| Ordets Opstandelse. | |
| Jesusdelvist fremhævet i A, Dødens Overvinder! | |
| Du, hvis Ord er Liv og Aand, | |
| Stat os bi mod Livets Fiender, | |
| Fri os ud af deres Haand, | |
| Høilig til den Helt vi trænge, | |
| Som kan Dødens Lænker sprænge! | |
| See vi til vort eget Hjerte, | |
| Templet for din Aand paa Jord, | |
| Flux vi føle det med Smerte | |
| Daanet der er Livets Ord, | |
| Dine Løfter, Skygger lige, | |
| Flagre i de Dødes Rige! | |
| Søge Kirken vi hernede, | |
| Legem Dit med Guddoms-Kaar, | |
| Trindt vi see sig kun udbrede | |
| Sørgelig din Kirke-Gaard, | |
| Dødens Herredømme sander | |
| Stenen der med Hoved-Pander! | |
| Rører i vort Hjerte-Kammer | |
| Livet stundum sig endnu, | |
| Rører Læben sig og stammer: | |
| Jesus, i dit Ord er Du, | |
| Skogrende os Fienden haaner, | |
| Lyden døer og Læben blaaner! | |
| Derfor see til os i Naade, | |
| Herre ved Guds høire Haand! | |
| Løs dog snart den store Gaade, | |
| At dit Ord er Liv og Aand! | |
| Hos det Par, som for dig græde | |
| Viis, at Du er selv tilstæde! | |
| See, dit Ord er lagt i Graven, | |
| Muret op med Kalk og Steen, | |
| Trindt omkring i Dødning-Haven | |
| Smuldre Helgen-Folkets Been, | |
| Vove Seiglet vi at bryde, | |
| Romer-Spyd os Spidsen byde! | |
| Selv Du veed, vi er ei Helte, | |
| Som de fordum saaes paa Jord, | |
| Stenen ei kan vi bortvælte, | |
| Ach, thi den er saare stoer, | |
| Vel som Dværge vi, ei større, | |
| Stønne maae for Klippe-Dørre! | |
| Derfor lad en Engel dale, | |
| Alt som Straaler gaae fra Soel, | |
| Lægge Vagten dybt i Dvale, | |
| Giøre Stenen til sin Stol, | |
| Lad sig brat paa Lynets Vinge | |
| Ordet fra sin Grav udsvinge!! | |
| Ja, lad opstaae fra de Døde | |
| Ordets Tugt og Ordets Trøst, | |
| Og lad Hjertet i os gløde, | |
| Mens vi lytte til din Røst, | |
| Lad os, naar Du Brødet bryder | |
| See, det er som Ordet lyder! | |
| Frit vi da skal drage Aande, | |
| Løst er da vort Tunge-Baand, | |
| Bod vi har da for al Vaande, | |
| Høit sig fryder Sjæl og Aand, | |
| Bryder ud med Toner søde: | |
| Vær velkommen fra de Døde! | |
| Ja, velkommen! sødt det klinger, | |
| Guddoms-Ordet født paa Ny! | |
| Som paa Aande-Drættets Vinger | |
| Farer, naar Du vil, i Sky, | |
| Kommer dog som himmelfaldet | |
| Overalt, hvor Du er kaldet! | |
| Aldrig meer Du os forlader, | |
| Jorden fik i Grav Du kiær, | |
| Vel gaaer hiem Du til din Fader, | |
| Men er os dog lige nær, | |
| Kalder frem i Christi Kirke | |
| Alt hvad Liv og Aand kan virke! | |
| Jesus! ja, vi troe og haabe | |
| Selv i Dødens Skygge-Dal, | |
| At Du hører, før vi raabe, | |
| Svarer, før vi bede: tal! | |
| Blev, til Liv for mange Døde, | |
| De Opstandnes Første-Grøde! | |
| Ja, vi troe, men Tvivl sig klæber | |
| Som en Øgle til vor Tro, | |
| Døden spiller os paa Læber, | |
| Hvor vi mellem Skygger boe, | |
| Haabet er som mat det glimter, | |
| Naar bag Sky vi Maanen skimter! | |
| O, lad Troen sig nedsænke | |
| Dybt i Jordans rene Flod, | |
| Lad os ei med Naaman tænke | |
| Hver en Strøm er lige god, | |
| Lad ei Fienden os indskyde, | |
| Lidt det er dit Ord at lyde! | |
| Da gienfødes Hun saa fage | |
| I det store Trilling-Navn, | |
| Vender moderlig tilbage | |
| Med en Gudsøn i sin Favn, | |
| Som skal aldrig smage Døden: | |
| Haabet, Guddoms-Morgenrøden! | |
| Hans er Smilet, som udsmelter | |
| Hjerte-Suk til Harpe-Klang, | |
| Han er Kæmpen som bortvælter | |
| Stenen under Engle-Sang, | |
| Han har Lyset, han har Aanden, | |
| Derfor Alt kan Barne-Haanden! | |
| Jesus! ja, Du vil jo være | |
| I os Herlighedens Haab, | |
| Fødes til Gud Faders Ære | |
| Hos os i vor Barne-Daab, | |
| Voxe i os Alle sammen | |
| Over Sky med Fryd og Gammen! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |