| En Bede-Psalme.En Omarbeidelse af den ældgamle danske Sang: “O, Jesu, hør mig for Din Død.” | |
| O, hør os, Herre, for Din Død! | |
| O Jesus! hjelp os i vor Nød, | |
| Du selv os styr’ og raade! | |
| Vor Agt Du veed, o, hør vor Røst, | |
| Send fra Din Høihed Lys og Trøst; | |
| For vi er stædt i Vaade. | |
| Udsend Din Aand, som Alting veed, | |
| Hvis Liv og Lyst er Kiærlighed! | |
| Vor Tunge Han opgløde, | |
| Saa sandt og sødt vi sjunge om | |
| Hvad Nyt med Dig til Verden kom, | |
| Saa nyt, som Liv af Døde! | |
| Trods al den Deel os var imod, | |
| Du raadte paa vor Vaande Bod, | |
| Det er fuldværdt at mærke; | |
| Thi Du, som under os saa godt, | |
| Du er med Æren Drotters Drot, | |
| Den Store og den Stærke! | |
| Du er den Soel, som skinned klar, | |
| Før Skiel der sattes aabenbar | |
| Imellem Lys og Mørke. | |
| Vi uden Nat faae Dag paa Ny, | |
| Naar ret Du bryder giennem Sky | |
| Og straaler i Din Størke! | |
| Du er en Konstner og saa fiin, | |
| Af Vand Du skaber herlig Viin, | |
| Af Kampe-Steen en Kilde, | |
| Ja, Dig i Himmel og paa Jord | |
| Alt Stor-Værk koster kun et Ord, | |
| Din Fader saa det vilde. | |
| Var Helveds Afgrund end opladt, | |
| Og vilde os opsluge bradt, | |
| Fik vi kun Dig i Tale, | |
| Du gjorde dog, trods Synd og Død, | |
| Os Pinen kort og Sorgen sød, | |
| Oplod os Himlens Sale! | |
| Men stod jeg som en Engel reen | |
| End for mig selv og for hver Een, | |
| Frabad mig stolt Din Naade; | |
| Med hvem jeg saa end stod i Pagt, | |
| Slet ingen Dyd og ingen Magt | |
| Et Haar mig kunde baade. | |
| O, derfor lad Din Aand udgaae | |
| Med Kald paa Store og paa Smaa, | |
| At de til Dig maa komme, | |
| For hvert et Øie Dig skal see | |
| Og Dine Fiender raabe Vee | |
| For Sandheds stærke Domme! | |
| Ja, Guddoms-Soel, fuldstærk og blid! | |
| O, skin nu klar i Naadens Tid, | |
| Giør lang Din Aften-Røde! | |
| Lad blomstre op Din Kirke-Gaard, | |
| Mens Fuglen sjunger som i Vaar | |
| Din Priis med Toner søde! | |
| Ja, siig nu i Din Faders Favn: | |
| Min Fader! herliggjør mit Navn, | |
| Hvor Smaa end for mig græde; | |
| Saa det kan spørges vidt og bredt: | |
| Mit Aag er godt, min Byrde let, | |
| Min Fred er salig Glæde! | |
| O, da skal mangt et Øie lukt | |
| Sig aabne bradt og tindre smukt, | |
| Helbredet af Din Aande, | |
| Og mangen falmet Rosen-Kind, | |
| Og mangt forvildet Barne-Sind | |
| Faae Bod for Brøst og Vaande! | |
| Og fra de Smaa, som græd i Løn, | |
| For de saae ei Guds kiære Søn, | |
| Dengang han var til Skue, | |
| Fra dem skal lyde høit i Sky | |
| Halleluja med Tunger nye, | |
| At sprænge Himlens Bue! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |