source-data/1837_574_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><!-- access -->
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<?xml-stylesheet type="text/css" href="file://C:/gvDataLocal/css/oxyAuthorEditMinimum.css"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
      <title rend="part">Den Copernikanske Astronomi som den fjerde Troes-Artikel</title>
      <title rend="shortForm">Den Copernikanske Astronomi</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Holger Berg</editor>
      <editor role="student1">Jeppe Karn&#x00F8;e Knudsen</editor>
          <editor role="student2">Dennis Leo Rasmussen</editor>
     </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.12</idno>
               <idno type="content">1.16</idno>
               <idno type="technic">1.16.1</idno>
                 <idno type="addTxr">1.16</idno>
            </edition>
         </editionStmt>
     <extent>20 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>
            <date when="2018-04-03">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.12, 3. april 2018</date>
         </publicationStmt>
         <seriesStmt>
            <title>&#x005B;titel&#x005D;</title>
            <respStmt>
               <name>&#x005B;udgiver&#x005D;</name>
               <resp>&#x005B;evt.&#x005D;</resp>
            </respStmt>
            <idno>1837-01-15</idno>
         </seriesStmt>
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1837_574_txt.xml" type="txt">L&#x00E6;setekst</note>
            <note target="1837_574_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1837_574_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1837_574_txr.xml" type="txr">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
            <note type="minusVar">Variant</note>
         </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="part">&#x005B;titel&#x005D;</title>
       <author>&#x005B;forfatter&#x005D;
        <note>&#x005B;evt.&#x005D;</note>
       </author>
       <pubPlace>&#x005B;sted&#x005D;</pubPlace>
       <publisher>&#x005B;trykker&#x005D;
        <note>&#x005B;evt.&#x005D;</note>
       </publisher>
       <date>&#x005B;&#x00E5;r&#x005D;</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="574">
        <desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
        <num>1837</num>
       </witness>
      </listWit>
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
    <profileDesc>
     <textClass>
      <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
       <term>prosa</term>
       <term>artikler</term>
      </classCode>
      <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
       
           <term>polemik</term>
           <term>teologi</term>
           <term>naturvidenskab</term>
      </keywords>
     </textClass>
    </profileDesc>
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
      <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2017-05-04">txt2tei</change>
     <change xml:id="JKK" who="JKK" when="2017-07-03">1. koll. foretaget og indf&#x00F8;rt; eksemplar GC ejersignatur O. Jacobsen.</change>
         <change who="NHB" when="2017-11-15">forberedt 2. kollation ved Dennis Leo Rasmussen af eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, K&#x00F8;benhavn, katalognummer Th. 3014, 4o</change>
         <change who="NHB" when="2017-12-20">indf&#x00F8;jet rettelser fra 2. kollation og gennemf&#x00F8;rt 3. kollation ud fra eksemplar fra Grundtvig-Centerets Samling (l&#x00F8;sblad)</change>
         <change who="NHB" when="2017-12-21">verbalkommentarer indtil: Under disse Omst&#x00E6;ndigheder</change>
      <change who="auto" when="2017-12-21">Autoopm&#x00E6;rket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
      <change who="JKK" when="2018-01-17">Faksimilering udf&#x00F8;rt og fax-numre rettet</change>
    </revisionDesc>
   </teiHeader>
   
   <text type="txt">
                 <pb type="periText" facs="1837_574_fax001.jpg"/>
      <body>
         
         <div type="&#x005B;Tekst&#x005D;">
            <pb subtype="column" ed="A" facs="1837_574_fax002.jpg" n="33" rend="supp" type="text"/> 
            <head rend="1"><hi rend="textur">Den Copernikanske Astronomi som den fjerde Troes-Artikel.</hi></head>
            
            <graphic style="shortLine"/>
            
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et klinger jo <seg type="com" n="com1"><!--helt sikkert.-->vist nok</seg> latterligt, i vore oplyste Dage, at sammenblande <hi rend="spaced">Astronomi</hi> og <hi rend="spaced">Theologi,</hi> men da Man i <hi rend="spaced"><placeName key="fak106">Frankrig</placeName></hi> ikke blot har forklaret alle de gamle Mythologier <seg type="com" n="com2"><!--ud fra.-->af</seg> Astronomien i sin Barndom, men har ogsaa <seg type="com" n="com2"><!--ud fra.-->af</seg> Astronomien i sin Guddommelighed snart villet <seg type="com" n="com4"><!--modbevise, gendrive.-->afbevise</seg> Guds Tilv&#x00E6;relse og snart give hele <hi rend="spaced">Christenheden</hi> en splinterny <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com40"><!--dogme, artikel i den apostolske trosbekendelse.-->Troes-Regel</seg>,</hi> hvorefter Den, <seg type="com" n="com5"><!--under trussel om ellers at blive bandlyst og erklæret ukristelig.-->under Bands-Straf</seg>, skulde fortolke sin <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Hellige Skrift</rs>,</hi> l&#x00E6;mpe og rette alle sine &#x00F8;vrige Troes-Artikler; see, nu er Man dog n&#x00F8;dt til enten at betragte den herskende Astronomi som <seg type="com" n="com6"><!--et religiøst anliggende, der er afgørende for den evige frelse.-->en Saligheds-Sag</seg>, eller dj&#x00E6;rvt afvise Dens Fordring paa at v&#x00E6;re det. Det <hi rend="spaced">Sidste</hi> har jeg nu for l&#x00E6;nge siden valgt og maa n&#x00F8;dvendig raade alle mine <seg type="com" n="com7"><!--kristne trosfæller.--><!--ODS jævnkristen: medkristen, næsten-->J&#x00E6;vn-Christne</seg>, <seg type="com" n="com8"><!--helt sikkert.-->vist nok</seg> ikke, fordi jeg har nogen klar Indsigt i Grund-Forholdet mellem den Christne Tro og den Copernicanske Astronomi, men fordi den Christne Kirkes uforanderlige <seg type="com" n="com9"><!--apostolske trosbekendelse.--><hi rend="spaced">Troes-Regel</hi></seg> udelukker <hi rend="spaced">enhver Anden,</hi> end sige da En, om hvilken det er klart, at den vilde f&#x00F8;re til en heel Omv&#x00E6;ltning af vor gamle <hi rend="spaced">Bibelske</hi> Tanke-Gang, der baade stemmer saa pr&#x00E6;gtig overeens med vor gamle <seg type="com" n="com9"><!--apostolske trosbekendelse.-->Troes-Regel</seg> og har saamange talende Beviser for sig, at den maatte <hi rend="spaced">soleklart</hi> <seg type="com" n="com11"><!--modbevises, gendrives.-->afbevises</seg>, dersom vi skulde give Slip paa den. At nu Somme af Astronomerne og andre Natur-Forskere paastaae, der kan <pb subtype="column" ed="A" facs="1837_574_fax002.jpg" type="text" n="34" rend="supp"/>ikke gives mere <hi rend="spaced">soleklare</hi> Beviser, end dem, de har for den Copernicanske Astronomies fuldkomne Rigtighed, saa, naturvidenskabelig talt, maae vi v&#x00E6;re store <seg type="com" n="com12"><!--fæhoveder, fjolser.-->Ki&#x00F8;d-Hoveder</seg>, naar vi ikke f&#x00F8;le deres alm&#x00E6;gtige Styrke, see, det maae de, paa eget Ansvar, have Lov til, og da de fleste Christne ikke gi&#x00F8;re mindste Fordring paa <hi rend="spaced">videnskabelig Dannelse,</hi> og Ingen af os anseer <hi rend="spaced">den</hi> for en <seg type="com" n="com13"><!--religiøst anliggende, der er afgørende for den evige frelse.-->Saligheds-Sag</seg>, maa det, <hi rend="spaced">kirkelig</hi> betragtet, v&#x00E6;re os aldeles ligegyldigt. Derimod maae de Copernikanske Videnskabs-M&#x00E6;nd naturligviis ogsaa finde sig i, at Somme af de Christnes <!--=DDO skriftklog, 1 og også noget af betydning 2.-->Skrift-Kloge, paa eget Ansvar, forsikkre, de har saa <hi rend="spaced">soleklare</hi> Beviser paa <hi rend="spaced">Ufeilbarheden</hi> af den <hi rend="spaced">Bibelske</hi> Tanke-Gang og <seg type="com" n="com43">Tale-Brug</seg>, at det umuelig kan h&#x00E6;nge rigtig sammen med Beviserne for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com14"><!--solens ubevægelighed og jordens gang om solen. Hentydning til det heliocentriske verdensbillede.-->Solens St&#x00E6;dighed og Jordens L&#x00F8;bskhed</seg>,</hi> uden at denne videnskabelige Uenighed b&#x00F8;r have mindste Indflydelse <seg type="com" n="com15"><!--hverken.-->enten</seg> paa vort <hi rend="spaced">kirkelige</hi> eller <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com3">borgerlige</seg></hi> Forhold til hverandre, der endog kan v&#x00E6;re meget ki&#x00E6;rligt, fordi vi gjensidig tiltroe hinanden lidt Svaghed i Hjernen og deraf flydende Forvirring i Tanke-Gangen om <rs type="bible" key="Ordsp 25,3" rend="eg">det H&#x00F8;ie og Dybe</rs>.</p>
            
<p rend="firstIndent">F&#x00F8;rst da, naar enten de <hi rend="spaced">Skrift-Kloge</hi> forlange af Astronomer og andre Natur-Forskere, at de skal <hi rend="spaced">troe</hi> paa de <hi rend="spaced">Christnes <rs type="title" key="title788">Hellige Skrift</rs></hi> og paa en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com16"><!--bestemt.-->vis</seg></hi> Skrift-Fortolkning, og <hi rend="spaced">derefter</hi> rette eller forandre deres videnskabelige Overbeviisning, eller naar Astronomer og andre Natur-Forskere forlange af <pb subtype="column" type="text" facs="1837_574_fax003.jpg" ed="A" n="35"/>os, at vi skal <hi rend="spaced">troe</hi> paa <hi rend="spaced">deres Mester-V&#x00E6;rker</hi> og Forklaringer og <hi rend="spaced">derefter</hi> rette eller forandre vor Tanke-Gang og Skrift-Fortolkning; da f&#x00F8;rst spiller Man aldeles uforsvarlig Striden over fra <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com17"><!--uddannelsesvæsenet.-->Skolen</seg></hi> i <hi rend="spaced">Kirken,</hi> hvorved den <seg type="com" n="com41">lettelig</seg> udarter ei blot til en forargelig Kiv, men selv til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com30">Borgerlig</seg> Splid</hi> og <hi rend="spaced"><!--strid, splittelse.-->Tvedragt.</hi></p>
            
<p rend="firstIndent">Ligesom vi nu maae bekjende, at de <hi rend="spaced">Skrift-Kloge</hi> i dette Stykke har <seg type="com" n="com31"><!--bragt sig selv i en pinefuld tilstand i stedet for at optræde gavmildt mod deres modstander, jf. <rs type="bible" key="Ordsp 25,22">Ordsp 25,22</rs> og <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, bind 1, s. .--><!--ODS gloende 1.1-->samlet gloende Kul paa deres eget Hoved</seg>, saaledes kan det heller ikke n&#x00E6;gtes, at <hi rend="spaced">Natur-Forskerne</hi> gjennem det <hi rend="spaced">Attende</hi> Aarhundrede foer ubarmhjertig afsted med de Skrift-Kloge, der ikke vilde <seg type="com" n="com18"><!--knæle for, anerkende-->b&#x00F8;ie Kn&#x00E6; for</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe2305">Copernikus</persName>, <persName key="pe2290">Kepler</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe2273">Newton</persName>,</hi> og endnu i det <hi rend="spaced">Nittende</hi> har Man korset sig over <hi rend="spaced">min Vantro;</hi> men videnskabelige Folk begynde dog <seg type="com" n="com19"><!--uden tvivl.-->aabenbar</seg> nu langt bedre at forstaae, det er <hi rend="spaced">&#x201C;f&#x00E6;lles Bedste,&#x201D;</hi> at Enhver har Lov til at <hi rend="spaced">troe</hi> hvad han <hi rend="spaced">vil</hi> og <hi rend="spaced">begribe</hi> hvad han <hi rend="spaced">kan,</hi> saa Andre maae ligesaalidt forlange, at vi skal rette <hi rend="spaced">vor Tro</hi> efter <hi rend="spaced">deres Begreber,</hi> som vi maae forlange, at <hi rend="spaced">Andre</hi> skal rette <hi rend="spaced">deres Begreber</hi> efter <hi rend="spaced">vor Tro.</hi></p>

            <p rend="firstIndent">Under disse Omst&#x00E6;ndigheder er det ordenlig pudsigt, naar en Skrift-Klog, der <hi rend="spaced">bekiender</hi> sig til den <hi rend="spaced">Christne Tro,</hi> fort&#x00E6;ller sine <seg type="com" n="com20"><!--trosfæller.-->Troes-Forvandte</seg>, at han, <hi rend="spaced">uden</hi> at have <hi rend="spaced">overbeviist</hi> sig om den <hi rend="spaced">Copernikanske</hi> Astronomies Rigtighed, hvis Strid med Adskilligt i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> han klart indseer, dog har besluttet at rette sin <hi rend="spaced">Betragtning</hi> og <hi rend="spaced">Fortolkning</hi> af <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs></hi> efter bemeldte Astronomi og raader os Alle til det Samme. Dertil mener han vel nu, det er tilstr&#x00E6;kkelig Grund, at han ikke finder nogen Strid mellem de <hi rend="spaced">Christnes <seg type="com" n="com21"><!--apostolske trosbekendelse.-->Troes-Regel</seg></hi> og Astronomien, men deraf f&#x00F8;lger dog i det H&#x00F8;ieste kun, at han, uden at udelukke sig af Menigheden, kan have Copernikanske <hi rend="spaced">Begreber</hi> om Solen og Jorden, hvad nu vel Ingen tvivler om, og ingenlunde <pb subtype="column" type="text" n="36" facs="1837_574_fax003.jpg" ed="A"/>at Man, <seg type="com" n="com22"><!--pagten, der sluttes med Gud ved dåben.--><!--ej i ddo-->Daabs-Pagten</seg> uskadt, kan hylde en <hi rend="spaced">anden <!--trosbekendelse.--><seg type="com" n="com42">Troes-Regel</seg>,</hi> der medf&#x00F8;rer en ny Betragtning og Fortolkning af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Det er nemlig her slet ikke Sp&#x00F8;rgsmaalet, hvor <hi rend="spaced">stor</hi> eller <hi rend="spaced">lille</hi> den Forandring er, som den <hi rend="spaced">Astronomiske <!--trosbekendelse.--><seg type="com" n="com42">Troes-Regel</seg></hi> frembringer i vor christelige Tanke-Gang og Skrift-Fortolkning, men det gi&#x00E6;lder om <hi rend="spaced">Grund-S&#x00E6;tningen,</hi> som i den Christne Kirke er aldeles utaalelig, baade for sin egen og for de n&#x00F8;dvendige F&#x00F8;lgers Skyld. Havde nemlig den ene Christelige Skrift-Kloge Lov til at sige: jeg <hi rend="spaced">troer paa</hi> den <hi rend="spaced">Copernikanske Astronomi</hi> og retter <hi rend="spaced">derefter,</hi> uden videre Beviis, min Betragtning af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> og hele min Theologi, da havde den Anden ogsaa Lov til at sige: jeg troer paa <hi rend="spaced">Paven</hi> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName></hi> og retter derefter min Betragtning af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> og hele min theologiske Tanke-Gang; men det maa Ingen af dem sige, fordi de ikke selv kan n&#x00E6;gte, det var <hi rend="spaced">meget mueligt,</hi> der engang kunde opdages Noget i den Copernikanske Astronomi eller oprinde Noget i Pavens Hjerne, som <hi rend="spaced">streed</hi> mod den <hi rend="spaced">Christne Tro,</hi> der dog i <hi rend="spaced">Kirken</hi> altid maa v&#x00E6;re ligesaa uimodsigelig som uforanderlig.</p>
            
<p rend="firstIndent">Slutningen bliver da, at en <hi rend="spaced">Christen,</hi> der un&#x00E6;gtelig er forpligtet til, i Overeensstemmelse med sin <hi rend="spaced"><!--gældende, særdeles godt bekendte.-->velbekiendte</hi> Tro, til enhver Tid at f&#x00F8;lge sin <hi rend="spaced">bedste Overbeviisning,</hi> maa <hi rend="spaced">ikke binde</hi> denne til nogensomhelst <hi rend="spaced">anden Tro,</hi> der muelig kan bringe den i Strid med Christen Tro, og l&#x00E6;gger altid et fremmed Baand paa <hi rend="spaced">Christelig Oplysning,</hi> hvad fremfor Alt er Tilf&#x00E6;ldet med Tro paa andre Folks <hi rend="spaced">Begreber,</hi> som er den egenlige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com32"><!--blinde, kritikløse tro på autoriteter, normalt om den blinde tro på kirken.-->Kulsvier-Tro</seg>.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Men udelukker nu den Christne Tro hos sine <hi rend="spaced">frivillige Bekjendere</hi> al saadan fremmed Tro som en Overtro, da er Troen paa den <hi rend="spaced">Copernikanske Astronomi</hi> af det Slags, der allermindst lader sig forlige <pb subtype="column" type="text" facs="1837_574_fax004.jpg" ed="A" n="37"/>end sige forene med den <hi rend="spaced">Christne Tro,</hi> thi den er i det Hele <hi rend="spaced">ubestemt </hi>og i det <hi rend="spaced">Enkelte</hi> en gruelig <hi rend="spaced">Overtro,</hi> der undergraver al muelig <hi rend="spaced">Vished.</hi></p>

            <p rend="firstIndent">Det F&#x00F8;rste er <seg type="com" n="com33">paa Timen</seg> indlysende, thi naar vi bekjende <hi rend="spaced">Tro</hi> paa <hi rend="spaced">den Copernikanske Astronomi,</hi> da forstaaes derved ikke blot enkelte klart udtrykte S&#x00E6;tninger, om hvis Forhold til den Christne Tro vi dog maaskee kunde overbevise os, men en <hi rend="spaced">heel Tanke-Gang</hi> om Forholdet saavel mellem Himmel-Legemerne indbyrdes som mellem <hi rend="spaced">Himmel</hi> og <hi rend="spaced">Jord,</hi> som den deels har gestaltet sig hos <hi rend="spaced"><persName key="pe2305">Copernikus</persName>, <persName key="pe2290">Kepler</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe2273">Newton</persName>,</hi> deels kan eller maa gestalte sig hos deres &#x00E6;gte Tilh&#x00E6;ngere. Hvorvidt nu den herskende Astronomi i sin &#x00F8;iebliklige Gestalt lader sig forlige enten med <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName> Nedfart</hi> til <hi rend="spaced">Helvede</hi><!--forklares i DSDE, del af trosbekendelsen--> eller med Hans <hi rend="spaced">Himmelfart</hi> og Hans <hi rend="spaced">Gjenkomst,</hi> veed jeg vel ikke saa lige, men at den for ikke l&#x00E6;nge siden stod fiendtlig mod alt Saadant, er vitterligt nok, og Man maatte kjende den tilbunds for at kunne afgj&#x00F8;re, i hvilken Skikkelse den er <hi rend="spaced">&#x00E6;gte</hi> og enig med sig selv, saa <hi rend="spaced">troe paa</hi> den kan Man umuelig, naar Man troer, hvad vi alle ved Daaben bekjende.</p>

            <p rend="firstIndent">Det Andet, at <hi rend="spaced">Troen paa</hi> den Copernikanske Astronomi i det Enkelte baade hos Christne og Uchristne er en gruelig <hi rend="spaced">Overtro,</hi> der undergraver al <hi rend="spaced">Vished,</hi> vil derimod vel synes Mange ei blot en dristig men <hi rend="spaced">dumdristig</hi> Paastand, men den lader sig ikke desmindre soleklart bevise.</p>

            <p rend="firstIndent">Den klarest udtrykte S&#x00E6;tning i den Copernikanske Astronomi, og tillige den, Man endnu almindelig kr&#x00E6;ver <hi rend="spaced">troet</hi> uden <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com24"><!--noget som helst.-->alt</seg> Beviis</hi> baade af L&#x00E6;g og L&#x00E6;rd, Store og Smaa, er, som bekjendt, den, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">at</lem><rdg wit="A">et</rdg><witDetail n="38" wit="A" rend="ft">e for a</witDetail></app> <hi rend="spaced">Solen hverken</hi> i <hi rend="spaced">D&#x00F8;gnets</hi> eller <hi rend="spaced">Aarets L&#x00F8;b</hi> bev&#x00E6;ger sig omkring <hi rend="spaced">Jorden,</hi> men <hi rend="spaced">Jorden</hi> omkring <hi rend="spaced">Solen,</hi> og den <hi rend="spaced">blinde Tro</hi> herpaa er det, jeg er<pb subtype="column" type="text" ed="A" n="38" facs="1837_574_fax004.jpg"/>kl&#x00E6;rer <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">for</lem><rdg wit="A">fdr</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft"/></app> en gruelig <hi rend="spaced">Overtro,</hi> der undergraver al <hi rend="spaced">Vished.</hi></p>
              <p rend="firstIndent">Da nemlig en bet&#x00E6;nksom Mand maa <hi rend="spaced">n&#x00E6;sten</hi> v&#x00E6;re ligesaa forsigtig med hvad han bestemt <hi rend="spaced">n&#x00E6;gter</hi> som med hvad han <hi rend="spaced">bekjender,</hi> saa har jeg heller aldrig n&#x00E6;gtet og vil bet&#x00E6;nke mig vel, f&#x00F8;r jeg nogensinde <hi rend="spaced">n&#x00E6;gter Mueligheden</hi> af at Solen, trods det modsatte Skin, kan staae stille, og at de <seg type="com" n="com47">udl&#x00E6;rte</seg> <seg type="com" n="com25"><!--dvs. stjernekiggere: astronomer, stjernetydere. Betegnelsen stjernekigger findes i ældre bibeloversættelser med samme negative konnotation som den moderne oversættelse  &#x201C;besværgere&#x201D; (f.eks. <rs type="bible" key="Dan 1,20">Dan 1,20</rs>) .-->Stjerne-Kigere</seg> kan forklare sig denne <hi rend="spaced">&#x00D8;ine-Forblindelse</hi> saa tilfredstillende, at <hi rend="spaced">den</hi> Tro paa deres <hi rend="spaced">egne &#x00D8;ine,</hi> de, saalidt som vi, til Vished kan undv&#x00E6;re, ei i mindste Maade rokkes; men derimod paastaaer jeg, at Ingen kan <hi rend="spaced">troe</hi> Astronomerne <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com44">bedre</seg></hi> end sine <hi rend="spaced">egne &#x00D8;ine,</hi> uden derved for sig at undergrave al Vished, og skal vi nu paa een Gang <hi rend="spaced">troe,</hi> at i Henseende til <hi rend="spaced">Maanen</hi> har det <hi rend="spaced">samme Syn</hi> sin Rigtighed, som i Henseende til <hi rend="spaced">Solen</hi> aldeles slaaer os feil, da er det un&#x00E6;gtelig en saadan <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com26"><!--blind, kritikløs tro på autoriteter, normalt om den blinde tro på kirken.-->Kulsvier-Tro</seg>,</hi> som ikke noget &#x00D8;ieblik kan have <hi rend="spaced">levende</hi> Indflydelse paa vor Tanke-Gang, uden at nedbryde al vor Tro paa <hi rend="spaced">&#x00D8;iets Tilforladelighed</hi> og dermed naturligviis baade al Tillid til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27"><!--dvs. stjernekiggernes: astronomernes, stjernetydernes. Betegnelsen stjernekigger findes i ældre bibeloversættelser med samme negative konnotation som den moderne oversættelse  &#x201C;besværgere&#x201D; (f.eks. <rs type="bible" key="Dan 1,20">Dan 1,20</rs>) .-->Stjerne-Kigernes</seg> Observationer</hi> og til de <hi rend="spaced">synlige</hi> Begivenheder i Himmel-Rummet, Man deraf vil forklare. Astronomerne skulde desaarsag for deres egen Skyld, netop i samme Grad, som de finde sig overbeviiste om de Copernikanske S&#x00E6;tningers Rigtighed, <hi rend="spaced">frabede sig</hi> al saadan <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com34"><!--blind, kritikløse tro på autoriteter, normalt om den blinde tro på kirken.-->Kulsvier-Tro</seg>,</hi> og enten s&#x00F8;ge at gj&#x00F8;re det <hi rend="spaced">indlysende, hvorledes</hi> netop Solen, som <rs type="bible" key="1 Mos 1,16 og Sl 136,7-8" rend="reference">det <hi rend="spaced">store Lys</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> maa <seg type="com" n="com45">skuffe</seg> det ellers saa <hi rend="spaced">trov&#x00E6;rdige &#x00D8;ie,</hi> eller dog opmuntre os til, naar vi ikke har Hoved, Lyst og Stunder til at tr&#x00E6;nge ind i <hi rend="spaced">deres Videnskab,</hi> smukt at troe <hi rend="spaced">vore egne &#x00D8;ine,</hi> uden at lade os forstyrre af deres <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com28"><!--fagudtryk.--><!--http://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=449313&query=Konstudtryk&hi=Konstudtryk-->Konst-Udtryk</seg>,</hi> der kun for dem havde deres rette Betydning og fandt f&#x00F8;rst i dybere Unders&#x00F8;gelser deres tilfredstillende Forklaring.</p>
              <p rend="firstIndent"><pb subtype="column" type="text" facs="1837_574_fax005.jpg" ed="A" n="39"/>See, dette er, som jeg t&#x00F8;r mene, ethvert fornuftigt Menneske kan indsee, Sagens virkelige Sammenh&#x00E6;ng, uden <seg type="com" n="com35">alt</seg> Hensyn paa, om <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriftens</rs></hi> <seg type="com" n="com46">Sprog-Brug</seg> stemmer eller ikke stemmer med den Copernikanske Astronomi, saa, naar Man ikke med Flid, i det Mindste hos 999 af 1000, vil undergrave <hi rend="spaced">Troen</hi> paa <hi rend="spaced">egne &#x00D8;ine</hi> og dermed al muelig <hi rend="spaced">Vished,</hi> maa Man endelig holde op med at udbrede S&#x00E6;tningen om <hi rend="spaced">Solens <seg type="com" n="com29"><!--ubevægelighed. Hentydning til det heliocentriske verdensbillede.-->St&#x00E6;dighed</seg></hi> som en <hi rend="spaced">Troes-Artikel,</hi> hvorefter baade Store og Smaa, baade L&#x00E6;g og L&#x00E6;rd, baade Christne og Hedninger skal rette Alt hvad de t&#x00E6;nke eller sige, h&#x00F8;re eller l&#x00E6;se; thi har det hidtil ikke <rs type="bible" key="Matt 12,33-34" rend="allusion">baaret <hi rend="spaced">saa</hi> s&#x00F8;rgelige Frugter, som det er skikket til</rs>, da kom det <seg type="com" n="com36">aabenbar</seg> kun af, at de Fleste slet ikke t&#x00E6;nkde paa, hvad de selv sagde om saadanne Ting, men <hi rend="spaced">eftersnakkede</hi> kun deres <hi rend="spaced">Skole-Mester,</hi> hvad ei kan vare, og vilde <seg type="com" n="com36">aabenbar</seg> ei heller f&#x00F8;re til mindste <hi rend="spaced">virkelig Oplysning.</hi></p>

            <p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>

         </div>
      </body>
                         <pb type="periText" facs="1837_574_fax006.jpg"/>
   </text>   
  </TEI>