| Ved | |
| Povel Glahns | |
| og | |
| Marie Blichers | |
| Sölv-Bryllup | |
| d. 15de Mai 1833. | |
| Skal Sangen tone Festen værd, | |
| Fra Olstrup-Tidens Skjalde-Tunge, | |
| Sölv-Brylluppet maa holdes her, | |
| Hvor midt i Maien Fugle sjunge, | |
| Hvor Borgen med det höie Tag | |
| Kun skimtes mellem Böge-Blade, | |
| Men hulde Smil i Venne-Lag | |
| Giör öiensynlig Alle glade! | |
| Det mindes end fuldmangen Giæst, | |
| Fra lyse, lune Sommer-Dage, | |
| Det veed kanskee de Unge bedst, | |
| Som vanskelig vel finde Mage | |
| Til Stuerne, hvor de var smaa, | |
| Til Glæderne, som de fandt store, | |
| Til Borgen mellem Söer blaa, | |
| Med Bölge-Hegn og Blomster-Flore! | |
| Men leved De end hundred Aar, | |
| Og glemde hvad de vilde sige, | |
| Som gjæstede den Præste-Gaard, | |
| Da Jette var en lille Pige, | |
| Og hörde til det Venne-Lag, | |
| Som Drotter maatte snart misunde, | |
| De föle dybt paa denne Dag, | |
| Hvad aldrig dog de glemme kunde! | |
| Gid da en Hverdags-Ting det var, | |
| For Præste-Mænd at sammenvie | |
| Saa elskeligt et Brude-Par, | |
| Som Povel Glahn og hans Marie! | |
| Trods Mangel da paa Sölv og Guld, | |
| Som Kiærligheden overstrider, | |
| Med kiönne, ædle Börne-Kuld, | |
| Fik gamle Danmark gyldne Tider! | |
| Men er det sjeldent, selv i Nord, | |
| At see et Par som disse Kiære, | |
| Da lad det kiendes over Bord, | |
| Desmeer blandt os det gjör dem Ære: | |
| Med Tak for mangen Time skiön, | |
| I Deres Kreds vi Skaalen tömme, | |
| Og önske dem den söde Lön, | |
| At lige Börn dem bedst berömme! | |