| Aand og Sang. | |
| Som Høielofts-Sale, | |
| Hvor Storme kun buldre, | |
| Med Buer og Svale, | |
| Som brage og smuldre, | |
| Saa skryller al Tale | |
| Paa Munds-Veirets Skuldre, | |
| Naar Aanden ei, den Levende, | |
| Besjæler Tunge-Maalet! | |
| Ja, Hvælvinger øde, | |
| Hvor Uglen kun bygger, | |
| Med Spøgelse-Skygger, | |
| Af Kongerne døde, | |
| Af prude Guld-Smykker, | |
| Af Tonerne søde, | |
| Er Sang, naar ei den Levende | |
| Besjæler Tunge-Maalet! | |
| At Døds- og Livs-Lyden, | |
| At Skiæl-Blink og Flamme, | |
| At Skinnet og Dyden, | |
| Er Eet og det Samme, | |
| Udskraaler med Skryden, | |
| Sin Tomhed til Skamme, | |
| Al Sang, naar ei den Levende | |
| Besjæler Tunge-Maalet! | |
| Dog værst under Buer | |
| For Evigheds-Tonen, | |
| For Kiærligheds Luer, | |
| For Hjertelivs-Kronen, | |
| Sig Lyden opskruer | |
| Paa Tungemaals-Thronen | |
| Naar Kongen ei, den Levende, | |
| Har Lyd til Dronning kaaret! | |
| I Østen og Vesten, | |
| I Syden og Norden, | |
| Med Ordgyder-Pesten, | |
| Som Trolde ved Torden, | |
| Med Rime-Helhesten, | |
| Nedsynk da i Jorden | |
| Al Sang, som ei den Levende | |
| Indskyder og besjæler! | |
| Opvaagner, I Røster, | |
| Som længe har blundet, | |
| I Menneske-Bryster, | |
| Men Hvile ei fundet! | |
| Nu Himlen jer trøster, | |
| I Helvede bundet | |
| Er Sang, som ei den Levende | |
| Indskyder og besjæler! | |
| Opvaagnet er Røsten | |
| Af Evigheds-Ordet, | |
| Til Glæden om Høsten | |
| I Vaaren kun jordet! | |
| Opvaagnet med Trøsten, | |
| Ved Kilden og Bordet, | |
| Er Aanden nu, den Levende, | |
| Som skabde Tunge-Maalet! | |
| Nu brat sig gjenføde, | |
| Med Kirke-Høisangen, | |
| De Aandelig-Døde | |
| I Menneske-Vangen, | |
| Sang-Røster, som løde | |
| Med Hjertelivs-Klangen, | |
| Da Folke-Aand, den Levende, | |
| Besjæled Tunge-Maalet! | |
| Som Høielofts-Sale, | |
| Der længe stod øde, | |
| Paa Bjerg og i Dale, | |
| Opstaae fra de Døde, | |
| Saa gienfødes Tale, | |
| Med Tonerne søde | |
| Ved Pust af Aand, den Levende, | |
| Som skabde Tunge-Maalet! | |
| Lad Bog-Orme hvæse, | |
| Og mumle i Støvet, | |
| Naar Gud kun vil blæse, | |
| Hvad os var berøvet, | |
| Paany i vor Næse, | |
| Som Vind-Pust i Løvet, | |
| Et Pust af Aand, den Levende, | |
| Som skabde Tunge-Maalet! | |
| Til Glæde og Lise, | |
| Vi tale, vi sjunge, | |
| Med Psalme og Vise, | |
| Med Hjerte og Tunge, | |
| Vi love og prise, | |
| Den Gamle, den Unge, | |
| Den store Aand, den Levende, | |
| Som skabde Tunge-Maalet! | |
| Ja, Engen og Skoven, | |
| Og Bjerget og Vangen, | |
| Og Søen og Voven, | |
| Og Tiden forgangen, | |
| Og Himlen foroven, | |
| Sig fryde ved Sangen | |
| Til Priis for Aand, den Levende, | |
| Som skabde Tunge-Maalet! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |