Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="main">Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole</title>
	<title rend="shortForm">Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Henrik Yde</editor>
	<editor role="contributor">dr.theol. Dag Thorkildsen</editor>
	<editor role="student1">Jesper Lorenzen</editor>
	<editor role="student2">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
	</titleStmt>

	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.0</idno>
	<idno type="content">1.1</idno>
	<idno type="technic">1.3.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>1 KB</extent>

	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Aarhus Universitet, Kulturvidenskab</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>

	<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
	</publicationStmt>

	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" type="txt" target="1837_580_txt.xml">Læsetekst</note>
	<note type="com" target="1837_580_com.xml">Punktkommentar</note>
	<note type="intro" target="1837_580_intro.xml">Indledning</note>
	<note type="txr" target="1837_580_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>

	</notesStmt>

	<sourceDesc>
	<bibl>
	<pubPlace>Christiania</pubPlace>
	<publisher>Chr. Grøndahls Bogtrykkeri</publisher>
	<date>1837</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="580"><desc>Førstetrykket</desc> <num>1837</num></witness>

	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="VU">
	<desc>Værker i Udvalg</desc> <num>4</num></witness>
	<witness xml:id="Gskv">
	<desc>Grundtvigs skoleverden</desc> <num>2</num></witness>

	</listWit>
	</sourceDesc>

	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>afhandlinger</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>skolen</term>
	<term>folket</term>
	<term>nordisk</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2011-10-07">skabelon</change>
	<change xml:id="JEL" who="JEL" when="2012-01-03">JEL: Første grundkollation, sideskifthenvisninger til GSV og VU, Unicodes indsat, Spaced til italic</change>
	<change who="HY" when="2012-01-03">Lemmatiseret til og med com18; sat , ; ! og ? indenfor afslutning af italic; opmærket place.</change>
	<change who="HY" when="2012-01-03">Lemmatiseret til og med com47; opmærket place, pe, myth, title.</change>
	<change who="HY" when="2012-01-03">Lemmatiseret færdig; opmærket færdig.</change>
	<change who="JMR" when="2012-01-09">Indsat faksimilenumre</change>
	<change who="HY" when="2012-01-10">Justeret til og med com21</change>
	<change who="HY" when="2012-01-11">Justeret til og med com35</change>
	<change who="HY" when="2012-01-12">Justeret til og med com48</change>
	<change who="HY" when="2012-01-13">Justeret til og med com52</change>
	<change who="HY" when="2012-01-18">Justeret til og med com65</change>
	<change who="HY" when="2012-01-27">indført JMRs 2. korrektur og kollation</change>
	<change who="HY" when="2012-02-21">3. korrektur og kollation færdig</change>
	<change who="HY" when="2012-02-24">tilrettet efter NHB's forslag</change>
	<change who="HY" when="2012-03-14">Rettelser efter KEB's red.</change>
	<change who="HY" when="2012-03-23">Rettelser efter JK's red.</change>
	<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-06-28">Tilretning af edition-pb-elemeter.</change>
	<change who="HY" when="2012-08-16">Ændret versionsnummer til 1.1</change>
	<change who="HY" when="2012-10-24">Ændret GSV til Gskv</change>
	<change xml:id="JT" who="JT" when="2013-04-30">Kolofon rettet: Oplysning om "B" er slettet. Ingen tekstkritisk rettelser. Afgiver heller ikke sidetal.</change>
	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
	<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
	<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
	<change who="HY" when="2015-03-05">fjernet spatiering af o. s. v.</change>
	<change who="KSR" when="2019-03-05">validering</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>
	<text type="txt">


	<pb type="periText" facs="1837_580_fax001.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax002.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax003.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax004.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax005.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax006.jpg" />

	<front rend="[Titelblad]">

	<titlePage type="first">
	<pb type="text" ed="A" n="I" rend="supp" facs="1837_580_fax007.jpg" />

	<docTitle>
	<titlePart type="main">Til Nordmænd</titlePart>
	<titlePart type="main">om en</titlePart>
	<titlePart type="main">Norsk <seg n="com1" type="com">Høi-Skole</seg>
	</titlePart>
	</docTitle>


	<byline>fra</byline>

	<docAuthor>
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
	</docAuthor>

	<fw type="longLine" />

	<docImprint>
	<date></date>
	<pubPlace>Christiania, 1837.</pubPlace>
	<publisher>Trykt hos <persName key="pe609">Chr. Grøndahl</persName>.</publisher>
	</docImprint>

	</titlePage>

	</front>


	<pb type="text" ed="A" n="II" rend="supp" facs="1837_580_fax008.jpg" />

	<body>
	<div type="[Tekst]">
	<pb n="1" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax009.jpg" />
	<pb n="186" ed="VU" type="edition" />
	<pb n="63" ed="Gskv" type="edition" />
	<p rend="noIndent">
	<hi rend="initial">V</hi>ed <seg type="comStart" n="com3"/>min <seg n="com2"
	type="com">Optrædelse</seg> i den Nordiske Læse-Verden, for
	tredive Aar siden<seg type="comEnd" n="com3"/>, viiste min Skrift en afgjort
	Forkiærlighed til <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Oltid og,
	efter den almindelige Mening, saavel en usædvanlig Fortroelighed med dens
	Aand, som et Gran af dens Kæmpe-Styrke; men i den <hi rend="italic"
	>Latinske Forkvakling</hi> og i hele det mageløse Tanke-Virvar,
	hvoraf vi Alle udsprang, laae der Grund Nok til at det seent eller aldrig skulde
	<seg type="com" n="com5">klare sig</seg> enten for mine Samtidige eller mig
	selv, hvad jeg i denne min afgjort Nordiske Aands-Retning egenlig vilde, kunde
	og skulde. Mit Sværmerie for Oltiden, som om Man virkelig kunde og skulde
	opmane de Hedenfarne, eller omskabe hinanden <seg n="com71" type="com">efter
	deres Lignelse</seg>, var <seg n="com8" type="com">vist nok</seg> meget
	naturligt, men derfor ikke desrimeligere; <seg n="com6" type="com"
	>Sammenblandingen af to, vist nok meget
	forenelige, men dog yderst forskiellige Ting, nemlig <hi rend="italic"
	>Christendom</hi> og <hi rend="italic">Nordiskhed</hi>
	</seg>, som derpaa fulgde, var slet ikke klogere, og <seg type="com" n="com7">de
	politiske Forandringer i <placeName key="fak24">Norden</placeName>
	</seg> betragtede jeg saa ganske med Middel-Alderens Øine, at der umuelig
	kunde være noget Hensyn til Nutidens Tarv. Det havde derfor <seg n="com8"
	type="com">vist nok</seg> sine gode Grunde, at jeg længe saa godt som
	Intet udrettede til det i Øvrigt priselige Øiemed, <pb n="2"
	ed="A" type="text" facs="1837_580_fax010.jpg"/>som unægtelig var <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Gienfødelse</hi> i sin
	kæmpemæssige og ædle Eiendommelighed, men hvorfor Man endnu
	seer faa eller ingen Tegn til en Saadan, kan ingenlunde blot være min
	Skyld, da Sagen <seg n="com73" type="com">i senere Tid</seg>
	<seg type="com" n="com72">mærkelig</seg> har klaret sig for mig, deels
	ved Tidens naturlige Virksomhed, deels ved folkehistorisk Granskning, og ei
	mindst ved <seg type="com" n="com9">mine Besøg hos det store <hi
	rend="italic">Øfolk,</hi></seg> hvor Man vel aldrig møder
	<hi rend="italic"><placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand,</hi> men
	sporer ham, saa at sige, ved hvert Skridt, i gavnlige <hi rend="italic"
	>Kræfters Frihed</hi> og <hi rend="italic">kæmpemæssig
	Virksomhed.</hi> Denne Nordiskhedens <hi rend="italic">
	<seg n="com10" type="com">Borgerlige</seg> Side</hi> lærde jeg nemlig
	først <pb n="187" ed="VU" type="edition"/>ved <placeName key="fak108"
	>Thæmsen</placeName> at kjende og skatte, og at betragte som <pb
	n="64" ed="Gskv" type="edition"/>det hjemlige <placeName key="fak24"
	>Nordens</placeName> store Savn, uden hvis <seg type="com" n="com11"
	>Afhjelp</seg> al <placeName key="fak24">Nordens</placeName> saakaldte
	Gienfødelse var i det Høieste en kæmpemæssig <seg
	n="com12" type="com">Ligbegængelse</seg>. Uagtet jeg derfor endnu er
	lige langt fra at misunde <seg type="com" n="com25">
	<hi rend="italic">Angel-Saxers</hi>
	</seg> og <seg n="com13" type="com">
	<hi rend="italic">Normanners</hi>
	</seg> Børn den Deel af deres Livs-Anskuelse, de ei førde med sig
	fra <hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Norden</placeName>
	</hi> men laande i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak192">Vesten</placeName>
	</hi> af <hi rend="italic">Romere</hi> og <hi rend="italic">Galler,</hi> fandt
	jeg dog, at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Norden</placeName>
	</hi> vilde være reddet af <seg n="com70" type="com">det almindelige
	Skibbrud, der truer <hi rend="italic">
	<placeName key="fak12">Europas</placeName>
	</hi> Folk</seg>, og stige til den Glands, Dets Oltid spaaede, naar de <hi
	rend="italic">gavnlige Kræfter</hi> paa <hi rend="italic"
	>Fredens</hi> Vei kunde naae den samme Grad af <seg n="com14" type="com">
	<hi rend="italic">Frihed,</hi> som de i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>
	</hi> har taget med Staalhandsker</seg>, og benytte derfor tildeels som et
	Rov. Dette skulde Man vel synes var ogsaa en let Sag, især <seg
	type="com" n="com15">nu, da alle <hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folk</hi> har gienvundet
	deres <hi rend="italic">offenlige Stemme,</hi>
	</seg> og det vilde sikkert være let, naar <pb n="3" ed="A" type="text"
	facs="1837_580_fax011.jpg"/>Folkene selv vidste, hvad de feilede og forstod
	at oplyse Regieringerne om, hvor nødvendig en saadan <hi rend="italic"
	>Kræfternes Frihed</hi> er til alt Storværk og ret egenlig til
	Opnaaelsen af det eneste ædle Stats-Øiemed, som unægtelig
	er <hi rend="italic">fælles Bedste;</hi> men hvad der slaaer <seg
	n="com16" type="com">Knuden</seg> og synes at gjøre Sagen fortvivlet,
	er <hi rend="italic">Folkenes Mangel</hi> paa sand <hi rend="italic"
	>menneskelig</hi> og <hi rend="italic">
	<seg n="com81" type="com">borgerlig</seg> Oplysning,</hi> en Mangel, der
	egenlig hverken kan lægges dem eller Regieringerne til Last, men er
	derfor lige sørgelig og nu, da kun en saadan Oplysning kan redde fra <hi
	rend="italic"><seg n="com81" type="com">Borgerlig</seg> Fortvivlelse,</hi>
	en dødelig Sygdom. Den <hi rend="italic"><seg n="com10" type="com"
	>Borgerlige</seg> Fortvivlelse</hi> findes nemlig ikke blot der, hvor
	den bryder ud i Oprør og uhyre, urime<pb n="65" ed="Gskv" type="edition"
	/>lige Misgierninger, men ligesaafuldt, hvor den ligesom skjuler sig i Lede til
	gavnlig Anstrængelse, i luftige Speculationer og i voxende Lyst til <hi
	rend="italic">
	<seg type="com" n="com17">Udvandring</seg>
	</hi> eller til <hi rend="italic">
	<seg n="com18" type="com">visse Levebrød</seg>,</hi> selv om de
	maatte søges i <hi rend="italic">Tugthuset,</hi> og hvem kan da tvivle
	om, at vi ogsaa i <placeName key="fak24">Norden</placeName> staae paa Randen af
	den bundløse Afgrund. Ingensteds har det vel saalænge og saadybt
	været følt, at det er Oplysning, <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com74">almindelig Oplysning</seg>,</hi> der fattes og
	kunde frelse, men der hører ogsaa Oplysning til at kjende den sande og
	gavnlige Oplysning fra den Falske og Tomme, saa det er intet Under, Man hidtil
	bestandig <seg n="com84" type="com">greb feil ad</seg> de rette
	Oplysnings-Midler, men det maa drive hver Nordbo, som seer det, til at
	prøve selv det <hi rend="italic">Urimelige,</hi> for, om mueligt, at
	bringe Folkene paa bedre Spor. Selv maa jeg saaledes vel finde det høist
	<pb n="4" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax012.jpg"/>urimeligt, at min
	<hi rend="italic">Pen</hi> skulde kunne bortvifte det Mindste af Taagen for
	Folkenes Øine eller formaae Noget mod <hi rend="italic">tusinde
	Munde,</hi> som tilforladelig forsikkre Folkene, at det <hi rend="italic"
	>levende Ord</hi> har ingenlunde hjemme i <hi rend="italic">Folke-Munde</hi>
	men i lærde Mænds <hi rend="italic">Penne,</hi> og at <hi
	rend="italic">Moders-Maalet</hi> til <hi rend="italic">aandeligt</hi> Brug
	er ikke værdt at nævne ved Siden ad <hi rend="italic"
	>Latinen,</hi> og at det <pb n="188" ed="VU" type="edition"/>endelig <hi
	rend="italic">ingenlunde</hi> er ved Betragtningen af det virkelige <hi
	rend="italic">Menneske-Liv</hi> hos sig selv og Andre, men ved <hi
	rend="italic">Læsning,</hi> især i <hi rend="italic"
	>Latinske</hi> Bøger, man samler den rette <hi rend="italic"
	>Menneske-Kundskab</hi> og <hi rend="italic">Verdens-Klogskab,</hi> lige
	anvendelig under alle Himmel-Egne. Ja, det er høistmærkeligt, at
	netop fordi <hi rend="italic">Pennes</hi> og <hi rend="italic"
	>Bøgers</hi> Forgudere har <hi rend="italic">aabenbar Uret,</hi>
	derfor netop maa jeg finde det <hi rend="italic">urimeligt,</hi> at <hi
	rend="italic">Pennen</hi> kan udrette saa store Ting eller udrette det
	Mindste mod <hi rend="italic">Munde,</hi> der ikke blot kan beraabe sig paa
	hundredetusinde <hi rend="italic">Penne</hi> og Aarhundreders Hævd, men
	har i <hi rend="italic">Livet,</hi> det være nok saa daarligt, et Fortrin
	for alle <hi rend="italic">Penne</hi> selv i <hi rend="italic"><seg type="com"
	n="com19">Engle-Hænder</seg>,</hi> kun Almagten kan berøve
	dem. Imidlertid: <hi rend="italic">alt</hi> Mueligt er ikke Rimeligt og <hi
	rend="italic">alt</hi> urimeligt <hi rend="italic">ei</hi> heller <hi
	rend="italic">umueligt,</hi> og da den høist urimelige Muelighed, at
	Munden kunde tage Pennen til sin Sprog-Mester og et Folks Moders-Maal taalmodig
	lade sig tyrannisere i Fædrenelandet af et <hi rend="italic">dødt
	Sprog,</hi> fordum <seg n="com75" type="com">den store <hi rend="italic"
	>Folke-Fiendes</hi> og almindelige <hi rend="italic">Mand-Drabers</hi>
	Moders-Maal</seg>; da en saa urimelig Muelighed, desværre, er blevet
	til en <hi rend="italic">Virkelighed,</hi> hvor<pb n="5" ed="A" type="text"
	facs="1837_580_fax013.jpg"/>for skulde Man da ikke, til Forsynets Ære
	og Menneske-Aandens Frelse, turde haabe den <hi rend="italic">Urimelighed,</hi>
	at en <hi rend="italic">Pen</hi>, der dog har den i Grunden store Lykke, at
	staae i Pagt med den stærkeste Mund i alle Lande, som den <hi
	rend="italic">levende Folke-Mund</hi> unægtelig er, kan blive saa
	længe ved at pege paa den ene <hi rend="italic">Folke-Mund</hi> efter den
	Anden, til den omsider træffer paa en <hi rend="italic">Folke-Mund,</hi>
	som har baade Lyst og Held til at <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com85">indtale</seg>
	</hi> sine og <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi> naturlige og i Grunden
	utabelige Rettigheder! Idet jeg derfor herved peger paa den <hi rend="italic"
	>Norske Folke-Mund</hi> og <seg n="com20" type="com">rister Gaade-Runer paa
	Væggen ligeover for Lyse-Stagen</seg>, da nægter jeg <pb
	n="66" ed="Gskv" type="edition"/>ingenlunde, det er ganske rimeligt, de
	Runer blive hverken læste eller forstaaede, da de mange lignende, jeg har
	ristet for den <hi rend="italic">Danske Folke-Mund</hi> og brugde <hi
	rend="italic">min Mund,</hi> om ikke det Bedste, jeg kunde, saa dog temmelig
	til at forklare, enten er forblevet ulæste eller uforstaaede, eller dog,
	som det synes, aldeles uvirksomme; men deels paastaaer jeg endnu, som altid, at
	i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi>
	<seg n="com76" type="com">bedrager <hi rend="italic">Skinnet</hi>
	</seg> paa alle muelige Maader, og dernæst paastaaer jeg, at, rimeligt
	eller urimeligt, er det dog immer <hi rend="italic">mueligt,</hi> at Man i
	<placeName key="fak41">
	<hi rend="italic">Norge</hi>
	</placeName>, saasnart Man blot fæster Øie paa de Runer, vil paa
	Timen see, der staaer skrevet: <hi rend="italic">Norske Folke-Mund,</hi> luk dig
	op og siig os, hvad ingen <hi rend="italic">Romer</hi> vidste og ingen <hi
	rend="italic">Latiner</hi> kan stave sig til: hvad det <hi rend="italic"
	>Norske Folk</hi> tænker og hvordan Det formaaer at udtrykke sig frit
	paa sit <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com21">eget Maal</seg>
	</hi> om sine egne Fornødenheder og Tilbøielig<pb n="6" ed="A"
	type="text" facs="1837_580_fax014.jpg"/>heder, Byrder og Savn, Ønsker
	og Forhaabninger til Folkets Held og Landets Flor! <hi rend="italic">Norske
	Folke-Mund!</hi> vær den <hi rend="italic">Første,</hi> der
	viser, at et <hi rend="italic">Folk</hi> endnu har Mod til at <hi rend="italic"
	>ligne sig selv,</hi> det har <pb n="189" ed="VU" type="edition"/>du baade
	Gavn og Ære af! Det er meget mueligt, siger jeg, og derfor peger jeg, og
	hjalp det ikke, da vilde jeg pege paa den <hi rend="italic">Svenske
	Folke-Mund,</hi> og var det forgjæves, paa den <hi rend="italic"
	>Engelske,</hi> og, naar endelig galt skulde vare, selv i <hi rend="italic"
	>Fortvivlelse</hi> paa den <hi rend="italic">Franske,</hi> der ei
	behøver at lukkes op, men kun fra den rette Side at sættes i Gang,
	for at vise Verden, hvad selv den sladderagtigste Folke-Mund i Verden, naar den
	bruges fornuftig, kan udrette til at afvende Folke-Døden og
	forskjønne Menneske-Livet. Ingen Spaadom kan derfor klinge saa rimelig og
	advarende, at den maatte afholde mig fra hvad jeg her gjør, thi da mine
	<hi rend="italic">egne Landsmænd</hi> enten slet ikke har Mod til at
	ligne sig selv eller synes dog først at ville have efterlignet alle andre
	Folk, selv <hi rend="italic">
	<seg n="com22" type="com">Chineserne</seg>,</hi> saa ligge <hi rend="italic"
	>Nordmændene</hi> unægtelig min <hi rend="italic">Pen</hi>
	nærmest, ikke blot fordi den mellem Dem har været ligesaa
	længe bekiendt, som mellem mine Nærmeste, men især fordi
	<hi rend="italic">Historien</hi> vidner, at intet <hi rend="italic"
	>Nordisk</hi> Folk har havt saameget Mod til <hi rend="italic">at ligne sig
	selv</hi> eller saamegen Ære af Følgerne. Uden her at tale om
	<seg type="com" n="com23">
	<hi rend="italic">Normannernes</hi> Storværk</seg>, vil jeg kun
	ihukomme at <pb n="67" ed="Gskv" type="edition"/>
	<hi rend="italic">Nordmændene</hi> paa <hi rend="italic">
	<placeName key="fak4">Island</placeName>
	</hi> var de Første herhjemme, som i <hi rend="italic"
	>Middel-Alderen</hi> vovede at kaste Vrag paa <hi rend="italic">Latin</hi>
	og <hi rend="italic">Romerskhed,</hi> ved ikke blot at <pb n="7" ed="A"
	type="text" facs="1837_580_fax015.jpg"/>giøre deres <hi rend="italic"
	>Moders-Maal</hi> til <hi rend="italic">Skrift-Sprog,</hi> men ved at bruge
	<hi rend="italic">Pennen</hi> saavelsom <hi rend="italic">Munden</hi> ikke
	efter <hi rend="italic">Romerske</hi> Forskrifter eller til Oversættelse
	af <hi rend="italic">Latinen,</hi> men til Aabenbarelse, Udvikling og
	Ophøjelse af den <hi rend="italic">Nordiske <seg type="com" n="com78"
	>Kæmpe-Natur</seg>,</hi> de fandt hos sig selv, og
	betænkde sig intet Øieblik paa at løslade ogsaa aandelig
	til Kamp mod <seg n="com24" type="com">
	<hi rend="italic">Ulve-Naturen</hi> fra <placeName key="fak17">
	<hi rend="italic">Rom</hi>
	</placeName>
	</seg>, hvor smukt den saa end indhyllede sig i <hi rend="italic"
	>Faare-Klæder!</hi> Vel maa det ikke glemmes, at <hi rend="italic"
	>Nordmændene</hi> herved <hi rend="italic">tildeels</hi> havde <hi
	rend="italic">
	<seg type="com" n="com25">Angel-Sachserne</seg>
	</hi>, det gamle <placeName key="fak24">Nordens</placeName>
	<seg type="com" n="com26">Mærkes-Mænd</seg>, til Forbilleder, men
	det maa ligesaalidt glemmes, at <seg n="com25" type="com">Angel-Sachserne</seg>,
	skiøndt de gjorde et Kæmpe-Skridt, vel ingen Andre <seg n="com27"
	type="com">var mægtige</seg>, da de <hi rend="italic"
	>først</hi> satte deres <hi rend="italic">Moders-Maal i Latinens</hi>
	Sted, saa forfulgde de dog ikke Seieren, men <seg n="com77" type="com"
	>underkastede sig, kun med lidt <hi rend="italic">Forbeholdenhed,
	Romerskheden,</hi>
	</seg> medens de <hi rend="italic">Islandske Nordmænd</hi> var de Eneste,
	som skabde en af <placeName key="fak17">
	<hi rend="italic">Rom</hi>
	</placeName> aldeles uafhængig <hi rend="italic">Dannelse og
	Bogskat,</hi> som Man, fordi de er <placeName key="fak24">Norden</placeName>
	aldeles eiendommelige, maa kalde <hi rend="italic">Nordiske.</hi>
	Nordmændene var det altsaa, som gyldig beviiste, hvad nu kun
	afmægtig Trods kan nægte, at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folk</hi> har af Naturen Kald til
	<hi rend="italic">aandelig Selvstændighed,</hi> saa det er kun
	Spørgsmaalet, om de endnu har <hi rend="italic">Mod</hi> og <hi
	rend="italic">Kraft</hi> til at hævde den mod <hi rend="italic">
	<placeName key="fak17">Roms</placeName> Tyran,</hi> der nu vel kun er et <hi
	rend="italic">Gienfærd</hi> uden Kiød og Been, aldeles
	dødt og magtesløst, men har dog forstaaet <seg n="com43"
	type="com">den sorte Konst</seg> at kyse Livet (det naturlige <pb n="190"
	ed="VU" type="edition"/>Aandsliv) af alle <pb n="8" ed="A" type="text"
	facs="1837_580_fax016.jpg"/>Folkefærd og paa en Maade besætte
	Ligene, saa de maae sige og gjøre Alt hvad han peger paa, og hvi skulde
	jeg da ikke tiltroe <hi rend="italic">Nordmændene Mod</hi> til at ligne
	sig selv, da de vilde have dobbelt Skam af at mangle det; hvorfor ikke tiltroe
	<hi rend="italic">Nutidens</hi> Nordmænd Mod til at hævde hvad
	<hi rend="italic">Middel-Alderens</hi> Nordmænd skabde, ja Mod til at
	følge deres <hi rend="italic">egne</hi> priselige Fodspor, fordi en Flok
	<hi rend="italic">Latinere</hi> stiller sig i Veien og raaber af fuld Hals:
	alle Nordmænd er af Naturen <hi rend="italic">Barbarer,</hi> og kan kun
	af den <hi rend="italic">Latinske Grammatik</hi> lære at tale <hi
	rend="italic">Aandens Sprog,</hi> og kun ved <hi rend="italic">Romersk
	Trælle-Tugt</hi>
	<pb n="68" ed="Gskv" type="edition"/> afrettes til ordenlige og dannede
	Mennesker! Ligesom <hi rend="italic">
	<seg n="com25" type="com">Angel-Sachserne</seg> i Middel-Alderen,</hi>
	saaledes har <hi rend="italic">Engelsk-Mændene i <seg type="com"
	n="com29">Nyaars-Tiden</seg>
	</hi> brudt Isen, tilkæmpet sig en <hi rend="italic">fri
	Folke-Stemme</hi> og <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi>
	<seg n="com30" type="com">Enevoldsmagten</seg>, men sluttede saa under <seg
	type="com" n="com31">denne Forbeholdenhed</seg>, et <seg type="com"
	n="com66">farligt Forbund med <hi rend="italic">Latin</hi> og <hi
	rend="italic">Romerskhed,</hi> som de selv maae tilstaae, har, lige fra
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe618">Elisabeths</persName>
	</hi> til vore Dage</seg>, udklækket en frygtelig Undertrykkelse af
	de Ringe og en skammelig Forkvakling af det Boglige Moders-Maal, og som,
	skiøndt de endnu ikke see det, sætter dem i Fare for igjen at
	miste den <hi rend="italic">Kræfternes Frihed,</hi> der umuelig kan <hi
	rend="italic">ordnes paa Romersk</hi> uden derved at gaae <seg n="com32"
	type="com">aldeles forloren</seg>. Vil derfor noget andet Folk sikkre sig
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">Englands</placeName>
	</hi> Fortrin men undgaae Dets Plager og truende Fare, da maa de ingenlunde, som
	Engelsk-Mændene nøies med at paastaae den fri Folke-Stemme og <pb
	n="9" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax017.jpg"/>Moders-Maalets <seg
	type="com" n="com30">Enevoldsmagt</seg>
	<hi rend="italic">mod</hi> Regieringen, men fremfor Alt hævde begge Dele
	mod <hi rend="italic">Romer-Tyranniet</hi> og <hi rend="italic">Latinen,</hi>
	som ellers <seg n="com33" type="com">i Løn</seg> deels fortære og
	deels lamme de ædleste Folke-Kræfter og smedde usynlige
	Lænker til <hi rend="italic">Folke-Naturen,</hi>
	<seg type="com" n="com34">som Dværgene til <rs type="myth" key="myth14"
	>Fenris-Ulven</rs>
	</seg>. Det eneste Forsvars-Middel mod en <hi rend="italic">unaturlig</hi> og
	<hi rend="italic">tyrannisk Skole</hi> er imidlertid en <hi rend="italic"
	>naturlig</hi> og <hi rend="italic">fri Skole,</hi> og den eneste Maade,
	hvorpaa et Folk kan hævde sin aandelige Selvstændighed mod en <hi
	rend="italic">falsk Oplysning,</hi> der hviler paa <hi rend="italic"
	>Bøger</hi> og <hi rend="italic">døde Sprog,</hi> er at
	stræbe efter en <hi rend="italic">sand Oplysning,</hi> der udspringer af
	<hi rend="italic">Livet</hi> og <hi rend="italic">Moders-Maalets
	levende</hi> Skole-Brug, hvad kun tilgavns kan skee, ved at reise en <hi
	rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">Folkelig</seg>
	<seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvor der slet ikke er
	Spørgsmaal om, enten hvad der staaer i Grækers eller Romeres
	Bøger, eller hvad nogle Enkelte kunde føle Lyst eller Trang til at
	vide, men kun om <hi rend="italic">Folkets</hi> og <hi rend="italic"
	>Landets</hi> og <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi> Natur og
	Beskaffenhed, nærværende Tilstand og <hi rend="italic"
	>naturlige</hi> Forbedring og Fremgang, og hvor disse enhver Borger
	magtpaaliggende Ting ei behandles som Gjenstande for en død og ufrugtbar
	Kundskab, men <hi rend="italic">lægges for Dagen i levende
	Vexel-Virkning!</hi>
	</p>

	<p rend="firstIndent">Til uopholdelig at oprette en saadan <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">Folkelig</seg>
	<seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>
	</hi> er det da jeg opkalder Eder, <hi rend="italic">Norske Frænder!</hi> og kunde det nytte,<pb n="69" ed="Gskv" type="edition" /> vilde jeg <pb n="191" ed="VU" type="edition" />jo besværge
	Eder ved Alt, hvad der kunde tænkes at være Eder kiært og
	helligt, ei at undlade eller forhale et Storværk, alle <pb n="10" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax018.jpg" />Minder i <seg n="com37" type="com">Kæmpers Fødeland</seg> værdigt og Kæmpernes Børn
	uundværligt, hvis de virkelig skal høste hvad Fædrene saaede og
	pryde sig med den Hæders-Krands, hvortil Hine saa priselig beilede, bevise
	for al Verden, at hvor der ved høilys Dag fandtes saadanne <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelige</seg> Helte</hi> som <hi rend="italic">
	<persName key="pe403">Hakon Adelsteen</persName>
	</hi> og
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe436">Olav Tryggesøn,</persName>
	</hi> saa store og saa ædle Kræfter, som de
	der skabde <placeName key="fak41">Norges</placeName> Kongelige <seg type="com" n="com38">Ridderspil</seg> fra <hi rend="italic">
	<persName key="pe620">Halvdan Svarte</persName>
	</hi>
	til <hi rend="italic">
	<persName key="pe621">Sverre</persName>,</hi> og hvor der endelig, midt under det <hi rend="italic">Latinske <seg n="com39" type="com">Pavedom</seg>
	</hi> var en saadan Kiærlighed til
	Moders-Maalet, i Middel-Alderens Dunkelhed et saadant Øie for Folke-Livet, som
	<seg type="com" n="com79">
	<hi rend="italic">
	<rs type="title" key="title551">Heimskringle</rs>
	</hi>
	</seg> og hele <hi rend="italic">Saga-Rækken</hi> soleklart aabenbare, der fattes i <seg type="com" n="com29">Nyaars-Tiden</seg> heller
	hverken <hi rend="italic">Mod</hi> eller <hi rend="italic">Kraft</hi> til, trods alle Latinske og Romerske <seg n="com41" type="com">Bansættelser</seg>,
	at fortsætte, <seg type="com" n="com42">forklare</seg> og fuldende det længe afbrudte, men aldrig
	opgivne, <hi rend="italic">
	<seg n="com35" type="com">folkelige</seg> Levnets-Løb!</hi> Jeg vilde derfor
	ogsaa giøre det, hvis jeg levede og virkede iblandt Eder, Ansigt til
	Ansigt, men Erfaring har lært mig, at Man aldrig skal stræbe at
	giøre med Pennen, hvad kun Munden formaaer, da Man derved ei alene spilder
	Liv og Varme paa Pen og Papir, men stadfæster tillige, saavidt Man kan,
	sine Læsere i den <hi rend="italic">Romerske Overtroe,</hi> at Ordet er
	fuldt saa levende i Bog som paa Tunge, eller med andre Ord, at <hi rend="italic">Død i Aandens Rige</hi> er meget bedre og tilforladeligere end <hi rend="italic">Livet,</hi> en Overtroe, der altid lidt før eller senere,
	giver <placeName key="fak17">
	<hi rend="italic">Rom</hi>
	</placeName> og <hi rend="italic">Latinen</hi> Spillet vundet, da det naturligviis kun er <pb n="11" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax019.jpg" />Talens <hi rend="italic">naturlige</hi> og <hi rend="italic">levende
	Redskab,</hi> der med Fynd og Frugt kan føre <hi rend="italic">Naturens</hi> og <hi rend="italic">Livets</hi> Sag mod kloge Modstandere,
	hvis <seg type="com" n="com43">sorte Konst</seg> det netop er i <hi rend="italic">Aandens</hi> Verden at give
	alt det <hi rend="italic">Døde</hi> Skin af <hi rend="italic">Liv,</hi> og
	Bøgerne Skin af al den Dyd, Ædelmodighed og Varme, Man fattes, saa,
	kan ogsaa vi skrive Bøger, der synes levende, da er det ingenlunde i <hi rend="italic">Livets</hi> men i <hi rend="italic">Dødens Skole</hi> vi
	har lært den <seg n="com43" type="com">sorte Konst</seg>, Man vel i vore Dage kan være kommet uskyldig til,
	men maa da vel, langt bedre end hidindtil jeg, vogte sig for at misbruge.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<pb n="70" ed="Gskv" type="edition" />Hvor urimeligt det derfor end maatte synes eller være,
	vil jeg forudsætte, at endeel <hi rend="italic">Nordmænd</hi> er
	aldeles enige med mig baade om, at der bør oprettes en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelig</seg> <seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>
	</hi> og at Denne, for at svare til sit Navn og sin
	Hensigt, ei maa hvile paa <hi rend="italic">Bøger</hi> eller noget <hi rend="italic">Dødt,</hi> da <hi rend="italic">Folket</hi> hverken er <hi rend="italic">Bøger</hi> i Skindbind eller en <hi rend="italic">mathematisk
	Størrelse</hi> og et <hi rend="italic">dødt Begreb,</hi> men et
	stort, <hi rend="italic">
	<seg n="com86" type="com">Borgerligt Selskab</seg>
	</hi> af levende Mennesker, der
	trænge til en fri og levende Vexel-Virkning, under Veiledning af de bedst
	Erfarne, baade for at opdage og bestandig blive sig det klarere <pb n="192" ed="VU" type="edition" />bevidste, <hi rend="italic">hvad</hi> der virkelig for <hi rend="italic">Nordmænd</hi> er <hi rend="italic">fælles Bedste,</hi> og da
	tillige for at øve sig i Moders-Maalet, som det naturlige, levende Udtryk
	for deres Tanker og Følelser, saa de efterhaanden maae blive det i alle
	Henseender omtrent lige saa mægtige, som de nu kun er det til Hverdags-Brug
	i den snevreste Kreds. Ja, jeg maa <pb n="12" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax020.jpg" />her forudsætte, at en
	god Deel Nordmænd klarlig indseer, der behøves en saadan <hi rend="italic">Norsk <seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>,</hi> da en Saadan ligesaa lidt findes i
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak42">Christiania</placeName>
	</hi> som i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName>
	</hi> eller <hi rend="italic">
	<placeName key="fak193">Berlin</placeName>,</hi> men alle <hi rend="italic">
	<placeName key="fak12">Europas</placeName> <seg n="com1" type="com">Høiskoler</seg>
	</hi> er meer eller mindre <hi rend="italic">Latinske</hi> og aldeles <hi rend="italic">Romerske,</hi>
	fiendtlige mod alle <hi rend="italic">Folke-Naturer,</hi> som lutter <hi rend="italic">Barbariske</hi> Levninger fra Middel-Alderen, der, snarest
	mueligt, skal udryddes ved “Classisk Dannelse.” Kun under denne
	Forudsætning nytter det at skrive til Nordmænd om en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">Folkelig</seg> <seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>,</hi> og kan være mueligt med <hi rend="italic">Pennen</hi> at bortrydde de Hindringer, der rimeligviis især have
	forsinket Oprettelsen og true endnu med at kvæle det <seg type="com" n="com35">folkelige</seg>
	Storværk i Fødselen.</p>
	<p rend="firstIndent">Blandt alle de utallige Hindringer for Oprettelsen af <hi rend="italic">
	<seg n="com35" type="com">Folkelige</seg> <seg type="com" n="com1">Høiskoler</seg>,</hi> som svare til Navnet, er vist
	ingen større eller vanskeligere at overvinde, end den <hi rend="italic">Indbildning,</hi> at en saadan <seg type="com" n="com44">Høiskole, <hi rend="italic">ligesom</hi> den <hi rend="italic">Latinske,</hi> maatte have endeel <hi rend="italic">Drenge-Skoler</hi> under sig, hvor de Smaa ved Erhvervelsen af
	allehaande <hi rend="italic">reelle</hi> Kundskaber, saasom Mathematik, Physik,
	fremmede Sprog o. s. v. forberedtes til en høiere
	Dannelse</seg>. Jeg kalder denne <hi rend="italic">Indbildning</hi> en af de
	største Hindringer, ei blot fordi Højskolens Oprettelse derved
	nødvendig gaaer i Langdrag, <pb n="71" ed="Gskv" type="edition" />men især fordi den truer med at undergrave
	hvad den har Skin af at ville grundig forberede.</p>
	<p rend="firstIndent">I mine Øine er nu <seg n="com8" type="com">vist
	nok</seg> denne <hi rend="italic">Indbildning</hi> saa grundløs og
	stridende mod Erfaring og sund For<pb n="13" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax021.jpg" />nuft, at selv de <hi rend="italic">Latinske <seg n="com1" type="com">Høiskoler</seg>
	</hi> har blomstret langt
	anderledes i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>
	</hi> og
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi> hvor
	Man lod det blive Enhvers egen eller deres Forældres og Værgers Sag,
	hvorvidt de var modne til Høiskolen, end hos os, hvor Man vilde kaldt baade
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe622">Plato</persName>
	</hi> og <hi rend="italic">
	<persName key="pe623">Aristoteles</persName> umodne,</hi>
	fordi de <hi rend="italic">ikke</hi> kunde skrive <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com45">Latinsk Stil</seg>;</hi> men hvad Pennen kan
	giøre til at oplyse det for dem af <hi rend="italic">Folke-Livets
	Venner,</hi> Latinerne kan have forblindet, maa jeg dog ikke undlade.</p>
	<p rend="firstIndent">Uagtet derfor <hi rend="italic">Drenge-Skolen</hi> i det Hele,
	som vi kiende den, er en <hi rend="italic">Uting,</hi> <hi rend="italic">
	<seg n="com46" type="com">Byzantiner</seg>
	</hi> og <hi rend="italic">Latiner</hi> have ført os paa
	Halsen, vil vi, for en Sikkerheds Skyld, her lade det staae ved sit Værd,
	om en Saadan, som <hi rend="italic">Latinerne</hi> paastaae, er aldeles eller
	dog næsten uundværlig for tilkommende <hi rend="italic">Videnskabs-Mænd</hi> eller ikke, ja, for Løiers Skyld, kan vi
	endog lade, som om vi ei turde afgiøre, enten Indspærringen i et
	saadant <pb n="193" ed="VU" type="edition" />
	<seg type="com" n="com47">Børne-Huus</seg> paa saa smal en Kost som Blæk og Papir, skulde
	være uundværlig eller dog saare tjenlig for tilkommende <hi rend="italic">Præster,</hi> Amtmænd, Fogeder og andre <hi rend="italic">Embeds-Mænd;</hi> thi her, hvor Talen kun er om en <hi rend="italic">
	<seg n="com35" type="com">Folkelig</seg> Dannelse,</hi> en Dannelse altsaa, hvori <hi rend="italic">hele Folket,</hi> til Livets Gavn og Landets Tarv, kan og
	saavidt mueligt, bør deeltage, her er det jo slet ikke Spørgsmaalet,
	hvad der kan være tjenligt enten for <hi rend="italic">Videnskabs-Mænd</hi>
	eller for <hi rend="italic">Embeds-Mænd,</hi> men netop for dem, der <hi rend="italic">ingen af Delene</hi> skal være. Naar Man nemlig indretter
	hvad Man kalder <hi rend="italic">Almeen-Op<pb n="14" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax022.jpg" />lysning,</hi> som
	om <hi rend="italic">hele Folket</hi> skulde enten være
	Videnskabs-Mænd, Embeds-Mænd eller <seg n="com67" type="com">Almisse-Lemmer</seg>, da glemmer Man,
	blandt meget Andet, at hvis det lykkedes, da maatte hele Folket sulte ihjel,
	hvis ikke et andet Folk var ædelmodigt nok til at give dem et “<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com18">vist Levebrød</seg>
	</hi>” for deres <hi rend="italic">Dannelse</hi> eller dog for deres møisommelige <hi rend="italic">Skole-Gang</hi> og glimrende <hi rend="italic">Examen.</hi> Saalænge
	vi derfor ønske, at Mængden af Folket ikke blot skal have baade Kraft
	og Lyst til at ernære sig selv, men ogsaa <pb n="72" ed="Gskv" type="edition" />Raad og Villie til at underholde
	nogle faa Videnskabs-Mænd og endeel Embeds-Mænd, da maae vi enten, som
	de <hi rend="italic">Papistiske Præster</hi> og de <hi rend="italic">Protestantiske
	Herremænd,</hi> ønske <hi rend="italic">Borger</hi> og <hi rend="italic">Bonde</hi> frie for al muelig Dannelse og Oplysning, eller vi
	maae ønske dem en Dannelse og Oplysning, der giør dem dueligere til
	deres Dont og lykkeligere i deres Stilling, eller vi er splittergale, og
	ønske at giøre baade dem og os selv ulykkelige, til Ære for et
	<hi rend="italic">tomt Hjerne-Spind,</hi> vi kalde Oplysning og
	Dannelse.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu tør jeg <seg type="com" n="com8">vist nok</seg> mene, at for enhver <hi rend="italic">Livs-Stilling</hi> under Solen, undtagen Lediggiængerens,
	Trællens, Tyvens og deslige, er <hi rend="italic">Drenge-Skolen,</hi> hvor
	Man løsrevet fra Naturen, det huuslige og virksomme Liv, hænger over
	Bøger og Regne-Brætter fra Morgen til Aften, en reen <hi rend="italic">Pestilens,</hi> ja, selv for <hi rend="italic">Livs-Stillingen</hi> i et
	Bog-Skab med Glas-Dørre og med Pennen i Haanden, en Stilling, jeg af
	<hi rend="italic">tredive</hi> Aars Erfaring kiender saa godt som Nogen af <pb n="15" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax023.jpg" />alle mine
	Samtidige, selv for denne <hi rend="italic">boglige Livs-Stilling</hi> er
	Drenge-Skolen en Pestilens; men sæt engang, jeg heri tog <seg n="com72" type="com">mærkelig</seg>
	feil, saa kan det dog umuelig feile, den er det for <hi rend="italic">Bondens</hi> og <hi rend="italic">Sømandens, Haandværkerens</hi>
	og enhver Anden, der aabenbar ei kan være gavnlig og findes lykkelig, uden
	legemlig Arbeidsomhed, <seg n="com80" type="com">Raskhed</seg> og Livlighed, Kiærlighed til Donten og Greb
	paa den, saavidt muelig, fra Barns-Been, lutter Ting for hvilke <hi rend="italic">Drenge-Skolen</hi> ifølge sin Natur og efter al Erfaring
	er en reen Pestilens.</p>
	<p rend="firstIndent">Ønske vi altsaa en <hi rend="italic">
	<seg n="com35" type="com">Folkelig</seg>
	<seg type="com" n="com1">Høiskole</seg>,</hi> hvor Alt, paa en sømmelig Maade, gaaer <hi rend="italic">frit</hi> og <hi rend="italic">levende</hi> til, saa
	Folke-Ungdommen veiledes til at <pb n="194" ed="VU" type="edition" />kiende, skatte og paa det Fordeelagtigste til
	“<hi rend="italic">fælles Bedste</hi>” benytte sine Kræfter, sin
	Stilling, sit Moders-Maal, og, i det Hele, den indvortes og udvortes givne
	<hi rend="italic">Natur,</hi> hvorom Alt levende maa dreie sig, da kan vi rolig overlade <hi rend="italic">Drenge-Skolen</hi> til sin egen Skæbne, og kan være
	visse paa at finde Ungdommen aabnere, kraftigere og danneligere i en naturlig og
	levende Retning, altsaa <hi rend="italic">haabefuldere,</hi> jo mindre den har
	havt med Drenge-Skolen at skaffe, og jo gladere den under <pb n="73" ed="Gskv" type="edition" />en nyttig men let
	Virksomhed er voxet op til fuld Besiddelse af sine Sjæls og Legems
	Kræfter.</p>
	<p rend="firstIndent">Er Man nu enig med mig om, at hverken er det noget Folk
	tjenligt at lade <hi rend="italic">dem</hi> tænke, tale og dømme i sit Sted, hvis
	kiæreste Fæderneland er den Classiske Jordbund, hvis Mønster paa en
	fuldkommen Lov er den <pb n="16" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax024.jpg" />menneskefiendske, tyranniske <seg n="com48" type="com">Romer-Ret</seg>,
	og hvis Yndlings-Sprog er Moders-Maalets arrigste Fiende, <hi rend="italic">Latinen,</hi> ikke heller behøver Man at sørge men kun, saavidt
	mueligt, at vogte sig for <hi rend="italic">Drenge-Skolen;</hi> da veed jeg
	ikke, hvad der skulde være iveien for en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">Folkelig</seg>-<seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvor Man har Mod til at Smile ad <hi rend="italic">Latinernes</hi> Graad over det <hi rend="italic">Barbari,</hi>
	der vil følge paa Sønderbrydelsen ad det <hi rend="italic">Romerske</hi> Aag, og Vid til at vurdere deres latterlige Paastand, at Man
	bliver stærkest i <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> ved at slide i den
	Latinske Grammatik fra Barns-Been, mest <hi rend="italic">frisindet</hi> ved at
	<hi rend="italic">trælle</hi> for <hi rend="italic">Romerne,</hi> og dygtigst til at
	betænke <hi rend="italic">
	<placeName key="fak41">Norges</placeName> Vel,</hi> ved at glemme hele Verden over
	Bøgerne og sin egen lille Person.</p>
	<p rend="firstIndent">Skulde imidlertid, under saa gunstige Omstændigheder, som
	jeg maa tænke mig, for ei at kaste Pennen, <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com1">Høiskolens</seg> Oprettelse</hi> endda forsinkes, maatte det vel enten
	være, fordi Man <seg n="com64" type="com">endelig</seg> <seg n="com49" type="com">vilde have den oprettet paa <hi rend="italic">offenlig Bekostning</hi>
	</seg> eller fordi Man gjorde sig Skrupler over en <hi rend="italic">fri, <seg type="com" n="com35">folkelig</seg> Oplysnings</hi> muelige Følger enten for
	<hi rend="italic">Salighedens</hi> eller den <hi rend="italic">grundige
	Lærdoms</hi> Sag, og skiøndt det vilde være aldeles umueligt
	med Pennen at bortrydde disse Hindringer, hvor de i høi Grad fandt Sted,
	kunde maaskee dog en lille Oplysning bidrage dertil, hvor de kun synes store,
	fordi Man ikke rører ved dem.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<seg type="com" n="com83">Hernede</seg>, hvor Man virkelig synes at tænke sig den
	fuldkomne Stat, som en offenlig Indretning til, uden <pb n="17" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax025.jpg" />videre
	Uleilighed, at skaffe os Allesammen <seg type="com" n="com50">Mad og Drikke, Klæder, Sko, visse
	Værelser, en god Hustru, lydige Børn, sund Luft, almindelig Fred og
	Alt hvad Ens Hjerte kan forlange</seg>, her nytter det aldrig at tale, end sige da at
	skrive om en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelig</seg> <seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>,</hi> som Folket kunde
	skaffe sig selv, thi bliver den os ikke <hi rend="italic">skiænket og
	givet,</hi> da reiste vi vist snarere al Verden rundt for at finde <pb n="195" ed="VU" type="edition" />
	<pb n="74" ed="Gskv" type="edition" />end vi
	rørde os af Stedet for at reise den, men saa raadvilde, formoder jeg, Man
	er ikke i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, saa, overlod Man det der til Staten, kom det vel mest af, at
	Sagen syndes let at sætte igjennem ved <hi rend="italic">
	<seg n="com51" type="com">Storthinget</seg>,</hi>
	og <hi rend="italic">
	<seg n="com1" type="com">Høiskolen</seg>
	</hi> bedst at svare til sin Hensigt, naar
	Den, oprettet paa offenlig Bekostning, kunde, uden videre Betaling, staae hele
	Folket aaben. <seg type="com" n="com76">Skinnet kunde imidlertid ogsaa her lettelig bedrage</seg>, saa det er
	raadeligt for Vennerne ad <seg type="com" n="com35">folkelig</seg> Dannelse, slet ikke at troe det, thi om Sagen
	end ved Omveien blot forsinkedes en <hi rend="italic">halvsnees</hi> Aar, var
	det maaskee til ubodelig Skade, og det var dog hverken den eneste eller
	største Fare, en hele Folket magtpaaliggende Sag derved udsattes for. Jeg
	har <seg n="com8" type="com">vist nok</seg> kun en meget dunkel Forestilling om <seg type="com" n="com52">Sammensætningen af det <hi rend="italic">Norske Storthing,</hi>
	</seg> og vil gierne tænke mig det saa
	<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkeligt</seg>,</hi> som jeg kan, men havde Det indseet <hi rend="italic">Uundværligheden</hi> af en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelig</seg> <seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>,</hi> vilde
	Det upaatvivlelig for længe siden foreslaaet Dens Oprettelse, saa jeg
	nødes til at slutte, hvad ogsaa er høist rimeligt, at den <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelige</seg> Dannelses</hi> afgjorte Velyndere <hi rend="italic">der</hi> <pb n="18" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax026.jpg" />hidtil have fundet sig enten for faa eller for lidet udrustede til
	seierrig at bestaae Kampen, der neppe kunde blive let, hvor det lykkedes den <hi rend="italic">Latinske Dannelse</hi> giennem <seg n="com53" type="com">tre Aarhundreder</seg> ei blot at
	fordunkle men at undertrykke og næsten udrydde enhver Anden. I alt Fald maa
	Man betænke, at alle Indvendingerne mod en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelig</seg>
	Dannelse,</hi> baade naar man skildrer den som aldeles ubetydelig og naar
	man sværter den som et frygteligt Barbari, kun lade sig grundig giendrive
	ved <hi rend="italic">virkelig</hi> at fremme den, og lade den Selv berolige
	sine <seg type="com" n="com65">mistænkelige</seg> Venner og beskiæmme sine arrige Fiender. Dens
	afgjorte Velyndere skulde derfor ikke nøle noget Øieblik med Forsøget
	paa, ved frivilligt <hi rend="italic">Sammenskud paa Actier,</hi> at faae gjort
	en Begyndelse; thi fulgde end deraf, at Alt for det Første maatte indrettes
	efter en mindre Maalestok og at Andre end de, Actierne gav Ret, kun for en
	passende Betaling kunde aabnes Adgang til den <hi rend="italic">Norske
	<seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>,</hi> ligesom til <seg type="com" n="com54">det <hi rend="italic">Londonske
	Universitet,</hi>
	</seg> saa var derved dog ei blot vundet Tid, men det første
	Skridt, som er det <pb n="75" ed="Gskv" type="edition" />Eneste, der koster, vilde snart drage flere efter sig, og <hi rend="italic">Grund-Præget,</hi> hvorpaa her egenlig Alt kommer an,
	vilde være <hi rend="italic">Høiskolen</hi> givet af den <hi rend="italic">fri Folke-Virksomhed,</hi> der altid skal være dens levende
	Grundvold og ophøiede Maal.</p>
	<p rend="firstIndent">Det maa imidlertid ikke glemmes, at netop, naar den <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelige</seg> <seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>
	</hi> skal være et privat
	Foretagende, der kun med lidt Opoffrelse eller dog med lidt For<pb n="19" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax027.jpg" />skud kan fremmes, da kan selv de, der rolig vilde see en saadan oprettet paa
	offenlig Bekostning, fristes til at giøre sig <pb n="196" ed="VU" type="edition" />Skrupler over de muelige
	Følger en fri, <seg type="com" n="com35">folkelig</seg> Oplysning og Dannelse kunde have enten for Tro og
	Gudsfrygt eller for grundig Lærdom og Videnskabelighed; thi vi er Alle fra
	Barns-Been vant til at høre af de Fromme, at <seg n="com55" type="com">Menneske-Naturen er aldeles
	fordærvet</seg>, saa den maa ikke følges, men skal undertrykkes, og at høre
	af de Lærde, at med <hi rend="italic">Latin-Skolen</hi> staaer og falder al grundig Lærdom og
	ægte Videnskabelighed.</p>
	<p rend="firstIndent">Uden nu at ville røre ved disse Skrupler, hvor de virkelig har
	faaet Indpas, forudsætter jeg, En af dem kunde friste <hi rend="italic">Nordmænd,</hi> der ellers ikke synderlig ændsede dem, til at skye
	den Anstrængelse, det første Skridt paa den ny Løbe-Bane sagtens
	vilde koste, og vil da bemærke, at naar Man veed, det ligger <hi rend="italic">ingenlunde i den <seg type="com" n="com35">folkelige</seg> Dannelses Natur</hi> enten at
	giøre Folk vantroe og ugudelige eller at føde Ringeagt for grundig
	Lærdom og ægte Videnskabelighed, da maa Man aabenbar slet ikke bryde
	sig om de <hi rend="italic">muelige Følger</hi> hos En og Anden, men
	spørge sig selv og hvem der ellers i dette Stykke vil have “<hi rend="italic">alle muelige Misbrug forebyggede</hi>” om det vilde være
	værre, at maaskee Endeel forlod den <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">Folkelige</seg>
	<seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>
	</hi> med meget for ringe Tanker om vor Herre og meget for
	store om sig selv, eller med dyb Foragt for al den Kundskab, der ei svarer
	Renter i det daglige Liv, om det vilde være sørgeligere, end at
	saadanne Folk i Hun<pb n="20" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax028.jpg" />drede- og Tusind-Viis er udgaaet fra den
	<hi rend="italic">Latinske Høiskole,</hi> opblæste ei engang af
	deres Natur men af deres Unatur, og slet ikke bange for at sige, at naar de ikke
	betimelig fik et “<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com18">vist Leve-Brød</seg>
	</hi>” for deres
	Skolegang og Examen, øn<pb n="76" ed="Gskv" type="edition" />skede de alle deres Kundskaber Pokker i Vold og
	havde skammelig spildt deres Ungdoms-Aar. Er nemlig det Sidste en <hi rend="italic">Misbrug,</hi>
	Vedkommende selv har værst af, og for hvis Skyld det var Galenskab at laste
	Brugen, saa giælder det Samme dog vel ogsaa om det Første, og
	giælder tidobbelt derom, da der i enhver levende og naturlig Udvikling dog
	er <hi rend="italic">timelig Sandhed</hi> og Gavnlighed, medens i den Latinske
	Dannelse Alt er <hi rend="italic">Blændværk</hi> og <hi rend="italic">Unatur,</hi> saa de slette Følger af den er næsten uundgaaelige.
	Enten maa Man da fordømme al <hi rend="italic">Dannelse</hi> og <hi rend="italic">Oplysning,</hi> fordi den <hi rend="italic">muelig</hi> kan
	<hi rend="italic">misbruges,</hi> og det er at giøre <seg n="com56" type="com">som <hi rend="italic">Pharao</hi> ved de israelitiske Drenge-Børn, han lod
	drukne</seg>, eller Man maa tilstaae, at den <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelige</seg>
	Dannelse,</hi> der giør os fortroelige med det virkelige Liv og saavel med
	vor Naturs Mangler og Brøst, som med Dens Kræfter og Fortrin, er
	aldeles uskyldig i hvad Misbrug Den, ligesom <hi rend="italic">Livet</hi> og <hi rend="italic">Lyset</hi> i det Hele, med Nødvendighed er udsat for.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<hi rend="italic">For Resten</hi> er det min velgrundede
	Overbeviisning, at ægte <hi rend="italic">Gudsfrygt</hi> og <hi rend="italic">Videnskabelighed</hi> trives bedst, hvor Folk har Lov til
	baade <hi rend="italic">at troe og <pb n="197" ed="VU" type="edition" />at lære,</hi> hvad de vil, og at skulde
	den Tid nogensinde komme, da <hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folk</hi> i det Hele
	enten vilde <pb n="21" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax029.jpg" />trodse Himlen eller landsforvise Lærdom, da
	maatte det være af Harme over den <hi rend="italic">Samvittigheds-Tvang</hi> og <hi rend="italic">Undertrykkelse</hi> af alt
	<hi rend="italic">Naturligt</hi> og <hi rend="italic">Folkeligt,</hi> der
	med Nødvendighed udspringer af <hi rend="italic">Romersk</hi> Tankegang og
	<hi rend="italic">Latinsk</hi> Dannelse. Faae derimod kun Rigerne i <placeName key="fak24">Norden</placeName>
	hver sin <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelige</seg> <seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>,</hi> hvor Natur-Livet
	styrkes, forædles og klares, da vil den <hi rend="italic">kirkelige</hi> og
	<hi rend="italic">videnskabelige</hi> Frihed, som deraf nødvendig maa
	udspringe, baade for Religiøsitet og Videnskabelighed bære de mest
	velsignede Frugter; thi hvad enten vi raadspørge <seg n="com57" type="com">Fædrenes <hi rend="italic">“stærke
	Drømme”</hi>
	</seg> om det Guddommelige i Hedenold, eller deres <hi rend="italic">Kraft-Yttringer</hi> i Daad og Sang og Skrift, før <hi rend="italic">Latin</hi> og <hi rend="italic">Romerskhed</hi> forknyttede og forkvaklede
	dem, da lære vi, at ingensteds var der af Naturen dybere Følelse for
	det vidunderlige Slægtskab mellem Himmel og Jord, eller inderligere Lyst
	til at see hele det store, vidunderlige Menneske-Liv efterhaanden udvikle og
	<seg type="com" n="com42">forklare</seg> <pb n="77" ed="Gskv" type="edition" />sig selv. Ret mange Skridt vilde den <seg type="com" n="com35">folkelige</seg> Dannelse da vist ikke
	giøre, før det blev <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Lyst at reise <seg n="com58" type="com">en stor <hi rend="italic">videnskabelig Høiskole,</hi>
	</seg> <seg type="com" n="com8">vist nok</seg> ikke for <hi rend="italic">Latineri</hi> og <hi rend="italic">Romer-Ret,</hi> men for <hi rend="italic">Menneske-Livets</hi> Udvikling og Forklaring i hele Dets
	gaadefulde Dybde og herlige Mangfoldighed, altsaa et <hi rend="italic">Universitet</hi> (en altomfattende Granskning) der ikke er et Romersk
	Praleri, men virkelig svarer til sit Navn og lærer Verden at kiende en <hi rend="italic">Nordisk Videnskabelighed,</hi> der overgaaer den <hi rend="italic">Romerske</hi> ligesaameget som <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Kæmper overgik <pb n="22" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax030.jpg" />Roms forkiælede, udmarvede, kun <seg type="com" n="com87">Snue</seg> og trædske
	Dværge. Denne min Betragtning af <placeName key="fak24">Norden</placeName>, som fra Arildstid forberedt til
	ægte, grundig, altomfattende Lærdoms og <seg n="com88" type="com">Vidskabs</seg> Sæde, hører vel
	egenlig ikke hid, da ægte og grundig Videnskabelighed, skiøndt det er
	Folkenes Ære og Gavn at agte og <seg type="com" n="com68">forstre</seg> den, dog altid bliver kun <hi rend="italic">Enkeltes Hoved-Sag,</hi> men tjener det ikke til Andet, kan
	det dog minde om, hvorlangt det er fra mine Tanker, hvad Man, trods mit boglige
	og videnskabelige Levnetsløb, har villet paabyrde mig, som om jeg
	ønskede enten <hi rend="italic">Latinen</hi> eller Noget, Godt eller Ondt,
	som har virket kiendelig og <seg type="com" n="com72">mærkelig</seg> paa Jorden nedsænket i Glemsel.
	Hvad jeg vil er netop, at <hi rend="italic">Alt</hi> skal komme <hi rend="italic">for Lyset,</hi> og jeg bekæmper derfor den <hi rend="italic">Latinske Dannelse</hi> i sin nærværende
	Udstrækning og Eneraadighed, kun fordi den udbreder et sørgeligt Mørke
	over hele den menneskelige Tilværelse, har, som den selv bekiender, gjort <seg type="com" n="com59">“<hi rend="italic">Pagt med Døden</hi>”</seg> ei at lade <hi rend="italic">Livet</hi> komme for <hi rend="italic">Lyset,</hi> hvortil Det dog ligesaa
	unægtelig har Ret, som ethvert dristigt Forsøg vil vise, Det har <hi rend="italic">Kraft.</hi>
	Hvem der, naar han er kommet til Skiels-Aar og Alder, frivillig fore<pb n="198" ed="VU" type="edition" />trækker
	Pennen for Munden, Bøgerne for Mennesket, de døde Sprog for de
	Levende, Latinen for Moders-Maalet, den Romerske Konst for den Nordiske Natur,
	kort sagt: foretrækker <hi rend="italic">Døden for Livet,</hi> bør visselig
	have Lov dertil, og det var Synd at misunde dem den Dannelse og Oplysning, som
	enten førde til dette Valg eller udsprang deraf; men da det <pb n="23" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax031.jpg" />er soleklart, at <seg type="com" n="com69">Landet maatte ødes og Folket forgaae</seg>, naar de,
	der umuelig kan giøre samme Valg, skulde op<pb n="78" ed="Gskv" type="edition" />lyses og dannes derefter, saa er
	det hver Folke-Vens hellige Pligt, som seer Grunden til den nærværende
	Nød og truende Fordærvelse, at tale en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">folkelig</seg>
	Oplysnings Sag,</hi> der nødvendig er lige det Modsatte af den <hi rend="italic">Romersk-Latinske,</hi> og om saa end alt Haab om videnskabelig
	Glands derved afskæres for <placeName key="fak24">Norden</placeName>, gjorde det dog ei mindste Forandring,
	thi naar Folket døer, synker Glandsen jo i Graven, og har desuden den Latinske
	Videnskabelighed ingen Glands udbredt over <placeName key="fak24">Norden</placeName>, giennem de <seg n="com53" type="com">tre Aarhundreder</seg>
	Den var i sin Kraft, fordi der endnu var Folke-Kraft at fortære, da vil den
	sikkert mindre herefter, da den aabenbar gaaer med sin <seg n="com60" type="com">Helsot</seg>, og ingen
	Sjæl meer vil lædske den med sit Hjerte-Blod.</p>
	<p rend="firstIndent">Dette være Slutningen, som et godt Varsel, og
	skiøndt det ei kan undre mig, at næsten Ingen af <hi rend="italic">Livets</hi> og det <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">Folkeliges</seg> Venner</hi> endnu kan dele
	mine lyse Forhaabninger om den døde, unaturlige, aandsfortærende
	Lærdoms Undergang, ved <hi rend="italic">Folke-Livets</hi> og en
	tilsvarende <hi rend="italic">Oplysnings</hi> og <hi rend="italic">
	<seg n="com88" type="com">Vidskabs</seg>
	</hi>
	Opblomstring i <placeName key="fak24">
	<hi rend="italic">Norden</hi>
	</placeName>, saa maa det dog være Alle, som dele mine
	Ønsker, kiært at see, de blive ikke haabløse, men sikkrere paa
	Opfyldelse hos mig, alt som jeg ældes og mine Ungdoms-Drømme klare sig
	giennem Erfaringens og den koldsindige Eftertankes Skiærsild. <seg type="comStart" n="com61"/>
	<hi rend="italic">Haabets Gudinde,</hi> sagde de fortvivlede <hi rend="italic">Romere,</hi> har, <pb n="24" ed="A" type="text" facs="1837_580_fax032.jpg"/>skiøndt sildig, ogsaa forladt Jorden<seg type="comEnd" n="com61"/>, og det var intet
	Under, at vi, under <hi rend="italic">Romerskhedens</hi> Herredømme, fristedes
	til at troe, de havde, desværre, deri kun alt for meget Ret, thi naar
	Folkene staae paa Randen af <seg n="com81" type="com">borgerlig</seg> Fortvivlelse, da er <seg n="com62" type="com">Haabets Dise med
	Fjeder-Hammen</seg> ogsaa ifærd med at bortflyve, men endnu svæver hun os
	dog aabenbar tæt over Issen, og saasnart en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com35">Folkelig</seg>
	<seg n="com1" type="com">Høiskole</seg>
	</hi> aabner lyse Udsigter for alt <hi rend="italic">
	<seg n="com35" type="com">Folkeligt</seg>,</hi> da vil hun atter dale og fryde sig i sit Nordiske Tempel
	ved <hi rend="italic">Offrene</hi> til “<hi rend="italic">fælles Bedste</hi>”, som baade Høie
	og Lave, baade <seg type="com" n="com63">Læge</seg> og Lærde, vil kappes om at bringe, saavist som
	<placeName key="fak41">Norges</placeName> Klipper ei er Bautastene over <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand, men Kæmpe-Høiene,
	hvorfra Han vil overskue Menneske-Livet og med fuldvoxne Vinger fare i Sky!</p>
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax033.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax034.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax035.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax036.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax037.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1837_580_fax038.jpg" />
	</div>


	</body>

	</text>
	</TEI>