Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
parquet
Languages:
Danish
Size:
< 1K
Libraries:
Datasets
pandas
License:
grundtvigs-works / source-data /1836_562_txt.xml
Kenneth Enevoldsen
Added source data and processing code
f1e5b38 unverified
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Nok et Brev til Professor Sibbern fra N. F. S. Grundtvig</title>
<title rend="shortForm">Nok et Brev til Professor Sibbern</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.12</idno>
<idno type="content">1.12</idno>
<idno type="technic">1.12.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>35 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2018-04-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.12, 3. april 2018</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1836-04-24</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1836_562_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1836_562_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1836_561_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1836_562_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="562">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1836</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>8</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>kirkepolitik</term>
<term>kristendom</term>
<term>teologi</term>
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2017-05-03">txt2tei</change>
<change xml:id="JR" who="JR" when="2017-06-29">1. kollation inført, eksemplar: Nordisk Kirke-Tidende 1836 (sort/brunt omslag).</change>
<change who="KSR" when="2017-08-31">2. kollation (JKK) efter omslag med løs forperm (GCs eks.?).</change>
<change who="KSR" when="2017-10-30">2. koll. afl.</change>
<change who="KSR" when="2017-10-31">ret. fra 2. koll. indført</change>
<change who="KSR" when="2017-12-04">ret. fra 3. koll. indf.</change>
<change who="KSR" when="2017-12-12">ny faksimilering og nye pb-elementer; 4. koll. (SHP) indf.</change>
<change who="KSR" when="2018-01-09">afl. til 1. red. (KV)</change>
<change who="KSR" when="2018-01-18">1. red. retur; ret. indf.</change>
<change who="KSR" when="2018-02-08">afsendt til 2. red (JFM) pr. mail</change>
<change who="KSR" when="2018-02-12">2. red. retur; ret. indf.</change>
<change who="KSR" when="2018-03-01">3. red. retur</change>
<change who="KSR" when="2018-03-11">ret. fra 3. red. indf.</change>
<change who="KSR" when="2018-03-13">kontrol af ret. fra 3. red.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1836_562_fax001.jpg"/>
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1836_562_fax002.jpg" ed="A" n="257" rend="supp" subtype="column"/>
<pb type="edition" ed="US8" n="119"/>
<head rend="1">Nok et Brev til Professor <persName key="pe122">Sibbern</persName> fra N. F. S. Grundtvig.</head><!-- JR: anden skrifttype -->
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>e ønsker, at vort private Forhold ei maa lide nogen Forandring ved vor offenlige Tvist, og det, mener jeg, <hi rend="spaced">mellem os</hi> To Gamle, følger af sig selv, saa skulde der skee nogen Forandring, maatte det kun blive mere Vexel-Virkning end i de sidste 25 Aar, <seg type="com" n="com1">saa</seg> vi <seg type="com" n="com1">lærde</seg> bedre at forstaae hinanden paa det nærværende Trin. Hvad desuden mig angaaer, da er jeg en gammel Krigs-Mand, vant til Modstandere, der ingenlunde, som De, skaanede mit Hjerte, men sigtede mest efter det, der sidder lavere og er altsaa lettere at naae end Hovedet, og derfor kan det aldrig saare min Ømfindtlighed, hvad <hi rend="spaced">De uforbeholden</hi> siger om min Færd og Tanke-Gang, som er Noget, der enten skal ændres, eller maa godt lade sig forsvare af en Alvors-Mand, der tænker <seg type="com" n="com3">ved</seg> hvad han gjør, veed hvad han vil og har sin Pen i sin Magt.</p>
<p rend="firstIndent">Naar jeg derfor finder det nødvendigt offenlig at misbillige Deres aabenbare <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com4">Ubillighed</seg></hi> mod <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>,</hi> mig og den Sag, vi have stridt og lidt for, da er det slet ikke min Opgave at gjengjælde den, eller at drage Fordeel af de Misgreb, De kan have gjort, men om mueligt at opdage og tilstoppe Kilden til en <seg type="com" n="com4">Ubillighed</seg>, der, <seg type="com" n="com130">da den ikke naaer til Hjertet, heller ikke kommer derfra</seg>; thi kun forsaavidt det vil lykkes mig, gjør jeg Gavn, og <hi rend="spaced">Gavn</hi> er, ef<pb type="text" facs="1836_562_fax002.jpg" ed="A" n="258" rend="supp" subtype="column"/>ter min <seg type="com" n="com6">Asketik</seg>, den rette <seg type="com" n="com7">Mande-<hi rend="spaced">Bod</hi></seg> for Ungdoms Synder.</p>
<p rend="firstIndent">Saavidt jeg nu kan skjønne, kommer Deres <seg type="com" n="com8">Ubillighed</seg> af at <pb type="edition" ed="US8" n="120"/>De betragter Sagen blot fra Deres <hi rend="spaced">individuelle</hi> Stand-Punkt; thi saasnart jeg stiller mig paa en Lignende, faaer hele Sagen samme Udseende i mine Øine. Betragter jeg mig nemlig blot som Skjald og <seg type="com" n="com10">Vidskabs-Mand</seg>, hvad skulde jeg da bryde mig om, hvorvidt en theologisk Professor og endeel Præster meer eller mindre kunde finde sig i min Anskuelse enten af Menneske-Livet i sig selv eller Dets Forhold til Guddommen, og kunde end Ungdoms Heftighed, og Lysten til at omskabe Alt efter sit Hoved, enstund have gjort mig paatrængende og intolerant, maatte Aarene i Pagt med en dyrekjøbt Erfaring dog vel nu have lært mig baade at være <seg type="com" n="com12">billig</seg> og <seg type="com" n="com13">fare i Mag</seg>. Er det nu desuden gaaet op for mig, at en <hi rend="spaced">christelig</hi> Stats-Kirke er et blot og bart <hi rend="spaced">juridisk Begreb,</hi> der ei har mindste <hi rend="spaced">christelig Realitet,</hi> og bliver kun taalelig for Aanden, naar Tvangen indskrænker sig til en vis &#x201C;udvortes Tugt&#x201D; for <seg type="com" n="com14">borgerlig</seg> Ordens Skyld, men lader baade <hi rend="spaced">Tro</hi> og <hi rend="spaced">Lærdom</hi> være saa frie som deres hjertelige og aandelige Natur udkræver, see, da synes det fra den <hi rend="spaced">individuelle</hi> Stand-Punkt reent Daarskab at beraabe sig paa verdsligt <seg type="com" n="com15">Rygstyd</seg> for Troen og paa Love om Lærdommen, da Man i lykkeligste Fald kun nødte Modstanderne til at sukke med sig under Aaget.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes har jeg sat mig paa <hi rend="spaced">Deres</hi> <pb type="text" facs="1836_562_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="259"/>Stand-Punkt, og skjøndt jeg nok indseer, De ikke nær saa let kan sætte Dem paa <hi rend="spaced">min,</hi> er det dog ikke meer end <seg type="com" n="com16">billigt</seg>, at De gjør et Forsøg, da De derved i det Mindste sikkert vil lære, der gives en Anden, Man ikke saa rask skal erklære for <seg type="com" n="com18">vrang</seg> under visse Omstændigheder.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg er en <hi rend="spaced">gammeldags Christen</hi> og jeg er <hi rend="spaced">Præst</hi> for <hi rend="spaced">gammeldags</hi> Christne, og det gjør hele Forskjellen, som jeg nu skal stræbe at vise Dem.</p>
<p rend="firstIndent">Vel paastaaer De, jeg er <hi rend="spaced">ingen gammeldags</hi> Christen, men det vil jo i alt Fald kun sige, hvad <hi rend="spaced">De</hi> kalder <seg type="com" n="com19">saa</seg>, og jeg vil ingen tom Ord-Strid føre med Dem, men jeg vil sige Dem <hi rend="spaced">ærlig</hi> hvad jeg ganske alvorlig mener dermed.</p>
<p rend="firstIndent">Først og fremmerst mener jeg, at jeg har den samme <hi rend="spaced">eenfoldige Barne-Tro</hi> paa Herren <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="2 Mos 34,27" rend="quote1787"/>&#x201C;efter Ordets <seg type="com" n="com20">Lydelse</seg>&#x201D;<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="2 Mos 34,27" rend="quote1787"/> ved <hi rend="spaced">Daaben</hi> og ved <hi rend="spaced">Nadveren,</hi> som jeg tydelig sporer ikke blot hos vore <hi rend="spaced">Lutherske</hi> <seg type="com" n="com26">Fædre</seg> og hos <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> men hos <hi rend="schwab"><persName key="pe17">Ansgar</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe634">Augustin</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe336">Irenæus</persName></hi> og <hi rend="schwab">Apostlerne,</hi> saa <hi rend="spaced">den</hi> Christendom kan jeg dog vel med Rette kalde <hi rend="spaced">gammeldags,</hi> og veed ikke bedre at adskille den fra den <hi rend="spaced">&#x201C;nymodens&#x201D;</hi> Christendom, der fornemt hæver sig over <hi rend="spaced">&#x201C;Barne-Troen&#x201D;</hi> og danner <pb type="edition" ed="US8" n="121"/>sig paa <hi rend="spaced">fri Haand</hi> en Forestilling om <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName>,</hi> Troen paa ham og Forholdet til ham.</p>
<p rend="firstIndent">Allerede paa denne Stand-Punkt forandrer Betragtningen af <hi rend="spaced">Kirke-Sagen</hi> sig <seg type="com" n="com21">mærkelig</seg>, thi <hi rend="spaced">min</hi> Christendom er <hi rend="spaced">ikke</hi> noget <hi rend="spaced">blot</hi> Subjektivt, men har et <hi rend="spaced">objektivt</hi> bestemt <hi rend="spaced">Indhold,</hi> der i samme Grad som det levende gjennemtrænger mig, skaber en aandelig og hjertelig Forbindelse mellem mig og alle mine <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com22">Troes-Forvandte</seg>,</hi> og tillader mig ingenlunde at være ligegyldig ved deres Stilling. Hvad der ligger udenfor min Virke-Kreds har jeg kun Ønsker og Bønner for, men naar jeg seer mine <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com22">Troes-Forvandte</seg></hi> omkring mig, især de &#x201C;<hi rend="spaced">Smaa</hi> og de <hi rend="spaced">Ringe</hi>&#x201D;, mangensteds nedtrykte <pb type="text" facs="1836_562_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="260"/>under et Aag, de ei kan bære, og udsatte for en Fristelse, der let kan blive dem overlegen, da skal jeg see til, hvad jeg kan gjøre, for at borttage eller dog lette Aaget, afvende eller dog formindske Fristelsen, og ingen <seg type="com" n="com24">billig</seg> Mand maa derfor kalde det Daarskab, at jeg har stridt for de gammeldags Christnes <hi rend="spaced">Troes-Frihed</hi> i <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> hvor de var bundne til <hi rend="spaced">Sogne-Præsterne,</hi> og kunde mangensteds ei faae <hi rend="spaced">Sakramenterne</hi> forrettede efter Christi Indstiftelse, <hi rend="spaced">maatte</hi> mangensteds sende deres umyndige Børn til Præster og Skole-Mestere, der af al Magt <seg type="com" n="com27">bestreed</seg> og nedrev deres <hi rend="spaced">Fædrene-Tro.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Men nu er jeg desuden <seg type="com" n="com29">alt</seg> for 25 Aar siden <seg type="com" n="com30">indviet</seg> til <hi rend="spaced">Præst for</hi> saadanne <hi rend="spaced">gammeldags</hi> Christne, og har derved <hi rend="spaced">godvillig paataget</hi> mig at stride og lide for dem, efter den Naade og Frimodighed, Herren vil give, og hermed er det sagt, at den <hi rend="spaced">Danske</hi> Stats-Kirke, hvor jeg fik min Indvielse, vedkiendte sig hvad <hi rend="spaced">jeg</hi> kalder <hi rend="spaced">gammeldags</hi> Christendom, saa den har i <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> ei blot Lovens Bogstav men hele den Kirkelige Indretning for sig. <hi rend="spaced">Denne</hi> Omstændighed maatte nødvendig give min <hi rend="spaced">Kamp</hi> for de <hi rend="spaced">gammeldags</hi> Christnes <hi rend="spaced">Troes-Frihed</hi> sin <hi rend="spaced">Skikkelse;</hi> thi selv om hele Forholdet havde lige fra Begyndelsen været mig saa klart, som det er nu, maatte jeg dog fundet, at <hi rend="spaced">Kirke-Tvangen,</hi> som hindrer os fra at træde ud af Stats-Kirken, naar vi i den savne vor Tro, og <hi rend="spaced">Sogne-Baandet,</hi> der, <hi rend="spaced">udenfor</hi> Hoved-Staden, lænker Enhver til sin Sogne-Præst, om det end er hans <hi rend="spaced">Troes</hi> aabenbare <hi rend="spaced">Fiende,</hi> det er ligesaavel blotte og bare <hi rend="spaced">&#x201C;juridiske&#x201D;</hi> Ting som <hi rend="spaced">Stats-Kirken,</hi> ja er <hi rend="spaced">Levninger</hi> af Dens Indretning, som, ved <hi rend="spaced">Præsternes</hi> Løsrivelse fra <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs></hi> og <seg type="com" n="com120">de <hi rend="spaced">Symboliske Bøger</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi> hvile som et utaaleligt Aag paa de <hi rend="spaced">gammeldags</hi> Christnes Samvittighed. Om jeg derfor end selv fandt det <pb type="text" facs="1836_562_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="261"/><hi rend="spaced">besvær<pb type="edition" ed="US8" n="122"/>ligt</hi> at følge <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs></hi> og rette mig efter <seg type="com" n="com120">de <hi rend="spaced">Symboliske Bøger</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi> ja, om jeg end selv laae i Strid med dem, maatte jeg dog, for mine <seg type="com" n="com33">Troes-Forvandtes</seg> Skyld, der <hi rend="spaced">ikke</hi> er <hi rend="spaced">Præster,</hi> paastaae, at <hi rend="spaced">enten</hi> maatte <hi rend="spaced">Præsterne</hi> tvinges til at følge hine Bøger eller de maatte <hi rend="spaced">lade være</hi> at <hi rend="spaced">tvinge</hi> deres <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com34">Sogne-Mænd</seg>,</hi> enten maatte <hi rend="spaced">Tvangen</hi> eller <hi rend="spaced">Friheden</hi> være gjensidig, da ellers hver <hi rend="spaced">Sogne-Præst</hi> var en <hi rend="spaced">Pave</hi> i sit <hi rend="spaced">Sogn,</hi> og gjorde den gruelige Fordring til Menigheden, at enten skulde de <hi rend="spaced">slet ingen Tro</hi> have, eller, hvad der er det Samme, være rede til at <hi rend="spaced">forandre</hi> den hvergang de<hi rend="spaced"> skiftede Præst.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Nu er jeg imidlertid, hvad De end tænker, saa langt fra selv at ligge i <hi rend="spaced">Strid</hi> med <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs></hi> og <hi rend="spaced">vore</hi> <seg type="com" n="com121">Symboliske Bøger</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Som bekjendt <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs></hi> for Menighedens <hi rend="spaced">Tro</hi> og den <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs></hi> for Præsternes <hi rend="spaced">Lærdom,</hi> og naturligviis <seg type="com" n="com110">allermindst</seg> &#x201C;<hi rend="schwab"><persName key="pe234">Pontoppidans</persName></hi> <rs type="title" key="title79">Forklaring&#x201D;</rs>, hvorefter end ikke en Bonde-Dreng maa confirmeres.</p></note>, at jeg end ikke finder det besværligt at følge dem ligesaa nøie, som <hi rend="spaced">Fader</hi> <seg type="com" n="com122">for</seg> mig og <hi rend="spaced">vore</hi> andre gammeldags Præster, medens jeg er vis paa at enhver <hi rend="spaced">ny</hi> Alter-Bog og <hi rend="spaced">ny</hi> Lære-Forskrift vilde det være mig umueligt at følge.</p>
<p rend="firstIndent">Kan det nu undre <hi rend="spaced">Dem,</hi> at jeg kæmper for <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs></hi> og <seg type="com" n="com36">de <hi rend="spaced">Symboliske Bøger</hi></seg> og finder <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindbergs</persName></hi> kraftige Kamp derfor nødvendig og priselig, skiøndt jeg af mit Hjerte ønsker, at baade <hi rend="spaced">Liturgi</hi> og <hi rend="spaced">Lærdom</hi> maatte være frie for alle aandelige Baand, <hi rend="spaced">naar,</hi> vel at mærke, <hi rend="spaced">Kirke-Giængerne</hi> blev <hi rend="spaced">ligesaa</hi> frie? Kan vi, under <hi rend="spaced">disse</hi> Omstændigheder, giøre mere for <hi rend="spaced">Friheden,</hi> end uforbeholden at erklære, den er vort inderlige Ønske, men at kan den ikke naaes, da kræve vi <seg type="com" n="com128">Fædrenes</seg> <hi rend="spaced">lette Byrde,</hi> som <pb type="text" facs="1836_562_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="262"/>vi har lovlig Ret til, istedenfor det <hi rend="spaced">utaalelige Aag,</hi> Modstanderne vil paalægge os! Hvilket Middel skulde <seg type="com" n="com37">heller</seg> snarere bringe Modstanderne til at finde sig i <seg type="com" n="com38">Billighed</seg>, end en saadan Kamp for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com131">almindelig</seg></hi> Frihed <hi rend="spaced">eller</hi> det <hi rend="spaced">Lovlige,</hi> som aabenbar er os en let Byrde og <hi rend="spaced">dem</hi> et <hi rend="spaced">utaaleligt</hi> Aag, og som der ei behøves megen Skarpsindighed til at forudsee, snart maatte træde i Kraft, hvis Friheden ikke gjorde det unødvendigt.</p>
<p rend="firstIndent">Det er <seg type="com" n="com100">vist nok</seg> ganske rigtigt, at <hi rend="spaced">naar</hi> Regieringen vil giøre det kirkelige Forhold frit, kan det være os <seg type="com" n="com39">borgerlig</seg> det Samme, hvad <hi rend="spaced">Modstanderne</hi> vil; men dertil tegner det, saavidt jeg kan skjønne, endnu slet ikke, da det meget mere synes, som <hi rend="spaced">Regieringen,</hi> bestormet af to kirkelige Partier, der <hi rend="spaced">Begge</hi> vil <hi rend="spaced">herske,</hi> kun betænker sig paa, <hi rend="spaced">hvilket</hi> der skal være det <pb type="edition" ed="US8" n="123"/><hi rend="spaced">herskende,</hi> og hvad Valg har da vi, uden at kæmpe paa det Parties Side, hvis Herredømme vi vel ikke ønske, men <hi rend="spaced">kan</hi> dog <hi rend="spaced">taale?</hi> Fik nemlig det modsatte Parti blot Lov til at gjøre <hi rend="spaced">een</hi> væsenlig Forandring i Lære-Forskriften eller <rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs>, En af <hi rend="spaced">de</hi> Forandringer, Professor <hi rend="schwab"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> stærkest har staaet paa, da maatte vi <hi rend="spaced">træde ud</hi> af Stats-Kirken, hvad formodenlig vilde <seg type="com" n="com111">gjøres os til</seg> en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com42">borgerlig</seg></hi> Forbrydelse, og saaledes havde vi da i det fredelige <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> uden at det havde ahnet Regjeringen, en reen <hi rend="spaced">Religjons-Forfølgelse,</hi> som det dog vel, naar vi forudsee det, er vor hellige Pligt, baade som <hi rend="spaced">Mennesker</hi> og <hi rend="spaced">Borgere,</hi> om mueligt at forebygge. Har nemlig <seg type="com" n="com123">end</seg> Nogle af os Styrke til at blive <hi rend="spaced">Martyrer</hi> for vor Tro, da vil <hi rend="spaced">netop</hi> de føle, at Man maa <hi rend="spaced">ikke friste</hi> Gud, ikke udsætte de Svage for <seg type="com" n="com44">overlegen</seg> Fristelse og ei bebyrde <hi rend="spaced">Fædrene-Landet</hi> med <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com45">Blod-Skyld</seg>.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com134">Nu</seg>, det har i <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> fra Arilds-Tid <hi rend="spaced">Religjons-Friheds</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com47">Billigheds</seg></hi> Hjem, med Guds Hjelp, heller ingen Nød, thi <pb type="text" facs="1836_562_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="263"/>naar det kun bliver klart, at <hi rend="spaced">to Partier</hi> vil undertrykke hinandens Tro, det Ene under Paaskud af at <hi rend="spaced">udrydde Over-Tro</hi> og det Andet under Paaskud af at <hi rend="spaced">forebygge Van-Tro,</hi> men at skal de blive ved skifteviis <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="Matt 13,29" rend="reference"/>at <seg type="com" n="com49">afluge</seg> hvad de kalde <hi rend="spaced">Klinte,</hi> gaaer netop al <hi rend="spaced">Hveden</hi> <seg type="com" n="com101">i Løbet</seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="Matt 13,29" rend="reference"/>, og Marken lægges øde; da vil <hi rend="spaced">Folke-Stemmen</hi> sikkert erklære sig for de Ædles Mening af alle Partier: at <hi rend="spaced">Troen</hi> er en <hi rend="spaced">fri Sag,</hi> <seg type="com" n="com99">hvorfor</seg> Man kun staaer den <hi rend="spaced">Alvidende</hi> til Regnskab, og <hi rend="spaced">Lærdommen</hi> er en Skole-Sag, der kun beskæmmer sig selv ved at være et stillestaaende istedenfor et rindende Vand! Og med dette Haab vil vi trøste hinanden!</p>
<p rend="firstIndent">See, min Ven! Dette er hvad jeg <hi rend="spaced">her</hi> kalder Hoved-Sagen; og jeg vil ikke engang prøve paa, hvad jeg selv agter for umueligt, med Pennen at overbevise Dem <seg type="com" n="com132">enten</seg> om Ægtheden af mit Troes-Begreb eller af mit Præste-Kald, jeg vilde kun stræbe at vise Dem, at jeg veed i denne Henseende meget godt hvad jeg gjør og er derom aldeles enig med mig selv, saa der maatte paakomme mig en <seg type="com" n="com51">særdeles</seg> <hi rend="spaced">Svaghed,</hi> om det skulde lykkes enten Dem eller noget Menneske at rokke mig et Haars-Breed fra mit Stade, hvor jeg, som <hi rend="spaced">under</hi> og <hi rend="spaced">ønsker</hi> Alle den <hi rend="spaced">samme Frihed</hi> jeg kræver for mig og mine Med-Troende, slet Ingen fornærmer. At enten al <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com53">Samvittigheds-Tvang</seg></hi> maa vige fra vor <hi rend="spaced">Stats-Kirke,</hi> eller <hi rend="spaced">mine <seg type="com" n="com54">Troes-Forvandte</seg>,</hi> der har <hi rend="spaced">Kirke-Loven <seg type="com" n="com124">for</seg></hi> sig, dog paa en eller anden Maade be<pb type="edition" ed="US8" n="124"/>holde <hi rend="spaced">deres Tro</hi> i <hi rend="spaced">Fred,</hi> det er saa <seg type="com" n="com55">billigt</seg> og saa nødvendigt et Forlangende, at jeg er vis paa, den Danske Regiering for længe siden vilde <seg type="com" n="com56">indrømmet</seg> det, naar ikke det <hi rend="spaced">Clausenske</hi> Parti ved sin <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com57">borgerlige</seg></hi> Indflydelse havde forhindret det, og vil dette Parti, blindt for sin egen Fordeel, vedblive at grave sin egen Grav, da kan jeg ikke forhindre det, kan umuelig kæmpe <hi rend="spaced">for Præsternes Frihed,</hi> saalænge de vil misbruge den til at tyrannisere <seg type="com" n="com58">Almuens</seg> Hjerte <pb type="text" facs="1836_562_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="264"/>og Samvittighed. <hi rend="spaced">De</hi> har for Resten Uret, naar De ganske forkaster Begrebet om en <hi rend="spaced">Stats-Kirke,</hi> thi det er i sig selv, som en offenlig Indretning til paa en <hi rend="spaced">ordenlig</hi> Maade at afhjelpe Folkets religjøse Trang, ikke blot en uskyldig men en nyttig og priselig Ting, kun maa den <hi rend="spaced">ingen</hi> <hi rend="spaced">&#x201C;herskende&#x201D;</hi> Kirke være, intet <seg type="com" n="com59">Tvangs-Huus</seg> for Samvittighederne; thi da er den ikke blot et slemt <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com60">Papisterie</seg>,</hi> men bliver efterhaanden en stor Lande-Plage, hvoraf Regieringen saavelsom Folket kun har lutter Ulykke, og hvorved <hi rend="spaced">enhver Tro</hi> taber sin velgjørende Indflydelse, da <hi rend="spaced">Tro,</hi> ligesaavel som <hi rend="spaced">Haab</hi> og <hi rend="spaced">Kjærlighed,</hi> er en <hi rend="spaced">Hjerte-Sag,</hi> der ved at paatvinges kun gjøres <hi rend="spaced">forhadt.</hi> Jo inderligere jeg derfor ønsker at forplante min Tro paa mine Børn, des omhyggeligere vogter jeg mig for at øve mindste Tvang, og hvem der vilde tvinge <hi rend="spaced">mine</hi> Børn til at høre deres <hi rend="spaced">Faders</hi> og <hi rend="spaced">Moders</hi> Tro nedrevet som Hykleri og Overtro, dem kunde jeg umuelig elske. Dersom altsaa <hi rend="spaced">Bønder</hi> ikke er skabt ganske anderledes indvendig end En af os, seer Man let, hvad der vindes ved at ville <hi rend="spaced">tvinge</hi> dem i <hi rend="spaced">Troes-Sager,</hi> og var de virkelig skabt anderledes, da var vor Tro jo <hi rend="spaced">slet ikke</hi> for dem, men alle Landsby-Kirker var aldeles overflødige. Det er derfor slemt, at Prof. <hi rend="schwab"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> og hans Venner slet ikke bryder sig om de Mange af Partiet, der efterhaanden faae <hi rend="spaced">orthodoxe Sogne-Præster,</hi> og det var endnu værre, at Man i <hi rend="schwab"><placeName key="fak22">Roskilde</placeName></hi> ikke tog sig Tid til at behandle en Sag, der var langt anderledes uopsættelig end Spørgsmaal om Penne-Førsel ved Protokollens Slutning; men jeg har det Haab til <hi rend="spaced">Majestætens Livsalighed,</hi> at det derfor ikke skal vare to Aar, før <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> løses, da <hi rend="spaced">Frihed</hi> i naturlige Ting Ingen kan være til Besvær, som <hi rend="spaced">faaer</hi> den, og <hi rend="spaced">Kongelige Embeds-Mænd</hi> umuelig kan have vundet Hævd paa en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com62">selvtagen</seg></hi> Frihed til Andres Fornærmelse, men maae være <pb type="text" facs="1836_562_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="265"/>meget <pb type="edition" ed="US8" n="125"/>taknemmelige, naar de faae Lov til at beholde den paa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com64">billige</seg></hi> Vilkaar. Hvad <hi rend="spaced">Skole-Væsenet</hi> angaaer, da tænker jeg, Regieringen vil ikke forlange bedre Borgen end sig selv for, at dens <hi rend="spaced">Geistlige Embeds-Mænd</hi> gjør deres Pligt, saa det kan være Den aldeles ligegyldigt, <hi rend="spaced">hvilken</hi> af de Præster, Den kalder og fører Opsyn med, udfører denne eller hin kirkelige Handling, naar kun den nødvendige Orden ei derved lider, og at en Dreng kan confirmeres ligesaa ordenlig i <placeName key="fak2590"><hi rend="schwab">Gientofte</hi> Kirke</placeName>, skiøndt han <hi rend="spaced">ikke</hi> <seg type="com" n="com66">tjener</seg> i Sognet, som <seg type="com" n="com126">om</seg> han <seg type="com" n="com133">tjende</seg> der det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com67">Halv-Aar</seg>,</hi> han gik op at læse, det giver Fornuften. At der altid vil findes nogle saakaldte Barmhjertigheds-Præster, der af bedre eller slettere Grunde ei tage det strængt med Bønder-Drenges og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bønder-Pigers</lem><rdg wit="A">Bønder-<hi rend="spaced">Pigers</hi></rdg><note type="add">delvist fremhævet i A</note><witDetail n="17" wit="A"><note corresp="US8" n="125">Pigers er ikke fremhævet.</note></witDetail></app> <hi rend="spaced">Bog-Lærdom,</hi> er <seg type="com" n="com68">vist nok</seg> at formode, men om det ogsaa virkelig kunde skade (som det efter min Overbeviisning dog umuelig kan,) saa var der dog meget mere vundet ved, at Forældrene i <hi rend="spaced">deres</hi> Sogn kunde naar de vilde, faae deres Børn holdt i Ørene <hi rend="spaced">udensogns,</hi> end ved at Forældrene i et andet Sogn, der ønske Læmpelighed, endelig skal give Slip paa deres Børn det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com70">Halv-Aar</seg>.</hi> Ansaae Man endelig paa den ene Side <hi rend="spaced">Børne-Lærdommen</hi> i vore Almue-Skoler for en Sag af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com71">borgerlig</seg></hi> Vigtighed, og <hi rend="spaced">Sogne-Tvangen</hi> i den Henseende for nødvendig, da behøvede Man jo blot at skille <hi rend="spaced">&#x201C;Religjonen&#x201D;</hi> derfra, som dog virkelig <hi rend="spaced">ikke</hi> lader sig <hi rend="spaced">lære,</hi> end sige <hi rend="spaced">paatvinge,</hi> saa den <hi rend="spaced">kirkelige Confirmation</hi> blev Noget, Ingen, <seg type="com" n="com72">uden</seg> Biskoppen paa sin Visitats, spurgde om, men den <hi rend="spaced">Skolemæssige</hi> foretoges <hi rend="spaced">sogneviis</hi> med <seg type="com" n="com74">særegen</seg> Høitidelighed, som den <seg type="com" n="com75">borgerlige</seg> Overgang til Skiels-Aar og Alder. Herved bortfaldt alle Vanskeligheder og <hi rend="spaced">megen Hjerte-Sorg,</hi> som vi især skulde søge formindsket, og naar hele Folket betjener sig af <hi rend="spaced">de Præster,</hi> Regieringen <seg type="com" n="com76">isætter</seg> og afsætter efter Be<pb type="text" facs="1836_562_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="266"/>hag, kan Den dog virkelig være saa rolig i Henseende til Folkets Religjon, som det er mueligt at blive, saa Opgaven er kun at forhindre <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com127">Sogne-Pavedommet</seg>,</hi> der dybt saarer Folke-Hjertet og undergraver ligesaavel <hi rend="spaced">Stats-Kirken</hi> som <hi rend="spaced">al ægte</hi> og levende <hi rend="spaced">Religjøsitet.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Dog, det</lem><rdg wit="A">Dog. det</rdg><witDetail n="8" wit="A">komma er blevet til punktum; fejlen rettes<note corresp="US8" n="125">Dog, det</note></witDetail></app> nytter ikke at skrive mere herom, thi heri ere <hi rend="spaced">vi To</hi> aldeles enige, medens de Fleste endnu synes at ansee denne yderst vigtige, ei mindre <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com78">borgerlig</seg></hi> end <hi rend="spaced">kirkelig</hi> vigtige Sag for en aldeles ubetydelig <hi rend="spaced">Smaa-Ting,</hi> ei mindste Opmærksomhed værd.</p>
<p rend="firstIndent">Deres forfærdelige <seg type="com" n="com79">Ubillighed</seg> mod <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>,</hi> hvem de or<pb type="edition" ed="US8" n="126"/>denlig synes med <seg type="com" n="com80">beraad Hug</seg> at omtale og behandle <hi rend="spaced">foragtelig,</hi> maa jeg derimod til Slutning dog ligesaa alvorlig som venlig bede Dem underkaste en stræng Undersøgelse, efter den Regel, De selv erkiender: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="Matt 7,71" rend="reference"/><seg type="com" n="com129">dømmer</seg> ikke uden som I selv vil dømmes<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="Matt 7,71" rend="reference"/>! Dette er i Grunden Alt hvad jeg her kan giøre, thi uagtet jeg nok seer, De, som den ædle Mand altid, giør Dem Umage for <seg type="com" n="com81">heller</seg> at finde Kilden til <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindbergs</persName></hi> Dem saa forhadte Færd i hans <hi rend="spaced">Hoved</hi> end i hans <hi rend="spaced">Hjerte,</hi> saa er <hi rend="spaced">Deres Hjerte</hi> dog her med i Spillet, som overalt, hvor Man viser <hi rend="spaced">Foragt,</hi> og jeg maatte da kun slet kiende <hi rend="spaced">Pennens</hi> Virke-Kreds, om jeg tænkde med den at forandre Deres Betragtning af <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Maaskee var det derfor bedst, jeg lod det beroe ved denne Erklæring; men det hører nu engang til min Natur og Sædvane, naar Man tiltaler mig om noget <hi rend="spaced">&#x201C;Offenligt,&#x201D;</hi> da uforbeholden at sige min Mening derom, og kan det ikke gavne <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>,</hi> at jeg ogsaa ved denne Leilighed giør det, kan det dog, efter mit Skiøn, heller ikke skade ham.</p>
<p rend="firstIndent">At jeg ved den <hi rend="spaced">&#x201C;indviklede Sag&#x201D;</hi> slet ikke tænkde paa mit Forhold til <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>,</hi> uden forsaavidt vi <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com82">borgerlig</seg> høre</hi> og <hi rend="spaced">holde</hi> sammen, har De maaskee allerede seet, <pb type="text" facs="1836_562_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="267"/>og dette Forhold er i Øvrigt saa <seg type="com" n="com83">redt</seg>, som noget kan være; thi imellem mine yngre Venner og mig hersker det frieste Forhold af Verden, saa jeg siger dem ved Leilighed hvad jeg synes, men lader dem for Resten i Guds Navn <seg type="com" n="com84">gaae deres Skud</seg>, som er den eneste <hi rend="spaced">levende Udviklings-Gang,</hi> jeg kiender. Ligesaalidt som jeg derfor har noget literært Parti, ligesaalidt har jeg mindste Ansvar for hvad mine <hi rend="spaced">saakaldte</hi> &#x201C;Discipler&#x201D; skrive; men var <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindbergs</persName></hi> Adfærd saadan, som <hi rend="spaced">De</hi> skildrer den, da vilde jeg rigtignok intet Øieblik betænke mig paa at opsige ham mit Venskab, saa derimod maa jeg, for min egen Skyld, protestere, til Man forelægger mig ganske <hi rend="spaced">anderledes Kiends-Gierninger,</hi> end dem, <hi rend="spaced">De</hi> berører, som i det Høieste vilde bevise, at <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> i sin <hi rend="spaced">Skrive-Maade</hi> oftere brugde mere Haardhed og røbede mere Paastaaelighed og mindre Delicatesse, end Man kunde ønske. Havde De kun bebreidet ham Sligt eller noget Lignende, skulde jeg ikke blandet mig deri, men rolig overladt til ham selv at <seg type="com" n="com87">rede</seg> for sig, da jeg slet ikke var bange for, De skulde knuse ham; men det gjorde mig ondt, at De behandlede en saa saare miskiendt og haardt medtaget Mand foragtelig, og at De fremstillede <hi rend="spaced">mit Forhold</hi> til ham, som Noget jeg <seg type="com" n="com89">vist</seg> selv øn<pb type="edition" ed="US8" n="127"/>skede at være kvit, og jeg var bange for at han, krænket saa dybt, skulde svare Dem paa en Maade, der hverken var Dem eller ham værdig. Hvad han havde i Sinde, veed jeg slet ikke og vilde ikke vide, men skyndte mig at giøre hvad jeg ansaae for det Bedste, og ligesom jeg nu har stræbt at vise, at vor <hi rend="spaced">fælles Kamp</hi> har sin gode Grund, saaledes skylder jeg ogsaa <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> den Erklæring, at saavel efter deres <hi rend="spaced">eenstemmige</hi> Vidnesbyrd, der har kiendt ham nøiere end jeg, som efter min Erfaring i <hi rend="spaced">ti Aar,</hi> er han en inderlig <hi rend="spaced">godmodig</hi> Mand, der med Forsæt ei giør en Kat Fortræd. Da han nu tillige er en <hi rend="spaced">høilærd</hi> Mand i <pb type="text" facs="1836_562_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="268"/>sit Fag og et <hi rend="spaced">lyst, skarpsindigt</hi> Hoved hvor han kommer, og en udmærket <seg type="com" n="com88">Kæmpe</seg> for sin Tro og Overbeviisning, som han har bragt store Offere, saa mener jeg virkelig, han har Krav paa en ganske anden Tiltale af ædle Modstandere, end den, De har budt ham. <hi rend="spaced">Penne-Feider</hi> er ligesaavel <hi rend="spaced">Krige</hi> som <hi rend="spaced">Sværd-Slag,</hi> og hvem der kiender Krigen, veed, hvor <seg type="com" n="com90">ubilligt</seg> det vilde være at bedømme en Mands Hjerte-Lag haardt blot fordi det var haardt at <seg type="com" n="com92">drages om Reeb</seg> med ham, og jeg veed i alt Fald med mig selv at man har gjort mig megen Uret i dette Stykke, saa, gjorde jeg ligesaa, var jeg ikke at undskylde. At <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> <hi rend="spaced">ikke</hi> er <hi rend="spaced">saa blød,</hi> som jeg altid har været, det seer jeg nok, men medens jeg altid ønsker, Man skal tage sig i Agt med det Haarde, der let kan blive haardest at døie for En selv, er det mig dog ogsaa klart, at Modstanderne trængde til en Mand for deres Haand, hvis ømme Sted var ei saa let at finde som mit, og jeg formoder, at hvis de ikke snart finde dem i <seg type="com" n="com93">Billighed</seg>, kommer der en <hi rend="spaced">Tredie,</hi> i Sammenligning med hvem de selv maae finde <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> blød. Dette er den <hi rend="spaced">historiske</hi> Gang giennem alle Aarhundreder, som neppe vil afbrydes i det <hi rend="spaced">Nittende,</hi> med mindre vi i <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> søge de Ting som <hi rend="spaced">virkelig</hi> høre til <hi rend="spaced">Fred.</hi> Og giør vi kun det, skal De snart see, at <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> ligesaalidt som jeg er Soldat af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com94">Handværk</seg></hi> men kun Krigs-Mand til Nød-Værge; thi har De ikke nok seet hans <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title5650">Ebraiske Lexikon</rs>,</hi> det første Forsøg med vort Sprog, og mener De ikke, at Den der midt under Krigen tager sig saadanne Ting for, vilde i <hi rend="spaced">Freds-Tid</hi> giøre Gavn for Alvor? Gid derfor denne snart oprinde, og lade os glemme, hvad Krigen medførde, thi baade De og jeg veed, det var meget værre Ting end nogle haarde eller overilede Ord af <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindbergs</persName></hi> Pen, det var blandt Andet et Horn i Siden paa alle de unge, <pb type="edition" ed="US8" n="128"/>talentfulde Mænd, der stod i venligt Forhold en<pb type="text" facs="1836_562_fax008.jpg" ed="A" subtype="column" n="269"/>ten til <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> eller til <hi rend="spaced">mig,</hi> som, skal det vare længer, vil være et sandt National-Tab, og hvem vil forlange, at jeg under saadanne Omstændigheder skulde vredes paa <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>,</hi> der selv blev et uskyldigt <hi rend="spaced">Offer,</hi> om jeg end fandt, han kunde være mere nænsom med et Vaaben, der, efter min egen deels sørgelige og deels glædelige Erfaring, <seg type="com" n="com96">slaaer dog ingen Mand af Hesten</seg>!</p>
<pb type="periText" facs="1836_562_fax009.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1836_562_fax010.jpg"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>