Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Om Lögnens Fader</title>
	<title rend="shortForm">Om Lögnens Fader</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
	<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
	<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>

	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.15</idno>
	<idno type="content">1.15</idno>
	<idno type="technic">1.15.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>45 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
	</publicationStmt>
	<!--<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>[udgivelse dato]</idno>
	</seriesStmt>-->
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1834_536_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1834_536_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1834_536_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1834_536_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">[titel]</title>
	<author>[forfatter]
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="536">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1834</num>
	</witness>
	</listWit>
	<!--<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="PS\|US\|VU">
	<desc>[udgave]</desc>
	<num>[bindnummer]</num>
	</witness>
	</listWit>-->
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>dåb</term>
	<term>liturgi</term>
	<term>kristendom</term>
	<term>teologi</term>
	<term>polemik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2018-11-07">txt2tei. Retter opsætningen til. Fixer sidetal</change>
	<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-11-22">1. kollation indført efter GVs løsbladseksemplar.</change>
	<change who="VTH" when="2019-04-04">Indfører SKP's 2. kollation efter Gr.Bibs ex 2 Mag (signeret N. Thomsen)</change>
	<change who="VTH" when="2019-04-12">3. koll. efter KBs eksemplar.</change>
	<change who="VTH" when="2019-04-15">Indsat/tilrettet corr-notes</change>
	<change who="VTH" when="2019-04-16">Små rettelser.</change>
	<change who="VTH" when="2019-04-24">Opmærkning</change>
	<change who="VTH" when="2019-04-25">Lemmatisering</change>
	<change who="VTH" when="2019-04-26">Lemmatisering færdiggøres og com-fil dannes</change><!-- NB! måske kan der rettes efter renskriften på KB! -->
	<change who="VTH" when="2019-07-05">Retter igennem inden 1. red.</change>
	<change who="VTH" when="2019-08-19">Afstemmer fax-numre med faksimileringen</change>
	<change who="VTH" when="2019-09-11">Nye com 300-303; klar til 1. red.</change>
	<change who="VTH" when="2019-10-13">Retter efter ELRs 1. redaktion, nye com400-406</change>
	<change who="VTH" when="2019-11-19">Retter (endelig) efter JRs 2. redaktion. Slettet 404. Ny com500</change>
	<change who="VTH" when="2019-11-20">Retter videre efter JRs 2. redaktion</change>
	<change who="VTH" when="2019-11-25">Retter efter KVs 3. redaktion. Ny com600+601. Unicodes.</change>
	<change who="VTH" when="2019-12-02">Lavet secondIndent på verset<!-- afventer svar fra KSR om center/indryk på <lg>/<p> --></change>

	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">

	<pb type="periText" facs="1834_536_fax001.jpg"/>

	<!-- Den Nordiske Kirke-Tidende
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig
	Generated
	BookPartnerMedia
	1834
	[Source decription]-->

	<body>

	<div type="[Tekst]">
	<pb type="text" facs="1834_536_fax002.jpg" ed="A" n="513" subtype="column" rend="supp"/>
	<head rend="1">Om Lögnens Fader.</head>
	<!--<graphic style="shortLine"/>-->
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>en Strid der for Øieblikket føres iblandt os om <hi rend="spaced">“Djævle-Forsagelsen,”</hi> har <seg type="com" n="com1">vist nok<!--ganske vist.--></seg> en meget latterlig Side at betragtes fra, thi da Man paa begge Sider er enig om, <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="reference">ved “Djævelen” at forstaae Løgnens Fader</rs>, og Ophavs-Manden til alt Ondt, synes det indlysende, at:</p>

	<p rend="secondIndent"><seg type="comStart" n="com300"/>“Hvo ei den Værste vil forsage,</p>
	<p rend="secondIndent">Ham har den Onde Lov at plage,”<seg type="comEnd" n="com300"/></p>

	<p rend="noIndent">men vi bør dog være <seg type="com" n="com2">billige<!--rimelige, retfærdige.--></seg> nok til at indrømme, at hvem der selv føler sig fiendtlig sindet mod Troen paa <persName key="pe45">Christi</persName> Guddom eller mod Lidt eller Meget i <seg type="com" n="com3">Fædrene-Troen<!--forfædrenenes tro.--></seg>, er nødt til at skye Forsagelsen ved en Leilighed, hvor det forudsættes, at <hi rend="spaced">“Løgnens Fader”</hi> og <hi rend="spaced">“Troens Fiende”</hi> er Een og den Samme. <seg type="com" n="com301">Naar<!--.--></seg> derfor blot <seg type="com" n="com4">Heterodoxerne<!--de, der afviger fra den rette mening el. tro (modsat de ortodokse).--></seg> vilde være ligesaa <seg type="com" n="com5">billige<!--rimelige, retfærdige.--></seg> og indrømme, det var Synd at forlange, vi for at føie <pb type="text" facs="1834_536_fax002.jpg" ed="A" n="514" subtype="column" rend="supp"/>dem, skulde frafalde vor <hi rend="spaced">Daabs-Pagt,</hi> hvorpaa vi grunde vort <seg type="com" n="com6">Saligheds-Haab<!--frelseshåb.--></seg>, da maatte vi ikke misunde dem Frihed til at indføre blandt sig en ny Daabs-Pagt, som, <hi rend="spaced">vel at mærke,</hi> allerede er alle Deres, som Hr. Stifts-Provst <hi rend="spaced"><persName key="pe340">Clausen</persName></hi> og Andre i Løbet af et halvt Aarhundrede har <hi rend="spaced">døbt</hi> og <hi rend="spaced">confirmeret,</hi> med mindre de siden har tilegnet sig den gamle Pagt. Da nu Hr. Professor <persName key="pe111">Clausen</persName> udentvivl selv er Een af Disse, saa kæmper han jo for “<hi rend="spaced">sin</hi> Daabs-Pagt”<!-- Beslutning vedr. 1839_640: Når der er anførselstegn om et udtryk, hvor kun det ene ord er spatieret, så gengives begge anførselstegn i ordinær. --> ligesom vi for “vores,” og <seg type="com" n="com199">naar<!--hvis.--></seg> vi tidligere havde betragtet Sagen fra denne Syns-Punkt og, som det sig bør i saa vigtige Ting, <seg type="com" n="com7">ordenlig<!--virkelig.--></seg> taget Bladet fra Munden, da kunde endeel unyttig og hadefuld Kiv være undgaaet. Hvor gierne vi nemlig end maatte ønske at kunne overbevise Hr. Professoren om, at den egenmægtig forandrede Daabs-Pagt, han kæmper for, christelig talt, er aldeles uægte og berettiger ikke til Deelagtighed i <rs type="bible" key="1 Pet 1,3" rend="reference">de Christnes levende Haab</rs>, saa maae <pb type="text" facs="1834_536_fax003.jpg" ed="A" n="515" subtype="column"/>vi dog aldrig engang ønske ham nødt til <seg type="com" n="com8">for sine Børn</seg> at frafalde den Daabs-Pagt, han tilegner sig, og at han stræber dermed at forene Skrift-Stederne om Diævelen, er ikke blot naturligt, men lader sig paa den meest tilfredsstillende Maade forklare af den <seg type="com" n="com200">os<!--.--></seg> nødvendige Forudsætning, at hvem der ikke har Daabs-Pagt tilfælles med os, har heller ikke <hi rend="spaced">den</hi> Oplysning, som hører til for at forstaae <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> <hi rend="spaced">christelig,</hi> men maa paa mange Steder <seg type="com" n="com9">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> misforstaae den.</p>

	<p rend="firstIndent">Under disse Omstændigheder maatte Tvisten mellem Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> og os, om <seg type="com" n="com10">Diævelens Skuds-Maal<!--omtale, omdømme. [ODS: i alm. spr. nu navnlig m. afsvækket bet., om omtale (ros og dadel) i al alm., ry, omdømme].--></seg> i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, vel ei aldeles bortfalde, men dog vinde en aldeles videnskabelig Caracteer, <seg type="com" n="com500">naar</seg> vi blot var <seg type="com" n="com11">i<!--på.--></seg> det Rene med vor “<seg type="com" n="com12">Borgerlige Stilling</seg>,” saa enhver Præst havde Lov til at oprette sin Daabs-Pagt med Vedkommende, og Læg-Mand Lov til at søge <hi rend="spaced">sin</hi> Præst, saa det er kun <seg type="com" n="com13">Vilde-Redet<!--dvs. vildreden, forvirringen.--></seg> i <seg type="com" n="com14">det Borgerlige<!--samfundsforholdene.--></seg> som forvirrer Sagen og forrykker den videnskabelige Syns-Punkt. Saasnart imidlertid dette er anmærket, og Haabet tilføiet, at vor Faderlige Regiering, ved <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com15">Løsning<!--ophævelse.--></seg>,</hi> vil snart giøre Ende paa <seg type="com" n="com16">Vilde-Redet<!--dvs. vildreden, forvirringen.--></seg>, da bør vi, som Videnskabs-Mænd, see bort derfra og lade, <seg type="com" n="com17">som<!--som om.--></seg> den Ting var <seg type="com" n="com18">i Rigtighed<!--i orden.--></seg>, saa det kun var Spørgsmaalet mellem os og andre Skrift-Kloge, hvad der staaer om Diævelen i <rs type="title" key="title787">det Ny Testamente</rs> og hvordan det <seg type="com" n="com19">rimer sig<!--passer.--></seg> med sund Tænkning.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar vi nu fra begge Sider havde vundet denne Lige-Vægt i Sindet, som er et af Vilkaarene for den rolige Undersøgelse, saa vi, uden Hensyn <seg type="com" n="com302">paa</seg> vore forskiellige Daabs-Pagter og deres Ægthed, tog Bogen for os, da formoder jeg, Professoren vilde snart blive enig med os om, at, det <seg type="com" n="com20">være nu<!--kan nu være (optativ).--></seg> ret eller galt i Grunden, saa kan vi, <seg type="com" n="com21">efter<!--på baggrund af.--></seg> de os levnede Efterretninger, umuelig skiønne rettere, end at <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> virkelig antog, der var en personlig Djævel til, en fælles Fiende <seg type="com" n="com22">ad<!--af.--></seg> ham og hele Menneske-Slægten, <rs type="bible" key="1 Pet 5,8" rend="reference">som hans Discipler skulde vogte sig for</rs> men ogsaa have <rs type="bible" key="Mark 16,17" rend="allusion">Magt til i hans Navn at overvinde</rs>. Grundene, der maatte <pb type="text" facs="1834_536_fax003.jpg" ed="A" n="516" subtype="column"/>bevæge ham hertil og byde ham indrømme, at <hi rend="spaced">“ubibelsk”</hi> er det <hi rend="spaced">ingenlunde</hi> af os at paastaae, der er en Djævel til, at forsage ham ved Daaben, og formane de Troende til Aarvaagenhed mod hans Fristelser, disse Grunde vil Læseren finde i det Hele saa godt udviklede i <seg type="comStart" n="com303"/>Provst <hi rend="schwab"><persName key="pe1153">Engelbreths</persName></hi> og Mag. <hi rend="schwab"><persName key="pe79">Bojsens</persName></hi> Smaa-Skrifter om denne Sag<seg type="comEnd" n="com303"/>, at det er kun en enkelt Punkt, jeg, især med Hensyn paa det Følgende, finder det passende lidt nærmere at omtale.</p>

	<p rend="firstIndent">Saa liden Vægt nemlig disse Apologeter med Rette har lagt paa den ubetydelige Indvending, at <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> aldrig skulde have fremsat sine Tanker <seg type="com" n="com400">i <hi rend="spaced">“Lære-Form,”</hi></seg> saa megen Vægt maae vi dog <seg type="com" n="com23">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> lægge paa det Sted hvor det <seg type="com" n="com24">øiensynlig<!--tydeligt, indlysende.--></seg> er Tilfældet, paa <rs type="bible" key="Joh 8" rend="normForm">Joh. 8</rs>, som dog Mag. <hi rend="schwab"><persName key="pe79">Bojsen</persName></hi> kun har løselig berørt og Provst <hi rend="schwab"><persName key="pe1153">Engelbreth</persName></hi> endnu ei noksom fremhævet.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar nemlig Herren siger til de Jøder, som vil slaae ham ihjel og kalde dog Gud deres Fader: <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="reference">I har <hi rend="spaced">Diævelen</hi> til Fader og Villie til at giøre hvad han ønsker</rs>, da er det vel klart nok, at skiemtede han ikke med det Vigtigste, da tillagde han Djævelen samme Slags <seg type="com" n="com25">Personlighed<!--eksistens som personligt væsen.--></seg> som Gud, og samme faderlige Forhold til de Onde som Gud til de Gode; men den strænge <seg type="com" n="com401">Lære-Form</seg> begynder dog først med det Følgende: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="Joh 8,44" rend="reference"/>han har ligefra Begyndelsen været en <seg type="com" n="com600">Mand-Draber</seg> og blev ikke ved Sandheden, <hi rend="spaced">fordi</hi> der er ikke Sandhed i ham, naar har lyver da taler han <seg type="com" n="com402">af sin egen Aande</seg>, <hi rend="spaced">thi</hi> han er en Løgner og Løgnens Fader<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="Joh 8,44" rend="reference"/>. Dette er unægtelig <seg type="com" n="com201">rene<!--.--></seg> Ord, og vilde Nogen endnu paastaae, at det var ikke “<seg type="com" n="com403">Lære-Form</seg>,” fordi det ikke er den <hi rend="spaced">Form,</hi> hvori Professorer nuomstunder pleie at diktere deres Paragrapher, da vilde vi naturligviis ikke indlade os i dette tomme Ordkløveri, saameget mindre som “<seg type="com" n="com403">Lære-Form</seg>” kun er et “<seg type="com" n="com26">Ord i Skolemester-Stil</seg>” og ei i Folke-Munde, men vi vilde <seg type="com" n="com27">bryde overtvert<!--afbryde brat, gøre kort proces.--></seg> med den Bemærkning, at hverken vil dog vist Vedkommende finde, <hi rend="spaced">vi</hi> har ingen Ting sagt om Djævelen, ved at eftersige disse Herrens <pb type="text" facs="1834_536_fax004.jpg" ed="A" n="517" subtype="column"/>Ord, ikke heller kunde vi som ærlige Folk forsvare <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, naar den <seg type="com" n="com202">antastedes<!--.--></seg> for disse Ord, med den Undskyldning, at Djævelens <seg type="com" n="com28">Personlighed<!--eksistens som personligt væsen.--></seg> ei engang var forudsat, hvor den med <hi rend="spaced">Flid beskrives.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Enhver ikke ganske <seg type="com" n="com29">overfladelig<!--overfladisk.--></seg> Tænker veed nemlig, at <hi rend="spaced">“Sandhed og Løgn”</hi> udgiør den store Modsætning ikke blot i hvad vi kalde den moralske men i den hele aandelige Verden, da det ikke blot er Grund-Begreberne for “Ja og Nei” om Eet og det Samme, og dermed for “Ærlighed og Falskhed,” men ogsaa for “Virkelighed og Blændværk,” ja er tillige Grund-Begrebet for Fylde og Tomhed, for Lys og Mørke, Liv og Død og dermed for Alt i Verden.</p>

	<p rend="firstIndent">Om nu “Sandhed og Løgn” kun er til i vor Forestilling, eller de aldeles uafhængige deraf har en høiere Virkelighed, har deres Grund i to tilsvarende aandelige <hi rend="spaced">Bevidstheder,</hi> altsaa aandelige <hi rend="spaced">Personer,</hi> som i det Store og det Hele føre den <seg type="com" n="com203">Undergangs-Krig<!--.--></seg>, vi i det Smaae og det Enkelte spore under alle <seg type="com" n="com30">Himmel-Egne<!--himmelstrøg.--></seg> og til alle Tider, det er et af de dybeste og tillige vigtigste Philosophiske Spørgsmaal, der kan opkastes, og medens vi nu her lade det staae uafgjort, hvordan det skal besvares, er det soleklart, hvorledes <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> efter Evangelisters og Apostlers Vidnesbyrd, besvarede det. Han tilkiendegiver det nemlig tit nok, at han vil ansees for <hi rend="spaced">Sandheden</hi> i egen Person og han siger udtrykkelig: <rs type="bible" key="Joh 14,6" rend="quote">ieg er <hi rend="spaced">Sandheden</hi> (Joh. 14)</rs>, og har Sandheden <seg type="com" n="com31">Personlighed<!--eksistens som personligt væsen.--></seg>, da maa Løgnen ogsaa have det, saa det er deraf <seg type="com" n="com32">en følgelig Sag<!--en selvfølge.--></seg> hvad han (<rs type="bible" key="Joh 8" rend="normForm">Joh. 8</rs>) udtrykkelig siger, at <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="allusion">Løgnen har <hi rend="spaced">en Fader,</hi> som ligefra Begyndelsen har staaet Sandhed imod, driver de Løgnagtige og sætter sin Glæde i at slaae ihjel</rs>. Ingen grundig Tænker kan derfor noget Øieblik tvivle om, at det var Herrens ramme Alvor med den Oplysning, han gav om Djævelen, som Grund-Løgneren og Morder-Aanden, men i det Høieste kun om, hvorvidt den Oplysning holder Stik.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1834_536_fax004.jpg" ed="A" n="518" subtype="column"/>Om vi derfor end nok saa gierne vilde nægte, at <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> <seg type="com" n="com33">forklarede sig Verdens-Kampen af</seg> en virkelig Dualisme eller personlig Modsætning mellem en <hi rend="spaced">Guddommelig Sand-Siger</hi> og en <hi rend="spaced">Djævelsk Løgner,</hi> saa kunde dog en dygtig Modstander ved enhver levende <seg type="com" n="com34">ↄ:<!--dvs.--></seg> <hi rend="spaced">mundtlig</hi> Forhandling nøde os til at indrømme det, og det er kun et barnagtigt <seg type="com" n="com35">Skole-Fuxeri<!--lærd pedanteri.--></seg> at nægte med Pennen, <!-- evt.: <rs type="bible" key="Rom 10,9-10" rend="allusion"> -->hvad Man var nød til at bekiende med Munden, naar man ikke vilde slaae sig paa den <seg type="com" n="com36">ↄ:<!--dvs.--></seg> giendrive sig selv. At nu blandt Andet vor Daabs-Pagt nøder os til at forfægte den samme Dualisme, det giør <seg type="com" n="com37">vist nok<!--.--></seg>, at vi med stor Fornøielse læse <rs type="bible" key="Joh 8" rend="normForm">Joh. 8</rs>, men det kan umuelig frie Modstanderen fra at indrømme os det Samme, som vi maatte indrømme ham, naar han forlangde det, saa det er <seg type="com" n="com38">vist nok<!--.--></seg> at i denne Paastand holder <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> med os.</p>

	<p rend="firstIndent">Hermed pleier Man nu i Christenheden at ansee Sagen for afgjort, og hvem der “sværger paa Hans Ord” som vi giør ved Daaben, maae det <seg type="com" n="com38">vist nok<!--ganske vist.--></seg> ogsaa, men <hi rend="spaced">videnskabelig</hi> talt <seg type="com" n="com40">er det Brede dog ligefuldt tilbage<!--forestår dog allegevel det vanskeligste; ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 973.--></seg>, og Indrømmelsen af <persName key="pe45">Jesu</persName> Ufeilbarhed, som <seg type="com" n="com41">Heterodoxerne<!--de, der afviger fra den rette mening el. tro (modsat de ortodokse).--></seg> har følt sig “<seg type="com" n="com42">borgerlig drevet til</seg>”, maatte derfor
	<seg type="com" n="com43">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> mangen Gang giøre den saakaldte videnskabelige Strid om <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord og Mening til det <seg type="com" n="com44">arrigste<!--værste.--></seg> <seg type="com" n="com45">Vrævl<!--dvs. vrøvl.--></seg>, i det <seg type="com" n="com46">Hetorodoxen<!--den, der afviger fra den rette mening el. tro (modsat ortodoks).--></seg> <seg type="com" n="com47">syndes<!--dvs. syntes.--></seg>, han maatte <seg type="com" n="com48">trække Ordene ved Haarene<!--tvinge ordene.--></seg> og spænde dem paa Pine-Bænken, til de bekiendte eller fornægtede, hvad de maatte bekiende eller fornægte, <seg type="com" n="com49">naar<!--hvis.--></seg> han og <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> skulde have mindste Skin af at være enige. Saalænge derfor de <seg type="com" n="com50">Borgerlige<!--[hvorfor stort B?].--></seg> Love ikke har afskaffet denne <hi rend="spaced">Tortur,</hi> skal vi see til at frie baade <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> og Modstanderen derfra, ved at indrømme <hi rend="spaced">Mueligheden</hi> af, at hvem der læser <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> med ganske andre Øine end vi, ogsaa kan finde noget Andet deri og tilstaae, at vi i alle Tilfælde er nødt til at frafalde vor Paastand om den virkelige Dualisme, dersom Nogen kan <seg type="com" n="com51">afbevise<!--modbevise.--></seg> den.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu formoder jeg vel, at Modstanderne, der <pb type="text" facs="1834_536_fax005.jpg" ed="A" n="519" subtype="column"/>immer vil besnakke os til at paatage os Beviis-Byrden, selv har følt, den faldt dem for tung, saa at naar de see, vi er meget for kloge til at ville bevise Fiendens <seg type="com" n="com52">Tilværelse<!--eksistens.--></seg>, vil de ogsaa være for kloge til at paastaae, de kan <seg type="com" n="com53">afbevise<!--modbevise.--></seg> den, og <seg type="com" n="com54">heller<!--dvs. hellere.--></seg> prøve at <seg type="com" n="com204">fralokke<!--.--> os</seg> den Paastand, at vor <hi rend="spaced">Tro</hi> dog er meget <hi rend="spaced">rimeligere</hi> end deres Vantro. Mislykkes det nu ogsaa, tænker jeg, de indrømme, <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="reference">der er vel sagtens en Djævel til, som er <hi rend="spaced">Løgnens Fader,</hi></rs> men bede os bevise at den <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName>-Fiende,</hi> vi ved Daaben forsage, er <hi rend="spaced">Eet med ham,</hi> og naar vi afvise dette urimelige Forlangende med den Erklæring, at vi jo aldrig har lovet at bevise vor Tro <seg type="com" n="com55">uden<!--undtagen.--></seg> i Gierningen, og at hvis de tør paastaae, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="Joh 14,6" rend="allusion"/><hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> og <hi rend="spaced">Sandheden</hi> ei er <hi rend="spaced">een Person</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="Joh 14,6" rend="allusion"/><hi rend="italic">,</hi> da bliver det deres Sag at bevise det, see, da vil de udentvivl ogsaa beraabe sig paa, de kun er pligtige til at bevise deres Vantro i <hi rend="spaced">Gierningen,</hi> og uden <seg type="com" n="com56">længer<!--dvs. længere.--></seg> at spilde Tid paa lærde Tvistigheder, stræbe <hi rend="spaced">faktisk</hi> at bevise, at <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName>-Fienden</hi> maa være Eet med <hi rend="spaced">Sandheden,</hi> siden han er den <hi rend="spaced">Stærkeste,</hi> hvad <hi rend="spaced">Løgnens Fader</hi> umueligt kan være.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes mener jeg, den i mine Øine latterlige Protest mod Djævelens <seg type="com" n="com57">Tilværelse<!--eksistens.--></seg> vil i Tidens Løb forvandle sig til en meget alvorlig og haandfast Protest mod den <hi rend="spaced">Christne Menigheds</hi> <seg type="com" n="com57">Tilværelse<!--eksistens.--></seg>, som udgiør det <hi rend="spaced">faktiske</hi> Beviis for Troens Sandhed og Daabs-Pagtens Fasthed; men da <seg type="com" n="com59">Heterodoxerne<!--de, der afviger fra den rette mening el. tro (modsat de ortodokse).--></seg> <seg type="com" n="com205">herinde<!--.--></seg> endnu er saa langt tilbage, at de mene, <hi rend="spaced">de</hi> kan kyse os fra Daabs-Pagten blot ved at <seg type="com" n="com60">regne op<!--kæfte op [ODS 1.2 nederst].--></seg> om, hvor <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com61">urimelig<!--fornuftstridig; usandsynlig.--></seg></hi> de finde Djævelens <seg type="com" n="com62">Tilværelse<!--eksistens.--></seg>, saa maae vi <seg type="com" n="com63">læmpe os efter<!--tillempe os, tilpasse os.--></seg> deres Fatte-Evne, for at føre dem ud af den <seg type="com" n="com220">Drøm<!--.--></seg>. Først maae vi da oplyse dem om den store Forskiel, der er paa den Christne Tro, og hvad de kalde Fornuft-Troen, ogsaa i Henseende til Fastheden, thi vi troe <hi rend="spaced">ikke</hi> paa Gud Fader og Sønnen og den Hellig-Aand med Alt hvad dertil hører, <hi rend="spaced">fordi</hi> vi finde det <hi rend="spaced">rimeligere</hi> end alt Andet der er <pb type="text" facs="1834_536_fax005.jpg" ed="A" n="520" subtype="column"/>sagt om Guddommen, <hi rend="spaced">men fordi</hi> vi stole paa Herren, som Guddommelig Hjemmel, og derfor rører det os slet ikke at Folk finde Urimeligheder i vor Tro, saalænge de ei kan bevise at Noget <hi rend="spaced">umuelig</hi> kan forholde sig <seg type="com" n="com64">saa<!--sådan.--></seg> som vi have troet. Dette oplyste allerede <hi rend="schwab"><persName key="pe1112">Leibnitz</persName></hi>,<!-- kommaet fremhæves ikke. Det ser ikke anderledes ud end de øvrige --> saa det er næsten en Skam, at vi skal behøve at minde derom, men efter at have gjort det, kan vi jo sagtens tjene Modstanderne <seg type="com" n="com206">i<!--ved.--></seg> at tale et Par Ord om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com65">Rimeligheden<!--sandsynligheden.--></seg></hi> af en <hi rend="spaced">Djævels</hi> <seg type="com" n="com66">Tilværelse<!--eksistens.--></seg>, da den synes os saa soleklar, at den grændser til Vished.</p>

	<p rend="firstIndent">Man har vel sagt, den var <seg type="com" n="com67">urimelig<!--fornuftstridig; usandsynlig.--></seg>, fordi Man ikke kunde begribe, hvordan der var blevet en Djævel til, men deels maatte Man af samme Grund kalde Menneskets <seg type="com" n="com68">Tilværelse<!--eksistens.--></seg> <seg type="com" n="com69">urimelig<!--fornuftstridig; usandsynlig.--></seg>, da Man ligesaalidt begriber, hvordan der fra Først af kunde blive et Menneske til, og deels glemde Man <seg type="com" n="com70">reent<!--helt.--></seg>, at der <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">unægtelig</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">unægteiig</hi></rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> er <hi rend="spaced">noget Djævelsk</hi> til, som maa have en <hi rend="spaced">Aarsag,</hi> der baade kunde og vilde frembringe det, saa <seg type="com" n="com71">Slutningen<!--følgeslutningen.--></seg> fra Virkning til Aarsag, fra Gierning til Mester, i Henseende til det Onde maa være ligesaa rimelig som i Henseende til det Gode.</p>

	<p rend="firstIndent">Man har jo vel meent at kunne overhugge denne Knude, ved i Tankerne at <hi rend="spaced">ophæve <seg type="com" n="com207">Uforligeligheden<!--.--></seg></hi> mellem Godt og Ondt og betragte den skarpe Grændse-Linie, <hi rend="spaced">Samvittigheden</hi> trækker, det bundløse Svælg, den befæster imellem dem, for et <hi rend="spaced">Blænd-Værk;</hi> men Man betænkde ikke, at dermed var endnu slet intet vundet, naar Man ei igien kunde giøre <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com207">Uforligeligheden<!--.--></seg></hi> af denne Betragtning med den lige Modsatte <hi rend="spaced">til</hi> et ligedant <hi rend="spaced">Blænd-Værk;</hi> thi den grundige Tænker indseer jo let, at Spørgsmaalet her slet ikke er: om vi i Ordene “Godt og Ondt” har fundet de skarpeste Udtryk for en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com208">uforligelig<!--.--></seg> Modsætning</hi> og et dødeligt Fiendskab i Aandens Verden, men <hi rend="spaced">om</hi> der gives <hi rend="spaced">et Saadant,</hi> som der <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">unægtelig</lem><rdg wit="A">nnægtelig</rdg><witDetail wit="A" n="40" rend="ft"/></app> giør, naar der gives et “Ja og Nei” derom, som paa ingen Maade lader sig forlige. Spørgsmaalet er altsaa med andre Ord: <pb type="text" facs="1834_536_fax006.jpg" ed="A" n="521" subtype="column"/>om <hi rend="spaced">“<seg type="com" n="com72">Modsigelsens Grund-Sætning<!--Modsigelsens grundsætning kaldes også kontradiktionsprincippet og er en logisk regel, der siger, at man ikke på samme tid kan bekræfte og benægte det samme. Denne logiske regel havde afgørende betydning for Grundtvig (se fx Høirup 1949).--></seg>”</hi> blot er en formel Tanke-Regel eller en virkelig Grund-Lov for Tænkningen, udsprunget af Bevidsthedens Natur og Livets Vilkaar.</p>

	<p rend="firstIndent">Om nu <hi rend="spaced">vore</hi> philosopherende <seg type="com" n="com73">Heterodoxer<!--de, der afviger fra den rette mening el. tro (modsat de ortodokse).--></seg>, som ikke pleie at gaae nær saa dybt, forstaae, hvad dette vil sige, og indsee hvor halsbrækkende en Paastand det er, at Ja og Nei, Bekræftelse og Benægtelse med <hi rend="spaced">Virkeligheden</hi> imellem sig, som skaber Modsætningen mellem <hi rend="spaced">Sandhed</hi> og <hi rend="spaced">Løgn,</hi> at de lade sig forlige og rimelig henføre til en og samme Grund-Aarsag, det veed jeg rigtig nok ikke, men jeg veed nok at de Fleste af vore <seg type="com" n="com73">Heterodoxer<!--de, der afviger fra den rette mening el. tro (modsat de ortodokse).--></seg> vil ansee dette enten for Snik-Snak eller dog for et metaphysisk Grubleri, Man godt kan <seg type="com" n="com75">lade staae ved sit Værd<!--lade stå uanfægtet, lade passere uden indvendinger.--></seg> og ligefuldt paastaae <seg type="com" n="com76">Urimeligheden<!--det fornuftstridige og usandsynlige.--></seg>, ja selv Umueligheden af en Djævels <seg type="com" n="com77">Tilværelse<!--eksistens.--></seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Vi maae altsaa, naar vi vil indlade os med disse <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com78">Frihaands-Tænkere<!--tænkere på fri hånd, dvs. tænkere uden erfaring, spekulative tænkere [??].--></seg>,</hi> lade det være nok at pege paa <hi rend="spaced">Bevidstheden,</hi> der, saalænge den ei forliger<!-- man kan se rester af en spies --> sig med <hi rend="spaced">Ubevidstheden,</hi> er det gyldige Grund-Vidne om <seg type="com" n="com209">Uforligeligheden<!--.--></seg> mellem Ja og Nei, og begive os ind i en Kreds, hvor vi maae Alle være hjemme, i den daglige Erfaring, for at see, om vi ikke der støde paa gyldige Vidner om det Samme, hvis Virksomhed kun lader sig forklare af to aandelige Modstandere, der, som Sandhedens og Løgnens Aand, stride om Mennesket.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad mener Man vel saaledes om <hi rend="spaced">“Ærlighed</hi> og <hi rend="spaced">Falskhed,”</hi> som Man vel seer kun er <hi rend="spaced">Sandhed</hi> og <hi rend="spaced">Løgn</hi> i levende Virksomhed; mon deres Strid skulde ogsaa blot være paa Skrømt, eller mon Falskheden ikke skulde være noget <hi rend="spaced">ligesaa Virkeligt</hi> som Ærligheden og dog aldeles <seg type="com" n="com210">uforligelig<!--.--></seg> dermed, saa Intet bliver rimeligere, end at der er det samme svælgende Dyb mellem deres Skabere, som mellem dem. Man kan jo dog nok mærke baade hos sig selv og Andre, at Falskheden hverken er en mindre Grad af Ærlighed eller en “Overgang” dertil, <pb type="text" facs="1834_536_fax006.jpg" ed="A" n="522" subtype="column"/>og Man behøver i alt Fald kun et lille Vink, for at see, at Falskheden ligesaavel som Ærligheden har sine Martyrer (blodige Vidner), men saa vederstyggelige, at deres <seg type="com" n="com405">Krone</seg> <seg type="com" n="com79">rimeligviis<!--sansynligvis.--></seg> maa være en <seg type="com" n="com80">svovelblaa<!--blaa som flammerne fra brændende svovl.--></seg> Krands af <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="Matt 25,41 og Åb 20,10" rend="reference"/>den evige Ild, som, <seg type="com" n="com81">efter<!--ifølge.--></seg> <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, er beredt til Djævelen og hans Engle<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="Matt 25,41 og Åb 20,10" rend="reference"/>.</p>

	<p rend="firstIndent">Ligesaa ophøiet et Syn nemlig, som det er at see Mennesker, der, med den visse Død for Øine, tør blive Sandheden troe, vil og kan være ærlige, skiøndt Falskhed kunde redde deres Liv, og ligesom denne Virkning <seg type="com" n="com82">hentyder paa</seg> en mægtig eensartet Aarsag: paa en levende, virkelig, guddommelig Sandhed, hvis Aand er over dens Vidner, ligesaa grueligt et Syn er det unægtelig at see Mennesker, der med Frækhed <rs type="bible" key="2 Mos 20,16" rend="allusion">vidne falsk om Næsten</rs>, skiøndt de veed, at deres falske Vidnesbyrd koster den Uskyldige Livet, og saavel <hi rend="spaced">Villien</hi> som <hi rend="spaced">Kraften</hi> til et saadant <seg type="com" n="com83">Nidings-Værk<!--ond, ussel gerning.--></seg> <seg type="com" n="com84">hentyder aabenbar paa</seg> en Falskhedens Aand og <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" key="Joh 8,44" rend="reference"/>Løgnens Fader, en <seg type="com" n="com601">Mand-Draber</seg> af Begyndelsen<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" key="Joh 8,44" rend="reference"/>, der er mægtig i Vantroens Børn.</p>

	<p rend="firstIndent">See, dette overstiger formodenlig dog ikke nogen studeret Mands Fatte-Evne, da selv halvvoxne Børn kan <seg type="com" n="com85">prægtig<!--udmærket.--></seg> forstaae det, og jeg vil derfor blot huske paa, at <hi rend="spaced">“Falskheden”</hi> især som den <hi rend="spaced">djævelsk</hi> aabenbarer sig, naar <seg type="com" n="com86">to Skielmer sværge, saa den Uskyldige maa hænge</seg>, at <hi rend="spaced">denne Falskhed,</hi> der tit fandtes forenet med megen <hi rend="spaced">Kraft</hi> og <hi rend="spaced">Kløgt,</hi> er aldeles uforklarlig, med mindre der er en Djævel, da i modsat Fald kun <hi rend="spaced">det</hi> Onde kan synes forklarligt, som findes forenet med Dumhed og aandelig Afmagt.</p>

	<p rend="firstIndent">Her vil jeg standse, til Man paa den anden Side bliver saa klog, hverken at nægte en Djævels <seg type="com" n="com88">Tilværelse<!--eksistens.--></seg>, eller kalde det Synd at <hi rend="spaced">forsage Løgnens Fader</hi> og <hi rend="spaced">Falskhedens Aand,</hi> men indskrænker sig til at betvivle hans Eenhed med den <persName key="pe45">Christus</persName>-Fiende, vi ved Daaben undsige. <seg type="com" n="com89">Vist nok<!--ganske vist.--></seg> vil jeg, som sagt, aldrig paatage mig at bevise denne Eenhed, der efter sin <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Natur</lem><rdg wit="A">Naeur</rdg><witDetail wit="A" n="41" rend="ft"/></app> ei er Gienstand for strænge Beviser men for Tro og <pb type="text" facs="1834_536_fax007.jpg" ed="A" n="523" subtype="column"/>Tvivl; men naar Modstanderne paastaae, de To er snarere hinanden modsatte end de <seg type="com" n="com90">giør<!--udgør.--></seg> Eet, da skal jeg ingenlunde vægre mig ved at vise hvad jeg finder rimeligst. Erfaringens Vidnesbyrd om denne Sag er <seg type="com" n="com91">vist nok<!--ganske vist.--></seg> vanskeligere at <seg type="com" n="com92">oprede<!--udrede, redegøre for.--></seg> end om <seg type="com" n="com93">Tilværelsen<!--eksistensen.--></seg> af modsatte, <seg type="com" n="com211">uforligelige<!--.--></seg> Aander; thi her vil den daglige Erfaring ikke forslaae, men kun den fortløbende, som viser den Christne Menigheds virkelige Forhold til Ærlighed og Falskhed, altsaa til Sandhed og Løgn. Naar Man imidlertid lærer lidt bedre Historie end <seg type="com" n="com94">nu sædvanlig<!--hvad der er sædvanlligt nu.--></seg>, vil Sagen dog omtrent kunde bringes til samme Grad af Klarhed.</p>

	<p rend="firstIndent">Saameget fandt jeg det passende at bemærke om <hi rend="spaced">“Løgnens Fader,”</hi> for at bidrage min Skiærv til Fuldstændigheden af Indlæget<!-- det er ikke en fejl med kun ét g: If. ODS kan man fx skrive 'Anlæget' med ét g. Og vigtigere: Trykmanuskriptet til "Om Lögnens Fader" har også kun ét g.--> fra den Christelige Side, ikke for Tro paa Djævelen, som vi maae overlade til hans Venner, men for vor Ret til at erklære ham Krig ved Daaben og bekæmpe ham i Livet, som Guds og Menneskets <seg type="com" n="com95">arrige<!--onde, lede.--></seg> Fiende, og kan disse Linier ei vise Andet, skal de i det Mindste vise, det er ingenlunde Frygt for Modstandernes philosophiske Vaaben, der i den sidste Tid har drevet mig til at undvige alle de theoretiske Ophævelser om vor Daabs-Pagts Uforsvarlighed, men at det først og fremmest er skeet for at vise, at vor <seg type="com" n="com96">Borgerlige Ret</seg> til at beholde vor Tro og Daab uforvansket er aldeles uafhængig af alle theologiske Undersøgelser. Hertil kommer nu <seg type="com" n="com97">vist nok<!--.--></seg> den Kiedsommelighed, jeg føler, ved alvorlig at besvare Indvendinger, som, trods deres grundige philosophiske Mine, er saa grundløse og <seg type="com" n="com98">overfladelige<!--overfladiske.--></seg>, at jeg knap kan berøre dem, uden strax at spille Giæk med dem, hvad dog alvorlige Folk, som ei stikke dybt i Philosophien, ansee for usømmeligt og hardtad for Beviis paa at <seg type="com" n="com213">det er Stene, jeg ikke kan løfte</seg><!-- ordsprog? Se Mau 335; evt com213 -->.</p>

	<p rend="firstIndent">Men er det ikke dog en <hi rend="spaced">farlig Sag</hi> og <hi rend="spaced">ukiærligt,</hi> ikke blot at ville følge den gamle Skik i Kirken, at forsage Djævelen, men <seg type="com" n="com99">ordenlig<!--ligefrem.--></seg> at paastaae, hans virkelige <seg type="com" n="com100">Tilværelse<!--eksistens.--></seg> er nær ved <pb type="text" facs="1834_536_fax007.jpg" ed="A" n="524" subtype="column"/>at lade sig philosophisk bevise, hvorover mange skikkelige Folk kan blive baade <hi rend="spaced">angest og bange?</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Dette Spørgsmaal venter Man vist ikke besvaret af mig, men jeg anfører det dog, fordi det i Grunden er Summen af <hi rend="spaced">vore</hi> <seg type="com" n="com101">Heterodoxers<!--de, der afviger fra den rette mening el. tro (modsat de ortodokse).--></seg> Protest mod den Ondes <seg type="com" n="com102">Tilværelse<!--eksistens.--></seg>, ganske klogelig beregnet paa den barnlige Troskyldighed, som Man let indbilder, <seg type="com" n="com406">Folk kan giøre sig usynlige ved at holde for Øinene</seg>, og Djævelen kan umuelig giøre Skade, naar Man blot <seg type="com" n="com103">hytter sig for<!--afholder sig fra.--></seg> at indsee, han er til. Det Eneste, jeg i den Henseende kan tjene skikkelige Folk med, er den Forsikkring, at jeg blæser Djævelen et Stykke, og at dertil er det netop Man kommer, ved af Hjertens Grund at forsage ham ved Daaben og fæste Tro til hans Overvinder: <rs type="bible" key="Joh 14,6" rend="allusion">Sandheden selv</rs> og <rs type="bible" key="ApG 3,15" rend="allusion">Livets Fyrste</rs>, medens Man ved at ville ignorere ham og derpaa grunde sin Rolighed, bæver endog for Skyggen af ham paa Papiret. Det gaaer nemlig, efter Naturens Love, med <hi rend="spaced">Djævelen,</hi> som med enhver virksom Fiende, saa han bliver baade farligere og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">frygteligere</lem><rdg wit="A">frygteligen</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft">Kan skyldes en fejllæsning af ms., da 'ere' og 'en' ligner hinanden</witDetail></app> jo meer Man stræber at glemme ham, men bliver til Spot, naar Man lærer <hi rend="spaced">Konsten</hi> at overvinde og fordrive ham, <seg type="com" n="com104">hvoraf<!--af hvilken (kunst).--></seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName> Kirke</hi> <seg type="com" n="com212">vist<!--.--></seg> til Dagenes Ende vil vise sig at være i Besiddelse.</p>

	<fw type="blank"/>

	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>

	<graphic style="longLine"/>

	<!--</div>
	<div type="[gardintekst]">
	<head>Et Par Ord at Luther.</head>
	<head>Den falske Ydmyghed.</head>
	<graphic style="shortLine/longLine"/>
	<p rend="firstIndent">Dersom Cain hørte det Sprog: “Den Hellig Aand vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn" (Rom. 8. 14.) da vilde han korse sig og sige af stor Ydmyghed: “Ei, bevare mig Gud for dette afskyelige Kjættterie og denne Formastelse! Skulde jeg arme Synder være saa hovmodig og sige: Jeg er et Guds Barn? Nei, nei, jeg vil ydmyge mig og erkjende mig for en arm Synder.</p>
	<graphic style="shortLine/longLine"/>
	</div>--></div>
	</body>

	<pb type="periText" facs="1834_536_fax008.jpg"/>

	</text>
	</TEI>