Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="main">Om den Clausenske Injurie-Sag</title>
	<title rend="shortForm">Om den Clausenske Injurie-Sag</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
	<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
	<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.13</idno>
	<idno type="content">1.13</idno>
	<idno type="technic">1.13.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>42 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2018-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.13, 1. november 2018</date>
	</publicationStmt>
	<!--<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>[udgivelse dato]</idno>
	</seriesStmt>-->
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1831_495A_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1831_495A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1831_495A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1831_495A_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note><!--SKAL TJEKKES-->
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">[titel]</title>
	<author>[forfatter]
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="495A">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1831</num>
	</witness>
	</listWit>

	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="US">
	<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
	<num>5</num>
	</witness>
	<witness xml:id="VU">
	<desc>Værker i Udvalg</desc>
	<num>3</num>
	</witness>
	</listWit>

	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>pamfletter</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>teologi</term>
	<term>kristendom</term>
	<term>kirkepolitik</term>
	<term>polemik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change who="JR" xml:id="JR" when="2018-06-12">Indført rettelser fra 1. kollation, ekspl. Gv's eget, nr. 6788</change>
	<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2018-08-17">Rettet sidehenvisninger</change><!--Stine foretager 2 koll.-->
	<change who="VTH" when="2018-08-22">Tilrettet lay-out og fjernet mæslinger</change>
	<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-08-22">Indført rettelser fra 2. kollation efter Schönbergs ekspl. Indført sidetal fra VU og US</change>
	<change who="VTH" when="2018-08-24">Enkelte rettelser efter 3. kollation (eksemplar fra Gr.bib, Leths samlebind I).</change>
	<change who="SKP" when="2018-08-24">Påbegyndt indtastning af lemmatiseringer og andre opmærkninger</change>
	<change who="SKP" when="2018-08-28">Færdiggjort indtastning af lemmatiseringer og andre opmærkninger</change>
	<change who="VTH" when="2018-09-18">Retter efter KVs redaktion. Nye com 110-116.</change>
	<change who="VTH" when="2018-10-08">Indsætter unicodes</change>
	<change who="VTH" when="2018-10-24">Retter efter KNs redaktion. Nye com 200-201.</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">

	<pb type="periText" facs="1831_495A_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_495A_fax002.jpg"/>

	<!--
	Clausenske Injurie-Sag.
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig

	Generated
	BookPartnerMedia
	1831
	[Source decription]
	-->
	<front rend="[Titelblad]">
	<titlePage type="first">
	<pb type="text" facs="1831_495A_fax003.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>

	<docTitle>
	<titlePart type="part">Om den</titlePart>
	<titlePart type="main">Clausenske Injurie-Sag.</titlePart>
	</docTitle>

	<fw type="shortLine"/>

	<byline>Af</byline>
	<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</docAuthor>

	<fw type="longLine"/>

	<docImprint>
	<pubPlace>Kiöbenhavn, 1831.</pubPlace>
	<publisher>Trykt paa den Wahlske Boghandels Forlag,</publisher>
	<publisher>hos C. Græbe & Søn.</publisher>
	</docImprint>

	</titlePage>
	</front>

	<body>



	<div type="[Imprimatur]">
	<pb type="text" facs="1831_495A_fax004.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
	<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Maa trykkes.</hi></p>
	<p rend="noIndent">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politieret</placeName> den 1ste November 1831.</p>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced"><hi rend="schwab"><persName key="pe2488">Holm</persName>.</hi></hi></p>
	</div>

	<div type="[Tekst]">
	<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1831_495A_fax005.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/><pb type="edition" n="356" ed="US5"/><pb type="edition" n="294" ed="VU3"/><!--SKP: rend="supp" s. 294 kan ikke kodes, men den er stumt pagineret--><hi rend="initial">P</hi>rofessor <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> har nyelig ladet nogle Blade trykke: <rs type="title" key="title3543">om Injuriantens og den Injurieredes Stilling i Danmark</rs>, som nøde mig til at gribe Pennen, om aldrig for Andet, saa for bestemt at erklære, Professoren tager <seg type="com" n="com1">mærkelig<!--mærkbar, tydelig.--></seg> Feil, naar han udleder min lange Taushed af den Følelse hos mig, at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs></hi> skulde været et Misgreb; thi hvor tunge Følgerne end have været mig at bære, kan jeg dog umuelig fortryde et Skridt, hvortil Intet under Solen bevægede mig, uden den fulde, faste Overbeviisning, at det var min <seg type="com" n="com2">ueftergivelige</seg> Pligt.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com3">Vist nok<!--ganske vist.--></seg> er det sandt, at dersom Sagen blot angik Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> og mig, eller ogsaa kun angik en Bog, af langt mere eiendommelig Vigtighed end hin om <rs type="title" key="title174">Catholicisme og Protestantisme</rs>, da var den offenlige Tale derom allerede længe meget for lang, men det er indlysende, at Sagen først og sidst angaaer utallige baade nulevende og efterkommende Menneskers Tro <pb type="edition" n="357" ed="US5"/>og Samvittighed, Haab og Trøst i Liv og Død, og derfor burde Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> ligesaalidet som jeg krympe sig ved de personlige Ubehageligheder, der umuelig kan undgaaes eller finde deres rette Grændse, før Regieringen, tilstrækkelig oplyst om Sagens sande Sammenhæng, finder sig bevæget til at <pb type="text" facs="1831_495A_fax006.jpg" ed="A" n="4"/>anvende de virksom forsonende Midler, Forsynet har lagt i Dens Haand. Da jeg skrev <rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs>, kunde jeg vel umuelig forudsee Følgerne, men at de <pb type="edition" n="295" ed="VU3"/>vilde <seg type="com" n="com4">til<!--for.--></seg> en Tid blive ubehagelige saavel for mig som for Flere, tvivlede jeg dog intet Øieblik paa, og at Sagen, under sit Løb, blandt Andet vilde koste baade Professoren og mig vore Embeder, ansaae jeg for høist <seg type="com" n="com5">rimeligt<!--sandsynligt.--></seg>. Uagtet den nu har kostet mig langt mere, og Professoren langt mindre end jeg formodede, saa er det dog slet ikke for at beklage mig derover, jeg anstiller Sammenligningen, men blot for at vise, hvor ubeføiet Prof. er til at opløfte et Jammer-Skrig, som om han, den Angerløse, havde baaret hele Byrden, medens jeg, Forbryderen, <seg type="com" n="com6">Æreskiænderen<!--den æreskrænkende person.--></seg>, <seg type="com" n="com7">Pasqvillanten<!--fornærmeren; forfatteren af smædeskrifter.--></seg>, var sluppet med en ubetydelig Mulct. Hvorvidt nu <seg type="com" n="com8">Lands-Overrettens<!--den højere domstol.--></seg> Dom, ogsaa blot juridisk, kunde berettige Prof. til at omtale mig paa en saa uværdig Maade, det behøver jeg, Gud skee Lov! ikke at undersøge, da min literære <seg type="com" n="com100">Bane</seg> har været lang og <seg type="com" n="com9">vitterlig<!--offentlig kendt.--></seg>, og mine Forhold i Livet mangfoldige nok til, at jeg veed, det Danske Publicum, hvad det saa end ellers dømmer om <rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs>, kun med Indignation vil see Prof. med koldt Blod, betegne og behandle mig som en lumpen <seg type="com" n="com10">Pasqvillant<!--fornærmeren; forfatteren af smædeskrifter.--></seg> og <seg type="com" n="com11">Æreskiænder<!--den æreskrænkende person.--></seg>. Hvad jeg derimod vil giøre, fordi det høilig behøves, er, med al den Rolighed, en god Samvittighed skiænker, og med al den Klarhed jeg formaaer, at fremstille Sagen som den i Sandhed forholder sig, hvorved jeg haaber, det skal blive Alle vitterligt, at hverken har Prof. <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> Grund til at beklage sig <pb type="text" facs="1831_495A_fax007.jpg" ed="A" n="5"/>saameget over Nogen ellers, som over sig selv, heller ikke staaer det i min og mine <seg type="com" n="com12">Troes-Forvandtes<!--trosfællers.--></seg> Magt at tie, før vor beskedne og underdanige Bøn til Regieringen bliver hørt.</p>

	<p rend="firstIndent">At Prof. <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi> skrev en Bog, som jeg fandt uchristelig, var saa aldeles i sin naturlige Orden, og, i mine Øine, en saadan Ubetydelighed, at jeg aldrig noget Øieblik kunde fristes til derfor at sætte Pen til Papir, end sige da at opløfte et Skrig, som om denne Bog var farligere end Tusinde og atter Tusinde af samme Surdei, og, efter mine Tanker, af langt mere Indflydelse. Nei, hvad jeg sagde i <rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs>, var, og maatte, <seg type="com" n="com13">naar<!--hvis.--></seg> jeg ikke er en Dumrian, være min Hjertens-Mening, at det var ene og alene Professorens <hi rend="spaced">Stilling</hi> som <hi rend="spaced">Præste-Lærer</hi> <pb type="edition" n="358" ed="US5"/>og <hi rend="spaced">Anseelse</hi> blandt de Theologiske Studenter, der bragde mig i Harnisk, og det naturligviis ikke mod Professorens Person, som det ikke i fjerneste Maade var min Tanke at skade eller injuriere, men mod den <seg type="com" n="com14">Samvittigheds-Tvang<!--tvang mht. tro og overbevisning.--></seg> og Undertrykkelse, der maatte ramme Stats-Religionens troe Bekiendere, naar en anseet <hi rend="spaced">Præste-Lærer,</hi> som offenlig vedkjendte sig den heftigste Misfornøielse <hi rend="spaced">baade med <pb type="edition" n="296" ed="VU3"/>Stats-Kirkens Lærdom og udvortes Forfatning,</hi> fik Lov til upaatalt at virke <seg type="com" n="com15">fort<!--fortsat.--></seg> i denne Retning. Det klinger <seg type="com" n="com16">vist nok<!--ganske vist.--></seg> meget smukt, Alt hvad Prof. og Saamange fortælle os om den videnskabelige Frihed, og jeg mener at have viist, jeg er saa ærlig og varm en Ven deraf, som Nogen i Landet, men Man glemmer bestandig <hi rend="spaced">een Omstændighed,</hi> hvorpaa dog <pb type="text" facs="1831_495A_fax008.jpg" ed="A" n="6"/><seg type="com" n="com17">aabenbar<!--tydeligvis.--></seg> det hele Spørgsmaal beroer, og som jeg derfor vil <seg type="com" n="com18">udhæve<!--fremdrage.--></seg>, saa den ei meer kan glemmes, af hvem der vil huske Andet end hvad der <seg type="com" n="com19">huger<!--dvs. huer, behager.--></seg> dem.</p>

	<p rend="firstIndent">Det er min fulde og faste Overbeviisning, at de <hi rend="spaced">Christne,</hi> hvad saa end <seg type="com" n="com20">Lands-Loven<!--sigter til Christian 5.s Danske Lov.--></seg> hjemler dem, skal finde sig i al den Frihed Regieringen enten vil tillade eller <seg type="com" n="com21">oversee<!--se gennem fingre med.--></seg> i <hi rend="spaced">Stats-Kirken,</hi> naar det blot er <hi rend="spaced">dem tilladt at gaae ud af den</hi>; thi den Christelige Frihed bestaaer kun deri, at de Christne have Lov til at bekiende og aandelig forplante deres Tro, og dyrke deres Gud derefter, men ingenlunde i at have Kirker og Skoler, som vedligeholdes og forsynes paa <hi rend="spaced">Statens Bekostning.</hi> Naar det derimod er de <hi rend="spaced">Christne</hi> udtrykkelig <hi rend="spaced">forbudt</hi> at gaae ud af Stats-Kirken, og ydermere <hi rend="spaced">paalagt</hi> at betjene sig af <hi rend="spaced">den Præst</hi> til Sjæle-Sørger, i hvis Kirke-Sogn de opholde sig, da er det soleklart, at enten maa der <seg type="com" n="com23">holdes over<!--våges over, holdes øje med.--></seg>, at <hi rend="spaced">Lærerne i Stats-Kirken,</hi> og <hi rend="spaced">fremfor Alt, Præste-Lærerne</hi> ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com24"><hi rend="schwab">Høi</hi>-Skolen<!--universitetet.--></seg>,</hi> rette deres Lærdom efter de <hi rend="spaced">Christnes Tro,</hi> eller de Christne have mistet deres umistelige Frihed. <seg type="com" n="com25">Naar<!--hvis.--></seg> jeg f. Ex. boede udenfor <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName>, hvor der var en <hi rend="spaced">Clausensk</hi> Sogne-Præst, der, efter sin Mesters Anviisning, antog <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> for <seg type="com" n="com110">aabenbar</seg> <hi rend="spaced">selvmodsigende, <persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> virkelige, levende <hi rend="spaced">Nærværelse</hi> i sin Menighed for <hi rend="spaced">umuelig,</hi> den virkelige <hi rend="spaced">Gienløsning</hi> ved ham, fra Synd og Død, for <hi rend="spaced">ugrundet,</hi> enhver Kirke bygget paa <seg type="com" n="com26">Symbolske Bøger<!--bekendelsesskrifter.--></seg> for et <hi rend="spaced">Afguds-Tempel,</hi> og den <hi rend="spaced">Danske <seg type="comStart" n="com101"/>Præste-</hi><pb type="text" facs="1831_495A_fax009.jpg" ed="A" n="7"/><hi rend="spaced">Eed</hi><seg type="comEnd" n="com101"/> for <hi rend="spaced">intet sigende;</hi> see, da kunde jeg vel for min Person faae Tilladelse til at søge en anden Skrifte-Fader, og lade mine Børn undervise om deres <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27">Daabs-Pagt<!--dåb; den pagt, der sluttes i dåben.--></seg>,</hi> og confirmere i den af en anden Præst, men var der lutter Clausenianere i Egnen, vilde dog selv jeg være i stør<pb type="edition" n="359" ed="US5"/>ste Forlegenhed, da min Christne Samvittighed ikke tillod mig at <rs type="bible" key="Matt 6,13" rend="allusion">lede mine Børn i Fristelse</rs>, og man indseer let, at de <hi rend="spaced">troende Bønder,</hi> hvis Sjæl er ligesaa dyrebar og hvis Samvittighed bør være ligesaa <seg type="com" n="com28">øm<!--nøjeregnende.--></seg> som min, de var <hi rend="spaced">anderledes ilde farne.</hi> <seg type="com" n="com29">Nu videre<!--endvidere.--></seg>, jeg har Sønner, som jeg ønsker, <seg type="com" n="com30">vil Gud<!--om Gud det vil.--></seg>, og de selv have Lyst og Evne dertil, skal studere Theologi, men skiøndt <pb type="edition" n="297" ed="VU3"/>jeg vel bedre end de Fleste kunde arbeide paa at forebygge Faren, turde jeg dog ikke i de ubetænksomme Ungdoms-Aar sende dem i Prof. <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausens</persName> Theologiske Skole,</hi> og kan da heller ikke raade nogen Med-Christen at sende ham sine Sønner. Dette <seg type="com" n="com31">flyder<!--følger.--></seg> saa ganske af Sagens Natur, at om jeg var i Prof. <persName key="pe111">Clausens</persName> Sted, og han i mit, maatte han slutte ligedan, og naar han derfor bestandig klager over, at det er i hans <hi rend="spaced">Embede,</hi> vi sigte ham, det er hans <hi rend="spaced">Embeds-Virksomhed,</hi> vi stræbe at forstyrre, den <hi rend="spaced">Tillid</hi> baade hos Gamle og Unge han for at <hi rend="spaced">virke med Held</hi> behøver, vi stræbe at nedbryde, da er det en <seg type="com" n="com102">heel</seg> underlig Tale, thi naturligviis er og maa det saaledes være, saalænge <hi rend="spaced">vi</hi> er <hi rend="spaced">bundne</hi> til den <hi rend="spaced">Kirke,</hi> hvori <hi rend="spaced">han</hi> er <hi rend="spaced">Præste-Lærer,</hi> og dog ei kan taale, at den <hi rend="spaced">Tro,</hi> vi kun bekiende os til, fordi vi elske og skatte den over alle Ting, <pb type="text" facs="1831_495A_fax010.jpg" ed="A" n="8"/>skal uddøe iblandt os, hvad jo maatte blive Tilfældet, <seg type="com" n="com32">naar<!--hvis.--></seg> Prof. <persName key="pe111">Clausens</persName> Embeds-Virksomhed kronedes med et lykkeligt Udfald; thi at han virkelig lærer overeensstemmende med sin udgivne Bog, det har han jo selv høitidelig erklæret. Saasnart derimod Regieringen enten aldeles vil ophæve Forbudet mod Udgang af Stats-Kirken, eller dog <hi rend="spaced">tillade</hi> mig og andre <hi rend="spaced">gammeldags Christne</hi> <hi rend="spaced">at gaae ud,</hi> og dyrke vor Gud paa god gammel christelig og luthersk Viis, uden noget kirkeligt Sammenhæng med Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> og hans Skole, da har jeg ikke det Mindste imod, at Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> baade bliver <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com33">Summus Theologus<!--den mest fremtrædende teolog.--></seg></hi> i Stats-Kirken, og nyder al den Tillid, Man vil skiænke, al det Held i sin Virksomhed, der kan times ham; thi om alle Danmarks Indbyggere, paa Ti nær, vilde <seg type="com" n="com111">heller</seg> være Clausenianere end gammeldags Christne, det kom mig i kirkelig Forstand slet ikke ved, <seg type="com" n="com112">naar</seg> det kun tillodes de ti gammeldags Christne, at danne en lille <hi rend="spaced">historisk-christelig</hi> Kirke mellem sig selv, og lade Tiden vise, hvad der var stærkest: enten Kirken fra Apostlernes Dage, eller Protesten derimod.</p>

	<p rend="firstIndent">Var der altsaa nogen <hi rend="spaced">kirkelig</hi> Feil ved <rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs>, da vilde det være den, at jeg kun <seg type="com" n="com34">androg paa<!--fremsatte forslag om.--></seg> <hi rend="spaced">deres fri<!--SKP: Jeg tror 'fri' står i schwabacher - sammenlign med 'r' i det foregående 'deres'--> Udgang af Stats-Kirken,</hi> der, som Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName>, erklærede <pb type="edition" n="360" ed="US5"/>sig misfornøiede med den <seg type="com" n="com35">i samme<!--dvs. i statskirken.--></seg> lovlig bestaaende Lærdom, og ei tillige foreslog den anden Udvei, at lade dem <seg type="com" n="com36">fare<!--slippe bort.--></seg>, der, som jeg, var vel fornøiede med <seg type="com" n="com37">de Symboliske Bøgers<!--bekendelsesskrifterne.--></seg>, men uforsonlige med Prof. <persName key="pe111">Clausens</persName> Lærdom; men saalænge jeg var Embeds-Mand <pb type="text" facs="1831_495A_fax011.jpg" ed="A" n="9"/>i Stats-Kirken, sømmede det sig neppe engang at yttre den Tanke, at Prof. <persName key="pe111">Clausens</persName> Protest skulde have <pb type="edition" n="298" ed="VU3"/>mere Gyldighed end <seg type="com" n="com38">de Symboliske Bøger<!--bekendelsesskrifterne.--></seg>, og, saasnart jeg havde nedlagt mit Embede, vil Man maaskee endnu erindre, jeg, i mine <rs type="title" key="title1407">Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige</rs>, ei undlod at bemærke Alternativet, skiøndt jeg dengang endnu fandt det <hi rend="spaced">rimeligere,</hi> at Professoren end at jeg skulde træde ud af den <hi rend="spaced">Danske</hi> Stats-Kirke.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes har jeg <seg type="com" n="com39">feiet for min Dør<!--ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 1.588 og Grundtvig 1845, nr. 503.--></seg>, og gjort Rede for, at jeg, som gammeldags Christen, var, for min egen Samvittigheds og mine Med-Christnes <hi rend="spaced">aandelige Friheds</hi> Skyld, nødt til at giøre, hvad jeg, som Præst i Stats-Kirken, fandt mig ved <seg type="com" n="com40">Embeds-Eden<!--den ed, som embedsmænd aflægger ved embedstiltrædelse, her: præsteløftet.--></seg> kaldet og forpligtet til, da jeg, i den Kirkes Navn hvori jeg havde <seg type="com" n="com103">annammet</seg> <hi rend="spaced">Daab og <seg type="com" n="com41">Præste-Vielse<!--ordination.--></seg>,</hi> paastod, at enten maatte Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> tilbagekalde, eller være udenfor den Kirke, <hi rend="spaced">jeg hørde til!</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Men hvorledes <seg type="com" n="com42">feier nu Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> for sin Dør<!--ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 1.588 og Grundtvig 1845, nr. 503.--></seg>? Prøvede han paa at bevise, at han og jeg var i Grunden enige om Troen og Lærdommen, saa det var kun Dumhed eller Uredelighed, naar jeg i <rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs> paastod det Modsatte, eller indrømmede han, at han og jeg rigtig nok <hi rend="spaced">umuelig begge</hi> kunde være <hi rend="spaced">Lærere</hi> i een og samme Stats-Kirke, uden at den derved <seg type="com" n="com43">aabenbar<!--tydeligvis.--></seg> modsagde, altsaa aandelig ophævede og tilintetgjorde sig selv, saa det var kun Spørgsmaalet, om den Danske Stats-Kirke vilde beholde den Ene af os, eller forkaste os Begge? Eller, forenede han dog sine Bønner til Re<pb type="text" facs="1831_495A_fax012.jpg" ed="A" n="10"/>gieringen med mine, at hvad Den end ellers agtede tjenligst, Den dog vilde tillade de Lærere, der protesterede mod den Lærdom, Man bestemde sig til at hævde, Frihed til at gaae ud, og <hi rend="spaced">udenfor</hi> Stats-Kirken lære efter deres Overbeviisning, paa en med <seg type="com" n="com44">borgerlig Orden<!--samfundsorden.--></seg> forenelig Maade? Nei, Intet af alt Dette, end ikke en Lyd lod Prof. høre om, at der var nogen Modsætning mellem vor Tro og Lærdom, eller engang derom, at Sagen selv burde undersøges af sagkyndige og upartiske Dommere, men han tog derimod det Hele saa <hi rend="spaced">ukirkelig</hi> og selv saa <hi rend="spaced">uvidenskabelig,</hi> saa <seg type="com" n="com45">spidsborgerlig<!--åndløst, prosaisk.--></seg> som muligt, ved at avertere i Aviserne, at han var nødt til ved Dom at fralægge sig de ærekrænkende Beskyldninger, Pastor <hi rend="spaced">Grundtvig</hi> havde gjort imod ham, <pb type="edition" n="361" ed="US5"/>hvorpaa da ogsaa fulgde en <seg type="com" n="com46">ordenlig<!--formel, lovformelig.--></seg> Injurie-Proces, hvorefter disse og hine fornærmelige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com47">Udladelser<!--udtalelser.--></seg></hi> skulde være døde og magtesløse, og ei komme <seg type="com" n="com48">Citanten<!--sagsøgeren.--></seg> til nogen Skade paa Ære, gode Navn og Rygte. Havde det været mig <seg type="com" n="com200">om at giøre</seg>, at blive frikiendt, da for<pb type="edition" n="299" ed="VU3"/>moder jeg, det vilde lykkedes mig, <seg type="com" n="com49">naar<!--hvis.--></seg> jeg vilde paataget mig at bevise, de saakaldte fornærmelige <seg type="com" n="com50">Udladelser<!--udtalelser.--></seg> var, juridisk talt, velbegrundede i Prof.s <seg type="com" n="com50">Udladelser<!--udtalelser.--></seg> om den Stats-Kirkes Lærdom og Forfatning, hvis Tjenere vi Begge skulde være, men herom <seg type="com" n="com201">var det mig slet ikke at giøre</seg>, og da det, efter min Anskuelse, ei kunde undlades, <seg type="com" n="com52">naar<!--hvis.--></seg> jeg vilde beholde mit Embede, saa nedlagde jeg dette, og læste siden ikke engang Mod-Partens Indlæg, end sige at jeg skulde have besvaret det, eller <seg type="com" n="com53">engang<!--blot.--></seg> tilladt mine Venner at giøre det for mig. Min Anskuelse af In<pb type="text" facs="1831_495A_fax013.jpg" ed="A" n="11"/>jurie-Sagen som <hi rend="spaced">min Sag</hi> vil jeg her hverken fremsætte eller forsvare, thi det Første har jeg for længe siden gjort, i mine <rs type="title" key="title1407">Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige</rs>, og det Andet vil jeg ikke giøre, fordi jeg selv troer, der var noget Vrangt i den. <seg type="com" n="com54">Vel<!--ganske vist.--></seg> var det nemlig mig, <hi rend="spaced">efter min Individualitet,</hi> umueligt, at handle anderledes, end jeg gjorde, men det kan gjerne være, at en Anden i mit Sted vilde gjort noget meget Bedre end jeg, ved at hæve sig over alle andre Hensyn, og benytte sig af alle sine juridiske Fordele; thi havde Prof. ikke kunnet erhverve den <seg type="com" n="com55">forønskede<!--ønskede.--></seg> <seg type="com" n="com56">Mortification<!--den dom, der erklærede Grundtvigs udtalelser for ugyldige.--></seg>, da maatte <seg type="com" n="com57">rimeligviis<!--sandsynligvis.--></seg> Sagen taget en alvorligere Vending. Min Hoved-Tanke var imidlertid kun den, at da jeg aldrig havde tænkt paa at <seg type="com" n="com104">formindske</seg> Prof. <persName key="pe111">Clausens</persName> <hi rend="spaced">borgerlige</hi> men kun hans <hi rend="spaced">kirkelige</hi> Ære og Agtelse, saa kunde jeg, under den gale Vending Sagen havde taget, ei giøre noget bedre, end lade Professoren vinde den, og see til, hvad han dermed i Grunden havde vundet.</p>

	<p rend="firstIndent">Uagtet det nu var soleklart, at jeg godt kunde have Ret i min Paastand om den Clausenske Lærdoms Uforenelighed med Stats-Kirkens, og med de gammeldags Christnes Tro, hvorom <seg type="com" n="com58">aabenbar<!--tydeligvis.--></seg> hele <rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs> dreiede sig, om jeg end i Overilelse havde brugt aldeles upassende Udtryk om Prof.s Adfærd ved Fremsættelsen af denne sin Lærdom; uagtet det var soleklart for mig og alle Andre, <seg type="com" n="com59">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> det dog længe at være skjult for Prof., thi ved enhver ny Protest mod hans <hi rend="spaced">indvortes</hi> Præstelærer-Kald i den Danske Stats-Kirke, beraabde han sig triumphe<pb type="text" facs="1831_495A_fax014.jpg" ed="A" n="12"/>rende paa en Dom, hvis Præmisser udtrykkelig sige, at Spørgsmaalet om hans Lærdom er slet <hi rend="spaced">ikke</hi> blevet <hi rend="spaced">undersøgt.</hi> Og da nu Prof., <seg type="com" n="com60">som<!--hvilket.--></seg> sees af hans sidste Skrift, endelig har opdaget, at <seg type="com" n="com61">den Mortifications-Dom<!--den dom, der erklærede Grundtvigs udtalelser for ugyldige.--></seg>, han erhver<pb type="edition" n="362" ed="US5"/>vede, og hundrede Saadanne, i Grunden ei hjalp ham det Mindste, da Beskyldningen for vrang Lærdom vedbliver at være lige høirøstet, lige ubehagelig, lige virksom til at skille<!--k læderet ?--> ham <seg type="com" n="com62">ved<!--fra.--></seg> gammeldags Christnes Tillid, <pb type="edition" n="300" ed="VU3"/>da han endelig har opdaget, hvad jeg tænkde, ingen Student, end sige en Professor, kunde oversee, <seg type="com" n="com63">angrer<!--ærgrer, forbitrer.--></seg> det ham da, baade for Sagens, for hans og for min Skyld, at have ført mig en Injurie-Proces paa Halsen, der <seg type="com" n="com64">vel<!--ganske vist.--></seg> maaskee kunde skade mig, men aldrig gavne ham? Beklager han, der sætter saamegen Priis paa <hi rend="spaced">sit Embede,</hi> at hans Ubesindighed <seg type="com" n="com65">skildte mig ved<!--fra.--> <hi rend="spaced">mit</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi> og beklager han, som den varme Talsmand for videnskabelig Frihed, at den hensigtsløse Proces <seg type="com" n="com67">skildte en agtet Skribent ved<!--fra.--> en Skrive-Frihed, han aldrig vitterlig misbrugde</seg>? Nei, <seg type="com" n="com69">det være langt fra<!--ingenlunde, absolut ikke.--></seg>, Prof. finder kun det Vrange deri, at jeg ikke blev straffet haardt nok, og at Regieringen vil tillade, at enten jeg eller Nogen, efter Dommens <seg type="com" n="com70">Datum<!--dvs. dato.--></seg>, paastaaer at hans Lærdom er vrang, og utaalelig i den Kirke, hvortil gammeldags Christne og Lutheraner er <hi rend="spaced">bundne.</hi> Det Høieste han kan indrømme, er, at der, foruden <seg type="com" n="com71">hin Mortifications-Dom<!--den dom, der erklærede Grundtvigs udtalelser for ugyldige.--></seg>, maaskee kunde behøves en Besvarelse fra sagkyndige Mænd af det Spørgsmaal “om der i den angrebne Bog om <rs type="title" key="title174">Catholicisme og Protestantisme</rs> er gjort Brug af nogen Frihed, som ikke maa ansees <pb type="text" facs="1831_495A_fax015.jpg" ed="A" n="13"/>at være den <hi rend="spaced">academiske Theolog</hi> <seg type="com" n="com72">uformeent<!--tilladt.--></seg> i hans <hi rend="spaced">Virksomhed som Skribent.”</hi> Havde Prof. <seg type="com" n="com73">andraget herpaa<!--fremsat forslag herom.--></seg> <hi rend="spaced">istedenfor</hi> at stævne mig, da havde det <seg type="com" n="com74">vist nok<!--bestemt.--></seg> været hans Stilling værdigt, og kunde maaskee ført nærmere til Maalet, end vi kan indsee, men i sig selv vilde det dog kun lidt forslaae, thi for det Første kom det meget an paa, <seg type="com" n="com75">enten<!--om.--></seg> den <hi rend="spaced">academiske Theolog</hi> var <seg type="com" n="com105">Privat-Docent</seg>, eller beskikket <hi rend="spaced">Præste-Lærer,</hi> for det Andet giør det en stor Forskiel, om der, som i <hi rend="spaced"><placeName key="his322">Preusen</placeName>,</hi> er <hi rend="spaced">fem</hi> Universiteter for Fædre at vælge imellem, eller der, som i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> er kun <hi rend="spaced">eet eneste,</hi> og for det Tredie er Spørgsmaalet ikke om, hvad <hi rend="spaced">Frihed</hi> en Regiering <hi rend="spaced">vil give</hi> Præste-Lærerne til at criticere den Kirkes Lærdom de er sat til at forplante, men hvormegen der uden høieste <seg type="com" n="com77">Ubillighed<!--urimelighed.--></seg> og <seg type="com" n="com78">Samvittigheds-Tvang<!--tvang mht. tro og overbevisning.--></seg> <hi rend="spaced">kan</hi> <hi rend="spaced">gives</hi> dem, saalænge Undersaatterne er <hi rend="spaced">bundne</hi> til <hi rend="spaced">Stats-Kirken.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Er det ikke dog mærkeligt, at Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName>, der er saa øm<!--JR: svært at se om det er o eller ø, SKP: helt sikker 'ø' i Schönberg--> over hvad han kalder sin <hi rend="spaced">videnskabelige Frihed,</hi> aldrig nævner den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com79">Samvittigheds-Frihed<!--ånds- og trosfrihed.--></seg>,</hi> som baade er af langt mere ubetinget Vigtighed, og er Millioners Trang, naar hin er knapt et Hundredes! Er det dog ikke en <seg type="com" n="com113">heel</seg> besynderlig Paastand, at Folket skal lade sin Tro bestride, af dem der sættes til <pb type="edition" n="363" ed="US5"/>at nære og forsvare den, blot for at Disse ikke skal lide noget Skaar i deres videnskabelige Frihed; og hvad skal jeg kalde det Træk hos Professoren, hvormed han <pb type="edition" n="301" ed="VU3"/>bestandig ignorerer den <hi rend="spaced">virkelige Modsætning i Troen,</hi> der <pb type="text" facs="1831_495A_fax016.jpg" ed="A" n="14"/>dog er ham velbekiendt, og maa avle den samme Overbeviisning hos ham, som hos os, at <hi rend="spaced">enten</hi> maa en kirkelig Skilsmisse finde Sted, eller ogsaa maa Et af To: <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luthers</persName> Tro</hi> eller <hi rend="spaced"><persName key="pe111">Clausens</persName> Lærdom</hi> forgaae! Jeg, hvem Man kalder Zelot, har <seg type="com" n="com80">ret<!--virkelig.--></seg> med Flid stræbt at vise, at om ogsaa Stats-Kirkens <seg type="com" n="com114">Hoved</seg> vilde paalægge Modstanderne Taushed, saa maatte oplyste Christne dog indstændig bede, at det maatte undes Disse, uden al <seg type="com" n="com81">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg> Ulæmpe, at træde ud af Stats-Kirken, men den humane, liberale Prof. <persName key="pe111">Clausen</persName> ymter end ikke om, naar han vil have vore Munde kirkelig tilstoppede, at det da naturligviis maatte tillades os, at gaae ud, og tage den Tro med os, vi ikke kunde taale, han kaldte Overtro? Jeg veed derfor sandelig ikke, hvorledes Professor <persName key="pe111">Clausen</persName> vil bringe Sammenhæng og Consistens i sin Tanke-Gang, saalænge han ikke vil og tør paastaae, hvad der bestandig synes dunkelt at svæve for ham, at da han beskikkedes til <hi rend="spaced">Præste-Lærer,</hi> forpligtedes han slet ikke til at følge Stats-Kirkens Lærdom, men blev <hi rend="spaced">vor Pave,</hi> med en ligesaa gyldig, men langt mere udstrakt Fuldmagt, end Paven i <placeName key="fak17">Rom</placeName>, saa Almuen, og Læg-Mand i det Hele, skal <seg type="com" n="com82">uden Knur<!--uden mindste genstridighed, modsigelse.--></seg> lade ham og dem som han udsender skalte og valte med deres Tro efter eget Tykke, og vi saakaldte studeerte Folk, skal <seg type="com" n="com83">vel<!--ganske vist.--></seg> have Lov til at giøre beskedne Indsigelser mod Et og Andet, men vove vi at erklære hans <hi rend="spaced">Lærdom</hi> for vrang, uchristelig, anti-luthersk, og derfor utaalelig i den Kirke vi tilhøre, da maa Regieringen, som hans <hi rend="spaced">verdslige Arm,</hi> lukke vor Mund og <pb type="text" facs="1831_495A_fax017.jpg" ed="A" n="15"/>forseigle vor Pen, da hans <hi rend="spaced">Lærdom</hi> er <hi rend="spaced">helliget af</hi> hans <hi rend="spaced">Embede,</hi> og hans Virksomhed <seg type="com" n="com84">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> lammes, naar der ikke troes paa ham. Kun en saadan Paastand, som Prof. dog vist ikke vil vedkiende sig, kunde, i mine Øine, give hans i Christenheden, saavidt jeg veed, <hi rend="spaced">mageløse</hi> Adfærd <seg type="com" n="com115">Holding</seg> og Conseqvents; men vil han <seg type="com" n="com85">lyde<!--følge, rette sig efter.--></seg> et godt Raad, da skal han hellere, ligesom jeg, <hi rend="spaced">godvillig nedlægge sit Embede,</hi> for at Regieringen kan see, om det blot er vore <hi rend="spaced">Personligheder</hi> der har skabt den <seg type="com" n="com86">uforligelige<!--uforenelige; uforsonelige.--></seg> Modsætning, eller om den ligger saa dybt, at <hi rend="spaced">Religions-Frihed,</hi> der altid var ønskelig, nu er aldeles nødvendig. Finder imidlertid Prof. fremdeles, som hidtil, at <hi rend="spaced">Embedet</hi> er alt for stort et Offer at bringe sin videnskabelige og Folkets <seg type="com" n="com87">Samvittigheds-Frihed<!--ånds- og trosfrihed.--></seg>, saa <seg type="com" n="com88">gribe han dog<!--må han dog gribe (optativ).--></seg> det eneste Middel, der endnu <pb type="edition" n="364" ed="US5"/>gives til paa læmpelig Maade at redde Begge, ved at <seg type="com" n="com89">forestille<!--fremstille for.--></seg> Regieringen, hvad sandt er, at han umuelig kan faae <pb type="edition" n="302" ed="VU3"/>Fred, før det tillades Hyper-Orthodoxerne og de <hi rend="spaced">gammeldags Christne</hi> at gaae ud af den Kirke, han er ifærd med at reformere, uden at kunne tage Hensyn <seg type="com" n="com90">paa<!--til.--></seg> den <hi rend="spaced">Historiske Skikkelse,</hi> der rigtig nok blev lagt til Grund af <persName key="pe42">Luther</persName>, men er dog, efter hans ufravigelige Paastand, kun Grundvolden for den <hi rend="spaced">Catholske,</hi> ingenlunde for den <hi rend="spaced">Protestantiske Kirke.</hi> Og hermed <seg type="com" n="com91">være da<!--skal da være (optativ).--></seg> den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com92">aabne<!--ærlige, ægte.--></seg></hi> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com93">Kæmpe-Færd<!--heltebedrift.--></seg></hi> Professoren anbefalet, der ikke blot vilde <seg type="com" n="com94">betrygge<!--sikre.--></seg> ham mod de <hi rend="spaced">Grundtvigske</hi> Angreb, han nu uden Føie klager over, men <seg type="com" n="com94">betrygge<!--sikre.--></seg> ham, selv i Modstandernes <pb type="text" facs="1831_495A_fax018.jpg" ed="A" n="16"/>Øine, den Høiagtelse, jeg er stolt af at besidde hos mange Hæders-Mænd, som ingenlunde dele min Tro, eller billige mine Tanker, men som agte det, med mig, for en Grund-Sætning, alle ærlige, ædle og ægte kraftige Naturer maae have tilfælles: aldrig at snoe sig fra sine Ord, eller skye Opoffrelser for sin Overbeviisning, men altid at unde Næsten samme Frihed, som Man selv giør Krav paa, og altid at <seg type="com" n="com106">lade haant om</seg> <seg type="com" n="com96">kiødeligt<!--her: verdslig.--></seg> <seg type="com" n="com97">Ryg-Styd<!--dvs. rygstød, støtte.--></seg> i aandelig Kamp!</p>
	<graphic style="longLine"/>
	</div>
	</body>


	<pb type="periText" facs="1831_495A_fax019.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_495A_fax020.jpg"/>
	</text>
	</TEI>