Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
parquet
Languages:
Danish
Size:
< 1K
Libraries:
Datasets
pandas
License:
grundtvigs-works / source-data /1836_560_txt.xml
Kenneth Enevoldsen
Added source data and processing code
f1e5b38 unverified
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om Troes-Bekiendelsens Form i den Danske Kirke</title>
<title rend="shortForm">Om Troes-Bekiendelsens Form i den Danske Kirke</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Jens-August Bonnemose Poulsen</editor>
<editor role="student1">Natasja Kaltoft Palmelund</editor>
<editor role="student2">Laura Schiøler Vinum</editor>
<editor role="student3">Jens-August Bonnemose Poulsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.25</idno>
<idno type="content">1.25</idno>
<idno type="technic">1.25.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>15 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2025-05-22">www.grundtvigsværker.dk, version 1.25, 22. maj 2025</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<respStmt>
<name>&#x005B;udgiver&#x005D;</name>
<resp>&#x005B;evt.&#x005D;</resp>
</respStmt>
<idno>1836-03-06</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1836_560_txt.xml" type="txt">L&#x00E6;setekst</note>
<note target="1836_560_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1836_560_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1836_560_txr.xml" type="txr">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part"></title>
<author>N.F.S. Grundtvig.
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1826</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="560"> <!-- SJ -->
<desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
<num>1836</num>
</witness>
</listWit>
<!-- <listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS|US|VU">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>teologi</term>
<term>kristendom</term>
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="JABP" who="JABP" when="2025-11-01">txt2tei</change>
<change xml:id="NKP" when="2025-11-11" who="NKP">Rettelser fra 1. kollation indført efter GB's eksemplar. Tegnene; komma, punktum, citationstegn, kolon og semikolon er eftergået så alle er med i relevante opmærkninger</change>
<change xml:id="LSV" when="2025-02-18" who="LSV">Rettelser fra 2. koll. indført.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1836_560_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1836_560_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1836_560_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1836_560_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1836_560_fax005.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1836_560_fax006.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1836_560_fax007.jpg"/>
<body>
<div type="Text">
<pb type="text" facs="1836_560_fax008.jpg" n="155" ed="A" subtype="column"/>
<head rend="1"><hi rend="schwab">Om Troes-Bekiendelsens Form i den Danske Kirke.</hi></head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">U</hi>nder denne Titel har Hr. Overlærer <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> i <placeName key="fak157">Odense</placeName> udgivet et lille Skrift, kun alt for skarpt og <seg type="com" n="com625">ubillig</seg> rettet mod Magister <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>,</hi> hvem han formodenlig anseer for en <hi rend="spaced">usaarelig <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>,</hi> Man <seg type="com" n="com626">ret</seg> af Hjertens Grund kan skyde til Maals efter, uden at mene ham det ilde; thi at han, som Endeel, skulde ansee den lærde, kraftfulde, retsindige, sandhedskiærlige Mand for en <seg type="com" n="com1">Pesthuus-Lem<!-- dvs. en syg eller fattig person, der var optaget på pesthuset.--></seg> eller &#x201C;en Fredløs&#x201D;, kan jeg dog neppe og vil kun nødig troe om en mig ubekiendt <seg type="com" n="com2">Vidskabs-Mand<!-- dvs. videnskabsmand. --></seg>, som synes at lægge mere Vægt end de Fleste baade paa en <hi rend="spaced">levende</hi> Betragtning af de Ting, som høre til &#x201C;Guds Rige&#x201D;, paa ærlig Kamp og aaben Færd. Jeg vil derfor prøve, om jeg ikke ved en lille fredelig Oplysning kan bringe Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> til at indsee, at om end <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> kan baade have gjort endeel vovelige Paastande om <hi rend="spaced">&#x201C;Bogstaver&#x201D;</hi> og udtrykt sig dunkelt om Vægten, Man derpaa skal lægge, saa er dog Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkars</persName></hi> Paastand, at <hi rend="spaced">&#x201C;Sagen&#x201D;</hi> fra vor Side er et Haarkløveri aldeles urigtig. Jeg siger: fra &#x201C;<hi rend="spaced">vor</hi> Side&#x201D;, thi skiøndt jeg ligesaa lidt vil forsvare alle <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindbergs</persName></hi> Ord, som jeg forlanger, han skal forsvare alle Mine, saa er vi dog aldeles enige om at <rs rend="reference1787" type="bible" subtype="bibleStart" key="2 Thess 2,15"/>holde <seg type="com" n="com3">hardt</seg> ved<rs rend="reference1787" type="bible" subtype="bibleEnd" key="2 Thess 2,15"/><!--holder hårdt fast i. Reference til 2 Thess 2,15: “holder hart ved de skikke, som I ere lærte udi” (Biblia 1787)--> vor gammeldanske Troes-Bekiendelse, <hi rend="spaced">ingenlunde,</hi> som den kan findes <hi rend="spaced">stavet</hi> i en eller anden Bog, men som den <hi rend="spaced">virkelig</hi> har <hi rend="spaced">lydt</hi> ved <hi rend="spaced">vor Daab,</hi> da vi optoges i det Christne Samfund, <rs type="bible" subtype="bibleStart" key="2 Thess 2,15" rend="reference1787"/>holde <seg type="com" n="com3">hardt</seg> derved<rs rend="reference1787" type="bible" subtype="bibleEnd" key="2 Thess 2,15"/><!--holder hårdt fast derved. Reference til 2 Thess 2,15: “holder hart ved de skikke, som I ere lærte udi” (Biblia 1787)--> og ei slippe et eneste Ord, med mindre Man beviser os, at det har <hi rend="spaced">oprindelig</hi> lydt anderledes.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg anmærker dette udtrykkelig, fordi det udentvivl gaaer Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName>,</hi> som saa Mange, at han aldeles tager feil ad vor Mening, fordi &#x201C;Ord&#x201D; og &#x201C;Bog-Stav&#x201D;, Herrens Ord &#x201C;i <hi rend="spaced">Kirken</hi>&#x201D; og &#x201C;derudenfor&#x201D;, er ham Eet og det Samme, medens det i vor Mund er meget for<pb type="text" facs="1836_560_fax008.jpg" n="156" ed="A" subtype="column"/>skiellige Ting, saa naar jeg kæmper for <hi rend="spaced">&#x201C;alle Ordene&#x201D;</hi> ved <hi rend="spaced">Daaben,</hi> da er min Tanke saa langt som mueligt fra alle Bogstaver og alle Ordspil, og det er saa langt fra at være mig en <hi rend="spaced">grammatikalsk,</hi> at det ene er mig en <hi rend="spaced">Samvittigheds</hi> og <seg type="com" n="com4"><hi rend="spaced">Saligheds<!--her: frelses.--> Sag</hi></seg>. Det er for mig egenlig slet ikke Spørgsmaalet <hi rend="spaced">&#x201C;hvorvidt&#x201D;</hi> det, efter min Forstand paa <hi rend="spaced">Sprog</hi> og <hi rend="spaced">Tanker,</hi> giør nogen Forskiel, om Man til daglig Brug siger og skriver det Ene eller det Andet; men <rs rend="reference" type="bible" subtype="bibleStart" key="Matt 28,18-20"/><hi rend="spaced">Daaben</hi> er mig et <seg n="com301" type="com"><hi rend="spaced">&#x201C;Naade-Middel&#x201D;</hi></seg> indstiftet af <hi rend="spaced">&#x201C;<persName key="pe45">Christus</persName> selv&#x201D;,</hi><rs rend="reference" type="bible" subtype="bibleEnd" key="Matt 28,18-20"/> og som jeg troer er ved <hi rend="spaced">min</hi> Daab forrettet <rs rend="reference" type="bible" subtype="bibleStart" key="Matt 28,18-20"/>&#x201C;efter <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse</hi>&#x201D;<rs rend="reference" type="bible" subtype="bibleEnd" key="Matt 28,18-20"/> med den herlige Virkning, at saasnart jeg <hi rend="spaced">troende</hi> tilegnede mig Forjættelsen, blev jeg et <hi rend="spaced">&#x201C;Guds Barn&#x201D;</hi> for evig trøstet baade over Synd og Død, og med den Tro maa Ingen forlange af mig, at jeg <seg type="com" n="com5">enten<!-- hverken.--></seg> skal <hi rend="spaced">døbe</hi> Nogen <hi rend="spaced">anderledes</hi> end jeg er døbt eller <hi rend="spaced">lade mine</hi> Børn <hi rend="spaced">døbe anderledes,</hi> med mindre han <hi rend="spaced">soleklart</hi> kan bevise mig, der er indløbet en lille <hi rend="spaced">Feil</hi> ved min Daab, der, skiøndt den ikke <hi rend="spaced">kiendelig</hi> skadede Virkningen, dog herefter bør undgaaes. Uden nu paa nogen Maade at ringeagte <hi rend="spaced">&#x201C;Vandet&#x201D;</hi> i Daaben, som Herrens Ord har helliget, saa troer jeg dog med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> at Vandet udentvivl aldrig kunde udrette saa store Ting, saa dersom det var &#x201C;uden Guds Ord&#x201D;, blev Vand Vand og var ingen Daab, men nu da &#x201C;Guds Ord&#x201D; kommer til, er det et <rs type="bible" rend="reference" key="Tit 3,5"><hi rend="spaced">Gienfødelsens</hi> og <hi rend="spaced">Fornyelsens</hi> Bad i den Hellig-Aand</rs>, og dette Ord, saavel <hi rend="spaced">Troens</hi> eller <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com7">Pagtens<!-- Grundtvig refererer enten til den nytestamentlige pagt ved Jesu ord i fx Matth. 26,28 eller til dåbspagten som en samlebetegnelse for trosbekendelsen og forsagelsen.--></seg></hi> som <rs rend="reference" type="bible" key="Matt 28,18-20"><hi rend="spaced">Daabens</hi> eget <hi rend="spaced">Ord</hi></rs>,<!-- dvs. ordene fra Matth. 28,19: "idet i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn" (Bibelen 2020)--> hvorpaa jeg stoler for Tid og Evighed, det maa jeg da <seg type="com" n="com9">nødvendig<!-- nødvendigvis.--></seg> holde fast paa &#x201C;som jeg har annammet og <hi rend="spaced">hørt</hi>&#x201D; det; thi det er mig et himmelsk &#x201C;Klenodie&#x201D; jeg ei kan give Slip paa for nogen Priis. <seg type="com" n="com302">Paa min egen Haand<!--.--></seg> tør jeg hverken tage et Ord fra Herrens eller lægge Et til, og den blotte Lyst dertil, om den opkom hos mig, maatte jeg kalde <pb type="text" facs="1836_560_fax009.jpg" n="157" ed="A" subtype="column"/>syndig, som en Utilfredshed med Herrens <seg type="com" n="com10">Anordning<!-- forordning; dvs. dåben.--></seg> og et Beviis paa umaadelig Selv-Klogskab, og naar derfor Andre, med hvilke Anskuelser og i hvillen Hensigt det end er, forlange at <hi rend="spaced">jeg</hi> skal <hi rend="spaced">billige</hi> og <hi rend="spaced">optage</hi> Forandringer, de har gjort paa <hi rend="spaced">deres egen Haand,</hi> da siger jeg naturligviis reentud: <hi rend="spaced">nei,</hi> det kan og vil jeg ikke, det giør jeg ikke, om I saa partere mig; thi min Herres Ord og Visheden paa det evige Liv er mig meget mere værd end alt Andet, I maa gierne kalde mig en <seg type="com" n="com11">Sværmer<!-- drømmer, fantast.--></seg>, en Dumrian, en overtroisk <seg type="com" n="com303">Kiællinge-Præst<!--.--></seg>, ja, om I nænne det, endog en Hykler, men hvad der for mig er <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 28,18-20">&#x201C;Herrens Ord ved Daaben&#x201D;</rs> skal I lade mig og mine Børn beholde.</p>
<p rend="firstIndent">Men naar det nu blot er <hi rend="spaced">&#x201C;ved Daaben&#x201D;</hi> vi holde fast paa det <hi rend="spaced">&#x201C;lydelige Ord&#x201D;,</hi> det Troens og <seg type="com" n="com79">Pagtens Ord</seg>, <hi rend="spaced">hvorpaa,</hi> og det hemmelighedsfulde Ord, <hi rend="spaced">hvormed</hi> vi døbes, hvad vil vi da bryde os om hvad der staaer i <hi rend="spaced">Alter-Bøger, Catechismer o. s. v.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Det skal jeg sige Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName>,</hi> saa han sikkert skal forstaae mig og see, det er vi <hi rend="spaced">nødt</hi> til.</p>
<p rend="firstIndent">Tør nemlig Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> forsikkre os om, at det <hi rend="spaced">aldrig</hi> skal blive os paalagt <hi rend="spaced">&#x201C;bogstavelig&#x201D;</hi> at følge den ny Alter-Bog <hi rend="spaced">ved Daaben</hi> og <hi rend="spaced">aldrig</hi> blive Nogen af os paalagt at lade sine <hi rend="spaced">Børn døbe</hi> hos en Præst, der <hi rend="spaced">&#x201C;bogstavelig&#x201D;</hi> følger den Alter-Bog, da skal der vist ikke findes en Mand i hele <hi rend="spaced">Christenheden,</hi> der bryder sig mindre om Alter-Bogens &#x201C;Bogstaver&#x201D; end jeg; men da Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> hverken tør eller kan det, da <hi rend="spaced">Bogstav-Aaget</hi> endnu i en Sy-Traad hænger over vort Hoved og <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> slet ikke er begyndt at løses, nu maa han jo, som en fornuftig Mand indsee, at det Ord vi vil blive ved at &#x201C;<hi rend="spaced">høre</hi> og <hi rend="spaced">føre</hi>&#x201D; ved Daaben maa vi ogsaa kæmpe for <hi rend="spaced">Skyggen af</hi> i Alter-Bogen.</p>
<p rend="firstIndent">See, det er Hoved-Sagen, som Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> neppe har fattet, og om Bisagen, som er de <hi rend="spaced">Grunde,</hi> hvormed <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> har stræbt at afværge <hi rend="spaced">Alter-Bogens</hi> Forandring ved Daaben, kan jeg nu fatte mig kort; thi de kunde Alle være svage, uden at det paa mindste Maade svækkede vor utabelige Ret til at beholde den Daab &#x201C;vi døbdes med&#x201D; og <seg type="com" n="com623">forplante den paa</seg> <pb type="text" facs="1836_560_fax009.jpg" n="158" ed="A" subtype="column"/><hi rend="spaced">vore Børn,</hi> ligesom vi har annammet den af <hi rend="spaced">vore <seg type="com" n="com13">Fædre<!-- forfædre.--></seg>.</hi> Det er nemlig slet <hi rend="spaced">ikke</hi> den <hi rend="spaced">&#x201C;videnskabelige Ret&#x201D;,</hi> vi vil trættes om, saa <seg type="com" n="com14">Skinnet<!-- udseendet.--></seg> deraf maae Modstanderne gierne beholde, det er heller ikke Ret til at <hi rend="spaced">paatvinge Andre</hi> vor Daab, Ordene derved og Betragtningen deraf; thi den har vi aldeles opgivet, saa alle Andre maae for os døbe og døbe lade, som de lyste, det er kun vor <hi rend="spaced">menneskelige</hi> og <hi rend="spaced">borgerlige Ret</hi> til at <hi rend="spaced">beholde</hi> vor &#x201C;<hi rend="spaced">Tro</hi> og <hi rend="spaced">Daab</hi> i Fred, som vi har annammet dem og som vi agte det for en <seg type="com" n="com15">Saligheds<!-- frelses.-->-Sag</seg> at bevare og <seg type="com" n="com624">forplante</seg> dem aldeles <hi rend="spaced">uforvansket</hi>&#x201D; efter <hi rend="spaced">vor egen,</hi> <hi rend="spaced">ikke</hi> efter <hi rend="spaced">Andres</hi> Overbeviisning; thi <rs rend="reference" type="bible" key="Rom 14,12">Enhver af os skal jo, efter vor Tro, giøre Herren Regnskab for sig selv</rs>, saa <hi rend="spaced">heri</hi> kan Menigheden ingenlunde stole paa Præsten eller Præsten paa Bispen.</p>
<p rend="firstIndent">Kun da, fordi Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> saa dristig paastaaer, at, <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> talt, ere alle Forandringerne i Alter-Bogen aldeles <hi rend="spaced">ubetydelige,</hi> og siden det træffer sig, at jeg ogsaa er lidt Videnskabs-Mand, vil jeg vise ham, at derom dog ogsaa kan være meget forskiellige Meninger.</p>
<p rend="firstIndent">Naar vi nemlig skal tale <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> om Forandringer i Forskriften for <hi rend="spaced">et Kirke-Samfunds</hi> høitidelige <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelse</hi> ved Daaben og derpaa ei blot følgende men <hi rend="spaced">byggede</hi> Optagelse i et Samfund, der har <hi rend="spaced">Forjættelser</hi> baade for dette Liv og det Tilkommende, naar vi skal tale <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> sammen om Forandringer i en <hi rend="spaced">saadan</hi> Forskrift, da kan vi naturligviis ikke løbe saa let derover, som om Forskriften kun gjaldt <seg type="com" n="com16"><hi rend="spaced">Indledning<!-- dvs. indføring.--></hi> af <hi rend="spaced">Kirkegangs Koner<!-- dvs. de kvinder, der ifølge middelalderlig skik seks uger efter at have født skulle ledes ind i kirken af præsten.--></hi></seg>, <hi rend="spaced">Ligbegiængelser</hi> eller selv <hi rend="spaced">Brude-Vielser,</hi> saa her maae vi ganske alvorlig spørge: <hi rend="spaced">hvem</hi> har <hi rend="spaced">Ret</hi> til at giøre Forandringer heri, <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> Ret, og da paa <hi rend="spaced">hvilke Grunde;</hi> thi det nytter jo slet ikke, hvor <hi rend="spaced">ubetydelige</hi> Forandringer jeg giør, naar jeg enten<!-- hvad enten jeg.--> slet <hi rend="spaced">ingen Ret</hi> har til at giøre Nogen eller mine Grunde er <hi rend="spaced">ubetydelige</hi> altsaa <hi rend="spaced">ugyldige.</hi> Her giælder det nemlig i alle Maader om <hi rend="spaced">&#x201C;Principet&#x201D;,</hi> thi indrømme vi Nogen Ret til at giøre hvad Forandringer, han vil, i vor <hi rend="spaced">fæl</hi><pb type="text" facs="1836_560_fax010.jpg" n="159" ed="A" subtype="column"/><hi rend="spaced">les</hi> Troes-Bekiendelse eller ved <hi rend="spaced">Indlemmelsen</hi> i vort <hi rend="spaced">Troes-Samfund</hi> og <hi rend="spaced">Vilkaarene</hi> derfor, da er det <hi rend="spaced">ikke</hi> Spørgsmaal, hvor store eller smaa han giør i Dag, thi han kan jo med samme Ret forandre det Hele i Morgen. Har vi derimod indrømmet ham Ret til at giøre et <seg type="com" n="com999">vist<!-- bestemt. --></seg> Slags Forandringer paa visse Grunde, da er Hoved-Spørgsmaalet, om <hi rend="spaced">Grundene</hi> er tilstæde. Nu maa Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> paastaae hvilket han vil, enten at en <hi rend="spaced">Enkelt-Mand,</hi> <hi rend="spaced">uden</hi> at have nogen <hi rend="spaced">Fuldmagt</hi> af <hi rend="spaced">Troes-Samfundet</hi> har <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> Ret til at forandre Lidt eller Meget i <hi rend="spaced">Samfunds-Pagten</hi> og <hi rend="spaced">Optagelsen,</hi> eller at den Enkelt-Mand der gjorde de omtalte Forandringer havde <hi rend="spaced">uindskrænket Fuldmagt,</hi> eller at der efter Fuldmagten var gyldige Grunde til Forandringerne, og jeg paatager mig herved <hi rend="spaced">Gjendrivelsen.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Forudsatte vi nu, at de omtalte Forandringer, <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> talt, var aldeles <hi rend="spaced">uretmæssige,</hi> da vil Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4876">Kalkar</persName></hi> let indsee, at deres <hi rend="spaced">Ubetydelighed umuelig</hi> kunde undskylde dem, thi skulde Noget kunne, maatte det netop være deres <hi rend="spaced">Vigtighed</hi> og <hi rend="spaced">Nødvendighed;</hi> og de <hi rend="spaced">ubetydelige</hi> Forandringer maatte <seg type="com" n="com304">nødvendig<!--.--></seg> forkastes for <hi rend="spaced">Principets</hi> Skyld, hvor det giælder om &#x201C;Indgang og Udgang&#x201D; nu og <seg type="com" n="com19">evindelig<!-- evig.--></seg>. Men sæt, at en <hi rend="spaced">Enkelt-Mand</hi> havde en vis <hi rend="spaced">Ret</hi> til at giøre Forandringer, saa kunde det dog aldrig være paa <hi rend="spaced">saa ubetydelige</hi> Grunde, som at han <hi rend="spaced">meende</hi> det Ene var ligesaa godt som det Andet, thi meende han virkelig det, da skulde han visselig lade staae, hvad der stod.</p>
<p rend="firstIndent">Saalænge Man derfor bliver ved at paastaae, at <hi rend="spaced">Forandringerne</hi> ere <hi rend="spaced">ubetydelige,</hi> da ere de, om jeg kjender noget til Logiken, videnskabelig talt, <hi rend="spaced">aldeles uforsvarlige,</hi> saa skulde jeg <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> gjennemgaae Forandringerne, da maatte de der gjorde dem paastaae, at de vare <hi rend="spaced">meget vigtige,</hi> om ikke for Andet, saa for at vise, Man havde <hi rend="spaced">Ret</hi> til at gjøre Forandringer og følde Kald til at vise Menigheden, hvad der, indtil videre, skulde ansees for Vigtigt og hvad for Ubetydeligt.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1836_560_fax010.jpg" n="160" ed="A" subtype="column"/>Men selv ved at gjennemgaae det Enkelte, vilde jeg, som <seg type="com" n="com20">Vidskabs-Mand<!-- dvs. videnskabsmand.--></seg>, bestandig komme tilbage til <hi rend="spaced">Principerne:</hi> til den paastaaede <hi rend="spaced">Ret</hi> og dens beviislige <hi rend="spaced">Grændser;</hi> thi ved en <hi rend="spaced">Indgang i <persName key="pe45">Christi</persName> Samfund,</hi> hvor det hverken er Præst eller Bisp, men <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName> selv,</hi> der maa betragtes som <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com21">Borgen<!-- garantien, sikkerheden.--></seg></hi> for Samfundets Goder, kan jeg ingenlunde paatage mig Beviset for, at enhver Afvigelse fra det Oprindelige medfører et vist Tab, men kun at hvad vi gjør paa vor egen Haand, det er <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> <hi rend="spaced">ikke</hi> <seg type="com" n="com21">Borgen<!-- garantien, sikkerheden.--></seg> for, hvad vi <hi rend="spaced">unødvendig</hi> forarge den Ringeste af Brødrene ved, strider ganske mod Hans Aand o. s. v.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes vilde jeg bære mig ad, for ikke at bortgive det Mindste af min <hi rend="spaced">videnskabelige</hi> <hi rend="spaced">Ret,</hi> og gjorde jeg Bemærkninger, som den, at jeg slet ikke begreb, hvor <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">det kunde</lem><rdg wit="A">detkunde</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="mm"></witDetail></app> falde Nogen ind at gjøre <hi rend="spaced">Faderens mageløse</hi> Prædikat<!-- dvs. den betegnelse, der påhæftes nogen eller noget.--> til Skaberens overflødige, at tage et &#x201C;Og&#x201D; fra <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 28,18-20">Herrens Ord ved Daaben</rs><!-- dvs. Matth. 28,19: "idet i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn" (Bibelen 2020).-->, der <seg type="com" n="com305">end<!--.--></seg> ikke <seg type="com" n="com25">fattedes<!-- mangledes.--></seg> i nogen Haand-Skrift af <rs rend="normForm" type="bible" key="Matt 28">Math. 28</rs>, eller at sætte i en Alter-Bog: <hi rend="spaced">troer</hi> du <hi rend="spaced">paa</hi> den <hi rend="spaced">&#x201C;hellige&#x201D; Aand,</hi> men: jeg døber dig i <hi rend="spaced">Navnet</hi> &#x201C;den <hi rend="spaced">Hellig-Aands</hi>&#x201D;, da det var kiønnest at skrive <hi rend="spaced">samme Persons</hi> Navn eens, især naar det, bogstavelig fulgt, gjør en kjendelig Forskjel i <hi rend="spaced">&#x201C;Udtalen&#x201D;,</hi> saa vilde alt Sligt dog kun skee i <hi rend="spaced">Forbigaaende,</hi> som Noget der viiste, at selv om Resten var i sin Orden, var Sligt dog høist <hi rend="spaced">upassende.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Jeg vil derfor kun, med Hensyn paa Skrive-Maaden &#x201C;den hellige Aand&#x201D; om den tredie <hi rend="spaced">Person</hi> i Guddommen, bemærke, at <rs type="title" key="title999"><hi rend="spaced">Danske</hi> Videnskabs-Selskabs <hi rend="spaced">Ordbog</hi></rs> er et meget <hi rend="spaced">umistænkeligt</hi> Vidnesbyrd om, at vore <seg type="com" n="com26">Fædre<!-- forfædre.--></seg> ansaae <hi rend="spaced">&#x201C;den Hellig Aand&#x201D;</hi> for den rette Skrive-Maade, naar Man vilde betegne den tredie <hi rend="spaced">Person</hi> i Guddommen, og at <hi rend="spaced">&#x201C;Udtalen&#x201D;</hi> kræver den Skrive-Maade, hvor <hi rend="spaced">Bogstaven</hi> skal følges, thi at de Præster, som med <hi rend="spaced">Flid sige:</hi> den hellige Aand, <seg type="com" n="com27">har dermed lidt bag Øret<!-- dvs. går med en (skjult) tanke, hensigt eller plan.--></seg>, nægte de, saavidt jeg veed, ikke engang selv.</p>
<p rend="right"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<fw type="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>