| Ved | |
| C. A. Schmidts | |
| og | |
| Pauline Blichers | |
| Sølvbryllup | |
| d. 15de Mai 1837. | |
| En Kiøbmand giør ei mange Ord, | |
| Men gjør han Gavn og Penge, | |
| Dertil, og ei til Snak, paa Jord | |
| Vi allesammen trænge, | |
| Og har saa Hjerte han i Liv, | |
| Og holder gode Vine, | |
| Vi ønske ham en Venne-Viv, | |
| Som C. A. Schmidts Pauline! | |
| Ja, er den Kiøbmand som vor Schmidt, | |
| Endnu langt flere Penge | |
| Ham unde vi og ønske frit, | |
| Til Gavn for dem, som trænge! | |
| Vi ønske ham et Sønne-Kuld, | |
| Med Faders Drift og Mine, | |
| Og Fruen hans en Datter huld, | |
| Som C. A. Schmidts Pauline! | |
| Velkommen da med gode Kaar, | |
| Du Bryllups-Dag den Anden; | |
| Som, efter fem og tyve Aar, | |
| Velsigner Ægtestanden! | |
| Til Brude-Parrets Lykke-Skaal | |
| Vi Vinen vil probere: | |
| Kom seent men sødt til Banens Maal, | |
| Og Handelen florere! | |
| Maien, yndigst Tid om Aaret, | |
| Som den unge Brud, | |
| Naar i Rosen-Krands om Haaret | |
| Knoppen springer ud! | |
| Med din Sang som Guld i Munden, | |
| Med dit Lysthuus grønt i Lunden, | |
| Bølgen blaa om Rosen-Blommen, | |
| Vær paany velkommen! | |
| Vaaren, med de friske Blommer | |
| Og den klare Røst, | |
| Fører til den glade Sommer | |
| Og den gyldne Høst; | |
| Derfor, Mai, kun Daaren laster | |
| Travlhed din, hvormed du haster, | |
| Virker Daad, og dages atter | |
| Dobbelt med din Datter! | |
| Saa giør Mai i dette Møde: | |
| Bruden fra i Gaar | |
| Giemde sine Roser røde, | |
| Fem og tyve Aar, | |
| Blusser end ved Ungdoms-Minde, | |
| Sidder, som en Mai-Grevinde, | |
| Staaer og paa den grønne Tilje, | |
| Som den ranke Lilje! | |
| Derfor vil vi Maien prise, | |
| Klinke ret med Flid | |
| For Pauline og Lovise, | |
| Rosen rød og hvid! | |
| Ofte saa i Fremtids Dage | |
| Vende Maien rig tilbage, | |
| Møde haabfuld, som Veninder, | |
| Mange blaa Kiærminder! | |
| Er Venskab Livets Skyts-Gudinde, | |
| Da Held os, Venner, i vort Lag! | |
| Thi firedobbelt Hun herinde | |
| Omsmiler en Sølvbryllups-Dag; | |
| Ja, Systre, firedobbelt I | |
| Udsmile Venskabs Harmoni! | |
| Jer Skjalden fandt i Ungdoms Dage, | |
| Som paa Firkløver Blad ved Blad, | |
| Sig ønsked En til Ægtemage, | |
| Men saae jer nødig skilles ad, | |
| For yndig firedobbelt I | |
| Udsmiled Venskabs Harmoni! | |
| Og Himlen, ved jer skiønt at samle, | |
| Forkynder, den er Venskab huld; | |
| Gid Haand i Haand I vorde gamle, | |
| Et Mønster for hvert Sydskend-Kuld, | |
| For yndig firedobbelt I | |
| Udsmile Venskabs Harmoni! | |