| Christoffer Columbus. | |
| (Skrevet i London.) | |
| Mens Aar-Tusinder henskred, | |
| Helte-Slægterne uddøde, | |
| Over Hav i Vester-Leed | |
| Saaes en gylden Aften-Røde, | |
| Skabde tit hos Mand af Muld | |
| Morgen-Drøm om røden Guld! | |
| Der, saa drømde mangen Skjald, | |
| Under Bølgen tusind Mile, | |
| I guldtakte Sølver-Hall | |
| Sole Drotten gaaer til Hvile, | |
| Badet der i Livets Flod, | |
| Op han staaer som Mælk og Blod! | |
| Der, i Kveld og Morgen-Gry, | |
| Drotten, naar han gaaer og kommer, | |
| Skaber Haven under Sky, | |
| Som har daglig Vaar og Sommer, | |
| Gylden Høst og Gammens Kaar: | |
| Hesperiders Abild-Gaard! | |
| Hellas med sit Himmel-Blaa, | |
| Sit Arkadien og Tempe, | |
| Fri dog ei for Skyer graae, | |
| Kunde Længselen kun dæmpe, | |
| Hvor den nøiet, Aar for Aar, | |
| Var med Sommerfuglens Kaar! | |
| Hvor den sig med Ørnen svang, | |
| Stak i Sky paa stærke Vinger, | |
| Bedre end af Vox i Vang | |
| Danned' dem en Vølunds-Finger, | |
| Melkarths Suler, som din Høi, | |
| Hellas, vidt den overfløi! | |
| Mens Aar-Tusinder henrandt, | |
| Dykked' Fugl i Tidens Strømme, | |
| Til man regnede for Tant | |
| Alle Skjaldes Morgen-Drømme, | |
| Alt hvad mellem Vogn og Pram | |
| Sukked' for en Fjeder-Ham! | |
| Dog end over Spanske-Sø | |
| Staaer en gylden Aften-Røde, | |
| Og for Hesperiders Øe | |
| Kinder paa dens Kyster gløde, | |
| Skjalden faldt, men Kæmpen staaer | |
| Modig end med Rim i Haar. | |
| Seer du hist den Vandrings-Mand | |
| Med sin blege Søn ved Haanden, | |
| Saa i Muldvarp-Tid om Land | |
| Med sit Haab gaaer altid Aanden, | |
| Med sit himmelvendte Blik | |
| Leder om en Lædske-Drik! | |
| Hvad er Nød, naar Hjælp er nær! | |
| Klostret viet til vor Frue, | |
| Hist i Aften-Rødens Skiær | |
| Blinker under Himmel-Bue, | |
| Bank kun paa, du Vandrings-Mand, | |
| Der faaer Aanden Brød og Vand! | |
| Porten aabnes, Haanden med, | |
| Drengens matte Øine tindre, | |
| Faderens paa Havets Bredd | |
| Under hvalvte Bryn ei mindre, | |
| Lede bag den Spanske Søe | |
| Efter Hesperiders Øe! | |
| Vandrings-Mand! Guds Fred med dig, | |
| Hvor du staaer i dybe Tanker! | |
| Staaer din Hu dertil, da siig, | |
| Hvo du est, og hvor du vanker! | |
| Saa fra milde Læber klang | |
| Hilsen god i Kloster-Vang! | |
| Bænket sad i Kloster-Hall | |
| Giæsten som en Drot paa Thronen, | |
| Det var Helten Christoval, | |
| Beilende til Konge-Kronen, | |
| Det var, med et gammelt Ord, | |
| Fjerdings-Fyrsten paa vor Jord. | |
| I den Sommer-Aftenstund | |
| Tiden fik med Ordet Vinger, | |
| Saa han maled' med sin Mund, | |
| Saa han tegned' med sin Finger, | |
| Som om hjemme havde han | |
| Selv i Vestens Gaade-Land; | |
| Hvor med Blaamænd gik i Bad | |
| Ferdinand og Isabelle, | |
| Der kom Bud og der kom Blad | |
| Fra den snevre Kloster-Celle; | |
| Til Cordovas Konge-Hall | |
| Der kom Nyt med Christoval! | |
| Ingensteds vel mere Lyst | |
| Var til Guld og grønne Skove, | |
| Der og i et Dronning-Bryst | |
| Tanker høie kom til Hove, | |
| De sig over Bjerg og Søe | |
| Svang til Hesperiders Øe! | |
| Hør, du sære Vandrings-Mand, | |
| Vaaben-Brag og Klang af Lure! | |
| Styrtende du seer paa Stand | |
| Granadas de stolte Mure; | |
| Da, med Silke-Seil i Raa, | |
| Far, saavidt som Sky er blaa! | |
| Muren sank, og Haabet steg, | |
| Meer end seile Kæmpen turde, | |
| Kongen rød og Hofmand bleg | |
| Blev, da saa han tog til Orde: | |
| Drot! hvor dig jeg baner Vei, | |
| Throner du og raader jeg! | |
| Seer du ham med Rim i Haar, | |
| Rynker i den ædle Pande, | |
| Kæmpen med de bange Kaar | |
| Skal hans store Planer strande? | |
| Bærer ham, for Hest paa Hav, | |
| Nu kun Mulen til hans Grav! | |
| Alt i trende Snese Aar | |
| Banket har det store Hjerte, | |
| Plantet Haab i Kongers Gaard, | |
| Drømt om Fryd og høstet Smerte, | |
| Sidder dog til Heltens Død, | |
| Lige høit i Lyst og Nød! | |
| Dronning! saa i Sal det klang, | |
| Helten, som tør Alting vove, | |
| Finder vist den Drot engang, | |
| Som tør lidt for meget love; | |
| Husk, en Verden bydes fal, | |
| Prut ei meer med Christoval! | |
| Høit det lyder: Hei og Ho! | |
| Byt din Mule for en Tofte! | |
| Dronningen fra Pinos-Bro | |
| Vinker dig til Høie-Lofte; | |
| Hvor du lander, kom ihu, | |
| Throner hun, og raader du! | |
| Seer du, hvad et Syn er værd: | |
| Konge-Flag paa Pære-Skuden, | |
| Skibene til Langveis-Færd | |
| Eet med Dæk, og to foruden, | |
| Roret ligt en Konge-Vaand | |
| I den kiække Styrmands Haand! | |
| Naar af dunkle Moder-Skjød | |
| Tidens Lys-Alf, Dag, udspringer, | |
| Før end Soel gjør Kinden rød, | |
| Hanen ryster sine Vinger, | |
| Mæler høit i Morgen-Gry: | |
| Brat opstaaer en Verden ny! | |
| Saa gjør Christoval i Stavn, | |
| Knevrer høit med Snekke-Vinger, | |
| Styrer ud af Palos Havn, | |
| Før end Morgen-Klokken ringer, | |
| Under Hurra-Raab i Sky | |
| Dages brat en Verden ny! | |
| Syv Gange Ti er Støvets Aar, | |
| Syv Gang Ti var Prøvens Dage, | |
| Snekken med de store Kaar | |
| Fløi som Fugl i Luft saa fage; | |
| Een endnu kun under Sky | |
| Ventede en Verden ny! | |
| Det var ham, hvis Helte-Aand | |
| Stod i Pagt med Aften-Røden, | |
| Og med Ham, hvis høire Haand | |
| Udvei bane kan fra Døden, | |
| Vinker aldrig til en Grav | |
| Sine ud paa vildne Hav! | |
| Kast den Kogler overbord! | |
| Længe nok han kikked' Stjerner, | |
| Længe nok med Trolddoms-Ord | |
| Han forvirred' Folke-Hjerner; | |
| Høre han kun selv derpaa! | |
| Saa det lød i hver en Vraa. | |
| Seer I hist den Fisk paa Hav, | |
| Som kun under Klippen leger, | |
| Her den pænt udskaarne Stav, | |
| Som dog vel paa Fingre peger? | |
| Saa fra Heltens Læber flød | |
| Talen mellem Liv og Død! | |
| Over Bølgen som et Speil | |
| I den milde Aften-Svale | |
| Skibet gik for fulde Seil, | |
| Ondskab laae med Frygt i Dvale, | |
| Helten kiæk i Lyfting stod, | |
| Stirred' efter Vaande-Bod! | |
| Peder, hvidsked' han, kom hid! | |
| Kom, Rodrigo! med det Samme, | |
| Stirrer begge med mig did, | |
| Hvor jeg seer den blege Flamme, | |
| Er det Blink fra Sky, fra Strand, | |
| Eller mon ei Lys i Land? | |
| Lys i Land, om vi har Syn, | |
| Begge med hinanden svare, | |
| Under Heltens hvalvte Bryn | |
| Tindred' da to Stjerner klare, | |
| Tykdes sige: Morgen-Soel | |
| Melder bedst, hvi Hanen goel! | |
| Dølge sig til Soel gik op | |
| Dog for Dagskjær Land ei kunde, | |
| Land! det lød fra Mærse-Top, | |
| Land! gjenlød fra alle Munde; | |
| Ære-Skud da kvad i Sky, | |
| Født er os en Verden ny! | |
| Seer Du Helten purpurrød, | |
| Som i Kaabe saa paa Kinder, | |
| Kongeprud og kvindeblød, | |
| Knæle, hvor han Thronen finder! | |
| Hør hans Tunges Ære-Skud | |
| Høit i Sky for Guders Gud! | |
| See nu staaer han op fra Muld, | |
| Som Jord-Klimpen, Guds Aand danner, | |
| Folder ud med Kors og Guld | |
| Glad sin Dronnings Hoved-Banner, | |
| Svinger prud det Helte-Sværd, | |
| Gud ham gav til Herre-Færd! | |
| Seer Du Snekken, som et Vrag, | |
| Som en Spaan paa Verdens-Havet! | |
| Seer Du Liget under Brag | |
| I Vox-Lagen svøbt, begravet! | |
| Heltens Haab sit Liv har endt, | |
| Efterladt sit Testament! | |
| Skal da, efter Nornens Dom, | |
| Kun en æventyrlig Sage | |
| Seile i en Tønde tom | |
| Fra Amerika tilbage, | |
| Som om for den Verden ny | |
| Helten favned' kun en Sky? | |
| Nei, see hist i Konge-Hall, | |
| Hvor de studse, hvor de lytte, | |
| Medens Helten Christoval | |
| Skildrer dem Caciquens Hytte, | |
| Vester-Ledens Feelands-Kaar, | |
| Hesperiders Abildgaard! | |
| Vel endnu paa Teios Bredd | |
| Avind lurer, Dolken truer, | |
| Men paa Slangerne urædd | |
| Som paa Dybet Helten skuer, | |
| Og ved Konge-Blikkets Lyn | |
| Avind taber Sands og Syn! | |
| Ja, see hist, i Palos Havn | |
| Atter vaier Konge-Flaget, | |
| Og med meer end Konge-Navn | |
| Seier-Herren staaer paa Vraget, | |
| Medens Klokker høit i Sky | |
| Kime for en Verden ny! | |
| Seer Du Snekkerne i Flok, | |
| Hvor Columbus foer alene, | |
| Seer Du glimre meer end nok | |
| Sølv og Guld og Ædel-Stene, | |
| Til den gamle Verden bly | |
| Bøier dybt sig for den Ny! | |
| Efter tre Gang hundred' Aar, | |
| Vel med Suk maa Skjalden sande, | |
| Hesperiders Abildgaard | |
| Laae ei bag de store Vande, | |
| Kasted' kun sin Skygge breed | |
| Over Hav, hvor Soel gaaer ned! | |
| Yndig Vaar og gylden Høst, | |
| Sølv og Guld og Ædelstene | |
| Skabe ingen Skjalde-Røst, | |
| Hvad end Støvets Trælle mene, | |
| Skabe ikkun skyggeviis | |
| Skinnet af et Paradiis! | |
| Ligefuldt dog Christoval! | |
| Mens Aar-Tusinder henrinde, | |
| Om dit Navn i Helte-Tal | |
| Slynge sig et Ære-Minde! | |
| I dit Kjøl-Vand Mange foer, | |
| Faa kun traadte i dit Spoer! | |
| Underfulde Kæmpe-Kaar | |
| Har de straalende Bedrifter, | |
| Storværk Manddoms-Vexten naaer | |
| Kun i mange Maane-Skifter, | |
| Haand i Haand hos Kæmpen gaaer | |
| Soel i Blik og Rim i Haar. | |
| Alle hartad nu som Een | |
| Drømme dog i Barne-Ælde, | |
| At dem reiste Bauta-Steen | |
| Storværk i sin hele Vælde, | |
| Drømme, at til evig Tid | |
| Mindes skal en Times Iid! | |
| Derfor kun med Trække-Naal | |
| Sammenkiædes nu Idrætter, | |
| Drapen kun i Dværge-Maal | |
| Som for Knøse Krandsen fletter, | |
| Og paa Skuespiller-Viis | |
| Førend Helten døer hans Priis! | |
| Hvor er nu de Gude-Børn, | |
| Hvor er nu de Kæmpe-Sjæle, | |
| Der sig aarle svang mod Øen | |
| Over Muldets Grændse-Pæle, | |
| Slog i sildig Aften-Stund, | |
| Høit med Lærken, graae som hun! | |
| Ak, de svæve over Sky | |
| Og de hvile under Mulde! | |
| Naar skal Dagen atter grye, | |
| Som fordriver Dødens Kulde, | |
| Naar skal atter paa vor Jord | |
| Daaden gjøre Drapen stor? | |
| Naar i Skyen rosenrød | |
| Aanderne til os neddale, | |
| Og fra Jordens Moder-Skjød | |
| Heltene staae op af Dvale, | |
| Aldrig før i Morgen-Gry | |
| Dages kan en Verden ny! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |