| Nordens Aand. | |
| Gik jeg drømmende i Lunden | |
| Og paa LavindsLangeland. Blomster-Kyst, | |
| Sværmende i Aften-Stunden, | |
| Med en Verden i mit Bryst, | |
| Maled, som det Ungdom huer, | |
| Alting sært og Alt med Luer; | |
| Gik jeg kæmpende paa Sletten, | |
| Stod jeg kiæk paa Møens Klint, | |
| Sagde Trods til “Opsals Jetten,” | |
| Bad ham flyve kun i Flint, | |
| Skabde mig, som Skjalde pleie, | |
| Selv en Fylking at nedmeie; | |
| Stod jeg speidende paa Voven, | |
| Hvor kun Himmel var og Hel, | |
| Stirred efter Naale-Skoven | |
| Naglet til det høie Fjeld, | |
| Holdt, som Folk der Søen pløie, | |
| Haanden for det halve Øie; | |
| Stod jeg smilende paa Snekken, | |
| Under Bretlands hvide Kyst, | |
| Tællende paa Kulskibs-Rækken, | |
| Forberedt paa Stavne-Dyst, | |
| Tænkde, som en Saga-Dyrker, | |
| Meer paa Angler end paa Tyrker; | |
| Gik jeg studsende i “Tragten,”The Tunnel. | |
| Under Themsens Bølge-Tag, | |
| Og beundred Tanke-Magten | |
| Meer end alle Murstens-Lag, | |
| Skosed, hvad jeg ei kan lade, | |
| Britten for det lave Stade; | |
| Stod forvoven jeg paa Randen | |
| Af den steile Clifton-AasClifton er en Forstad til Bristol., | |
| Hvor fra Stratford ud til Stranden | |
| Floden gaaer sin gamle Kaas, | |
| Glemde, som en Britter næsten, | |
| Over Shakspear selve Præsten; | |
| Immer svæved over Isse | |
| Noget frit for Støvets Baand, | |
| Noget, som jeg veed tilvisse | |
| Selv sig kalder Nordens Aand, | |
| Nær ved Isserne i Thule, | |
| Ved de Graa, som ved de Gule! | |
| Haaret graaner, Tiden skrider, | |
| Man maa vide, hvad Man giør, | |
| Hvi Man sværmer, hvi Man strider, | |
| Man maa vide, hvad Man tør, | |
| Tør for Døden og for Livet, | |
| Tør for Ham, som Alt har givet! | |
| Hvad er “Nordens Aand” i Grunden? | |
| Hvad var det, mig vældig greb, | |
| Lagde Kæmpe-Sprog i Munden, | |
| Over Stok og Steen mig drev, | |
| Ja, som end i denne Time | |
| Byder: rist som Skjalde rime? | |
| Er det kun min egen Aande, | |
| Skyggen af min Sjæl i Løn, | |
| Saa jeg gik mig selv tilhaande, | |
| Som en tro og lydig Søn, | |
| Gik i Ilden og i Vandet, | |
| For mig selv som noget Andet? | |
| Nei, saa vist som ei min Aande | |
| Skabde alt i Heden-Old | |
| Ving-Thors Kraft og Friggas Vaande, | |
| Odins Hest og Amlets Skjold, | |
| Ælve-Snekken, rar at finde, | |
| Som har Bør med alle Vinde! | |
| Nordens Aand er Nordens Vætte, | |
| Fordum, nu og allenstund, | |
| Mens i Norden vi fortsætte | |
| Fædres Værk med Haand og Mund, | |
| Lytte helst til Kvad af Brage, | |
| Gløde for de gamle Dage! | |
| Men er han ei af “den Onde,” | |
| Vætten, som i Heden-Old, | |
| Odin kaldt i Offer-Lunde, | |
| Hjalp som Thor, mod Thurs og Trold, | |
| Kaared kun paa Kæmpe-Valen | |
| Gjæsterne til Ridder-Salen? | |
| Var hans Septer ikke Spydet, | |
| Var hans Yndlings-Drik ei Blod! | |
| Hvormed var den Skjold-Borg prydet, | |
| Som hos ham i Gladhjem stod? | |
| Var af Steen kun Hrungners Hjerte? | |
| Var ei Sværdet Valhals Kierte! | |
| Reiste for en Afguds-Vrimmel, | |
| Som holdt Guddom for et Rov, | |
| Han ei under aaben Himmel | |
| Alterne i Mark og Skov, | |
| Hvor sig blanded Blod af Heste | |
| Tit med Blodet af vor Næste! | |
| Hvi har ei i Sæk og Aske, | |
| Jeg begrædt, med Sorg i Hu, | |
| At af ham sig overraske | |
| Lod en Sjæl som Skjald endnu? | |
| Hvor tør jeg paa gamle Dage | |
| Harpen slaae for Thor og Brage? | |
| Vil jeg Røsten overdøve, | |
| Som jeg kalder selv Guds Ord: | |
| “Ogsaa Aander skal I prøve” | |
| Daaren kun dem Alle troer? | |
| Eller tør jeg Nordens Vætte | |
| Blandt de gode Engle sætte? | |
| Ja, det Sidste som det Bedste | |
| Det tør jeg, med Rim i Haar, | |
| Mest fordi jeg Tro tør fæste | |
| Til det Ord, som ei forgaaer, | |
| Thi for det, som kronet Løve, | |
| Nordens Aand bestod sin Prøve! | |
| Ham, der kom i Tidens Fylde, | |
| Kvindefødt, dog Søn af Gud, | |
| Ham maae alle Aander hylde, | |
| Som skal Prøven holde ud, | |
| Men hvo ham med Lyst bekiender, | |
| Tælles skal blandt Herrens Frænder! | |
| Kappes nu hver Aand paa Jorden, | |
| Som har Røst og Billed-Sprog, | |
| Med den Gamle over Norden, | |
| Om, i Tale og i Bog, | |
| Ham, der kom i Tidens Fylde, | |
| Ret med Liv og Lyst at hylde! | |
| Og kan ingen Aand Man nævne, | |
| Uden Hans fra Først til Sidst, | |
| Som har mere Lyst og Evne, | |
| Til i Sang at love Christ, | |
| Da skal Nordens Aand i Vælde | |
| For en Over-Engel giælde! | |
| Hvo sig drister til at laste | |
| Nordens Aand fra Heden-Old, | |
| Ei med Dommen sig forhaste, | |
| Hvad han førde i sit Skjold, | |
| Retten ham kun det tilregner | |
| Som med Liv han sig tilegner! | |
| Spørger derfor ei de Døde | |
| Om hvad Aanden kalder Sit, | |
| Som om det var Aandens Brøde | |
| At hans Ord misbruges tit! | |
| Spørger dem, som I kan høre | |
| Aanden gav sit Sprog at føre! | |
| Spørger os, hvem han har drevet | |
| Til de gamle Kalve-Skind, | |
| Lærde i hvad Pen har skrevet | |
| Meer at see end Pege-Pind, | |
| Lærde Sangen at gienføde, | |
| Som var jordet hos de Døde! | |
| Spørger os, hvad han sig kaarer | |
| Forlods af den gamle Skrift, | |
| Og i hvad for Kæmpe-Aarer | |
| Han slog Ild til sin Bedrift, | |
| Hvad ham huger, hvad han vrager, | |
| Som i Storværk, saa i Sager! | |
| Seer jer om i Christenheden! | |
| Var maaskee det Christi Aand, | |
| Som i Munke-Bur forleden | |
| Snoed Paternoster-Baand, | |
| Ham, som under Kirke-Bue | |
| Kroned Paven og “Vor Frue!” | |
| Var det Ham, der Messe-Særke | |
| Syede af Jorde-Lin, | |
| Ham, der under Korsets Mærke | |
| Rutted med den røde Viin, | |
| Ham, der byggede af Flammer | |
| Huss det prude Sove-Kammer! | |
| Men var det ei Ham, der bygde | |
| Afguds-Altre i hver Krog, | |
| Ham, der Almanakker trykde | |
| Under Kors i Messe-Bog; | |
| Hvi skal Nordens Aand da bøde | |
| For de gamle Kroppes Brøde! | |
| Som med Paven gik i Rette | |
| Fædrene for Christi Aand, | |
| Saa giør vi for Nordens Vætte | |
| Med den plumpe Skriver-Haand, | |
| Som, kun sandsende det Stærke, | |
| Hvirvel-Vind gav Aandens Mærke. | |
| Som med Skriften af de Gamle, | |
| Christen-Livets Kilde næst, | |
| Luther mægted at ophamle | |
| Mod den store Afguds-Præst, | |
| Saa med Arilds-Kvad i Haanden | |
| Svare vi for Kæmpe-Aanden. | |
| Var det sandt, det løse Rygte, | |
| At Man slagted Folk som Fæ, | |
| Hvor for dem, som Midtgaard bygde, | |
| Man i Norden bøied Knæ, | |
| Dog, saalidt som Costniz-Baalet | |
| Aanden huged Morder-Staalet. | |
| Ærlig Kamp var Aandens Glæde, | |
| Spyd mod Spyd og Haand mod Haand, | |
| Alt som vi i Kredsen træde, | |
| Pen mod Pen og Aand mod Aand, | |
| Haanden kun sit Vaaben skifter, | |
| Aandens Løsen er Bedrifter. | |
| Ja, det gamle Nordens Vætte | |
| Han er just Bedriftens Aand, | |
| Svinger Mjølner mod hver Jette, | |
| Lægger Fenris-Ulv i Baand, | |
| Er Michael, som med Dragen | |
| Fører Krig til Domme-Dagen! | |
| Derfor, medens Tider rinde, | |
| Storværk alt i Mark og Bog | |
| Kæmpemæssigt Navn skal finde | |
| Nemt i Nordens Billed-Sprog, | |
| Brænde-Mærket ei ved Siden | |
| Savnes skal til Nidings-Iden! | |
| Derfor, hvor jeg end omvanked, | |
| Hvor end Sjælen Hvile fandt, | |
| Hvorimod end Hjertet banked, | |
| Og hvad end i Hu mig randt, | |
| Klarest dog i Mimers Kilde | |
| Saae jeg Livet sig afbilde! | |
| Striden mellem As og Jette, | |
| Tiden ud, paa Liv og Død, | |
| Lærde mig hvad Kæmpe-Trætte | |
| Meer end Slags-Maal blot betød, | |
| I alt Døn kun Efter-Braget | |
| Hørde jeg af Torden-Slaget! | |
| Naar jeg saae, hvor Flod og Ebbe | |
| Underlig omskifte saa, | |
| At hvor Liv der spores neppe | |
| Tit dog Storværk mon opstaae, | |
| Da mig tykkes Alt at sande: | |
| Høie Norner Asken vande! | |
| Hvor Man kappes om at hædre | |
| Storværk ret af Hjertens-Grund, | |
| Saa de giæve Olde-Fædre | |
| Gaae i Sang fra Mund til Mund, | |
| Der, for mig, i Valhals Gammen | |
| Sidde alle Kæmper sammen! | |
| Naar jeg føler: os i Hjerte | |
| Boer en Længsel dyb og sær, | |
| Hælvten Fryd og Hælvten Smerte, | |
| Aanden heel og holden kiær, | |
| Da mig tykkes, alle Steder | |
| Gylden-Taarer Freia græder! | |
| Al den Kløgt, der sig som Snogen | |
| Snoer imellem Krop og Aand, | |
| Finder jeg, i Edda-Bogen, | |
| Loke har fra første Haand, | |
| Saa mod ham de Verdens-Kloge | |
| See mig ud som Skole-Poge! | |
| Overalt, hvor Øiet savner | |
| Livet i sin fulde Glands, | |
| Saa det fryder, som der gavner, | |
| Teer sig frit i Straale-Dands, | |
| Mindes jeg, hvor tungt for Balder | |
| Friggas Moder-Taare falder! | |
| Naar jeg seer, hvor Haabet smiler, | |
| Saligt under sølvgraa Haar, | |
| Og hvor dristig det sig hviler | |
| Paa en Drøm fra Barndoms-Aar, | |
| Synes mig igien opdaget | |
| Glitner kun med Sølver-Taget! | |
| Naar jeg seer, hvad Mindet mægter, | |
| Som ei blot i Konge-Borg, | |
| Men hos hele Folke-Slægter, | |
| Avler Daad og jorder Sorg, | |
| Da jeg seer af Æbler røde | |
| Gamle Guders Kinder gløde! | |
| Naar i Levnets-Aftenstunden | |
| Jeg det mærker paa hver Skjald, | |
| At han Ordet har paa Munden, | |
| Som forkynder Guders Fald, | |
| Da sig Gjallar-Hornet klæber | |
| For mit Blik til Heimdals Læber! | |
| Naar det ringer for mit Øre | |
| Om det store Giærde-Brudd, | |
| Da sig Himlens Kræfter røre, | |
| Daane som et Stjerne-Skudd, | |
| Asa-Thor jeg seer i Vangen, | |
| Vaklende fra Midgaards-Slangen! | |
| Naar det toner fra det Høie: | |
| Liv skal seire over Død, | |
| Da sig hæver for mit Øie | |
| Jorden grøn af Havets Skiød, | |
| Balder fra de mørke Dale | |
| Op til Gimles Gylden-Sale! | |
| Ja, det gamle Nordens Vætte | |
| Han er just Bedriftens Aand, | |
| Svinger Mjølner mod hver Jette, | |
| Lægger Fenris-Ulv i Baand, | |
| Er Michael, som med Dragen | |
| Fører Krig til Domme-Dagen! | |
| Paa hans Øe hver Aand det mærker, | |
| Har end halv sig selv han glemt, | |
| Thi for Daad og Kæmpe-Værker | |
| Falke-Syn han har bestemt, | |
| Fandt dertil uhyre Kræfter, | |
| Drift og Mod og Greb derefter! | |
| Sanct Georg, som fælder Dragen, | |
| Kalder Anguls Øe sin Aand, | |
| Brat det komme vil for Dagen, | |
| Navnet er paa anden Haand; | |
| Kaldes Vinger Fjeder-Hamme | |
| Virkningen er dog den samme! | |
| Her, hvor Aanden er vor Næste, | |
| Savne end vi stor Bedrift, | |
| Mærke knap, at deres Bedste | |
| Aander giør med Ord og Skrift, | |
| Saa i Kammer, som i Kirke, | |
| Hvad de spaae, de ogsaa virke! | |
| Spørger Man: hvad er i Giære, | |
| Og hvad spaaer vel Nordens Aand? | |
| Nordens Held og Herrens Ære, | |
| Stor Bedrift med Mund og Haand, | |
| Nyt, som til det Gamle svarer, | |
| Saa sig Aanden selv forklarer! | |
| Mod og Magne hisset ovre, | |
| Frille-Børn af Asa-Thor, | |
| Skal til Øre-Sund og Dovre | |
| Gaae paa Damperen ombord, | |
| Deres Fader at opsøge | |
| Og hans Kraft med Konst forøge! | |
| Baandet seit, af Fiske-Aande | |
| Fugle-Mælk og Kvinde-Skiæg, | |
| Tæmme skal, til Lokes Vaande, | |
| Fenris-Ulv ved Klippe-Væg, | |
| Og eenarmet Tyr hin Bolde | |
| Dog med Æren Kraft beholde! | |
| Odin med det ene Øie, | |
| Som seer meer end Andres To, | |
| Skal i Nordens Kæmpe-Høie | |
| Finde Meer end Mange troe, | |
| Vise, ham gik ei af Minde | |
| Draugerne tilgavns at binde! | |
| Valhal skal paa Ny opbygges | |
| Med sit blanke Skjolde-Tag, | |
| Hvert et Tog mod Jetter lykkes, | |
| Trold faae Skam af Torden-Slag, | |
| Aser under Ask hin Gamle | |
| Glade sig til Raad forsamle! | |
| Nordens Guder skal ei kæmpe | |
| Meer med gamle Grækenlands, | |
| Sønden-Vær skal Kulden dæmpe, | |
| Slebne Ædel-Steen faae Glands, | |
| Født af Vaner og af Aser | |
| Engleviis er Nordens Kvaser! | |
| Døer han end i Ungdoms Dage, | |
| Som for kloge Børn det maae, | |
| Dog, til Held for Fleer end Brage, | |
| Mande-Bod skal Aser naae, | |
| Finde Smag i Mjød af Dværge | |
| Hentet dybt i Tone-Bjerge! | |
| Smukt derad skal Møen smile: | |
| Heimdal hører Græsset groe, | |
| Seer det grandt paa hundred Mile | |
| Hvad sig nærmer Bifrøst-Bro, | |
| Nord-Lys vorder Billed-Navnet | |
| Som Oplysningen har savnet! | |
| Evigt er kun Eet paa Jorden, | |
| Det er Aande-Herrens Ord, | |
| Derfor Endeligt i Norden | |
| Ogsaa haver Asa-Thor, | |
| Men ei før han, mæt af Dage, | |
| Fældet har den store Drage! | |
| Dagen aldrig er saa lang, | |
| Selv ei under Nørre-Lide, | |
| At det mørknes jo engang, | |
| Saa med Natten den maa stride, | |
| Giennem Skygge-Dalen vinde, | |
| For med Seier at oprinde! | |
| Det er Skumringen i Norden, | |
| Det er Ragna-Rokes Strid, | |
| Det er, trods al Lyn og Torden, | |
| Trolde-Pakkets Helte-Tid, | |
| Kort, som alt det Ondes Gammen, | |
| Luttrende som Skiærsilds-Flammen! | |
| Dagen gryer og Hanen galer, | |
| Derfor, Brødre, op til Daad! | |
| Trindt os vaagne Vinter-Svaler | |
| Efter høie Norners Raad, | |
| Ja, som dvaledøde Fugle | |
| Mytherne staae op i Thule! | |
| Lavt de flyve her paa Sletten, | |
| Fanger dem, I Drenge smaae! | |
| Selv i Bur om Kæmpe-Vætten | |
| De som Nattergale slaae, | |
| Naar kun Toner, hende kiære, | |
| Eders Syster dem vil lære! | |
| Høit paa Klippe-Grund de stævne | |
| Lukt i Sky med Falk og Ørn, | |
| Ikke der, som paa det Jævne | |
| Fange dem de viltre Børn, | |
| Kun før de af Krudt faae Lugten | |
| Gutten skyder dem i Flugten! | |
| Skudte Fugle kan ei sjunge, | |
| Stoppes ud de skal med Konst, | |
| Kæmpe-Vinger for de Unge | |
| Da ei sprede de omsonst, | |
| Over Fjeld og Fyr og Graner | |
| Tanken følger deres Baner! | |
| Sørge for hvad aldrig glipper | |
| Hver som han har Trang og Tro, | |
| Men paa Slette og paa Klipper | |
| Vidt og bredt om Runemo, | |
| Kappes Alle om at flette | |
| Hæders-Krands til Nordens Vætte! | |
| Pak dig, Hrimthurs fra det Fjerne! | |
| Bar end Thor du over Aa, | |
| Nu ei længer for en Stjerne | |
| Tage vi din frosne Taa, | |
| Og din Hustrues ramme Galder | |
| Regne vi nu kun for Skvalder! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |