source-data/1834_543_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
     <title rend="part">Vor Kirke-Lære om den Hellige Skrift</title>
      <title rend="shortForm">Vor Kirke-Lære om den Hellige Skrift</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
      <editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
      <editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
      
     </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.15</idno>
               <idno type="content">1.15</idno>
               <idno type="technic">1.15.1</idno>
            </edition>
         </editionStmt>
     <extent>46 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
          <date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
         </publicationStmt>
         <!--<seriesStmt>
            <title>[titel]</title>
            <respStmt>
               <name>[udgiver]</name>
               <resp>[evt.]</resp>
            </respStmt>
            <idno>[udgivelse dato]</idno>
         </seriesStmt>-->
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1834_543_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
            <note target="1834_543_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1834_543_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1834_543_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
            <note type="minusVar">Variant</note>
         </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="part">[titel]</title>
       <author>[forfatter]
        <note>[evt.]</note>
       </author>
       <pubPlace>[sted]</pubPlace>
       <publisher>[trykker]
        <note>[evt.]</note>
       </publisher>
       <date>[år]</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="543">
        <desc>Førstetrykket</desc>
        <num>1834</num>
       </witness>
      </listWit>
       <!--<listWit xml:id="pageNumber">
       <witness xml:id="PS|US|VU">
        <desc>[udgave]</desc>
        <num>[bindnummer]</num>
       </witness>
      </listWit>-->
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
    <profileDesc>
     <textClass>
      <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
       <term>prosa</term>
       <term>artikler</term>  
      </classCode>
      <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
       <term>kristendom</term>
       <term>teologi</term>
       <term>dåb</term>  
       <term>polemik</term>
      </keywords>
     </textClass>
    </profileDesc>
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
      <p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="VTH" who="VTH" when="2018-11-07">txt2tei. Retter opsætningen til. Fixer sidetal</change>
     <change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-11-29">Første kollation indført efter GV løsblads-eksemplar.</change>
     <change who="VTH" when="2019-04-05">Indfører SKP's 2. kollation efter Gr.Bibs ex 2 Mag (signeret N. Thomsen)</change>
     <change who="VTH" when="2019-04-12">3. koll. efter KBs eksemplar.</change>
     <change who="VTH" when="2019-04-15">3. koll. efter KBs eksemplar. Indsat/tilrettet corr-notes</change>
     <change who="VTH" when="2019-04-16">Begynder opmærkning og lemmatisering</change>
     <change who="VTH" when="2019-04-26">Fjerner to corr-notes (bagateller)</change><!-- NB! måske kan der rettes efter renskriften på KB! -->
     <change who="VTH" when="2019-05-08">Opmærkning og lemmatisering</change><!-- tjek opmærkning af 'den hellige skrift' -->
     <change who="VTH" when="2019-05-09">Sidste opmærkning og lemmatisering</change>
     <change who="VTH" when="2019-08-06">gennemgår</change>
     <change who="VTH" when="2019-08-19">Afstemmer fax-numre med faksimileringen</change>
     <change who="VTH" when="2019-09-12">Rettelser</change>
     <change who="VTH" when="2019-09-16">Sidste rettelser før 1. redaktion</change>
     <change who="VTH" when="2019-10-14">Retter efter ELRs 1. redaktion; nye com300-</change>
     <change who="VTH" when="2019-11-01">Retter efter JRs redaktion. Rettet opmærkning vedr. dåb</change>
     <change who="VTH" when="2019-11-04">Retter efter JRs redaktion.</change>
     <change who="VTH" when="2019-11-07">Retter efter KVs redaktion. 6 bibelhenv. er omkodet til bibleStart og -End</change>
     <change who="VTH" when="2019-11-08">Unicodes</change>
     <change who="VTH" when="2019-11-11">Tilretter fax-numre, da forsiden for nr. 49-52 skal med (ny fax008)</change>
     <change who="VTH" when="2019-11-12">Sletter 7 fax af årgangsindholdsfortegnelsen efter beslutning på udg.møde 12.11.19</change>
     <change who="VTH" when="2019-11-14">Laver tredobbelte bibelhenvisninger (godkendt på udg.møde 12.11.19)</change>
    </revisionDesc>
   </teiHeader>
      
   
   <text type="txt">
      
      <pb type="periText" facs="1834_543_fax001.jpg"/><!-- forsiden for nr. 49-52 -->
	 <!-- Den Nordiske Kirke-Tidende
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig				
	Generated 
	BookPartnerMedia
	1834
	[Source decription]-->
<body>
   
<div type="&#x005B;Tekst&#x005D;">
<pb type="text" facs="1834_543_fax002.jpg" ed="A" n="865" subtype="column" rend="supp"/>
<head rend="1">Vor Kirke-L&#x00E6;re om <rs type="title" key="title788">den Hellige Skrift</rs>.</head>
<!--<graphic style="shortLine"/>-->
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>en Protestantiske Kirkes Princip, siger Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> (<seg type="com" n="com1">M. f. L. <hi rend="romanType">VI. II.</hi><!--Maanedsskrift for Litteratur.--></seg>), er f&#x00F8;rst da fuldst&#x00E6;ndig udtrykt, naar den Bestemmelse tilf&#x00F8;ies om Skriftfortolkningen, at den &#x00F8;verste Fortolknings-Regel maa s&#x00F8;ges i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> selv eller at <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> skal v&#x00E6;re sin egen Fortolker, saa enhver Fortolkning, som underordner <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> en fra den forskiellig Autoritet, er <hi rend="spaced">udelukt</hi> som <hi rend="spaced">uforenelig</hi> med <hi rend="spaced">vor Kirkes</hi> Princip.</p>

     <p rend="firstIndent">Dette er nu <seg type="com" n="com2">vist nok<!--ganske vist.--></seg> en underlig Tale, is&#x00E6;r af en saa rationalistisk Theolog, som oveniki&#x00F8;bet selv har paastaaet, at i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> kan S&#x00E6;tninger som <hi rend="spaced">udelukke</hi> hinanden godt <hi rend="spaced">forenes,</hi> men om slige Ting har jeg tit nok forlangt Oplysning hos Professoren, til at vide, det er omsonst, saa jeg maa n&#x00F8;ies med min egen, der <seg type="com" n="com3">i dette Stykke<!--denne sag.--></seg> er, at Man ligesaa godt kunde kalde <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs></hi> <pb type="text" facs="1834_543_fax002.jpg" ed="A" n="866" subtype="column" rend="supp"/><hi rend="spaced">sin egen L&#x00E6;ser</hi> som sin egen Fortolker, da det er <seg type="com" n="com4">ligevist<!--lige så sikkertd.--></seg>, at den aldrig kan eller vil gi&#x00F8;re sig gi&#x00E6;ldende, <seg type="com" n="com5">uden<!--undtagen.--></seg> forsaavidt levende Mennesker l&#x00E6;se og fortolke den med de &#x00D8;ine og den Forstand, de har, samt at den <seg type="com" n="com6">Taler-Blomst<!--sprogblomst, talemåde, floskel.--></seg> (<seg type="com" n="com7">Rhetor<!--taler.--></seg>-Floskel) at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> har baade <hi rend="spaced">Ret</hi> og <hi rend="spaced">Evne</hi> til at <hi rend="spaced">fortolke sig selv,</hi> altid, som Grund-S&#x00E6;tning har f&#x00F8;rt og maa f&#x00F8;re til de uki&#x00E6;rligste <seg type="com" n="com8">Domme<!--bedømmelser, meningstilkendegivelser.--></seg>, da enhver Skriftklog med det Princip <seg type="com" n="com9">n&#x00F8;dvendig<!--nødvendigvis.--></seg> maa finde, at <hi rend="spaced">hans</hi> Fortolkning er <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> egen</hi> og enhver Anden slem Fordreielse.</p>

     <p rend="firstIndent">Hvad nu imidlertid Professoren mener, for det F&#x00F8;rste, <hi rend="spaced">udelukkes</hi> ved hin fuldst&#x00E6;ndige Fortolknings-Regel, <seg type="com" n="com300">er</seg> det Samme, som han fordum <seg type="com" n="com10">meende<!--dvs. mente.--></seg> at kunne udelukke<!-- manglende afstand mellem u og k. KN: Går under bagatelgrænsen for hvad vi retter --> ved den <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelse,</hi> han vilde have Pr&#x00E6;sterne foreskrevet, at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs></hi> er den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com301">ene</seg></hi> guddommelige <hi rend="spaced">Troesnorm,</hi> <seg type="com" n="com302">altsaa</seg> Paastanden om et <hi rend="spaced">levende, et mundtlig</hi> overleveret <hi rend="spaced">Ord,</hi> en Paastand der, efter hans Mening skal v&#x00E6;re <seg type="com" n="com11">reen<!--helt.--></seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com303">catholsk</seg></hi> og <pb type="text" facs="1834_543_fax003.jpg" ed="A" n="867" subtype="column"/>blandt os Protestanter et <hi rend="spaced">Frafald</hi> fra den evangeliske Grund-S&#x00E6;tning.</p>

     <p rend="firstIndent">Herom nytter det nu vel heller ikke at strides med Professoren, og <seg type="com" n="com12">gi&#x00F8;res ei heller behov<!--er heller ikke nødvendigt.--></seg>, da han jo <hi rend="spaced">ikke</hi> ved sin &#x201C;<hi rend="spaced">Protestantiske Kirke</hi>&#x201D; vil have forstaaet <seg type="com" n="com13">enten<!--hverken.--></seg> den <hi rend="spaced">Historisk Christne</hi> Kirke, som han overlader <hi rend="spaced">Catholikerne,</hi> eller den <hi rend="spaced"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Stats-Kirke</lem><rdg wit="A">Stats Kirke</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="mb"/></app>,</hi> som er ham noget Juridisk, han i sin Theologi aldeles abstraherer fra, saa <hi rend="spaced">hans</hi> Protestantiske Kirke, hvoraf han vil have Paastanden om det <hi rend="spaced">levende</hi> <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Ord, som</lem><rdg wit="A">Ord ,som</rdg><witDetail wit="A" n="12" rend="obt"/></app> Regelen for <seg type="com" n="com304">det <hi rend="spaced">D&#x00F8;de</hi></seg><hi rend="italic">,</hi> udelukt, er <seg type="com" n="com14">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> kun hans eget Ideal, som han oveniki&#x00F8;bet selv ikke troer &#x201C;som Sagerne nu staaer&#x201D; at kunne realisere. Men denne Kundskab er <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">ikke <seg type="com" n="com305">i</seg></lem><rdg wit="A">ikkei</rdg><witDetail wit="A" n="15" rend="mm"/></app> Alle, og naar den bekiendte Professor saa <seg type="com" n="com15">rask<!--ivrig, fremfusende [ODS 2.2præst].--></seg> og idelig paastaaer, at det er <hi rend="spaced">vor Kirkes</hi> Princip, at Troen skal ene og alene udledes af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, saa al Modsigelse er et <hi rend="spaced">Frafald,</hi> der <hi rend="spaced">udelukker,</hi> da er det intet Under, at mangen <hi rend="spaced">Discipel</hi> selv om han blev Magister, i sin Eenfoldighed t&#x00E6;nker: altsaa er dog Pastor Grundtvig, som er kommet frem med den gruelige Paastand, <seg type="com" n="com16">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> en <hi rend="spaced">Apostat</hi> fra <hi rend="spaced">vor Kirke</hi> og maa betragtes <!-- VTH: en klat her - muligvis det nederste af en spies. KN: Rettes ikke -->som udelukt.</p>

     <p rend="firstIndent">Ogsaa dette er mig nu <seg type="com" n="com17">vist nok<!--afgjort, bestemt.--></seg>, <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> talt, aldeles ligegyldigt; thi saal&#x00E6;nge Man ikke s&#x00E6;tter andet end <hi rend="spaced">vilkaarlige Paastande,</hi> under Navn af Kirke-Principer, <hi rend="spaced">mod</hi> mine <hi rend="spaced">Grunde</hi> for den klare Sandhed: at <hi rend="spaced">ethvert Kirke-Samfunds Troes-Bekiendelse er,</hi> uden videre Sp&#x00F8;rgsmaal, <hi rend="spaced">dets eneste <seg type="com" n="com18">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg>,</hi> saal&#x00E6;nge var det latterligt af mig at ville bevise, jeg ikke er giendrevet. <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com200">Pr&#x00E6;stelig</seg></hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com19">Borgerlig<!--samfundsmæssigt.--></seg></hi> er det derimod en ganske <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">anden Sag;</lem><rdg wit="A">andenSag;</rdg><witDetail wit="A" n="35" rend="mm"/></app> thi <seg type="com" n="com20">Borgerlig<!--som borger.--></seg> er det mig ikke tilladt at <hi rend="spaced">v&#x00E6;re</hi> en Apostat fra <hi rend="spaced">vor Kirke,</hi> og <seg type="com" n="com21">Pr&#x00E6;stelig<!--som præst.--></seg> maatte jeg tabe endnu mere ved paa Skr&#x00F8;mt at holde mig til den, end om jeg aabenlyst vendte den Ryggen. Derfor maa jeg oplyse, at naar Man behandler min Paastand om <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelsen</hi> som et Frafald fra &#x201C;<hi rend="spaced">vor</hi> Kirke,&#x201D; da <pb type="text" facs="1834_543_fax003.jpg" ed="A" n="868" subtype="column"/>kan derved hverken menes den <hi rend="spaced">Christne Kirke</hi> hos os, eller den <hi rend="spaced">Danske Stats-Kirke,</hi> men kun en vis <seg type="com" n="com22">Idealsk<!--ideel, abstrakt forestillet.--></seg> Kirke-Form, som nogle Theologer har for dem selv og som altsaa er <hi rend="spaced">deres</hi> men <hi rend="spaced">ikke vores.</hi></p>

     <p rend="firstIndent">Alle mine Danske Med-Christne veed nemlig, at der hverken ved <hi rend="spaced">Daaben</hi> eller <hi rend="spaced">Confirmationen</hi> afkr&#x00E6;ves os nogensomhelst Forpligtelse i Henseende til <rs type="title" key="title788">den Hellige<!-- manglende afstand mellem de to l'er. KN: Går under bagatelgrænsen for hvad vi retter --> Skrift</rs>, men at derimod <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelsen</hi> affordres<!--DDO.--> os ubetinget, uden Sp&#x00F8;rgsmaal om, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com23">enten<!--hverken.--></seg></hi> den findes i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> <hi rend="spaced">eller ikke,</hi> og heraf f&#x00F8;lger jo <seg type="com" n="com24">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg>, at som Medlemmer af det Christne <hi rend="spaced">Kirke-Samfund</hi> hos os har vi Lov til paa eget Ansvar at betragte og forstaae <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> som vi synes, naar vi kun <hi rend="spaced">ikke</hi> derved <hi rend="spaced">modsige</hi> vor <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Troes-Bekiendelse</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Troes-Be</hi>kiendelse</rdg><note type="add">delvist fremh&#x00E6;vet i A</note><witDetail wit="A" n="16" rend="df"/></app> eller <seg type="com" n="com25">rygge<!--rokke; ophæve.--></seg> vor <hi rend="spaced">Daabs-Pagt.</hi></p>

     <p rend="firstIndent">Det er altsaa kun <hi rend="spaced">som <seg type="com" n="com26">L&#x00E6;rere<!--præster.--></seg> i Kirken</hi> vi har Forpligtelser i Henseende til <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,</hi> og kunde vi nu ikke blive <seg type="com" n="com26">L&#x00E6;rere<!--præster.--></seg> uden at forpligte os til en Betragtning og Behandling af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,  der modsagde vor Troes-Bekiendelse og giorde vor Daabs-Pagt ugyldig, da var vor Kirke <rs type="bible" key="Matt 12,25" rend="allusion">et Huus, splidagtigt med sig selv, der umuelig kunde bestaae</rs>: thi da kunde jo ingen Medlem af Kirke-Samfundet blive <seg type="com" n="com28">L&#x00E6;rer<!--præst.--></seg> i Menigheden og ingen <seg type="com" n="com28">L&#x00E6;rer<!--præst.--></seg> v&#x00E6;re Medlem af Kirke-Samfundet. Alle mine <seg type="com" n="com29">Med-L&#x00E6;rere<!--medpræster.--></seg> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> burde imidlertid vide, det er langt fra, at <hi rend="spaced">vor Kirke</hi> befinder sig i en saadan Selv-Modsigelse; thi hvad enten vi betragte de Vilkaar, hvorunder vi <seg type="com" n="com30">indvies</seg> til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com31">Ordets Tienere<!--præster, jf. Luk 1,2 og ApG 6,4..--></seg>,</hi> eller dem, hvorunder vi inds&#x00E6;ttes til <hi rend="spaced">Embeds-M&#x00E6;nd,</hi> da er deri ikke det Mindste, der f&#x00F8;rer til en anden <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com32">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg>,</hi> end den vor <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelse</hi> er, end sige da til at <hi rend="spaced">udelukke denne vor eneste <seg type="com" n="com32">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg>.</hi></p>

     <p rend="firstIndent">Ved <seg type="com" n="com33">Indvielsen<!--ordinationen.--></seg> love vi nemlig vor Biskop &#x201C;at pr&#x00E6;dike Guds Ord reent og puurt, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com34">ligesom</seg> det findes</hi> i <seg type="com" n="com35">de Prophetiske og Apostoliske Skrifter<!--sigter til hhv. Det gamle Testamente og Det Nye Testamente.--></seg>&#x201D; og som <hi rend="spaced">Statens Geistlige Embeds-M&#x00E6;nd</hi> love vi troelig at indpr&#x00E6;nte vore Tilh&#x00F8;rere <pb type="text" facs="1834_543_fax004.jpg" ed="A" n="869" subtype="column"/>den Himmelske <seg type="com" n="com36">L&#x00E6;rdom<!--lære.--></seg> <seg type="com" n="com37">efter<!--ifølge.--></seg> <seg type="com" n="com38">de Prophetiske og Apostoliske Skrifter<!--sigter til hhv. Det gamle Testamente og Det Nye Testamente.--></seg> og den Danske Kirkes <seg type="com" n="com39">Symboliske B&#x00F8;ger<!--bekendelsesskrifter.--></seg>.</p>

     <p rend="firstIndent">Her er, som Man seer, ikke paa fjerneste Maade Tale om nogen <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com40">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg></hi> men kun om en <hi rend="spaced">L&#x00E6;re-Forskrift,</hi> med mindre det skulde findes enten i <seg type="com" n="com41">de Prophetiske og Apostoliske Skrifter<!--sigter til hhv. Det gamle Testamente og Det Nye Testamente.--></seg> eller i <seg type="com" n="com42">vore Symboliske B&#x00F8;ger<!--bekendelsesskrifter.--></seg>, at noget Andet end vor Troes-Bekiendelse skulde v&#x00E6;re vor eneste <seg type="com" n="com43">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg>, i hvilket Tilf&#x00E6;lde vor Kirkes Selv-Modsigelse dog maatte antages for <seg type="com" n="com44">uvitterlig<!--ubevidst, uforsætligl.--></seg>, da en Kirke i Livet ei har anden <seg type="com" n="com45">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg>, end den <hi rend="spaced">eneste Troes-Bekiendelse,</hi> den giennem <seg type="com" n="com46">L&#x00E6;rerne<!--præsterne.--></seg> affordrer alle sine Medlemmer.</p>

     <p rend="firstIndent">Nu har jeg imidlertid i en R&#x00E6;kke af Aar temmelig flittig l&#x00E6;st is&#x00E6;r <seg type="com" n="com47">de <hi rend="spaced">Apostoliske</hi> Skrifter<!--sigter formentlig i bred forstand til Det Nye Testamente.--></seg>, som ene kunde give Oplysning om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com48">Troes-Regelen<!--reglen for, hvad man skal tro.--></seg></hi> i den <hi rend="spaced">Christne Kirke,</hi> men har aldrig engang kunnet <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">finde</lem><rdg wit="A">sinde</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> Spor af nogen Anden, end vor mundtlige Troes-Bekiendelse, og selv i <seg type="com" n="com49">vore Symboliske B&#x00F8;ger<!--bekendelseskrifter.--></seg>, (<rs type="title" key="title2388">Luthers Catechismus</rs> og <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confession</rs>) har jeg forgi&#x00E6;ves ledt <seg type="com" n="com50">om<!--efter.--></seg> et Ord, der kunde berettige enten Magistre eller Professorer til at bebreide mig mindste Afvigelse fra de Forskrifter, jeg enten som luthersk-christelig Pr&#x00E6;st eller som Statens Embedsmand skulde <seg type="com" n="com51">l&#x00E6;re<!--forkynde, prædike; undervise.--></seg> efter. Tvertimod er jeg overbeviist om, at dersom Efter-Sl&#x00E6;gten skulde faae at vide, der var udkommet &#x201C;et luthersk-christeligt&#x201D; Strids-Skrift mod <hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig,</hi> da vilde den antage det for en Spas, der, hvis den ikke meget vittig persiflerede<!--DDO.--> <seg type="com" n="com53">Hyper-Orthodoxen<!--Grundtvigs selvbetegnelse.--></seg>, var <seg type="com" n="com54">yderlig<!--særdeles.--></seg> <seg type="com" n="com55">flau<!--dum, banal; åndløs.--></seg>; men da jeg selv i lang Tid har sammenblandet Begreberne om Ord og Skrift saavelsom om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com56">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg></hi> og <hi rend="spaced">L&#x00E6;re-Forskrift,</hi> maa jeg finde det meget naturligt, at Man videnskabelig <seg type="com" n="com57">bestrider<!--bekæmper, angriber.--></seg> den skarpe Adskillelse, jeg nu gi&#x00F8;r, naar Man blot vil huske, at <seg type="com" n="com58">min Apostase<!--dvs. min apostasi, mit frafald.--></seg> ene og alene gi&#x00E6;lder en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com59">Skole-Mening<!--mening om det, der angår skolen, dvs. universitetet, særligt det teologiske fakultet).--></seg>,</hi> jeg har deelt med andre Skrift-Kloge, men hverken nogen <hi rend="spaced">Troes-Artikel,</hi> jeg har havt tilf&#x00E6;lles med mine Med-Christne, eller nogen <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com60">L&#x00E6;rdom<!--lære, forkyndelse.--></seg>,</hi> jeg <pb type="text" facs="1834_543_fax004.jpg" ed="A" n="870" subtype="column"/>enten som Pr&#x00E6;st eller Embeds-Mand har lovet at f&#x00F8;re.</p>

     <p rend="firstIndent">Med <hi rend="spaced">vor</hi> Kirke, baade reen christelig og dansk-luthersk taget, er jeg endnu ligesaa enig om <rs type="title" key="title788">den <hi rend="spaced">Hellige Skrift,</hi></rs> som i al min <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV">Pr&#x00E6;ste-Tid,</lem><rdg wit="A">Pr&#x00E6;ste-Tid<g rend="reverse" rendition="rotate">,</g></rdg><note type="add">omvendt komma</note><witDetail wit="A" n="5" rend="ot"/></app><!-- JKK: hævet komma. VTH: snarere omvendt komma --> altsaa ikke blot langt anderledes enig end Professor <persName key="pe111">Clausen</persName>, men saa enig som Nogen vel kan v&#x00E6;re det, i det jeg uden <seg type="com" n="com61">al<!--nogen.--></seg> Forbeholdenhed antager <seg type="com" n="com62">den <hi rend="spaced">Prophetiske</hi> og <hi rend="spaced">Apostoliske</hi> Skrift<!--sigter til hhv. Det gamle Testamente og Det Nye Testamente.--></seg> for en <seg type="com" n="com63">lydesl&#x00F8;s<!--lydefri, fejlfri.--></seg> Beskrivelse af <hi rend="spaced">Guds Ord</hi> og for brugbar og nyttig til Alt, <!-- lille rest af spies i KB-ekspl -->hvad den efter sit eget Vidnesbyrd skal bruges og kan v&#x00E6;re nyttig til, og da fremfor Alt til en Pr&#x00F8;ve-Steen og Maale-Stok i <seg type="com" n="com64">L&#x00E6;rdommen<!--læren.--></seg> for de <hi rend="spaced">Christne;</hi> men med de <hi rend="spaced">Skrift-Kloge</hi> i den <hi rend="spaced">Protestantiske <seg type="com" n="com65">Skole<!--her: teologi.--></seg></hi> er jeg blevet omtrent ligesaa uenig om <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,  som med dem i den <hi rend="spaced">Romerske,</hi> fordi jeg indseer og <seg type="com" n="com66">tr&#x00F8;ster mig til<!--vover; sætter min lid til.--></seg> at bevise, at de omtrent lige lidt kan forsvare deres Paastande. Begge Theologiske Skoler fattes nemlig et <hi rend="spaced">levende Kirke-Begreb,</hi> hvoraf <seg type="com" n="com67">n&#x00F8;dvendig<!--nødvendigvis.--></seg> f&#x00F8;lger, at de enten intet <hi rend="spaced">levende</hi> Kirke-Samfund har for &#x00D8;ie, eller at Begrebet slet ikke passer til Tingen, og ski&#x00F8;ndt det sidste Onde, som blev vores Deel, un&#x00E6;gtelig som det <hi rend="spaced">Mindste</hi> er at foretr&#x00E6;kke, saa er det dog visselig ei v&#x00E6;rdt at holde paa, men naar jeg kan opstille og gjennemf&#x00F8;re et <hi rend="spaced">levende Kirke-Begreb,</hi> der svarer til det <hi rend="spaced">levende Kirke-Samfund,</hi> der har v&#x00E6;ret og endnu er, hvor Man har <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luthers</persName> Tro,</hi> da er jeg som <seg type="com" n="com68">Ordets Tjener<!--præst, jf. Luk 1,2 og ApG 6,4.--></seg> hos os forpligtet dertil. Kan Nogen vise mig hvorledes en <hi rend="spaced">Bog,</hi> var den end bogstavelig skrevet med Guds egen Finger, kan komme ind i <hi rend="spaced">Begrebet</hi> om et <hi rend="spaced">levende Troes-Samfund,</hi> da har jeg <seg type="com" n="com69">vist nok<!--ganske vist.--></seg> tabt, men kun fordi det da maa <seg type="com" n="com70">klare sig<!--blive klart.--></seg>, at <hi rend="spaced">Liv</hi> og <hi rend="spaced">D&#x00F8;d</hi> i <hi rend="spaced">aandelig</hi> Forstand langtfra at v&#x00E6;re hinanden modsatte, ki&#x00E6;rlig <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">sammensmelte</lem><rdg wit="A">sammmensmelte</rdg><witDetail wit="A" n="38" rend="ditto"/></app>, og i saa Fald var al vor Gierning som <seg type="com" n="com71"><hi rend="spaced">Ordets</hi> Tienere<!--præster, jf. Luk 1,2 og ApG 6,4..--></seg> aldeles overfl&#x00F8;dig.</p>
     
     <p rend="firstIndent">Dersom jeg imidlertid enten udelukde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com72">L&#x00E6;re-Standen<!--den gejstlige stand, præsterne.--></seg></hi> af Kirke-Begrebet eller n&#x00E6;gtede at <rs type="title" key="title788">den <hi rend="spaced">Hellige Skrift</hi></rs> reen christelig talt, <pb type="text" facs="1834_543_fax005.jpg" ed="A" n="871" subtype="column"/>ikke blot er <hi rend="spaced">Theologiens</hi> <seg type="com" n="com306">Princip</seg>, men den eneste gyldige <hi rend="spaced">L&#x00E6;re-Forskrift,</hi> da kunde man finde, der var i det mindste noget Forvirret i min Tanke-Gang, men nu, da Skiellet, jeg s&#x00E6;tter mellem Kirke og <seg type="com" n="com73">Skole<!--universitet, teologien.--></seg>, ei ber&#x00F8;ver <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> det mindste af sin Gyldighed eller Virke-Kreds og Uundv&#x00E6;rlighed, men viser os Kirken som de Troendes Samfund og s&#x00E6;tter <seg type="com" n="com74">Skolen<!--universitetet, teologien.--></seg> i Frihed paa christelig Grund, nu kan jeg nok forstaae, det maa v&#x00E6;re dem yderst ubehageligt, som haabede at begrave Kirken i <seg type="com" n="com75">Skole-St&#x00F8;vet<!--møjsommeligheden og pedanteriet ved universitetet, i teologien.--></seg>; men <hi rend="spaced">mine <seg type="com" n="com76">Troes-Forvandte<!--trosfæller.--></seg></hi> burde dog nok &#x00F8;nske, det kunde lykkes saaledes at s&#x00E6;tte en D&#x00E6;mning baade for Tidens Str&#x00F8;m og <seg type="com" n="com77">Ki&#x00E6;tter-Mageriet<!--det at beskylde nogen for at være kættere.--></seg>. Dog det <seg type="com" n="com78">blive<!--må blive (optativ).--></seg> deres Sag, og jeg vedbliver naturligviis, under alle Omst&#x00E6;ndigheder, at ansee dem for Med-Christne, der vil blive ved den samme Daabs-Pagt som jeg, <hi rend="spaced">hvorpaa</hi> de saa end grunde dens Gyldighed, og vedbliver at erkl&#x00E6;re dem for &#x00E6;gte <seg type="com" n="com79">L&#x00E6;rere<!--præster.--></seg> i den Dansk-Lutherske Kirke, som finde <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confessions</rs> <seg type="com" n="com80">Hoved-L&#x00E6;rdomme<!--hovedlærepunkter.--></seg> i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,  <hi rend="spaced">hvordan</hi> de saa end beskrive deres Fortolknings-Regel; thi kun om <hi rend="spaced">Troen</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com81">L&#x00E6;rdommen</seg>,</hi> ingenlunde om <hi rend="spaced">Methoden</hi> at udlede, forbinde og forsvare dem paa, maa det <seg type="com" n="com307">v&#x00E6;re os christelig og pr&#x00E6;stelig at gi&#x00F8;re</seg>, og da jeg seer Gr&#x00E6;ndse-Linien draget med <hi rend="spaced">objektiv</hi> Gyldighed saavel mellem Tro og Theologie, som mellem Hoved- og Side-<seg type="com" n="com82">L&#x00E6;rdommene<!--lærepunkterne.--></seg>, tillader ikke engang min videnskabelige Standpunkt mig at giengielde mine <seg type="com" n="com83">Troes-Forvandtes<!--trosfællers.--></seg> <seg type="com" n="com84">Ubillighed<!--urimelighed.--></seg>. Saalangt er jeg fra at ville paan&#x00F8;de Nogen min Betragtning af Kirkens Forhold til <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,  men anbefale den maa jeg <seg type="com" n="com85">n&#x00F8;dvendig<!--nødvendigvis.--></seg> paa det Varmeste, da jeg har overbeviist mig om, at <hi rend="spaced">Christendommen</hi> bliver derved baade langt lettere at forsvare, bedre at forklare sig og mere frugtbar paa Oplysning og Opbyggelse.</p>

     <p rend="firstIndent">Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> mener vel, han kan kyse Alle undtagen mig fra denne Betragtning blot ved at kalde den &#x201C;<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com308">Catholsk</seg></hi>&#x201D; og sammenblande vor <hi rend="spaced">offentlige</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com86">almindelige<!--almene, universelle.--></seg></hi> Troes-Bekiendelse med en <hi rend="spaced">hemmelig</hi> og <hi rend="spaced">privat</hi> Tradition; <pb type="text" facs="1834_543_fax005.jpg" ed="A" n="872" subtype="column"/>men det kan umuelig lykkes; thi Man kan jo ikke engang blive enig med <rs type="title" key="title2386">den <hi rend="spaced">Augsburgske Confession,</hi></rs> uden at erkl&#x00E6;re sig ligesaa <hi rend="spaced">enig</hi> om Troen <hi rend="spaced">med</hi><!-- er denne fremhævelse mon en fejl? --> &#x201C;den <hi rend="spaced">Catholske</hi> Kirke&#x201D; som med <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,  og <hi rend="spaced">det mundtlige</hi> Ord til Troens offentlige Bekiendelse og <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>Sacramenternes Forrettelse efter <persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>, <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">som</lem><rdg wit="A">s&#x00F8;m</rdg><witDetail wit="A" n="7" rend="ft"/></app> <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> og hans Tilh&#x00E6;ngere <hi rend="spaced">holdt fast paa,</hi> h&#x00F8;rer dog vel <hi rend="spaced">ikke</hi> til <hi rend="spaced">den</hi> Tradition, <hi rend="spaced">de forkastede!</hi> Desuden forsvinder jo <seg type="com" n="com87">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> hele det Christne Kirke-Samfund, naar Man borttager <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/><hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren,</hi> forrettede efter <persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>, saa naar vi vil gi&#x00F8;re mindste Fordring paa at have <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke hos os, maae vi <seg type="com" n="com88">n&#x00F8;dvendig<!--nødvendigvis.--></seg> foruds&#x00E6;tte, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>Sakramenterne forrettes efter <persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>, hvad vi dog ligesaavel n&#x00E6;gtede, <seg type="com" n="com89">naar<!--hvis.--></seg> vi paa egen Haand forandrede den Troes-Bekiendelse, der er os afkr&#x00E6;vet ved Daaben, som <seg type="com" n="com89">naar<!--hvis.--></seg> vi forandrede hvad vi kalde Indstiftelsens Ord, og f&#x00F8;lgelig har jo Sakrament-Ordet en af al Skrift uafh&#x00E6;ngig, kirkelig Gyldighed, medens <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> kirkelige Gyldighed beroer paa dens forudsatte Overeensstemmelse med det i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke uforanderlige Troens og Naadens Ord! Eller er det ikke soleklart, at <hi rend="spaced">sin Troes-Bekiendelse</hi> kan man ikke forandre, uden dermed at erkl&#x00E6;re, man har skiftet Tro, og <hi rend="spaced">sin</hi> <rs type="title" key="title788">hellige Skrift</rs> maa man fortolke overeensstemmende med sin Troes-Bekiendelse, eller man gi&#x00F8;r sig selv til Nar!</p>

     <p rend="firstIndent">Dog, ski&#x00F8;ndt saa klare Ting snarere fordunkles end forklares ved Vidtl&#x00F8;ftighed, maa jeg dog gi&#x00F8;re danske L&#x00E6;sere opm&#x00E6;rksomme paa det Ord-Spil Man, <seg type="com" n="com91">vitterlig<!--vidende.--></seg> eller <seg type="com" n="com92">uvitterlig<!--uafvidende.--></seg>, driver med &#x201C;<hi rend="spaced">Catholsk, Tradition</hi>&#x201D; o. s. v. da Sagen er altfor vigtig til at sp&#x00F8;ge med.</p>

     
     <p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Catholsk</hi> eller <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com93">Almindelig<!--almen, universel.--></seg></hi> er et af den Christne Kirkes Till&#x00E6;gs-Ord, der h&#x00F8;rer til Troes-Bekiendelsen og udtrykker Kirkens Omfang af de Troende allevegne og til alle Tider, saa vi ligesaa lidt som <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> kan n&#x00E6;gte, at h&#x00F8;re til den catholske <seg type="com" n="com94">det er<!--det vil sige.--></seg>: <seg type="com" n="com95">almindelige<!--almene, universelle.--></seg> Kirke; men nu blev, som man veed, under den f&#x00F8;lgende Strid med <hi rend="spaced">Papi</hi><pb type="text" facs="1834_543_fax006.jpg" ed="A" n="873" subtype="column"/><hi rend="spaced">sterne Catholsk</hi> og <hi rend="spaced">Romersk Catholsk</hi> af Ski&#x00F8;desl&#x00F8;shed tit brugt som <seg type="com" n="com96">eenstydig<!--ensbetydende.--></seg> med &#x201C;<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com309">Papistisk</seg></hi>&#x201D;, og denne Tvetydighed kan man jo nu betjene sig af, naar Man vil have at Folk skal t&#x00E6;nke, vi er fortvivlede <hi rend="spaced">Papister,</hi> der selv bekiende, vi er <hi rend="spaced">Catholske.</hi> Naar man imidlertid opdager Spilf&#x00E6;gteriet og seer, vi vil kun h&#x00F8;re til den catholske Kirke paa <hi rend="spaced">samme</hi> Maade og Vilkaar <hi rend="spaced">som <persName key="pe42">Luther</persName>,</hi> og dele &#x00E6;rlig hans <hi rend="spaced">Protest</hi> mod <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com97">Pavedommet<!--dvs. pavedømmet.--></seg></hi> og alt <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com98">Papisteri<!--hvad der hører til den katolske kirke, den katolske tro (nedsættende).--></seg>,</hi> ja afski&#x00E6;re det netop al Leilighed til nogensinde meer at reise sig blandt Christne, ved at vise, at de tre <hi rend="spaced">Troes-Artikler,</hi> hvorpaa Man d&#x00F8;ber, udelukke alle Andre, som Nogen vilde tilf&#x00F8;ie, naar Man seer det, vil Man finde, Ord-Spillet var ikke for &#x00E6;rligt.</p>

     <p rend="firstIndent">Hardtad ligedan er det med Ordet &#x201C;<hi rend="spaced">Tradition</hi>&#x201D; eller Overlevering, thi <seg type="com" n="com99">vel<!--ganske vist.--></seg> har dette Ord ikke nogen kirkelig Gyldighed, som binder os, men vi kan dog ikke n&#x00E6;gte, at Alt hvad der gaaer fra Mund til Mund og fra Sl&#x00E6;gt til Sl&#x00E6;gt <seg type="com" n="com100">sprogrigtig<!--på sproglig rigtig måde.--></seg> kan kaldes en <hi rend="spaced">Tradition</hi> eller Overlevering, og da nu <hi rend="spaced">Papisterne</hi> kaldte deres <hi rend="spaced">hemmelige Efterretninger<!--??.--></hi> saaledes, som de satte baade <seg type="com" n="com310">mod</seg> Sacrament-Ordet og <rs type="title" key="title788">den hellige Skrift</rs>, saa kan Man jo, <seg type="com" n="com102">naar<!--hvis.--></seg> man vil, bilde B&#x00F8;rn ind, at det er <hi rend="spaced">Traditionen</hi> i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com311">papistisk</seg></hi> Forstand vi vil s&#x00E6;tte <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com312">mod</seg> det skrevne Ord.</hi> Er Man nu, som Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> naiv nok til at erkl&#x00E6;re, <seg type="com" n="com103">det er her slet ikke om &#x00C6;gtheden at gi&#x00F8;re</seg>, da selv det <hi rend="spaced">sikkreste</hi> Ord af <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> eller Apostlene blev kirkelig ugyldigt, <seg type="com" n="com313">naar</seg> det ikke stod i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,  men vare <hi rend="spaced">kun mundtlig</hi> forplantet, er Man saa naiv, da b&#x00F8;r Man have Frisprog, thi hvem der ved Ordet anseer Livet for en <seg type="com" n="com104">Lyde<!--ufuldkommenhed, mangel.--></seg>, overtaler vist ingen levende Folk; men er Man saa snild kun at beraabe sig paa den <hi rend="spaced">mundtlige</hi> Overleverings <hi rend="spaced">Usikkerhed,</hi> da kan Man bl&#x00E6;nde Mange for et &#x00D8;ieblik. Vil man imidlertid bruge sin Eftertanke, opdager man let, at ei alene er <hi rend="spaced">Bogen,</hi> der gik fra Haand til Haand, en langt <hi rend="spaced">dunklere Tradition</hi> end Ordet, der <pb type="text" facs="1834_543_fax006.jpg" ed="A" n="874" subtype="column"/>gik fra Mund til Mund, men det <hi rend="spaced">mundtlige</hi> Ord ogsaa meget <hi rend="spaced">sikkrere end al Skrift,</hi> naar det kun er ordentlig <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com105">vidnesfast<!--underbygget vha. vidner.--></seg>,</hi> og at det netop er derfor, man fordrer <hi rend="spaced">et mundtligt Ja</hi> ligesaavel ved <hi rend="spaced">Brude-Vielsen</hi> som ved <hi rend="spaced">Daaben,</hi> og neppe tvivler Nogen om, at en heel Brude-Skares Vidnesbyrd om hvad Sp&#x00F8;rgsmaal Brude-Parret fik og hvad Svar de gav, var meget <hi rend="spaced">sikkrere</hi> end en Pr&#x00E6;ste-Attest for at de var lovlig &#x00E6;gteviede. Naar man derfor sp&#x00F8;rger om paa hvad Vilkaar Apostlerne optog Folk i det Christne Samfund og med hvilke Ord de forrettede baade <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>Daaben og Nadveren efter <persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" key="Mark 10,13-16, Matt 28,19 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>, da vilde un&#x00E6;gtelig hele den Apostoliske Menigheds mundtlige Vidnesbyrd om hvad der mundtlig skedte for deres &#x00D8;ren v&#x00E6;re meget sikkrere end en enkelt Apostels Haand-Skrift, da ikke blot den kunde v&#x00E6;re u&#x00E6;gte, men een Apostels Vidnesbyrd <seg type="com" n="com106">for<!--fremfor[?].--></seg> Alle var haltende og ethvert Menneskes Vidnesbyrd om sig selv var skr&#x00F8;beligt.</p>

     <p rend="firstIndent">Vidnesbyrdet bliver altsaa paa ingen Maade mindre sikkert ved at v&#x00E6;re <hi rend="spaced">mundtligt,</hi> og Man <seg type="com" n="com107">d&#x00F8;mme nu<!--må nu dømme (optativ).--></seg>, som Man har Forstand til, hvad der er det <hi rend="spaced">sikkerste</hi> Vidnesbyrd, vi har om den <hi rend="spaced">Tro</hi> og <hi rend="spaced">Daab,</hi> Apostlerne <hi rend="spaced">mundtlig</hi> indf&#x00F8;rde i Kirken <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible5" key="Mark 10,13-16 og Matt 28,19" rend="reference"/>efter <persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible5" key="Mark 10,13-16 og Matt 28,19" rend="reference"/>: enten den <hi rend="spaced">mundtlige Daabs-Pagt</hi> selv, som baade f&#x00F8;r og efter <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> har <hi rend="spaced">hele Menighedens Vidnesbyrd</hi> om sin &#x00C6;gthed, beseiglet med alle Daabens Virkninger fra Sl&#x00E6;gt til Sl&#x00E6;gt, eller de Skrift-Kloges <hi rend="spaced">deelte</hi> og derved aldeles <hi rend="spaced">ubrugbare</hi> Vidnesbyrd om hvad den Apostoliske Skrift l&#x00E6;rer om Troen og <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible6" key="Mark 10,13-16 og Matt 28,19" rend="reference"/>Daaben efter <persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible6" key="Mark 10,13-16 og Matt 28,19" rend="reference"/>.</p>
   
<p rend="firstIndent">Snart er nu hele <hi rend="spaced">ti Aar</hi> forl&#x00F8;bne, siden jeg f&#x00F8;rst str&#x00E6;bde at gi&#x00F8;re mine Landsm&#x00E6;nd opm&#x00E6;rksomme paa en Sag, der i vore Dage, da Man ivrig t&#x00E6;nker paa at <hi rend="spaced">forandre Daabs-Pagten,</hi> er anderledes en Sag paa Liv og D&#x00F8;d <seg type="com" n="com108">i Aanden</seg>, end f&#x00F8;r, da Man kun var uenig om, paa <hi rend="spaced">hvad Grund</hi> Daabs-Pagten var uforanderlig, men vilde i alt Fald beholde den. Lige fra Begyndelsen har jeg aabent og &#x00E6;rlig bekiendt, at jeg der<pb type="text" facs="1834_543_fax007.jpg" ed="A" n="875" subtype="column"/>ved traadte i Mods&#x00E6;tning til <hi rend="spaced">vor</hi> Theologiske <hi rend="spaced">Skole,</hi> men ogsaa viist, at jeg derved ei paa mindste Maade n&#x00E6;rmede mig den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com315">Papistiske</seg>,</hi> der jo under Navn af Tradition <seg type="com" n="com109">sammenjasker<!--sammenblander.--></seg> <hi rend="spaced">Menighedens offentlige,</hi> alle vitterligt magel&#x00F8;s gyldige <hi rend="spaced">Vidnesbyrd</hi> om sin <hi rend="spaced">Tro</hi> og <hi rend="spaced">Daab,</hi> med allehaande baade mundtlig og skriftlig Overlevering af Kirke-F&#x00E6;dre, Paver og Munke om hvad der skal have v&#x00E6;ret i den apostoliske Kirke. At Man nu str&#x00E6;ngt pr&#x00F8;vede Grundene for min Paastand om <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelsen</hi> og <hi rend="spaced">Sakrament-Ordet,</hi> og pr&#x00F8;vede paa at vise, de ei holdt Stik for <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> klare Udtryk og sund Fornuft, det vilde v&#x00E6;re i sin Orden, og jeg skulde altid v&#x00E6;re rede til, baade mundtlig og skriftlig, med al <seg type="com" n="com110">Billighed<!--rimelighed.--></seg> at oplyse og forsvare, og, om jeg gjendreves, frafalde mine Paastande; men at Man f&#x00F8;rst endeel Aar overseer det <hi rend="spaced">vigtigste <seg type="com" n="com316">Skole-Sp&#x00F8;rgsmaal</seg>,</hi> der kan opkastes blandt de Christne, som om det var ingen Ting, og nu vil <seg type="com" n="com111">forki&#x00E6;ttre mig<!--rakke ned på mig; erklære mig for kætter.--></seg>, uden at kunne sige, jeg viger et Haars-Bred fra den <hi rend="spaced">Tro</hi> som skal <hi rend="spaced">bekiendes,</hi> den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com112">L&#x00E6;rdom<!--lære.--></seg>, der</hi> skal <hi rend="spaced">f&#x00F8;res,</hi> og de <hi rend="spaced">L&#x00F8;fter</hi> Man gi&#x00F8;r i <hi rend="spaced">vor Kirke,</hi> det er dog, mildest talt, barnagtigt, og kunde fortiene at beskrives med en ganske anden Pen, end den jeg her har brugt, fordi Sagen er mig vigtig og Personerne ligegyldige.</p>

     <p rend="firstIndent">Vil man igien beskylde mig for <hi rend="spaced">kirkeligt Frafald,</hi> da haaber jeg, Man enten viser, hvor det staaer i <seg type="com" n="com113"><hi rend="spaced">vore</hi><!-- to gange spies --> Symboliske B&#x00F8;ger<!--bekendelsesskrifter.--></seg>, at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs></hi> er den <hi rend="spaced">eneste <seg type="com" n="com114">Troes-Regel<!--regel for, hvad man skal tro.--></seg>,</hi> eller viser hvilke Ord der <hi rend="spaced">findes</hi> i <seg type="com" n="com115">den <hi rend="spaced">Apostoliske</hi> Skrift<!--Det ny Testamente.--></seg>, som <seg type="com" n="com116">bestride<!--strider imod.--></seg> eller udelukke min <seg type="com" n="com117">L&#x00E6;rdom<!--lære.--></seg>: at <hi rend="spaced">vor Tro</hi> og <hi rend="spaced">Daab</hi> er <hi rend="spaced">uforanderlige.</hi></p>
   
     <fw type="blank"/>
     
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
     
<graphic style="longLine"/>
     
</div>
   
   
  </body>
      
      <pb type="periText" facs="1834_543_fax008.jpg"/>
      
   </text>   
  </TEI>