|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Romer-Vise. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Til Hjerte ei gaaer hvad fra Hjerteløs kom, |
|
Saa gaaer det med Alt hvad der kommer fra |
|
Rom, |
|
|
|
Med Classisk Latin som med |
|
Papisteri, |
|
|
|
Med Kraften og Kløgten og Konsterne frie; |
|
Men pines og plages og knuses maa dog |
|
Hvert Hjerte, som føler det Romerske Aag, |
|
|
|
|
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den Skiøge, som sidder paa guldbundet Skrin |
|
Og skiænker for Konger sin giftige Viin, |
|
Med Rette Man raaber, i Dag som i Gaar, |
|
Er |
|
Babel i Vesten, er |
|
Rom |
|
paa et Haar, |
|
Omsonst gik dog Ønsket fra Mund og til Mund, |
|
At Rom maatte synke til Helvedes Grund, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ja, Røveren fræk, med det ildrøde Haar, |
|
Han myrdede Folk, som Man slagter et Faar, |
|
Og hvem der af ham tog sin Velfærd til Lehn, |
|
Fik Strikken om Hals eller Bøilen om Been, |
|
Men værre end Fader var Daatter endnu, |
|
Det følde i Norden hver Kæmpe med Gru, |
|
Saa vel maatte Fædre |
|
|
|
Udbryde: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den Skiøge begrov og forfalsked Guds Ord, |
|
Tog Brødet af Munden paa Folk ved Guds Bord, |
|
|
|
Hun |
|
Midlere |
|
mynted som Sedler med Haand, |
|
Gav Paver og |
|
Buller |
|
for Ord og for Aand! |
|
Og knækkedes end det tyranniske Aag, |
|
Det svider endnu dog til Olding og Pog, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den Skiøge stjal Nøglen til Himmerigs Dør, |
|
Saa ublu en Gierning Man hørde ei før, |
|
Og mukkede Nogen, om ogsaa kun lidt, |
|
Paa Timen hun gjorde dem Helvede hedt, |
|
Ja smeed, om hun kunde, i Skiærs-Ilden brat, |
|
Enhver, som blot Kis sagde til hendes Kat; |
|
|
|
Saa vel maatte Fædre |
|
|
|
Udbryde: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den Skiøge, som kaldtes “vor Moder” engang, |
|
Vel Fædrene vænned som Svinet af Vang, |
|
Men Sønnen, hun avled med Gienfærd fra Hel, |
|
De tænkde at tugte og fostre saa vel, |
|
At han skulde bøde hvad Moderen brød, |
|
Den Skifting, som æder kun Menneske-Kiød; |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Da Skiøgen udskiænked sin giftige Viin, |
|
I Kirken og Skolen blev Alting Latin, |
|
|
|
Saa Døden med Aand og med Hjerte fik Magt, |
|
Med Helved og Døden var Skiøgen i Pagt, |
|
|
|
Kun halvveis Latinen blev Fædrene kvit, |
|
|
|
Og halvveis at leve er meget for lidt, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
De Lærde vel meende, kun |
|
Munke-Latin |
|
|
|
|
|
Var Styrken i Skiøgens forgiftige Viin, |
|
Og Mod-Gift de kaldte den “Classiske Stil” |
|
|
|
Hos |
|
Cicero, Naso, Horats |
|
og |
|
Virgil; |
|
|
|
|
|
Med Død som med Djævel begribes dog let, |
|
Den Ene fordriver den Anden kun slet, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ja, Skiøgens Eenbaarne vi toge i Sold, |
|
Han loved at være vor Soel og vort Skjold, |
|
|
|
Gik nødig i Kirke, fik dog os bildt ind, |
|
Paa Præken i Skolen han ret lagde Vind, |
|
Saa Dansken blev fedest af classisk Latin; |
|
|
|
|
|
End drikke vi daglig den giftige Viin, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jo længer vi drak af den giftige Viin, |
|
Desmindre blev classisk vort Kloster-Latin, |
|
Men daarlig blev Dansken i Mund og i Bog, |
|
Og Aanden blev kvalt i fuldmangen god Pog, |
|
At sætte i Knæ selv den vældige |
|
Thor |
|
|
|
|
|
Det koster |
|
Grammatica |
|
neppe et Ord; |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
En Moder vi have, saa sød og saa fiin, |
|
At aldrig beskrives det kan paa Latin, |
|
|
|
Og aldrig af Tunger sad Nogen i Mund, |
|
Saa rodfast i Hjertets den dybeste Grund, |
|
Som Fruens, der blid under Hjerte os bar, |
|
Som Tungen, vi snart paa Papiret kun har, |
|
|
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den Tunge forknytted i Hemmelighed |
|
Vor Stif-Moder Birthe, den Trold-Hex saa leed, |
|
Saa hendes fik Æren, vor Moders fik Skam, |
|
Og ondt gjorde værre det classiske Kram, |
|
Thi havde saa classisk ei feil slaaet Fals, |
|
Ei havde vor Moder nu Tunge i Hals, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ja vidt var det gaaet, gaaer vidt nok endnu, |
|
For |
|
Dannemarks |
|
Skole blev |
|
Dansken |
|
en Gru |
|
I hver Kiøbsted skal være en Latinskole, og alle Pugeskoler aflægges. Der skal ikke læres Andet i dem end Latin; fordi Latinskoler gjerne fordærves af de Danske.” Citation af Kirke-Ordinantsen i Skole-Programmet fra |
|
Rønne |
|
til Jubelfesten 1836 S. 67-68. |
|
, |
|
Og end holder Ingen paa Studigaard Stik, |
|
Som ei sig forskrev til Latinsk Grammatik, |
|
Forgjæves som Engles var Vidskaben din, |
|
Du er en Philister, kan ei du Latin, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
End hviler da paa os det Romerske Aag, |
|
Mens Drenge maae drages med Dødninge-Sprog, |
|
|
|
End drikke vi af den forgiftige Viin, |
|
Saa længe vi fuske paa Classisk Latin, |
|
|
|
|
|
End daglig korsfæster Man Fædrenes Aand, |
|
|
|
Mens Moder paa Tunge har Troldhexe-Baand, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Var |
|
Cicero |
|
langt over |
|
Salomon |
|
viis, |
|
Var Naso en Engel, saavist som en Griis, |
|
|
|
Var Andet at fiske hos Mester |
|
Virgil, |
|
|
|
End brogede Lapper af billedlig Stil, |
|
Det dog var for Drenge en dødelig Gift |
|
At tygge paa Regler og opplukket Skrift, |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Men nu er for Aanden alt Romersk en Pest, |
|
Saa værst de er farne, hvem det smager bedst. |
|
Ja, nu slog i Rom jo den Classiske Smag |
|
Paa Guder og Konger og Hjertedyb Vrag, |
|
|
|
Forguded kun Vellyst og Snuhed og Sværd, |
|
O vee, om den Smag vorder Ungdommen kiær! |
|
Saa vel maae med Fædre |
|
|
|
Vi bede, Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dog, kom de fra Norden de Kæmper i Staal, |
|
Som gjorde paa Smagen og Guderne Kaal, |
|
Og rensedes Kirken fra |
|
Munke-Latin, |
|
|
|
Og drak vi, trods Paven, den ældgamle Viin, |
|
Da faae vi vel ogsaa med Skiftingen Bugt |
|
|
|
Alt som med hans Moder i Ære og Tugt, |
|
Naar flittig med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ja, svæver end over os Kæmpernes Aand, |
|
Og sjunger, paa Trods mod hvert Troldhexe-Baand, |
|
Vor Moder end liflig om |
|
Dannemarks Drot, |
|
|
|
At Dansk er det Alt, hvad Han finder for Godt; |
|
|
|
|
|
Da faae vi tilvisse med Skiftingen Bugt, |
|
Og smage |
|
Idunnas |
|
livsalige Frugt, |
|
Naar flittig med Fædre |
|
|
|
Vi bede: Gud bedre, |
|
|
|
Gud fri os fra Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra |
|
Valdemars |
|
Dage, det siger jeg frit, |
|
I Dansk af Latinen var aldrig saa lidt, |
|
Og høit det skal lyde til Skiftingens Gru, |
|
At aldrig saa Dansk var Latinen som nu, |
|
Saa vist vore Poge skal vorde den kvit, |
|
Og kvæde med Gammen for Moder fuldtit: |
|
|
|
Tak skee vore Fædre |
|
|
|
For vi har det bedre! |
|
Gud fri os for Rom! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|