Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="main">Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet</title>
	<title rend="shortForm">Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Steen Tullberg</editor>
	<editor role="student2">Helene Drejer</editor>
	<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.8</idno>
	<idno type="content">1.8</idno>
	<idno type="technic">1.8.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>140 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2016-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.8, 1. maj 2016</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>2016-05-01</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1834_534A_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1834_534A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1834_534A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1834_534A_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">[titel]</title>
	<author>[forfatter]
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="534A">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1834</num>
	</witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="US">
	<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
	<num>8</num>

	</witness>

	<witness xml:id="VU">
	<desc>Værker i Udvalg</desc>
	<num>3</num>

	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>

	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>pamfletter</term>

	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>kirkehistorie</term>
	<term>kirkepolitik</term>
	<term>kristendom</term>
	<term>teologi</term>

	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>

	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="AP" who="AP" when="2015-05-28">1. kollationering færdig</change>
	<change xml:id="ST" who="ST" when="2015-10-13">indført HDs 2. kollationering (blåt, ubeskåret eksemplar) plus diverse tilretninger</change>
	<change who="ST" when="2015-10-13">påbegyndt 3. kollation efter ex. 3.3 fra Grundtvig-Biblioteket</change>
	<change who="ST" when="2015-11-04">ordnet fax-kodning</change>
	<change who="ST" when="2015-11-16">com-fil genereret</change>
	<change who="ST" when="2016-01-16">sidste hånd inden 1. redaktion</change>
	<change who="ST" when="2016-01-28">påbegyndt indførelsen af HYs 1. redaktion</change>
	<change who="ST" when="2016-03-01">til 2. redaktion (NJC)</change>
	<change who="ST" when="2016-04-05">indført NJCs redaktion</change>
	<change who="ST" when="2016-04-18">indført KNs redaktion</change>
	<change who="ST" when="2016-04-20">indført unicodes</change>
	<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-02-05">rettet i titleStmt</change>
	<change when="2023-06-01" who="KSR">rettet table type index</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">

	<pb type="periText" facs="1834_534A_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1834_534A_fax002.jpg"/>

	<front rend="[Titelblad]">
	<titlePage type="dustTitlePage">
	<pb type="text" facs="1834_534A_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="I"/>
	<pb n="53" ed="US" type="edition"/>
	<pb n="313" ed="VU" type="edition"/>

	<docTitle>
	<titlePart type="main">Den Danske Stats-Kirke</titlePart>
	<titlePart type="part">upartisk betragtet</titlePart>
	<titlePart type="part">af</titlePart>
	</docTitle>
	<byline>
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig
	</byline>
	<p rend="center">Præst</p>

	<fw type="shortLine"/>
	<epigraph>
	<p rend="center"><rs type="bible" key="2 Kor 3,17" rend="reference">Hvor Herrens Aand er, der er Frihed</rs>.</p>
	<p rend="secondIndentRight"><rs type="bible" key="2 Kor 3" rend="normForm">2 Cor. 3</rs>.</p>
	</epigraph>
	<fw type="longLine"/>
	<docImprint>
	<pubPlace>Kiöbenhavn, 1834.</pubPlace>
	<pubPlace>Paa den Wahlske Boghandels Forlag.</pubPlace>
	<pubPlace>Trykt hos C. Græbe & Søn.</pubPlace>



	</docImprint>
	</titlePage>
	</front>
	<body>
	<div type="[Imprimatur]">


	<pb type="text" facs="1834_534A_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="II"/>

	<p rend="firstIndent">Maa trykkes.</p>
	<p rend="noIndent">I <placeName key="fak8">Kjøbenhavns</placeName> Politiret den 23 Juni 1834.</p>
	<p rend="secondIndentRight"><persName key="pe3951">Thomsen</persName>.</p>
	</div>

	<div type="Forord">
	<pb type="text" facs="1834_534A_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="III"/>
	<pb n="54" ed="US" type="edition"/>

	<head rend="1" xml:id="index1">Forord.</head>

	<p rend="noIndent"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">U</hi>partisk</hi> er et stort Ord i denne Verden, naar det skal være andet end et tomt Munds-Veir eller et smukt Udtryk for en <seg type="com" n="com1">styg</seg> Ting: for Ligegyldighed ved Alt, undtagen sin egen Smule Person; men desuagtet kalder jeg trøstig min nærværende Betragtning af den Danske Stats-Kirke <hi rend="spaced">upartisk;</hi> thi jeg veed, at hvem der læser min Bog med Opmærksomhed, skal finde, den er ikke <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2">borgerlig</seg> partisk</hi> for Noget, <seg type="com" n="com855">uden</seg> det skulde være for min Troes Modstandere, hvad da vel maatte kaldes en uforsætlig og høist tilgivelig Forseelse. Det er imidlertid langt fra, jeg kan gjøre mig nogen Fortjeneste af denne Upartiskhed, da den er et nødvendigt Resultat af mange Prøver og Erfaringer, jeg helst vilde undgaaet, af en Natur, jeg ingenlunde selv har skabt og af en fordeelagtig Stand-Punkt, <pb type="text" facs="1834_534A_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="IV"/>jeg ikke kan takke mig selv men kun Majestætens Naade for. Af en noget poetisk og meget boglig <pb n="314" ed="VU" type="edition"/>Natur har jeg nemlig altid foretrukket et vist idyllisk Eremitliv, i min Families Skiød og en lille Venne-Kreds, for Travlheden og den indgribende Virksomhed paa den store Skue-Plads, saa det var <seg type="com" n="com3">aabenbar</seg> kun den høirøstede Forhaanelse af hvad der var baade min Tankes Stolthed og mit Hjertes Helligdom, forbundet med den betrængte Stilling, hvori jeg saae mine <seg type="com" n="com4">Troes-Forvandte</seg>, kun det, der stundom drog mig fra mit <rs type="myth" key="myth624">Elysium</rs>, udrev mig af min Drømme-Verden, befolket med livagtige Skygger af <seg type="com" n="com725">Fædrene</seg> og gienskinnende af al Fortidens Herlighed. Nutiden var mig derfor længe en fremmed Verden, hvor jeg paa mine Besøg vel, som Reisende pleie, opdagede Adskilligt, Indbyggerne oversaae, men studsede ogsaa over Meget der var dem velbekiendt, troede at see Meget, som ikke var til, fordi en fjern Lighed med Noget i min Verden <seg type="com" n="com5">skuffede</seg> mig, og <pb n="55" ed="US" type="edition"/>kom især tit galt afsted, <seg type="com" n="com1000">ved det</seg> jeg behandlede levende Folk <seg type="com" n="com6">som</seg> de var døde, det vil sige: behandlede <hi rend="spaced">deres Skygger </hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="V"/>ligesom andre Skygger, uden at ændse den <seg type="com" n="com7">mærkelige</seg> Forskiel det giør, om Skyggen har et Legeme eller ikke. Det var, troer jeg, først i <placeName key="fak5">England</placeName>, hvor Fortid og Nutid forunderlig romantisk og dog tillige ganske virkelig mødes, jeg ret <seg type="com" n="com8">lærde</seg> at kiende Forskiel paa Skyggerne <hi rend="spaced">med og uden</hi> Legeme, og blev derved hardtad ligesaa godt hjemme i den nærværende som i den forbigangne Tid, og <seg type="com" n="com8">lærde</seg>, ved Sammenligningen, at tage <seg type="com" n="com10">billigt</seg> Hensyn paa det unægtelige Fortrin, det giver baade Ting og Personer at være <hi rend="spaced">virkelig</hi> til, ogsaa udenfor vor Hjerne, en Egenskab, paa hvis Savn al historisk og poetisk Herlighed kun forgiæves stræber at raade Bod. Med disse Øine er det nu, jeg betragter den <hi rend="spaced">Danske Stats-Kirke,</hi> som den <hi rend="spaced">virkelig er,</hi> og seer hvad den, med saa liden Opoffrelse, som knap synes mig værd at nævne, kunde vorde, ventelig til en herlig Virksomhed for Aarhundreder, og selv det tvivlsomme Udfald af <seg type="com" n="com11">Beraadelsen</seg> for <hi rend="spaced">Øieblikket</hi> ængster mig ikke, da min nærværende Stilling <seg type="com" n="com12">spaaer</seg>, at hvad Man end finder det <hi rend="spaced">raadeligst</hi> at gjøre ved <hi rend="spaced">Stats-Kirken,</hi> vil Man <seg type="com" n="com13">sikkert</seg> skiænke mig og Mine Lov <pb type="text" facs="1834_534A_fax008.jpg" ed="A" subtype="column" n="VI"/>til at beholde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com737">Fæderne-Troen</seg></hi> og de <hi rend="spaced">uforandrede <seg type="com" n="com14">Naade-Midler</seg>,</hi> som er den uundværlige.</p>

	<p rend="firstIndent">Det eneste derfor, som foruroliger mig lidt, er den Urolighed, en lang <hi rend="spaced">Tvivl-Raadighed</hi> <seg type="com" n="com15">nødvendig</seg> avler og nærer i alle Gemytter, som tage Deel i Kirke-Sagen, og hvis Antal virkelig er meget større, end de fleste Folk i Hoved-Staden tænke, og da jeg veed, hvor overfladelig især <hi rend="spaced">Liturgiske Spørgsmaal</hi> her tillands pleie at <pb n="315" ed="VU" type="edition"/>behandles, nærer jeg virkelig den Frygt, at det <seg type="com" n="com16">Høikongelig-Danske Cancelli</seg>, ved at betragte alle de hinanden modsigende Erklæringer, der maa følge paa den almindelige Opfordring til Geistligheden, kunde finde, at herved var intet at giøre. Da jeg nu desuden selv inderlig længes efter, med <hi rend="spaced">frelst Samvittighed,</hi> at kunne slaae mig til Ro ved de Sysler, som <seg type="com" n="com17">huge</seg> mig bedst, og at bidrage min Skiærv til den Nordiske Oplysning, der er min Yndlings-Tanke og <seg type="com" n="com18">sikkert</seg> <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com19">Tarv</seg>, saa kunde jeg ikke undlade endnu engang, paa Lykke og Fromme, at fremstille vor Kirke-Sag saa ærlig, saa fredelig og saa klart, som jeg mægter. Jeg <pb type="text" facs="1834_534A_fax009.jpg" ed="A" subtype="column" n="VII"/>veed meget godt, det er slet intet Under, om en Bog af det Slags af en halvgammel Skribent, hvis Mening Man jo veed, bliver ulæst af dem, den mest er skrevet for, og at hvad der for ham er soleklart, kan være meget dunkelt for andre fornuftige Folk, men hvad da? hvem der er sat <pb n="56" ed="US" type="edition"/>til Bogen, haaber dog altid Noget af Pennen, og hvad jeg stemmer for i Kirken, anbefaler sig fra saamange Sider, at det ei er for dristigt at tænke, enhver alvorlig Mand, der selv hverken har Lyst eller Udsigt til at blive en lille Sogne-Pave, kan finde, det er bedst, at <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> bliver <hi rend="spaced">løst,</hi> enten det saa kan giøre lidt eller meget Gavn, thi det er klart, det trykker svært, og at det ved at strammes kan gjøre ubodelig Skade!</p>
	<p rend="firstIndent">Dog selv i værste Fald kan Ingen af mine Samtidige berøve mig Skribentens sidste Haab: at blive læst og roest af Efter-Slægten, og maa jeg nøies dermed, skeer mig endda ikke saa stor Uret; thi i Grunden har jeg dog ogsaa skrevet om Kirken, som jeg vilde tale om den til en Efter-Slægt, hvem Øieblikkets smaalige Interesser, som forbigangne, <pb type="text" facs="1834_534A_fax010.jpg" ed="A" subtype="column" n="VIII"/>var fremmede, men for hvis Øine Stats-Kirken <seg type="com" n="com20">alt</seg> havde vundet den Skikkelse, jeg ønsker den, og hvis Ønske det nu var at <seg type="com" n="com1001">vide</seg> mine Tanker, som en samtidig af Giæringen udviklet Præst og <seg type="com" n="com21">Vidskabs-Mand</seg>, om denne Skikkelses gradvise Opkomst og om dens Forhold til Christendom, <seg type="com" n="com701">Samvittigheds-Frihed</seg>, Oplysning, og <seg type="com" n="com22">det Borgerlige Selskabs</seg> vel forstaaede Tarv!</p>
	<fw type="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Den herskende Kirke">
	<pb type="text" facs="1834_534A_fax011.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1"/>
	<pb n="57" ed="US" type="edition"/>
	<pb n="316" ed="VU" type="edition"/>

	<head rend="1" xml:id="index2">Den herskende Kirke.</head>

	<p rend="noIndent"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">C</hi>hristendommen</hi> eller, om Man heller vil, <hi rend="spaced">Christenhedens <seg type="com" n="com738">Fæderne-Tro</seg>,</hi> og det Samfund, den skaber, er en vitterlig <hi rend="spaced">Kiends-Gierning</hi> fra Fortiden, som aldrig kan blive til Andet end hvad den har været, saa hvem der giør den om, skyder den kun fra sig og giør sig kun latterlig ved at ville <seg type="com" n="com816">kline</seg> Dens Navn paa sine egne Hænders Gierninger. <hi rend="spaced">Stats-Kirken</hi> derimod er <hi rend="spaced">ingen Kirke-Stat,</hi> men simpelthen en <hi rend="spaced">Stats-Indretning</hi> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com817">Establishment</seg></hi>), som Regieringen har Lov til at <seg type="com" n="com818">ende og vende</seg> efter eget Tykke, uden at nogen Bisp, Præst eller Professor har Lov til at knye, naar derved intet Skaar giøres i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com702">Samvittigheds-Friheden</seg>,</hi> som baade er al Religjons øverste Grund-Sætning og enhver <seg type="com" n="com24">ustraffelig</seg> Borgers utabelige Ret. Herfra gaaer jeg ud og herom dreier sig, i denne Egn, hele min Tanke-Gang, saa jeg er en erklæret Modstander ikke blot af den høitydske Uskik at kalde nye Ting med gamle Navne, men ogsaa af den Hierarchiske Gienganger, der, som en slet <seg type="com" n="com25">nedmanet</seg> Pave, <seg type="com" n="com26">paa</seg> den senere Tid spøger i den Prote<pb type="text" facs="1834_534A_fax012.jpg" ed="A" subtype="column" n="2"/>stantiske Christenhed og vil indbilde os, at <hi rend="spaced">Geistligheden</hi> dog i Grunden altid skulde være <hi rend="spaced">Stats-Kirkens Sjæl,</hi> Regieringen Dens verdslige Arm og Juristerne Dens Fingre, altsaa, at der burde være en <hi rend="spaced">Kirke-Stat</hi> i <hi rend="spaced">Borger-Staten,</hi> hvoraf naturligviis fulgde, at Folket enten maatte beflitte sig paa at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27">gaae dobbelt</seg>,</hi> eller at den Geistlige og Verdslige Sjæl igien, som Pave og Keiser, maatte <seg type="com" n="com28">drages</seg> om Stats-Legemet. Jeg veed nok, Man betjener sig nuomstunder ikke af saadanne stødende Tale-Maader, men anmærker blot, som det synes meget beskedent, at Kirken <hi rend="spaced">burde emanciperes,</hi> men Tingen bliver <seg type="com" n="com29">aabenbar</seg> den samme, og det er visselig paa den høie Tid, at vi giør Ende paa det skolastiske Spilfægteri med tomme eller dog ubestemte <pb n="58" ed="US" type="edition"/>og tvetydige Ord, og see paa <hi rend="spaced">Tingen,</hi> som er det <hi rend="spaced">Virkelige.</hi> Hvad der i vore Tider har skaffet denne maskerede Gienganger fra Middel-Alderen en <pb n="317" ed="VU" type="edition"/>Slags Respekt, er ogsaa <seg type="com" n="com29">aabenbar</seg> blot et saadant Spilfægteri, i det Man paa den ene Side forvexler <hi rend="spaced">Kirken</hi> med <hi rend="spaced">Skolen</hi> og paa den Anden Geistligheden med Kirke-Ideen: med Tro og Samvittighed, men denne Forvexling er saa haandgribelig en Feiltagelse, at der kun hører et meget <seg type="com" n="com31">tarveligt</seg> <seg type="com" n="com600">Begreb</seg> til at forstaae, at Tro og Samvittighed ligesaavel som Tanker godt kan være toldfrie, fordi Geistligheden ikke er det, ja at Hines <seg type="com" n="com32">Borgerlige</seg> Frihed netop beroer paa, at Geistligheden er bundet, saa den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com33">borgerlig</seg></hi> kan ikke røre sig, da en Stats-Kirkes Geistlighed, saalænge den <seg type="com" n="com34">borgerlig</seg> kan røre sig som Korporation, vil baade med Hænder og Fødder sætte sig mod <hi rend="spaced">virkelig</hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax013.jpg" ed="A" subtype="column" n="3"/>Troes og <seg type="com" n="com703">Samvittigheds-Frihed</seg>. Det er nemlig en fix Ide hos dette “Broderskab” at sand Religjons-Frihed bestaaer i at den <hi rend="spaced">sande Religjon</hi> (med sin Fuldmægtig Geistligheden) er <hi rend="spaced">fri,</hi> om mueligt baade for Told og Skat, men især for enhver kraftig Modsigelse, der altid, sige de, danner en <hi rend="spaced">Sect,</hi> som sønderriver <hi rend="spaced">Kirke-Legemet</hi> og piner det <seg type="com" n="com35">omsider</seg> <hi rend="spaced">Sjælen</hi> ud af Livet. Da nu naturligviis enhver Geistlighed holder sin Religjon for <hi rend="spaced">den Sande,</hi> føler Den ikke mindste Sympathi med Secterne, der jo, <hi rend="spaced">efter Forudsætningen,</hi> giør sig ud til Beens mod den <hi rend="spaced">sande Religjon,</hi> og bruge altsaa kun Ordene “Religjon, <seg type="com" n="com704">Samvittigheds-Frihed</seg>” og Deslige til Skalke-Skjul for Præste-Had og Herske-Syge, Sværmeri og Fanatisme. Hvor indgroet denne Tanke-Gang er i os, har jeg selv havt Leilighed til at erfare; thi jeg har altid paa det Alvorligste foreholdt mig selv, det er splittergalt at ville beherske Andres Tro og Samvittighed, og naragtigt at sige til Folk, der kalde <hi rend="spaced">vor</hi> Religjon <hi rend="spaced">falsk:</hi> fy skamme jer! I veed jo godt selv, at <hi rend="spaced">vi</hi> har den <hi rend="spaced">sande Religjon,</hi> og giver ikke da Fornuften, at <hi rend="spaced">Jeres,</hi> som I selv bekiende, strider derimod, at det er <hi rend="spaced">den Falske,</hi> er Sværmeri og Fanatisme; jeg har altid med Flid indpræntet mig disse miskiendte men klare Sandheder, og desuagtet kunde jeg dog aldrig ret komme <seg type="com" n="com1002">i det Rene</seg> med “Modstandernes” Religjons-Frihed her hjemme, før jeg <seg type="com" n="com36">brød overtvært</seg> og nedlagde mit Embede, thi da først blev jeg upartisk. Jeg fortænker derfor slet ikke Præsteskabet i at det følger sin Instinkt, <pb type="text" facs="1834_534A_fax014.jpg" ed="A" subtype="column" n="4"/>men jeg <seg type="com" n="com37">paastaaer</seg>, at <hi rend="spaced">Juristerne</hi> skal <seg type="com" n="com1003">hindre det fra</seg> at giøre <seg type="com" n="com38">borgerlig</seg> Skade, ved, med eller uden Complimenter, at <hi rend="spaced">binde Hænderne</hi> paa Geistligheden. <hi rend="spaced">Hænderne</hi> siger jeg med Flid, thi maa Man ikke <seg type="com" n="com39"><rs type="bible" key="5 Mos 5,24" rend="reference">binde <hi rend="spaced">Munden</hi> paa den Oxe som tærsker</rs></seg>, da <pb n="59" ed="US" type="edition"/>maa Man endnu mindre binde <hi rend="spaced">den</hi> paa Præsten, som skal <hi rend="spaced">præke,</hi> saa Geistligheden bør altid have <hi rend="spaced">Munden fri,</hi> som <pb n="318" ed="VU" type="edition"/><hi rend="spaced"><persName key="pe462">Molesworth</persName>,</hi> til sin store Ærgrelse, fandt Den havde i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> hvor han dog havde sat sin Ære i Pant paa, der fandtes ikke Spor af Frihed. Den maa have Lov til at kalde sin Religjon den <hi rend="spaced">eneste sande</hi> og saliggiørende, Lov til, hvad deri ligger, at kalde alt <hi rend="spaced">Modsat</hi> Overtro, Vantro, Sværmeri, Fanatisme, <seg type="com" n="com40">Secterianisme</seg>, hvad den vil, ja, selv Lov til at ymte om, Staten gaaer nok omsider til Helvede med alle Kiætterne, fordi Den ikke brænder dem itide; Lov til alt Sligt, paa eget Ansvar for Gud, Samvittighed og Oplysning, men ikke Lov til at krumme et Haar paa nogen Kiætters Hoved, <hi rend="spaced">ikke Magt</hi> til at skille noget Menneske ved saa meget som en Negl af Borgerskab, fordi han kalder en anden Religjon den Sande og Geistlighedens falsk, og følger naturligviis ikke Dens men sin egen; ikke Magt til paa nogen Maade at <hi rend="spaced">standse Oplysningen,</hi> som unægtelig standses, naar de saakaldte “Kiættere” ei faae Lov til at føre baade theoretiske og praktiske Beviser for deres Religjons Sandhed og Gavnlighed. Naar Geistligheden klager over Secterne, kan en Stats-Mand i Christenheden heller aldrig <seg type="com" n="com819">være forlegen for</seg> et træffende Svar, der gaaer til Marv og Been, thi <persName key="pe343">Sanct <pb type="text" facs="1834_534A_fax015.jpg" ed="A" subtype="column" n="5"/><hi rend="spaced">Povel</hi></persName> siger jo udtrykkelig: <rs type="bible" key="1 Kor 11,19" rend="reference">der maae være <hi rend="spaced">Secter</hi> iblandt eder, for at de Retskafne kan aabenbares</rs>, saa det hører <seg type="com" n="com41">aabenbar</seg> til Korset, ingen retskaffen Præst maa krympe sig ved, og det skulde undre mig, om ikke alle Stats-Mænd nuomstunder let vil indsee, at <hi rend="spaced">Kirke-Secter</hi> vel kan give en <hi rend="spaced">Kirke-Stat</hi> sit Bane-Saar, som de <hi rend="spaced">Protestantiske Secter</hi> ved Reformationen virkelig gav den <hi rend="spaced">store Kirke-Stat</hi> fra Middel-Alderen, men at <hi rend="spaced">Borger-Staten,</hi> langt fra at opløses, tvertimod maa takke hine <hi rend="spaced">Secter</hi> (Lutheraner, Episkopale og Calvinister) for sin Selvstændighed, og løber da sikkert ingen Fare ved, at de Ruiner styrte, som af den store Kirke-Stat blev tilbage hos Protestanterne. Soleklart er det nemlig, at først naar de styrte, er <hi rend="spaced">Borger-Staten</hi> fuldelig <hi rend="spaced">emanciperet,</hi> og dog kan de ikke styrte <seg type="com" n="com856">uden</seg> ved Secter, som Man ret seer i <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> hvis Historie Man ogsaa ved denne Leilighed maa beklage ei er bekiendtere hos os end <placeName key="fak21">Tydsklands</placeName>. Der see vi da ogsaa klarlig paa <hi rend="spaced">Kvækere</hi> og <hi rend="spaced">Methodister,</hi> at de mindre Secter er forholdsviis Borger-Staten ligesaa gavnlige, som de Større var ved Reformationen, og blive aldrig skadelige, <seg type="com" n="com856">uden</seg> naar <hi rend="spaced">Regieringen tager</hi> den <hi rend="spaced">herskende Kirkes</hi> Parti og behandler sine bedste Venner som Fiender, blot fordi de er den Kirke-<pb n="60" ed="US" type="edition"/><pb n="319" ed="VU" type="edition"/>Stats Fiender, Regieringen selv maa ønske langt borte. Nu, da “<seg type="com" n="com42">den høie Kirke</seg>” <seg type="com" n="com43">øiensynlig</seg> <seg type="com" n="com44">raver</seg>, uden at forskrække Andre end sine <seg type="com" n="com45">Beneficiarier</seg>, nu kan dog vist ingen Stats-Mand tænke, Fienden er i Landet, fordi en lille Sect giør i det Mindre samme Krav paa <seg type="comStart" n="com705"/>Samvittigheds-<pb type="text" facs="1834_534A_fax016.jpg" ed="A" subtype="column" n="6"/>Frihed<seg type="comEnd" n="com705"/>, som Protestanterne ved Reformationen gjorde i det Større, og som <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com46"><rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confessjon</rs></seg></hi> paa det Ivrigste forsvarer.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, det <seg type="com" n="com47">være</seg> med Synet andensteds, som det vil, saa maae vi dog i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> <seg type="com" n="com601">nødvendig</seg> faae Øinene op, da <hi rend="spaced">vor Regiering</hi> i hele <hi rend="spaced">halvtredsindstyve</hi> Aar saa <seg type="com" n="com48">øiensynlig</seg> har begunstiget alle <hi rend="spaced">Kirke-Secter,</hi> og just derfor staaet i Modsætning til Geistlighedens Sect-Væsen, uden at deraf er flydt mindste <seg type="com" n="com49">borgerlig</seg> Ulæmpe, som er værd at nævne ved Siden <seg type="com" n="com1004">ad</seg> det store Resultat, som er <hi rend="spaced">Kirke-Statens</hi> fuldstændige indvortes Opløsning, saa den nu kan blæses omkuld, uden Magt til nogensinde at reise sig meer. Den <seg type="com" n="com50">Overbærelse</seg> med Kiætterne (Tolerance), som det Attende Aarhundrede <seg type="com" n="com51">aldrig noksom</seg> kunde rose sig af, <seg type="com" n="com52">lærde</seg> vi <seg type="com" n="com53">vistnok</seg> af vore Naboer i <placeName key="fak1325">Nord-Tydskland</placeName>, men her tabe vi Intet ved at lade Andre trættes om Originaliteten, da denne Tolerance var en <seg type="com" n="com820">slibrig</seg> Ting, saa Alt kom derpaa an, <hi rend="spaced">hvordan</hi> den øvedes. At nemlig <persName key="pe1062">Friedrich den Eneste</persName> godt kunde “taale” at Man rev ned paa den Tro han selv spottede med, det var intet Under, og at Man i de Lutherske Lande <seg type="com" n="com54">taalde</seg>, at de gamle Præster blev ved at præke Luthersk, til Munden af sig selv ved Døden gik i Bag-Laas, vilde heller ikke sige stort, og videre gik, saavidt jeg veed, den <hi rend="spaced">Tydske Tolerance</hi> aldrig; men den <hi rend="spaced">Danske</hi> gik saavidt, at selv jeg, den erklærede og ei ganske ufarlige Modstander af den Heterodoxe Sect, der under <seg type="com" n="com55">lukt</seg> Laag var blevet herskende, selv jeg fik, efter nogle Betænkeligheder, Lov og Leilighed til at gjøre mit Bedste <pb type="text" facs="1834_534A_fax017.jpg" ed="A" subtype="column" n="7"/>for den, vel efter Loven Orthodoxe, men i Geistlighedens Øine <seg type="com" n="com56">dødskyldige</seg> Lutherske Sect, saa for Øieblikket veed virkelig Ingen af os, <hi rend="spaced">hvilken Sect</hi> der er den <hi rend="spaced">Stærkeste</hi> i vor <hi rend="spaced">Stats</hi>-Kirke, medens det er os alle vitterligt, at <hi rend="spaced">Ingen</hi> er <hi rend="spaced">herskende.</hi> Dette er jo nu <seg type="com" n="com57">vist nok</seg> en <hi rend="spaced">anarchisk</hi> Forfatning, der <seg type="com" n="com58">spaaer</seg> Statens Opløsning, men <hi rend="spaced">vel at mærke</hi> “Kirke-Statens”, og uagtet det er klart, at skulde Regieringen tage Parti for Nogen af de stridende Secter, maatte det blive for <hi rend="spaced">den,</hi> jeg hører til, som ikke blot har <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com611">Alter-Bogen</seg>, <seg type="com" n="com59">Ritualet</seg></hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com60">Lands-Loven</seg>,</hi> men ogsaa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com61">Konge-Loven</seg></hi> for sig; saa finder jeg det dog <hi rend="spaced">ingenlunde raadeligt,</hi> at give <seg type="com" n="com63">enten</seg> den eller nogen Sect Monopol paa Himmerig; thi just fordi <hi rend="spaced">Himme<pb n="320" ed="VU" type="edition"/>rig</hi> ligger under en gan<pb n="61" ed="US" type="edition"/>ske anden Jurisdiction, bliver det altid Monopol paa noget ganske Andet, nemlig paa “<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com706">Samvittigheds-Frihed</seg></hi>”, som selv de allerchristeligste Secter naar de blev <hi rend="spaced">herskende,</hi> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com64">har været saadanne Jøder</seg></hi> med, at den <seg type="com" n="com65">sædvanlig</seg> kostede Livet.</p>

	<p rend="firstIndent">Men naar Regieringen ikke skal tage Parti, vil den da ikke blive nødt til at afskaffe Stats-Kirken, eller dog til at give Et af Partierne sin Stilling udenfor den, som <seg type="com" n="com66">Dissenterne</seg> i <placeName key="fak5">England</placeName>.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad Omstændighederne i <hi rend="spaced">Fremtiden</hi> kan nøde til, veed naturligviis Ingen af os, men for Øieblikket, efter hvis Krav der altid maa handles i Staten, er det saa langt fra at være nødvendigt, at det endog neppe lod sig gjøre; thi Afskaffelsen af Stats-Kirken vilde ligesaalidt være i Folkets Smag som den var efter Statens Tarv, og da Hoved-<pb type="text" facs="1834_534A_fax018.jpg" ed="A" subtype="column" n="8"/>Partierne synes omtrent lige stærke, viger neppe Noget af dem godvillig, saa Regieringen maatte <hi rend="spaced">fremtvinge</hi> Skilsmissen, altsaa ret egenlig <hi rend="spaced">tage Parti,</hi> ei blot med Pennen, men med hele Haanden.</p>
	<p rend="firstIndent">Jeg har i den senere Tid oftere baade paastaaet og stræbt at vise, at Regieringen kan <seg type="com" n="com67">besværge</seg> hele det frygtelige Uveir der trækker op paa Kirke-Himmelen blot ved at løse et Baand, som aldrig burde være knyttet, <hi rend="spaced">Sogne-Baandet nemlig,</hi> forsaavidt det binder Lægmands Tro og Samvittighed til <hi rend="spaced">Sogne-Præsten,</hi> og derom maae alle tænkende Mænd være enige med mig, at hører der ikke Andet til at bringe Kirken i et ønskeligt Forhold til Staten, da er Opgaven Barne-let; men at den desuagtet ei endnu er løst, viser dog at Man enten har draget <seg type="com" n="com68">Raadeligheden</seg> i Tvivl eller stødt paa en Vanskelighed, Man helst gik udenom. Det Spørgsmaal, Regieringen i dette Øieblik giør til hele Landets Geistlighed: om og hvorvidt en <hi rend="spaced">Forandring</hi> af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com69">Ritual og Alter-Bog</seg></hi> er <hi rend="spaced">raadelig,</hi> viser imidlertid, at Sagen ansees vigtig nok til at tage i alvorlig Overveielse, og jeg maa da ingen Flid spare, for at lade mit Fædre-Land høste Gavn af den langvarige Opmærksomhed, Natur og Omstændigheder have deels lokket, deels nødt mig til at skiænke de Kirkelige Anliggender, og af den temmelig rige Erfaring, min særegne Løbe-Bane ei blot har sat mig i Stand til at samle, men gjort mig det umueligt at undgaae. En god Formodning om mit Raads Gavnlighed maa det <seg type="com" n="com70">vist</seg> ogsaa vække, først, at skjøndt jeg kirkelig paa det Uopløseligste knytter mig til Fortiden, raader jeg <pb type="text" facs="1834_534A_fax019.jpg" ed="A" subtype="column" n="9"/>dog ikke til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com71">Krebs-Gang</seg></hi> men til <hi rend="spaced">Frem-Skridt,</hi> og, for det Andet, at mit Raad <seg type="com" n="com72">indslutter</seg> en Lov-Tale over <hi rend="spaced">den</hi> Kirkelige Politik, der ved et besynderligt Uheld nær havde kostet mig hele min <seg type="comStart" n="com73"/>borgerlige Til<pb n="321" ed="VU" type="edition"/>værelse<seg type="comEnd" n="com73"/>. Et saa besynderligt og <pb n="62" ed="US" type="edition"/>sjeldent Sammen-Stød, mener jeg, maa, naar Raadet ikke kommer fra en af Naturen meget <seg type="com" n="com74">stifmoderlig</seg> begavet Person, fortjene en vis spændt Opmærksomhed, og vil Man skiænke mig den, tvivler jeg intet Øieblik om, at Man <seg type="com" n="com1005">jo vil</seg> finde <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com75">Løsning</seg></hi> baade nødvendigt og nyttigt, ja dele den Overraskelse, det virkelig har været mig at see, hvor besynderlig Forsynet bestandig vaager over eller, om Man heller vil, <seg type="com" n="com76">Lykken spiller for <placeName key="fak14">Danmark</placeName></seg>, dog ikke uden Grund, men fordi baade Konge og Folk har et godt Hjerte, som inderlig ønsker at ramme det Rette, hvor ingen Klogskab kan udgrunde det.</p>
	</div>

	<div type="Fæderne-Troen">

	<head rend="1" xml:id="index3"><p rend="center"><seg type="com" n="com739">Fæderne-Troen</seg>.</p></head>

	<p rend="noIndent">Vil vi lære at forstaae <seg type="com" n="com77">det Nærværende</seg> og med Klogskab see ind i Frem-Tiden, da maae vi nødvendig baade kiende det Forbigangne, og betragte <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com77">det Nærværende</seg>,</hi> som det <hi rend="spaced">virkelig er,</hi> enten det saa <seg type="com" n="com79">huger</seg> os eller ikke, thi begynde vi med at <seg type="com" n="com821">skuffe</seg> os selv, er vi sikkre nok paa at <seg type="com" n="com822">skuffes</seg> af alle vore Forventninger.</p>

	<p rend="firstIndent">Raadføre vi os nu med Historien, da finde vi strax, at den <seg type="com" n="com80">nærværende</seg> kirkelige <seg type="com" n="com81">Krisis</seg> er langtfra at være noget Nyt, men ligesaa langt fra at være ubetydelig, da det er en af de store Vende-Punkter i Jordens Stilling til Himlen paa et givet Sted, hvorved <pb type="text" facs="1834_534A_fax020.jpg" ed="A" subtype="column" n="10"/>det afgiøres for Aarhundreder, om Kirke-Livet skal uddøe eller aabne sig en ny Bane.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad nemlig Religjonen er for mig som Individ, det er en Troes og Samvittigheds, altsaa min egen Sag, som ikke kommer Nogen ved, med mindre han enten selv ønsker at høre mig derom, eller jeg trænger mig ind paa ham dermed, hvortil jeg ikke har mindste Ret, <seg type="com" n="com858">uden</seg> den, et nærmere og kiærligt Forhold kan give mig, som Fader eller Ven; men <hi rend="spaced">Religjonen</hi> har en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com82">Borgerlig</seg> Side,</hi> som Historien lærer os at kiende og som, efter Dens Vidnesbyrd, er saa vigtig, at ingen klog eller veltænkende Stats-Mand kan tabe den af Sigte. Vi høre nemlig baade de <hi rend="spaced">Græske</hi> og <hi rend="spaced">Romerske</hi> Skribenter klage over, at med <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com740">Fæderne-Troen</seg></hi> forfaldt ogsaa Sæderne og Kilden udtørredes, hvoraf Folket drak Helte-Mod i Farens Stund og Kraft til al den Selv-Fornægtelse og de giensidige Opoffrelser af egen øiebliklig Lyst <pb n="322" ed="VU" type="edition"/>og Fordeel, som er nødvendige, naar <seg type="comStart" n="com83"/>det Borger<pb n="63" ed="US" type="edition"/>lige Selskab<seg type="comEnd" n="com83"/> skal være udvortes kraftigt og indvortes roligt, gavnligt og glædeligt, fra Slægt til Slægt, og saalidet vi end som Individer kan finde os i disse gamle Folks Tro og Gudsdyrkelse, kan vi dog hverken nægte, at Folkene, mens disse blomstrede, gjorde Kæmpe-Skridt til hvad der, efter <hi rend="spaced">deres Anskuelse,</hi> var jordisk Lyksalighed, ikke heller kan vi dølge for os selv, at De, der ved Folke-Troens Forfald spaaede <seg type="com" n="com84">det Borgerlige Selskabs</seg> Opløsning, baade havde gode Grunde og fik mere Ret end de selv kunde ønske.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar derfor enkelte Mænd i <placeName key="fak12">Europa</placeName> ved Over<pb type="text" facs="1834_534A_fax021.jpg" ed="A" subtype="column" n="11"/>gangen fra forrige til nærværende Aarhundrede, spaaede Staterne i den ny Christenhed en sørgelig Fremtid, da var det visselig ikke Stats-Klogskab, der fandt det latterligt, og det Nittende Aarhundredes første <seg type="com" n="com85">Menneske-Alder</seg> har ingenlunde stadfæstet det Attendes dristige Paastand, at Man nu havde fundet “de Vises Steen”, der, som en urokkelig Grundvold for <seg type="com" n="com86">det Borgerlige Selskab</seg> i sin fulde Kraft og Glands, gjorde <hi rend="spaced">Religjonen,</hi> om ikke i det Enkelte, saa dog i det Hele aldeles <hi rend="spaced">overflødig</hi>. De fleste Regieringer stræbe derfor ogsaa nu <seg type="com" n="com87">øiensynlig</seg> paa Ny at stramme det religiøse Baand, der i forrige Aarhundrede slappedes, og paa den ene Side understøttes de kraftig deri af os <seg type="com" n="com88">Silde-Fødninger</seg>, der, som Man siger, <hi rend="spaced">sværme</hi> for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com741">Fæderne-Troen</seg>,</hi> men paa den anden Side falde vi dem ogsaa lidt besværlige med vor Ivren for, hvad dog ei lader sig <seg type="com" n="com89">opmane</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette er, som Man veed, Stillingen trindt i den Protestantiske Christenhed: i <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName></hi> saavelsom i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> og hvem der anseer <hi rend="spaced">vor <seg type="com" n="com742">Fæderne-Tro</seg></hi> for at <hi rend="spaced">være</hi> samme Vilkaar undergivet, som <hi rend="spaced">Folke-Troen</hi> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak118">Grækenland</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi> maa, naar han ellers er klog, erklære alle Bestræbelser for at <seg type="com" n="com823">oplive</seg> den for aldeles frugtesløse, men ogsaa spaae samme Følger af dens Ophør, som de gamle Stater <seg type="com" n="com91">undergaaende</seg> lagde for Dagen. Havde man nemlig end <hi rend="spaced">i <placeName key="fak129">Athenen</placeName></hi> ladet <hi rend="spaced"><persName key="pe1291">Epikur</persName></hi> <seg type="com" n="com92">drikke samme Skaal</seg> som <hi rend="spaced"><persName key="pe502">Sokrates</persName>,</hi> kan dog Ingen indbilde sig, de gamle Guder vilde derved levet op, og ingen Stat i Chri<pb type="text" facs="1834_534A_fax022.jpg" ed="A" subtype="column" n="12"/>stenheden vil vist giøre Mere for at holde den gamle Tro vedlige, end Man i <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> og <placeName key="fak17">Rom</placeName> gjennem Aarhundreder forgjæves gjorde for Templer og Præster, men da al <hi rend="spaced">vor Viisdom,</hi> naar Man tænker <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com743">Fæderne-Troen</seg> bort,</hi> er udsprunget fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak118">Grækenland</placeName> og <placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi> var det jo ogsaa Daarskab at vente, den Viisdom skulde gjøre større Mirakler til at styrke <pb n="323" ed="VU" type="edition"/>og styre <seg type="com" n="com93">det Borgerlige Selskab</seg> hos <rs type="bible" key="Kol 3,11" rend="allusion">Skyther og Barbarer</rs>, end Den gjorde i sin Hjem-Stavn?</p>

	<p rend="firstIndent"><pb n="64" ed="US" type="edition"/>Det er imidlertid historisk <seg type="com" n="com94">uefterretteligt</seg> at skære vor <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com744">Fæderne-Tro</seg></hi> over een Kam med <hi rend="spaced">Grækers og Romeres,</hi> fordi den <seg type="com" n="com95">aabenbar</seg> <hi rend="spaced">to</hi> Gange har gjort større Ting end Disse og kan da ikke blot muelig men <seg type="com" n="com602">rimeligviis</seg> gjøre ligesaa den <hi rend="spaced">tredie Gang,</hi> hvor den faaer Lov til at gjøre sit Bedste.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar vi nemlig kalde den <hi rend="spaced">Christne Tro</hi> vor <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com745">Fæderne-Tro</seg>,</hi> da veed man nok, det er ikke Meningen, at den er et Hjerne-Spind af <hi rend="spaced">vore</hi> <seg type="com" n="com726">Fædre</seg> eller opkommet i deres Hjerte, men kun at den, skjøndt “<rs type="bible" key="2 Mos 2,22" rend="allusion">en fremmed Gjæst</rs>,” har gjennem et Aar-Tusinde slaaet saa dybe Rødder i Folke-Hjertet, i Sproget og i Tanke-Gangen, i det <seg type="com" n="com1006">huuslige</seg> Liv og alle offentlige Indretninger, at Folket slet ikke veed af nogen anden <seg type="com" n="com746">Fæderne-Tro</seg> at sige, og selv de Lærde <seg type="com" n="com96">tvistes</seg> om, hvad man egenlig troede i <placeName key="fak24">Norden</placeName> før <hi rend="spaced"><persName key="pe17">Ansgars</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Hellig-Olavs</persName></hi> Dage.</p>

	<p rend="firstIndent">Folke-Livet og <seg type="com" n="com97">det Borgerlige Selskab</seg> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> under <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com98">Valdemarerne</seg>,</hi> som vi især kjende af <hi rend="spaced"><persName key="pe237">Saxo</persName>, <seg type="com" n="com99">Kæmpe-Viserne</seg></hi> og <seg type="com" n="com100">de <hi rend="spaced">gamle Love,</hi></seg> det var da den <hi rend="spaced">første Helte-Gier</hi><pb type="text" facs="1834_534A_fax023.jpg" ed="A" subtype="column" n="13"/><hi rend="spaced">ning</hi> af den <hi rend="spaced">Christne Tro</hi> <seg type="com" n="com101">herinde</seg>, som jeg kalder større end nogen Folke-Troes, fordi den øvedes hos et <hi rend="spaced">fremmed</hi> Folk, hvis eiendommelige Tro den Fremmede levende afløste, en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Helte-Gjerning</lem><rdg wit="A">Helte-Gjerntng</rdg><witDetail n="4" wit="A"/></app>, der <hi rend="spaced">virkelig</hi> har noget vist Over-Naturligt ved sig. Forundringen voxer imidlertid, naar vi see, det var ikke blot i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> eller i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, men ogsaa i <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi> i <placeName key="fak5">England</placeName>, <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> og <placeName key="fak212">Italien</placeName>, ja overalt hvor Christendommen mødte <hi rend="spaced">Tydske</hi> eller <hi rend="spaced">Nordiske Folk,</hi> at den blev det Religiøse Element i et langt mere udviklet og <seg type="com" n="com102">prydet</seg> Borger-Liv, end de ved Hjelp af deres <seg type="com" n="com103">Arilds-Tro</seg> havde ført.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar Man først har seet eet Mirakel, forundrer Man sig gjerne ikke synderlig over det Andet fra samme Side, og Man overseer derfor let <hi rend="spaced">det Mageløse</hi> i den <hi rend="spaced">Christne Troes</hi> Virkning ved <hi rend="spaced">Reformationen,</hi> men Miraklet er derfor ingenlunde des mindre; thi efter <hi rend="spaced">Kors-Togene</hi> tegnede det <seg type="com" n="com104">aabenbar</seg> til, at den <hi rend="spaced">Christne Tro,</hi> uagtet sine tidligere Mirakler og sin mageløs universelle (<seg type="com" n="com105">catholske</seg>) Kraft, dog skulde gaae, just ikke alt Kiøds, men dog al Aands Gang paa Jorderige, som er, efter et <seg type="com" n="com106">daadfuldt</seg> Levnets-Løb at gaae hjem til Guderne. Den store Idee om hele den ny Christenhed, som en guddommelig <hi rend="spaced">Kirke-Stat,</hi> hvori <rs type="bible" key="ApG 2,1-4" rend="reference">Aanden udtalde sine dybe Hemmeligheder med alle <hi rend="spaced">Folkenes Tunger,</hi></rs> og hvori Folkene ingen<pb n="324" ed="VU" type="edition"/>lunde tabde deres Selvstændighed, men Kongerne fandt deres Kroner, og Jord-Livet sin Helliggjørelse i alle Retninger, denne store og, trods <pb n="65" ed="US" type="edition"/>alle sine sværmeriske Lyder, giennem Aarhundreder mageløs velgjørende Ide <pb type="text" facs="1834_534A_fax024.jpg" ed="A" subtype="column" n="14"/><seg type="com" n="com107">tabde sig</seg> nemlig efterhaanden, og den hellige Moder Kirken blev i det <hi rend="spaced"><placeName key="fak2002">Nordlige Europa</placeName>,</hi> hvor den med Moders-Maalet undertrykde alt <hi rend="spaced">Folkeligt,</hi> snart betragtet som en <seg type="com" n="com108">Nat-Mare</seg>, det vel var vanskeligt at blive kvit, men derfor ikke mindre tungt at rides af. <placeName key="fak24">Norden</placeName> i det Femtende og Begyndelsen af det Sextende Aarhundrede viser os derfor en Kraftløshed, Raahed og Sædernes Fordærvelse, parret med en Ringe-Agt for Tro og Geistlighed, der <seg type="com" n="com109">spaaede</seg> det Værste, og dog varede det kun en <seg type="com" n="com110">Menneske-Alder</seg>, til Man igien hørde Kirkerne gjenlyde af Aandens Tale med Folkets Tunge og Skarens Lovsang til den samme <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName>,</hi> hvis <seg type="com" n="com1007">Romerske Statholder</seg> <seg type="com" n="com111">Børnene pegede Fingre ad i <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> Catechismus</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">At denne vidunderlige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com824">Oplivelse</seg></hi> af Christenhedens <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com747">Fæderne-Tro</seg></hi> smelter sammen med det ny Tids-Rum baade i Statens og Skolens Historie, der især har gjort <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName> og <placeName key="fak5">England</placeName></hi> berømt uden derfor at gjøre <placeName key="fak14">Danmark</placeName> mindre <seg type="com" n="com112">enten</seg> lykkelig eller oplyst, tør jeg forudsætte som bekjendt, og neppe kan det med Rette kaldes sværmerisk, Haabet, jeg nærer, at ogsaa <hi rend="spaced">den religiøse Ligegyldighed</hi> for <seg type="com" n="com727">Fædrene-Troen</seg>, som udviklede sig giennem det Attende Aarhundrede, og var i Dettes Begyndelse <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">paa</lem><rdg wit="A">par</rdg><witDetail n="26" wit="A"/></app> sit Høieste, kan i fornyet Begeistring for samme Tro finde en aandelig Mod-Vægt, der afværger dens naturlige Følger for <seg type="com" n="com113">det Borgerlige Selskab</seg> og skjænker det et nyt især for <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak24">Norden</placeName> ligesaa glædeligt som <seg type="com" n="com114">hæderligt</seg> Tids-Rum!</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg er ingenlunde blind for de langt større Van<pb type="text" facs="1834_534A_fax025.jpg" ed="A" subtype="column" n="15"/>skeligheder, nu end i <persName key="pe42">Luthers</persName> Dage, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com748">Fæderne-Troen</seg></hi> har ved at virke velgjørende paa Folke-Livet og Staten i det Hele; begeistret for begge Dele snart i en heel <seg type="com" n="com115">Menneske-Alder</seg>, kiender jeg bedre end de Fleste det <seg type="com" n="com825">Slibrige</seg> saavelsom det Skrøbelige i deres giensidige Forhold, og mit Øie for de historiske Paraleler er øvet nok til netop i Vores at gjenkiende det Udviklings-Trin, hvorpaa Folke-Troen i alle de gamle Stater tabde sin Indflydelse paa Livet, da Templerne blev, hvad de endnu er i <hi rend="spaced"><placeName key="fak429">China</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak212">Italien</placeName>,</hi> forfaldne Præste-Hospitaler, medens Philosopherne kun forgiæves stræbde at sætte deres Grublerier i Folke-Troens Sted. Men netop desaarsag er jeg for oplyst til, noget Øieblik at tænke som saa Mange, at disse <hi rend="spaced">samme Grublerier,</hi> langt mindre folkelig op<pb n="325" ed="VU" type="edition"/>rundne og udtrykte, skulde bedre nu end fordum kunne træde i <seg type="com" n="com749">Fæderne-Troens</seg> Sted, og skiøndt selv, poetisk talt, en Præst for <hi rend="spaced"><placeName key="fak24">Nordens</placeName> gamle Guder,</hi> er jeg dog ikke <pb n="66" ed="US" type="edition"/>Sværmer nok til at troe, <hi rend="spaced">de</hi> virkelig kan leve op i Landet, saa enten maa jeg opgive mit fædrelandske Haab om Folke-Livets <seg type="com" n="com826">kraftige</seg> Fortsættelse og en deraf udspringende Nordisk Oplysning, eller jeg maa knytte det til Haabet om at <seg type="com" n="com750"><hi rend="spaced">Fæderne-</hi>Troen</seg>, der har oplivet alle mine Anskuelser, Ønsker og Kræfter, ogsaa med den Frihed, som er Aandens Element, kan og vil gjøre sin <hi rend="spaced">tredie Helte-Gjerning</hi> til en Gjenfødelse af <seg type="com" n="com116">Borgerliv</seg> og folkelig <seg type="com" n="com117">Vidskab</seg>, der danner en ligesaa <seg type="com" n="com118">underlig</seg> som glædelig Modsætning til den aandelige Død og Opløsning, alle Varsler <seg type="com" n="com119">spaaede</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com120">Vistnok</seg> kan jeg ikke forlange, at Andre end De, <pb type="text" facs="1834_534A_fax026.jpg" ed="A" subtype="column" n="16"/>der dele min Tro, skal dele mit Haab om dens Virkninger; men ligesaa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com121">billigt</seg></hi> som det i alle Tilfælde er at lade <seg type="com" n="com751">Fæderne-Troen</seg> uforstyrret virke det Lidet eller Meget, Den, efter sine mageløse Bedrifter, endnu maatte være istand til, ligesaa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com827">Statsklogt</seg></hi> er det dog nok ogsaa, paa alle muelige Maader at fremme <hi rend="spaced">den Troes</hi> Virksomhed, der, efter et Aar-Tusindes <seg type="com" n="com122">umistænkelige</seg> Vidnesbyrd, <seg type="com" n="com123">indslutter</seg> <seg type="com" n="com124">det Borgerlige Selskabs</seg> og Menneske-Udviklingens <hi rend="spaced">eneste velgrundede Haab.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">En Regiering har imidlertid her to Veie at gaae; thi den kan enten vise <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com752">Fæderne-Troen</seg></hi> ud af <hi rend="spaced">Stats-Kirken,</hi> med Frihed til paa egen Haand og med egne Kræfter at virke hvad den kan, eller Regieringen kan aabne den en fri <seg type="com" n="com125">Virke-Kreds</seg> i Stats-Kirken.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad nu det Første angaaer, da er det <seg type="com" n="com126">vistnok</seg> min Mening, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com753">Fæderne-Troen</seg>,</hi> eller rettere alle de Enkelte, for hvem den er en <hi rend="spaced">Saligheds</hi>-Sag, vilde være bedst tjent dermed, da alt kirkeligt Forhold til Troens Modstandere maa være dem ubehageligt, og selv den størst muelige Frihed i en Stats-Kirke dog er forbundet med mange Hindringer for det Christelige Livs Vext; men uærlig maatte jeg være, om jeg sagde, det var min Mening, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com753">Fæderne-Troen</seg></hi> ogsaa paa denne Maade vilde virke <hi rend="spaced">gavnligst</hi> paa <hi rend="spaced">Folke-Livet</hi> og <hi rend="spaced">Staten</hi> i det Hele. <seg type="com" n="com127">Vist nok</seg> vilde nemlig <seg type="com" n="com754">Fæderne-Troen</seg> altid skjænke Staten sine bedste, flittigste, <seg type="com" n="com128">troeste</seg> og lydigste Borgere, men deels vilde den, i aaben Feide med Stats-Kirken, tabe det Meste af sin Indflydelse paa <pb type="text" facs="1834_534A_fax027.jpg" ed="A" subtype="column" n="17"/>Folket i det Hele, og deels vilde den baade af indvortes og udvortes Grunde blive langt mindre frugtbar for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com129">Boglig Konst</seg>.</hi> Kunde eller vilde derfor en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com828">statsklog</seg></hi> Regiering ikke give <seg type="comStart" n="com1008"/>Fæ<pb n="326" ed="VU" type="edition"/>derne-Troen<seg type="comEnd" n="com1008"/> en fri <seg type="com" n="com130">Virke-Kreds</seg> i Stats-Kirken, da vilde den sikkert aldeles afskaffe Stats-Kirken, der, uden <seg type="com" n="com755">Fæderne-Troen</seg>, enten maatte blive det tommeste Skuespil-Huus i Landet eller <pb n="67" ed="US" type="edition"/>dog kun en dyrekiøbt Skygge af Torvet og Bue-Gangene i <placeName key="fak129">Athenen</placeName>, paa den Tid da alle de Philosophiske Secter kun higede efter at sige eller høre <hi rend="spaced">noget Nyt.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Dog, hvad end andre Regieringer vil, saa er det dog sikkert den <hi rend="spaced">Danske Regierings</hi> Ønske baade at beholde en Stats-Kirke og at beholde <seg type="com" n="com755">Fæderne-Troen</seg> deri, ligesom den ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com131">Konge-Loven</seg></hi> høitidelig har vedkiendt sig den Beslutning, og Spørgsmaalet er da blot, hvad der maa giøres, for at <seg type="com" n="com756">Fæderne-Troen</seg> kan i Stats-Kirken fortsætte sit Liv og sin Virksomhed; thi at der maa giøres <hi rend="spaced">Noget,</hi> det føler Regieringen vist selv, i det den spørger Geistligheden, <hi rend="spaced">hvad</hi> de finde <hi rend="spaced">raadeligt!</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Nu er det, jeg, efter min fuldeste Overbeviisning, bestandig gientager: skal <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com756">Fæderne-Troen</seg></hi> fremdeles leve og virke i <hi rend="spaced">Stats-Kirken,</hi> da maa <hi rend="spaced">Sogne-Baandet løses</hi> og Alt for Resten blive omtrent som det er, eller endnu <hi rend="spaced">friere,</hi> og naar jeg siger “<hi rend="spaced">som det er</hi>”, da mener jeg dermed ikke hvad der staaer paa Papiret, men hvad der i den sidste <seg type="com" n="com132">Menneske-Alder</seg> <hi rend="spaced">virkelig</hi> har været Tilfældet, at hverken følde Præsterne sig i deres Lærdom bundne til <seg type="comStart" n="com133"/>de <pb type="text" facs="1834_534A_fax028.jpg" ed="A" subtype="column" n="18"/>Symboliske Bøger<seg type="comEnd" n="com133"/>, eller ved <seg type="com" n="com134">Ministerialia</seg> til <seg type="com" n="com612">Alter-Bogen</seg>, men benyttede dem frit, som de trøstede sig til at forsvare efter den <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Hellige Skrift</rs></hi> og <seg type="com" n="com135">almindelig</seg> Sandhed.</p>

	<p rend="firstIndent">Mod denne Stemme skulde Man nu vel ikke synes, jeg kunde vente nogen Indvending <seg type="com" n="com859">uden</seg> af <hi rend="spaced">mine</hi> egne <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com136">Troes-Forvandte</seg>;</hi> thi skiøndt <seg type="com" n="com138">Lov-Stederne</seg> er blevet uforandrede, har Regieringen dog <seg type="com" n="com139">aabenbar</seg> begunstiget saavel den liturgiske som den dogmatiske Frihed, indtil <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com757">Fæderne-Troen</seg></hi> høirøstet tog til Gienmæle mod Frihedens Misbrug, og de Præster, som giør Krav paa al muelig Frihed, maae jo dog vel finde, at Sogne-Folkene, for hvis Skyld de er til og af hvem de lønnes, har i det Allermindste <hi rend="spaced">ligesaameget</hi> Krav paa <seg type="com" n="com707">Samvittigheds-Frihed</seg>, som de.</p>

	<p rend="firstIndent">Uagtet jeg imidlertid endnu formoder, at mine <seg type="com" n="com140">Troes-Forvandte</seg> blandt Præsterne vil finde mest at udsætte paa dette Forslag, synes Regieringen dog at hælde til den Mening, at Præsterne kunde være dogmatisk frie og dog <hi rend="spaced">liturgisk bundne,</hi> og i Anledning af mit Vink om Sogne-Baandets <seg type="com" n="com141">Løsning</seg> har jeg maattet høre saa ilde fra den <seg type="com" n="com603">heterodoxe</seg> Side, at Man der udentvivl selv vil finde den største <pb n="327" ed="VU" type="edition"/>Frihed dyrekiøbt, naar Man Ingen maa <seg type="com" n="com142">beherske</seg>. Det var derfor slet ikke umueligt, at de fleste Stemmer hos Geistligheden kunde vindes for den Middel-Vei, <hi rend="spaced">ikke</hi> at <hi rend="spaced">løse</hi> Sogne-Baandet, <hi rend="spaced">men heller binde</hi> Præsterne til en noget <hi rend="spaced">forandret <seg type="com" n="com613">Alter-Bog</seg>,</hi> og lade dem <seg type="com" n="com829">lære</seg> omtrent <pb n="68" ed="US" type="edition"/>som de lyste; men det vilde være sørgeligt paa alle Sider, og for <pb type="text" facs="1834_534A_fax029.jpg" ed="A" subtype="column" n="19"/><seg type="com" n="com758">Fæderne-Troen</seg> en Døds-Dom, som jeg vel troer “Han deroppe” vilde aldrig stadfæste, men som desuagtet kunde blive sørgelig nok for det Land, hvor den fældtes.</p>

	</div>

	<div type="Alter-Bog og Sogne-Baand">


	<head rend="1" xml:id="index4"><p rend="center">Alter-Bog og Sogne-Baand.</p></head>

	<p rend="noIndent">Tre Ting vil jeg her stræbe at vise, først, at naar <hi rend="spaced">Præster</hi> af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com758">Fæderne-Troen</seg></hi> skal være bundne til <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs>,</hi> kan deri <hi rend="spaced">Intet forandres,</hi> som er værdt at nævne, dernæst at om end <rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs> ganske som den er bogstavelig blev fulgt af alle Præster, kunde dog <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com759">Fæderne-Troens</seg></hi> Bekiendere ei uden <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com144">Løsning</seg></hi> faae <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com708">Samvittigheds-Frihed</seg>,</hi> og endelig at Præster af <hi rend="spaced">alle Bekiendelser</hi> trænge i Grunden lige høit til dogmatisk og liturgisk Frihed for virkelig at giøre Staten den Nytte, Den behøver og maa vente af sin Kirke.</p>

	<p rend="firstIndent">Min første Paastand, at skal Præsterne af <seg type="com" n="com760">Fæderne-Troen</seg> herefter være bundne til en <hi rend="spaced">Alter-Bog,</hi> maa den i Grunden blive som den er, grunder sig derpaa, at <hi rend="spaced">Liturgi</hi> og <hi rend="spaced">Lærdom</hi> hos de Lutherske Christne er paa det Nøieste forbundne, og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com145">Ordet</seg></hi> ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com146">Naade-Midlerne</seg>,</hi> som netop er det store Tvistens Æble i Liturgien, ingenlunde en blot Gjenstand for “Smag og Behag”, men Kilden til hele de Troendes <hi rend="spaced">Haab</hi> og <hi rend="spaced">Trøst,</hi> saa, hvem der vil berøve dem det, vil, hvad enten de veed det eller ikke, ret egenlig berøve dem <hi rend="spaced">deres Religjon.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Dette, som <seg type="com" n="com761">Fæderne-Troens</seg> Modstandere na<pb type="text" facs="1834_534A_fax030.jpg" ed="A" subtype="column" n="20"/>turligviis kalde en <hi rend="spaced">fanatisk</hi> Paastand, maa <seg type="com" n="com147">sagtens</seg> klinge de Fleste i vore Dage fremmed, da hele <hi rend="spaced">Liturgi-Sagen</hi> i Feiderne <seg type="com" n="com148">sædvanlig</seg> er behandlet blot for <hi rend="spaced">Smagens</hi> Dom-Stol, under den udtrykkelige eller tause Forudsætning, at kun den <hi rend="spaced">vankundige Almue</hi> kunde falde paa at sige, Man vilde give dem en “<hi rend="spaced">ny Tro</hi>”, naar Man blot forandrede “<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com149">Formularerne</seg></hi>” ved <hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren.</hi> Men det <seg type="com" n="com150">klinge</seg> <pb n="328" ed="VU" type="edition"/>nu fremmed eller velbekiendt, liflig eller skurrende, saa er det sandt, og vilde for silde opdages, om det blev dulgt, at ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com152">Naade-Midlerne</seg></hi> kan saa godt som slet ikke røres, naar <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com762">Fæderne-Troen</seg></hi> skal ogsaa blot finde sig <hi rend="spaced">taalt</hi> i Stats-Kirken. At nemlig den Christne Kirke, naar Man tog <seg type="com" n="com153">Naade-Midlerne</seg> bort, med det Samme var forsvundet, det vil <seg type="com" n="com154">vist nok</seg> Mange nægte, men at den derved tabde alt Til<pb n="69" ed="US" type="edition"/>trækkende for dem, der i <hi rend="spaced">Kirken</hi> søge <hi rend="spaced">guddommelig</hi> Trøst over <hi rend="spaced">Synd</hi> og <hi rend="spaced">Død</hi> og al <hi rend="spaced">Verdens <seg type="com" n="com155">Møisommelighed</seg>,</hi> altsaa alle <seg type="com" n="com763">Fæderne-Troens</seg> <hi rend="spaced">virkelige</hi> Tilhængere, det er dog <seg type="com" n="com156">ligevist</seg>, og kun om <hi rend="spaced">dem</hi> er jo Talen her, saa jeg kan lade det ganske staae ved sit Værd, om det kunde betale sig at holde en Stats-Kirke for Folk, der enten slet ingen Trang følde til <hi rend="spaced">guddommelig</hi> Trøst over <hi rend="spaced">Synd</hi> og <hi rend="spaced">Død</hi> og <hi rend="spaced">Verdens <seg type="com" n="com157">Møie</seg>,</hi> eller meende dog, de kunde selv <hi rend="spaced">læse sig til den.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Men er nu <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com158">Naade-Midlerne</seg></hi> Kirke-Skatten eller “<hi rend="spaced">Kirkens Gode</hi>”, da kan heller Ingen nægte, der er “<hi rend="spaced">visse Ord,</hi>” hvorpaa deres <hi rend="spaced">Ægthed</hi> beroer, og hvormeget der nu end kan <pb type="text" facs="1834_534A_fax031.jpg" ed="A" subtype="column" n="21"/><seg type="com" n="com159">tvistes</seg> om, <hi rend="spaced">hvor mange</hi> disse Ord ere, bliver det dog lige klart, at naar Man ved et af <seg type="com" n="com160">Naade-Midlerne</seg> berøver mig Ord, som <hi rend="spaced">jeg troer høre</hi> til dets <hi rend="spaced">Ægthed,</hi> da giør Man Vold paa <hi rend="spaced">min</hi> Samvittighed; thi det er <seg type="com" n="com161">nødvendig</seg> i <hi rend="spaced">mine Øine</hi> det Samme, som Man berøvede mig <seg type="com" n="com162">Naade-Midlet</seg>. Istedenfor da her at indlade mig paa det saare vanskelige Spørgsmaal, <hi rend="spaced">hvormeget</hi> Man kunde forandre ved <seg type="com" n="com163">Naade-Midlerne</seg>, <hi rend="spaced">uden</hi> at <hi rend="spaced">forgribe sig</hi> paa noget <hi rend="spaced">Væsenligt,</hi> vil jeg spørge enhver tænkende Mand: Læg eller Lærd, om Man dog ikke er <hi rend="spaced">vissest</hi> paa at <hi rend="spaced">beholde</hi> det <hi rend="spaced">Væsenlige,</hi> naar Man beholder <hi rend="spaced">det Hele,</hi> og om Man virkelig, efter en Andens Skiøn, kan frafalde Noget, hvortil Man anseer sit <hi rend="spaced">timelige</hi> og <hi rend="spaced">evige Vel</hi> at være bundet.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog her, hvor det giælder hver Enkelts Tro og Trøst, Sjæl og Salighed, her nytter det ikke at tale i <seg type="com" n="com164">almindelige</seg> og ubestemte Udtryk, her maa Spørgsmaalet tages lige ud af <hi rend="spaced">Livet,</hi> for at staae i sit rette Lys og vise, det er <hi rend="spaced">Smaa-Ting,</hi> hvad Man forandrer i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com870">Lære-Bøger</seg>, Psalme-Bøger</hi> og i al Verdens Bøger, imod hvad Man forandrer ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com165">Naade-Midlerne</seg></hi> i <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs>,</hi> naar den skal <hi rend="spaced">ufravigelig</hi> følges ved <hi rend="spaced">enhver Daab</hi> og <hi rend="spaced">Alter-Gang</hi> i Stats-Kirken.</p>

	<p rend="firstIndent">Betragte vi nu, ikke hvad Man med en fornem Mine kalder “<hi rend="spaced"><seg type="comStart" n="com166"/>For<pb n="329" ed="VU" type="edition"/>mularerne<seg type="comEnd" n="com166"/></hi> ved Daaben” men et <hi rend="spaced">Menneske</hi> med <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com764">Fæderne-Troen</seg>,</hi> som anseer <hi rend="spaced">Daaben</hi> for det store “<hi rend="spaced">Gienfødelsens</hi> og <hi rend="spaced">Fornyelsens Bad</hi> i den Hellig-Aand” hvor<pb type="text" facs="1834_534A_fax032.jpg" ed="A" subtype="column" n="22"/>ved han har faaet <hi rend="spaced">Synds-Forladelse</hi> og er blevet et Guds Barn, med <hi rend="spaced">Arve-Ret til det evige Liv,</hi> see, da er det jo <hi rend="spaced">den Daab,</hi> der forrettedes som det findes beskrevet i <rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs>, det er <hi rend="spaced">den Daab,</hi> hvorpaa han grunder sit Saligheds Haab, <hi rend="spaced">den,</hi> forudsætter han, var ægte, <hi rend="spaced">forrettet efter <rs type="bible" key="Mark 10,13-16" rend="reference"><persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse</rs>,</hi> den, er det hans Sjæls Vished, har Kraft til at trøste og styrke i Liv og Død, og det er hans Vished, enten fordi han <pb n="70" ed="US" type="edition"/>troer sine Lutherske <seg type="com" n="com729">Fædres</seg> Vidnesbyrd om, hvad de havde erfaret, eller fordi han hos sig selv har sporet guddommelige Virkninger af <hi rend="spaced">den Daab, han døbtes med.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Da det nu træffer sig, jeg selv er En af disse, og er Præst tillige, bør jeg <seg type="com" n="com167">betage</seg> Tilfældet alt Svævende og Ubestemt, ved at pege paa mig selv og skrifte ærlig, hvad jeg kunde og hvad jeg ikke kunde taale, Man forandrede ved Daaben, naar jeg havde Barn i Kirke, og hvad jeg kunde eller ikke kunde forandre, naar jeg skulde døbe Børn. <seg type="com" n="com168">Bedre Udkomme end der er med mig</seg>, som veed <hi rend="spaced">historisk</hi> Beskeed med Daab og Alter-Bog, og skiller omhyggelig “<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com765">Fæderne-Troen</seg></hi>”, som jeg har tilfælles med Utallige, fra min “Dogmatik og Exegese”, som jeg maaskee ikke har tilfælles med en Eneste, <seg type="com" n="com169"><hi rend="spaced">bedre</hi> Udkomme end der er med mig</seg>, kan der da umuelig være med Nogen af <hi rend="spaced">mine</hi> virkelige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com170">Troes-Forvandte</seg>:</hi> ei med <seg type="com" n="com171">de Læge</seg>, som ere kirkehistorisk vankundige, og ei med de Skrift-Kloge, hvis <hi rend="spaced">Tro</hi> og <hi rend="spaced">Theologi</hi> <seg type="com" n="com172">sædvanlig</seg> er saa sammensmeltede, at de kiende slet ingen Forskiel.</p>

	<p rend="firstIndent"> <pb type="text" facs="1834_534A_fax033.jpg" ed="A" subtype="column" n="23"/>Og hvor føielig kunde jeg da nu være, naar jeg gik saavidt, som min Samvittighed paa nogen Maade vilde <seg type="com" n="com173">tilstæde</seg>? Da jeg veed, der blev gjort Endeel om ved Daaben det Aar, jeg blev født, saa allerede jeg er <seg type="com" n="com1100">døbt <hi rend="spaced">uden Djævle-Besværgelse</hi></seg> og med den ny Indledning af Biskop <hi rend="spaced"><persName key="pe39">Balle</persName>,</hi> uden at jeg kan skiønne, det har gjort nogen Forskiel paa Daabens Virkning hos <seg type="com" n="com728">Fædrene</seg> og hos mig, saa vilde jeg, som Barne-Fader, naturligviis ikke yppe nogen Kiv, om Man end døbde den Lille efter en <hi rend="spaced">anden Indledning,</hi> naar den kun passede med Troen og Daaben, eller reent udelod hvad jeg ikke anseer for mere væsenligt, men udelod Man “<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com174">Korsets Betegnelse</seg></hi>”, vilde jeg allerede studse, fordi jeg har en Ahnelse om at det betyder mere end jeg forstaaer, og veed det er ældgammelt ved Daaben, om <pb n="330" ed="VU" type="edition"/>ikke jævnaldrende med den, og <hi rend="spaced">forandrede</hi> Man <hi rend="spaced">virkelig</hi> det Mindste ved <hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi> eller <hi rend="spaced">Daaben selv,</hi> da vilde jeg protestere, og naar det ikke hjalp, selv døbe mit Barn, som jeg var døbt. Dette vilde ikke blot være mig en Hjertets Trang, for at ikke <seg type="com" n="com175">Kirke-Samfundet</seg> mellem mig og mit eget Barn skulde lide noget Skaar, men en <hi rend="spaced">Samvittigheds-Sag,</hi> da jeg ikke maatte lade det komme an paa et Lykke-Træf, om den <hi rend="spaced">virkelig forandrede Daab</hi> vilde have samme guddommelige Virkning paa mit Barn, som jeg troer, den Uforvanskede har havt paa mig og mine <seg type="com" n="com730">Fædre</seg>, ja paa Utallige fra Arilds-Tid. Vilde Man stille mig tilfreds med den Forsikkring, at <hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi> havde i den <pb n="71" ed="US" type="edition"/>ældre Tid undergaaet <hi rend="spaced">mange Forandringer</hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax034.jpg" ed="A" subtype="column" n="24"/>uden at det havde gjort nogen Forskiel, da forfeilede det naturligviis aldeles sin Virkning paa mig, som baade af Kirke-Historien veed, det er et aldeles <seg type="com" n="com176">løst Foregivende</seg>, og indseer, det maa være blottet for al Sandhed, hvis det ikke skulde have været idelt <hi rend="spaced">Bedrageri</hi> med <hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com766">Fæderne-Troen</seg></hi> i hele det <hi rend="spaced">Aar-Tusinde,</hi> vi <hi rend="spaced">Danske</hi> har havt dem, og det maa vel for mig Enhver som lyster paastaae, men han maa sandelig ikke forlange af mig at jeg enten skal indrømme hans Paastand, eller paa Grund deraf lade for <hi rend="spaced">Mine</hi> den Daab forvanske, jeg døbtes med, og troer mig <hi rend="spaced">gienfødt</hi> ved til <hi rend="spaced">det evige Liv.</hi> Det er nemlig soleklart, at skal <hi rend="spaced">min Daab</hi> paa <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName> Ord</hi> være et stort <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com178">Naade-Middel</seg>,</hi> da maa den være <hi rend="spaced">forrettet efter <rs type="bible" key="Mark 10,13-16" rend="reference"><persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse</rs>,</hi> men vilde ikke længer forrettes derefter, naar den forrettedes anderledes, og naar Man vil trøste mig med, at min Daab er ikke heller forrettet efter <rs type="bible" key="Mark 10,13-16" rend="reference"><persName key="pe45">Christi</persName> Indstiftelse</rs>, da driver Man jo kun <seg type="com" n="com1009">aabenbar</seg> Spot med mig, med Daaben og <seg type="com" n="com767">Fæderne-Troen</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Kunde jeg nu blot som Fader ingenlunde med frelst Samvittighed samtykke i mindste <hi rend="spaced">virkelige</hi> Forandring ved Daabs-Pagten, og maatte jeg, som jeg <seg type="com" n="com179">nødvendig</seg> maatte, erklære <hi rend="spaced">Forvandlingen</hi> af “Djævelen” til et upersonligt og ubestemt “Synds-<hi rend="spaced">Begreb</hi>” eller <hi rend="spaced">Udeladelsen</hi> af “<hi rend="spaced">et Ledd</hi>” i Troes-Bekjendelsen, eller <hi rend="spaced">Opløsningen</hi> af den tredie <hi rend="spaced">Persons</hi> “<hi rend="spaced">den Hellig-Aands</hi>” Navn i dets løse Bestanddele, for en <hi rend="spaced">virkelig Forandring,</hi> da maatte jeg <hi rend="spaced">som Præst</hi> med <seg type="comStart" n="com768"/>Fæderne-<pb type="text" facs="1834_534A_fax035.jpg" ed="A" subtype="column" n="25"/>Troen<seg type="comEnd" n="com768"/> endnu tage det langt strængere; <pb n="331" ed="VU" type="edition"/>thi deels maatte jeg erklære Baandet sønderrevet mellem os og vore <hi rend="spaced">Lutherske <seg type="com" n="com731">Fædre</seg></hi> og alle <hi rend="spaced">Danske Christne</hi> fra fordum Tid, naar vi <hi rend="spaced">forkastede</hi> deres <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelse</hi> og <hi rend="spaced">Daabs-Pagt,</hi> deels maatte jeg vægre mig ved at forrette nogen Daab, hvorved der ikke, ligesom ved den Gamle, høitidelig erklæredes at <hi rend="spaced">den</hi> er <hi rend="spaced">det Gienfødelsens</hi> og <hi rend="spaced">Fornyelsens Bad,</hi> <rs type="bible" key="Mark 10,13-16" rend="reference"><hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> har indstiftet</rs> og som skiænker den Troende <hi rend="spaced">Synds-Forladelse</hi> og <hi rend="spaced">Arve-Ret</hi> til det evige Liv, og endelig maatte jeg krympe mig ved enhver <hi rend="spaced">Forandring,</hi> som <hi rend="spaced">nogen Fader</hi> fandt betænkelig ved sit Barns Daab, da vi i Henseende til <rs type="bible" key="1 Kor 8,7-12" rend="reference">de Skrøbeliges Samvittighed</rs> have en stræng Ordre af Apostelen <hi rend="spaced"><persName key="pe343">Paulus</persName>,</hi> som jeg troer, er et <hi rend="spaced">Guds Bud.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Ved <hi rend="spaced">Daaben</hi> kan der altsaa <hi rend="spaced">slet ingen</hi> af de <hi rend="spaced">Forandringer</hi> giøres, som <seg type="com" n="com180">de Herrer <hi rend="spaced">Clausen</hi></seg> og deres Parti fordrer, naar Tilhængerne af <seg type="com" n="com769">Fæderne-Troen</seg> skal have <seg type="com" n="com709">Samvittigheds-Frihed</seg> <pb n="72" ed="US" type="edition"/>og deres Præster følge en ny <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com620">Alter-Bog</seg>,</hi> saa vi er neppe indenfor Kirke-Dørren, før vi see, at den <hi rend="spaced">Liturgiske Uenighed</hi> ret egenlig er en <seg type="com" n="com700">uforligelig</seg> <hi rend="spaced">Tvist om “Troen”,</hi> umuelig at bilægge, fordi ærlige Folk ligesaalidt vitterlig kan fornægte den Tro, de har, som bekiende den, de <seg type="com" n="com2000">forskyde</seg>. Vi behøve da ikke at gaae videre, thi ved “Indgangen og Udgangen” af Kirken er det ganske <seg type="com" n="com181">aabenbar</seg> kun “det første Skridt” der koster, og kan Stats-Kirkens Præster umuelig enes om <hi rend="spaced">Ordene</hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax036.jpg" ed="A" subtype="column" n="26"/><hi rend="spaced">ved Daaben,</hi> da vilde al anden Enighed være ubetydelig; men det følger dog tillige af sig selv, at da Tvisten ved Daaben netop angaaer “<hi rend="spaced">Troen, Haabet</hi> og <hi rend="spaced">Vilkaarene</hi> for <hi rend="spaced">Saligheden</hi>”, saa maa den føde Uenighed om ethvert Udtryk for det Kirkelige Liv, og ved “<hi rend="spaced">Nadveren</hi>” som en hemmelighedsfuld Forening med “den korsfæstede igien opstandne Frelser” tilbagevinde sin <seg type="com" n="com182">uforligelige</seg> <seg type="com" n="com604">Egenskab</seg>, ja, skiøndt jeg, <hi rend="spaced">som <seg type="com" n="com183">Communicant</seg>,</hi> slet ikke er opsat paa Strid om det store <seg type="com" n="com184">Schiboleth</seg> “<hi rend="spaced">sande</hi> Legeme” og “<hi rend="spaced">sande</hi> Blod”, maatte jeg dog kalde det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com710">Samvittigheds-Tvang</seg></hi> at <hi rend="spaced">afskaffe</hi> et Ord ved <seg type="com" n="com185">Naade-Midlet</seg>, hvis Brug er uskyldig, men hvis Udeladelse er mistænkelig og kan forarge mangen ærlig Lutheran.</p>

	<p rend="firstIndent">Da nu Modstanderne vil være enige med mig om, at naar der ingen Forandring bliver ved “<hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren</hi>”, er Resten neppe værd at tale om, saa har jeg givet gyldig Grund for min første Paastand, <hi rend="spaced">at ingen Forandring</hi> som er værd at nævne kan skee <pb n="332" ed="VU" type="edition"/>med <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs>,</hi> naar Præster med <seg type="com" n="com770">Fæderne-Troen</seg> skal nødes til at følge den og Folk med samme Tro nødes til at blive i Stats-Kirken.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu var min anden Paastand, at om end alle Præster nødtes til <hi rend="spaced">bogstavelig</hi> at følge <seg type="com" n="com622">den <hi rend="spaced">gamle Alter-Bog,</hi></seg> kunde dog <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com771">Fæderne-Troens</seg></hi> Bekiendere <hi rend="spaced">kun</hi> ved <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com186">Løsning</seg></hi> vinde den allernødvendigste <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com711">Samvittigheds-Frihed</seg>,</hi> og til klarlig at indsee det, vil det være Nok at betragte <hi rend="spaced">Confirmationen,</hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax037.jpg" ed="A" subtype="column" n="27"/>hvor ikke blot Liturgi og Lærdom <seg type="com" n="com187">øiensynlig</seg> mødes, men hvorved Sogne-Præstens <hi rend="spaced">modsatte Lærdom</hi> er en troende Fader endnu utaaleligere end hans liturgiske Afvigelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Confirmationen skal være en høitidelig “<hi rend="spaced">Bekræftelse i Daabs-Pagten</hi>” og dermed i <seg type="com" n="com772">Fæderne-Troen</seg>, og dertil hører da <seg type="com" n="com188">nødvendig</seg>, hvad <rs type="title" key="title4365">Alter-Bogen</rs> foreskriver: en Gientagelse af <hi rend="spaced">begge Hoved-Spørgsmaalene</hi> ved <hi rend="spaced">Daaben;</hi> saa der kan ingen tænkelig Grund være til den hyppige Udeladelse deraf, <seg type="com" n="com860">uden</seg> <seg type="com" n="com861">vedkommende</seg> Præsters Formening, at Djævelen maa ikke <pb n="73" ed="US" type="edition"/>forsages, fordi han ikke er til, og at <hi rend="spaced">Troen</hi> paa Faderen, Sønnen og den Hellig-Aand er enten en <hi rend="spaced">Overtro</hi> eller en Ubetydelighed. Saa klart som det imidlertid er, at Præster, som lære deres Confirmander saaledes, ei, uden at skamme sig dybt, kunde høitidelig spørge Børnene: forsage I Djævelen; troe I paa Gud Fader, Søn og Hellig-Aand; og vil I blive i denne eders “<hi rend="spaced">Daabs-Pagt</hi>” til eders sidste salige Ende; ligesaa klart er det jo dog ogsaa, at jeg kan ikke have <hi rend="spaced">denne min Daabs-Pagt</hi> levende for Øine og agte at blive den tro til min salige Ende, og dog sende mine Børn hen at beredes til Confirmation hos en Præst, som jeg veed, vil ingenlunde bekræfte dem i den, men maa efter sin Overbeviisning formane dem til at frafalde den! At forlange Sligt af mig var <seg type="com" n="com191">aabenbar</seg> ikke blot uretfærdigt, men saa unaturlig grusomt og oprørende, at ingen ædel Mand kan taale Tanken, thi det var <seg type="com" n="com191">aabenbar</seg> det uhyre Forlangende, at jeg skulde selv forraade <pb type="text" facs="1834_534A_fax038.jpg" ed="A" subtype="column" n="28"/>min Tro og mit Saligheds Haab i mine umyndige Børn, hvad Man ikke engang forlanger af <hi rend="spaced">Jøder i <placeName key="fak134">Tyrkiet</placeName>.</hi> Nu, det forlanger <seg type="com" n="com193">vist nok</seg> heller Ingen af <hi rend="spaced">mig,</hi> som ovenikiøbet boer hvor Sogne-Baandet for saavidt er løst, men var jeg en <hi rend="spaced">Bonde,</hi> da kunde det let skee under <seg type="com" n="com194">nærværende</seg> Omstændigheder, at min Sogne-Præst forlangde det af mig, uden at der hardtad var nogen Redning, og jeg er derfor ganske vis paa, at naar vor <hi rend="spaced">Faderlige Regiering</hi> blot et eneste Øieblik betænker, <pb n="333" ed="VU" type="edition"/>paa hvilken Pine-Bænk <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> nuomstunder tit maa spænde <hi rend="spaced">Fader- og Moder-Hjertet,</hi> hvor <seg type="com" n="com773">Fæderne-Troen</seg> er levende, da kommer det Baand til at briste, om saa end de Fyenske Præster vilde protestere endnu stærkere mod Sogne-Baandets end de Jydske Herremænd mod Stavns-Baandets <seg type="com" n="com195">Løsning</seg>. Jeg er derfor ogsaa vis paa, at dette Baand vilde været løst for længe siden, naar det ikke i Henseende til <hi rend="spaced">Confirmationen</hi> altid havde været <hi rend="spaced">Hoved-Staden</hi> <hi rend="spaced">fremmed,</hi> og derfor i sin egenlige Beskaffenhed undgaaet Regieringens Opmærksomhed.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg har nu viist, at naar Regieringen ikke kan og vil nøde <hi rend="spaced">alle Præster</hi> i Stats-Kirken baade til at følge <seg type="com" n="com624">den <hi rend="spaced">gamle Alter-Bog</hi></seg> ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com196">Naade-Midlerne</seg></hi> og <hi rend="spaced">undervise</hi> Confirmanderne overeensstemmende med <hi rend="spaced">Daabs-Pagten,</hi> da er <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com197">Løsning</seg></hi> det eneste Middel, hvorved vi, som holde ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com774">Fæderne-Troen</seg>,</hi> kan have <hi rend="spaced">virkelig</hi> Religjons- og <seg type="com" n="com712">Samvittigheds-Frihed</seg> i Stats-Kirken, og det er mig naturligviis Hoved-<pb type="text" facs="1834_534A_fax039.jpg" ed="A" subtype="column" n="29"/>Sagen, da det angaaer vor Saligheds-Sag, saa jeg kunde rolig overlade det til Regieringens modne Overlæg, <pb n="74" ed="US" type="edition"/>paa <hi rend="spaced">hvilken</hi> Maade, den vilde <seg type="com" n="com199">handhæve</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com775">Fæderne-Troen</seg></hi> i sin velerhvervede og af <seg type="com" n="com200">Grund-Loven</seg> hjemlede Ret til at bestaae og forplante sig i Landet; men det vilde hverken være ærligt eller fædernelandskiærligt af mig at fortie de vægtige Grunde, der giør det raadeligt, ingenlunde at indskrænke men heller stadfæste og udvide <hi rend="spaced">Præsternes Frihed,</hi> som ved Sogne-Baandets <seg type="com" n="com201">Løsning</seg> taber sit eneste skadelige Paahæng og vinder en Gavnlighed, de fjerneste Tider vil klarest aabenbare.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvem der gjennem en Række af Aar utrættelig og med sin hele Sjæl har arbeidet til et ædelt Maal, der tidlig indtog og begeistrede ham, han føler bedst, hvor sønderknusende det vilde være, <seg type="com" n="com1010">omsider</seg> at maatte opgive sine Bestræbelser og selv, saavidt mueligt, tilintetgjøre Frugterne deraf. Derfor sympathisere vi alle med <persName key="pe1070"><hi rend="spaced">Keiser Joseph</hi> den <hi rend="spaced">Anden</hi></persName> i hans dybe Græmmelse, om vi end ere meget uenige med ham saavel om den Oplysning og <seg type="com" n="com202">det Folke-Helds Værd</seg>, han stræbte at fremme, som om de Midlers Godhed, af hvilke han betjende sig, og staaende i Aanden for den Efter-Slægts Dom-Stol, jeg maatte hade mig selv for at ringeagte, spørger jeg dristig: <hi rend="spaced">hvad</hi> var dog <hi rend="spaced"><persName key="pe1070">Josephs</persName></hi> Bestræbelser mod <persName key="pe96"><hi rend="spaced">Frederik</hi> den <hi rend="spaced">Sjettes</hi></persName> for ægte <seg type="com" n="com203">Borgerlig</seg> <hi rend="spaced">Frihed</hi> og <hi rend="spaced">Ligelighed,</hi> for <seg type="com" n="com204">almindelig</seg> <hi rend="spaced">Folke-Oplysning</hi> og for <hi rend="spaced">Videnskabeligheds</hi> Fremme i alle mulige Retninger. Om <pb n="334" ed="VU" type="edition"/>jeg derfor end ikke havde de stærkeste Privat-Grunde til at ønske Majestæten al <pb type="text" facs="1834_534A_fax040.jpg" ed="A" subtype="column" n="30"/>den Glæde det kan gjøre en Konge “<seg type="com" n="com205"><rs type="bible" key="Ordsp 16,31" rend="reference">med Graahaars-Krone</rs></seg>” selv at høste Første-Grøden af sin Vaar-Sæd, maatte jeg dog kun med dyb Vemod tænke mig Muligheden af, at den ædle Konge-Haand selv skulde bidrage til at forstyrre sit berømte Værk, og nødte Omstændighederne mig selv til at bede derom og <seg type="com" n="com206">udvikle</seg> Nødvendigheden deraf, da maatte jeg ret føle mig født under en ulykkelig Stjerne. Skulde derfor det blive Enden paa den Kirkelige Giæring og Spænding hos os, som ingen menneskelig Magt eller Klogskab kunde forebygge, da den <seg type="com" n="com207">aabenbar</seg> er grundet i Menneske-Naturens og den Historiske Udviklings uforanderlige Love, skulde det blive Enden paa den Giæring og Spænding, det var ikke mit Valg men min uundgaaelige Lodd at fremme og forøge, enten at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com732">Fædrene-Troens</seg></hi> ivrige Tilhængere, adskildte fra Stats-Kirken, tabde næsten hele deres <seg type="com" n="com208">borgerlige</seg> og videnskabelige Indflydelse, eller at det <hi rend="spaced">Syttende Aarhundrede</hi> skulde gaae igien i det <hi rend="spaced">Nittende,</hi> med alle de Baand paa Aandens Redskaber, som <seg type="com" n="com209">alt</seg> da var <seg type="com" n="com210">Tøir</seg> og vilde nu være Lænker; skulde det blive Enden, da <pb n="75" ed="US" type="edition"/>kunde jeg ikke rettere skjønne, end at <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemarks</placeName></hi> berømte <hi rend="spaced">Lykke-Stjerne</hi> var dalet, for aldrig mere at stige; thi alle Sø-Mærker paa Tidens Strøm maatte <seg type="com" n="com830">skuffe</seg>, om ikke i begge Tilfælde <hi rend="spaced">Aanden</hi> blandt os havde endt sin Bane, uden at naae sit Maal!</p>

	<p rend="firstIndent">Derfor skal jeg altid betragte det som en Indskydelse af <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> gode Genius,</hi> den milde Lys-Tanke, der opstod i min Sjæl, at <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com211">Løsning</seg>,</hi> medens det paa den ene <pb type="text" facs="1834_534A_fax041.jpg" ed="A" subtype="column" n="31"/>Side sætter <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com776">Fæderne-Troen</seg></hi> i Sikkerhed for <seg type="com" n="com212">borgerlig</seg> <seg type="com" n="com213">Ulæmpe</seg>, paa den anden Side hæver alle Betænkeligheder ved at gjøre den dogmatiske og liturgiske Frihed lovmæssig, som vor Regiering giennem et halvt Aarhundrede har begunstiget, og som da sikkert ikke mindre hos Præsterne af <seg type="com" n="com777">Fæderne-Troen</seg> end hos de Andre, vil bære velsignede Frugter for Sædeligheden, for Folke-Dannelsen, og for al Videnskabelighed.</p>

	<p rend="firstIndent">Forhen, naar jeg i Tankerne stræbde at forene <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com778">Fæderne-Troens</seg> <seg type="com" n="com214">Borgerlige</seg></hi> Fred med <seg type="com" n="com215">almindelig</seg> <seg type="com" n="com713">Samvittigheds-Frihed</seg> og en stadig fremskridende Oplysning, og det var en Opgave, der gjennem en Række af Aar sysselsatte mig saa meget som vist Faa af mine Samtidige; da var den <hi rend="spaced">Engelske</hi> <seg type="com" n="com216">Stilling</seg>, med <seg type="com" n="com779">Fæderne-Troen</seg> enevældig i Stats-Kirken og fuld Religjons-Frihed derudenfor, det Bedste jeg vidste af at sige; men den døde Stil-Stand i Stats-Kirken og den vilde <pb n="335" ed="VU" type="edition"/>Uorden derudenfor, med hele Misforholdet mellem Religion, Literatur og Videnskabelighed, var mig dog immer i Veien, og lod sig ei saaledes udlede blot af den Engelske Eiendommelighed, at Man <seg type="com" n="com1105">jo</seg> allevegne maatte befrygte noget Lignende. Først da jeg saae, at <seg type="com" n="com1106">Fæderne-Troen</seg> ligesaa godt kunde sikkres ved Sogne-Baandets <seg type="com" n="com218">Løsning</seg>, som ved <seg type="com" n="com219">Dissenternes</seg> Udgang, vandt jeg <seg type="com" n="com831">Rolighed</seg> til at sammenligne vor Stats-Kirke, som den for Øieblikket er, med den Engelske, og opdagede da snart, at Hoved-Grunden til <placeName key="fak5">Englands</placeName> aandelige <seg type="com" n="com220">Krisis</seg>, hvori baade Stats-Kirke og <seg type="com" n="com221">Høi-Skole</seg> trues med Undergang, maa søges, <seg type="com" n="com222">vist nok</seg> <hi rend="spaced">ikke i Religjons-Friheden,</hi> der <seg type="com" n="com223">øiensynlig</seg> har forsinket og endnu <pb type="text" facs="1834_534A_fax042.jpg" ed="A" subtype="column" n="32"/>formilder den, men i den <hi rend="spaced">uordenlige</hi> Maade, hvorpaa Friheden er opkommet, og den <hi rend="spaced">Forstening</hi> en Stats-Kirke, der skal holde sig i <hi rend="spaced">Modsætning</hi> til allehaande Secter, umuelig kan undgaae, saa det Chaotiske i vor Stats-Kirke vilde netop være et uberegneligt Fortrin, naar kun ikke Folkets <seg type="com" n="com714">Samvittigheds-Frihed</seg> druknede i Præsternes, saa hver <hi rend="spaced">Sogne-Præst</hi> blev en <hi rend="spaced">lille Pave,</hi> og Menighederne, der dog umuelig kunde skifte Tro saa tit som Præst, blev enten aldeles ligegyldige eller et Rov for alskens Sværmeri. <hi rend="spaced">Løses</hi> <pb n="76" ed="US" type="edition"/>derfor blot <hi rend="spaced">Sogne-Baandet,</hi> da vil Præsternes fri Stilling gjøre, at baade blive alle Folkets religiøse Anskuelser repræsenterede i Stats-Kirken, og træde i Vexel-Virkning under de allergunstigste Omstændigheder, da den eensartede videnskabelige Dannelse hos Præsterne, og Disses lige afhængige og lovmæssige Forhold til Regieringen og Folket, vil, saavidt mueligt i denne Verden, forebygge, altsaa i høieste Grad formindske de farlige Følger af den religiøse Modsætning, der i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com880">Forstands Tiden</seg></hi> umuelig kan forsvinde, <seg type="com" n="com862">uden</seg> i en Ligegyldighed for det Himmelske, der ligesaavel er Statens som Kirkens Pestilens.</p>

	<p rend="firstIndent">En <hi rend="spaced">fri Stats-Kirke</hi> med en fri <hi rend="spaced">Menighed,</hi> det er da, hvad jeg inderlig ønsker mit Fæderne-Land, ja, hvad jeg er vis paa, vil mægtig bidrage til, paa den ene Side at bevare det for de voldsomme Rystelser, der true Christenheden, og paa den Anden at fremme en <seg type="com" n="com224">høi</seg> og vidtudstrakt, men rolig, historisk fremskridende Oplysning og Videnskabelighed, saa <hi rend="spaced"><placeName key="fak12">Europa</placeName></hi> skal nødes til at be<pb type="text" facs="1834_534A_fax043.jpg" ed="A" subtype="column" n="33"/>kiende, der er dog noget “ægte Dansk” som fortjener Alles Bifald og maa misundes, hvor det ei kan efterlignes! Meget mueligt, at en saadan Stats-Kirke kun kan trives i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvorfra der neppe engang ved Christendommens Indførelse høres Vaaben-Gny, og <hi rend="spaced">opstaae</hi> kunde den sikkert ikke andensteds paa Jorden, saa, naar ved Sogne-Baandets <seg type="com" n="com225">Løsning</seg> Krand<pb n="336" ed="VU" type="edition"/>sen er sat paa denne ny Bygning: <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth168">Glitner-Borgen</rs>,</hi> hvor <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth196">Forsete</rs></hi> <seg type="com" n="com226">bygger</seg> og “<seg type="com" n="com227">jævner</seg> alle <seg type="com" n="com228">Trætter</seg>”; da maae vi, og de sildigste Slægter med os, beundre og taknemmelig tilbede det kiærlige Forsyn, der, som en kvindelig <rs type="myth" key="myth112">Norne</rs>, Skæbne-Dronningen, skiænkede <placeName key="fak14">Danmark</placeName> Konger efter Folkets Hjerte, og i det store Øieblik, da Folke-Aanden svævede mellem Liv og Død, en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com229">Jubel-Drot</seg>,</hi> saa <seg type="com" n="com230">fredegod</seg>, at selv de haardeste Kæmper, som havde hvilet under <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hjerte, ei kunde see Ham i Øiet, uden at de svungne Sværd foer i Balgen, medens Han med “<seg type="com" n="com832">Rettens Sværd</seg>”, som giver Alle Nok, overhuggede den Knude, der aldrig havde forbundet <hi rend="spaced">Hjerter,</hi> men spændte nu <seg type="com" n="com231">modsatte</seg> Aander i Bælte til Lande-Sorg og fælles Undergang!</p>

	</div>

	<div type="Den fri Stats-Kirke">
	<pb n="77" ed="US" type="edition"/>

	<head rend="1" xml:id="index5"><p rend="center">Den fri Stats-Kirke.</p></head>

	<p rend="noIndent">Skiøndt jeg hverken kan nægte mig selv eller mine Aands-Frænder den Glæde at høre, hvad <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Genius hvisker, naar vi lytte, og nynner om det Lands Lyksalighed, hvor selv de hedeste aandelige Kampe, skiøndt ærlig meente, dog kun er <seg type="comStart" n="com232"/>Ridder-<pb type="text" facs="1834_534A_fax044.jpg" ed="A" subtype="column" n="34"/>Spil<seg type="comEnd" n="com232"/> og <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs>-Dyster, som endes uden Blods-Udgydelse og forstyrrer ikke Freden, hvor <rs type="myth" key="myth117">Valkyrierne</rs> have <seg type="com" n="com233">skudt</seg> deres Vaaben-Hamm, og gaae for Borde som <seg type="com" n="com235">heltekiære</seg> men dog ømme <seg type="com" n="com236">Dannekvinder</seg>; skiøndt jeg ei kan <seg type="com" n="com237">lægge Dølgsmaal paa</seg> Dannefæ, som tilhører Kongen og fryder Folket, saa maa jeg dog <seg type="com" n="com238">huske</seg>, der kunde ikke times <hi rend="spaced">den fri Stats-Kirke</hi> noget Værre, end at agtes for et Blænd-Værk af Indbildnings-Kraften, deiligt at betragte, men kun til i Muelighedernes Rige, og jeg maa derfor bede Alle mindes, at “<hi rend="spaced">den fri Stats-Kirke</hi>” det er ikke noget Ideal, men en <hi rend="spaced">Virkelighed midt iblandt os,</hi> den har vi havt i et <hi rend="spaced">halvt Aarhundrede,</hi> vel ikke med “Sort paa Hvidt”, men hvad der er usigelig langt mere “i Gierning og Sandhed”, saa Spørgsmaalet er ingenlunde om at oprette men om at <hi rend="spaced">ophæve</hi> eller <hi rend="spaced">stadfæste</hi> den! Om Man da end ansaae den for en stor Ulykke, maatte Man dog ved Ophævelsen betænke, om Man ei gjorde Ondt værre, og jeg har viist, den lader sig ikke ophæve, <seg type="com" n="com863">uden</seg> Man beslutter sig til enten at bandlyse <seg type="com" n="com780">Fæderne-Troen</seg> <hi rend="spaced">eller</hi> at tvinge alle Præster til baade ved <seg type="com" n="com239">Naade-Midlerne</seg> nøie at følge <seg type="com" n="com625">vor gamle Alter-Bog</seg> og at undervise Ungdommen efter <seg type="com" n="com240"><persName key="pe42">Luthers</persName> Catechismus</seg>, og da Man neppe <pb n="337" ed="VU" type="edition"/><seg type="com" n="com241">enten</seg> vil det Første eller kan det Andet, saa vil Ormens Vei i Tanke-Riget her føre os til samme Maal som Fuglens, naar vi kun følge den som <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com242">ærlige</seg> Folk.</hi> Dog, der er en Middel-Vei mellem Tankens Flugt og Dens Kryben paa alle Fire eller Fem, og det er den <hi rend="spaced">menneskelige Gang,</hi> med aabne Øine for <pb type="text" facs="1834_534A_fax045.jpg" ed="A" subtype="column" n="35"/>det Vidunder, vi selv er, og for den lange Erfarings <seg type="com" n="com243">umistænkelige</seg> Vidnesbyrd, kort sagt: den <hi rend="spaced">verdens-historiske Vei,</hi> og følge vi den til vor fri Stats-Kirke, da skal vi <seg type="com" n="com244">sikkert</seg> ikke fristes til at ønske <hi rend="spaced">Friheden afskaffet,</hi> men tvertimod ønske den <hi rend="spaced">udvidet,</hi> først og fremmerst til <hi rend="spaced">alle <seg type="com" n="com245">Dannemænd</seg>,</hi> af den simple Grund, at <seg type="com" n="com246">de Læge</seg> har ligesaavel en Sjæl som de Lærde, og tit en meget <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com833">ømmere</seg> Samvittighed,</hi> og dernæst for Præsterne saa <seg type="com" n="com247">rundelig</seg>, som de med Føie kan ønske og Regieringen med Viisdom bevilge.</p>

	<p rend="firstIndent">Vi har før bemærket, at baade i <hi rend="spaced"><placeName key="fak118">Grækenland</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName></hi> <pb n="78" ed="US" type="edition"/>tabde Folke-Troen i <seg type="com" n="com881">Forstands- eller Oplysnings-Tiden</seg> hele sin gavnlige Indflydelse paa <seg type="com" n="com248">det Borgerlige Selskab</seg>, saa Templerne blev kun staaende som Bauta-Stene paa Troens Grav, og Præsterne var kun omvandrende Ægyptiske Mumier, beskrevne fra Øverst til Nederst med Hieroglypher, de ei selv kunde læse, <seg type="com" n="com249">alt</seg> som de Reisende fortælle os, det endnu er i <hi rend="spaced"><placeName key="fak429">China</placeName>.</hi> Der var imidlertid dog i Old-Tiden een lille Krog, hvor <hi rend="spaced">Kirken</hi> netop i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com882">Forstands-Tiden</seg></hi> fik sin <seg type="com" n="com250">mærkværdigste</seg> Historie, og hvor Folke-Troen, endnu da Templet gik op i Luer, vidunderlig begeistrede Folket, og det var, som Man veed, <hi rend="spaced"><placeName key="poet725">Jødeland</placeName>,</hi> saa der maa vi udentvivl kunne lære at kiende Betingelserne for Troens og Kirkens levende Virksomhed i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com883">Forstands-Tiden</seg>.</hi> Og hvad enten vi nu raadføre os med “de fire Evangelister” eller med “<seg type="com" n="com252"><persName key="pe2571">Josephus</persName></seg>”, da <seg type="com" n="com253">mærke</seg> vi strax, at der efter Udlændigheden har <pb type="text" facs="1834_534A_fax046.jpg" ed="A" subtype="column" n="36"/>udviklet sig en <hi rend="spaced">Frihed i Stats-Kirken,</hi> der i Romer-Tiden gik saa vidt, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com254">de ypperste Præster</seg></hi> var sædvanlig <hi rend="spaced">Saducæer,</hi> altsaa Folk, der frit bekiendte, de troede hverken “<rs type="bible" key="ApG 23,8" rend="reference">Aand eller Engel eller Dødes Opstandelse</rs>” og havde et ganske eget Begreb om den <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Hellige Skrifts</rs></hi> Kanon, som de indskrænkede til <seg type="com" n="com255">Pentateuchen</seg> eller <rs type="bible" key="1-5 Mos" rend="reference">Mose-Bogen</rs>, medens der mellem dem og deres Antipoder “<hi rend="spaced">Pharisæerne,</hi>” var saamange Mellem-Ledd, at de Lærde <seg type="com" n="com256">tvistes</seg> selv om <hi rend="spaced">Secternes Antal,</hi> end sige da om deres Meninger. Under <hi rend="spaced">denne</hi> Kirkelige <hi rend="spaced">Forfatning</hi> var det <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> <seg type="com" n="com257">opstod</seg> og “de <hi rend="spaced">Galilæiske Fiskere</hi>” prædikede <hi rend="spaced">Evangelium</hi>, og det er soleklart, at dette slet ikke kunde skedt i en Stats-Kirke som den <hi rend="spaced">Engelske,</hi> eller <pb n="338" ed="VU" type="edition"/>som <hi rend="spaced">Vores</hi> i det <hi rend="spaced">Syttende</hi> Aarhundrede, thi <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu</persName> Taler</hi> til <seg type="com" n="com258">de ypperste Præster</seg> og Skrift-Kloge vilde der været de mest <hi rend="spaced">ærerørige Injurier,</hi> og saavel hans som hans Disciplers Prædiken i <hi rend="spaced">Kirkerne</hi> et <hi rend="spaced">fanatisk</hi> Indgreb i Præsternes <seg type="com" n="com259">udelukkende</seg> Privilegium.</p>

	<p rend="firstIndent">Vi anmærke ingenlunde dette, for dermed at sige, der skal være <hi rend="spaced">ligesaa frit</hi> i vor Stats-Kirke, som i den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1011">Ebraiske</seg>,</hi> thi <hi rend="spaced">hvilken </hi>Friheds-<hi rend="spaced">Grad</hi> der til Tid og Sted skal være nyttig, altsaa ønskelig, beroer <seg type="com" n="com260">aabenbar</seg> paa Folkets Udviklings-Trin og andre Omstændigheder; men det er ligefuldt saare <seg type="com" n="com261">mærkværdigt</seg>, da det heraf blandt Andet er soleklart, at <hi rend="spaced">den <seg type="com" n="com834">Kirke-Tvang</seg>,</hi> under hvilken den <hi rend="spaced">Christne Religjon umuelig</hi> kunde <hi rend="spaced">opkommet,</hi> kan ligesaa umuelig være <hi rend="spaced">i dens Aand,</hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax047.jpg" ed="A" subtype="column" n="37"/>og at naar Man <hi rend="spaced">paa <persName key="pe45">Christi</persName> Vegne</hi> protesterer mod Sogne-Baandets <seg type="com" n="com262">Løsning</seg>, paa Grund af at Friheden <hi rend="spaced">maaskee</hi> tilsidst kunde gaae saavidt, at “<seg type="com" n="com263">Handværks-Folk</seg>” vilde føre Ordet i <pb n="79" ed="US" type="edition"/>Kirken, saavidt altsaa, som den maatte gaae, naar “<hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName> og hans Apostler</hi>” skulde komme til Orde, da giør Man sig kun latterlig!</p>

	<p rend="firstIndent">Gaae vi nu hjem til vort <placeName key="fak24">Norden</placeName> med denne Oplysning og betragte vort Kirke-Væsen, fordum og nu, da møde vi, ved vor sikkre Histories Begyndelse, hvad vi nu kalde “<seg type="com" n="com781">Fæderne-Troen</seg>”, som en <rs type="bible" key="2 Mos 2,22" rend="allusion">fremmed Giæst</rs>, der fra <hi rend="spaced"><placeName key="poet725">Jødelands</placeName></hi> fri <hi rend="spaced">Stats-Kirke</hi> havde traadt mange mødige Fjed over Bjerge og Dale, giennem “<rs type="bible" key="Sl 66,12" rend="reference">Ilden og Vandet</rs>”, før den naaede saa høit i Nord, med et Sende-Bud fra <seg type="com" n="com264"><persName key="pe45">Christi</persName> Statholder</seg> i <placeName key="fak17">Rom</placeName>, eller, som vi med Troen, pegende paa “<seg type="com" n="com265"><placeName key="fak24">Nordens</placeName> Apostel</seg>”, trøstig kan sige: fra “Kongen selv i det Høie”. <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> fik imidlertid herved ingen Stats-Kirke, men indlemmedes kun i den store “Kirke-Stat”, der <seg type="com" n="com266">underlig</seg> havde dannet sig efter det Mosaiske Forbillede mellem <rs type="bible" key="Kol 3,11" rend="allusion">Skyther og Barbarer</rs>, og saalænge <hi rend="spaced">Middel-Alderen</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">varede, kunde</lem><rdg wit="A">varede ,kunde</rdg><witDetail n="23" wit="A"/></app> det ei anderledes være; thi ligesom i Old-Tiden Kirken er Statens <hi rend="spaced">Fader,</hi> er det i Middel-Alderen dens “hellige Moder”, ingenlunde <seg type="com" n="com267">paa Slump</seg>, men fordi <hi rend="spaced">Troen</hi> i <hi rend="spaced">Indbildnings-Kraftens</hi> og <hi rend="spaced">Følelsens</hi> Regierings-Tid har hele sin Indflydelse <hi rend="spaced">igiennem dem.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Med <hi rend="spaced">Reformationen</hi> skulde det nu vel have blevet anderledes, thi med den kom unægtelig <pb type="text" facs="1834_534A_fax048.jpg" ed="A" subtype="column" n="38"/><hi rend="spaced">Forstanden</hi> til Regieringen i Troens Rige, og paa en Maade fik vi virkelig en <hi rend="spaced">Stats-Kirke,</hi> men dog kun med Hensyn paa <hi rend="spaced">Paven i <placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi> ingenlunde med Hensyn paa <persName key="pe45">Christus</persName> og Aanden, thi hos os varede <hi rend="spaced">Middel-Alderen</hi> endnu, <pb n="339" ed="VU" type="edition"/>saa i vor Stats-Kirke betragtedes <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi> længe som en mageløs god Tydsk Pave, der rev den slemme Romerske af Pinden, stækkede Vingerne paa Bisperne, <seg type="com" n="com268">gav de dovne Munke Reise-Pas</seg>, gav <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> fri, bragde Moders-Maalet igien i Agt og Ære, og indviede en ny <seg type="com" n="com269">høi</seg> og velærværdig Geistlighed, som lagde sig efter <seg type="com" n="com270">Boglig Konst</seg> og gode Sæder, læste baade Store og Smaa <seg type="com" n="com271">ærlig</seg> deres Text, og forkyndte “Evangelium” saa kiønt og klart, at man kunde føle, Ens Sjæl havde Trøst deraf og maatte istemme den lifligste Lov-Sang, man havde lært!</p>

	<p rend="firstIndent">Og nu selv hvad jeg ikke saa ilde har kaldt de tre store Mirakler i det Syttende Aarhundrede: <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs>, <rs type="title" key="title3989">Alter-Bogen</rs></hi> og den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com274">Kingoske Psalme-Bog</seg>,</hi> som unægtelig gjorde vor Stats-Kirke <seg type="com" n="com1012">kiendelig fra</seg> Andres, selv de smage dog endnu langt meer ad Middel-Alderen end ad <seg type="com" n="com275">Nyaars-Tiden</seg>, og deri ligger netop det Mirakuløse ved de Bøger, som ikke lader sig eftergjøre, nu da vi <seg type="com" n="com276">aabenbar</seg> ligesaavel i Kirkelig som <seg type="comStart" n="com277"/>i Agerlig Hen<pb n="80" ed="US" type="edition"/>seende<seg type="comEnd" n="com277"/> er “<seg type="com" n="com278">udskiftede af Fælledskabet</seg>”. Naar vi nemlig studse over, at vore Mirakler “med Pen og Blæk” immer <seg type="com" n="com279">falde i det Smaa</seg>, eller rettere mislykkes bestandig, saa vi adskille hvad vi dermed tænkde uopløselig at forbinde, da kommer det <seg type="com" n="com280">vist nok</seg> af, at vi ikke lægge noksom Vægt paa den Grund-Sandhed at “<seg type="com" n="com281">Folk skabe Bøger og Bøger ei Folk</seg>”; men ligesom ingen bedre end vi <pb type="text" facs="1834_534A_fax049.jpg" ed="A" subtype="column" n="39"/><seg type="com" n="com835">Skrivere</seg> af Profession veed, hvilken tillokkende Tanke det er, med sin Pen at omskabe Verden for et Aarhundrede eller To, saa har virkelig Fortidens berømte Bøger i den Henseende noget meget Skuffende, indtil man opdager det Kneb, de Gamle betjende <seg type="com" n="com282">dem</seg> af for at faae deres Bøger til at gjøre Mirakler. De brugde nemlig det uskyldige Kneb kun at skrive op hvad der allerede længe havde været i Kraft, kun at stemple hvad der gjaldt, hvorved det naturligviis blev alle Mand vitterligt og gik senere af Mode, saa det Slags Mirakler i det Syttende Aarhundrede nytter os <seg type="com" n="com283">aabenbar</seg> slet ikke i det Nittende, uden forsaavidt de maatte have gjort det mueligt, at nye Mirakler kan skee hos os, og dertil hører først og fremmerst at vi ikke misforstaae dem, som om de <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com284">virkede</seg> hvad de kun viiste.</hi> Naar vi derimod opdage, at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title3989">Alter-Bogen</rs></hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com628">Psalme-Bogen</seg>,</hi> ligesaavelsom <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com285">Lands-Loven</seg>,</hi> egenlig kun vise os, hvad der havde levet i Folket og giældt i Landet, deels fra Reformationen af og deels fra Arilds-Tid, da vil det kanskee nok forundre os, at Saameget deraf endnu levende tiltaler en stor Deel af Folket, men aldrig vil det falde os ind <seg type="com" n="com286">paa fri Haand</seg> at skabe Side-Stykker til saadanne Bøger, som <seg type="com" n="com287">aabenbar</seg> have gjort sig <pb n="340" ed="VU" type="edition"/>selv. Hvad “<hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs></hi>” angaaer, da veed vore <seg type="com" n="com289"><hi rend="spaced">historiske</hi> Jurister</seg> langt bedre end jeg, <hi rend="spaced">hvor</hi> Broder-Parten af den har hjemme, men da jeg <seg type="com" n="com290">rimeligviis</seg> veed lidt bedre Beskeed end de med <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com629">Alter-Bogen</seg></hi> og <hi rend="spaced">Psalmerne,</hi> maa jeg ikke fortie, at det <hi rend="spaced">eneste Nyt</hi> jeg har kunnet opdage i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com629">Alter-Bogen</seg>,</hi> er Til<pb type="text" facs="1834_534A_fax050.jpg" ed="A" subtype="column" n="40"/>talen til <seg type="com" n="com291">Communicanterne</seg>, thi <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com292">Collecterne</seg></hi> findes <seg type="com" n="com293">alt</seg> i <seg type="com" n="com294"><hi rend="spaced"><persName key="pe1538">Palladii</persName></hi> Alter-Bog</seg> og saavel <seg type="com" n="com295">Forskriften</seg> for <hi rend="spaced">Brude-Vielse</hi> som for <hi rend="spaced">Barne-Daab</hi> er <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luthers</persName>. <persName key="pe294">Kingos</persName> Psalmer</hi> derimod er <seg type="com" n="com296">vist nok</seg> noget Nyt, men dog kun ligesom <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2868">Iliaden</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2869">Odysseen</rs></hi> var noget Nyt hos Grækerne, da de først kom i Folke-Munde, altsaa de Danske Christnes egen Anskuelse af Troen og Bibel-Historien, som slap ud giennem <hi rend="spaced"><persName key="pe294">Thomas Kingo</persName></hi> og toges af Danske Christne for hvad den var, og dog er det <seg type="com" n="com297">høistmærkværdigt</seg>, at <hi rend="spaced">den</hi> Psalme-Bog, <hi rend="spaced"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> og hans gode Venner selv havde gjort, lod sig ikke indføre, saa i den “<rs type="title" key="title3382">forordnede ny Kirke-Psalme-Bog</rs>” var <persName key="pe294">Kingos</persName> Psalmer kun <pb n="81" ed="US" type="edition"/>en Tilgift til de gamle “<seg type="com" n="com298">aandelige</seg>” Viser, som endog tildeels <hi rend="spaced">før</hi> Reformationen var i Folke-Munde.</p>

	<p rend="firstIndent">Kom der altsaa en Tid i det Attende Aarhundrede, da <rs type="title" key="title3989">Alter-Bogen</rs> og <rs type="title" key="title202">Psalme-Bogen</rs> <seg type="com" n="com299">syndes</seg> en Deel af Folket og Præsterne ligesaa forældede, som vore Jurister fandt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Danske</lem><rdg wit="A">Daaske</rdg><witDetail n="20" wit="A"/></app> <rs type="title" key="title2243">Lov</rs>, da var det <seg type="com" n="com301">aabenbar</seg> endnu langt umuligere at sætte nye <hi rend="spaced">Tilsvarende</hi> i deres Sted, end Juristerne har fundet det at bringe en ny <seg type="com" n="com302">kvemmelig</seg> “Lov-Bog” istand; thi der er jo Intet, Forstanden, naar den faaer Herredømmet, giør Folk saa uenige om, som Gienstandene for “<hi rend="spaced">Troen</hi> og <hi rend="spaced">Smagen</hi>”, ja den Gamle Historie lærer os, at sædvanlig bliver i <seg type="com" n="com884">Forstands-Tiden</seg> Troen saa ubetydelig og Smagen saa upoetisk, at Kirken er tilovers og Psalmen til Latter. Vi har seet, at det eneste gamle Folk, der i <seg type="com" n="com884">Forstands-Tiden</seg> blev ved at søge Kirken, dog ingenlunde kunde <pb type="text" facs="1834_534A_fax051.jpg" ed="A" subtype="column" n="41"/>forliges om <hi rend="spaced">Troen</hi> og <hi rend="spaced">Skriften,</hi> og Reformations-Historien viser os, at <hi rend="spaced">Tydskere</hi> og <hi rend="spaced">Engelskmænd</hi> kunde det ligesaa lidt, saa vi Nord-Boer maatte være en unaturlig Undtagelse fra alle andre Mennesker, hvis vi i <seg type="com" n="com884">Forstands-Tiden</seg> kunde lægge mindste Vægt paa Troen, uden <seg type="com" n="com836">enten</seg>, som Tydskere og Engelsk-Mænd, at slaaes derom, til Man skildte os ad, eller, som <seg type="com" n="com1013">Ebræerne</seg>, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com303">læmpe</seg> os</hi> efter hinanden. Kort sagt: vi maatte paa det Vidunderligste svaret til Navnet “<seg type="com" n="com304">die dumme Dänen</seg>”, hvis <hi rend="spaced">Reformationen</hi> hos os kunde bestaaet i, at vi fik en <hi rend="spaced">ny Alter-Bog, Psalme-Bog</hi> og <hi rend="spaced">Lære-Bog,</hi> der fulgdes bogstavelig som i Middel-Alderen.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb n="341" ed="VU" type="edition"/>Nu er det vel sandt nok, at ikke vi, men Tydskerne har “opfundet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Krudtet”,</lem><rdg wit="A">Krudtet<g rend="reverse" rendition="rotate">,</g>“</rdg><witDetail n="16" wit="A"/></app> men hvor mageløst et Middel Krudtet end er til at <hi rend="spaced">opløse</hi> og <hi rend="spaced">adskille,</hi> kan vi dog nok have ligesaa god Forstand som dets Opfindere paa hvad der aandelig <hi rend="spaced">forbinder</hi> og <hi rend="spaced">forener,</hi> thi det er ligesaalidt et Penne-Strøg som et Skud Krudt, og Efter-Slægten vil sikkert finde, at den Danske Kirke-Reformation er priisværdig, undtagen i de Mis-Greb, Tydskernes Exempel forledte til. Biskop <hi rend="spaced"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> var nemlig, med al sin Orthodoxi, en udmærket <seg type="com" n="com305">forligelig</seg> Mand, der gierne undte Præsterne al den Frihed, Regieringen vilde, og Folket, sin <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com715">Samvittigheds-Frihed</seg> uskadt,</hi> kunde taale, saa naar han desuagtet skrev en <hi rend="spaced">ny <seg type="com" n="com633">Lære-Bog</seg>,</hi> udgav en <hi rend="spaced">ny <seg type="com" n="com634">Psalme-Bog</seg></hi> og foreslog en <hi rend="spaced">ny <seg type="com" n="com635">Alter-Bog</seg></hi> til <seg type="com" n="com306">almindelig</seg> Indførelse, da viser det kun, at hans Hoved var <pb type="text" facs="1834_534A_fax052.jpg" ed="A" subtype="column" n="42"/>Tydsk, skiøndt hans Hjerte var Dansk, og at Regieringen lod hans “<seg type="com" n="com307">Lære-Bog</seg>” omtrent skiøtte sig selv, overlod det til “Menighederne”, om de vilde bruge hans “<seg type="com" n="com308">Psalme-Bog</seg>”, og oversaae aldeles hans “<seg type="com" n="com309">Alter-Bog</seg>”, mens <pb n="82" ed="US" type="edition"/>Den <seg type="com" n="com310">kiendelig</seg> skiønnede paa hans Iver for <seg type="com" n="com782">Fæderne-Troen</seg>, forbundet med den største Mildhed mod <seg type="com" n="com311">Heterodoxerne</seg>, det er den største Lov-Tale for Kirkens <seg type="com" n="com312">Bestyrelse</seg> under <seg type="com" n="com313">nærværende</seg> Omstændigheder.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad nemlig <seg type="com" n="com783">Fæderne-Troen</seg> angaaer, da maae vi altid huske, at, trods dette velerhvervede Navn, er den dog oprindelig “<rs type="bible" key="2 Mos 2,22" rend="allusion">en fremmed Giæst</rs>”, der misbrugde <seg type="com" n="com314">Giæste-Retten</seg> og lønnede det giæstmildeste Folk under Solen med Utak, om den vilde <hi rend="spaced">aandelig beherske</hi> os et Øieblik længere end vi ønske det selv, eller forlange det mindste mere Raade-Rum iblandt os, end dens Venner har <hi rend="spaced">Ret</hi> til at give den, og medens det vilde være ligesaa <hi rend="spaced">udansk</hi> som ugudeligt enten at giøre denne Fæderne-Landets tusindaarige <seg type="com" n="com315">Giæste-Ven</seg> fredløs, eller kvæle ham under falske Kiær-Tegn, da vilde det paa den anden Side være ligesaa <hi rend="spaced">uchristeligt</hi> som uretfærdigt, at nøde Læg eller Lærd til at hykle for en Tro, de ei godvillig hylde, og fortie deres modsatte eller dog afvigende Overbeviisning om <hi rend="spaced">aandelige</hi> og <hi rend="spaced">evige</hi> Ting. Umueligheden af i Længden at sætte en saadan <seg type="com" n="com716">Samvittigheds-Tvang</seg> igiennem bliver ogsaa indlysende, naar vi betænke, at ligesom alle de Philosophiske Secter i <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> var Forstands-Produktet af Grækernes oprindelige Anskuelse, saaledes vil i <placeName key="fak24">Norden</placeName> alle de Meninger, der afvige fra den <pb type="text" facs="1834_534A_fax053.jpg" ed="A" subtype="column" n="43"/>Christne Tro, være Forstands-Produktet af Anskuelser hos vore Hedenske <seg type="com" n="com733">Fædre</seg>, og kan da umuelig blive magtesløse i Fæderne-Landet, med mindre de tilsvarende Slægter aandelig uddøe. <pb n="342" ed="VU" type="edition"/>Nu har <seg type="com" n="com316">vist nok</seg> Erfaringen viist, og vil sikkert endnu klarere bevise, at “<rs type="bible" key="2 Mos 2,22" rend="allusion">den fremmede Giæsts</rs>” gode Venner <seg type="com" n="com317">herinde</seg> ingenlunde, som Man havde spaaet, uddøde med Biskop <hi rend="spaced"><persName key="pe39">Balle</persName>,</hi> men at Nogle af dem kun trængde til at giennemgaae den Skiærs-Ild, der prøver Ungdoms Venskab, og Andre til at voxe fra den Vugge, fromme Mødre havde sjunget for hvad aldrig glemmes; men Erfaringen har dog ogsaa tilstrækkelig beviist, at vore Lands-Mænd er ingenlunde Alle “Giæstens” gode Venner, saa det var taabeligt at tænke, <seg type="com" n="com318">Heterodoxerne</seg> skulde uddøe enten med Stifts-Provst <hi rend="spaced"><persName key="pe340">Clausen</persName>,</hi> eller Nogen, vi kan nævne. Naar altsaa Regieringen ikke vil, at Folket her skal adsplittes i Secter, som i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> og <placeName key="fak5">England</placeName>, men vil ligefuldt unde baade <seg type="com" n="com784">Fæderne-Troens</seg> Tilhængere og de Philosophiske Skoler Religjons- og <seg type="com" n="com717">Samvittigheds-Frihed</seg>, da er der <seg type="com" n="com319">aabenbar</seg> intet andet Middel, end at giøre <hi rend="spaced">Stats-Kirken</hi> rummelig nok selv for <seg type="com" n="com320">modsatte</seg> Syns-Maader, og det kan umuelig skee med almindelig giældende <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com871">Lære-Bøger</seg>, Alter-Bøger</hi> og <hi rend="spaced">Psalme-Bøger,</hi> <pb n="83" ed="US" type="edition"/>som enten maae have de Dygtigste af alle Partier, eller dog af Alle, paa eet nær, imod sig, men kun, som den Danske Regiering standhaftig har prøvet, ved at lade alle disse Ting saa frie, som mueligt, og, hvad der hidtil uheldigviis undgik Opmærksomheden: <hi rend="spaced">løse Sogne-Baandet.</hi></p>


	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1834_534A_fax054.jpg" ed="A" subtype="column" n="44"/>Men er dette nu den eneste Maade, hvorpaa den nødvendigste <seg type="com" n="com718">Samvittigheds-Frihed</seg> kan finde Sted, uden Stats-Kirkens Opløsning, saa tør jeg ogsaa sige, det er den eneste Maade, hvorpaa en <hi rend="spaced">Stats-Kirke,</hi> selv naar <seg type="com" n="com321">Udgangen</seg> deraf er saa fri som i <placeName key="fak5">England</placeName>, kan beholde Folkets yndest og være Staten gavnlig.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar vi saaledes upartisk betragte vor Stats-Kirke i Midten af forrige Aarhundrede, da alle Præster bogstavelig fulgde Alt “hvad skrevet stod” i <seg type="com" n="com322">Ritualet</seg>, <rs type="title" key="title3989">Alter-Bogen</rs> og <persName key="pe234">Pontoppidans</persName> <rs type="title" key="title79">Forklaring</rs>, da maae vi tilstaae, det er ikke noget <seg type="com" n="com1014">lysteligt</seg> Syn; thi Landsby-Præsten (uden Sammenligning den vigtigste for Staten) var <seg type="com" n="com324">meget almindelig</seg> en Bussemand for Bønderne, med hvem de bogstavelig <seg type="com" n="com325">kiøs</seg> deres uartige Børn, og for <seg type="com" n="com326">honette</seg> Folk var han “<seg type="com" n="com610">Guds Ord fra Landet</seg>”, tit en meget skikkelig Mand, men gierne “<seg type="com" n="com327">stiverlig</seg>” i alle Maader, Prædikenerne var <seg type="com" n="com328">sædvanlig</seg> baade i store <seg type="com" n="com329">Stæder</seg> og paa Landet lange og kiedsommelige, Guds-Tjenesten <seg type="com" n="com330">søvnig</seg>, og lærde Folk temmelig enige om at kalde Stats-Kirken “<hi rend="spaced">et nødvendigt Onde</hi>”. Ligger Grunden hertil maa<pb n="343" ed="VU" type="edition"/>skee blot deri, at de fleste af Præsterne var i <hi rend="spaced">Grunden</hi> hverken Lutheraner eller Calvinister, <seg type="com" n="com331">Hallenser</seg> eller Hernhuter, og at de Oplyste, som med <persName key="pe172">Holberg</persName> savnede Religions-Frihed, deels hadede og deels foragtede den Stats-Kirke, der stod deres Frihed i Veien, og gienlød af en Tro, Man for det Meste godt kunde høre, Præsten havde lært udenad med sin Præken? <seg type="com" n="com332">Vistnok</seg> saare vægtige Grunde, som maae tages i Betragtning, og Man maa heller <pb type="text" facs="1834_534A_fax055.jpg" ed="A" subtype="column" n="45"/>ikke glemme, det er forgiæves i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com885">Forstands-Tiden</seg></hi> <seg type="com" n="com333">enten</seg> hos Lærd eller Læg at vente den <seg type="com" n="com334">høie</seg> Betragtning af Kirken eller den dybe Følelse af dens Uundværlighed, der paa tidligere Trin har fundet Sted; men selv hvad der med Rette skal kaldes et “nødvendigt Onde” maa dog aabenbar forebygge noget <hi rend="spaced">Værre,</hi> og en <hi rend="spaced">Stats-Kirke,</hi> der kun kaldes et stort Gode af dem, den giver “Leve-Brød” og ansees af de Oplyste for at staae i Veien for noget <hi rend="spaced">Bedre,</hi> den Kirke maatte Stats-Manden kalde et unødvendigt og farligt <hi rend="spaced">Onde,</hi> som der snarest mueligt maatte raades Bod paa, og vidste vi det ellers ikke, maatte <placeName key="fak5">Englands</placeName> <seg type="com" n="com335">ravende</seg> Stats-Kirke kunne lære os, at der i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com886">Forstands-Tiden</seg></hi> slet ikke behøves <pb n="84" ed="US" type="edition"/>Andet end en <hi rend="spaced">foreskrevet Liturgi, <seg type="com" n="com336">Lære-Form</seg></hi> og <hi rend="spaced">Psalme-Bog,</hi> for at giøre Stats-Kirken til et saadant Onde. I <placeName key="fak5">England</placeName> har der nemlig, som Man veed, giennem hele det forrige Aarhundrede været saa stor <hi rend="spaced">Religjons-Frihed</hi> udenfor Stats-Kirken, at Man bør formode, der blev ikke Mange i den, som havde Noget mod <seg type="com" n="com785">Fæderne-Troen</seg>, men vi veed ogsaa, en stor Deel gik ud <hi rend="spaced">blot</hi> for <hi rend="spaced">Liturgiens</hi> Skyld, og at <hi rend="spaced">den,</hi> tilligemed <seg type="com" n="com337">de 39 Artikler</seg> og <rs type="bible" key="Sl" rend="reference">Davids Psalmer</rs>, maa have hvilet tungt paa dem der blev, er klart af den Dødhed, der stikker saa besynderlig af mod den raske Driftighed trindt omkring, at den maa kaldes unaturlig, og det saameget mere, som den <hi rend="spaced">Engelske Forstand</hi> er <hi rend="spaced">langtfra</hi> at være <hi rend="spaced">kirkefiendsk.</hi> Man <seg type="com" n="com338">tænke kun ikke</seg>, det kommer af, at den Engelske Liturgi, Sang og <seg type="com" n="com339">Lære-Form</seg> er <pb type="text" facs="1834_534A_fax056.jpg" ed="A" subtype="column" n="46"/>reent urimelige, thi de er <seg type="com" n="com340">intet mindre</seg> for Folk med <seg type="com" n="com786">Fæderne-Troen</seg>, og for Engelsk-Mænd er de netop det Samme, som <rs type="title" key="title3989">Alter-Bogen</rs>, de gamle Psalmer og <seg type="com" n="com341"><rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confessjon</rs></seg> for os: <seg type="com" n="com342">Mester-Stykker</seg> fra fordum Tid, som vi nok lade være at eftergiøre end sige at overtræffe, da vi har langt mindre Følelse for det Væsenlige og <seg type="com" n="com343">Almindelige</seg>, og langt mere <hi rend="spaced">Forkiærlighed</hi> for vor “<hi rend="spaced">individuelle</hi>” Syns-Maade og for “<seg type="com" n="com344">vore egne Æg</seg>” end de Gamle. Nei, i <hi rend="spaced"> denne vores Forskjellighed</hi> fra de forrige Slægter, i vores “<hi rend="spaced">Forstandighed</hi>” med alle dens <hi rend="spaced">Dyder og Lyder,</hi> <pb n="344" ed="VU" type="edition"/>med Trangen til Frem-Skridt og Afvexling, og Foranderligheden baade til det Bedre og det Værre, deri ligger det <hi rend="spaced">naturlig</hi> og <hi rend="spaced">nødvendig,</hi> ikke blot at Endeel af os <seg type="com" n="com345">aabenbar</seg> forkaster og bestrider <seg type="com" n="com787">Fæderne-Troen</seg>, <hi rend="spaced">især</hi> naar Man vil <hi rend="spaced">paatvinge</hi> os den, men ogsaa, at skjøndt vi beholde den, og kan <seg type="com" n="com346">endnu langt mindre</seg> finde os i <hi rend="spaced">hinandens</hi> <seg type="com" n="com347">Noder- og Lære-Former</seg> end i de <hi rend="spaced">Gamles,</hi> saa finde vi os dog ogsaa ubehagelig indskrænkede og trykkede af disse, <hi rend="spaced">især</hi> naar vi er <hi rend="spaced">bundne</hi> til dem. Dette lader sig slet ikke ved nogen <seg type="com" n="com837">Konst</seg> eller Kraft forandre, thi vi kan ligesaalidt <hi rend="spaced">virkelig</hi> komme <hi rend="spaced">bag ved </hi> vor Tids-Alder, som <seg type="com" n="com734">Fædrene</seg> kunde komme <hi rend="spaced">forud</hi> for deres, og tænkde Man at giøre Alle tilpas ved at binde til Noget, som Ingen kunde have synderligt at indvende imod, fordi det var aldeles svævende og ubestemt, da vilde det netop pine, om ikke Sjælen ud af Livet, saa dog, hvad her er det Samme, <hi rend="spaced">Livet ud af Sjælen</hi> paa os, og det <pb type="text" facs="1834_534A_fax057.jpg" ed="A" subtype="column" n="47"/>blev Statens egen Skyld, at Præsterne var <seg type="com" n="com348">Føde-Nød</seg> og Stats-Kirken til Spot for de Letsindige og til Ærgrelse for de Alvorlige, der betænkde baade hvad den kostede og hvad den forspildte. – Selv i <placeName key="fak5">England</placeName>, hvor dog <hi rend="spaced">Canonicater</hi> og <hi rend="spaced">Bispe-Stole</hi> <pb n="85" ed="US" type="edition"/>lokke, synes i det sidste Aarhundrede kun <hi rend="spaced">enkelte gode Hoveder</hi> at have ligesom forvildet sig ind mellem de <hi rend="spaced">fungerende</hi> Præster, og selv <hi rend="spaced">deres</hi> udmærkede Evner sporer Man snarere ethvert andet Sted end i Kirken, hvor Alt er <seg type="com" n="com350">afcirklet</seg>, afveiet og afmaalt, og hvad Under da, at det gik ligedan hos os, i forrige Aarhundrede, saalænge <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com351">Ritual</seg></hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com638">Alter-Bog</seg></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe234">Pontoppidans</persName> <rs type="title" key="title79">Forklaring</rs></hi> var de <hi rend="spaced">døde Ting,</hi> til hvis Tjeneste alle Præsters <hi rend="spaced">Liv</hi> skulde indvies, ja, paa hvis Alter det skulde opoffres. <hi rend="spaced"><persName key="pe234">Pontoppidans</persName> <rs type="title" key="title79">Forklaring</rs></hi> maae vi især lægge Mærke til, ingenlunde fordi jeg troer, den var værre at bindes til end <hi rend="spaced"><persName key="pe39">Balles</persName> <rs key="title655" type="title">Lærebog</rs>,</hi> men især fordi vore <seg type="com" n="com735">Fædre</seg> <hi rend="spaced">virkelig</hi> var <hi rend="spaced">bundne</hi> til Hiin og vi aldrig til Denne, og derhos fordi jeg ikke troer, Man nogensteds har været bundet til meer end en “Catechismus”, undtagen hos os, saalænge “<persName key="pe234">Pontoppidans</persName> <rs type="title" key="title79">Forklaring</rs>” herskede, thi den var, Gud skee Lov! baade <rs type="bible" key="Åb 22,13" rend="allusion">den Første og den Sidste</rs>, og det var kun nogle faa gamle Præster, der betragtede <hi rend="spaced"><persName key="pe39">Balles</persName> <rs type="title" key="title655">Lærebog</rs></hi> med samme Øine og <seg type="com" n="com357">tog da naturligviis i Aanden deres Død over den</seg>. Før <persName key="pe234">Pontoppidans</persName> <rs type="title" key="title79">Forklaring</rs> canoniseredes, kunde nemlig Præsterne dog vælge mellem alle de orthodoxe <seg type="com" n="com359">Forklaringer</seg>, eller selv skrive En, hvad unægtelig hjelper til at oplive Underviis<pb type="text" facs="1834_534A_fax058.jpg" ed="A" subtype="column" n="48"/>ningen, men nu var de <hi rend="spaced">bundne</hi> og det ovenikiøbet til en <pb n="345" ed="VU" type="edition"/>noget <hi rend="spaced">pietistisk</hi> Bog, som Mange af dem langt heller vilde prædiket <hi rend="spaced">imod,</hi> og det var unægtelig fortvivlet, saa det var intet Under, de Dygtige skyede Præste-Kjolen eller bar den mismodig og sukkende.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, vil Man <seg type="com" n="com360">sagtens</seg> spørge: blev da Præsterne bedre, eller Kirkerne livligere og Stats-Kirken gavnligere, da Man saae igjennem Fingre med hardtad uindskrænket Frihed?</p>

	<p rend="firstIndent">Man maa jo vel betænke sig lidt, før Man tør svare “Ja”, men naar vi sammenfatte <hi rend="spaced">hele Friheds-Tiden,</hi> som vi jo maae, svarer jeg dog uden alle Betænkeligheder det bestemteste “Ja”, den Danske Stats-Kirke var 1833 livligere, rigere paa Præster, som med Liv og Alvor forrettede deres Embede, altsaa gavnligere for Staten end 1783, og dog havde Man først Ret til at kræve <seg type="com" n="com362">kiendelig</seg> Forbedring, naar i en <seg type="com" n="com363">Menneske-Alder</seg> <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> tillige havde været <hi rend="spaced">løst</hi> og de <hi rend="spaced">Eder</hi> afskaffede eller formildede, som <seg type="com" n="com365">vist nok</seg> hverken <hi rend="spaced">afskrække</hi> eller <hi rend="spaced">besvære</hi> de Samvittighedsløse, de Dorske og Letsindige, men har altid en af disse Virkninger paa de Alvorlige og Samvittighedsfulde, som ikke ret kan <seg type="com" n="com366">rime dem</seg> med deres Overbeviisning. Jeg siger det Sidste saameget frimodigere, som jeg selv var en af de faa i denne Henseende Lykkelige, som med fuld Overbeviisning <pb n="86" ed="US" type="edition"/>kunde <seg type="com" n="com367">giøre</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com838">Præste-Eden</seg>,</hi> saa mig skadede den kun, for saavidt jeg tog den alvorligere, end Regieringen og Dom-Stolene fandt svarende til den bestaaende Frihed, men ogsaa det var <pb type="text" facs="1834_534A_fax059.jpg" ed="A" subtype="column" n="49"/>dog Skade, saa den første Forbedring, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com368">Ritualet</seg></hi> trænger til, er, efter min Overbeviisning, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com839">Præste-Eden</seg> forandres</hi> til et <hi rend="spaced">Dansk Løfte</hi> om at forrette Sacramenterne “med <seg type="com" n="com369">Indstiftelsens Ord</seg>”, og at <seg type="com" n="com840">lære</seg> efter den <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Hellige Skrift</rs></hi> og at <seg type="com" n="com370">pryde</seg> Lærdommen med Tugt og gode Sæder. Dette er en Forpligtelse, hvorfor kun de, Staten har Skam og Ulykke af, kan drages til Ansvar, og det kan, efter mange Aarhundreders Erfaring og Videnskabelighedens <seg type="com" n="com371">nærværende</seg> Beskaffenhed, neppe kaldes et Baand for nogen alvorlig, skikkelig, og velstuderet Mand. Jeg siger med <seg type="com" n="com1101">Flid</seg> “neppe”, thi hos os veed jeg ingen Præst, som har vægret eller engang krympet sig ved at bruge “<seg type="com" n="com372">Indstiftelsens Ord</seg>” ved Daaben og Nadveren, men <hi rend="spaced">Kvækere</hi> f. Ex. kunde jo rigtig nok ikke giøre det Løfte, <seg type="com" n="com864">uden</seg> med den udtrykkelige Forbeholdenhed, heller, om de vilde, <hi rend="spaced">slet ikke</hi> at forrette Sacramenterne, Noget, der i en fri Stats-Kirke uden Sogne-Baand vilde, som en sjelden Undtagelse, nok kunne taales, da derimod en Forrettelse af de Christnes Sacra<pb n="346" ed="VU" type="edition"/>menter <hi rend="spaced">uden</hi> <seg type="com" n="com373">Indstiftelses-Ordene</seg> er en Haan og Fordreielse, der ei kan finde Sted i en Stats-Kirke, <seg type="com" n="com788">Fæderne-Troens</seg> Tilhængere skal betragte uden Afsky.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, ligesom jeg bestandig maa gientage, at uden <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com374">Løsning</seg></hi> vil Præsternes Frihed ødelægge Stats-Kirken, enten ved at uddrive eller udrydde <seg type="com" n="com789">Fæderne-Troens</seg> Tilhængere, uden hvilke den vilde blive det <seg type="com" n="com375">daarligste</seg> Skuespil-Huus i Landet, saaledes maa jeg ogsaa tilføie, at <pb type="text" facs="1834_534A_fax060.jpg" ed="A" subtype="column" n="50"/>skal Stats-Kirken finde Yndest for Folkets Øine, som, da den ene er til for <hi rend="spaced">Folkets</hi> Skyld, immer bliver <hi rend="spaced">Hoved-Sagen,</hi> da maa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com841">Psalme-Tvangen</seg></hi> paa en eller anden Maade hæves; thi den har bidraget <seg type="com" n="com376">uberegnelig</seg> til at formindske Kirke-Gangen og giøre Guds-Tjenesten kiedsommelig, især paa <placeName key="fak1313">Øerne</placeName>, hvor man elsker Sang, og varer den ved, vil den med Nødvendighed frembringe saamange <hi rend="spaced">Privat-Forsamlinger,</hi> at Kirken bliver <seg type="com" n="com1102">tilovers</seg>, hvor den især kunde giøre Nytte. Talen er naturligviis ikke om en ny Psalme-Bog, thi vi har havt <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com842">to nye Psalme-Bøger</seg></hi> i et halvt Aarhundrede, og Gud bevare os fra den Tredie, om jeg saa selv fik Lov til at <seg type="com" n="com377">giøre</seg> den, naar Samtid og Efter-Slægt skulde <hi rend="spaced">bindes</hi> til den, nei, Talen er om en Maade, hvorpaa <hi rend="spaced">Kirke-Giængerne</hi> kunde komme til at synge deres <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com843">Liv-Psalmer</seg>.</hi> Dette er nu vel ikke saa let en Opgave, da det i en <pb n="87" ed="US" type="edition"/>Stats-Kirke, hvor en vis Stivhed, for Ordens Skyld, er nødvendig, ikke <hi rend="spaced">umiddelbar</hi> kan blive <hi rend="spaced">Kirke-Giængerne,</hi> der vælge Psalmer, men maa blive Præsterne, og, hvor daarlig deres Smag har repræsenteret Kirke-Giængernes, er den <seg type="com" n="com378">Balliske Psalme-Bogs</seg> Indførelse paa <placeName key="fak1313">Øerne</placeName> et sørgeligt Vidnesbyrd om. Imidlertid vil <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com379">Løsning</seg>,</hi> uden hvilken Stats-Kirken, efter min Overbeviisning, maa gaae til Grunde, ogsaa her giøre sin Nytte; thi det er en nødvendig Følge af frie Forhold, at Man paa begge Sider lærer for sin egen Skyld at <seg type="com" n="com380">læmpe</seg> sig efter hinanden, og Knuden vil da <pb type="text" facs="1834_534A_fax061.jpg" ed="A" subtype="column" n="51"/>blot være, <hi rend="spaced">hvormegen Frihed</hi> der kan indrømmes Præsterne at dele med deres Tilhørere.</p>

	<p rend="firstIndent">Er det nu Statens Interesse, at alle de religjøse Anskuelser hos Folket, som kan forliges med <seg type="com" n="com381">Borgerlig</seg> Orden og gode Sæder, kan finde sig repræsenterede og levende tiltalte i Stats-Kirken, da kan den umuelig have Noget imod at <hi rend="spaced">Folket,</hi> saavidt det paa en ordenlig Maade lader sig giøre, faaer Lov til at følge <hi rend="spaced">sin Smag</hi> for saadanne Psalmer, hvis Forligelighed med <rs type="title" key="title788">den Hellige Skrift</rs>, i al Tugt og Ærbarhed, <hi rend="spaced">Præsterne,</hi> hver i sin Kreds, indestaae for, saa den største <pb n="347" ed="VU" type="edition"/>Hindring for en udstrakt Frihed ligger maaskee i <hi rend="spaced"><placeName key="fak1696">Vaisenhusets</placeName> <seg type="com" n="com382">Privilegium</seg>.</hi> Faaer imidlertid den <hi rend="spaced">Danske Regiering</hi> kun Øie paa Sagens Vigtighed, der virkelig hos os er langt større end Man <seg type="com" n="com383">enten</seg> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> eller <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName></hi> kan fatte, da er der jo intet Spørgsmaal om, at dette <seg type="com" n="com384">Privilegium</seg> gaaer samme Vei, som alle de andre Levninger fra Middel-Alderen, der stred mod Tidens <seg type="com" n="com385">Tarv</seg>, og det <seg type="com" n="com386">Privilegium</seg> har iblandt Andet skaffet os saamange ærgerlige Tryk-Feil i Bøger der mindst kan taale dem, at det vilde være til stort Gavn om det kunde ophøre. Dog, hvad der som ingen Ting lod sig giøre, og vilde dog kanskee udrette store Ting, var, i det Man <hi rend="spaced">løste Sogne-Baandet,</hi> at tillade enhver Præst, indtil Videre, at bruge et <hi rend="spaced">Tillæg</hi> til Psalme-Bogen, for hvis Uskyldighed han turde indestaae, ligesom det jo saaledes er tilladt at bruge Cantater ved Høitiderne og egne Sange ved Bryllupper, Lig-Begiæn<pb type="text" facs="1834_534A_fax062.jpg" ed="A" subtype="column" n="52"/>gelser og Deslige. Herved vilde i det Mindste Præsterne med <seg type="com" n="com790">Fæderne-Troen</seg> blive istand til at opfylde et ligesaa <seg type="com" n="com387">billigt</seg> som varmt Ønske hos deres Tilhørere: atter i <seg type="com" n="com388">Samfund</seg> at synge deres gamle folkelige <seg type="com" n="com844">Liv-Psalmer</seg>, som de, ved den poetiske Uforstandighed og skjæve Betragtning af Psalmens Hensigt i Halvfemtserne, nu er berøvede. Skulde f. Ex. <hi rend="spaced">Færingerne,</hi> som endnu ved Gilder og Samkvem synge deres gamle <seg type="com" n="com389">Kæmpe-Viser</seg>, <seg type="com" n="com390">deristeden</seg> bruge en <pb n="88" ed="US" type="edition"/>Samling af “<hi rend="spaced">Selskabs-Sange</hi>” fra <hi rend="spaced">Halvfemtserne,</hi> da er det sikkert, de listede sig bort eller sov ind, men nu forholder den ny Psalme-Bog sig netop saaledes til den Gamle, og, selv <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com391">Sællandsfar</seg>,</hi> har jeg anstillet saamange Forsøg med mine Lands-Mænd, baade Unge og Gamle, at jeg tør sige frit: vil Man have dem til at gaae i Kirke med Lyst, maa Man give dem deres <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com845">Liv-Psalmer</seg></hi> igien, som det jo ogsaa var stor Synd, de skulde miste, blot fordi de ærede Biskop <hi rend="spaced"><persName key="pe39">Balle</persName>,</hi> var mere godtroende og havde mindre Energi end <hi rend="spaced">Jyder</hi> og <hi rend="spaced">Nordmænd,</hi> til med den “Kongelige Frihed” at afværge Præsternes Paatrængenhed. <hi rend="spaced">Jyder</hi> og <hi rend="spaced">Nordmænd!</hi> Ja, maa ikke en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com392">Sællandsfar</seg>,</hi> som jeg, nok blive vemodig stemt ved den Tanke, at <hi rend="spaced">Jyder</hi> og <hi rend="spaced">Nordmænd,</hi> de kan synge “<seg type="com" n="com393"><rs type="title" key="title4368">O salig Paaske-Dag</rs></seg>” og “<seg type="com" n="com394"><rs type="title" key="title255">Som den gyldne Soel frembryder</rs></seg>”, men <hi rend="spaced"><persName key="pe294">Kingos</persName></hi> og <hi rend="spaced">mine</hi> nærmeste Frænder de maa nøies med at synge, hvad hverken han eller jeg gad læst! Da der imidlertid trindt i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> ogsaa gives Kredse, hvor <persName key="pe294">Kingos</persName> Psalmer forekomme ligesaa platte og smagløse, som de forekomme os <seg type="com" n="com395">høie</seg> og <pb type="text" facs="1834_534A_fax063.jpg" ed="A" subtype="column" n="53"/>mageløse, saa fordrer <seg type="com" n="com396">Billighed</seg>, at hvor <seg type="com" n="com397"><hi rend="spaced"><persName key="pe294">Kingos</persName></hi> Psalme-Bog</seg> er <pb n="348" ed="VU" type="edition"/><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com398">vedblevet</seg>,</hi> Præsterne ogsaa fik Lov til at bruge et <hi rend="spaced">Tillæg,</hi> hvad, naar Sogne-Baandet først er løst, Ingen har Ret til at klage over. </p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com399">Vist nok</seg> gives der endnu mange Smaa-Ting, der kunde bidrage til at udbygge og <seg type="com" n="com400">pryde</seg> den Danske Stats-Kirke, saa den ret <seg type="com" n="com401">øiensynlig</seg> blev, hvad vor Regjering <seg type="com" n="com402">aabenbar</seg> har stilet efter at gjøre den til: <hi rend="spaced">et <seg type="com" n="com403">Mønster</seg></hi> i sit Slags, et <seg type="com" n="com403">Mønster</seg> nemlig paa den Upartiskhed i Troes-Sager, Frihed for Samvittighederne, Blottelse for alle de baade <hi rend="spaced">aandelige</hi> og verdslige Privilegier, som i <seg type="com" n="com887">Forstands-Tiden</seg> maa giøre en Stats-Kirke ligesaa unyttig som forhadt i Landet; men <seg type="com" n="com405"><placeName key="fak17">Rom</placeName> blev ikke bygt paa een Dag</seg>, og det har ligefra Heden-Old været saa stor en Lykke for <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, at alt Vigtigt <seg type="com" n="com406">gik</seg> i Lang-Drag, at jeg ikke engang turde ønske noget Hast-Værk med hvad jeg anseer for klogt og gavnligt, naar det ikke, som <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com407">Løsning</seg></hi> og <hi rend="spaced">lidt Psalme-Frihed,</hi> var øiebliklig nødvendigt, for at Giæringen kan beroliges til en stille, velgjørende Udvikling af den ny kirkelige Skikkelse, der er Tidens <seg type="com" n="com408">Tarv</seg> og Folkets Trang! Det er <hi rend="spaced">ikke raske</hi> Frem-Skridt, jeg ønsker, men det er enhver <seg type="com" n="com409">Krebs-Gang</seg>, jeg <hi rend="spaced">gruer for,</hi> og al <hi rend="spaced">Fortvivlelse,</hi> mit Hjerte bløder ved, og jeg tør derfor sige, at om end <hi rend="spaced">Pluraliteten</hi> af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Præster, af den underlige <hi rend="spaced">Pave-Lyst,</hi> der seent forlader vor Stand, ønskede heller selv at <hi rend="spaced">bindes</hi> igien, end <pb n="89" ed="US" type="edition"/>slippe deres Sogne-Folk <hi rend="spaced">løs,</hi> burde dog den klare Indsigt i den <rs type="bible" key="Matt 24,15" rend="reference">Ødelæggelsens Vederstyggelighed</rs>, deraf <pb type="text" facs="1834_534A_fax064.jpg" ed="A" subtype="column" n="54"/>vilde følge, veie langt meer i Statens Vægtskaal end mange Præste-Stemmer, motiverede af blotte Fordomme eller af noget Værre!</p>

	</div>

	<div type="Stats-Kirkens Uundværlighed">

	<head rend="1" xml:id="index6">Stats-Kirkens Uundværlighed.</head>

	<p rend="noIndent">Men, spørge mange Tusinde i vore Dage: til hvad Nytte er egenlig en Stats-Kirke, som dens <seg type="com" n="com410">billige</seg> Forsvarere selv indrømme, maa aldeles omskabes for ei at blive en Lande-Plage? At den forebygger <hi rend="spaced">Secter,</hi> er jo en Legende fra Middel-Alderen, som dens kloge Venner selv giøre latterlig, ved at indrømme, det netop er en <hi rend="spaced">herskende Kirke,</hi> der <hi rend="spaced">skaber</hi> alle <hi rend="spaced">Secterne,</hi> som, saasnart den tænkes bort, taber al <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com411">Borgerlig Tilværelse</seg>,</hi> saa i <hi rend="spaced"><placeName key="fak489">Nord-Amerika</placeName></hi> hører Man aldrig det ene Troes-Samfund beskylde det Andet for at være en <hi rend="spaced">Sect,</hi> men hører dem Alle prise <seg type="comStart" n="com1015"/>Samvit<pb n="349" ed="VU" type="edition"/>tigheds-Friheden<seg type="comEnd" n="com1015"/>! At en <hi rend="spaced">Stats-Kirkes</hi> Præster <seg type="com" n="com412">sædvanlig</seg> er <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com413">Mønstre</seg></hi> paa <hi rend="spaced">Sædelighed,</hi> medens <hi rend="spaced">Kiætter-Præsterne</hi> <seg type="com" n="com414">sædvanlig</seg> er fanatiske og ryggesløse, det er <seg type="com" n="com415">vist nok</seg> en gammel Historie af Stats-Kirkernes Præster, som Regieringerne tog for gode <seg type="com" n="com416">Vahre</seg>, men til Skade for dem viser Kirke-Historien netop det Modsatte. Sammenligner Man nemlig <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com417">de Ypperste Præster</seg></hi> i <placeName key="poet725">Jødeland</placeName> med <persName key="pe45">Jesus</persName>, hvem de dømde fra Livet, og med hans <hi rend="spaced">Apostler,</hi> som de <seg type="com" n="com418">hudstrøg</seg>, eller sammenligner Man den <hi rend="spaced">Christne Kirkes</hi> Bisper og Præster, <hi rend="spaced">mens</hi> den udraabdes for en Røver-Kule, og <hi rend="spaced">efterat</hi> den var blevet <placeName key="his726">Romer-Rigets</placeName> Allerhelligste, med Keiseren til <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com419">Pontifex Maximus</seg>,</hi> da vilde <pb type="text" facs="1834_534A_fax065.jpg" ed="A" subtype="column" n="55"/>dog nok enhver fornuftig Stat udbede sig “<hi rend="spaced">Sect-Præsterne</hi>”, og selv de <hi rend="spaced">Engelske Bisper</hi> ønske sikkert, der var ligesaa gode <seg type="com" n="com420">Sæder</seg> i <seg type="com" n="com421">den høie Kirke</seg> som hos Kvækere, Methodister og Presbyterianer! Fornuften giver jo ogsaa, at <hi rend="spaced">Præster,</hi> som ikke lønnes eller <seg type="com" n="com422">handhæves</seg> af Staten, og maae ene takke den Anseelse, de staae i, som gudfrygtige Mænd og omhyggelige Sjæle-Sørgere, for Alt, de er for deres egen Skyld nødt til at giøre meget mere for et <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com423">godt Skin</seg></hi> end <hi rend="spaced">Stats-Præsterne,</hi> og naar disse raabe at det er skammeligt “<hi rend="spaced">Hykleri</hi>”, da maa den kloge Stats-Mand jo <seg type="com" n="com424">nødvendig</seg> svare: ja, hvad der bliver tilbage, saavel i som udenfor Stats-Kirken, naar Man <hi rend="spaced">tager <seg type="com" n="com425">Skinnet</seg> bort,</hi> det maa Hjerte-Kienderen vide og bedømme, men vi Stats-Mænd, som ei kan <seg type="com" n="com426">see Folk længer end i Tænderne</seg>, og kan slet ikke <seg type="comStart" n="com427"/>tage <pb n="90" ed="US" type="edition"/>Villien i Gierningens Sted<seg type="comEnd" n="com427"/>, vi maae udbede os “<seg type="com" n="com428">det gode Skin</seg>”, medens det naturligviis skal være os inderlig kiært, om Resten svarer dertil, saa det er ægte Glands!</p>

	<p rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Denne</lem><rdg wit="A">Deune</rdg><witDetail n="21" wit="A"/></app> <seg type="com" n="com429">Tiltale</seg>, der vistnok træder os langt spydigere imøde mellem de oplyste <seg type="com" n="com430">Dissenter</seg> i <placeName key="fak5">England</placeName>, end mellem de temmelig vankundige Præste-Pinere her hiemme, men som dog derfor ingenlunde er mindre velgrundet, maae vi <seg type="com" n="com431">nødvendig</seg> forudsætte, naar vi skal gjøre Regnskab for den <hi rend="spaced">virkelige Nytte</hi> en Stats-Kirke kan giøre i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com888">Forstands-Tiden</seg>,</hi> da det <hi rend="spaced">i den</hi> er en stor <seg type="com" n="com432">Forraadelse</seg> i Dag at bygge paa en Forudsætning, Man i Morgen, ved en lille Oplysning fra <placeName key="fak34">London</placeName> eller <placeName key="fak103">Paris</placeName>, seer, kun er en <seg type="com" n="com433">vrang</seg> Fordom. Selv paa den Tjeneste, en Stats-<pb type="text" facs="1834_534A_fax066.jpg" ed="A" subtype="column" n="56"/>Kirkes Præster kan giøre ved at indskiærpe blind Lydighed mod Øvrigheden, maae vi ikke lægge for megen Vægt; thi deels giør Præsterne i Almindelighed det ikke, <hi rend="spaced">med mindre</hi> Øvrigheden vil lade dem <hi rend="spaced">herske</hi> over Samvittighederne, og deels er den Tid allevegne omtrent forbi, da Præsterne kunde kuske Folk, ved <pb n="350" ed="VU" type="edition"/>at giøre dem Helvede hedt. <seg type="com" n="com434">Vist nok</seg> vil <hi rend="spaced">de</hi> Præster, som virkelig har <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com791">Fæderne-Troen</seg>,</hi> altid med Fynd indskiærpe deres Tilhørere <hi rend="spaced">Lydigheden</hi> mod al <hi rend="spaced">lovlig</hi> Øvrighed, som en <hi rend="spaced">Samvittigheds-Sag,</hi> men deels vil de endnu vissere giøre det udenfor Stats-Kirken end inde i den, og deels maa Man huske, det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com435">frugter</seg></hi> kun paa deres <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com436">Troes-Forvandte</seg>,</hi> altsaa paa de Færreste, medens Mængden i vore Dage ingensteds vil vise mere Lydighed, end den enten nødes til, eller indseer, den i Grunden selv har Fordeel af.</p>

	<p rend="firstIndent">Men her fremspringer dog netop den store <hi rend="spaced">Trang,</hi> enhver <hi rend="spaced">Stat</hi> i vore Dage har til en <hi rend="spaced">Kirke,</hi> hvori <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com792">Fæderne-Troen</seg></hi> bliver, med Lov til at virke frit hvad den kan og med Leilighed til at udvikle og udbrede en tilsvarende, for <hi rend="spaced">Staten</hi> usigelig <hi rend="spaced">velgiørende, Oplysning,</hi> og naar Man derfor i “<hi rend="spaced">Halvfemtserne</hi>” paastod, at skulde Præsterne være nødvendige, maatte det ene være for “<hi rend="spaced">Skolens</hi>” Skyld, da udtrykde Man sig meget rigtigere end Man selv vidste, og udviklede det kun <seg type="com" n="com437">flaut</seg>, fordi Man tænkde <seg type="com" n="com438">overfladelig</seg>, altsaa fordi Man selv trængde til at gaae i Skole. Man veed, at det Attende Aarhundredes Oplysning, som hos os endnu giør Lykke, ei let paa hele Jorden kunde finde <pb type="text" facs="1834_534A_fax067.jpg" ed="A" subtype="column" n="57"/>en vrangvilligere <seg type="com" n="com439">Lov-Taler</seg> end mig, men deri maa jeg dog <seg type="com" n="com440">nødvendig</seg> give den Ret, at enhver planmæssig Formørkelse i <seg type="com" n="com889">Forstands-Tiden</seg> er et <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com846">Konst-Værk</seg>,</hi> Man faaer dobbelt Skam af, fordi det <seg type="com" n="com441">nødvendig</seg> mislykkes, og at Man i vore Dage, ved at forsømme Oplysningen, forsmaaer det eneste kraftige <pb n="91" ed="US" type="edition"/>Middel til at forebygge de naturlige Følger af den <hi rend="spaced">Selv-Klogskab</hi> og <hi rend="spaced">Selv-Raadighed,</hi> Man umuelig kan udrydde og ved Magt-Sprog kun forbittrer. Disse <seg type="com" n="com890">Forstands-Tidens</seg> <seg type="com" n="com847">Natur-Feil</seg>, i Forbund med <seg type="com" n="com442">Overdaadighed</seg>, Vantro, og den af <hi rend="spaced">disse Kilder</hi> udspringende falske Oplysning, var det, som opløste Old-Tidens berømte Stater, og jo klarere det er, at alle Christenhedens Stater trues af de samme Farer, des ivrigere skulde Man unægtelig <seg type="com" n="com443">drive paa</seg> en <hi rend="spaced">grundig Oplysning,</hi> der viser, at Ingen vandt men Alle tabde ved Stats-Opløsningen, selv Tyve og <seg type="com" n="com444">Skielmer</seg>, fordi de blev for Mange om <seg type="com" n="com445">Hand-Værket</seg> og udtømde snart deres <seg type="com" n="com1103">Hjelpe-Kilder</seg>. En Oplysning, der gaaer Haand i Haand med <hi rend="spaced">Stats-Religjonen,</hi> er derfor virkelig ogsaa Noget, Man begynder at tænke paa selv i <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> men een vigtig Oplysning synes Man netop ved denne Bestræbelse at fattes, den nemlig, at <hi rend="spaced">Staten aldrig</hi> har havt nogen Religjon og faaer heller ingen, fordi Staten kun er en Personification og ingen <pb n="351" ed="VU" type="edition"/>“virkelig Person”, som Man dog allerførst maa være for at troe Noget end sige for at troes af Folket. <hi rend="spaced">Stats-Religjon </hi> er altsaa et <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com446">Konst-Ord</seg>,</hi> hvis Tomhed Stats-Geistligheden kun har overseet, fordi Den i kirkelig Henseende altid <seg type="com" n="com447">confunderer</seg> Sta<pb type="text" facs="1834_534A_fax068.jpg" ed="A" subtype="column" n="58"/>ten med sig selv, og hvor nu Øvrigheden enten vil paatvinge Folket Stats-Geistlighedens saakaldte Religjon eller baade Læg og Lærd Sin, der vil <hi rend="spaced">den</hi> Oplysning at det er <hi rend="spaced">ret,</hi> neppe giøre Lykke hos Folket, ei heller vil Historien nogensinde give <hi rend="spaced">den</hi> Oplysning at det er <hi rend="spaced">klogt,</hi> saa <hi rend="spaced">den</hi> Oplysning, der skal <seg type="com" n="com848">omstraale</seg> Stats-Religjonen, vil altid blive <hi rend="spaced">upopulær</hi> og <hi rend="spaced">uhistorisk,</hi> og ovenikiøbet, for at skjule Tomheden af hvad den skal <seg type="com" n="com848">omstraale</seg>, et reent <hi rend="spaced">Blænd-Værk.</hi> Meende Man derimod med “Stats-Religjonen” den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">“<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com793">Fæderne-Tro</seg></hi></lem><rdg wit="A">Fæderne-Tro</rdg><witDetail n="11" wit="A"/></app>”, der i Middel-Alderen har været <seg type="com" n="com448">det Borgerlige Selskabs</seg> “hellige Moder” eller dog “kiærlige Amme”, da er det <seg type="com" n="com449">vist nok</seg> meget sandt, at Christenhedens <seg type="com" n="com794">Fæderne-Tro</seg> har det store Fortrin for enhver Hedenskabets Folke-Tro, at den avler en <hi rend="spaced">tilsvarende Oplysning,</hi> som er Staten i <seg type="com" n="com891">Forstands-Tiden</seg> langt meer end Guld værd; men vil Staten drage Nytte af denne Oplysning, maa den netop paa <hi rend="spaced">ingen Maade</hi> stræbe at <hi rend="spaced">paatvinge</hi> Folket <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com795">Fæderne-Troen</seg>,</hi> men lade den virke frit i sin Kirke, ved Siden ad sine Modstandere, altsaa bære sig ad, som den <hi rend="spaced">Danske Regiering</hi> i det sidste halve Aarhundrede. Enhver Tvang giør nemlig <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com795">Fæderne-Troen</seg></hi> upopulær og giør den tillige uvirksom, fordi al Tvang i Troes-Sager strider imod <hi rend="spaced">denne Troes Aand,</hi> som skrevet staaer <rs type="bible" key="2 Kor 3,17" rend="reference">“hvor <hi rend="spaced">Herrens Aand</hi> er, der er <hi rend="spaced">Frihed</hi>”</rs>, og <pb n="92" ed="US" type="edition"/>enhver Tro forladt af sin Aand er et Dødning-Hoved, som kyser Børn men forbittrer kun Mænd, saa, hvor inderlig end alle kloge Stats-Mænd maatte ønske <seg type="com" n="com795">Fæderne-Troen</seg> hele Folkets Hjerte, vil de dog indsee, at <hi rend="spaced">Tvang</hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax069.jpg" ed="A" subtype="column" n="59"/>kun skiller den derved, og indskrænke sig til at <hi rend="spaced">beskytte</hi> den i <hi rend="spaced">Stats-Kirken</hi> mod sine Antipoder, som vil giøre den fredløs. Men hvor dette skeer, som det er skeet hos os, saa Troen ansees <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com450">borgerlig</seg></hi> for en Bisag og <hi rend="spaced">Oplysning</hi> for <hi rend="spaced">Hoved-Sagen</hi> i Stats-Kirken, der vil ogsaa af <seg type="com" n="com796">Fæderne-Troen</seg> udvikle sig en Oplysning, ligesaa velgiørende og ærefuld for <seg type="com" n="com451">det Borgerlige Selskab</seg>, som den selvkloge og selvraadige Oplysning, efter alle Tiders Erfaring, er ødelæggende og derved vanærende, og denne beskedne, <hi rend="spaced">historiske,</hi> <hi rend="spaced">Oplysning</hi> vil i samme Grad, som <seg type="com" n="com797">Fæderne-Troen</seg> virkelig har været Folket kiær, virke formildende og forbedrende paa den Modsatte. <seg type="com" n="com797">Fæderne-Troen</seg> er nemlig, som Man veed, af <hi rend="spaced">histo<pb n="352" ed="VU" type="edition"/>risk</hi> Natur og maa af sine historiske Virkninger hente alle Vidnesbyrdene for sin Ægthed og himmelske Herkomst, saa historisk Oplysning er i <seg type="com" n="com892">Forstands-Tiden</seg> ligesaavel dens som <seg type="com" n="com452">det Borgerlige Selskabs</seg> Alderdoms-Støtte, og fælles Fordeel, veed Man nok, giør, især i vor Tid, fastest Forbund. Naar derfor Staten, ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com453">borgerlig</seg></hi> at beskytte <seg type="com" n="com798">Fæderne-Troens</seg> Præster i sin Kirke, beholder dem til Venner, men ved <hi rend="spaced">aandelig</hi> at lade dem skiøtte sig selv, nøder dem til at være paa deres Post, da giør den paa een Gang <seg type="com" n="com799">Fæderne-Troen</seg> og sig selv den største Tjeneste, og foranlediger en historisk Oplysning, hvis Grundighed vel beroer paa Folkets Anlæg og hvis <seg type="com" n="com454">Borgerlige</seg> Nytte voxer i samme Grad, som Staten hviler paa en god historisk Basis, men som dog altid vil være saare gavnlig. Det følde Man i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> hvor Man fra Arilds-Tid har elsket Historien og har derfor af den kun alt Godt at ven<pb type="text" facs="1834_534A_fax070.jpg" ed="A" subtype="column" n="60"/>te, og det er den dybere Grund, hvi den eneste <hi rend="spaced">fri Stats-Kirke,</hi> der fortiener dette Navn, er opstaaet her og behøver kun en Haands-Rækning til <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com455">Løsning</seg>,</hi> for at hæve sig til en Glands, den Danske Regiering skal glædes ved og <placeName key="fak12">Europa</placeName> forundre sig over. Den historiske Oplysning, <seg type="com" n="com800">Fæderne-Troen</seg> vil udvikle, bliver nemlig ikke blot <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com456">folkehistorisk</seg>,</hi> til Statens nærmeste Fornødenhed, men tillige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com457">universalhistorisk</seg>,</hi> til Troens eget Forsvar og <rs type="title" key="title788">den <hi rend="spaced">Hellige Skrifts</hi></rs> Oplysning, og Man veed, at <rs type="title" key="title788">den Hellige Skrift</rs>, ved at være skrevet paa de To af Old-Tidens berømte Skrift-Sprog, og ved at være det store Tvistens Æble ei blot mellem Jøder og Christne, men ogsaa mellem <seg type="com" n="com801">Fæderne-Troens</seg> Præster og alle andre Skrift-Kloge i Christenheden, vil, <pb n="93" ed="US" type="edition"/>saalænge <seg type="com" n="com802">Fæderne-Troen</seg> bliver i levende Vexel-Virkning med Verden, vedligeholde og fremme den <hi rend="spaced">universelle Videnskabelighed,</hi> der, indskrænket til Christenheden, giør <seg type="com" n="com802">Fæderne-Troen</seg> udødelig Ære, og er det Eneste, der kan føre til en grundig <seg type="com" n="com458">Forklaring</seg> af Verden og Mennesket.</p>

	<p rend="firstIndent">I det derfor en Stat beskytter <seg type="com" n="com803">Fæderne-Troens</seg> Præster ved Siden ad allehaande andre Skrift-Kloge, da sørger den paa een Gang saa godt som mueligt for en Staten gavnlig, ja uundværlig, Folkeoplysning, og foranlediger den grundigste <seg type="com" n="com459">universal historiske</seg> Videnskabelighed, der er hele Menneske-Slægtens store Anliggende, og vil derfor, saalænge Menneske-Aanden mægter noget og Forsynet ei taber Verden af Sigte, lyse Fred og udbrede Held over <pb type="text" facs="1834_534A_fax071.jpg" ed="A" subtype="column" n="61"/>hver Stat, som virkelig <seg type="com" n="com460">opammer</seg> den i sit Skiød og <seg type="com" n="com461">opholder</seg> den i sin Kirke.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb n="353" ed="VU" type="edition"/>Saa høist forskiellig Man nemlig end fortolker og forklarer <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> med Hensyn paa <seg type="com" n="com804">Fæderne-Troen</seg>, er dens historiske Deel dog saa klar og tillokkende og saa riig paa Tanke-Stof for Lærd og Læg, og paa den anden Side er dens <seg type="com" n="com462">Sæde-Lære</seg> saa reen, saa fyndig, og, ved at knyttes til Natur-Religjonens <hi rend="spaced">Hoved-Sandheder:</hi> om en levende, almægtig og alvidende, retfærdig og naadig Gud, uden Hvis Vink <rs type="bible" key="Matt 10,29" rend="reference">ei en Spurv falder til Jorden</rs>, tillige saa ophøiet, at ingen Stat kan ønske sig et bedre Bogligt Grundlag for <hi rend="spaced">Folke-Oplysningen,</hi> naar kun <hi rend="spaced">Tvisten</hi> om den <hi rend="spaced">mellem Præsterne</hi> kan <hi rend="spaced">holdes vedlige,</hi> saa ikke noget Parti bliver enevældigt; thi i saa Fald sover det ind paa sine Laurbær, og afspiser Folket med en Bibel-Historie og en Lære-Bog (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com463">liber sententiarum</seg></hi>) der stundum bliver det Modsatte af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> og altid <rs type="bible" key="Matt 7,9" rend="reference">Stene for Brød</rs>. Paa begge Dele har vi i vor Stats-Kirke <seg type="com" n="com464">mærkelige</seg> og advarende Exempler fra Midten af forrige og fra Begyndelsen af dette Aarhundrede.</p>

	<p rend="firstIndent">Uagtet Folke-Underviisningen var langt fra at være bibel-fiendsk, da den var bundet og indskrænket til <seg type="com" n="com465"><hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luthers</persName> Catechismus</hi></seg> og <hi rend="spaced"><persName key="pe234">Pontoppidans</persName> <rs type="title" key="title79">Forklaring</rs>,</hi> saa var den dog <seg type="com" n="com467">aabenbar</seg> overalt, hvor <seg type="com" n="com805">Fæderne-Troen</seg> ei kraftig kom til Hjelp, saa mager, saa smagløs og ufrugtbar, ja, saa sløvende og byrdefuld, at var den Orthodoxi blevet ved Regieringen til nu, havde rimeligviis Alt været tabt. Dog, hvor sløv, død og dorsk den Orthodoxe Geist<pb type="text" facs="1834_534A_fax072.jpg" ed="A" subtype="column" n="62"/>lighed var, seer Man allerklarest af den <hi rend="spaced">aandelige</hi> Modstand, Heterodoxien mødte paa Prænt, i Dage, da alle Folk meende, <hi rend="spaced">Pennen</hi> skulde afgiøre Seieren, thi havde <hi rend="spaced"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> ikke været, var <seg type="com" n="com468">aabenbar</seg> <seg type="com" n="com900"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> bogstavelig kommet til at <hi rend="spaced">forsvare sig selv.</hi></seg></p>

	<p rend="firstIndent"><pb n="94" ed="US" type="edition"/>Vende vi nu Bladet om, og betragte <seg type="com" n="com469"><hi rend="spaced"><persName key="pe3718">Henkes</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe2052">Thonboes</persName> Bibel-Historier,</hi></seg> ved Siden ad <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com470"><persName key="pe2473">Campes</persName> Lede-Traad</seg>,</hi> da see vi godt, at i een <seg type="com" n="com471">Menneske-Alder</seg> maatte Folket endog have glemt, der var en <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> til, hvis det Sæt Præster var blevet enevældigt, og hvor haardt de sov og hvor lidt de <hi rend="spaced">aandelig</hi> mægtede, det fik Man at see, da de krævedes til Regnskab baade for deres Fornuftig<pb n="354" ed="VU" type="edition"/>hed og Bibelskhed; thi var ikke <persName key="pe111">Professor <hi rend="spaced">Clausen</hi></persName> voxet op under deres mageløse Nederlag og havde taget sig en Smule af dem, da havde vi bestemt uden Sværd-Slag taget hele Stats-Kirken fra dem, og naturligviis sovet ind, før vi vidste det selv.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu derimod, da Tvisten er blevet alvorlig og udbredt, nu er Sagen <seg type="com" n="com472">aabenbar</seg> i den ønskeligste Gang baade for Staten og <seg type="com" n="com806">Fæderne-Troen</seg>, saa det er Begge af høieste Vigtighed, at den Strid holdes vedlige, om mueligt, til Verdens Ende; thi hvad der <seg type="com" n="com473">alt</seg> er skeet paa begge Sider: til en virkelig bibelsk og frugtbar Folke-Underviisning, til en grundigere <hi rend="spaced">Kirke-Ret</hi> og Bibel-Fortolkning, og til universel Videnskabeligheds Fremme, det er vel Nok til at vise, hvad vi før fattedes og hvad saavel Nød-Værge som Kappe-Lyst kan drive skriftkloge Modstandere til; men nødte Man nu enten ved en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com474">Clausensk Liturgi</seg></hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax073.jpg" ed="A" subtype="column" n="63"/>eller ved et ligedant <seg type="com" n="com475">Sogne-Pavedom</seg>, <seg type="com" n="com807">Fæderne-Troens</seg> ivrige Tilhængere til at gaae ud af Stats-Kirken, eller Man nødte <seg type="com" n="com639">det <hi rend="spaced">Clausenske</hi> Parti</seg> til at lære efter Confessjonen og døbe efter Alter-Bogen, da standsede Man den gavnligste og høiest stilende Oplysning, der nogensinde spirede i Christenheden, før den endnu ret fik Tid til at giøre sig <seg type="com" n="com476">kiendelig</seg> og sikkre sig den Høiagtelse, der siden, tør vi haabe, for Aarhundreder vil sikkre dens Frem-Skridt.</p>

	<p rend="firstIndent">Vore <hi rend="spaced">Almue-Skoler,</hi> som <placeName key="fak5">England</placeName> nu for ramme Alvor begynder at misunde os, er <seg type="com" n="com477">vistnok</seg> et uundværligt Middel til <seg type="com" n="com478">almindelig</seg> <hi rend="spaced">Folke-Oplysning,</hi> men selv naar denne, ved et <seg type="com" n="com479">Borger-Academi</seg> eller en folkelig Høi-Skole, vinder den levende <seg type="com" n="com1104">Middel-Punkt</seg>, den til stor Skade fattes, vil Bibelske Skrift-Kloge dog være nødvendige for at give Oplysningen det religiøse Præg, den ei maa fattes, og Præsterne med lærd Dannelse være et uundværligt Mellem-Ledd, der kan vedligeholde Folkets Agtelse for grundig Videnskabelighed, ved at lade dem <seg type="com" n="com480">kiendelig</seg> høste Frugt deraf.</p>

	<p rend="firstIndent">Sine herlige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com481">Collegier</seg>,</hi> hvor <seg type="com" n="com482">Vidskabs-Mænd</seg> med gode Kaar kan opoffre hele deres Liv til de Studeringer, som <seg type="com" n="com483">huge</seg> dem, har jeg tit misundt <placeName key="fak5">England</placeName>, og vinder <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Viden<pb n="95" ed="US" type="edition"/>skabelighed engang den levende <seg type="com" n="com484">Middel-Punkt</seg>, jeg inderlig ønsker den, ved et stort <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Universitet, fælles</lem><rdg wit="A">Universitet; fælles</rdg><witDetail n="27" wit="A"/></app></hi> for de <hi rend="spaced"><placeName key="fak496">tre Nordiske Riger</placeName>,</hi> da faaer den sikkert ogsaa nogle saadanne storladne Studere-Kamre; men derfor vilde Videnskabeligheden trænge lige høit til et tusind danske Præste-Gaarde, hvis i det Hele velstu<pb type="text" facs="1834_534A_fax074.jpg" ed="A" subtype="column" n="64"/>derede Indbyggere ligesaavel kan virke populært tilbage paa Universitetet som videnskabelig paa Folket! Erfaring lærer <pb n="355" ed="VU" type="edition"/>nemlig, at hvor nødvendig Indspærring i Studere-Kamret og hardtad udelukkende “Omgang med de Døde” end er for Endeel, hvor grundige Kundskaber skal vedligeholdes og en deraf udspringende <seg type="com" n="com485">Vidskab</seg> voxe, saa virke disse Ting dog saare skadelig især paa <hi rend="spaced">Sjælens</hi> Liv og Helbred, saa uden kraftige Læge-Midler vil den Stivhed og Kulde i Fødderne, som Man kalder Pedanteri og <seg type="com" n="com486">Apathi</seg>, være Dødens visse <seg type="com" n="com487">Forbud</seg>. Her maae da Præsterne, som have gammel Hævd paa den aandelige Læge-Konst, komme til Hjelp, og Man kan virkelig ikke tænke sig en bedre jordisk Modgift, end den, velstuderede <hi rend="spaced">Landsby-Præster</hi> daglig indsuge, i levende <seg type="com" n="com488">Berørelse</seg> med Naturen, under aandelig og hjertelig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Vexel-Virkning</lem><rdg wit="A">Bexel-Virkning</rdg><witDetail n="17" wit="A"/></app> med Almuen. Lægger Man endnu hertil, hvilken <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com850">Plante-Skole</seg></hi> for Videnskabeligheden og for Dannelsen i det Hele Præste-Gaardene under disse Betingelser maae vorde, da “Kone og Børn” høre næsten ligesaa nødvendig til deres Indbo, som de ere udelukte fra <seg type="com" n="com489">Collegiernes</seg>, da maa man nok være En af de <seg type="com" n="com490">Philistere</seg>, der trænger allerhaardest til Præst, for at kalde en saadan <hi rend="spaced">fri Stats-Kirkes</hi> overordenlige Vigtighed ja aandelige <hi rend="spaced">Uundværlighed</hi> i Tvivl!</p>
	<graphic style="longLine"/>
	</div>

	<div type="Slutning">

	<pb type="text" facs="1834_534A_fax075.jpg" ed="A" subtype="column" n="65"/>

	<head rend="1" xml:id="index7">Slutning.</head>

	<p rend="noIndent">Samle vi nu alt dette, da indsee vi, at en <hi rend="spaced">Stats-Kirke,</hi> hvori <seg type="com" n="com808">Fæderne-Troen</seg> bliver ved at virke og avler en tilsvarende Oplysning, er i <seg type="com" n="com893">Forstands-Tiden</seg> af høieste Vigtighed, og kan haves overalt i <hi rend="spaced">Christenheden,</hi> naar blot Øvrigheden enten frembringer en Revolution i Kirke-Staten, eller snildt vedligeholder den, men <hi rend="spaced">løser Sogne-Baandet</hi> i Tide, for at <seg type="com" n="com809">Fæderne-Troens</seg> Tilhængere midt under Forvirringen kan finde den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com719">Samvittigheds-Frihed</seg></hi> i Stats-Kirken, de ellers nødes til at søge udenfor den.</p>


	<p rend="firstIndent"><pb n="96" ed="US" type="edition"/>Dette er en splinterny Opdagelse, som den <hi rend="spaced">Danske Regiering</hi> ene bør have Æren for, da kun Sammes rigtige Takt og Upartiskhed har gjort den muelig, en Opdagelse, hvoraf derfor ogsaa <placeName key="fak14">Danmark</placeName> bør høste den første og maa kunne høste den bedste Frugt; thi her, hvor Regieringen med en <seg type="com" n="com491">besynderlig</seg> Standhaftighed giennem halvtredsindstyve Aar begunstigede Kirke-Revolutionen, uden noget Øieblik at give Anledning til den Mistanke, at den vilde have <seg type="comStart" n="com810"/>Fæderne-<pb n="356" ed="VU" type="edition"/>Troen<seg type="comEnd" n="com810"/> <seg type="com" n="com492">enten</seg> udryddet eller uddrevet af Stats-Kirken, her maatte vi Præster med <seg type="com" n="com811">Fæderne-Troen</seg> <seg type="com" n="com493">nødvendig</seg> blive ved at aflægge nedarvede Fordomme og anstrænge vor Skarp-Sindighed, til vi opdagede, hvad der kunde give <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com812">Fæderne-Troen</seg></hi> en <hi rend="spaced">fri <seg type="com" n="com494">Virke-Kreds</seg></hi> i Stats-Kirken, uden at vi, som vore <seg type="com" n="com736">Fædre</seg>, kom til i dens Navn at <hi rend="spaced">beherske Folkets <pb type="text" facs="1834_534A_fax076.jpg" ed="A" subtype="column" n="66"/>Tro og Samvittighed.</hi> Længe varede det og haardt holdt det, før vi fandt, hvad der laae lige for vore Øine, <seg type="com" n="com495">vist nok</seg>, fordi Blodet er aldrig saa tyndt, <seg type="com" n="com496">det jo</seg> er tykkere end Vand, og den hierarchiske Lyst aldrig saa lille hos os, at vi <seg type="com" n="com498">jo</seg> heller ville herske end staae Fare for at undertrykkes, hellere seire een Gang for Alle, end <seg type="com" n="com499">ligge i Feldten</seg> til Domme-Dag, uden ved de mest glimrende Seire at kunne vinde meer end Lov til at beholde hvad vi har. Under saadanne Omstændigheder behøver Dyden <seg type="com" n="com500">aabenbar</seg> saa stærke Incitamenter, at vi neppe øve den, før vi maae giøre “en Dyd af en Nødvendighed”, thi anderledes kan jeg ikke forklare mig det, at jeg ikke ligesaa godt for tyve Aar siden, som nu, kom til at holde Lov-Tale over <hi rend="spaced">Kirke-Statens Opløsning</hi> og viste, at den, for at blive ikke blot uskadelig men usigelig velgiørende, kun behøvede at blive <hi rend="spaced">fuldstændig,</hi> som den først bliver ved <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com501">Løsning</seg>.</hi> Det er nemlig soleklart, at naar det Baand, hvormed den Protestantiske Geistlighed har været bundet til <seg type="com" n="com502">de Symboliske Bøger</seg> brister, da opløses <hi rend="spaced">Kirke-Staten</hi> forsaavidt, at hver <hi rend="spaced">Sogne-Præst</hi> bliver aandelig talt sin egen Herre, og det er godt, godt for Øvrigheden, som ikke længer har med en “<hi rend="spaced">Geistlighed</hi>” som <seg type="com" n="com813">Fæderne-Troens</seg> Repræsentant, men kun med endeel kirkelige Embeds-Mænd at giøre, og godt for Præsterne selv, naar de har Lyst til at leve og virke i Aanden, saa det giælder kun om, at det ogsaa kan blive godt for <hi rend="spaced">Folket</hi> og <hi rend="spaced">Staten.</hi> For disse er det imidlertid ingenlunde <pb type="text" facs="1834_534A_fax077.jpg" ed="A" subtype="column" n="67"/>godt, at der istedenfor den <hi rend="spaced">døde</hi> Pave bliver ligesaamange <hi rend="spaced">levende Paver,</hi> som der er <hi rend="spaced">Sogne-Præster;</hi> thi vel er de saa smaa, at Øvrigheden lettelig overseer dem, men des friere kan de bevæge sig og des haardere kan de trykke <pb n="97" ed="US" type="edition"/>Samvittighederne i deres snevre Kreds, og hvor dette <hi rend="spaced">hemmelige <seg type="com" n="com503">Pavedom</seg></hi> ikke ved <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com504">Løsning</seg></hi> kvæles i Fødselen, vil det enten avle den grueligste Ligegyldighed for al Religjon hos Folket, eller til ubodelig Skade gienføde <hi rend="spaced">Kirke-Staten</hi> og adsplitte <seg type="com" n="com505">Borger-Livet</seg>. Det Sidste vilde <seg type="com" n="com506">aabenbar</seg> blive Tilfældet i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvor <seg type="com" n="com814">Fæderne-Troens</seg> Gienmæle vilde nøde Smaa-Paverne til at forene sig under en <pb n="357" ed="VU" type="edition"/>lille kirkelig <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName>,</hi> hvorpaa maatte følge en Restauration af den <hi rend="spaced">døde Pave,</hi> <seg type="com" n="com507">Ridder-Spil</seg> i Hunde-Dagene o. s. v., da derimod Sogne-Baandets <seg type="com" n="com508">Løsning</seg> vil giøre det til Statens Interesse og hele Folkets Ønske, at Sogne-Præsterne, som derved holde op at være levende Paver, aldrig bindes til nogen <hi rend="spaced">død Pave,</hi> som hindrer dem i at være <hi rend="spaced">levende Præster.</hi> For herskesyge Præster er dette nu <seg type="com" n="com509">vist nok</seg> en fortvivlet Stilling, da selv de høieste Værdigheder i Stats-Kirken ei aabner dem den mindste gunstige Udsigt, og for dorske og søvnige Præster er det ligesaa fortvivlet, da den <hi rend="spaced">døde Pave</hi> saavel til <seg type="com" n="com510">Skjold</seg> som til Undskyldning er dem uundværlig; men det er jo baade <hi rend="spaced">Øvrighedens, Folkets</hi> og <hi rend="spaced">Oplysningens</hi> Interesse, at de Dorske og de Herske-Syge befinde sig ilde i Kirken, og for dygtige, virksomme og <seg type="com" n="com851">folkelige</seg> Præster vil en saadan <hi rend="spaced">fri Stats-Kirke</hi> <pb type="text" facs="1834_534A_fax078.jpg" ed="A" subtype="column" n="68"/><seg type="com" n="com511">aabenbar</seg> være et lille Himmerig paa Jorden, der <seg type="com" n="com512">vist nok</seg> aldrig bliver uden <rs type="bible" key="Hos 10,8" rend="reference1787">Torne og Tidsler</rs>, men bliver dog et Speil af Aandens Verden, som intet Folk, der lærer at kiende det, vilde miste for det Dobbelte af hvad en saadan Stats-Kirke koster.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg indseer meget godt, at hvor der, som i <placeName key="fak489">Nord-Amerika</placeName>, allerede er <seg type="com" n="com720">Samvittigheds-Frihed</seg> og ingen Stats-Kirke, vilde en saadan Udvikling ikke bevæge Folket til at ønske sig En; thi Faren for deri at tabe hvad de har, vilde synes dem <seg type="com" n="com513">vis</seg> og Fordelen saare uvis, men hvor Man, som vi, har en gammel Stats-Kirke, og hvor, trods alle Regieringens Bestræbelser, endnu kun Calvinister, Catholiker, Jøder, Stats-Kirkens <hi rend="spaced">Præster</hi> og <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Kjøbenhavnerne</lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Kjøbenhav</hi>nerne</rdg><note type="add">delvis fremhævet i A</note><witDetail n="14" wit="A"/></app></hi> noget saa nær har virkelig <seg type="com" n="com721">Samvittigheds-Frihed</seg>, der voves <seg type="com" n="com514">aabenbar</seg> slet Intet, men vindes meget ved hvad der giver Alle denne Frihed, om det endog blev den eneste gode Følge deraf. At nemlig <seg type="com" n="com515">almindelig</seg> <seg type="com" n="com722">Samvittigheds-Frihed</seg> i vore Dage paa en eller anden Maade maa bringes tilveie, det har den <hi rend="spaced">Danske-Regiering</hi> længe indseet, og naar Den ved Sogne-Baandets <seg type="com" n="com516">Løsning</seg> viser, at den kan gives uden <seg type="com" n="com517">enten</seg> at afskaffe Stats-Kirken eller skabe Secter i Modsætning til den, da vil Man i <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName></hi> <seg type="com" n="com518">paa Timen</seg> ærgre sig over, ei <seg type="com" n="com852">betimelig</seg> at have fattet det, og jeg formoder, Man selv i <hi rend="spaced"><placeName key="fak489">Nord-Amerika</placeName></hi> vil efter<pb n="98" ed="US" type="edition"/>ligne en Indretning, der, saavidt mueligt i denne Verden, forbinder alle Aands-Frihedens og <seg type="com" n="com519">den Borgerlige Ordens</seg> Fordele. <seg type="com" n="com520">Vist nok</seg> forudsættes her, at Regieringen saagodtsom udelukkende har <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com521">Kalds-Retten</seg></hi> til de <pb type="text" facs="1834_534A_fax079.jpg" ed="A" subtype="column" n="69"/>Kirkelige Embeder, saa Reformen i <placeName key="fak5">England</placeName> har adskillige Skridt at gjøre, før en saadan fri Statskirke engang lod sig tænke der; men Reformen <pb n="358" ed="VU" type="edition"/>i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> har ogsaa i denne Henseende saa <seg type="com" n="com522">kiendeligt</seg> et Forspring, at de Egne er snart talte, hvor en Privat-Mand, ved at vælge lutter Præster af een og samme Skole, kunde modarbeide Hensigten med Sogne-Baandets <seg type="com" n="com523">Løsning</seg>. Det følger nemlig af sig selv, at i en fri Stats-Kirke maa der tages <seg type="com" n="com524">billigt</seg> Hensyn <seg type="com" n="com525">paa</seg> Folkets <seg type="com" n="com526">Tarv</seg>, saa <hi rend="spaced">den</hi> religjøse <hi rend="spaced">Anskuelse,</hi> der i en Egn <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com527">kiendelig</seg> savner</hi> sin Kirkelige Repræsentant, om mueligt gives En, hvad tillige er hele Statens <seg type="com" n="com528">Tarv</seg>, som kræver, at Præsterne aldrig faae Lov til at sove ind i “syndig Sikkerhed”, men maae, naar de finde sig trindt omgivne af “gode Skole-Kammerader”, være sikkre paa ved næste Vacance at faae en <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="4 Mos 33,55" rend="reference">Torn i Øiet</rs>.</hi></p>


	<p rend="firstIndent">Og nu til Slutning! Hvad Bøger endnu meer end Mennesker behøve for ei at misforstaaes og miskjendes, men udrette det hvortil de <seg type="com" n="com853">udsendes</seg>, det er aabenbar “<hi rend="spaced">Lykke og Held</hi>”, og skjøndt jeg ingenlunde, som de gamle Hedninger, anseer Lykke og Held for <seg type="com" n="com529">egne</seg> Guddomme, troer jeg dog bestemt, med gammeldags Christne, at de komme <hi rend="spaced">fra Oven,</hi> og jeg <seg type="com" n="com530">nedbeder</seg> dem trøstig over disse <seg type="com" n="com531">Blade</seg>, som, helligede en <hi rend="spaced">Faderlig Regiering, Borger-Enighed, aandelig Frihed</hi> og historisk fremskridende <seg type="com" n="com532">ᴐ:</seg> <hi rend="spaced">menneskelig Oplysning,</hi> er et vel saare ringe men dog ei uværdigt Offer paa <hi rend="spaced">Fæderne-Landets Alter,</hi> naar Man har det faderlig regierede, det fredelige, nænsomme, <seg type="comStart" n="com533"/>bil<pb type="text" facs="1834_534A_fax080.jpg" ed="A" subtype="column" n="70"/>lige<seg type="comEnd" n="com533"/>, beskedne og <seg type="com" n="com534">mindekiære</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> til <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fæderne-Land</lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Fæ</hi>derne-Land</rdg><note type="add">delvis fremhævet i A</note><witDetail n="1" wit="A"/></app></hi>, og har en <seg type="com" n="com535">Bane</seg> bag sig, der viser, det er ikke Feigheden, som taler Fredens, eller Oprørs-Aanden, som taler Frihedens Sag!</p>

	<p rend="firstIndent">Det var den største Lykke, hvis jeg kunde overbevise baade Venner og Fiender blandt Præsterne om, at de ei engang maae ønske sig <hi rend="spaced">Herre-Dømme over</hi> Andres <hi rend="spaced">Tro,</hi> men kun frit Forlov til at <hi rend="spaced">tjene</hi> hvem de tækkes, og til at trættes om, hvem der tjener bedst; men lykkelig vilde jeg dog ogsaa <seg type="com" n="com536">skatte</seg> mig, naar, selv <hi rend="spaced">mod begge Partiers Ønske,</hi> Det skedte, der ligesaavel tjener <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> og <hi rend="spaced">Stats-Kirken,</hi> som <seg type="com" n="com815">Fæderne-Troen</seg>, Oplysningen, Sandhed og Kiærlighed bedst!

	<fw type="longLine"/>

	</p>

	</div>

	<div type="Indhold">

	<pb type="text" facs="1834_534A_fax081.jpg" ed="A" n="71" rend="supp"/>

	<head rend="1">Indhold.</head>


	<table type="index" rendition="21">
	<row>
	<cell/>
	<cell rend="right" cols="2"/>
	</row>
	<row corresp="index1">
	<cell><hi rend="initial">F</hi>orord</cell>
	<cell>S. III.</cell>
	</row>
	<row corresp="index2">
	<cell>Den herskende Kirke</cell>
	<cell>1.</cell>
	</row>
	<row corresp="index3">
	<cell>Fæderne-Troen</cell>
	<cell>9.</cell>
	</row>
	<row corresp="index4">
	<cell>Alter-Bog og Sogne-Baand</cell>
	<cell>19.</cell>
	</row>
	<row corresp="index5">
	<cell>Den fri Stats-Kirke</cell>
	<cell>33.</cell>
	</row>
	<row corresp="index6">
	<cell>Stats-Kirkens Uundværlighed</cell>
	<cell>54.</cell>
	</row>
	<row corresp="index7">
	<cell>Slutning</cell>
	<cell>65.</cell>
	</row>
	</table>


	<fw type="blank"/>
	<fw type="longLine"/>

	<pb type="periText" facs="1834_534A_fax082.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1834_534A_fax083.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1834_534A_fax084.jpg"/>

	</div>
	</body>



	</text>
	</TEI>