|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Professor Clausens Kneps ad Sogne-Baandets Lösning</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Professor Clausens Kneps ad Sogne-Baandets Lösning</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.15</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.15</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.15.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>38 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1834_542_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1834_542_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1834_529_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1834_542_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="542">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1834</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
|
<term>teologi</term>
|
|
|
<term>kirkepolitik</term>
|
|
|
<term>polemik</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2018-11-07">txt2tei. Retter opsætningen til. Fixer sidetal</change>
|
|
|
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-11-22">Første kollation indført efter GVs løsbladseksemplar</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-04-03">Retter lidt</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-04-04">Indfører SKP's 2. kollation efter Gr.Bibs ex 2 Mag (signeret N. Thomsen)</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-04-12">3. koll. efter KBs eksemplar.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-04-15">Indsat/tilrettet corr-notes</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-04-26">Begynder opmærkning og lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-06">Fortsætter lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-07">Sidste lemmatisering og kørt nummer-generator</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-08">Retter småting ift lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-10">Ny com</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-06-26">Rettet efter ELRs 1. red. Nye com200-203</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-07-01">Afleveret til parallel 2. red.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-08-13">Retter efter 2. red.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-08-19">Afstemmer fax-numre med faksimileringen</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-05">Udrydder sidste mæslinger</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-22">Retter efter KVs 3. redaktion. Ny com300-301</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-25">Unicodes</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-27">lg + Heiberg ændret til hi rend="size-1"; schwab er foreløbig pillet af, for at undgå visning med fed.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-12-02">Lavet secondIndent på verset</change>
|
|
|
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_542_fax001.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1834_542_fax002.jpg" ed="A" n="833" subtype="column" rend="supp"/>
|
|
|
<head rend="1">Professor <persName key="pe111">Clausens</persName> <seg type="com" n="com110">Kneps ad</seg> Sogne-Baandets <seg type="com" n="com1">Lösning</seg>.</head>
|
|
|
<graphic style="shortLine"/>
|
|
|
<p rend="secondIndent"><seg type="comStart" n="com2"/><hi rend="size-1">Enten Man ta'r det paa Langs eller Tvers,</hi></p>
|
|
|
<p rend="secondIndent"><hi rend="size-1">Løierligt er det som <persName key="pe4817">Lüttichaus</persName> Vers!</hi><seg type="comEnd" n="com2"/></p>
|
|
|
<p rend="secondIndentRight"><persName key="pe97"><hi rend="size-1">P. A. Heiberg</hi></persName>.</p>
|
|
|
<graphic style="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">P</hi>rofessor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> har nylig i <rs type="title" key="title3666">Maaneds-Skriftet for Litteratur</rs> (<seg type="com" n="com111"><hi rend="romanType">VI. II.</hi></seg>) stræbt at udtømme sig om Djævle-Forsagelsen ved Daaben, og da han ad en lang Omvei kommer til det samme Resultat som jeg, at naar man ikke vil besvære Samvittighederne paa nogen af Siderne, maa Man lade det blive en fri Sag for Præst og Menighed, som derom komme overeens, <seg type="com" n="com112">enten</seg> de vil forsage “Djævelen og <hi rend="spaced">alle</hi> hans Gjerninger, og <hi rend="spaced">alt</hi> hans Væsen” eller “Ondskab og Synd,” saa synes vi dog endelig at være blevet enige om det <hi rend="spaced">Praktiske</hi> Spørgsmaal, og Professorens vedvarende <seg type="com" n="com3">Ubillighed</seg> mod mig, kan jeg da sagtens skiænke ham.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1834_542_fax002.jpg" ed="A" n="834" subtype="column" rend="supp"/>Dog, Professoren lod mig, desværre, ikke faae Stunder til at glæde mig over, at han dog endelig havde givet den <hi rend="spaced">virkelige <seg type="com" n="com4">Samvittigheds-Frihed</seg></hi> sin Stemme, en Frihed, vi <seg type="com" n="com5">aabenbar</seg> Alle trænge til i samme Grad, som vi har en Samvittighed; thi Professoren skynder sig strax paa det Bestemteste at protestere mod <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com6">Løsning</seg>,</hi> som Noget, der kun haartrukket skal være sat i en Slags Forbindelse med hint Liturgiske Spørgsmaal.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ved denne Leilighed faae vi da at høre, det kan jo nok være, at Forslaget om Sogne-Baandets <seg type="com" n="com8">Løsning</seg> ved første Øiekast har noget Anbefalende, som ethvert Forslag, der gaaer ud paa at bringe den “oprindelige <hi rend="spaced">Frihed og Lighed</hi>” tilbage i et eller andet Forhold i Livet; men i et ganske <hi rend="spaced">andet</hi> Lys pleie denne Slags Forslag at vise sig for den <seg type="com" n="com9"><hi rend="spaced">omsigtige</hi></seg> (!) Betragtning, der sætter sig ind i den engang givne Virkelighed, og knytter det omhandlede Forhold til de mange <pb type="text" facs="1834_542_fax003.jpg" ed="A" n="835" subtype="column"/>andre, med hvilke det staaer i Forbindelse. Det vilde derfor være meget at ønske, bliver den protesterende Professor ved, at en sagkyndig Mand vilde benytte sin Erfaring og sit Bekjendtskab med forskiellige <hi rend="spaced">specielle</hi> Forhold til at oplyse de naturlige Følger, af den foreslaaede <seg type="com" n="com113">Løsning</seg>, med Hensyn til <hi rend="spaced">Kirkevæsen</hi> og <hi rend="spaced">Skolevæsen</hi> og <seg type="comStart" n="com10"/>det <hi rend="spaced">borgerlige <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Liv</lem><rdg wit="A">Llv</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft"/></app></hi><seg type="comEnd" n="com10"/><hi rend="spaced">,</hi> Følger som uden Tvivl ville strække sig saare vidt, medens der af dem, der arbeide for dette Forslag, bliver, som det synes, med stor <hi rend="spaced">Letsindighed</hi> gaaet hen over denne Side af Sagen. Det er imidlertid ikke Prof's Mening, at Hensyn til Følgerne skulde behøves, for at vurdere saadant et Forslag, saalænge det bliver erkiendt og taget til Hjerte, at “<hi rend="spaced">Samfunds-Opløsninger</hi>” høre til de Operationer i Livet, der mindst skulde foretages uden <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com11">skiellig</seg> Grund!</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saavidt Professoren, og slog jeg, ubekiendt med Sagen, Lid til dette Referat, maatte jeg <seg type="com" n="com12">nødvendig</seg> tænke, at Forslaget om <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com13">Løsning</seg></hi> var et af <seg type="com" n="com300">Døgnets</seg> mange <hi rend="spaced">revolutionære</hi> og <hi rend="spaced">jakobinske</hi> Griller sigtende til at vende op og ned paa hele <seg type="com" n="com14">det Borgerlige Selskab</seg>, medens <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com15">Samvittigheds-Frihed</seg></hi> kun var et tomt Paaskud, Vedkommende ei Alt for ærlig betjende <seg type="com" n="com16">dem</seg> af, for at give den slette Sag et smukt Skin.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com17">Vist nok</seg> kunde jeg, hvem Forslaget baade er kommet fra og vil til det Yderste blive forfægtet af, med Rette beklage mig over en Fremstilling, der, hvor den <seg type="com" n="com114">fandt Indgang</seg>, maatte stille <seg type="com" n="com18"><hi rend="spaced">min Borgerlige</hi> Caracter</seg> i en Skygge, den visselig ikke fortjener; men jeg vil saameget mindre beklage mig derover, som denne Krænkelse er mig nylig vederfaret fra en Side, langt anderledes uventet og langt dybere saarende end her, og med <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com19">Borgerlig Stolthed</seg></hi> kan jeg, Gud skee Lov! hæve mig over enhver Mistanke, Man kunde faae isinde at kaste paa mig som fredsforstyrrende Demagog.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg vil altsaa blot holde mig til <hi rend="spaced">Sagen,</hi> <pb type="text" facs="1834_542_fax003.jpg" ed="A" n="836" subtype="column"/>en Sag, hvis Uskyldighed er soleklar og hvis Vigtighed Man snart vil lære, hvor den endnu maatte være ubekiendt.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Først maa jeg da bede Læseren erindre, at <hi rend="spaced">den</hi> <seg type="com" n="com20">Løsning</seg> af Sogne-Baandet, jeg har foreslaaet og i min <rs type="title" key="title511">“<hi rend="spaced">Upartiske Betragtning af den Danske Stats-Kirke</hi>”</rs> stræbt fra alle Sider, at oplyse og anbefale, er slet ikke Andet end Udvidelsen af <seg type="comStart" n="com21"/><hi rend="spaced">Kiøbenhavnernes</hi> gamle Frihed ved <hi rend="spaced">Confirmation</hi> og <hi rend="spaced">Communion</hi><seg type="comEnd" n="com21"/> til <hi rend="spaced">Barne-Daaben,</hi> og denne <hi rend="spaced">samme Friheds</hi> Udstrækning til hele Landet.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar Man nu ved denne Leilighed <seg type="com" n="com115">raaber paa</seg>, at det, for hvem der sætter sig ind i den engang givne <hi rend="spaced">Virkelighed,</hi> er en frygtelig Plan til at indføre den “oprindelige Frihed og Lighed og at det er en “Samfunds-Opløsning,” der hører til de fortvivlede Operationer, Man sidst maa gribe til; da er Sligt jo, mildest talt, <hi rend="spaced">uhyre latterligt;</hi> thi den <seg type="com" n="com23">Løsning</seg> eller <seg type="com" n="com24">Løshed</seg> af Sogne-Baandet, som virkelig og lovmæssig finder Sted i <hi rend="spaced"><placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName>,</hi> hører dog vel til den “engang givne Virkelighed,” der i <seg type="com" n="com25">Borgerlig</seg> Forstand slet ikke forandredes ved, at <hi rend="spaced">Barne-Daaben</hi> blev <hi rend="spaced">ligesaa</hi> fri, som <hi rend="spaced">Confirmationen</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com26">Communionen</seg></hi> allerede er.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar Man altsaa vil tale fornuftig om mit Forslag, da maa Man <seg type="com" n="com27">nødvendig</seg> lade alle saadanne <seg type="com" n="com116">ildestædte</seg> <seg type="com" n="com28">Declamationer</seg> fare, indrømme, at Friheden uden <seg type="com" n="com29">al</seg> <seg type="com" n="com30">borgerlig</seg> Fare kunde i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> udvides til Barne-Daaben og da i sin Kiøbenhavnske Skikkelse skiænkes hele Landet, saa det er kun Spørgsmaalet, om den Forandring er <hi rend="spaced">Umagen værd?</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At det nu i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> er Manges Ønske, at kunne lade deres Børn døbe af hvilken Præst de helst vilde, behøver intet Beviis, og at dette Ønske kan have en meget reel Grund, har især de flere ubehagelige Optrin i <placeName key="fak1553">Frue <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Kirke</lem><rdg wit="A">K<g rend="reverse" rendition="rotate">i</g>rke</rdg><witDetail wit="A" n="39" rend="ot"/></app></placeName> sat udenfor al Tvivl, ved at oplyse, at Præsterne ingenlunde forrette Daaben eens, saa det kan være en <seg type="comStart" n="com31"/><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Samvittigheds-Sag</lem><rdg wit="A">Samvittigheds Sag</rdg><witDetail wit="A" n="42" rend="mb">Gr. plejer at sætte bindestreg her. Forekommer 14/15 gange i vores udgivne tekster (den eneste forekomst uden er fra VK 1817 og burde måske have været rettet?). ODS har også bindestreg i ordet.</witDetail></app><seg type="comEnd" n="com31"/>, at lade sit Barn døbe af sin <pb type="text" facs="1834_542_fax004.jpg" ed="A" n="837" subtype="column"/><hi rend="spaced"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Sogne-Præst</lem><rdg wit="A">Sogne Præst</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="mb"/></app>.</hi> Jo mere Man nu ogsaa tænker paa den uadskillelige Forbindelse mellem <hi rend="spaced">Daab</hi> og <hi rend="spaced">Confirmation,</hi> som selv Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> indrømmer, des klarere bliver det, at <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Daabs-</hi>Pagten</rdg><note type="add">delvist fremhævet i A</note><witDetail wit="A" n="4" rend="df"/></app> maa være <hi rend="spaced">een</hi> og den <hi rend="spaced">samme</hi> ved begge Handlinger, da det jo er den ved Daaben <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">oprettede</hi></lem><rdg wit="A">op<hi rend="spaced">rettede</hi></rdg><note type="add">delvist fremhævet i A</note><witDetail wit="A" n="7" rend="df"/></app> <hi rend="spaced">Pagt</hi> Man ved Confirmationen skal <hi rend="spaced">bekræftes</hi> i. Enten maa der altsaa sørges for, at alle Præster igien oprette samme Daabs-Pagt, eller Oprettelsen deraf maa blive ligesaa fri som Bekræftelsen deri, naar de høitidelige Handlinger ei tit skal blive høist forargelige og Samvittighederne plages. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> mener nu <seg type="com" n="com32">vist nok</seg>, at Forskiellen paa, <seg type="com" n="com33">enten</seg> Man ved Daaben forsager Djævelen eller ikke, er alt for ubetydelig til derfor at løse Sogne-Baandet; men deels sammenblander han her igien paa den snurrigste Maade <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> med <hi rend="spaced">Kirke-Samfundet,</hi> deels veed han jo godt, at Forsagelsen ikke er den eneste <seg type="com" n="com34">Tviste-Punkt</seg> ved Daaben, og endelig finder han jo selv denne Uenighed saa vigtig, at <hi rend="spaced">Ritualet derfor</hi> maa <hi rend="spaced">forandres,</hi> saa Præsterne faae Lov til at følge hver sin Overbeviisning. Hvorledes skal nemlig Præsterne faae Lov dertil, uden at <seg type="com" n="com35">Sogne-Folkene</seg> ogsaa fik Lov til at følge deres og selv <seg type="com" n="com36">raade for</seg>, hos hvilken Præst de vilde lade døbe?</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jo, siger Professoren, det skal skee ved <hi rend="spaced">indbyrdes Overeenskomst</hi> mellem Præsten og hans Menighed, og det er let sagt, men hvorledes faaer Man Præsten og hans Menighed til at komme overeens om, hvem af dem der skal handle <hi rend="spaced">imod</hi> deres Overbeviisning? Mener Professoren maaskee derved <seg type="com" n="com37">den <hi rend="spaced">Holstenske</hi> Udvei</seg>, saa Præsten skal døbe i Dag paa denne og i Morgen paa hiin Maade, <seg type="com" n="com38">eftersom</seg> En af hans <seg type="com" n="com39">Sogne-Folk</seg> forlanger? Det dog vel neppe, thi da blev jo, alt Andet fraregnet, Præstens Samvittighed tvunget <seg type="com" n="com40">tilgavns</seg>! Men er det da Professorens Mening, at de <hi rend="spaced">fleste</hi> Stemmer skal giælde, saa de der blive i Minoriteten, <seg type="com" n="com200">det være sig nu</seg> Præsten eller Endeel af hans <seg type="com" n="com41">Sogne-Folk</seg>, skal stille deres Sam<pb type="text" facs="1834_542_fax004.jpg" ed="A" n="838" subtype="column"/>vittighed tilfreds med Stemme-Sedler, og har han betænkt, at ingen Sogne-Præst er <hi rend="spaced">udødelig,</hi> og at derfor, jo bedre han i Dag kommer overeens med sin Menighed om Daaben, desmindre vil hans <seg type="com" n="com43">Eftermand</seg>, i Morgen, om han er af modsat Overbeviisning, kunne komme til Rette med den. Vil vi altsaa virkelig, at der, trods de forskiellige Daabs-Pagter, skal være <seg type="com" n="com44">Samvittigheds-Frihed</seg> baade for Præst og Menighed, ja vil vi ikke organisere Kiv og Splid og <seg type="com" n="com45">Samvittigheds-Tvang</seg>, saa Præsten enten skal skifte Overbeviisning som man skifter Klæder, eller Menigheden skal skifte Overbeviisning, som Man skifter Bopæl, da maa Sogne-Baandet ved Daaben jo <seg type="com" n="com46">nødvendig</seg> løses, og er Kirke-Samfundet ikke opløst ved at Præsterne døbe <seg type="com" n="com47">forskiellig</seg>, <seg type="com" n="com117">har det dog vel ingen Nød</seg>, det opløses ved, at Folk f. Ex. skiøndt de boe i <placeName key="his2953">Frue-Sogn</placeName>, lade deres Børn døbe i <placeName key="fak2954">Helliggeist-Kirke</placeName>. Betænker Man derhos, hvortit Folk i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> mellem to Børns Daab flytte fra et Sogn til et Andet, uden derved i mindste Maade at forandre deres Overbeviisning om Daabs-Pagten, hvis de har Nogen, da skulde jeg mene, Alt taler for, at Barne-Daaben blev i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> ligesaa fri som Confirmationen og <seg type="com" n="com48">Communionen</seg> allerede er, og deri, maa jeg atter gientage, bestaaer ene og alene den <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com49">Løsning</seg>,</hi> Man ikke alene sætter sig med Hænder og Fødder imod, men tænker sig jakobinsk og revolutionær Opløsning af Kirke-Samfundet.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar Man derfor med mindste <seg type="com" n="com50">Skin</seg> vil bekæmpe mit Forslag, da maa Man ikke blot tie stille med alle saadanne Latterligheder, men ogsaa indrømme, det var meget rimeligt, at Barne-Daaben i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> blev ligesaa fri som Confirmationen og <seg type="com" n="com51">Communionen</seg> er, og at den eneste Indvending Sogne-Præsterne kunde giøre, var at Nogle af dem derved <hi rend="spaced">muelig</hi> kunde lide et lille <seg type="com" n="com52">Skaar</seg> i deres Indtægter, hvad Man dog godt, enten ved denne lille <seg type="com" n="com54">Sportel</seg> <seg type="com" n="com55">som</seg> ved <seg type="com" n="com56">Offeret</seg>, kunde lade <seg type="com" n="com57">jævne sig selv</seg>, eller <seg type="com" n="com58">møde</seg> med den <pb type="text" facs="1834_542_fax005.jpg" ed="A" n="839" subtype="column"/>Bestemmelse, at <seg type="com" n="com118">til</seg> de <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com59">nærværende</seg></hi> Sogne-Præsters <seg type="com" n="com119">Afgang</seg> skulde den der lod sit Barn døbe i et andet Sogn, ligefuldt <seg type="com" n="com60">udrede</seg> det Sædvanlige til <seg type="com" n="com61">Betientene</seg> ved sin Sogne-Kirke. Først ved at indrømme det <hi rend="spaced">Soleklare</hi> ved Sagen kan Man nemlig bane sig Vei til at vække Tvivl om det Dunklere, som unægtelig er Spørgsmaalet om, hvorvidt det var klogt og nyttigt at udstrække den Kiøbenhavnske <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com62">Samvittigheds-Frihed</seg></hi> til hele Landet?</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette maa <seg type="com" n="com63">nødvendig</seg> være noget dunklere, deels fordi en saadan Frihed <hi rend="spaced">udenfor</hi> <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> er noget <hi rend="spaced">Nyt,</hi> hvis muelige Følger give Phantasien friere Spille-Rum, deels fordi de indvortes Grunde ei der saaledes som her speile sig i de udvortes Omstændigheder, og endelig fordi de religiøse Modsætninger ei mangensteds træde saa skarpt frem som i Hoved-Staden. Men er der saaledes, hvad Ingen nægter, for Øieblikket Leilighed til at forestille sig selv og Andre Sogne-Baandets <seg type="com" n="com64">Løsning</seg> paa Landet som betænkeligt og unødvendigt, da er det paa den anden Side soleklart, at saafremt, hvad vel Ingen tør nægte, ogsaa Bønder har en Sjæl, de skal giøre Regnskab for, og Sogne-Præsterne paa Landet ei er enigere end de i Hoved-Staden, da er Man der, hvor ikke blot Daaben men ogsaa <hi rend="spaced">Confirmationen</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com65">Communionen</seg></hi> er en tvungen Sag, tredobbelt ilde faren.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg vil imidlertid her slet ikke stræbe videre at udvikle Nytten og Nødvendigheden af Sogne-Baandets <seg type="com" n="com66">Løsning</seg>, thi hvem min <rs type="title" key="title511">“upartiske Betragtning af den danske Stats-Kirke”</rs> ikke tilfredsstiller, nytter det ikke mig at skrive for, og jeg veed desuden meget godt, at Sogne-Baandet har langt stærkere Talsmænd i Sognepræstelige Fordomme, ængstelige Bekymringer <hi rend="spaced">for mulige</hi> <seg type="com" n="com67">Skaar</seg> i Indkomsterne, i tvungen Agtelse o. s. v. end dets <seg type="com" n="com68">Løsning</seg> kan have i Nogens Pen <seg type="com" n="com69">uden</seg> Kongens.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kun dem der finde, at Sogne-Baandets <seg type="com" n="com70">Løsning</seg> vel i <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName> har viist sig at være <pb type="text" facs="1834_542_fax005.jpg" ed="A" n="840" subtype="column"/>en herlig og i ingen Henseende farlig Ting, men at det Samme udenfor <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName> er aldeles unødvendigt og frygteligt at tænke paa, kun dem vil jeg spørge: med hvad Ret de forestille sig, at de gode Følger af Sogne-Baandets <seg type="com" n="com70">Løsning</seg> i Hovedstaden vil udeblive paa Landet, og yderst farlige Følger, som Man her slet ikke har sporet, der komme tilsyne? Jeg veed nok, Man ymter om, deels at der skal være noget <seg type="com" n="com301">vist</seg> “Aandeligt,” Man veed ikke hvad, ved Sogne-Baandet paa Landet, som ved Dets <seg type="com" n="com70">Løsning</seg> gik tabt, deels at Skole-Væsenet vilde lide derved, og endelig, at det var ikke blot <seg type="com" n="com73">Sportelen</seg> ved Barne-Daab og Kirke-Gang, der kom i Fare, men at Bønderne ogsaa snart vilde finde det urimeligt, at give <seg type="com" n="com74">Offer</seg> og Tiende til en Sogne-Præst, de ei betjende sig af; men Svaret er let. At der nemlig mellem en Præst og hans <hi rend="spaced">frivillige</hi> Tilhørere, især paa Landet, er et <seg type="com" n="com75">eget</seg> Forhold, som Man nødig skulde forstyrre, er ganske <seg type="com" n="com201">vist</seg>, men var der nogen Tid, da Begrebet om <hi rend="spaced">frivillige</hi> Tilhørere og <hi rend="spaced">tvungne</hi> <seg type="com" n="com76">Sogne-Folk</seg> faldt sammen, saa er den dog <seg type="com" n="com77">aabenbar</seg> forbi, og hvor det Tilfælde hver Dag kan indtræffe, at den Menighed, der elsker <seg type="com" n="com78">Fæderne-Troen</seg>, kan faae en Sogne-Præst, der <seg type="com" n="com79">bestrider</seg> den, og omvendt, der er det dog soleklart, at Sogne-Baandet ei befordrer, men forstyrrer det smukke og gavnlige Forhold mellem en Præst og hans frivillige Tilhørere. <seg type="com" n="com80">Vistnok</seg> kan det endnu selv falde en troende Præst ind: var Sogne-Baandet løst, da kunde maaskee min Nabo med større Tale-Gaver eller smigrende Ord drage endeel af mine Tilhørere til sig; men deels glemmer han, at skulde dette forebygges, da maatte Sogne-Baandet ikke blot vedblive, men <hi rend="spaced">strammes,</hi> saa Ingen maatte sætte sin Fod i en fremmed Kirke, og husker desuden den gode Mand paa, at han kan <hi rend="spaced">døe</hi> i Dag eller i Morgen og skal døe engang med det Første, og kan da ligesaasnart faae den frygtelige Medbeiler til <seg type="com" n="com81">Eftermand</seg>, som i levende Live til Nabo, da indseer han dog let, at hans <pb type="text" facs="1834_542_fax006.jpg" ed="A" n="841" subtype="column"/>Menighed derved, naar Sogne-Baandet <hi rend="spaced">ikke</hi> er løst, ei blot føres i Fristelse, men bringes under et utaaleligt Aag. Som det gaaer med ham, gaaer det udentvivl ogsaa med den <hi rend="spaced">troende Biskop,</hi> naar han skal udstæde Collats til en Præst, der efter sin Overbeviisning maa stræbe at nedbryde hvad hans <seg type="com" n="com82">Formand</seg> har opbygt, thi at han kan giøre det med en rolig Samvittighed, naar Sogne-Baandet <hi rend="spaced">ikke</hi> er løst, derom har jeg <seg type="com" n="com83">intet Begreb</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette er og bliver en Sag af yderste Vigtighed for alle <seg type="com" n="com84">Fæderne-Troens</seg> og for alle <seg type="com" n="com85">Samvittigheds-Frihedens</seg> sande Venner, og <seg type="com" n="com120">de <hi rend="spaced">Clausenske</hi> Præster</seg> maae være meget kortsynede, hvis de ikke see, at “som Sagerne nu staae,” er det fornemmelig dem, der, naar de sætte mindste Priis paa at følge deres Overbeviisning, maae ønske Sogne-Baandet løst <seg type="com" n="com86">heller</seg> i Dag end i Morgen, men naar de <hi rend="spaced">troende</hi> Præster just derfor synes, det haster ikke, da er de heller ikke for klarøiede; thi hverken bliver <seg type="com" n="com87">Samvittigheds-Tvang</seg> bedre, fordi den øves mod Andre end os, ei heller vil i vore Dage Reactionen udeblive ret længe og da føles det med Smerte, at Giengiældelse er ikke <seg type="com" n="com88">aflagt</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Og nu skulde man dog være bange for at løse et Baand, der maa blive dem, der holde ligesaa fordærveligt som dem der bære det, fordi, som Man siger, den daarligste eller letsindigste Præst vilde faae de fleste Confirmander! Uden nu engang at tale om, at Staten, naar den opdager en utro Embeds-Mand, vil afsætte ham, men aldrig <hi rend="spaced">forudsætte</hi> Utroskab, før den opdages, saa er jo Confirmationen paa Landet efter Loven ingen Indtægts-Kilde, men kun et Arbeide for Præsterne, saa det maatte rimeligviis netop blive de nidkiære Præster, som tog sig den Uleilighed paa ogsaa at confirmere udensogns Børn. Var Man imidlertid meget bange for Følgerne paa Landet af en Frihed, som efter de locale Omstændigheder langt vanskeligere kunde, altsaa langt sjeldnere vilde, benyttes end i <hi rend="spaced">Hovedstaden,</hi> da kunde Man jo fastsætte, at den der vilde <pb type="text" facs="1834_542_fax006.jpg" ed="A" n="842" subtype="column"/>confirmeres i et andet Sogn, alligevel skulde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com89">udskrives</seg></hi> i sit eget Sogns Skole, thi da var Man jo vis paa, det kun blev de <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com202">Flinkeste</seg>,</hi> der confirmeredes udensogns.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det er altsaa ingen Ting, og Frygten for Præsternes Pung, som Man hidtil ei har mærket, er høist ilde stædt, hvor Talen slet ikke er om at tage Noget fra dem, men kunde i det Høieste synes at være om en ligeligere Deling af deres uvisse Indkomster, <seg type="com" n="com90">eftersom</seg> de behagede Kirke-Giængerne, og jeg <seg type="com" n="com91">skiønner ikke rettere</seg> end Staten altid maatte ønske sine talentfuldeste og folkeligste Præster den behageligste Stilling og lade det blive Stympernes og Smaa-Pavernes egen Sag, at de ei var kommet paa deres rette Hylde. Dette vilde nu <seg type="com" n="com93">vel</seg> være formastelig talt, hvis Præsterne, som Prof. <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> paastaaer, ingenlunde maatte betragtes som <hi rend="spaced">Menighedens Tjenere,</hi> men da Professoren her, som saa tit, har baade <hi rend="spaced"><persName key="pe306">Petrus</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe343">Paulus</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Martin Luther</persName></hi> og ovenikiøbet <hi rend="spaced">Tids-Aanden</hi> imod sig, saa tør jeg nok vove at sige, de er det, og gjorde vel i at skikke sig derefter. At Bønderne derimod skulde blive mindre villige til at <seg type="com" n="com94">svare</seg> Tiende, naar Sogne-Baandet løstes, er ligesom Man vilde sige, at Borgerne i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> blev sikkert langt villigere til at <seg type="com" n="com94">svare</seg> <seg type="com" n="com96">Præste-Penge</seg>, <seg type="com" n="com97">naar</seg> de mistede Friheden til at lade confirmere og <seg type="com" n="com203">communicere</seg> hos hvilken Præst, dem lyster, eller at <hi rend="spaced">Jøderne</hi> vilde blive villigere til den Udgift, <seg type="com" n="com98">naar</seg> man nødte dem til at søge Sogne-Kirken isteden for Synagogen. Nei, baade Tiende og <seg type="com" n="com99">Præste-Penge</seg> er <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">nok</lem><rdg wit="A">no k</rdg><witDetail wit="A" n="33" rend="ft">fejlsat mellemrum</witDetail></app> saa forhadte, som de vel kan blive, saa hvor Stats-Kirken skal bestaae ret længe, kommer Man vist til at lønne dens Embeds-Mænd af Stats-Kassen; men er der Noget, som kan forsone <seg type="com" n="com121">Mængden</seg> med Tiende og <seg type="com" n="com100">Præste-Penge</seg>, og vilde <seg type="com" n="com101">udsone den</seg> med Stats-Kirken i det Hele, da er det <hi rend="spaced">ene og alene</hi> Sogne-Baandets <seg type="com" n="com102">Løsning</seg>. Enhver fornuftig Mand maa nemlig indsee, at Stats-Kirken er <seg type="com" n="com103">Opholdet</seg> værd, naar Han og Enhver har Lov <pb type="text" facs="1834_542_fax007.jpg" ed="A" n="843" subtype="column"/>til deri at søge sin Sjæle-Sørger, hvor han finder ham og er sikkret for de ham Ubehageliges Paatrængenhed baade i sunde og syge Dage; men hvor Sogne-Baandet ikke <hi rend="spaced">snart</hi> løses, vil det snart blive for silde, thi jo <hi rend="spaced">alvorligere</hi> Præsterne under de <seg type="com" n="com104">nærværende</seg> Omstændigheder tage sig af deres Embede, des utaaleligere vil Stats-Kirken synes, ikke fordi den, men fordi Sogne-Baandet er utaaleligt, hvor de religiøse Anskuelser er blevet hinanden modsatte og Sogne-Præsterne stræbe at paatvinge deres <seg type="com" n="com105">Sogne-Folk</seg> sin. Man kan derfor vel foragte mit Raad, men Man vil sikkert komme til at fortryde det.</p>
|
|
|
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="longLine"/>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_542_fax008.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
