|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="main">Om Sogne-Baandets Lösning og Hr. Professor Clausen</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Om Sogne-Baandets Lösning</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Stine Kylsø Pedersen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
|
|
|
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.15</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.15</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.15.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>61 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1834_529_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1834_529_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1834_529_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1834_529_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="unknownVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="main">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="529">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1834</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>pamfletter</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
|
<term>teologi</term>
|
|
|
<term>kirkepolitik</term>
|
|
|
<term>polemik</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2018-11-07">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2019-04-15">Indført 1. kollation fra Asta Grundtvigs eksemplar</change>
|
|
|
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2019-04-25">Indført 2. kollation fra Karl Schønbergs eksemplar</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-01">3. kollation fra KBs eksemplar, stregkode 130023074924. Indsætter/godkender corr-notes.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-02">Opmærkning og lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-03">Mere opmærkning og lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-05-06">Mere opmærkning og lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-06-06">Gennemgang før 1. red. Nye com200-217</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-06-26">Retter efter ELR's 1. red. Nye com300-310</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-06-27">Enkelt bibelopmærkning. Com311</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-07-01">Afleveret til 2. red.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-08-12">Retter efter 2. red.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-08-13">Retter efter 2. red.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-17">Retter en bible > bibleStart</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-22">Retter efter KVs 3. redaktion. Ny com400</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-25">Unicodes</change>
|
|
|
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax001.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax002.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax003.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax004.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<front rend="[Titelblad]">
|
|
|
<titlePage type="first">
|
|
|
<pb type="text" facs="1834_529_fax005.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
<docTitle>
|
|
|
<titlePart type="main">Om</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="main">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com1">Lösning</seg></titlePart>
|
|
|
<titlePart type="part">og</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="part">Hr. Professor <persName key="pe111">Clausen</persName>.</titlePart>
|
|
|
</docTitle>
|
|
|
|
|
|
<byline>Af</byline>
|
|
|
<docAuthor>N. F. S. Grundtvig, <note type="prof">Præst.</note></docAuthor>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="longLine"/>
|
|
|
|
|
|
<docImprint>
|
|
|
<pubPlace>Kiöbenhavn, 1834.</pubPlace>
|
|
|
<publisher>Paa den Wahlske Boghandels Forlag.</publisher>
|
|
|
<publisher>Trykt hos C. Græbe & Søn.</publisher>
|
|
|
</docImprint>
|
|
|
</titlePage>
|
|
|
</front>
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Imprimatur]">
|
|
|
<pb type="text" facs="1834_529_fax006.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Maa trykkes.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politieret</placeName> d. 10 April 1834.</p>
|
|
|
<p rend="secondIndentRight"><persName key="pe3951">Thomsen</persName>.</p>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Forord">
|
|
|
<pb type="text" facs="1834_529_fax007.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
<head rend="1">Forord.</head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>vorfor Mennesker strides om Jorden, det kan Man forstaae, men at de ogsaa strides om Himlen, der er stor nok til dem Alle og lader sig slet ikke tage med Storm, det er den urimeligste Ting i hele Verden, saa hvem der kan bidrage til at Mennesker lade hinanden i Fred enten, om de vil, glemme Himlen over Jorden, eller søge den paa hvilken Vei, de <seg type="com" n="com2">huge bedst</seg> og finde sikkerst, han giør unægtelig en god Gierning. Dette var min <seg type="com" n="com3">Betænkning</seg>, da jeg ifjor udgav min lille Bog <hi rend="spaced">“<rs type="title" key="title4373">om Daabs-Pagten</rs>”</hi> og foreslog deri <hi rend="spaced">Sogne-Baandets <seg type="com" n="com4">Løsning</seg>,</hi> som den læmpeligste Maade, hvorpaa de forskiellige Partier i Stats-Kirken kunde vinde den nødvendigste <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com5">Samvittigheds-Frihed</seg>.</hi> Saavidt jeg veed, fandt ogsaa alle Læsere, paa <hi rend="spaced">en Eneste</hi> nær, Tonen og Tendensen priselig, om de end snart fandt Sagen for ubetydelig til at skiænke den synderlig Opmærksomhed, og snart fandt Middelet, jeg foreslog, enten betænkeligt eller utilstrækkeligt. <hi rend="spaced">Een</hi> Læser var der imidlertid, som netop gjorde mig denne Bog og selv <pb type="text" facs="1834_529_fax008.jpg" ed="A" n="4"/>dens fredelige Tone til en stor Brøde, ja han lod det end ikke være nok ifjor at sige mig mange <seg type="com" n="com6">Uartigheder</seg> i den Anledning, men har i Aar <seg type="com" n="com7">maalt mig Skieppen fuld</seg>, ved at beskylde Bogen for den djævelske Paastand “at <hi rend="spaced">Forsagelse af Synd,</hi> og alt Ondt, <seg type="com" n="com8">som er Gud mishageligt</seg>, <hi rend="spaced">er en Forvanskning</hi> af den <hi rend="spaced">christne Daab,</hi> en Afskaffelse af Daabens Pagt, en Ophævelse af Kirke-Samfundet med <seg type="com" n="com300">Fædrene</seg> og den ægte Christne Menighed.” Mindst skulde Man troet, at en Læser, der indskyder saadan <seg type="com" n="com9">Daarekiste-Snak</seg> i en Bog, der er ligesaa fri derfor som let at forstaae, at han var Professor i Theologien ved <placeName key="fak20">Kiøbenhavns Universitet</placeName>, og at han der fnøs over min fredelige Bog, var Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> der unægtelig <seg type="com" n="com10">høit</seg> kunde trænge til at komme i en fredeligere Stilling til Lovene for den Danske Stats-Kirke; men blandt Verdens mange Urimeligheder som alligevel findes virkelige, er dog ogsaa denne, og da jeg ifjor kun forgiæves stræbde at henlede Hr. Professorens Opmærksomhed paa det ligesaa urimelige som <seg type="com" n="com11">ubillige</seg> i hans Adfærd, vil jeg nødig i Aar igien giøre mig forgiæves Uleilighed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men uagtet jeg naturligviis under <seg type="com" n="com200">nærværende</seg> Omstændigheder hverken behøver eller har Lyst til at ændse og drøfte hvad Hr. Professoren finder for godt at skrive om mig og mine Bøger, saa dog hverken kan eller bør jeg tie, naar jeg troer, hans <seg type="com" n="com12">kiække</seg> Paastande, der, trods al Giendrivelse, idelig gientages, kan giøre Skade. Literær uskadelig er nu <seg type="com" n="com13">vist nok</seg> i mine Øine al Professorens Skrift imod mig, hvem han <hi rend="spaced">aldrig</hi> endnu har <hi rend="spaced">vovet aandelig</hi> <pb type="text" facs="1834_529_fax009.jpg" ed="A" n="5"/><hi rend="spaced">at møde;</hi> men <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com14">borgerlig</seg></hi> kunde det dog maaske nok giøre Skade, at Professoren, der nu ovenikiøbet staaer i <hi rend="spaced">Spidsen</hi> for vort <hi rend="spaced">eneste</hi> <hi rend="spaced">Theologiske Facultet,</hi> slynger <seg type="com" n="com15">Ban-Straalen</seg> mod min lille Bog <rs type="title" key="title4373">om Daabs-Pagten</rs>, som et grueligt Uhyre; thi derved kunde Opmærksomheden bortledes fra dens virkelige Indhold, som dog alle <hi rend="spaced">Fredens</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com16">Samvittigheds-Frihedens</seg></hi> sande Venner maae ønske taget under moden Overveielse.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Til nu at afvende denne Skade veed jeg intet bedre Middel end at skrive en ny lille Bog, der <seg type="com" n="com17">end</seg> mere fremhæver Sagen og er, om mueligt, endnu lettere at forstaae og vanskeligere at misbruge, og ene fra denne Syns-Punkt beder jeg Læseren betragte disse Blade <hi rend="spaced">“om Sogne-Baandets <seg type="com" n="com18">Løsning</seg>”,</hi> som ei fra nogen anden Side giøre Krav paa mindste Værd, og som jeg er nødt til at giøre saa knappe paa Indhold som mueligt, for at det skal <seg type="com" n="com19">holde des haardere</seg> at forrykke Syns-Punkten. Naar Man i Krig beskyldes for at være rykket frem og blevet slaaet, hvor Man aldrig har tænkt at komme, da er det den bedste Giendrivelse at rykke frem, hvor Man virkelig staaer, og tilbyde Slag; thi kommer der ikke Andet ud af, maa det dog blive klart, baade hvor Man har sin Stilling og hvad der først maatte skee, før Modstanderen med mindste Grund kan triumphere!</p>
|
|
|
<graphic style="shortLine"/>
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1834_529_fax010.jpg" ed="A" n="6"/>Hr. <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Stiftsprovst</lem><rdg wit="A">Stifsprovst</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="mt"/></app> <persName key="pe340">Clausens</persName> standhaftige Vægring ved at forrette Daaben efter Ritualet, og hans Søn Hr. Professorens dristige Forlangende, at vor <hi rend="spaced">Daabs-Pagt</hi> desaarsag, uden <seg type="com" n="com20">alt</seg> Hensyn paa muelig Forargelse eller Klogskabs Indvendinger, skal forandres efter hans og hans Hr. Faders Hoved, disse Ting har, som Man veed, gjort det soleklart, hvad vel længe var vitterligt nok, men hvorom dog Mange <seg type="com" n="com21">syndes</seg> at tvivle: at der virkelig i den <hi rend="spaced">Danske Stats-Kirke</hi> findes to modsatte Partier, af hvilke det Ene, med de <seg type="com" n="com22">Hrr.</seg> <hi rend="spaced">Clausen</hi> i Spidsen, absolut vil have Stats-Kirkens Indretning og især <hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi> forandret, medens det Andet, hvortil jeg hører, <seg type="com" n="com301">vel fornøiet</seg> med alt det Anordnede, især urokkelig vil holde fast ved <hi rend="spaced">Stats-Kirkens tusindaarige Daabs-Pagt,</hi> som vi troe, er den Christne Kirkes oprindelige Pagt, hvorved Daaben som et stort <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com23">Naade-Middel</seg></hi> er betinget, og hvorfra derfor Ingen, som vil have Gavn af sin Daab, kan vige.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad er nu herved at giøre? Skal de <seg type="com" n="com24">Hrr.</seg> Clausen og deres Tilhængere tvinges til at lade den gamle Daabs-Pagt oprette med deres Børn, og <seg type="com" n="com25">naar</seg> de selv vil være Præster, oprette den Samme med alle de Børn, de døbe; eller skal den gamle Daabs-Pagt afskaffes, og vi, der ei kan give Slip paa den, behandles som fanatiske Oprørere; eller skal begge Partier faae Lov til at følge deres Tro og Overbeviisning, men nødes til dermed at nøies og lade hinanden <seg type="com" n="com26">borgerlig</seg> i Fred, mens Aanderne virke og Frugterne tale?</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette, indseer Man let, er det store <hi rend="spaced">Praktiske</hi> <pb type="text" facs="1834_529_fax011.jpg" ed="A" n="7"/><hi rend="spaced">Spørgsmaal</hi> i vor Stats-Kirke, paa hvis Besvarelse mange Menneskers Samvittigheds-Fred, Trøst og Haab, saavelsom deres hele timelige Velfærd, kan komme til at beroe, medens det er lutter <hi rend="spaced">theoretiske</hi> Spørgsmaal i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27">Skolen</seg>:</hi> hvem der egenlig tænker rigtigst om <seg type="com" n="com201">Aande-Verdenen</seg>, om det Væsenlige i Christendommen og om dens oprindelige Skikkelse, Ting, hvorom man kan tvistes til Domme-Dag, uden at overbevise hinanden, men ogsaa uden at derved skeer nogen <seg type="com" n="com202">Ulæmpe</seg>, naar blot ikke den verdslige Øvrighed <hi rend="spaced">tager Parti</hi> og vil tvinge Nogens Overbeviisning.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Efter den fnysende Harme, Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> har udøst over min lille Bog <rs type="title" key="title4373">om Daabs-Pagten</rs>, maatte Man nu vel formode, at jeg havde <seg type="com" n="com28">drevet paa</seg> den <hi rend="spaced">første</hi> Besvarelse af det Praktiske Spørgsmaal og paastaaet: at baade han og hans Hr. Fader og hans Hr. Svoger skulde nødes til at finde sig i vor gamle Daabs-Pagt; men da dette nu <seg type="com" n="com302">var langt fra mig</seg>, saa synes Harmen at vise, at Hr. Professoren ei er fornøiet med selv at blive Daabs-Pagten kvit, men vil have os tvunget til at opgive den med det Samme.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com29">Nu</seg>, det Theologiske Facultet har, Gud skee Lov! slet ingen <hi rend="spaced">Pave-Magt</hi> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, og, uagtet dets Stemme, naar den ei er <seg type="com" n="com30">aabenbar</seg> <seg type="com" n="com31">uefterrettelig</seg>, altid ved statskirkelige Spørgsmaal vil have Vægt, saa var det dog en stor Fornærmelse mod den Danske Regiering, om vi noget Øieblik kunde troe, den, for at føie det <hi rend="spaced">Clausenske</hi> Parti, vilde nøde en Eneste, end sige mange Tusinde af sine troe Under<pb type="text" facs="1834_529_fax012.jpg" ed="A" n="8"/>saatter til at <seg type="com" n="com32">affalde fra</seg> Stats-Kirkens tusindaarige Daabs-Pagt, hvorpaa de bygge deres <seg type="com" n="com311">Saligheds-Haab</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Derimod er jeg sikker paa, at den Danske Regiering med Glæde vilde gaae en <hi rend="spaced">Middel-Vei,</hi> hvorved de Sindige paa begge Sider fandt sig tilfredstillede, <seg type="com" n="com33">naar</seg> en saadan Middel-Vei lod sig finde, der ikke førde til noget Værre eller dog ligesaa Slemt som den <seg type="com" n="com203">nærværende</seg> Splid og Forvirring.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad jeg tit har sagt, hvad den store Erfarings-Bog, Historien, har lært mig og <placeName key="fak5">Englands</placeName> Exempel paa det Stærkeste bekræftet, det maa jeg ogsaa her gientage: at den bedste Middel-Vei en Regiering kan gaae i Kirke-Sager er at gaae udenom dem, og selv naar Den finder det klogt at have en Stats-Kirke, lade det være aldeles frit, om Man vil høre til den eller selv sørge for sin Sjæl og Salighed, og vilde derfor den Danske Regiering ophæve Forbudet mod at forlade Stats-Kirken, da burde det være os paa begge Sider ligegyldigt, hvad der skedte med Stats-Kirken, <seg type="com" n="com34">hvoraf</seg> de der ikke fandt sig fornøiede havde Lov at gaae ud. Hertil synes imidlertid den Danske Regiering for Øieblikket ikke stemt, og da ingen Regiering giennem et langt Tids-Rum har saa kiendelig repræsenteret Folket, vilde det <seg type="com" n="com204">rimeligviis</seg> ikke heller tækkes ret Mange, selv naar Man fraregner dem, der slet ikke kan begribe, <hi rend="spaced">hvorfor</hi> Man skulde studere, naar det ei førde til <hi rend="spaced">“Leve-Brød”</hi> i Statens Tjeneste.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Vi maae altsaa tænke efter, om der ikke skulde gives en anden <hi rend="spaced">Middel-Vei,</hi> der var mere <seg type="com" n="com35">efter</seg> <pb type="text" facs="1834_529_fax013.jpg" ed="A" n="9"/><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hoved og førde dog omtrent til samme Maal? Opgaven er <seg type="com" n="com205">vistnok</seg> vanskelig, men Saameget er dog soleklart, at kan blot Kirke-Tilstanden for Øieblikket blive taalelig og større Religjons-Frihed i Stilhed forberedes ved at løsne <hi rend="spaced">Sogne-Baandet,</hi> da er Meget vundet med liden eller ingen Opoffrelse. Dette var min Paastand i den lille Bog <rs type="title" key="title4373">om Daabs-Pagten</rs>, som Professor <persName key="pe111">Clausen</persName> citerer for en ganske anden ligesaa “uhørt som uhyre” Paastand, og det <seg type="com" n="com36">være nu</seg> baade ham og alle Læsere sagt, at det ene og alene er <seg type="com" n="com303">hin</seg> Paastand, jeg her vil gientage og <seg type="com" n="com37">udvikle</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> bestaaer, som Man veed, deri, at alle de der boe i et vist Sogn er ikke alene <seg type="com" n="com304">forbundne</seg> til at <seg type="com" n="com38">svare</seg> Tiende eller <seg type="com" n="com39">Præste-Penge</seg> til vedkommende Sogne-Præst, men ogsaa til at betjene sig af ham ved alle Kirkelige Handlinger. Blandt Disse er der nu nogle, saasom Brude-Vielse og Jords-Paakastelse, hvorved det ei giør synderlig Forskiel, om de forrettes <seg type="com" n="com40">saa eller saa</seg>, da det kun er <hi rend="spaced">Kirke-Skikke,</hi> som ei vedkomme <seg type="com" n="com42">Salighedens Sag</seg>; men ganske anderledes er det med begge den Christne Kirkes <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com43">Naade-Midler</seg>: Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren,</hi> tilligemed den fra <hi rend="spaced">Barne-Daaben</hi> uadskillelige <hi rend="spaced">Confirmation</hi> (Bekræftelse) i <hi rend="spaced">Daabs-Pagten;</hi> thi <seg type="com" n="com44">vel</seg> kan der ogsaa ved <seg type="com" n="com45">Naademidlernes</seg> Forvaltning være endeel Vilkaarligt, hvorpaa det ei saa nøie kommer an, men det <hi rend="spaced">Væsenlige</hi> derved er de Troende en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com46">Saligheds-Sag</seg>,</hi> og da paa Landet alle de Unge, der skal confirmeres, er forpligtede til at lade sig undervise i deres Christen<pb type="text" facs="1834_529_fax014.jpg" ed="A" n="10"/>dom af <hi rend="spaced">Sogne-Præsten,</hi> faaer Sogne-Baandet derved en Stramhed, som under de <seg type="com" n="com47">nærværende</seg> Omstændigheder giør det utaaleligt.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saalænge nemlig Forskrifterne i en Stats-Kirke om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com48">Naade-Midlernes</seg></hi> Forvaltning og Confirmand-Underviisningen er <hi rend="spaced">christelige</hi> og de virkelig følges af Præsterne, da har de <hi rend="spaced">Christne</hi> ikke synderlig Grund til at besvære sig over <hi rend="spaced">Sogne-Baandet,</hi> thi <seg type="com" n="com48">Naade-Midlernes</seg> Virkning beroer ikke paa Præstens Personlighed, og skiøndt Confirmand-Underviisningen for en stor Deel beroer derpaa, er dog selv en daarlig Underviisning taalelig, naar den ikke <hi rend="spaced">strider mod Daabs-Pagten.</hi> Nu derimod, da Forskrifterne <seg type="com" n="com50">vel</seg> ere christelige men følges af Mange kun forsaavidt de selv finde for godt, nu indseer Man let, at hvor de <hi rend="spaced">Lutherske Christne</hi> har Sogne-Præster, som hverken vil oprette deres Daabs-Pagt med Børnene eller bekræfte dem i den, altsaa naturligviis endnu mindre undervise dem efter den, der sukke de <hi rend="spaced">Lutherske</hi> <hi rend="spaced">Christne</hi> under en <seg type="com" n="com51">Samvittigheds-Tvang</seg>, som er himmelraabende. — Baandet har imidlertid aldrig været saa stramt, som det netop i den sidste Tid er blevet, thi før de senere Anordninger om Almue-Skolevæsenet, lod Bønderne deres Børn gaae til <seg type="com" n="com52">Læsning</seg> og confirmere i eller <seg type="com" n="com53">uden</seg> Sognet, som de lystede, og en Levning heraf finde vi endnu i <hi rend="spaced"><placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName>,</hi> hvor dog de <hi rend="spaced">fleste</hi> Forældre endnu har Lov til at afgiøre, hos hvilken Præst de vil have deres Børn underviiste og confirmerede. Her er <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> ogsaa <hi rend="spaced">løst</hi> i Henseende til <hi rend="spaced">Nadve</hi><pb type="text" facs="1834_529_fax015.jpg" ed="A" n="11"/><hi rend="spaced">ren</hi> og behøvede altsaa kun at løses ved <hi rend="spaced">Daaben,</hi> for at tabe den Stramhed, der besværer Samvittigheden.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar jeg taler om <hi rend="spaced">Sogne-Baandets</hi> <seg type="comStart" n="com305"/><app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Løsning,</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Løs</hi>ning,</rdg><note type="add">delvist fremhævet i A</note><witDetail wit="A" n="4" rend="df"/></app><seg type="comEnd" n="com305"/> mener jeg altsaa slet ikke Andet, end at <hi rend="spaced">Daaben</hi> blev i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> ligesaa fri som <hi rend="spaced">Confirmationen</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren</hi> i <seg type="com" n="com54">langsommelig</seg> Tid uden mindste <seg type="com" n="com306">Ulæmpe</seg> har været, og at denne Frihed udstrakdes til hele Riget.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dersom nu enten Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> eller Andre paastod, at den Smule Frihed kun vilde nytte lidt til at berolige Gemytterne og afhjelpe Forvirringen, da kunde de <seg type="com" n="com55">vist nok</seg> anføre Grunde for denne deres Mening; men det kan jo dog alle Upartiske see, at <hi rend="spaced">Forslaget</hi> er <hi rend="spaced">uskyldigt,</hi> og at et Læge-Middel, der intet koster og aldrig kan skade, dog nok var værdt at prøve i en fortvivlet Sygdom. Er nemlig <hi rend="spaced">Confirmationen</hi> fri i <hi rend="spaced"><placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName>,</hi> hvor den <hi rend="spaced">betales,</hi> kan den dog sagtens ogsaa være fri paa Landet, hvor det er Præsterne forbudt at lade sig betale for den, og hvad <hi rend="spaced">Barne-Daaben</hi> angaaer, da burde det Par Skilling, den sædvanlig smider af sig, dog vel ikke komme i Betragtning, hvor det giælder en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com206">Samvittigheds-Sag</seg>;</hi> men selv om <seg type="com" n="com56">saa var</seg>, kunde jo Den, der lod sit Barn døbe <seg type="com" n="com57">uden</seg> Sognet, forpligtes til at erlægge <seg type="com" n="com58">Kiendelsen</seg> ved <seg type="com" n="com59">Forretningens</seg> Indførelse i Sognets Kirke-Bog.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar jeg altsaa foreslaaer Sogne-Baandets <seg type="com" n="com60">Løsning</seg>, da foreslaaer jeg <seg type="com" n="com61">aabenbar</seg> en uskyldig og let iværksættelig Ting, der ovenikiøbet langt fra at være os fremmed, har i <seg type="com" n="com62">langsommelig</seg> Tid fundet Sted midt
|
|
|
<pb type="text" facs="1834_529_fax016.jpg" ed="A" n="12"/>iblandt os, netop der, hvor, efter Sagens Natur, Friheden til at vælge mellem Præsterne maatte blive stærkest benyttet og kunde snarest fortørne, uden at dog deraf er <seg type="com" n="com63">flydt</seg> mindste <seg type="com" n="com207">Ulæmpe</seg> som var værd at nævne.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvem der altsaa vil nægte dette Forslag sit Bifald (end sige i den Anledning udskrige mig for Fanatisme og jeg veed ikke hvad) maa <seg type="com" n="com64">nødvendig</seg> enten være en svoren Fiende <seg type="com" n="com65">ad</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com66">Samvittigheds-Frihed</seg>,</hi> eller han maa antage, at Denne slet intet vandt derved. Hvem der nu er det Første, han brændemærker derved i mine Øine sig selv, og det er <seg type="com" n="com67">allenfalds</seg> unyttigt at ville oplyse Nogen i aandelige Ting, der lukker Øinene for det <hi rend="spaced">Klareste,</hi> vi kan sige, som unægtelig er, at da Enhver af os selv maa giøre Gud og sin Samvittighed Regnskab for, hvordan han <seg type="com" n="com68">forarbeider</seg> sin <seg type="com" n="com69">Saligheds</seg> Sag, bliver det ogsaa <seg type="com" n="com70">aabenbar</seg> Enhvers egen Sag, hvori intet andet Menneske har Ret til at blande sig imod vor Villie, med mindre vi er gale nok til at paastaae det er os en <seg type="com" n="com71">Saligheds-Sag</seg> at gjøre Andre Fortræd. Hvem der antager det Sidste, nemlig at Sogne-Baandets <seg type="com" n="com72">Løsning</seg> slet ikke vilde være nogen Vinding for <seg type="com" n="com73">Samvittigheds-Friheden</seg>, maa <seg type="com" n="com74">nødvendig</seg> paastaae, at alle Stats-Kirkens Præster troe, tænke og tale eens, og da det Modsatte er vitterligt, kan Spørgsmaalet aldrig være: om der vindes mere <seg type="com" n="com75">Samvittigheds-Frihed</seg> ved Sogne-Baandets <seg type="com" n="com76">Løsning</seg>, men kun, om der kan vindes <hi rend="spaced">Saamegen</hi> som de Sindige paa begge Sider kan og vil nøies med.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At nu de <seg type="com" n="com77">Hrr.</seg> <hi rend="spaced">Clausen</hi> ikke finde, de kan <pb type="text" facs="1834_529_fax017.jpg" ed="A" n="13"/>nøies med mindre <seg type="com" n="com78">Samvittigheds-Frihed</seg> end Frihed til paa deres Samvittighed at afskaffe og udrydde Alt hvad <hi rend="spaced">de kalde</hi> Overtro og Mørke, Sværmeri og Fanatisme, det synes klart nok, men da denne saakaldte <seg type="com" n="com78">Samvittigheds-Frihed</seg> <seg type="com" n="com80">paa et Haar</seg> ligner <hi rend="spaced">Pave-Magt,</hi> <seg type="com" n="com81">faae</seg> de vel nødes til at <seg type="com" n="com82">give lidt bedre Kiøb</seg>, og skiøndt jeg gierne undte dem Frihed til at have en Kirke for dem selv og være Paver for hvem det kunde giøre lykkelige, saa synes mig dog, det var <seg type="com" n="com83">alt</seg> store Ting, naar de beholdt Lov til paa Stats-Kirkens Bekostning fremdeles at <seg type="com" n="com208">nedrive</seg> dens tusindaarige Daabs-Pagt og Alt hvad der i dens <seg type="com" n="com209">Lærdom</seg> mishager dem.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Med ganske anderledes Føie kunde Stats-Religjonens troe Tilhængere klage over, at Sogne-Baandets <seg type="com" n="com84">Løsning</seg> gav dem <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">for knap</lem><rdg wit="A">forknap</rdg><witDetail wit="A" n="16" rend="mm"/></app> en <seg type="com" n="com85">Samvittigheds-Frihed</seg>, da de allerede nu paa mange Steder maatte reise langt for at finde en luthersk-christelig Præst og havde al Grund til at frygte for endnu større Sjeldenhed herefter, da Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> staaer i Spidsen for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com86">Præste-Lærerne</seg>.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Til disse mine <seg type="com" n="com87">Troes-Forvandte</seg> vilde jeg imidlertid sige: det er sandt, at de Præster i Stats-Kirken, der kan <seg type="com" n="com210">tiltale eder</seg>, mangensteds ere <seg type="com" n="com88">tyndt saaede</seg>, og at det efter menneskelig <seg type="com" n="com89">Regning</seg> under <seg type="com" n="com90">nærværende</seg> Omstændigheder maatte bestandig blive værre, men ved Sogne-Baandets <seg type="com" n="com91">Løsning</seg> blev dog <seg type="com" n="com92">aabenbar</seg> Stillingen taaleligere, og da de Fleste af eder dog neppe har Lyst til at gaae ud af Stats-Kirken og selv sørge for Præster, bør I indsee, at Sogne-Baandets <seg type="com" n="com93">Løsning</seg> er det Bedste, der efter Omstændighederne <pb type="text" facs="1834_529_fax018.jpg" ed="A" n="14"/>kan times eder. Juridisk talt kan I vel sige, der burde ingen Præster være i Stats-Kirken, der afveg fra Stats-Religjonen; men Regieringen kunde jo forandre Stats-Religjonen i Morgen, og da blev efter samme Grund-Sætning eders Præster fredløse der. Theoretisk rigtigt kan det vel ogsaa synes, naar I paastaae at de fra den gamle Stats-Religjon afvigende Individer burde finde deres <seg type="com" n="com94">Samvittigheds-Frihed</seg> <hi rend="spaced">udenfor</hi> Stats-Kirken og allermindst i dens Geistlighed og Theologiske Facultet, men saalænge det ikke er tilladt at forlade Stats-Kirken, bortfalder dog af sig selv den praktiske Anvendelse, og naar jeg skal være upartisk, kan jeg ikke nægte, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com95">Naturalisterne</seg>,</hi> som er ældst i Landet, og fattes <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="Matt 16,18" rend="allusion"/>den Klippe hvorpaa <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke hviler<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="Matt 16,18" rend="allusion"/>, bør have Adgang til Embederne i Stats-Kirken, saa skal Nogen vises ud, maa det blive de <hi rend="spaced">Christne.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Vil Man spørge, hvorledes dette hænger sammen med min gamle, tit gientagne Paastand, at fremfor Alt den <hi rend="spaced">Lutherske Christendom</hi> har retmæssigt Krav paa den Danske Regierings Forkiærlighed, da svarer jeg, det er endnu min Overbeviisning; men ligesom jeg alle Dage har misbilliget <seg type="com" n="com96">Samvittigheds-Tvang</seg>, mod hvem den saa end øvedes, saa indseer jeg daglig klarere, at Regieringen vilde giøre den Lutherske Christendom ligesaa slet en Tjeneste som sig selv, ved paa Ny at ophøie den til <hi rend="spaced">herskende</hi> Religjon, saa Frihed, samme Frihed, som det Andet Staten vil taale i sin Kirke, er Alt hvad vi maae forlange, naar vi ei vil gaae ud, og ud bør vi ikke gaae, saalænge vi med <seg type="com" n="com97">frelst</seg> Samvittighed kan blive.</p>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1834_529_fax019.jpg" ed="A" n="15"/>I Henseende til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com98">Præste-Lærerne</seg></hi> vil en oplyst Regiering, som taaler modsatte Partier i sin Kirke, <seg type="com" n="com99">vist nok</seg> sørge for, at <hi rend="spaced">begge Partier</hi> mellem dem har omtrent lige myndige Repræsentantere, eller giøre en <hi rend="spaced">Forandring</hi> med den <hi rend="spaced">Theologiske Examen,</hi> som <seg type="com" n="com100">hæver</seg> Misforholdet; men det vil være med <seg type="com" n="com101">Hensyn paa</seg> <hi rend="spaced">begge Partier,</hi> og den eneste <seg type="com" n="com102">billige</seg> Klage de Lutherske Christne, efter Sogne-Baandets <seg type="com" n="com103">Løsning</seg>, kunde føre, var da at den Theologiske Underviisning ved Universitetet synes for Øieblikket udelukkende at være i det andet Parties Vold. Jeg siger det <hi rend="spaced">synes</hi> <seg type="com" n="com307">saa</seg>, thi de yngre Medlemmer af det Theologiske Facultet ere <seg type="com" n="com308">Publikum</seg> saa lidet bekiendte, at Man har ingen Grund til at haabe, Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> blandt dem skulde finde nogen Mod-Vægt, og da alle Theologiske Studenter dog baade er <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com104">forbundne</seg></hi> til at høre Facultetets Forelæsninger og kan ene takke dets gunstige Dom for Adgang til Geistligt Embede, saa synes <seg type="com" n="com105">vist nok</seg> for Øieblikket de Lutherske Christnes Stilling i Stats-Kirken fortvivlet. <seg type="com" n="com106">Naar</seg> imidlertid dette Misforhold, som Universitets-Directionen synes at have overseet, blev hævet, da tør jeg sige, at Sogne-Baandets <seg type="com" n="com107">Løsning</seg> <hi rend="spaced">kunde</hi> skiænke begge Partier al den Frihed, de i Stats-Kirken kan forlange, og ud af den vil jo dog Ingen af dem.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saasnart nemlig Sogne-Baandet var løst, saa Enhver kunde frit søge Sjæle-Sørgeren for sig og Sine i Stats-Kirken, hvor han var at finde, da havde Regieringen frie Hænder og kunde uden <seg type="com" n="com108">al</seg> <seg type="com" n="com109">Samvittigheds-Tvang</seg> tilstaae sine Præster en <hi rend="spaced">dogmatisk</hi> og <hi rend="spaced">liturgisk Frihed,</hi> der er nødvendig <pb type="text" facs="1834_529_fax020.jpg" ed="A" n="16"/>for at de kan virke med Liv og Lyst, altsaa for at de ret kan gavne Staten, men var, under de <seg type="com" n="com110">nærværende</seg> Omstændigheder, et Aag for de bundne Menigheder, som vor Regiering kun behøvede at kiende for at afskye det.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saaledes staaer <hi rend="spaced">Sogne-Baandets</hi> <seg type="com" n="com111">Løsning</seg> for mig, som et let og simpelt Middel, hvorved ikke blot <seg type="com" n="com112">Samvittigheds-Tvangen</seg> og den deraf opstaaende Forbittrelse bortfalder, men hvorved tillige al den Liberalitet og videnskabelige Frihed Nogen kan ønske sig, bliver muelig uden <seg type="com" n="com113">al</seg> Forurettelse, og Man vil da let kunne forklare sig min Forbauselse, og jeg vil ærlig <seg type="com" n="com114">lægge til</seg> min Harme, over, i Anledning af et saa fredeligt, upartisk og velmeent Forslag to Aar i Træk at høre de største <seg type="com" n="com115">Uartigheder</seg> af Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> som om jeg var en fanatisk Forfægter af det Hierarchi, han selv, <seg type="com" n="com116">vitterlig</seg> eller <seg type="com" n="com117">uvitterlig</seg>, <seg type="com" n="com118">fører i sit Skjold</seg>. Hvor jeg netop taler den aandelige og kirkelige <hi rend="spaced">Friheds</hi> Sag, som Noget vi paa begge Sider bør skatte høit over den sørgelige Triumph at gjøre Vold paa hinandens Samvittighed, der sigter han mig som den, der vil lægge min Troes Aag paa alle Sjæle, og <seg type="com" n="com119">med det Samme</seg> <seg type="com" n="com120">driver</seg> han paa, at den <hi rend="spaced">tusindaarige Daabs-Pagt</hi> i Stats-Kirken skal afskaffes, uden mindste Hensyn <seg type="com" n="com121">paa</seg> os, hvem det er en Samvittigheds og en <seg type="com" n="com122">Saligheds Sag</seg> at blive den <rs type="bible" key="Åb 2,10" rend="allusion">tro indtil Døden</rs>!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette burde være nok og meer end nok om saa klar en Sag; men neppe vilde dog Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> for sin egen Skyld saa aldeles blotte sig, dersom han ikke vidste, der endnu var en heel Deel Læsere, der kun behøve at høre den gamle <seg type="com" n="com123">Lexe</seg>, at de <pb type="text" facs="1834_529_fax021.jpg" ed="A" n="17"/>Herrer <hi rend="spaced">Clausen</hi> er <seg type="com" n="com124">Kæmperne</seg> for <hi rend="spaced">Oplysning,</hi> samt for den <hi rend="spaced">religiøse</hi> og <hi rend="spaced">videnskabelige Frihed</hi> og føre Striden paa den <hi rend="spaced">humaneste</hi> og <hi rend="spaced">liberaleste</hi> Maade, medens jeg, som bekiendt, er <seg type="com" n="com125">Kæmpen</seg> for <hi rend="spaced">Mørke, Overtro</hi> og <hi rend="spaced">Aands-Tvang</hi> og fægter for disse med alle <hi rend="spaced">Barbariets</hi> og <hi rend="spaced">Fanatismens</hi> afskyelige Vaaben; Mange, siger jeg, behøve kun at høre denne <seg type="com" n="com126">Lexe</seg>, som de kan udenad, for ikke at see det Mindste af hvad der ligger aabent for deres og hele Verdens Øine.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Derfor alene finder jeg det nødvendigt at tilføie et Par Ord om denne Beviis-Maade, i det Haab at overbevise vel ikke de stive Clausenianer, men dog de Neutrale om, at havde ovennævnte Beviis-Maade end ingen anden Feil, har den dog <seg type="com" n="com127">aabenbar</seg> den meget Slemme at giælde <hi rend="spaced">noget</hi> ganske <hi rend="spaced">Andet</hi> end hvad Talen er om.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Spørgsmaalet er jo nemlig ingenlunde om de <seg type="comStart" n="com128"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hrr.</lem><rdg wit="A">Hr.</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="haplo">Vil det være OK at rette her i overensstemmelse med resten af teksten? De øvrige tre gange, vi har "de Hrr. Clausen" omtalt, skrives det med dobbelt-r. Formen med dobbelt-r er kendt af ODS: "i forb. de herrer (ogs. skrevet deherrer; forkortet d'herrer, d'hrr. olgn.)".</witDetail></app><seg type="comEnd" n="com128"/> <hi rend="spaced">Clausen</hi> og mig: hvem af os der udmærker sig mindst ved <hi rend="spaced">Videnskabelighed,</hi> <hi rend="spaced">Tolerance,</hi> <hi rend="spaced">Humanitet</hi> o. s. v., thi derpaa beroer, Gud skee Lov! hverken den store Verdens eller det lille <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Fred og Ære, Vee og Vel, saa vi giorde sikkert klogest i paa en bedre Maade at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com212">oversee</seg></hi> vor egen Ringhed, naar vi behandle det store Spørgsmaal: hvorledes <hi rend="spaced">Oplysning</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com129">Samvittigheds-Frihed</seg></hi> kan skee deres Ret iblandt os.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saasnart vi nu imidlertid glemme vore Smaa-Personer og alt det <seg type="com" n="com130">Smaavurne</seg>, da finde vi strax at <hi rend="spaced">Fornuft</hi> og <hi rend="spaced">Erfaring</hi> er aldeles enige om tre Ting, som ene og alene bør afgiøre <seg type="com" n="com131">nærværende</seg> Sag. <hi rend="spaced">Først</hi> <pb type="text" facs="1834_529_fax022.jpg" ed="A" n="18"/>kan Man nemlig aldrig <seg type="com" n="com132">regne efter</seg> hvad en Enkelt eller <seg type="com" n="com213">et vist Sæt Folk</seg> kalder <hi rend="spaced">Lys</hi> og <hi rend="spaced">Mørke</hi> i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com214">Salighedens Sag</seg></hi>, da <hi rend="spaced">Paven</hi> naturligviis ligesaa lidt som <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> vil kalde det han <seg type="com" n="com309">bestrider</seg> “Lys” og det han anbefaler “Mørke”, medens det paa <hi rend="spaced">Troens Enemærker</hi> <seg type="com" n="com133">nødvendig</seg> til Domme-Dag maa blive videnskabelig tvivlsomt, hvem der i Grunden har Ret. <hi rend="spaced">Heraf følger</hi> at selv den <hi rend="spaced">sande Oplysning</hi> om <hi rend="spaced">aandelige</hi> Ting lader sig <hi rend="spaced">umuelig paatvinge,</hi> og allermindst med verdslig Magt, der tvertimod bestyrker os i vor Tro, om vi har Nogen, og forbittrer os mod Tyranniet, Haanden vil øve over den fribaarne Aand, saa netop, dersom det attende Aarhundredes Oplysning er sand, giør det dens Vaaben-Dragere tifold Skam at ville udbrede den paa den mest <seg type="com" n="com134">bagvendte</seg> Maade. <hi rend="spaced">Endelig</hi> maa Man derfor kalde det topmaalt Daarskab, naar en verdslig Øvrighed <seg type="com" n="com135">laaner sin Arm til</seg> den Umuelighed at omvende Folk med Sværd, hvorved Den kun forgriber sig paa Menneskets Helligdom og giør sig forhadt hos sine bedste Undersaatter, som unægtelig er dem, der baade har en <seg type="com" n="com136">øm</seg> Samvittighed og Kraft til for Dens Skyld at taale hvad det skal være.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Lad os nu engang <seg type="com" n="com137">sætte</seg>, hvad jeg naturligviis er saa langt som mueligt fra at indrømme, men hvad jeg gjerne lader <seg type="com" n="com138">staae ved sit Værd</seg>, lad os <seg type="com" n="com139">sætte</seg> at den <hi rend="spaced">Clausenske</hi> Oplysning baade i sin populære og videnskabelige Skikkelse var et uforligneligt Mester-Værk af den menneskelige <hi rend="spaced">Fornuft</hi> og <hi rend="spaced">Forstand,</hi> ja, for at giøre det complet, lad os <seg type="com" n="com139">sætte</seg>, den var en feilfri, guddommelig Aabenbaring, saa vilde dog selv de største Mirakler, dens Ophavs<pb type="text" facs="1834_529_fax023.jpg" ed="A" n="19"/>mænd kan have giort, ikke kunne undtage den fra at være under lige Vilkaar med den gamle <hi rend="spaced">historiske Christendom,</hi> der nu i atten Aarhundreder har giældt for en Guddommelig Oplysning. Som med Denne maatte det ogsaa være med den <hi rend="spaced">Clausenske</hi> Oplysning, at Dens <hi rend="spaced">Apostler</hi> <seg type="com" n="com141">fik</seg> at have Taalmodighed med de Vantroe, som hverken deres Veltalenhed kunde vinde, deres Grunde <seg type="com" n="com142">overtyde</seg> eller deres Mirakler <seg type="com" n="com143">slaae</seg>, da det efter Sagens Natur er umueligt at paatvinge Mennesker et aandeligt Lys, de enten ikke kan eller ikke vil modtage, og ligesaa umueligt for Andre end Gud at afgiøre, hvorvidt Blindheden er virkelig eller forstilt. Kommer nu hertil at den gamle historiske Christendom har i det Mindste et stort Vidnesbyrd for sig af <hi rend="spaced">Erfaringen:</hi> saavel Millioner Enkeltes Erfaring, der i den fandt baade et <hi rend="spaced">Lys</hi> og et <hi rend="spaced">Liv,</hi> der gjorde dem lykkelige under Levnets-Løbet og rolige paa Døds-Sengen, som Folkenes og Øvrighedernes Erfaring, der i denne Christendom fandt et hidtil mageløst Livs-Princip, et Læge-Middel for Menneske-Naturens mange Sygdomme og Udviklings-Middel for Dens Evner; kommer Dette til, da seer Man let, at aldrig kunde Sværdet drages <seg type="com" n="com144">daarligere</seg> for nogen Oplysning end for den <hi rend="spaced">Clausenske,</hi> der i det Mindste maa blive meget ældre end dens Ophavsmænd, for at vinde et saadant Vidnesbyrd af Erfaringen og saa god en Fordom hos redelige Sandheds-Venner, som den <hi rend="spaced">gammeldags Christendom</hi> har.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar da nu Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> paastaaer, at den Danske Stats-Kirkes tusindaarige Daabs-Pagt som han end ikke kan nægte, vi spore hos de Christne
|
|
|
<pb type="text" facs="1834_529_fax024.jpg" ed="A" n="20"/>saa langt tilbage, som deres Kirke-Historie gaaer, at den absolut skal og maa ombyttes med en Anden, der tækkes ham og hans Fader, fordi det, efter deres Overbeviisning, er det Samme at <hi rend="spaced">forsage</hi> Djævelen, som at <hi rend="spaced">troe paa ham,</hi> hvad Enhver kan see, er en gruelig Overtro, og især fordi jeg paastaaer, at <hi rend="spaced">Forsagelsen</hi> af <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName> Fiende</hi> hører væsenlig med til de Christnes Troskabs-Eed, og at Afskaffelse af den gamle Daabs-Pagt er Ophævelse af det gamle Kirke-Samfund; naar Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> paastaaer Sligt, da vækker det tilvisse ikke den bedste <seg type="com" n="com145">Fordom om</seg> hans Oplysning, da han som en oplyst Mand jo maatte indsee, at Man aldrig kan være længere fra at troe <seg type="com" n="com146">ͻ:</seg> stole paa en vis Person end naar Man forsager ham, at vi helbredtes ingenlunde for hvad han kalder vor Overtro, ved at krænkes i vor <seg type="com" n="com147">Samvittigheds-Frihed</seg> og at det kun er <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com148">mahomedansk</seg></hi> Oplysning, at den sande Guds-Dyrkelse skal indføres med Sværd-Slag.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men maaskee er det kun ved lidt Ubehændighed i <seg type="com" n="com149">Handteringen</seg> af Moders-Maalet, ei sjelden hos de meget Lærde, at Hr. Professoren synes at ville have den gamle Daabs-Pagt <hi rend="spaced">afskaffet</hi> ved et <hi rend="spaced">Magt-Sprog,</hi> medens det kun er hans Mening, at han og hans Fader og Tilhængere vil have Lov til at forkaste den?</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det skulde være mig kiært, om Hr. Professoren dog saaledes i een Ting var enig med mig, men ham maatte i saa Fald den Enighed være meget forhadt, siden min lille Bog <rs type="title" key="title4373">om Daabs-Pagten</rs>, der netop foreslaaer en <seg type="com" n="com150">billig</seg> Deling, er den Eneste af Mine, han har søgt at <seg type="com" n="com151">nedrive</seg>. Man maa da vel <pb type="text" facs="1834_529_fax025.jpg" ed="A" n="21"/>antage, hvor urimeligt det end er, at Hr. Professoren virkelig ønsker, at jeg og alle Ligesindede skulde tvinges til hvad der i vore Øine er Sjæls Fortabelse: at frafalde vor Daabs-Pagt, og, vilde vi stræbe at holde paa den for os og vore Børn, da henrettes eller benaades med Tugt-Huset, og er det virkelig hans Mening, da er jeg dog vis paa, ikke ret mange <seg type="com" n="com152">Dannemænd</seg> misunde ham <hi rend="spaced">den</hi> høiere Oplysning i <seg type="com" n="com153">Salighedens Sag</seg>, hvoraf noget saa Himmelraabende skulde være den første praktiske, i det virkelige Liv indgribende Følge.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nei, <seg type="com" n="com154">vel</seg> kan jeg begribe, at alle De, der synes bedst om det attende Aarhundredes Oplysning, ansee det for en Smaating, hvad vi kalde “<seg type="com" n="com155">en Saligheds Sag</seg>”, og at de bære lidt Nag til <hi rend="spaced">Orthodoxerne,</hi> hvis <seg type="com" n="com156">Fædre</seg> pressede til Kirke-Gang og Skrifte-Maal; men naar de mærke, at hvad Hr. Professoren farer i Harnisk over, er slet ikke andet end et Forslag af mig, hvorved <hi rend="spaced">deres</hi> Børn saavelsom <hi rend="spaced">mine</hi> sikkredes mod <hi rend="spaced">hierarchiske</hi> Bestræbelser <seg type="com" n="com157">under alle Farver</seg>, da vil selv de sikkert finde, at hans Seier over et saadant Forslag vilde i sig selv være sørgelig nok, at den ikke skulde kiøbes med en Religjons-Forfølgelse mod mig og den gamle Stats-Religjons øvrige troe Tilhængere, der ei kunde bevæges til at bygge vort <seg type="com" n="com158">Saligheds-Haab</seg> paa Clausensk Oplysning i Modsigelse med hele den Christne Menigheds Vidnesbyrd, eller ombytte en Daabs-Pagt, hvis Apostoliske Ægthed neppe kan bestrides, med en Splinter-Ny, der, som saadan, selv beviiste sin <hi rend="spaced">Uægthed.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvorvidt det for Resten vilde være <seg type="com" n="com216">passeligt</seg> og <pb type="text" facs="1834_529_fax026.jpg" ed="A" n="22"/>gavnligt, at det vigtige praktiske Spørgsmaal, om Veien til en <hi rend="spaced">virkelig <seg type="com" n="com159">Samvittigheds-Frihed</seg>,</hi> blev mundtlig drøftet mellem Mænd af de modsatte Partier, tør jeg vel ikke sige <seg type="com" n="com400">for vist</seg>; men tungt er det unægtelig, hvis Man ikke i en saa vigtig Sag kan opfordre den Modstander, som skriftlig snoer sig fra den med <seg type="com" n="com160">Uartigheder</seg>, til mundtlig at holde Stand og forsvare sin Adfærd. Jeg føler i det Mindste, at hvorvel det laae i Sagens Natur, at jeg ei selv maatte fordunkle det praktiske Spørgsmaal om <seg type="com" n="com161">Samvittigheds-Frihed</seg> ved at indlade mig paa alle de Theoretiske: om vor Daabs-Pagts Apostoliske Ægthed, om Djævelens <seg type="com" n="com162">Tilværelse</seg>, efter <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> og Fornuftens Dom o. s. v. som det ved denne Leilighed har behaget Professoren at opkaste og paa sin Viis at affærdige, saa anseer jeg mig dog forpligtet og erklærer mig villig til at gjøre mundtlig Rede for alle mine kirkelige Paastande, naar Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName> først</hi> vil gjøre Rede for sin urimelige Harme over min lille Bog <rs type="title" key="title4373">om <hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi></rs> og sine Udfald paa mig i den Anledning. Ja, med det <hi rend="spaced">Græske</hi> <rs type="title" key="title788">Ny Testament</rs> ved Haanden og med den Smule Forstand i Panden, Gud har givet mig, vil jeg i saa Fald forsvare min Christendoms Ægthed mod alle de Indvendinger, ikke blot Hr. Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> men hvilkensomhelst studeret Mand, i eller udenfor det <hi rend="spaced">Theologiske Facultet,</hi> derimod vil opkaste. At overbevise Folk paa Aandens Enemærker kan Man ligesaalidt være forpligtet til, som til at omvende dem; men at forsvare sine Paastande, naar forlanges, med Mund og <pb type="text" facs="1834_529_fax027.jpg" ed="A" n="23"/>Pen, det maae fremfor Alt Mænd være rede til, der, som Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> og jeg, selv bekiende, vi vilde gjerne være <hi rend="spaced">Reformatorer,</hi> om det kunde lykkes; thi det er jo dog soleklart, at hvem der hverken skriftlig eller mundtlig har <hi rend="spaced">Mod</hi> til at holde Stand, han fattes om ikke andre Egenskaber til at være <hi rend="spaced">Reformator,</hi> saa dog den Allernødvendigste.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Man seer, jeg taler reent ud, uden Billed-Sprog og alle Omsvøb, en naturlig Følge vel af at være over de Halvtreds, og hvad er heller her <seg type="com" n="com163">at lægge Dølgsmaal paa</seg>. Den Kirkelige Stilling er over hele Christenheden, og fornemmelig i den Protestantiske Deel udenfor <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> i en saa aabenbar og sørgelig Forvirring, at det umuelig kan være nogen Skam at ville raade Bod derpaa, men vil <seg type="com" n="com164">geraade</seg> dem det lykkes til megen Ære. Da nu hverken Hr. Professoren eller jeg har skabt den kirkelige Forvirring i vort Fædreneland, men forefundet den, kan vi godt være bekiendt at ville, hver paa sin Maade, afhjelpe den, og behøve end ikke at skamme os ved Misgreb i saa vanskelig en Sag, naar vor Færd kun er aaben og mandig og vor Hensigt hverken at tilbagekalde den gamle Aands-Trældom eller sætte en Ny isteden, men at fremskynde en Tingenes Orden, hvorunder <hi rend="spaced">Troen</hi> erkiendes for hvad den er: en <hi rend="spaced">fri Sag,</hi> hvis <hi rend="spaced">nødvendige</hi> Yttringer maae være frie som den, og bør dobbelt være det, fordi <rs type="bible" key="Matt 7,16" rend="allusion">Virkningerne er de Frugter, hvorpaa en Tro skal kiendes</rs> og hvorved det ene kan komme for Lyset, hvor den har hjemme: i Sandhedens eller i Løgnens Skiød!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Værende <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">mig</lem><rdg wit="A">mtg</rdg><witDetail wit="A" n="32" rend="ft"/></app> nu bevidst, at baade har min Færd <pb type="text" facs="1834_529_fax028.jpg" ed="A" n="24"/>giennem en Række af Strids-Aar været aaben og ærlig, som det en <seg type="com" n="com217">Dannemand</seg> <seg type="com" n="com310">egner</seg>, og derhos har jeg af mit Hjerte undt alle mine Medborgere, troende eller vantroe, den samme Frihed, jeg selv vilde nyde, koster det mig slet ingen Overvindelse at bekiende, jeg har gjort mange Misgreb, hvoriblandt jeg endogsaa <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> regner <hi rend="spaced">“<rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs>”</hi> <seg type="com" n="com165">som</seg> jeg tog keitet paa det fortvivlede Spørgsmaal: hvorledes Forfatteren af en vis Bog kunde være beskikket Lærer for Præsterne i den Danske Stats-Kirke. Jeg skulde nemlig have sagt, hvad jeg siger nu: det skader ikke, naar de Theologiske Studenter kun <hi rend="spaced">ikke</hi> ere <hi rend="spaced">bundne</hi> til ham eller <hi rend="spaced">Menighederne</hi> til hans <hi rend="spaced">Discipler;</hi> men det vilde jeg bestemt ogsaa have sagt, <seg type="com" n="com166">naar</seg> jeg <seg type="com" n="com167">alt</seg> da havde seet den Udvei, jeg først siden opdagede, og hvad jeg derfor med Rette lægger Professoren til Last, er, at han, langt fra at dele min Glæde over denne fredelige Udvei, netop fnøs og fnyser endnu over den lille Bog, hvori jeg pegede paa den.</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="longLine"/>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax029.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax030.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax031.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1834_529_fax032.jpg"/>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
