>
	</hi> om, at man godt kan oprette en Deel af de saakaldte Realskoler ved Siden ad den Danske <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>, men jeg er ogsaa enig om, at <hi rend="italic">naar</hi> den dannede Deel af Folket anseer dem for gavnlige, da bør de oprettes, ja, saa enig er jeg derom, at hvis jeg raadte for Rigets Skolevæsen, vilde jeg paa Timen oprette Een til Prøve og gjøre mig al mulig Umage for at Prøven kunde lykkes; thi <pb type="text" facs="1838_603_fax004.jpg" n="129" ed="A" subtype="column"/>har jeg Ret i at Planen ikke duer, da vilde jo Prøven bevise det, og har jeg Uret, da vilde den give mig en Oplysning, hvortil jeg høilig trængde. Derfor var det mit ramme Alvor hvad jeg skrev i min lille Bog om “Skolen for Livet,” at naar kun den paatænkte Realskole ikke stod iveien for den “Danske <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>,” da overlod jeg helst den Sag ganske til Erfaringen, og foresatte mig da kun at vise, at denne Drenge-Skole ei kunde træde <hi rend="italic">isteden for</hi> <seg type="com" n="com26">Høiskolen</seg>, saa med Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>,</hi> som indrømmer Alt hvad jeg i denne Henseende forlanger, maa jeg, efter mine egne Grundsætninger, slet ikke tvistes om en Sag, der har saamange fornuftige Mænds Mening for sig, at den næsten nødvendig maa underkastes en ny Erfarings-Prøve. Jeg troer <seg type="com" n="com203">vist nok</seg> ikke at behøve denne ny Prøve, men hvad er een Mand, <seg type="com" n="com27">borgerlig</seg> talt, mod hele Folket, at han skulde opkaste sig til Skolemester for Livet, eller ville paatrænge dem sine Anskuelser, som, selv naar de er rigtige, kun er <hi rend="italic">dem</hi> nyttige, der virkelig <hi rend="italic">dele</hi> dem! Jeg er, hvad kun Faa kan og skal være: en poetisk Historiker, for hvis Øine den store Erfarings-Kreds ligger udbredt, og desuagtet har jeg behøvet hele den daglige Erfaring, mine egne Børns Dannelse gav mig, for at aflægge den dybt indgroede Fordom om den <hi rend="italic">boglige Drenge-Skoles</hi> Nødvendighed og Nytte, og en stor Nar maatte jeg da være, om jeg enten forlangde, at alle mine Medborgere skulde snakke mig efter Munden, skjøndt denne <hi rend="italic">Eftersnakken</hi> netop er Drenge-Skolens dødelige Synd, eller at de, ved at spise en af mine Bøger eller dem allesammen op, skulde levende tilegne sig mit historiske Blik og min daglige Erfaring, hvad jeg netop paastaaer hører til de Umuligheder, Bogormene i tre Aarhundreder med Flid har stræbt at bevise. Kun da fordi jeg seer, at Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>
	</hi> har selv langt bedre Forstand paa Drenge-Skolens <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com28">Brøst</seg>
	</hi> end de Fleste, og ynder kun den saakaldte <hi rend="italic">Realskole,</hi> fordi han troer, den behøves for at give <seg type="comStart" n="com204"/>“tilkommende Bestyrere af større Arbeidsanlæg det dem nødvendige videnska<pb type="text" facs="1838_603_fax004.jpg" n="130" ed="A" subtype="column"/>belige Grundlag,”<seg type="comEnd" n="com204"/> kun derfor vil jeg prøve at forklare mig lidt nøiere, og tør haabe, at om vi end ikke derved blive mindre uenige end vi er, han vil see, vi er det dog lidt mindre, end han syntes.</p>

	<p rend="firstIndent">Først maa jeg da erklære, at det er ingenlunde Vexelvirkningen mellem <seg type="com" n="com29">Vidskaben</seg> og Livet, jeg har det mindste imod, da det tvertimod er den, jeg paa alle Maader og i alle Retninger ønsker at see fremmet, saa vi er blot uenige om Drenge-Skolen som et Middel dertil, da jeg troer, det nytter ikke at læse om Sysler, som man ikke kjender, men skader meget i Opvæxten at vænnes til Stillesidden, legemlig Dovenskab og Bogormevæsen, naar vort Fremtids-Kald udkræver netop det Modsatte for at <seg type="com" n="com30">rygtes</seg> med Lyst og med Held. Det er sandt, jeg ønsker ikke mit Fædreneland mange <hi rend="italic">Fabrikherrer</hi> og hvad man kalder store Arbeids-Anlæg, fordi jeg er vis paa, <seg n="com405" type="com">man ogsaa kan kjøbe Guld for dyrt</seg>, saa jeg beundrer Meget i den <hi rend="italic">Engelske</hi> Virksomhed, som jeg derfor aldrig kunde ønske efterlignet hos os; men selv i modsat Tilfælde vilde jeg fraraade de <hi rend="italic">boglige</hi> Drenge-Skoler for Arbeidslivet, som uhensigtsmæssige, da det hverken er ved saadanne <placeName key="fak5">England</placeName> har naaet sin mageløse Høide, eller kan i Regelen blive fra dem, praktisk virksomme Mænd vil udgaae med det sikkre Blik for hvad der efter Omstændighederne til Fordeel lader sig drive, og med den levende Deeltagelse for det såkaldte “grove Arbeide,” som enhver dygtig Bestyrer maa have, om han end ikke selv tager Haand i med. Hvor indtaget jeg derfor end kunde være for de store Arbeids-Anlæg, vilde jeg dog ligefuldt fraraade de saakaldte Realskoler, men kun ivrig anbefale allehaande Værksteders Oprettelse ved den Folkelige <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>, og hvem kan i Grunden tvivle om, at vi i Ungdommen langt bedre forstaae og langt snarere forlystes ved videnskabelig Oplysning om hvad vi i Opvæxten <seg n="com406" type="com">mechanisk</seg> har drevet, end vi efter en boglig Optugtelse blive fortrolige med, føle Drift til og finde Smag i det os fremmede og, som det synes, halv uværdige Arbeide. I <pb type="text" facs="1838_603_fax005.jpg" n="131" ed="A" subtype="column"/>alt Fald vil Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>
	</hi> strax see, at Vexelvirkningen mellem de daglige Sysler og <seg type="com" n="com29">Vidskaben</seg> derom, vil være tilstrækkelig sikkret ved Oprettelsen af saadanne Værksteder i <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>-Byen, som fra alle Sider maae findes tilraadelige, baade fordi en Deel Haandværkere <app type="corrNote" select="yes"> <lem wit="GV">derved</lem> <rdg wit="A">d erved</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> fandt en Adgang til <seg type="com" n="com26">Høiskolen</seg>, de maaskee ellers maatte savne, og fordi alle nye Opdagelser <hi rend="italic">der</hi> under de gunstigste Omstændigheder kunde prøves. Ogsaa i denne Henseende aabner en Dansk <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg> i <placeName key="fak13">Sorø</placeName> os smilende Udsigter, thi hvor <seg type="com" n="com26">Høiskolen</seg> saaledes er Grundeier, kan den, saa at sige, udrette Alt hvad den vil og har Forstand til at fatte.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, spørger Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>
	</hi> meget rigtig: hvad skal vi gjøre med vore Drenge i Opvæxten, naar de ei skal gaae i Skole og vi dog heller ikke vil sætte dem i Lære, hvor Selskabet <seg n="com207" type="com">gemeenlig</seg> kun er slet? Dette er vistnok et stort Spørgsmaal netop for os af Middelstanden, men først maae vi nu huske, det er <hi rend="italic">kun</hi> for <hi rend="italic">os</hi>, som kun er en lille Deel af Folket og finder nok Skoler, naar vi ønske dem, uden at det Offentlige behøver at bebyrdes med Omsorgen, og dernæst spørger jeg enhver opmærksom Tilskuer, om det <hi rend="italic">Selskab,</hi> der sædvanlig findes selv i vore <hi rend="italic">Latinskoler,</hi> virkelig er saa udsøgt? Jeg, efter min Erfaring, maa benægte det og vilde i Nødsfald heller betroe mine Sønner til et Værksted, hvor de idetmindste havde noget Bedre at tage <hi rend="italic">Hænder</hi> i; men hvorfor har vi ikke i Hovedstaden og de større Kjøbstæder, hvad let lod sig bringe istand: <hi rend="italic">Arbeids-Skoler,</hi> hvor vore Drenge under god Opsigt kunde beskjæftiges nogle Timer om Dagen med en eller anden nyttig Haandgjerning? Selv om de i sin Tid skulde omgaaes ene med Bøger, vilde det være en stor Vinding for dem, og dobbelt skulde jeg me<!-- MWP & FDS: 'e' er utydelig -->ne, hvis de har anden Bestemmelse, medens <hi rend="italic">den</hi> aandelige Underholdning, Børn har godt af, vist vilde smage meget bedre og frugte meget mere, naar det var en Vederkvægelse og en fri Sag, end naar <hi rend="italic">det,</hi> hvortil i Grunden Ingen kan tvinges, skal være en tvungen Sag, og <hi rend="italic">den</hi> Boglighed, der kun kan <pb type="text" facs="1838_603_fax005.jpg" n="132" ed="A" subtype="column"/>smage og gavne Enkelte i Manddommen, drives mod Naturen af Drenge.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, Fordommene er her saa mange og saa rodfæstede, at det har kostet mig en svær Kamp med mine egne Sønners Opdragelse endogsaa kun nogenlunde at følge Naturens Krav og min Overbeviisning, saa det nytter ikke at bestride dem med en Pen, men jeg skyldte dog Hr. <hi rend="italic">
	<persName key="pe967">Fibiger</persName>
	</hi> den Forsikkring, at det hverken var Lediggang eller slet Selskab, jeg vilde anbefale Drengene, og jeg vil nu slutte med den Forsikkring, at jeg er langt fra at give vore Skolemænd al Skylden for vort bagvendte Skolevæsen, som de jo ingenlunde har skabt men arvet og er selv fra Barnsbeen afrettede til at beundre og til at udvide, om de kunde, selv til de Umælende. Jeg undskylder dem tvertimod alt hvad jeg kan, som blandt andet <rs type="title" key="title667">min Haandbog i Verdenshistorien</rs> viser, men man burde heller ikke optage mig det ilde, naar jeg gjør opmærksom paa, at <hi rend="italic">Drengealderen</hi> endnu mindre er skikket til <hi rend="italic">grammatikalsk</hi> eller <hi rend="italic">mathematisk Hovedbrud,</hi> end de toaars <seg type="com" n="com37">Plagge</seg> er skikkede til at trække Plov og Vognmandslæs.</p>

	<p rend="right">
	<hi rend="italic">N. F. S. Grundtvig.</hi>
	</p>

	<fw type="longLine"/>
	</div>
	</body>
	</text>
	</TEI>