|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="main">Om Daabs-Pagten. I Anledning af S. T. Hr. Stiftsprovst Clausens Barne-Daab og offenlige Erklæring</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Om Daabs-Pagten</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.14</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.14</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.14.1</idno>
|
|
|
<idno type="changeVersion">1.15</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>50 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1832_501A_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1832_501A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1832_501A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1832_501A_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="unknownVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="main">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="501A">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1832</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
|
<witness xml:id="US">
|
|
|
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
|
|
|
<num>5</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
<witness xml:id="VU">
|
|
|
<desc>Værker i Udvalg</desc>
|
|
|
<num>3</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>pamfletter</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>dåb</term>
|
|
|
<term>liturgi</term>
|
|
|
<term>teologi</term>
|
|
|
<term>kirkepolitik</term>
|
|
|
<term>polemik</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2018-11-05">txt2tei. Retter til.</change>
|
|
|
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-11-09">Første kollation indført efter GVs eget eksemplar. "Smaaskrifter af Grundtvig." bind 5, Signatur: Möller</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2018-11-16">Rettet yderligere tre scanningsfejl ift ekspl 1.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2018-11-20">Forslag til tekstrettelser sat ind i grønne felter.</change>
|
|
|
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2018-11-21">Anden kollationering indført efter KB-eksemplar m. blåligt omslag</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2018-11-21">Retter også et par småting.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2018-11-22">3. kollation af Gr.bibs/Schønbergs ekspl.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2018-11-23">Lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-01-07">Nye com: 200-210</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-01-10">Sletter nogle biografisk com efter aftale med KN</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-01-23">Indsætter flere sider periText efter faksimileringen + rettet nogle fax-numre</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-02-04">Rettelser efter 1. red.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-02-08">Retter i emneord</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-03-12">Rettelser efter 2. red.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-03-13">Rettelser efter 2. red. Ny com 350</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-03-26">Retter efter 3. redaktion</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-03-27">Retter efter 3. redaktion. Ny com 400. Indsat unicodes.</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2019-11-28">Rettet gammmeldags > gammeldags med note. NYT VERSIONNUMMER</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2021-02-17">Justeret på indryk ved imprimaturen</change>
|
|
|
<change who="VTH" when="2021-10-25">Slettet to blanks over imprimaturen, da dette nu klares af stylesheetet</change>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax001.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax002.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax003.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax004.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<front rend="[Titelblad]">
|
|
|
<titlePage type="first">
|
|
|
<pb type="text" facs="1832_501A_fax005.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/><pb type="edition" n="366" ed="US"/><pb type="edition" n="303" ed="VU"/>
|
|
|
|
|
|
<docTitle>
|
|
|
<titlePart type="main">Om</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="main">Daabs-Pagten.</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="part">I Anledning</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="part">af</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="part"><seg type="com" n="com1"><hi rend="romanType">S. T.</hi></seg> Hr. Stiftsprovst
|
|
|
<persName key="pe340">Clausens</persName> Barne-Daab</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="part">og offenlige <rs type="title" key="title6149">Erklæring</rs>.<graphic style="shortLine"/></titlePart>
|
|
|
|
|
|
</docTitle>
|
|
|
|
|
|
<byline>af</byline>
|
|
|
<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig.<note type="prof">Præst.</note></docAuthor>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="longLine"/>
|
|
|
|
|
|
<docImprint>
|
|
|
<pubPlace>Kjöbenhavn, 1832.</pubPlace>
|
|
|
<publisher>Trykt paa den Wahlske Boghandels Forlag,</publisher>
|
|
|
<publisher>hos C. Græbe & Søn.</publisher>
|
|
|
</docImprint>
|
|
|
|
|
|
</titlePage>
|
|
|
</front>
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Imprimatur]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1832_501A_fax006.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
|
|
|
<p rend="secondIndent"><hi rend="spaced"><hi rend="schwab">Maa trykkes.</hi></hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politiret</placeName>, den 5 Decbr. 1832.</p>
|
|
|
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="schwab"><persName key="pe3951">Thomsen</persName>.</hi></p>
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1832_501A_fax007.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>aar jeg i de senere Aar egenlig slet ikke greb Pennen i Kirkelige Anliggender, da var det kun deels fordi jeg indsaae, at den Kamp der virkelig skal føre til Noget, maa være noget ganske andet end en Penne-Feide, og deels fordi jeg var kjed og leed af at trættes med Folk om Christendom, der <seg type="com" n="com2">aabenbar</seg> enten ikke kunne eller ikke ville indsee, hvad der var soleklart for mig, og maatte, <seg type="com" n="com3">syndes</seg> mig, være indlysende for alle dem, der med mindste Alvor og Dygtighed overveiede det Kirkelige Spørgsmaal. Under disse Omstændigheder fandt jeg det nemlig rimeligst, at jeg og de andre gammeldags Christne, der fandt <pb type="edition" n="367" ed="US"/>den nymodens Christendom utaalelig i <hi rend="spaced">vort</hi> Kirke-Samfund, men <seg type="com" n="com4">for Resten</seg> os aldeles uvedkommende, at vi frivillig tilbød os at gaae ud af Stats-Kirken og selv sørge for vor Troes Vedligeholdelse, overladende Modstanderne af vore <seg type="com" n="com5">Fædres</seg> som af vores Tro alle de Fordele, Verden kan tage og give. <seg type="com" n="com6">Dette Forsæt</seg> iværksatte, som Man veed, Endeel af mine gamle Tilhørere, med mit Vidende og fulde Samtykke, og jeg maa være meget blind, dersom ikke Efter-Slægten, ja, selv den <seg type="com" n="com8">nærværende</seg> Slægt, om <pb type="text" facs="1832_501A_fax008.jpg" ed="A" n="4"/>en halvsnees Aar, vil have ondt ved <pb type="edition" n="304" ed="VU"/>at troe sine egne Øine, naar den seer, at vor Troes Modstandere, istedenfor deri at see et sjeldent Offer, lagt ligesaavel paa Fædrenelandets og Borger-Fredens som paa Troens og <seg type="com" n="com9">Samvittigheds-Frihedens</seg> Alter, tvertimod saae en skrækkelig Fornærmelse, som der <seg type="com" n="com10">vilde</seg> megen Kjærlighed til at undskylde hos de <seg type="com" n="com11">rasende</seg> <hi rend="spaced">Zeloter,</hi> der begik den.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, det <seg type="com" n="com12">være</seg> hermed, som det vil, saa maatte det Afslag paa vor Bøn, som det Høikongelig-Danske Cancelli, efter <hi rend="spaced">Geistlige</hi> Vedkommendes <hi rend="spaced">Erklæring,</hi> gav, afnøde mig en anden Adfærd, da det var og er mit alvorlige Forsæt, med al den Eftergivenhed og Langsomhed, jeg tør, men ogsaa med al den Urokkelighed og Udholdenhed, jeg kan vise, at værne om den ægte, gamle Christne Tro, jeg selv bekjendte, da jeg <seg type="com" n="com14">bekræftedes i min Daabs-Pagt</seg> og kaldtes til at stride og lide for, da jeg <seg type="com" n="com15">indviedes til det hellige Lære-Embede</seg>. For længe siden har jeg sagt og oftere gjentaget, hvad jo ogsaa er soleklart, at <seg type="com" n="com201">naar</seg> vi gammeldags Christne ikke skal tage vor Tro i Graven med os, da maa der enten igjen komme en saadan Orden i Stats-Kirken, at vor Tro kan nære og forplante sig der, eller vi maae gaae ud af den; men just fordi den sidste Udvei dog i Grunden altid staaer os aaben, <seg type="com" n="com201">naar</seg> vi have Sind til at betale den Told, der kan kræves, just derfor skal vi, naar Man ikke godvillig vil lade os <seg type="com" n="com300">fare</seg>, holde ud saalænge mueligt. Nu maatte vi derfor igjen prøve paa at faae Stats-<pb type="text" facs="1832_501A_fax009.jpg" ed="A" n="5"/>Kirken, hvori Man nøder os til at blive, reformeret, det vil her sige: at sætte de gammeldags Christne i Besiddelse af den Troes-Frihed, Loven <seg type="com" n="com16">vel</seg> hjemler dem, men som de dog unægtelig i Grunden har mistet, hvor Præsterne <hi rend="spaced">ikke</hi> forrette <hi rend="spaced">Sacramenterne</hi> tilbørlig og ei ved Underviisning bestyrke og høitidelig bekræfte de Unge i deres <hi rend="spaced">Daabs-Pagt.</hi> At der nu i denne Henseende hersker en gruelig Forvirring, og at mange Sogne-Præster, <seg type="com" n="com17">under Raab paa</seg> <seg type="com" n="com18">Samvittigheds-Frihed</seg>, <seg type="com" n="com19">vitterlig</seg> eller <seg type="com" n="com20">uvitterlig</seg>, lægge et tungt Aag paa Samvittighederne hos de gammeldags Christne, der findes blandt deres <seg type="comStart" n="com202"/>Sogne-<pb type="edition" n="368" ed="US"/>Folk<seg type="comEnd" n="com202"/>, det er <seg type="com" n="com21">vistnok</seg> en bekjendt Sag, men da den høiere Geistlighed dog i den sidste Tid har benægtet det, saa er vi nødt til at <seg type="com" n="com22">oplyse</seg> det, og naar Man derfor hudfletter os som <hi rend="spaced">Angivere,</hi> da maae vi <seg type="com" n="com23">vel</seg> taale det, men ethvert fornuftigt Menneske indseer dog let, at naar Man nøder os til at blive i Stats-Kirken, og nøder os til at lade vore Børn døbe af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com350">vedkommende</seg> Sogne-Præst,</hi> vi da er saa <seg type="com" n="com24">spage</seg> som mueligt, naar vi bie med at klage, til Man f. Ex. virkelig forvansker Daabs-Pagten med et af vore egne Børn. Naar det altsaa <pb type="edition" n="305" ed="VU"/>er sandt, <seg type="com" n="com25">som</seg> jeg ingen Aarsag har til at tvivle paa, at en Sogne-Præst, og det Sogne-Præsten ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak1553">Frue Kirke</placeName>,</hi> der skulde være et <seg type="com" n="com26">Mynster</seg>, Stifts-Provsten i <placeName key="fak15">Sælland</placeName>, nys har døbt et Barn uden at ændse <seg type="com" n="com27">enten</seg> <hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi> eller <hi rend="spaced">Faderens</hi> Indven<pb type="text" facs="1832_501A_fax010.jpg" ed="A" n="6"/>ding, da er det mig <seg type="com" n="com28">vistnok</seg> meget <hi rend="spaced">forklarligt,</hi> men det beviser derfor ikke mindre klart, at vi gammeldags Christne er ilde stædt, hvor Man holder paa os men ei paa vor Tro.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar Man nu ovenikjøbet af Hr. Stifts-Provstens offenlige <rs type="title" key="title6149">Erklæring</rs> seer, at han ikke har mindste Medlidenhed med os, men kun med sig selv og sine gode Venner, saa han vil have Klagerne forebyggede for Fremtiden, ikke ved at Præsterne holde sig Loven efterrettelig, ikke heller ved, at os gives Lov til at træde ud af Stats-Kirken, og ei engang ved at vi fik den yderst <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com29">tarvelige</seg></hi> Frihed at lade vore Børn døbe af hvilken beskikket Præst vi vilde, men <hi rend="spaced">ene og alene</hi> ved at <hi rend="spaced">Loven forandres</hi> efter hans Hoved, da synes Maalet <seg type="com" n="com30">vist nok</seg> at være fuldt, og vilde virkelig være det, dersom Stiftprovst <hi rend="spaced"><persName key="pe340">Clausens</persName> Villie </hi>var <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com31">Lands-Lov</seg>,</hi> men da den, Gud skee Lov, <hi rend="spaced">ikke </hi>er det, anseer jeg det ikke blot for Umagen værdt, men for hellig Pligt baade mod mine Med-Christne og mod vor <hi rend="spaced">milde, upartiske</hi> Øvrighed, at oplyse Sagen saa godt som det staaer i min Magt. Jeg bør det saameget mere, som jeg ved flere Leiligheder har mærket, at mange Fleer end Man skulde tænke komme i et besynderligt Vilderede, naar Talen er om hvad Man kalder <hi rend="spaced">Liturgi,</hi> saa de enten slet ikke eller dog kun meget dunkelt skjelne imellem <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com32">Naade-Midler</seg></hi> og <hi rend="spaced">Kirke-Skikke,</hi> skjøndt det netop var det store Skiel, <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi> satte mel<pb type="text" facs="1832_501A_fax011.jpg" ed="A" n="7"/>lem os og <seg type="com" n="com33">Paven</seg>, og skjøndt det er soleklart, at medens tusinde Skikke kan indføres og <seg type="com" n="com34">udføres</seg>, uden at det <seg type="com" n="com301">siger</seg> stort i <hi rend="spaced">Kirken,</hi> saa staaer og falder den med sine <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com35">Naade-Midler</seg>,</hi> fordi de er det eneste Grund-Virkelige, Objective i den.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det er <seg type="com" n="com36">vist nok</seg> i det Mindste alle Præster <seg type="com" n="com37">vitterligt</seg>, at Paven opregner syv <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com203">Naade-Midler</seg></hi> (Sacramenter), men selv han ind<pb type="edition" n="369" ed="US"/>rømmer dog, at <hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren,</hi> som <rs type="bible" key="Matt 26,26-29 og Matt 28,18-20" rend="reference">indstiftede af Herren selv</rs> og som <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com38">Almindelige</seg></hi> for alle Christne, er de Ypperste, og <persName key="pe42">Luther</persName> paastod, det var de <hi rend="spaced">Eneste;</hi> men ikke desmindre kom den kirkelige Tanke-Gang, fra <hi rend="spaced">Pietisternes</hi> Dage, i en saadan Forvirring hos os, at naar Talen var om Forandringer i Liturgien, da talde <pb type="edition" n="306" ed="VU"/>Man om Ordene især ved <hi rend="spaced">Daaben,</hi> ligesom om dem ved <hi rend="spaced">Brude-Vielsen,</hi> eller i en af Søndags-Collecterne, og det er denne Tanke-Gang Stifts-Provst <hi rend="spaced"><persName key="pe340">Clausen</persName></hi> er saa dybt inde i, at det er meget troeligt, det ikke engang ahner ham, der er nogen Synderlig Forskjel. Men nu er der desuagtet en ret stor og iøinefaldende, thi om Man <seg type="com" n="com204">reent</seg> afskaffede Brude-Vielsen, gjorde Man maaskee <seg type="com" n="com39">vel</seg> Staten, men ei Kirken mindste Skade; men afskaffede Man derimod <hi rend="spaced">Daaben,</hi> som er <hi rend="spaced">Optagelsen i Kirke-Samfundet,</hi> da ophævede Man unægtelig for Fremtiden Samfundet med det Samme.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men er nu den Christelige Daab blot et <hi rend="spaced">Vand-</hi><pb type="text" facs="1832_501A_fax012.jpg" ed="A" n="8"/><hi rend="spaced">Bad</hi> forrettet med en vis Haand? Den Daab vi døbtes med, er i det Mindste noget langt Mere, og vi paastaae med Rette, til det Modsatte bevises, at vor Daab er ægte christelig, og det er i alle Tilfælde unægteligt, at <hi rend="spaced">vi</hi> kun er i <hi rend="spaced">Kirke-Samfund</hi> med dem, der har <hi rend="spaced">Daab</hi> tilfælles med os. Men nu er vor Daab ikke <seg type="com" n="com205">meddeelt</seg> os ubetinget; men <hi rend="spaced">Kirken</hi> har oprettet en <hi rend="spaced">Daabs-Pagt</hi> med os, som indeholdes i <hi rend="spaced">Spørgsmaal</hi> og <hi rend="spaced">Gjensvar,</hi> der ikke blot findes i vor <seg type="com" n="com40">Alter-Bog</seg>, og ei indførdes af <persName key="pe42">Morten Luther</persName>, men findes i <seg type="com" n="com41">den Biskoppelige og den Pavelige Kirke</seg> saavelsom hos os, ja findes i Grunden hele Christenheden over, hvor Man ikke beviislig har forandret dem efter Apostlernes Tid. Denne <hi rend="spaced">Daabs-Pagt,</hi> som vi godt tør paastaae, er uadskillelig fra den ægte christelige Daab, er altsaa i det Mindste <hi rend="spaced">uadskillelig</hi> fra <hi rend="spaced">vor Daab,</hi> saa naar Man forandrer Pagten ved vore Børns Daab, da er med Pagten ogsaa Kirke-Samfundet forandret. Gjør Man det <hi rend="spaced">imod vor Villie,</hi> da vil vor Gud <seg type="com" n="com42">vistnok</seg> agte det for dødt og magtesløst, men at det virkelig er imod vor Villie, det maa vise sig derved, om vi inderlig beklage os derover og stræbe, saavidt det staaer til os, at forebygge Gjentagelsen af en saadan Usømmelighed, thi ellers er vi jo <seg type="com" n="com43">ligegyldige ved</seg> vort Kirke-Samfund, altsaa døde <rs type="bible" key="Ef 5,30" rend="reference">Lemmer paa Herrens Legeme</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Fra denne jævne Stand-Punkt haaber jeg, Man <pb type="text" facs="1832_501A_fax013.jpg" ed="A" n="9"/>vil indsee, at vor Klage over at Man forandrer <hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi> ikke blot er naturlig, men nødvendig, <seg type="com" n="com44">naar</seg> vi ikke vil opgive vore Børns og dermed vort eget Kirke-Samfund med <seg type="com" n="com45">Fædrene</seg>, og med den eneste Christne Menighed under alle <seg type="com" n="com46">Himmel-Egne</seg>, der, uden <pb type="edition" n="370" ed="US"/>at gribes i Løgn, kan kalde sig den Ægte, Oprindelige, Apostoliske, og det er dog sandelig Meer end Hr. Stifts-Provsten <seg type="com" n="com47">maatte</seg> forlange af os, selv om han var den Danske Stats-Kirkes <seg type="com" n="com302">Hoved</seg>, end sige da nu, da han kun er en Tjener, <pb type="edition" n="307" ed="VU"/>der selv bekjender, han <seg type="com" n="com48">vidste</seg> sin Herres Villie, men rettede sig ikke derefter. Nu paastaaer <seg type="com" n="com49">vistnok</seg> Hr. Stiftsprovsten, at hans Forandringer er <hi rend="spaced">ubetydelige,</hi> og siger dermed, til vor Forbauselse, at han endog af <hi rend="spaced">ubetydelige</hi> Grunde vil forandre <hi rend="spaced">vor Daabs-Pagt;</hi> men har han virkelig, <seg type="com" n="com50">som</seg> jeg ikke tvivler <seg type="com" n="com51">om</seg>, forandret Spørgsmaalet: <hi rend="spaced">forsager</hi> du <hi rend="spaced">Djævelen</hi> og alle <hi rend="spaced">hans</hi> Gjerninger og alt <hi rend="spaced">hans</hi> Væsen, til: forsager du Synd og alt Ondt, eller deslige, da er Forandringen i mine Øine saa betydelig, at jeg høitidelig erklærer mig <hi rend="spaced">udmeldt</hi> af ethvert <hi rend="spaced">Kirke-Samfund,</hi> der har vedtaget eller herefter <hi rend="spaced">vedtager den Forandring.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg veed jo nok, det i visse Kredse har <seg type="com" n="com52">giældt</seg> for en god Vittighed ved slige Leiligheder at spørge os, om vi <hi rend="spaced"><hi rend="schwab">troe paa</hi> Djævelen,</hi> og at fortælle os, det er en <seg type="com" n="com53">egen Smag</seg> at gjøre <hi rend="spaced">saamegen Ære</hi> ad ham, men jeg, for min Part, misunder Ingen, end <pb type="text" facs="1832_501A_fax014.jpg" ed="A" n="10"/>ikke <hi rend="spaced">Djævelen,</hi> den <hi rend="spaced">Ære</hi> at blive <hi rend="spaced">forsaget,</hi> og kan ganske ærlig forsikkre, at jeg ligesaalidt troer paa ham, jeg forsager, som jeg vil <hi rend="spaced">forsage</hi> Ham, jeg <hi rend="spaced">troer paa.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg skammer mig derfor næsten ved, nærmere at <seg type="com" n="com303">oplyse</seg> den himmelhøie, væsenlige Forskjel det giør ved <hi rend="spaced">Daaben,</hi> ved <hi rend="spaced">Indgangen i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke,</hi> <seg type="com" n="com54">enten</seg> Man spørger og svarer ærlig efter vor Daabs-Pagt, eller efter den Hr. Stifts-Provsten vil have indført; men Sagen er under <seg type="com" n="com55">nærværende</seg> Omstændigheder saa vigtig, og den sædvanlige Tanke-Gang i dette Stykke saa letsindig og <seg type="com" n="com56">overfladelig</seg>, at alle Betænkeligheder maae vige for Nødvendigheden.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg har baade prædiket og skrevet længe nok til at turde omtale det som en <seg type="com" n="com57">vitterlig</seg> Sag, at jeg ikke giør Djævelen den Ære at tale mere om ham end høist nødvendigt for en Præst med Christen Tro, og <hi rend="spaced">Lyden</hi> af den Ondes Navn hører Man saa tit, hvor Personen <hi rend="spaced">ei <hi rend="schwab">forsages</hi></hi> men <hi rend="spaced">paakaldes,</hi> at der ei behøves noget <seg type="com" n="com58">fiint</seg> Øre, for at finde <hi rend="spaced">den modbydelig;</hi> men hvem der virkelig giør det, mener jeg, skulde netop glæde sig over at høre den i en saadan Forbindelse ved <hi rend="spaced">Daaben,</hi> at Man turde haabe, sjelden eller aldrig at høre den meer blandt de Christne, undtagen, hvor det i alle Maader er nødvendigt, ved <seg type="com" n="com59"><hi rend="spaced">Daabs-Pagtens Bekræftelse</hi> hos de Unge</seg>. Saa meget for de <rs type="bible" key="2 Tim 4,3" rend="allusion">kiælne Øren</rs>, til hvilke mine egne
|
|
|
<pb type="text" facs="1832_501A_fax015.jpg" ed="A" n="11"/>maaskee endnu høre meer end de skulde, og hvad nu <hi rend="spaced">Begrebet</hi> angaaer, da er det strax iøine<pb type="edition" n="371" ed="US"/>faldende, at der er stor Forskiel paa en <hi rend="spaced">Person</hi> og et i sig Selv <hi rend="spaced">tomt</hi> og ubestemt <hi rend="spaced">Begreb,</hi> saa der er i alt Fald samme Forskiel paa at <pb type="edition" n="308" ed="VU"/>forsage den onde Aand og at forsage Ondt, som imellem at troe paa den <hi rend="spaced">Hellig-Aand</hi> og at troe paa <hi rend="spaced">Hellighed,</hi> eller at troe paa <hi rend="spaced">Sønligheden</hi> og paa <hi rend="spaced">Sønnen,</hi> paa <hi rend="spaced">Faderligheden</hi> og paa <hi rend="spaced">Faderen.</hi> Fremdeles, saa veed vi alle, at naar vi ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com61">Indgangen</seg> i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke</hi> forsage <hi rend="spaced">Djævelen</hi> og alle hans Gierninger og alt hans Væsen, da forsage vi derved den personlige Fjende og Bagvasker af den <hi rend="spaced">Christne Tro</hi> og den <hi rend="spaced">Christne Kirke,</hi> med Alt hvad der bespotter og <seg type="com" n="com62">bestrider</seg> Disse, men naar vi derimod kun sige, vi forsage <hi rend="spaced">alt Ondt,</hi> da er det noget saa <hi rend="spaced">Ubestemt,</hi> at jo endog Mange vil sige, den Christne Tro og den Christne Kirke er selv af <hi rend="spaced">det Onde.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hermed mener jeg, <hi rend="spaced">Daabs-Sagen</hi> er tilstrækkelig oplyst, men skulde Nogen mene Andet, saa er det dog lige vist og lige klart, at naar vi forlange for os og vore Børn at blive ved den <hi rend="spaced">Daabs-Pagt,</hi> der ikke blot har været i den Danske Stats-Kirke ligesiden den oprettedes, men var unægtelig i den <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">almindelige</lem><rdg wit="A">alminlige</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="mt"><note corresp="US" n="371">almindelige</note><note corresp="VU" n="308">almindelige</note></witDetail></app> <hi rend="spaced">Christne Kirke,</hi> da Christendommen for et <hi rend="spaced">Aar-Tusinde</hi> siden indførdes i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, naar vi forlange det, da var det en himmelraabende Synd at <pb type="text" facs="1832_501A_fax016.jpg" ed="A" n="12"/>nægte os det, enten i eller uden for Stats-Kirken.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ved <hi rend="spaced">Nadveren</hi> indgaaes ingen ny Pagt, thi <rs type="bible" key="1 Kor 11,25" rend="reference">den <hi rend="spaced">ny Pagt</hi> som nævnes i Indstiftelsens Ord</rs> er netop <hi rend="spaced">Daabs-Pagten,</hi> og her er da disse <hi rend="spaced">Herrens Ord</hi> og en til Samme svarende Uddeling Alt hvad vi maae kalde <hi rend="spaced">uforanderligt;</hi> men naar vi saaledes indskrænke os til at kræve vor <hi rend="spaced">Daabs-Pagt</hi> <seg type="com" n="com63">ubrødelig</seg> holdt og <hi rend="spaced">Indstiftelsens Ord</hi> ved begge <seg type="com" n="com206">Naade-Midler</seg> <hi rend="spaced">nøiagtig</hi> <seg type="com" n="com64">ført</seg> og fulgt, da har vi ogsaa <seg type="com" n="com65">aabenbar</seg> drevet Føieligheden saavidt, at vi ikke kan drive den et Haarsbred videre, uden selv at træde ud af Kirke-Samfund med Herrens Apostler og med dem, der skal opløfte Hovedet, <rs type="bible" key="2 Tim 4,1" rend="reference">naar Han kommer selv igien at dømme Levende og Døde</rs> og derfra vil Han vide at bevare Sine.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Buen er imidlertid nu, da Stifts-Provsten i <placeName key="fak15">Sælland</placeName> offenlig erklærer, at han, hvor Talen <seg type="com" n="com66">aabenbar</seg> er om <hi rend="spaced">Daabs-Pagten,</hi> hverken nogensinde har fulgt eller kan følge Ritualet, men <hi rend="spaced">fordrer</hi> det forandret, Buen, siger jeg, er derved spændt saa høit, at den ei behøver at spændes høiere, men blot at blive staaende, for <seg type="com" n="com67">nødvendig</seg> at briste. Hvad min Person angaaer, da har jeg for den omtrent <seg type="com" n="com68">udsørget</seg>, og den er i alt Fald meget for ubetydelig til at komme i Betragtning, hvor det giælder <seg type="comStart" n="com69"/>Ophol<pb type="edition" n="372" ed="US"/>delsen<seg type="comEnd" n="com69"/> eller Afskaffelsen i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> af den <pb type="edition" n="309" ed="VU"/><hi rend="spaced">Daabs-Pagt,</hi> hvori alle vore fromme <seg type="com" n="com70">Fædre</seg> stod og stred, til de fik <seg type="com" n="com71">Tiden overstridt</seg> og Dø<pb type="text" facs="1832_501A_fax017.jpg" ed="A" n="13"/>den overstaaet, og sandelig, jeg frygter ikke for, at den gamle Kirke, der <seg type="com" n="com72">har overstaaet</seg> saa meget, skal <seg type="com" n="com400">enten</seg> her eller nogensteds falde ved et Penne-Strøg; men det giør mig ondt, og skal giøre mig ondt, for de Vankundige, for de Skrøbelige og med eet Ord for de <hi rend="spaced">Smaa,</hi> og det skal ligeledes giøre mig ondt for mit Fædreneland, hvis vor retsindige og milde Regiering skulde, ved Raabet af Geistlige paa høie Poster, som <seg type="com" n="com73">nødvendig</seg> maa have Indflydelse i Stats-Kirken, lade det komme dertil, at <seg type="com" n="com74">ærlige</seg> og tro Undersaatter af den gamle Pagt ei længer, for Samvittighedens Skyld, kunde blive i Stats-Kirken, medens de samme Geistlige der drev dem ud <seg type="com" n="com75">aabenbar</seg> vilde giøre Udgangen til en Forbrydelse.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Derfor, ja, fordi jeg føler mig ligesaavel kaldet til et Fredens Sendebud som til Sandheds Talsmand, derfor beder og bønfalder jeg Alle, baade Geistlige og Verdslige, som have eller faae med denne Sag at giøre, beder og bønfalder Hr. Stiftsprovst <hi rend="spaced"><persName key="pe340">Clausen</persName></hi> selv, at de, for Rets og Villigheds Skyld, eller dog for Fædrenelandets, for det Baands Skyld, der fra Hedenold <seg type="com" n="com76">vel</seg> yndigere end nogen anden Steds omslyngede <seg type="com" n="com77">det borgerlige Selskab</seg>, baade Konge og Folk, at de vil levende mindes, at <hi rend="spaced">gammeldags Christne</hi> har <hi rend="spaced">ogsaa</hi> en <hi rend="spaced">Samvittighed,</hi> og, er de <seg type="com" n="com78">ægte</seg>, vel den Ømmeste, saa der maa dog i det Mindste tages <hi rend="spaced">ligesaameget</hi> Hensyn <seg type="com" n="com135">paa</seg> <hi rend="spaced">vor Samvittig</hi><pb type="text" facs="1832_501A_fax018.jpg" ed="A" n="14"/><hi rend="spaced">hed,</hi> der kræver <seg type="com" n="com79">den gamle, i Loven hjemlede, <hi rend="spaced">Daabs-Pagt</hi></seg> aldeles <seg type="com" n="com80">uforkrænket</seg>, som til <hi rend="spaced">deres Samvittighed,</hi> der kræve den forandret. At den bliver staaende i Alter-Bogen er <seg type="com" n="com81">vist nok</seg> nødvendigt, <seg type="com" n="com82">naar</seg> vor Samvittighed skal tillade os at blive i Stats-Kirken, men det nytter os dog <seg type="com" n="com83">aabenbar</seg> slet ikke, naar Præsterne egenmægtig forandre den i det virkelige Liv, ved Daaben, hvor den ene giælder, og naar de istedenfor at bekræfte vore Børn stræbe at rokke dem deri, saa en anden Sikkerhed trænge vi, efter Stifts-Provstens Adfærd og offentlige <rs type="title" key="title6149">Erklæring</rs> <seg type="com" n="com85">nødvendig</seg> til. Vil Man lade os kirkelig <seg type="com" n="com304">fare</seg>, saa velan! i Guds Navn, jeg vil ikke klage, thi jeg er vis paa, vi have <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com86">Trøsteren</seg></hi> med os, men vil Man det ikke, da <seg type="com" n="com305">raade Man dog</seg> til <seg type="com" n="com87">Løsningen</seg> af <hi rend="spaced">Sogne-Baandet,</hi> det <hi rend="spaced">Kirkelige Stavns-Baand,</hi> der <seg type="com" n="com88">aabenbar</seg>, under de <seg type="com" n="com89">nærværende</seg> Omstændigheder, er en utaalelig Byrde for de gammeldags Christne, og maa jo være bebyrdende for Alle der har en Tro som deres <hi rend="spaced">Sogne-Præst</hi> <seg type="com" n="com90">bestrider</seg>. Dette Baand er vel her i Hoved-Staden, som af sig selv, blevet løst, <hi rend="spaced">undtagen</hi> ved <pb type="edition" n="373" ed="US"/><hi rend="spaced">Daaben,</hi> <pb type="edition" n="310" ed="VU"/>men da netop den er <hi rend="spaced">Kirke-Fødselen,</hi> altsaa Kilden til hele det Christelige Liv, saa er Friheden ogsaa netop der aldeles uundværlig. At dette Sogne-Baand kan løses, i Henseende til Sacramenterne <seg type="com" n="com91">ͻ:</seg> <seg type="com" n="com207">Naade-Midlerne</seg> og den fra samme uadskillelige Confirmation, uden at løses <seg type="com" n="com306">enten</seg> i Henseende til Tiende <pb type="text" facs="1832_501A_fax019.jpg" ed="A" n="15"/>eller <seg type="com" n="com92">Præste-Penge</seg>, og uden al Uorden, er indlysende, og Staten, som har samme <seg type="com" n="com93">Borgen</seg> for alle sine Geistlige Embedsmænds Handlinger, maa det jo være aldeles ligegyldigt, hvem af dem der i et givet Tilfælde forretter enten Confirmationen eller Sacramenterne.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Først, naar det skeer, saa de <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">gammeldags</lem><rdg wit="A">gammmeldags</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ditto"/></app> Christne <hi rend="spaced">kan,</hi> om end stundom kun med Møie, faae deres Børn ordenlig døbte og confirmerede, <seg type="com" n="com94">enten</seg> deres Sogne-Præst vil gjøre det eller ikke, først da kan med <seg type="com" n="com95">Billighed</seg> Talen være om Hensyn <seg type="com" n="com136">paa</seg> <hi rend="spaced">de</hi> Geistliges Samvittighed eller Tanke-Gang, som finde sig besværede ved den gammeldags Christendom og de vedtagne Udtryk derfor; men, da Spørgsmaalet jo ikke kan være om aabenbar Vantro eller <seg type="com" n="com96">Bestridelse</seg> af den Christne Tro, vil der ogsaa kunne tages tilfredsstillende Hensyn <seg type="com" n="com137">derpaa</seg>, ved <seg type="com" n="com97"><hi rend="spaced">dobbelte</hi> Formularer</seg>, mellem hvilke Valget staaer til Præsten; thi ved Siden ad de gamle Formularer, eller andre, der ligesaa rundt og fuldt udtrykke den gammeldags christelige Tanke-Gang, kan der meget godt staae andre, der netop kun lade sig forene med Troen, naar Sogne-Baandet kun er løst, saa Menigheden ikke bebyrdes og forarges derved.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Om det, ved en saa lille og saa let iværksættelig Forandring i vor statskirkelige Stilling, vilde lykkes at berolige Gemytterne paa begge Sider og indføre saamegen virkelig og almindelig <seg type="com" n="com98">Samvittigheds-Frihed</seg> i Stats-Kirken, som de Alvorligste kunde og vilde Nøies <pb type="text" facs="1832_501A_fax020.jpg" ed="A" n="16"/>med, det <seg type="com" n="com99">fik</seg> Tiden vise; men Omstændighederne er nu saa indviklede og Vindingen for Øieblikket paa begge Sider saa stor og indlysende, at Forsøget i alle Tilfælde godt var Umagen værdt, medens vel kun den laveste Egennytte eller det bitterste Had til gammeldags Christendom kan have stort derimod at indvende. <seg type="com" n="com100">Førde</seg> allerede <seg type="com" n="com101">Giæringen for trehundrede Aar siden</seg> til en kirkelig <seg type="com" n="com102">Skilsmisse</seg>, da vil den nu paa de fleste Steder endnu vissere føre dertil, da <hi rend="spaced">Geistlighedens</hi> Lyst til at <hi rend="spaced">beherske Troen</hi> nu ikke blot maa strande paa <hi rend="spaced">Daabs-Pagten,</hi> men ogsaa paa den Friheds-Følelse i aandelige Ting hos Individerne, der nu er langt anderledes herskende; men hos et Folk af saa fredelig og føielig en Natur som det Danske, vil <seg type="com" n="com104">Skilsmissen</seg> dog udentvivl kunne undgaaes og Stats-Kirken <pb type="edition" n="374" ed="US"/>give et sjeldent, om <pb type="edition" n="311" ed="VU"/>ikke mageløst, Exempel paa Fordragelighed, naar kun de <hi rend="spaced">nymodens Præster</hi> vil finde <seg type="com" n="com105">dem</seg> i <seg type="com" n="com106">Billighed</seg> og lade de <hi rend="spaced">gammeldags Christne leve med sig,</hi> hvortil disse dog sandelig har <seg type="com" n="com107">den ustridigste</seg> Ret. Jeg, for min Part, og for deres som vil lyde mit Raad, erklærer i det mindste, at saasnart <hi rend="spaced">Sogne-Baandet</hi> bliver <hi rend="spaced">løst</hi> i Henseende til Sacramenterne og Confirmationen, da maa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com208">for os</seg></hi> de nymodens Præster forrette deres Embede som de lyster, og bliver Talen da om Forandringer <hi rend="spaced">ved</hi> Alter-Bogen til deres Fordeel, skal der vist ikke findes en mere eftergivende Præst med christen Tro i <pb type="text" facs="1832_501A_fax021.jpg" ed="A" n="17"/>Christenheden end jeg; thi jeg erkiender, at den størst muelige Frihed i aandelige Ting tjener os alle bedst, og, skiøndt jeg nok kunde ønske, at være <hi rend="spaced">kirkelig</hi> saa skarpt adskilt fra Modstanderne som mueligt, saa ønsker jeg dog, for <seg type="com" n="com108">godt Landsmandsskab</seg>, <seg type="com" n="com209">heller</seg> at blive dem saa nær som mueligt, da den Kirkelige <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com307">Skilsmisse</seg></lem><rdg wit="A">Skismisse</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="mt"><note corresp="US" n="374">Skilsmisse</note><note corresp="VU" n="311">Skilsmisse</note></witDetail></app> vel ingenlunde <seg type="com" n="com308">indslutter</seg> Nag eller <seg type="com" n="com110">borgerlig</seg> <seg type="com" n="com109"><app type="addNote" select="yes"><lem wit="A">Fjerhed</lem><rdg type="add" wit="US">Fjernhed</rdg><rdg type="add" wit="VU">Fjernhed</rdg><witDetail wit="A" n="7"/></app></seg> i sig, men vilde dog rimeligviis hos de Fleste føre disse store timelige Ulykker med sig. Og, <hi rend="spaced">Danske Lands-Mænd!</hi> hvad skal det dog betyde, og af hvem har vi dog faaet den ligesaa udanske som uchristelige Lyst til at beherske hinandens Samvittighed, og, om mueligt, myrde hinandens Tro i Vuggen! Hvorfor skulde vi dog ikke gierne unde hverandre Lov til at troe om den evige <seg type="com" n="com112">Salighed</seg> og Veien dertil, hvad Enhver som er kommet til <seg type="com" n="com113">Skiels Aar</seg> og Alder tør forsvare for Gud og sin egen Samvittighed, og gierne unde hinanden den naturlige, for ømme Hjerter umistelige, Ret til at faae vore Børn oplærte i den Tro, hvorpaa vi selv bygge vort Haab og hvoraf vi hente vor Trøst! Hvad er det dog for et Barbari, vi har lært af <seg type="com" n="com114">Mahomedaner</seg>, Middel-Alderens fordærvede Munke og sneverhjertede Skrift-Kloge, at vi ei kan være lykkelige og <seg type="com" n="com309">blive salige ved vor Tro</seg>, uden at nøde alle Andre til at bekiende den, eller dog til at tie med deres og lade den udrydde hos deres umyndige Børn! Hvor er dog her den <hi rend="spaced">Oplysning</hi> og <hi rend="spaced">Tolerance,</hi> vi bryste os af, og som det <pb type="text" facs="1832_501A_fax022.jpg" ed="A" n="18"/><seg type="com" n="com115">tilvisse</seg> nuomstunder er utilgiveligt at miskiende; eller er der mindste Mening og sund Fornuft deri, at Man <seg type="com" n="com116">vel</seg> skulde have Lov til, selv som <seg type="com" n="com117">Lærer</seg> i Stats-Kirken, at forkaste og <seg type="com" n="com118">bestride</seg> den fra Arilds-Tid fredlyste Tro, men <hi rend="spaced">ei</hi> til at <hi rend="spaced">beholde</hi> den! Har da virkelig de gammeldags Christne gjort <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og Alt hvad der pryder <seg type="com" n="com119">Dannemænd</seg> saadan Skam og <seg type="com" n="com120">Afbræk</seg>, at deres Tro bør være den Eneste, der giøres fredløs, deres Børn være de Eneste, der ikke maae blive ved deres <seg type="com" n="com121">Fædres</seg> Tro og Guds-Dyrkelse og forplante hvad der er dem det <pb type="edition" n="375" ed="US"/><pb type="edition" n="312" ed="VU"/>Dyrebareste til deres Afkom! Ja, siden man kalder mig <seg type="com" n="com310">Hovedet</seg> for det slemme gammeldags Parti i Kirken, saa spørger jeg frit: har da min Virksomhed i den Række af Aar, mit Navn var kiendt, været en saadan borgerlig Pestilens og en saadan Skamplet for <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, at min Tro maa afskyes som Kilden til alt Ondt, og at, vil jeg have den forplantet paa mine Børn, skal jeg kæmpe <seg type="com" n="com210">derfor</seg> paa Liv og Død! Man taler og skriver meget om <seg type="com" n="com122">Parti-Aand</seg>, om Hadefuldhed og Fanatisme, men mit Levnets-Løb giennem fem og tyve Aar ligger temmelig aabent for Verden, og, skiøndt det var naturligt, at en poetisk Natur som min, udsprunget af en nidkiær Luthersk Præste-Slægt, inderlig knyttet i Mindet til fromme <seg type="com" n="com123">Fædre</seg>, og haardt behandlet for den første Yttring af Kiærlighed til deres miskiendte Tro, at en saadan Natur maatte længe <seg type="com" n="com125">giære</seg> og kæmpe med sig selv, før den ret kunde beroliges <pb type="text" facs="1832_501A_fax023.jpg" ed="A" n="19"/>og <seg type="com" n="com126">udgiære</seg> til saamegen Klarhed, som den kunde modtage, saa spørger jeg dog dristig: hvad Ondt har jeg gjort, hvilke slette, uædle, egennyttige eller herskesyge Hensigter har jeg røbet, og hvad Flid har jeg sparet, hvilke Offere har jeg skyet, for at giøre det Bedste, det Ærefuldeste og det Gavnligste for mine Landsmænd, som stod i min ringe Magt, og hvilken <hi rend="spaced">Fred</hi> har jeg brudt, ja, hvilken Fred har jeg ikke stræbt at fremme, <hi rend="spaced">undtagen den,</hi> hvis Betingelse skulde være Tabet af <seg type="com" n="com127">Samvittigheds-Frihed</seg> for mine <seg type="com" n="com128">Troes-Forvandte</seg>, og en bedrøvelig <seg type="com" n="com129">Helsot</seg> iblandt os for den <hi rend="spaced">gamle Tro,</hi> som vi dog unægtelig har al vor Dannelse og Oplysning, alle vore borgerlige og videnskabelige Fortrin historisk at takke, og som derfor, selv om den var forældet, dog vel maatte undes Forlov til at døe af Alderdom i de Huse, Den selv har bygt, blandt det Folk, Den saa moderlig har opelsket og saa faderlig opdraget!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Man <seg type="com" n="com130">tilgive</seg> mig disse Ord om min Personlighed, i et Øieblik, da de er nødvendige, i et Øieblik, da Stifts-Provsten høit forlanger ogsaa min <hi rend="spaced">Daabs-Pagt afskaffet</hi> i den Danske Stats-Kirke, og vil dog ikke unde os Lov til at forlade den, men betegner endog, om jeg seer ret, den <seg type="com" n="com131">Aften-Sang</seg> jeg, <seg type="com" n="com132">ligesaagodt</seg> Præst som han, holder med Kongelig Allernaadigst Tilladelse <hi rend="spaced">efter Ritualet,</hi> betegner den som en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com133">Conventikel</seg></hi> med uædle Hensigter.</p>
|
|
|
<graphic style="longLine"/>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax024.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax025.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax026.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax027.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1832_501A_fax028.jpg"/>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
