Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
	<?xml-model href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc" type="application/relax-ng-compact-syntax"?>

	<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="main">Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsteen</title>
	<title rend="shortForm">Politiske Betragtninger</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Klaus Nielsen</editor>
	<editor role="student1">Helene Drejer</editor>
	<editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.8</idno>
	<idno type="content">1.8</idno>
	<idno type="technic">1.8.1</idno>
	<idno type="changeVersion">1.19</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>666 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>

	<date when="2016-04-30">www.grundtvigsværker.dk, version 1.8, 30. april 2016</date>
	</publicationStmt>

	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1831_490A_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1831_490A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1831_490A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1831_490A_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>

	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsteen</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
	</author>
	<pubPlace>København</pubPlace>
	<publisher>Wahlske Boghandels Forlag
	</publisher>
	<date>1831</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="490A">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1831</num>
	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>

	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>pamfletter</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>politik</term>
	<term>rigsdagen m.v.</term>
	<term>forfatning</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>

	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2015-06-04">txt2tei</change>
	<change who="KSR" when="2015-08-13">validering</change>
	<change xml:id="HD" who="HD" when="2015-08-20">1. kollationering afsluttet; eksemplar: GV's egen, mamoreret, brunt omslag med rød ryg. Faksimilering foretaget og indkodet; eksemplar: GB 3.4 ex. 2.</change>
	<change xml:id="KN" who="KN" when="2015-11-04">2. kollationering (MWP) indtastes; klargøres til K3.</change>
	<change who="auto" when="2015-11-04">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
	<change who="KN" when="2015-11-11">3. kollationering foretages og tastes ind løbende (evt. intern varians kontrolleres løbende). Der er stort set ingen fejl.</change>
	<change who="KN" when="2015-11-13">3. koll. fortsat.</change>
	<change who="KN" when="2015-11-18">3. koll. afsluttet; ekspl. GC's uindbundet med forsiden til det originale omslag.</change>
	<change who="KN" when="2015-12-07">Seg-opmærkning afsluttet</change>
	<change who="KN" when="2015-12-11">Klar til R1 (opmærkning til person- og stedbasen er kontrolleret)</change>
	<change who="KN" when="2015-12-17">R1 afsluttet; indføres</change>
	<change who="KN" when="2016-02-26">R2 indført.</change>
	<change who="KN" when="2016-04-01">R3 indføres.</change>
	<change who="KN" when="2016-04-13">genre ændret fra afhandling til pamflet</change>
	<change who="KN" when="2016-11-01">disc > yes et sted</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">
	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax002.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax003.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax004.jpg"/>

	<front rend="[Titelblad]">
	<titlePage type="first">
	<pb type="text" facs="1831_490A_fax005.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>

	<docTitle>
	<titlePart type="main">Politiske Betragtninger</titlePart>
	<titlePart type="part">med Blik</titlePart>
	<titlePart type="part">paa</titlePart>
	<titlePart type="part"><placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak166">Holsteen</placeName>.</titlePart>
	</docTitle>
	<fw type="shortLine"/>
	<byline>Af</byline>
	<docAuthor><hi rend="schwab">Nik. Fred. Sev. Grundtvig,</hi></docAuthor>
	<epigraph>Præst.</epigraph>
	<fw type="longLine"/>
	<epigraph>
	</epigraph>
	<docImprint>
	<pubPlace><hi rend="schwab">Kiöbenhavn,</hi> 1831.</pubPlace>
	<pubPlace>Trykt paa den <hi rend="schwab">Wahlske</hi> Boghandels Forlag</pubPlace>
	<pubPlace>hos <hi rend="spaced">C. Græbe & Søn.</hi></pubPlace>
	</docImprint>
	</titlePage>
	</front>
	<body>

	<div type="[Imprimatur]">
	<pb type="text" facs="1831_490A_fax006.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>

	<p rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Maa trykkes.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politieret</placeName> d. 29 Decbr. 1830.</p>

	<p rend="secondIndentRight"><hi rend="schwab"><persName key="pe2488">Holm</persName>.</hi></p>

	</div>

	<div type="Om Oprør">
	<pb type="text" facs="1831_490A_fax007.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
	<head rend="1"><hi rend="romanType">I.</hi> Om Oprør.</head>
	<fw type="shortLine"/>
	<lg>
	<l rend="secondIndentRight"><hi rend="romanType">Rebellion</hi></l>
	<l><hi rend="romanType">Came like itself in base and abject routs,</hi></l>
	<l><hi rend="romanType">Led on by <hi rend="spaced">bloody youth,</hi> goaded with rage,</hi></l>
	<l><hi rend="romanType">And countenanced <hi rend="spaced">by boys</hi> and beggary!</hi></l>
	</lg>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="romanType"><hi rend="spaced"><persName key="pe972">Shaksp.</persName></hi></hi></p>
	<fw type="shortLine"/>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>vordan de Yngre maae være tilmode i denne urolige Tid, da <seg type="com" n="com1">Posterne</seg> knap kan gaae saa fort, at den ene Nyhed bliver kold, før den anden kommer, det kan vi Mid-Aldrende godt forestille os, som begyndte at lytte til Aviserne, da Russerne beleirede <placeName key="fak899">Otschakov</placeName>, og ventedes i <placeName key="fak139">Constantinopel</placeName>, og som begyndte at læse dem selv, da <hi rend="spaced"><placeName key="fak935">Tuilerierne</placeName></hi> blev stormede, da <hi rend="spaced"><placeName key="fak167">Belgien</placeName></hi> var i Oprør, og da <hi rend="spaced"><placeName key="fak397">Polen</placeName>,</hi> trods den mest haardnakkede Modstand, blev sønderrevet; men det maa ikke forundre de Yngre, at vi dog derfor ingenlunde dele <seg type="com" n="com230">enten</seg> deres Forbauselse eller Begeistring; thi hvad der endnu er skedt, kan vi umuelig betragte som Andet end et Slags Gienfærd af hvad vi i vor Opvext saae lys<pb type="text" facs="1831_490A_fax008.jpg" ed="A" n="4"/>levende, da ikke Børn, men voxne Folk stod i Spidsen, og skiøndt der, desværre, er al Udsigt til, at Ødelæggelsen efterhaanden vil blive <hi rend="spaced">stor</hi> nok, ja, langt større end nogensinde, saa lade vi os dog naturligviis ikke blænde og bedaare af de <seg type="com" n="com2">glimrende</seg> Udsigter, Man vil aabne os paa Bjerge af Liig, over Strømme af Blod, under vilde Fryde-Skrig af udbrudte <seg type="com" n="com220">Slaver</seg>. Vi har seet, hvad de Bjerge fødte, hvad de Strømme befrugtede, hvad de rasende <seg type="com" n="com220">Trælle</seg> fuldbragde, og kan umuelig ønske at see det igien, maae nødvendig gyse ved Tanken om en ny Række af Omvæltninger, af Rædsler, og uhørte Misgierninger, som vi veed, maae slutte med et nyt og større Tyranni, end det vi sukkede under, da <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com222">Jetten</seg>,</hi> der altid opvoxer, hvor Ørnene flokkes om Folke-Liig, ei blot lagde <seg type="com" n="com3">Boien</seg> paa <seg type="com" n="com221">Slaverne</seg> igjen, men Jern-Aag hardtad paa hele <seg type="com" n="com4">Folke-Kredsen</seg>. Kun umyndige Børn, og vankundige Voxne kan indbilde sig, at dette var blot et ulykkeligt Tilfælde, der rimeligviis vil blive det Eneste i sit Slags; thi lad dem, der ei troe noget Forsyn, længe nok trøste sig ved Tilfælde i de Enkeltes Liv; det er dog lige soleklart, at i Folks og Rigers Levnets-Løb er Intet tilfældigt, men alle de store Omskiftelser en sammenhængende Kiæde, det være sig i Skæbnens eller i Forsynets Haand, saa <hi rend="spaced">der</hi> er paa ingen Undtagelse at tænke, <hi rend="spaced">der</hi> er Virkningen uadskillelig fra sin Aarsag, eens under alle <seg type="com" n="com5">Himmel-Egne</seg>, og til alle Tider. Kiende vi endog kun lidt i Forhold <pb type="text" facs="1831_490A_fax009.jpg" ed="A" n="5"/>til den gamle Verden omkring <placeName key="fak494">Middel-Havet</placeName>, saa kiende vi dog Nok for at vide, hvordan det Romerske Verdens-Tyranni i det Hele var udviklet, Nok til at vide, det var ikke Mangel paa Oprør, ei Mangel paa Lyst eller Mod til, med Friheds-Tegn i Skjoldet, at reise Pøbel-Banneret mod Arilds-Throner og <seg type="com" n="com6">Herre-Stammer</seg>, nei, det var Overflødighed deraf, som udtømde Folkenes Kraft, som opløste alle de indvortes Baand i Menneske-Samfundet, og gjorde saaledes alle til et Rov for <seg type="com" n="com223">Ørne-Folket</seg>, og omsider til et Tvistens Æble mellem kronede Tyranner.</p>

	<p rend="firstIndent">Og betragte vi nu <seg type="com" n="com7">den nyskabte Folke-Verden</seg>, som vi kan følge fra Vuggen hardtad til Graven, see vi ikke da det Samme forberedes, den ene Tyran større end den Anden, udviklet giennem Oprør, til han kom, for hvem vi have gruet, men som vil glemmes over sin større Efter-Følger, hvis Time øiensynlig nærmer sig! Er Man kanskee saa ubekjendt f. Ex. med <placeName key="fak106">Frankrigs</placeName> Historie, at Man tænker Oprøret, hvormed det forrige Aarhundrede sluttede, var <hi rend="spaced">der</hi> det første, eller veed Man, at Rækken af dem er lang, som af Tyranner før <persName key="pe104">Napoleon</persName>, og <persName key="pe457">Ludvig den Fjortende</persName>, og <persName key="pe1831">Ludvig den Ellevte</persName>, og <persName key="pe1954">Philip den Smukke</persName>, veed Man det, og kan dog tænke, at Oprøret i Julii-Dagene skulde blive det Sidste?</p>

	<p rend="firstIndent">Nei, det er <seg type="com" n="com8">aabenbar</seg> med Oprør, som med <seg type="com" n="com9">Krampe-Slag</seg>, jo tiere de komme, des kortere blive sædvan<pb type="text" facs="1831_490A_fax010.jpg" ed="A" n="6"/>lig Mellem-Rummene, og hvor de blive daglig Vane, kan Man <seg type="com" n="com231">kaste Graven</seg>; hvor en fortvivlet Pøbel farer op paa første Vink, og har Magt til at sætte sig selv eller hvad den vil paa Thronen, der er det <seg type="com" n="com10">aabenbar</seg> kun <seg type="com" n="com11">Abespil</seg> med Stats-Forfatninger, og forbi med <seg type="com" n="com163">Roligheden</seg>, undtagen naar Sværdet i en Jern-Haand svæver over Hovedet, og store Børn maae vi være, om vi kan glemme dette over de parisiske <seg type="com" n="com219">Skole-Drenges</seg> <seg type="com" n="com12">Ridder-Spil</seg> i Hunde-Dagene!</p>

	<p rend="firstIndent">Sandelig, var det kommet saavidt overalt, som i <placeName key="fak106">Frankrig</placeName>, da maatte alle retsindige Skribenter nedlægge Pennen, eller kun skrive for Martyr-Kronen, og Fyrsterne havde ei andet fornuftigt Valg, end at nedlægge Regieringen, jo før, jo heller, eller beslutte sig til at <seg type="com" n="com14">føre et Jern-Septer</seg>, og lade det holde, saalænge det kunde; thi at selv vore Dages Franskmænd taale Trældom langt bedre end Frihed, det seer Man klart, ved at sammenligne de <hi rend="spaced">første femten</hi> Aar af dette Aarhundrede med de <hi rend="spaced">femten Sidste</hi>. Under <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName></hi> taalde Man jo ikke blot at <hi rend="spaced">Valg-Loven</hi> forandredes, men at <hi rend="spaced">Valgene afskaffedes,</hi> ei blot, at <hi rend="spaced">Avis-Skriverne</hi> holdtes i Ave, saa de ymtede ei om det Mindste, der kunde mishage Herskeren, men at <hi rend="spaced">Skrive-Friheden</hi> aldeles ophævedes! Man taalde ikke blot, at Brevene blev synede, men at Speiderne lyttede ved alle Dørre, Man taalde ikke blot, at det ene Hundrede-Tusinde efter det Andet, tit i Lænker, dre<pb type="text" facs="1831_490A_fax011.jpg" ed="A" subtype="column" n="7"/>ves til Slagter-Bænken, men Man kastede sig dybt i Støvet for Tyrannen, som den <hi rend="spaced">Almægtige,</hi> fyldte Luften med Glædes-Skriget: længe leve Keiseren! og brystede sig <seg type="com" n="com15">trindt</seg> i Landene, som den <hi rend="spaced">store Nation,</hi> der kun var lænket til Krigs-Gudens Triumph-Vogn, for nærmere at beskue hans Glands, og bade sig i hans Herligheds Straaler!</p>

	<p rend="firstIndent">Men, Gud skee Lov! saavidt er det dog endnu ikke kommet i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> og hos os: vor Historie er ikke, som <placeName key="fak106">Frankrigs</placeName>, giennem Aarhundreder en Række af Volds-Gierninger, fra Oven, fra Neden, og fra alle Sider, og vi have dog ingen virkelig Deel taget i det <hi rend="spaced">Grund-Oprør</hi> mod al <hi rend="spaced">aandelig</hi> Magt <hi rend="spaced">i Himlen</hi> og <hi rend="spaced">paa Jorden,</hi> som brændemærker <placeName key="fak106">Frankrigs</placeName> Historie, saa <seg type="com" n="com16">trindt</seg> om <hi rend="spaced"><placeName key="fak26">Øster-Søen</placeName>,</hi> hvor vi veed <seg type="com" n="com17">den ny Folke-Verdens</seg> Vugge gik, tør vi vente, dens ilde tilredte Middelhavs-Farer vil finde en <hi rend="spaced">Nød-Havn,</hi> ja, fremforalt i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> som vel i Stats-Historien maa kaldes <hi rend="spaced">Moder-Skiødet,</hi> tør vi sikkert vente, med Guds Hjelp, Samfundet skal findes mere uopløseligt, end nogen anden Steds paa Jorden. Ja, visselig er det en stor Trøst, naar Man kiender de forbigangne Tider, at Landene omkring <placeName key="fak494">Middel-Havet</placeName>, som hørde til den gamle, i og med <hi rend="spaced"><placeName key="his726">Romer-Riget</placeName></hi> forgaaede, Folke-Verden, er i den nyere <hi rend="spaced">Stats-Historie</hi> kun at betragte som Overgangs-Punkter i <hi rend="spaced">Middel-Alderen,</hi> hvor aldrig noget rigtigt Folke-<pb type="text" facs="1831_490A_fax012.jpg" ed="A" n="8"/>Liv kunde udvikle sig, fordi de fra <placeName key="fak24">Norden</placeName> indvandrede Skarer blev Herrerne, og de gamle Indbyggere Trællene, og det Hele en chaotisk Blanding af stridige Elementer, som i en bestandig Giæring maatte fortære hinanden. Det Samme er omtrent Tilfældet med den <seg type="com" n="com21">mærkværdige</seg> <hi rend="spaced">Øe</hi> i <placeName key="fak111">Vester-Havet</placeName>, eller <hi rend="spaced"><placeName key="fak120">Stor-Britannien</placeName>,</hi> thi vel hørde den ikke ganske til <placeName key="his726">Romer-Riget</placeName>, men det var dog Tilfældet med <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> som kun ved <hi rend="spaced">Angel-Sachsernes</hi> Indvandring kom til at spille sin udmærkede Rolle i den nyere Stats-Historie, og kun med Nød og neppe, ved et <seg type="com" n="com22">konstigt</seg> <seg type="com" n="com224">Machinerie</seg>, har indskrænket Giæringen, og trukket Ødelæggelsen i Lang-Drag. Det nordlige <placeName key="fak12">Europa</placeName> derimod, som kun har sine gamle Indbyggere, og blev netop ved Folke-Vandringen sit uroligste Blod kvit, er <seg type="com" n="com23">aabenbar</seg> bestemt til den egenlige Skue-Plads for det ny, ved Christendommen udviklede Stats-Liv, og derfor skal hverken <hi rend="spaced"><placeName key="fak106">Frankrigs</placeName></hi> eller selv <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Englands</placeName></hi> Skæbne bringe os til at opgive Haabet om <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak24">Norden</placeName>.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Men fordi vi ikke opgive Haabet om, at Stats-Opløsningen i disse Egne lader sig forebygge, eller dog betydelig forsinke, tør vi dog ingenlunde dølge for os selv, at <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> fra Arilds-Tid har været det naturlige Giærings-Land, hvor ogsaa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com24">Slavernes</seg></hi> Tilkomst under <hi rend="spaced">Folke-Vandringen,</hi> har indviklet Forholdene, og at endelig Exemplet i de store Riger forholder <pb type="text" facs="1831_490A_fax013.jpg" ed="A" n="9"/>sig til de Smaa, som det i de høiere Stænder til Almuen, saa Fare er der virkelig paa Færde allevegne, især da de herskende Tids-Ideer naturligviis staae i Forbund med den slette Praxis i de Lande, der har udklækket og opelsket dem. Vil vi derfor tænke at undgaae Skib-Bruddet og <hi rend="spaced">fortsætte Reisen,</hi> da maae vi være belavede paa Stormen, passe vel paa <hi rend="spaced">Roret,</hi> at det ikke kommer i <hi rend="spaced">Drenge-Haand,</hi> eller bliver <seg type="com" n="com25">Gribs-Gods</seg>, men forbliver i Styr-Mandens Haand, som veed betimelig at <seg type="com" n="com26">minke</seg> Seil, og at holde i <hi rend="spaced">aaben</hi> Søe, hvor et godt Skib taaler en god Dyst, uden at kuldseile.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad der nu for Øieblikket synes mig <hi rend="spaced">allernødvendigst,</hi> er at vi betragte de seneste Optrin i <placeName key="fak103">Paris</placeName> i deres rette Lys, og hverken med <hi rend="spaced">Engelske</hi> eller <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27">Brabantske</seg>,</hi> eller selv med <hi rend="spaced">Tydske</hi> Briller; thi hvem der anseer <seg type="com" n="com28">Hundedags-Oprøret</seg> enten for berømmeligt eller forsvarligt, eller ogsaa kun i mindste Maade undskyldeligt, duer <seg type="com" n="com29">aabenbar</seg> slet ikke til at give gode Raad i Stats-Anliggender.</p>

	<p rend="firstIndent">Det er blevet en slem Uskik i Verden, at kalde enhver Opsætsighed mod den for Øieblikket herskende Magt, som kvæles i Fødselen eller undertrykkes, et afskyeligt Oprør, men den der lykkes en roesværdig Opstand, og efter denne Tale-Brug er det jo i sin Orden at rose det sidste Parisiske Oprør, hvor afskyeligt det end er; men denne Tale-Brug, eller rettere den bag<pb type="text" facs="1831_490A_fax014.jpg" ed="A" n="10"/>vendte Tanke-Gang, der har avlet samme, maa nødvendig forandres, hvor det skal gaae godt.</p>

	<p rend="firstIndent">Istedenfor nu at indlade os enten i en philologisk eller philosophisk Undersøgelse om denne Tanke-Gang og Tale-Brug, vil vi oplyse dem exempelviis, ved et sammenlignende Blik paa Opsætsigheden i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> mod <persName key="pe104">Napoleon</persName>, i <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> mod Tyrkerne, og i <placeName key="fak103">Paris</placeName> mod <persName key="pe2616">Karl den Tiende</persName>.</p>

	<p rend="firstIndent">I <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> og <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, veed vi, fandt Undertrykkelse Sted af fremmede Volds-Mænd, der selv erkiendte, at de ingen anden Ret havde til Herredømmet end den Stærkeres, som Over-Magten gav dem, hvoraf naturligviis fulgde, at <hi rend="spaced">saasnart</hi> de Undertrykte kunde faae <hi rend="spaced">Over-Magten,</hi> havde de, efter Volds-Mændenes egen Tilstaaelse, <hi rend="spaced">Ret</hi> til at fordrive dem; og til at stræbe efter denne Over-Magt havde de Undertrykte al muelig Grund, da de behandledes som et Krigs-Bytte, hemmedes i deres aandelige Udvikling, bortreves hvert Øieblik fra deres fredelige Sysler, for at udbrede og befæste Tyrannernes Magt, berøvedes Frugterne af deres Flid, og maatte see deres Gudsdyrkelse, Sprog, Sæder, og Alt hvad der var dem kiært og helligt, foragtet og forhaanet. Under saadanne Omstændigheder kan vi føle hos os selv, at, er der mindste Mod og Kraft tilbage hos et Folk, maae de ved første givne Leilighed gribe til Vaaben, og at, hvad enten det lykkes dem eller ikke at tilbage<pb type="text" facs="1831_490A_fax015.jpg" ed="A" n="11"/>vinde Friheden, er deres Bestræbelse en retmæssig Opstand, Man forgiæves vil stræbe at brændemærke med Oprørs hadefulde Navn, og naar <hi rend="spaced">en saadan Opstand</hi> lykkes, hvori den kraftigste Deel af Folket, baade Høie og Lave, har taget Deel, da vente vi med Rette ikke en Kiæde af Oprør, men et gienfødt, roligt Statsliv, med en bedre Forfatning end forhen, da Høie og Lave, under Trykket, Kampen og Seiren, de deelde, formodenlig vil have lært bedre at kiende og forstaae, omgaaes og skatte hinanden.</p>

	<p rend="firstIndent">Vende vi nu derimod Øiet til <hi rend="spaced"><placeName key="fak103">Paris</placeName></hi> i Julii-Dagene, hvad see vi da? <hi rend="spaced">Der</hi> sidder den ældgamle Konge-Slægt paa Thronen, efter Undertrykkelsen af det forrige Grund-Oprør, Folket er langt mindre betynget end fordum, Riget bragt i Anseelse ved nyvundne Laurbær i <placeName key="fak118">Grækenland</placeName>, Lande-Freden ei afbrudt, men Sikkerheden befæstet ved et seierrigt <seg type="com" n="com30">Tog</seg> i Folkets Aand til <placeName key="fak728">Nord-Afrika</placeName>, Nærings-Veiene saa frie som nogensinde, Adgangen aaben for Alle til de høieste Værdigheder, Rets-Pleien folkelig, Fædrene-Religionens Anseelse hævdet, og dog en høiere Grad af Troes-Frihed end i de fleste Lande, Trykke-Friheden snarere for grændseløs, end for indskrænket; og under disse Omstændigheder foranlediger en egenmægtig Forholds-Regel mod de Deputeredes Kammer og de uregjerlige Avis-Skrivere, et Pøbel-Opløb; den bevæbnede Magt vil holde Styr, men <seg type="com" n="com225">Krigsskole-Drengene</seg> sætte Mod i Pøbe<pb type="text" facs="1831_490A_fax016.jpg" ed="A" n="12"/>len, den faaer Magt, og Kongen tvinges til at takke af og rømme Landet.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu spørger jeg ethvert alvorligt og besindigt Menneske, om her var <hi rend="spaced">Bevæg-Grunde</hi> til Opstand, som ei vil finde Sted under enhver <seg type="com" n="com232">Bestyrelse</seg> i <placeName key="fak106">Frankrig</placeName>, om Man saa skiftede Herre ti tusinde Gange, og om ikke den Stat er i Grunden opløst, som maa skifte Øvrighed, hver Gang Pøbelen faaer i Sinde at gjøre sig lystig, og de halvvoxne Knøse, eller dog umyndige Ungersvende, der naturligviis sværme for de herskende Ideer, og beregne aldrig Følgerne, vil sætte sig i Spidsen, og hvor altsaa <hi rend="spaced">Stats-Roret</hi> <seg type="com" n="com31">aabenbar</seg> er i <hi rend="spaced">Pøbelens</hi> og <hi rend="spaced">Børnenes Hænder</hi>.</p>

	<p rend="firstIndent">Det nytter her slet ikke, Alt hvad Man fortæller os om <hi rend="spaced"><persName key="pe2616">Karl den Tiende</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe3458">Polignac</persName></hi>; thi deres Handle-Maade være baade saa <seg type="com" n="com32">daarlig</seg> og egenmægtig som den vil, saa er det lige vist, at det var Pøbelen og Børnene der gjorde Oprør, styrtede Kongen fra Thronen, udelukde hans Æt fra Arve-Følgen, og gav <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> et nyt Herskab, og Man kunde derfor være en langt større Ynder af voldsomme Stats-Omvæltninger end jeg enten er eller nogensinde bliver, uden derfor at finde det en Smule mindre bagvendt og rædsomt, at Hovedstadens Pøbel og unge <seg type="com" n="com33">Fusentaster</seg> skal raade for, <hi rend="spaced">hvor gammel</hi> Landets Øvrighed maa blive, og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com34">naar</seg></hi> det er den høie Tid at skifte. Det <pb type="text" facs="1831_490A_fax017.jpg" ed="A" n="13"/>nytter ligesaalidet, om Man siger, det var ikke Pøbelen, der fandt at <persName key="pe2616">Karl den Tiendes</persName> Egenmægtighed nu overskreed alle Grændser, og var utaalelig; men det var de høitoplyste <hi rend="spaced">Avis-Skrivere,</hi> som havde givet Decretet, Pøbelen saa uopholdelig og vakkert udførde; thi det giør kun Urimeligheden og Ulykken større. Med en Pøbel, der kun paatog sig at giøre Stats-Forandringer, naar den fattedes <hi rend="spaced">Brød</hi> og <hi rend="spaced">Skue-Spil,</hi> eller naar den fandt, at Skatterne, (<seg type="com" n="com35">om det end</seg> var Andre der betalde dem) blev alt for høie, eller at et vist Parti, (skiøndt det i Grunden kunde være dem det Samme) <seg type="com" n="com36">spillede alt for meget Bas</seg>, med en saadan Pøbel kunde der dog muelig være noget <seg type="com" n="com37">Udkomme</seg>, naar Regieringen sørgede for Brød og Skue-Spil, og undlod følelig at betynge Folket; men med en overlegen Pøbel, der giør Oprør i Dag, fordi Avis-Skriverne sige, at Regieringen i Gaar begik en egenmægtig Handling, som de tør indestaae for, er kun Begyndelsen til et Tyranni, som Man selv i <placeName key="fak106">Frankrig</placeName> aldrig har seet Magen til; med en saadan Pøbel er der <seg type="com" n="com152">aabenbar</seg> slet <seg type="com" n="com38">intet Udkomme</seg>; thi det Eneste maatte være, som <persName key="pe104">Napoleon</persName> giorde, at holde Avis-Skriverne i Ave; men nu er <hi rend="spaced">det</hi> jo netop <hi rend="spaced">den</hi> egenmægtige <hi rend="spaced">Handling,</hi> Avis-Skriverne indestaae Pøbelen for, bør kalde den til Vaaben, som de da ogsaa allerede tydelig nok har givet den nærværende Regiering at forstaae.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1831_490A_fax018.jpg" ed="A" n="14"/>Vil Man derimod sige, at Pøbel-Regimentet er i sin naturlige Orden, efter Grund-Oprøret i forrige Aarhundrede, da Borger-Standen nok vilde træde Adel, Geistlighed, og Alt hvad der var over dem <seg type="com" n="com39">paa Nakken</seg>, men havde i det Hele ikke Sind til at vove synderligt, og ophidsede derfor Pøbelen, med nogle Fusentaster i Spidsen, til at giøre sig lystige, da har jeg ikke et Ord derimod at indvende; men at nu det sidste Oprør, som giordes blot paa <hi rend="spaced">Avis-Skrivernes Formodning</hi> om al den Ulykke, der nødvendig maatte følge paa deres Tæmmelse, at dette Oprør, som netop er det urimeligste og utaaleligste af <hi rend="spaced">Pariser-Pøbelens</hi> mangfoldige Oprør, skulde forsone os med dens <hi rend="spaced">Enevolds-Magt,</hi> det er dog visselig for galt.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, Forblindelsen, har jeg mærket, er i denne Henseende saa stor for Øieblikket, at ingen Oplysning om den rette Sammenhæng er overflødig. <seg type="com" n="com40">Sæt derfor end</seg>, at det var ikke blot Avis-Skriverne, men alle de Deputerede, og hele den oplyste Deel af Folket, der strax indsaae, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com164">Chartet</seg></hi> var brudt, og at, efter al Rimelighed, var det kun brudt, for at træde alle Folkets Friheder og Rettigheder under Fødder, sæt endog, det var saa, skiøndt det var umueligt Nogen, Dagen efter de nye Forordninger var udkommet, kunde vide det, saa er det jo dog klart, at blot for <seg type="com" n="com165">Chartets</seg> Integritet vilde besindige Folk ikke sætte hele Landets Lykke <pb type="text" facs="1831_490A_fax019.jpg" ed="A" n="15"/>paa Spil, thi blot for et Stykke Papir sømmer det sig kun Bog-Orme at giøre Oprør, og paa blotte <hi rend="spaced">Formodninger,</hi> de være nok saa rimelige, at lade Gaderne strømme med Blod, Konge-Borgen tages med Storm, og Kongen, med hele hans Æt, haanlig forjages, det ligner dog sandelig heller ikke oplyste, besindige Folk, og bliver aldrig Ret, med mindre det ogsaa var Ret, naar <hi rend="spaced"><persName key="pe1652">Nero</persName></hi>, eller en anden Tyran, <hi rend="spaced">paa sine Formodninger,</hi> lod Folk i Tusind-Tal nedsable eller landsforvise. Desuden, det var begribeligt, naar Man <hi rend="spaced">ikke</hi> vilde giøre Oprør, da at tage sig det nær med Valg-Lovens Forandring og Avisernes Undertrykkelse, som Baand paa den offentlige Mening, men naar Man agtede at lade Pøbelen giøre Sagen klar, da havde det <seg type="com" n="com41">aabenbar</seg> ingen Hast, nei, da maatte alle oplyste og besindige Folk tvertimod finde, det var bedst at bie, til Erfaringen havde stadfæstet Formodningen, saa det laae klart for Dagen, hvad Kongen og hans Minister egenlig vilde. Endelig, hvis det var de Oplyste og Besindige, der styrede Oprøret til <seg type="com" n="com166">Chartets</seg> Forsvar, hvi saae Man da Ingen af dem i Spidsen, hvi underhandlede de med Regieringen, mens Pøbelen sloges, eller hvi holdt de ikke <seg type="com" n="com167">Chartet</seg> i Hævd, da Slaget var vundet? Hvi satte de dog ikke i det Mindste Kronen paa Pøbelens og <seg type="com" n="com226">Skole-Drengenes</seg> over al Verden berømte Moderation, ved, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com168">efter</seg> <seg type="com" n="com169">Chartet</seg>,</hi> at lade <persName key="pe2616">Karl den Tiende</persName> beholde sin Krone, og <pb type="text" facs="1831_490A_fax020.jpg" ed="A" n="16"/>kun drage hans Ministre til Ansvar, hvi fradømde de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">derimod</lem><rdg wit="A">dermed</rdg><witDetail wit="A" n="2">logikken i afsnittet kræver, at rettelseslisten følges</witDetail></app>,<hi rend="spaced"> trods <seg type="com" n="com169">Chartet</seg>,</hi> den <hi rend="spaced">Ufeilbare</hi> <seg type="com" n="com42">Spiret</seg>, og hans <hi rend="spaced">uskyldige</hi> Afkom sin Arve-Ret? Hvorfor, <seg type="com" n="com43">uden</seg> fordi de Oplyste og Besindige vilde Intet vove, men maatte see til at vinde øiebliklig <seg type="com" n="com170">Rolighed</seg>, ved at indrømme Alt hvad den seierrige Pøbel, med de forvovne Fusentaster i Spidsen, faldt paa at forlange, og maae da naturligviis giøre ligesaa i Morgen og Over-Morgen, og saa videre, til Pøbelen forlanger deres Hoveder at spille Kegler med, som fordum, eller der kommer en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs> igien, som forstaaer bedre at behandle baade Pøbel, Avis-Skrivere, og haabefulde Ynglinger!</p>

	<p rend="firstIndent">Dette, mener jeg, kan være Nok til Oplysning om det <seg type="com" n="com171">storværdige</seg> Oprør, i <seg type="com" n="com151">Hundedags-Ferierne</seg>, som selv Tydskerne er nær ved andægtig at kalde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com44">Dimmel-Ugen</seg>,</hi> skiøndt den hverken hørde til de Stilleste, eller kan bebude en anden Frelsers Opstandelse end <persName key="pe963">Robespjerres</persName>, og i det Høieste <persName key="pe104">Napoleons</persName>, som høstede, hvad denne hans første <hi rend="spaced">Patron</hi> havde saaet.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad derimod de herskende Tids-Ideer, eller, for at kalde dem med deres rette Navn, Døgn-Vildfarelser angaaer, da var derom langt mere at sige, end disse Blade kan rumme; men jeg vil indskrænke mig til at vise, hvor umuelig de, ved at træde i Kraft, kan bidrage til et Lands Lykke, da de <seg type="com" n="com45">aabenbar</seg> ødelægge ethvert Huus, og enhver Sammen-Virk<pb type="text" facs="1831_490A_fax021.jpg" ed="A" n="17"/>ning, hvor de faae Magt. Dertil vil jeg indskrænke mig, thi hvem der kan troe, at det Samme der er fordærveligt i det Smaa, skal være gavnligt i det Store, eller at en Stat kan blive lykkelig ved hvad der <seg type="com" n="com46">forstyrrer</seg> alle Huse, hvoraf den bestaaer, han lider <seg type="com" n="com47">aabenbar</seg> af en ved Grunde ulægelig Daarskab.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu er der vel i <placeName key="fak12">Europa</placeName> stor Forskiel ei blot paa hvad Man vilde <hi rend="spaced">vove,</hi> men selv paa hvad Man vilde <hi rend="spaced">prøve</hi> eller <hi rend="spaced">tilraade,</hi> for at faae en <hi rend="spaced">Republik,</hi> hvori Alle havde lige Friheder og Rettigheder, og havde ikke andre Øvrigheder, end dem de selv valgde, lød ikke andre Love, end dem de selv bifaldt, og bar ikke andre Byrder, end dem de selv paalagde sig; men det er dog <seg type="com" n="com48">aabenbar</seg> allevegne, mellem de Oplyste, den herskende <hi rend="spaced">Tanke-Gang,</hi> at dette er <hi rend="spaced">Idealet</hi> af en <hi rend="spaced">Stats-Forfatning,</hi> som Man maa haabe, engang skal giøre hele Verden lykkelig, og som Man maa stræbe, saavidt mueligt, at <hi rend="spaced">nærme</hi> sig, da ethvert Land vil være lykkeligt i samme Forhold, som dets Forfatning ligner hint ophøiede Mønster. At den Franske Udførelse af denne Yndlings-Tanke, i forrige Aarhundrede, saa gruelig strandede paa Anarchiets (Pøbel-Herredømmets) Rædsler, og Tyranniets (<seg type="com" n="com49">Spydstage-Rettens</seg>) Lovløshed, det betragter Man enten blot som en ulykkelig Hændelse, eller som en Følge af den Franske Letfærdighed, eller helst som <pb type="text" facs="1831_490A_fax022.jpg" ed="A" n="18"/>foraarsaget af den foregaaende Despotisme, og den deraf udspringende Mangel paa <hi rend="spaced">Modenhed</hi> hos Folket, og at Forsøgene <hi rend="spaced">ligesaavel</hi> og <hi rend="spaced">ligesaadan</hi> mislykkedes i alle Middel-Alderens Fri-Stæder, og i Old-Tidens, og ret øiensynlig i <placeName key="fak17">Rom</placeName>, hvor Folket dog havde <hi rend="spaced">syvhundrede</hi> Aar til at modnes, under en monarkisk-aristokratisk, og aristokratisk-demokratisk Forfatning, det veed Man, eller det husker Man, eller det regner Man ikke, og slaaer det i alt Fald hen med det Magt-Sprog, at <hi rend="spaced">nu</hi> er Folk blevet anderledes dydige og oplyste, skiøndt Man ikke saae Noget dertil i <placeName key="fak106">Frankrig</placeName>, hvorfra jo dog al den Dyd og Oplysning er kommet, som Verden nu pranger med.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad Man derimod skulde tænke, umuelig kunde oversees, er den Omstændighed, at alle de Huse, og de er nu ikke saa faa, hvor Man har stræbt at indføre den fuldkomne Frihed og Lighed, saa Husbond og Madmoder, Børn og Tjeneste-Folk raade alle dem selv, og raade i Huset paa Omgang, der gaaer det splittergalt, og galere, jo større Huus-Holdningen, og jo mangfoldigere Bedriften er, saa det maatte <seg type="com" n="com153">aabenbar</seg> gaae til med Fandens Konster, hvorpaa Man dog vel ikke stoler, om i en Stats-Huusholdning, af langt videre Omfang, og med langt mere indviklet Sammenhæng, den Forfatning skulde bære andre Frugter, end den bar først, saavidt bekiendt, i <hi rend="spaced"><placeName key="fak129">Athenen</placeName>,</hi> og siden mange Steder, førend i det store <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName></hi>, og derpaa i <pb type="text" facs="1831_490A_fax023.jpg" ed="A" n="19"/><hi rend="spaced"><placeName key="fak702">Florens</placeName>,</hi> og siden mange Steder, førend i det store <hi rend="spaced"><placeName key="fak106">Frankrig</placeName></hi>. Og dog er det mest <seg type="com" n="com50">forstyrrede</seg> Huus vi har kiendt, og bedt Gud bevare os fra at leve mange Dage i, kun et svagt og ufuldkomment Billede paa en Stat, hvor Alle vil have Deel i <seg type="com" n="com173">Raadet</seg>; thi før Billedet kan blive ret træffende, maae vi nødvendig tænke os den Muelighed, at alle Huus-Dyrene <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fik</lem><rdg wit="A">sik</rdg><witDetail n="7" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> ogsaa i Sinde at raade dem selv, og, i det Mindste ved Fuldmægtige af deres Midte, at tage Deel i Husets Bestyrelse, hvoraf rimeligviis, blandt Andet, vilde følge, at under den overlegne Grublen paa det Heles Beste, Heste-Repræsentanterne fik <seg type="com" n="com233">Kuller</seg>, Kvæg-Repræsentanterne blev uvane, og Hunde-Repræsentanterne blev gale, medens hvert ordenligt Menneske, der lykkeligviis undgik dem, maatte stoppe Fingrene i Øret for Gaase-Bænkens, og lukke Øinene for Svine-Stiens Fuldmægtige. Jeg kan ikke giøre ved, at dette klinger latterligt, thi naar vi læse Forhandlingerne i <seg type="com" n="com174">det Franske National-Convent</seg>, og i <seg type="com" n="com175">Velfærds-Commissionen</seg>, <hi rend="spaced">efterat</hi> Rædslerne ere ophørte, da maa Man have ført uhyre Forventninger om Galskab, Dumhed, og Latterlighed med sig, hvis Man ei skal finde dem overtrufne. Hvad nytter det <seg type="com" n="com51">heller</seg> at dølge for hinanden, hvad vi alle veed, at der i alle Lande er et stort Antal, end ikke blot i de laveste Klasser, som vi ei kan kalde andet end <seg type="com" n="com234">Fæ</seg>, eller andre vilde eller tamme <pb type="text" facs="1831_490A_fax024.jpg" ed="A" n="20"/>Dyr, i menneskelig Skikkelse, medens der selv hos dem vi erkiende for vore virkelige <hi rend="spaced">Med-Mennesker,</hi> er saa uhyre en Forskiel paa Over-Blik og Fatte-Evne, paa Omgiængelighed og Sjæle-Styrke, og paa alt Menneskeligt, at vi har ligesaa ondt ved at forstaae, hvorledes et heelt Folk, som hvorledes hele Menneske-Slægten kan oprindelig være af een Herkomst, og fristes visselig ikke til at troe dem alle skikkede til, paa Omgang, at have samme Stilling og Forretninger. Og endelig, hvorledes kan Man dog, med mindste Begreb om en Stat, mindste Omløb i Hovedet, og alvorlig Efter-Tanke, glemme, at <hi rend="spaced">var</hi> det virkelig kommet saavidt, at alle Mennesker havde klar Indsigt i deres Pligter og Bestemmelse, med Villie og Kraft til at følge den Indsigt, saa der kun behøvedes en Øvrighed de valgde, og en Lov de gav sig selv, da <hi rend="spaced">behøvedes</hi> der <hi rend="spaced">hverken Lov eller Øvrighed,</hi> og at saalænge det <hi rend="spaced">ikke</hi> er kommet <hi rend="spaced">saavidt,</hi> behøves Orden og Forskiel, og da gaaer det Hele nødvendig <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com52">Krebs-Gang</seg></hi>, naar Alt skal <hi rend="spaced">udgaae</hi> fra dem, der har <hi rend="spaced">mindst Begreb</hi> om det Hele, <hi rend="spaced">mindst Indsigt</hi> i Sammenhængen, og <hi rend="spaced">mindst Sind</hi> til at giøre Meer for Andre, og opoffre Meer for det Hele, end de nødes til.</p>

	<p rend="firstIndent">Sandelig, det er da hverken det daglige Livs eller Historiens Skyld, om vi er blinde for den Sandhed, at <hi rend="spaced">demokratiske</hi> Forfatninger kun kan <hi rend="spaced">slæ<pb type="text" facs="1831_490A_fax025.jpg" ed="A" n="21"/>be af</hi> i saadanne snevre Kredse, og fattige Forhold, som har deres daglige Billede i en Dagleiers Hytte, med en Høne, en Kat, og en Griis, og at i alle Samfund af videre Omfang, hvor Noget skal udrettes med samlet Styrke og i hinanden gribende Hjul, der er den demokratiske Forfatning Samfundets sidste Olie, hvorpaa Opløsningen umiddelbar følger, saa en Stat der skal bestaae, og udrette Noget, maa enten være monarchisk, eller, paa en af flere Maader, oligarchisk. Hvilken af disse Forfatninger nu fordum har været lykkeligst, eller om maaskee en Blanding af Begge har gavnet mest, det vil vi ikke her indlade os paa, da <hi rend="spaced">Adels-Magten,</hi> som <seg type="com" n="com158">aabenbar</seg> maatte være det gavnlige Oligarchie, hvis der har været noget, synger paa sit sidste Vers, og holdes ei ilive ved Folke-Bønner; men vil Man i det daglige Liv see et Billede paa den reen-monarchiske Forfatning, <seg type="com" n="com235">ved Siden ad</seg> en oligarchisk, som den nuomstunder er <seg type="com" n="com53">tilfals</seg>, da sammenligne Man et velbestyret Gods i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, med et velbestyret Fabrik, helst i <placeName key="fak5">England</placeName>, som Endeel har Actier i, skiøndt naturligviis kun Een af dem, eller en fælles Fuld-Mægtig, har den udøvende Magt. <seg type="com" n="com236">Hist</seg> seer Man da Alt beregnet paa almindelig Velstand, og paa Frem-Tiden, <seg type="com" n="com237">her</seg> derimod Alt beregnet paa Øieblikket, og paa Eiernes Vinding, mens Arbeiderne slides op og casseres med samme Ligegyldighed som Machinerne; og mens han, der staaer for Værket, seer til <pb type="text" facs="1831_490A_fax026.jpg" ed="A" subtype="column" n="22"/>at skabe sig en uafhængig Formue, om ikke ved at bedrage Interessenterne, saa dog ved at prutte og <seg type="com" n="com176">høkre</seg> saa det svider til Stymperne.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar jeg derfor hører og læser om al den Lykke og Velsignelse der skal falde ned fra Skyerne, hvor Regierings-Formen bliver saa demokratisk som mueligt, altsaa enten pøbel-parisisk, eller kræmmer-amerikansk, da kan jeg, hvor det synes ærlig meent, og ei er unge Fusentaster som udmale deres Drømme, kun forklare mig det af den herskende Over-Tro paa en vis luftig Vor-Herre, ved Navn <hi rend="spaced">Fornuften,</hi> som Man har den Indbildning om, at, om ikke just <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 18,20">hvor To eller Tre, saa dog hvor to eller tre Hundrede er forsamlede i hans Navn, der vil han selv være midt iblandt</rs>, og med ubegribelig Almagt styre det <seg type="com" n="com54">saa</seg>, at skiøndt Vankundighed og Selv-Klogskab parres hos de Fleste, bliver dog Udfaldet Viisdom, skiøndt den almindelige Selv-Raadighed <seg type="com" n="com55">forstyrrer</seg> al Sammen-Virkning, opstaaer dog den ønskeligste Enighed, og skiøndt de Enkeltes Egen-Nytte ligger i aaben Feide med det Heles Velfærd, blomstrer dog Samfundet som en Rose.</p>

	<p rend="firstIndent">Ene heraf kan jeg forklare mig den Urimelighed hos Mange, som ellers godt veed at forbinde Aarsag og Virkning; men jeg skulde dog virkelig mene, at Sagen er saa klar, og den øiensynlige Fare saa stor, at alle besindige Mennesker, hvor høit de end ellers skatte Selv-Klogskab, (under Navn af Tro paa sin <pb type="text" facs="1831_490A_fax027.jpg" ed="A" n="23"/>egen Fornuft) som Kilden til Oplysning, og Selv-Raadighed (under Navn af Selv-Stændighed) som Moder til al Dyd, og Egen-Nytte (under Navn af Omsorg for sig selv) som Virksomhedens <seg type="com" n="com56">Hoved-Drivefjer</seg>, jeg skulde mene, de desuagtet maae indsee, at det gaaer med Stats-Forfatningen, som med Familie-Livet, at <hi rend="spaced">der</hi> maa Man lægge Baand paa disse Yndlinger, isteden for at løslade dem, hvis de ikke skal forstyrre og ødelægge Alt.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, her kommer Ulykken, her hævner den dybe <hi rend="spaced">Grund-Sandhed,</hi> som Man saa gruelig har miskiendt, sig frygtelig paa Stater, som paa Huse, paa hele Folk, som paa Familier. Har vi først indbildt os, at der er saamange Millioner <hi rend="spaced">selvstændige Fornuft-Væsener,</hi> som der er Menneske-Kroppe, skiøndt det <seg type="com" n="com57">aabenbar</seg> er umueligt, naar der er <hi rend="spaced">en levende Gud</hi> til, da er vi fordømte til, trods al Erfaring, at paastaae, Alt bør indrettes efter hin grundfalske Forudsætning, og driver end Egen-Nytten den ældre Slægt, som har Noget at tabe, til at protestere mod Grund-Sætningens practiske Anvendelse paa de nærværende <seg type="com" n="com177">borgerlige Forhold</seg>, saa hindrer det dog aldrig enten den hidsige og uerfarne Ungdom, eller Folke-Bærmen, eller de Kortsynede, som ere mange, fra blindt hen at følge Driften og Grund-Sætningen. De Familier, hvis <seg type="com" n="com178">Rolighed</seg> og Lykke offredes paa Selv-Klogskabens og Selv-Raadighedens Afguds-Altre, er <pb type="text" facs="1831_490A_fax028.jpg" ed="A" n="24"/>utallige, og hvor disse ligesaavel Menneskehedens som Guddommens svorne Fiender ei alvorlig bekæmpes, vil hverken Magt eller Viisdom kunne forhindre, at hele Borger-Samfundet, lidt tidligere eller sildigere, opoffres til disse Under-Verdenens Guder. Var derfor Ugudeligheden ligesaa almindelig, og ligesaa indgroet hos os, som i <placeName key="fak106">Frankrig</placeName>, da var der i Grunden intet Raad, men det er den ikke, og kan vi end ikke mere enes om, <hi rend="spaced">hvad</hi> der skaber den sande Gudsfrygt, Ydmyghed, Nøisomhed, Beskedenhed, Føielighed, og Menneske-Kiærlighed, saa lad dog den Enighed vi paastaae, om dyb Ærbødighed for disse Menneskehedens gode Engle, drive os til, med Alvor og forenede Kræfter, at udbrede og befæste denne Ærbødighed, fornemmelig hos Mængden og Børnene, hvor den, ved vore egne bagvendte Bestræbelser, er frygtelig i Aftagende, og truer med aldeles at forsvinde! Hos os, som opvoxde under andre Omstændigheder og i mere gammeldags Kredse, kan de tidlig rodfæstede praktiske Leve-Regler til en vis Grad holde de theoretiske Vildfarelser Stangen, men saaledes er det ingenlunde med den sidst opvoxne og nu opvoxende Slægt; hos dem der nyde en høiere og mere omfattende Dannelse, kan, naar Ungdoms-Heftigheden tæmmes, mange Betragtninger forhindre det Værste, men hos Almuen er det umuelig andet, end at Vantro, Selv-Klogskab og Selv-Raadighed, naar de blive herskende, maae, ved første givne Leilighed, udbryde i <pb type="text" facs="1831_490A_fax029.jpg" ed="A" n="25"/>Volds-Gierninger, som <seg type="com" n="com238">forstyrre</seg>, og omsider opløse Samfundet. Med Glæde erkiender jeg det, at <hi rend="spaced">vor Almue,</hi> der ikke er en undertvunget Trælle-Flok, men et fribaarent Folk af samme Kiød og Been som vi, kan, uden Fare for Samfundet, efterhaanden hæves til en langt friere Stilling, end de fleste andre Landes, men <hi rend="spaced">Forskiel</hi> maa der altid blive i en Stat, der netop som <hi rend="spaced">eet</hi> Legeme maa have forskiellige Lemmer, og forgaaer, naar Haanden vil være Hoved, eller Øret være Øie, og er vi saa ulykkelige at antage Noget for sand Oplysning, der ikke conseqvent kan giennemføres, uden at opløse Menneske-Samfundet, saa lad os dog være kloge nok til at beholde den Oplysning for os selv, menneskekiærlige nok til ikke at udbrede den, hvor den <seg type="com" n="com60">aabenbar</seg> giør Ulykke paa Ulykke i det Uendelige!</p>
	<fw type="shortLine"/>
	</div>

	<div type="Om Rigs-Dage">
	<head rend="1"><hi rend="romanType">II.</hi> Om Rigs-Dage.</head>
	<fw type="shortLine"/>
	<p rend="secondIndent"><seg type="com" n="com61">Jo flere Kokke, desværre Suppe</seg>.</p>
	<p rend="firstIndentRight">Et gammelt Ord.</p>
	<fw type="shortLine"/>
	<p rend="noIndent">Naar Man nuomstunder end ikke troer, at Kongerigerne trænge til en Domme-Dag, ja trænge til at opløses i Oprørs-Flammen, og forgaae, for at de, paa den selvgjorte Gud-Søns, Fornuftens, Almagts-<pb type="text" facs="1831_490A_fax030.jpg" ed="A" n="26"/>Ord, kan staae <seg type="com" n="com62">forklarede</seg> op, som demokratiske Republiker, i en lovgivende Forsamling, hvor Folket regierer sig selv, det er: hvor Mængdens Selv-Klogskab, Selv-Raadighed og Egen-Nytte giør Udslaget; naar Man ikke er overtroisk nok til at troe Sligt, sætter Man dog sædvanlig sin <seg type="com" n="com207">borgerlige</seg> Tillid til en <hi rend="spaced">Rigs-Dag,</hi> skabt af samme Elementer, til at formilde den strænge monarchiske Form, sikkre Folkets Lykke, og langsomt modne det til <hi rend="spaced">Selv-Beherskelsen,</hi> som, i sin vrange Mening, er Idealet, hardtad Alle hylde, Afguden for hvem den oplyste Verden ene bøier Knæ.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu at røre ved en <hi rend="spaced">Kiep-Hest,</hi> hvorpaa Man saa almindelig haaber at ride Fuldkommenheden i Møde, er <seg type="com" n="com239">vist nok</seg> hvad Man kalder en farlig Sag, men da det er klart, at <hi rend="spaced">saadanne</hi> Rigs-Dage, som Man nu ønsker, og maae ønske, naar Demokratiet er det Ideal, Man vil nærme sig, <hi rend="spaced">føre til</hi> Stats-Opløsning, kan Man umuelig see det, og mene det vel med Verden, uden at røre ved den Kiep-Hest, og det mindre læmpelig, end Nogen, hvis Øie-Steen den er, vil finde passende. <hi rend="spaced">Blænd-Værkets</hi> Time er forbi, raaber Man jo nu fra alle Kanter, og skiøndt jeg nok seer, det er, desværre, langt fra, saa indseer jeg dog godt, det burde <seg type="com" n="com63">saa</seg> være, og at, hvis ikke Forvirringen skal blive uhelbredelig, maa sund Menneske-Forstand i det mindste holde indbildsk Selv-Klogskab Stangen.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1831_490A_fax031.jpg" ed="A" n="27"/>Hvem der da slet ikke kan taale at høre, at en <hi rend="spaced">Rigs-Dag,</hi> enten den saa er <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com208">polsk</seg></hi> eller <seg type="com" n="com209">flamsk</seg>, fransk eller tydsk, giør intet Land lykkeligt, men er <hi rend="spaced">netop i vore Dage</hi> snarere en sand Ulykke, han faaer at lægge Bogen, men hvem der har Sind til at høre, hvad en betænksom Mand, der hverken er ubekiendt med Stats-Historien, eller ligegyldig ved <seg type="com" n="com64">Borger-Held</seg>, eller aldeles uskikket til selv at tale i en Folke-Forsamling, har at melde om denne vigtige Sag, han høre mig roelig, og veie mine Grunde!</p>

	<p rend="firstIndent">Man mærke det nu først vel, at hvor et Folk har havt det Uheld, ved <seg type="com" n="com65">Spydstage-Retten</seg>, at falde under fremmed Herskab, der indseer jeg, saa godt som en Anden, det immer er en Formildelse og en Trøst i Ulykken, at have eller faae en hjemmegjort Rigsdag, hvor det Folkelige dog kan stræbe at giøre sig giældende, og Undertrykkelsen støde paa lovmæssige Hindringer. Man mærke dernæst, at ogsaa i Lande som har beholdt deres gamle Regiering, men hvor den har tabt Folkets Tillid, og Selv-Raadigheden taget Overhaand, indseer jeg godt, at en Rigs-Dag kan være det eneste Raad til at giøre Forholdet <hi rend="spaced">taaleligt,</hi> og, i det Mindste for Øieblikket, afvende det Værste. Derimod nægter jeg reentud, at Rigs-Dage skulde være <hi rend="spaced">Betingelsen</hi> for ethvert Borger-Samfunds Vel, men paastaaer <hi rend="spaced">tvertimod,</hi> at alle de <hi rend="spaced">store</hi> Forventninger, Man knytter til dem, er luftige, men Uleilighederne, der følge, og, Fa<pb type="text" facs="1831_490A_fax032.jpg" ed="A" n="28"/>ren der hænger ved dem, virkelige, saa <hi rend="spaced">lykkelig</hi> er <hi rend="spaced">kun</hi> det Land, der kan og vil undvære dem!</p>

	<p rend="firstIndent">Naar Man priser Rigs-Dagene, og venter Alt af dem, da forudsætter man nemlig</p>

	<list type="lowerAlpha">
	<item><p rend="noIndent">at Regieringen uden dem enten ikke kan eller ikke vil afstedkomme de nødvendige Forbedringer i Stats-Indretningen, og Bestyrelsen.</p></item>
	<item><p rend="noIndent">at Folket kun derved kan vinde den Medfølelse af <seg type="com" n="com66">Stats-Legemets</seg> Vee og Vel, der bør findes hos alle dets Medlemmer.</p></item>
	<item><p rend="noIndent">at Folket har Ret til at beskatte sig selv, og til at kræve Regnskab af Regieringen, saavel for alle dens Foretagender, som især for Anvendelsen af Stats-Indtægterne.</p></item>
	<item><p rend="noIndent">at Man kan sammensætte en Rigs-Dag saaledes, at Stemme-Fleerheden <seg type="com" n="com193">ordenligviis</seg> maa være paa Rettens og Klogskabens, altsaa paa Folke-Vellets Side.</p></item>
	<item><p rend="noIndent">at Regentens <hi rend="spaced">Nei-Ret</hi> (Veto) er Nok til at betrygge Hans nødvendige Anseelse, og den ei mindre nødvendige Eenhed og Fasthed i Stats-Livet.</p></item>
	</list>

	<p rend="noIndent">At disse Forud-Sætninger kan synes alle <seg type="com" n="com227">Skole-Drenge</seg> i <placeName key="fak12">Europa</placeName> ligesaa indlysende, som dem i <seg type="com" n="com67">den Polytechniske Skole</seg>, er slet ikke urimeligt; men ligesaalidt som nogen Stat <seg type="com" n="com240">baader ved</seg>, at <seg type="com" n="com228">Skole-Drenge</seg> bestemme, <seg type="com" n="com241">naar</seg> det skal være Tid at giøre Opstand, ligesaalidt <seg type="com" n="com242">baader den ved</seg> at bestyres efter deres Fatte-<pb type="text" facs="1831_490A_fax033.jpg" ed="A" n="29"/>Evne og Verdens-Klogskab, skiøndt Samme lettelig kan være større end <seg type="com" n="com179">Fleerhedens</seg> paa en nymodens Rigsdag. Jeg tager mig derimod den Frihed at erklære disse Forudsætninger samtlig for falske, og haaber ikke ved nogen af dem at blive Beviset skyldig.</p>

	<list type="lowerAlpha">
	<item>
	<p rend="noIndent">At Regenten, <hi rend="spaced">naar Han vil,</hi> ei allene uden Rigsdag kan iværksætte alle muelige Forbedringer, men kan det langt lettere, da det altid er vanskeligt at bringe mange Hoveder, selv af de bedste, under een Hat, det er <seg type="com" n="com68">aabenbart</seg>, og hvad nu Villien angaaer, da kan den <seg type="com" n="com69">vist nok</seg> fattes, men det er dog langt rimeligere, den vil findes hos Regenten, end hos <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com182">Fleerheden</seg></hi> paa en Rigsdag: deels fordi Man altid i Verden lettere træffer <hi rend="spaced">een </hi>god Villie <hi rend="spaced">end mange,</hi> og deels fordi Regenten kan baade være egenkiærlig, ærgierrig og egennyttig, i temmelig høi Grad, og dog have en ret god Villie i Stats-Sager, men det kan <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Rigsdags-Medlemmerne</lem><rdg wit="A">Rigdags-Medlemmerne</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="mt">Formen 'Rigdag' kendes ikke i ODS eller andre steder i nærværende tekst</witDetail></app> ikke. Enhver af disse har nemlig en egen Interesse, han har Familie-Forbindelser, Venskabs-Forhold, og en egen Sammenhæng med den Stand, han tilhører, eller den Afdeling, der valgde ham, saa han maa have baade en ægte god Villie, Selv-Beherskelse og Sjæle-Styrke, naar han, for det Heles Vel, skal oversee det Enkeltes Indvendinger; Regenten derimod har liden eller ingen Fristelse til at adskille sit Vel fra Statens, men al muelig Opmuntring <pb type="text" facs="1831_490A_fax034.jpg" ed="A" n="30"/>til at forbinde det uadskillelig dermed; thi hans Magt, Anseelse og Velstand, voxer jo med Rigets, og han har <hi rend="spaced">Æren</hi> for alt hvad Godt der udgaaer fra Ham.</p>
	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com70">Man sige kun ikke</seg>: ja, derfor vil vi ogsaa heller have et arveligt Monarchie, kun med en Rigsdag, end en Republik; thi saasnart Rigsdagen kommer, da er det i Grunden forbi med <hi rend="spaced">Monarchiet,</hi> og alle dets gode Virkninger, <hi rend="spaced">med mindre</hi> Regenten kan finde<!-- læderet f --> Midler til blot at lege med Rigsdagen, men dertil er det dog vel ikke, Man vil have Rigsdage, og det er i alt Fald, som især <placeName key="fak5">Engellands</placeName> Parlaments-Historie viser, baade et meget farligt og et meget kostbart Lege-Tøi. Saasnart vi nemlig har en Konge og en Rigsdag (i den nymodens Betydning) da er <seg type="com" n="com71">Stats-Legemet</seg> enten blevet et Uhyre, besat med Hoveder fra Øverst til Nederst, saa det staaer paa Hovedet hvordan det end vendes, og det giver unægtelig en besværlig Gang, der egenlig maa forrettes af <hi rend="spaced">Armene,</hi> eller det er sønderlemmet og kan da kun friste et stakket Orme-Liv, thi naar alle Interesser (Ager-Dyrkningen, Handelen, Haandværkerne, Krigs-Væsenet o. s. v.) <hi rend="spaced">personlig mandstærke</hi> skal balancere, opveie og <seg type="com" n="com72">skakke hinanden</seg>, da kommer man naturligviis ikke vidt, og den <hi rend="spaced">menneskelige</hi> Interesse i Stats-Livet falder omtrent alde<pb type="text" facs="1831_490A_fax035.jpg" ed="A" n="31"/>les bort, da den enten slet ikke eller meget svagt vil være repræsenteret paa Rigsdagen. Kongen nemlig, som ikke længer er Folkets virkelige men blot titulære Repræsentant, og hvis Arm ei længer kan bevæge sig frit, men er kun et <seg type="com" n="com73">Spir</seg> i Rigs-Dagens Haand, har ikke mere nogen Glæde, men megen Ærgrelse af sine gode Forsøg til Folke-Vellets Fremme, og ingen Ære af hvad Rigs-Dagen beslutter, saa han fristes idelig til enten at giøre sig Rigs-Dagen underdanig, eller at opgive Omsorgen for Statens Vel, og kun stræbe at drage saamegen Fordeel som mueligt af sin personlige Stilling; men i sidste Tilfælde blev Kongen en unyttig og svær Byrde, og i første høre Bestikkelser, giensidige <seg type="com" n="com74">Drillerier</seg>, og omsider blodige Pander til Rigs-Dagens Orden, saa Enden bliver bestemt intet Himmerig, men et Helvede i Landet.</p>
	</item>
	<item>
	<p rend="noIndent">At Fædernelands-Kiærlighed, hvor den kan findes <seg type="com" n="com243">ͻ:</seg> hos Folk som har fælles Fædre, og har Land og Sprog og Tænkemaade tilfælles med dem og hinanden, har viist sig saare virksom uden Rigs-Dage, det er en Kiends-Gierning, og at Rigsdage ei erstatte Mangelen, er ligesaa, og at endelig en enevældig elsket Konge forstærker Eenheds-Følelsen hos et Folk, ligesaameget som en <pb type="text" facs="1831_490A_fax036.jpg" ed="A" n="32"/>Rigs-Dag, der netop udhæver Forskielligheden, svækker den, det er en soleklar Sandhed.</p>
	<p rend="firstIndent">Mener Man derimod, at Rigsdags-Væsenet frembringer langt meer politisk Kandestøberi, end der ellers vil findes i et Land, da har Man <seg type="com" n="com75">vist nok</seg> Ret, men skiøndt jeg ikke nægter, det ei blot har en kiedsommelig men ogsaa en morsom Side at betragtes fra, kan jeg dog umuelig finde, at Kandestøberiet var Rigs-Dagen værd, især da Man kan faae Nok af det for langt bedre Kiøb.</p>
	</item>
	<item>
	<p rend="noIndent">Da Oeconomien er Noget af det, jeg mindst forstaaer mig paa, og Stats-Oeconomien i vore Dage fremforalt er en saare indviklet Sag, skulde jeg forbigaaet den med Taushed, dersom det ikke var Hoved-Grunden Man anfører for en Rigs-Dags Nødvendighed; men da jeg nu er ganske sikker paa, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com180">Fleerheden</seg></hi> paa en Rigs-Dag af det ny Slags vilde ikke engang have saameget Begreb om en rigtig Stats-Oeconomie som jeg har, og det dog er meget dunkelt, saa slutter jeg deraf, at Rigsdags-Beslutningerne i denne Henseende enten maatte tages af meget Faa, eller blive meget slette, men det Første strider <seg type="com" n="com76">aabenbar</seg> mod Rigs-Dagens Væsen, og det Sidste ligesaa <seg type="com" n="com76">aabenbar</seg> mod Statens Tarv. Fremdeles kan jeg nok begribe, at naar <seg type="com" n="com78">Rigsdags-Lemmerne</seg> fulgde deres eget og Vælgernes Hoved, vilde de stemme <pb type="text" facs="1831_490A_fax037.jpg" ed="A" n="33"/>for saa faa baade Indtægter og Udgifter som mueligt, og være meget uenige, baade om hvem der skulde betale Skatterne, og hvem der skulde have Lønningerne, Pensionerne o. s. v. men hvad Godt der skulde komme ud af, det veed jeg ingenlunde, og har derom ligesaa forgiæves raadført mig med Forhandlingerne i det Parisiske Kammer, som med dem i det Londonske Huus. <placeName key="fak489">Nord-Amerika</placeName> er da vel sagtens Idealet, Man stirrer paa, og der veed jeg nok Stats-Giælden er ubetydelig, hvad saa end <seg type="com" n="com211">Provindsernes</seg> er, men deels er det en <hi rend="spaced">Republik,</hi> som heller lader sin Præsident sulte, end betaler ham hans udlagte Penge, saa for den kan Man ei have synderlig grundet <seg type="com" n="com79">Credit</seg>, deels ligger den <hi rend="spaced">ikke i <placeName key="fak12">Europa</placeName>,</hi> hvad her giør en <seg type="com" n="com183">mærkelig</seg> Forskiel, deels bryder den sig hverken om Kirker eller Skoler, Konster eller Videnskaber, saa <hi rend="spaced">Menneskeheden</hi> vilde naturligviis ikke gaae frem men tilbage, hvis alle Stater gik saaledes tilværks, og endelig, om en Stat kunde blive af støbt Guld ved det dens Medlemmer havde ikke andet end Penge i Hovedet, mener jeg, Man kiøbde Guld for dyrt. Da nu imidlertid det Eneste, jeg kan tænke mig en Rigsdag ret blev enig om, af Penge-Sager, var at lade det skorte paa alle Udgifter til gudelig og til aandelig Brug, saa vilde det <pb type="text" facs="1831_490A_fax038.jpg" ed="A" n="34"/>være Grund Nok for mig, til at nægte en saadan Rigs-Dag Ret til at raade for Indtægt og Udgift. Vil Man ellers i det Smaa see et klart Billede paa en Rigsdags-Oeconomi, da tænke Man sig et Værk-Sted eller Fabrik, med mangfoldige Svende, Drenge, Machinerier o. s. v. hvor hver Arbeider selv tog Penge for hvad Arbeide han fuldførde, men maatte saa ugenlig svare noget Vist til Materialiers Indkiøb, Bygningernes og Redskabernes Vedligeholdelse, Tegninger, Modeller, Forbedringer, og Mesterens Huus-Holdning, og til nu at bestemme, baade hvormeget hver skulde afgive, hvad Mesteren skulde leve af, hvad han maatte anskaffe, og hvorvidt han havde forkiøbt sig, tænke Man sig da et <seg type="com" n="com80">Udskud</seg>, valgt af Svendene og de langt talrigere Drenge, og da tænker jeg, man maa dog vel finde <hi rend="spaced">Mængdens Ret</hi> saavelsom dens Dygtighed til at være Finants-Ministerens Formyndere lidt meer end tvivlsom.</p>
	<p rend="firstIndent">At den eneste rigtige Oeconomi, i det Store som i det Smaa, er, saavidt mueligt, <seg type="com" n="com184">at strække Tæring efter Næring</seg>, at Skatterne maae have en Grændse, og at Giælden sætter sig selv en, alt det kan vist nok enhver Bonde forstaae; men just derfor behøves der ingen Rigs-Dag til at giøre det vitterligt! <hi rend="spaced">Hvordan</hi> derimod en Stat i vore Dage skal vedligeholde sin Stand og Værdighed, og, hvad <pb type="text" facs="1831_490A_fax039.jpg" ed="A" n="35"/>der er nødvendigt, fordobble sine Anstrængelser for Folke-Udviklingen i alle Retninger, uden at betynge Folket, det er <seg type="com" n="com81">aabenbar</seg> en Opgave, hvorom de fleste Rigsdags-Mænd ei engang have drømt, og løstes den derfor virkelig paa en Rigs-Dag, vilde Forslaget formodenlig, som udsvævende eller dog aldeles uforstaaeligt, blive forkastet ved de fleste Stemmer, istedenfor at Finants-Ministeren under en enevældig Konge, naar han kan løse det, upaatvivlelig vil faae Lov dertil, og mange Tak.</p>
	</item>
	<item>
	<p rend="noIndent">Umueligheden af i vore Dage at sammensætte en <seg type="com" n="com212">rimelig</seg> Rigs-Dag, er, hvad der burde være Nok til at advare imod den, om Man end ellers fandt en Saadan ønskelig.</p>
	<p rend="firstIndent">I Middel-Alderen, da Adel, Geistlighed, og de store Stæders Borgere, eiede baade Landet, og al den Forstand paa Stats-Sager der fandtes, da var Rigs-Dagen nemt sammensat, og kunde, som Raads-Forsamling, gjort Kongerne og Landet udmærkede Tjenester, men jeg kan dog ikke finde, den, i det Hele taget, gjorde det, og deri har jeg vel de fleste Stemmer for mig. Nu derimod, da Man meget rigtig har bemærket, at Bondens Tarv maa ingenlunde oversees, men hans Vilkaar vel betænkes, nu, da Kundskab og Eiendom gaae tit hver sine Veie, og Man ikke kan tage anden Maale-<pb type="text" facs="1831_490A_fax040.jpg" ed="A" n="36"/>Stok for Valg-Retten, end <seg type="com" n="com82">Skatte-Bogen</seg>, nu vilde det <seg type="com" n="com159">aabenbar</seg> være et Vidunder, altsaa en sjelden Undtagelse, om <seg type="com" n="com181">Fleerheden</seg> paa en Rigs-Dag havde noget sundt og klart Begreb om Staten i det Hele, dens Øiemed og <seg type="com" n="com83">Hjelpe-Kilder</seg>, dens Forhold og Virksomhed.</p>
	<p rend="firstIndent">Man siger, der behøves ny Lovbog, ny Finants-Plan, ny Administrations-Indretning, og jeg vil gierne troe, der i de fleste Stater behøves det, og endda lidt til, men hvordan skulde en Rigsdag kunne bidrage til, at alt det blev <hi rend="spaced">ikke blot nyt, men ogsaa godt,</hi> naar Man veed, at de <hi rend="spaced">Fleste</hi> paa Rigs-Dagen <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com186">ordenligviis</seg></hi> maatte dømme derom, <seg type="com" n="com84">som den Blinde om Farverne</seg>, og Alt jo dog skulde afgiøres ved de <hi rend="spaced">fleste</hi> Stemmer, som da lettelig turde begunstige noget endnu daarligere, end det <seg type="com" n="com244">Aflagde</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">Men <hi rend="spaced">kanskee</hi> dog de Bedste paa en Rigs-Dag vilde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com185">ordenligviis</seg></hi> ogsaa være de Klogeste, og faae de fleste Stemmer?</p>
	<p rend="firstIndent">Hertil vilde det være Svar Nok, at <hi rend="spaced">kanskee</hi> dog meget snarere Kongen kunde finde og vælge gode og dygtige Mænd til at giøre det Fornødne, og de vilde da sikkert være meget bedre baade tjent og fornøiet med at udvikle deres Grunde for den <hi rend="spaced">upartiske</hi> Konge, som kunde fatte dem, <pb type="text" facs="1831_490A_fax041.jpg" ed="A" n="37"/>end at trygle Stemmer af den i Grunden uvidende Mængde, og af Parti-Lederne paa Rigs-Dagen.</p>
	<p rend="firstIndent">Forlanger Man imidlertid et bestemtere Svar, og kan Man slet ikke tænke sig den Muelighed, at Erfaring kunde lære, det var den nødvendigste Stats-Forbedring, at Rigs-Dagen igien afskaffedes, hvad Rigs-Dagen selv neppe vilde indrømme, da har Man mit endelige Svar i følgende simple Oplysning.</p>
	<p rend="firstIndent">Enten maa Man være aldeles ubekiendt med, hvordan det sædvanlig gaaer til i denne Verden, eller indbilde sig Man kan omskabe Verden med et Penne-Strøg, naar Man forudsætter, enten at det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com185">ordenligviis</seg></hi> vilde gaae ærligt og samvittighedsfuldt til ved Valgene, eller at de Verdens-Klogeste vilde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com185">ordenligviis</seg></hi> være de uegennyttigste, eller at det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com185">ordenligviis</seg></hi> vilde beroe paa de stærkeste Beviis-Grunde, hvad der skulde faae de fleste Stemmer paa Rigs-Dagen. <hi rend="spaced">Penge,</hi> veed Man jo nok, klarer Alt de fleste Steder, og naar Man desuden veed med en god Samvittighed, Man selv intet Begreb har om hvad Man skal bedømme, er det jo høistnaturligt, Man følger <hi rend="spaced">deres</hi> Raad, der er <seg type="com" n="com188">artigst</seg> og <seg type="com" n="com85">forbindtligst</seg> mod En, eller som Man skylder Penge, eller som Man kan have mangen <seg type="com" n="com86">Villighed</seg> af ved andre Leiligheder, og som <hi rend="spaced">kanskee</hi> forstaaer Sagen lige<pb type="text" facs="1831_490A_fax042.jpg" ed="A" n="38"/>saa godt som en Anden. <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com187">Ordenligviis</seg></hi> vil derfor, baade ved Valgene, og paa Rigs-Dagene, <hi rend="spaced">de</hi> faae de fleste Stemmer, som enten betale bedst, eller har baade Mund og Hjerte til at sige Vedkommende hvad de helst gide hørt, og skiøndt de Sidste lettelig kan være de Klogeste, er de dog vist nok hverken de bedste Mennesker eller Rigsdags-Ledere.</p>
	</item>
	<item>
	<p rend="noIndent">Vil Man nu endelig sige, at paa alle Rigs-Dagers Skavanker kan Kongens <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com87">Nei-Ret</seg></hi> raade Bod, da er det jo dog ganske vist, at om <seg type="com" n="com88">Nei-Retten</seg> end ikke, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sædvanlig</lem><rdg wit="A">sædvænlig</rdg><witDetail wit="A" n="12" rend="ft"></witDetail></app>, kun bliver en Phrase, kan Kongen dog ei tit udøve den, uden at ligge i en aaben og farlig Feide med den selvstændige Rigs-Dag; men sæt endog, at Kongen, ved urokkelig Fasthed, kunde forhindre Rigs-Dagen fra at giøre Skade, saa kunde Han jo dog ikke med sit Veto bringe den til at giøre <hi rend="spaced">Gavn,</hi> og naar det Høieste Man med mindste Rimelighed tør vente af en Rigs-Dag er, at den ingen Skade skal giøre, saa er man dog <seg type="com" n="com89">aabenbar</seg> allersikkrest derpaa, naar man ingen Rigs-Dag faaer!</p>
	<p rend="firstIndent">Føier Man nu hertil, hvad der er en simpel historisk Sandhed, at aldrig har nogen Konge tragtet heftigere efter <hi rend="spaced">Enevolds-Magten</hi> end det er Rigsdagenes Sædvane, og at sjelden har nogen Tyran vovet saa <seg type="com" n="com90">aabenbar</seg> at trodse Retten, og <pb type="text" facs="1831_490A_fax043.jpg" ed="A" n="39"/>saa uindskrænket at følge sine Luner, som det er demokratiske Forfatninger medfødt, da seer Man i en <seg type="com" n="com91">Sum</seg>, hvad Historien har skrevet paa Rigsdagenes <seg type="com" n="com92">Skudsmaal</seg>, saa den opmuntrer intet frisindet Folk til at tage dem i Tjeneste!</p>
	</item>
	</list>

	<fw type="shortLine"/>

	</div>

	<div type="Om Skrive-Frihed">
	<head rend="1"><hi rend="romanType">III.</hi> Om Skrive-Frihed.</head>
	<fw type="shortLine"/>
	<lg>
	<l rend="secondIndentRight"><hi rend="romanType">O! she's fallen</hi></l>
	<l><hi rend="romanType">Into a pit of ink, that the wide sea</hi></l>
	<l><hi rend="romanType">Hath drops too few to wash her clean again!</hi></l>
	</lg>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="romanType"><persName key="pe972">Shaksp.</persName></hi></p>
	<fw type="shortLine"/>

	<p rend="noIndent">Uden al Barmhjertighed har jeg <seg type="com" n="com93">brudt Staven over</seg> Pøbel-Herredømmet, og Alt hvad deri har sin Rod eller Hjemmel, og uden al Forbeholdenhed har jeg erklæret Rigsdage i den ny Stiil, naar de er bedst, kun for et under <hi rend="spaced">ulykkelige</hi> Omstændigheder nødvendigt Onde, der ingenlunde opliver en døende Stat, men forhaler kun en liden Stund den fuldkomne Opløsning; men dersom jeg sluttede her, maatte Man med Rette spørge mig, hvi jeg, enten af stor Skiødesløshed, eller med uærlig Flid, havde aldeles forbigaaet den vigtige Omstændighed, at en Rigs-Dag <hi rend="spaced">kunde</hi> være langt mere blot <hi rend="spaced">drøftende</hi> end <hi rend="spaced">afgiørende,</hi> og derved ligesom mægle mellem Regieringen og Folket.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg har imidlertid kun med Flid forbigaaet den<pb type="text" facs="1831_490A_fax044.jpg" ed="A" n="40"/>ne Side af Rigs-Dagen, fordi jeg fandt, den betragtedes bedst under Eet med Skrive-Friheden, som, i mine Øine, er nuomstunder saa vigtig en Stats-Sag, at den bør afhandles særskildt, og det er min fulde Overbeviisning, at alt det Gavn en Rigs-Dag muelig kunde giøre, det kan en <hi rend="spaced">velordnet Skrive-Frihed</hi> giøre langt bedre, uden at medføre en eneste af de Vanskeligheder, Uleiligheder og Farer, som ere forbundne med Rigs-Dagene.</p>

	<p rend="firstIndent">Tænke vi os nemlig en Rigs-Dag, som en oplyst Ven af <seg type="com" n="com189">Borgersamfundet</seg> kunde ønske den, da blev det en Samling af de bedste Hoveder og kyndigste Mænd i Landet, alle i deres myndige Alder, der slet ikke vilde befatte sig med at være Mæglere mellem Kongen og Folket, som om de ikke udgjorde Eet, men var fiendtlige Partier, slet ikke vilde foreskrive Love, eller kalde Kongen til Regnskab, men blot drøfte, og give <hi rend="spaced">Oplysning,</hi> saavel om Folkets Stemning, som om hvad den <hi rend="spaced">dannede</hi> Deel af Folket, i det Hele, og i det Enkelte, ansaae for Statens Tarv, og Tidens Krav.</p>

	<p rend="firstIndent">Men nu er en saadan Rigs-Dag <seg type="com" n="com94">aabenbar</seg> kun en behagelig <hi rend="spaced">Drøm,</hi> der aldrig saaledes kan gaae i Opfyldelse, deels fordi Valget vel aldrig kunde træffes, og deels fordi en saadan Forsamling, hvis den kom i Stand, enten vilde overskride sin <seg type="com" n="com245">indskrænkede Fuld-Magt</seg>, eller udgjorde dog, allerede ved sin blotte <pb type="text" facs="1831_490A_fax045.jpg" ed="A" n="41"/><hi rend="spaced">personlige</hi> <seg type="com" n="com190">Tilværelse</seg>, en <hi rend="spaced">Mellem-Ting</hi> mellem Øvrighed og Undersaatter, (en Stat i Staten) som er en stor Forraadelse, medens Drøftningen var udsat for halvt om ikke heelt at mislykkes, midt imellem alle <seg type="com" n="com95">Glimre-Sygens</seg> og <seg type="com" n="com96">Medbeileriets</seg> stærkeste Fristelser.</p>

	<p rend="firstIndent">Men fordi Drømmen ikke skinbarlig kan gaae i Opfyldelse, derfor kan den dog godt have Noget at betyde, ja den er <seg type="com" n="com97">aabenbar</seg> en af de psychiske Drømme, der kundgjør en Sjæle-Tilstand, som ogsaa maa have Følger i den virkelige Verden, og hvem tvivler nu egenlig om, at en <hi rend="spaced">velordnet Skrive-Frihed</hi> er hvad der nærmest svarer til den drømte Forsamling. Ved den samles nemlig de Dygtiges <hi rend="spaced">Tanker</hi> af sig selv, uden dog at udgiøre nogen Forsamling, der enten skader Statens Eenhed, eller kan giøre mindste Skaar i Kongens Myndighed, og Tankerne vandre i al Stilhed fra Skribentens til Læserens Løn-Kammer, hvor de i Mag kan veies og drøftes, som det sig bør, thi de frie Tanker om Stats-Sager maae nødvendig giøre Skade, hvis Man lader sig <hi rend="spaced">overtale</hi> til at anvende dem paa Borger-Samfundet, før Man er overbeviist om deres Anvendelighed til Tid og Sted. Her desuden har Man den store Fordeel, at de Dygtige udgiør intet sluttet Selskab, men kan overraskes af en dygtigere Medlem, før de drømme derom, og at Ingen fristes til at sige sin Mening om hvad han ikke forstaaer, eller ei har modent overveiet, thi me<pb type="text" facs="1831_490A_fax046.jpg" ed="A" n="42"/>dens det ved mundtlige Forhandlinger er en Æres-Sag, at kunne tale med om Alt, og immer at have et Svar til Rede, er det derimod ved skriftlige Forhandlinger just en Æres-Sag at holde sig til hvad Man <seg type="com" n="com98">er mægtig</seg>, og ikke at forhaste sig.</p>

	<p rend="firstIndent">Herom er vi da ogsaa i Grunden alle enige, men i den sidste Tid er det blevet Skik at betragte Skrive-Friheden som en sammenvoxet Tvilling med Rigs-Dagen, hvoraf den Ene maa føre den Anden med sig, og det har gjort megen Skade, baade fordi Regieringer, der intet havde mod Skrive-Friheden i sig selv, blev den ugunstige for Rigs-Dagens Skyld, og fordi Folk, der ikke brød dem stort om Rigs-Dagen i sig selv, dog ønskede den for Skrive-Frihedens Skyld. Det er imidlertid <seg type="com" n="com99">aabenbar</seg> en Vildfarelse, da Man ikke blot kan tænke sig de to Ting adskilte, men hinanden modsatte, uden at Nogen af dem derved taber det Mindste af sin Eiendommelighed. At en Rigs-Dags ærede Medlemmer ligesaavel vil have Lov til at føre Pennen, som at bruge Munden efter Behag, og at de ikke har det Mindste imod, Man skriver dem efter Munden, det er naturligt; men at de ikke kan lide, Nogen vil giøre Nar ad hvad de sige, eller tage sig den Frihed at bevise, Landet var meget bedre tjent med, ingen Rigs-Dag at have, det er ogsaa naturligt, og Man kunde derfor ligesaa godt sige, at Skrive-Friheden fulgde nødvendig med Mo<pb type="text" facs="1831_490A_fax047.jpg" ed="A" n="43"/>narchiet, thi hvilken Monarch vil ikke selv have Skrive-Frihed, <!-- Der er et stort (eller to mellemrum) i papirudgaven -->og give Alle frit Forlov til baade at sige og skrive, de er aldeles enige med Ham.</p>

	<p rend="firstIndent">Har vi nu først skarpt adskilt hvad kun hænger sammen i en dunkel Tanke-Gang, da tør det vel vise sig, at <hi rend="spaced">Rigs-Dagen og Skrive-Friheden</hi> er i Grunden hinandens <hi rend="spaced">Med-Beilere,</hi> thi dersom Rigs-Dagen virkelig kunde give den nødvendige Oplysning, da behøvedes der jo ingen Skrive-Frihed, og dersom Skrive-Friheden kan det, da behøves ingen Rigs-Dag, saa det er <seg type="com" n="com100">aabenbar</seg> enten Uærlighed, eller Misforstand, naar den Ene <seg type="com" n="com191">raaber paa</seg> den Anden.</p>

	<p rend="firstIndent">Men hvorfor er da Forsøgene paa at give Skrive-Frihed <hi rend="spaced">uden Rigs-Dag</hi> saa godt som alle mislykkede?</p>

	<p rend="firstIndent">Ja, hvorfor er Forsøgene paa at give Skrive-Frihed <hi rend="spaced">med Rigs-Dage</hi> ligesaavel mislykkede, saa Man har faaet mere Forvirring end Oplysning; hvorfor, <seg type="com" n="com101">uden</seg> fordi Man aldrig med Flid har stræbt at <hi rend="spaced">ordne</hi> Friheden, eller dog aldrig betragtet den <hi rend="spaced">som det aandelige Repræsentativ-System,</hi> den nødvendig maa være, naar den skal svare til sin Hensigt. At en Rigs-Dag, hvor Alle hvem der vilde, kunde løbe ind fra Gaden, afbryde de vigtigste Forhandlinger, og kiede eller overdøve Forsamlingen, at det er en Uting, har Erfaring lært, og Man har taget Forholds-Regler saavel derimod, som mod Tilhø<pb type="text" facs="1831_490A_fax048.jpg" ed="A" n="44"/>rernes Indblanding af sig selv i Forhandlingerne; men skiøndt Erfaringen ligesaavel har lært, det er en Uting, naar Alle de, der kan skrive Bogstaver har Lov til at skrive som de vil, saa har Man dog ingen Forholds-Regler taget derimod, undtagen den heroiske at afskaffe Brugen for Misbrugens Skyld.</p>

	<p rend="firstIndent">Men hvad er derved at giøre, siger Man, der skal dog vel ikke være en priviligeret Kaste af Skribenter, der har Lov til at føre Pennen, som de lyster, medens hele det øvrige Folk er fordømt til Taushed!</p>

	<p rend="firstIndent">Ja, hvad er derved at giøre, naar Man vil have en ordenlig Rigs-Dag, siger jeg, uden at Man lader et mindre Antal repræsentere det Hele, da det dog nu engang ikke gaaer an, at Millioner snakke i Munden paa hinanden, og de <seg type="com" n="com102">aabenbar</seg> heller ikke Alle kan have noget Nyt at fortælle, som det var Umagen værd at gaae paa Taler-Stolen for at sige, eller at sidde paa Bænkene for at høre!</p>

	<p rend="firstIndent">Vil Man altsaa Øiemedet, da maa Man ogsaa ville Midlerne, ønsker Man saamegen Oplysning og saalidt Forvirring som mueligt, da maa Man ogsaa finde sig i at gaae den eneste Vei, som fører dertil, vil Man have en <hi rend="spaced">ordenlig</hi> Skrive-Frihed, der ikke skal nedbryde sig selv eller dog sin Gavnlighed, da maa Man ogsaa ønske den udøvet paa en Maade, der giør det mueligt at <hi rend="spaced">holde Orden,</hi> og at høste dens Frugter.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1831_490A_fax049.jpg" ed="A" n="45"/>Spørgsmaalet er her ligesaalidt om at berøve Nogen Pennens Brug, som der ved en Rigs-Dags Sammen-Sætning lægges an paa at berøve Nogen Mundens Brug, men det giælder kun om at faae Skrive-Friheden, som hist Fritalenheden, udøvet paa en ordenlig og gavnlig Maade, hvad ei kan skee, uden at indskrænke Friheden til et rimeligt Antal Penne-Førere, der med Grund kan formodes, i sig at forene hele Folkets Skrive-Dygtighed. Nu er det vist nok en herlig Ting, at der i et Land, uden al Ulæmpe, kan være langt flere frie Penne-Førere, end der kan være Ord-Førere i den mest kolossalske Rigsdags-Sal, ligesom ogsaa det, at Friheden uden Dygtighed giør ingen Skade, hvor ikke, som i Rigsdags-Salen, Udslaget beroer paa Optællingen af Stemmerne, men paa Vægten af Grundene; thi derfor tør Man haabe, hvad der ved Valget af Rigsdags-Mænd er umueligt, at faae Samling paa Dygtigheden, og behøver ikke at bryde sig om, der bliver Endeel som har Friheden, uden at kunne benytte den, naar det kun er Folk, der <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com192">rimeligviis</seg></hi> vil holde sig rolige, og vogte sig for ved usselt <seg type="com" n="com103">Skriv-Sammen</seg> at forspilde den Anseelse de allerede har. Vi see jo, at selv Bønder paa Rigs-Dagene sædvanlig vogte dem for at tabe deres Anseelse ved at holde slette Taler, og naar da Skrive-Friheden bliver et Privilegium for den <hi rend="spaced">dannede Deel</hi> af Folket, kan det aldrig feile, at Med-Lem<pb type="text" facs="1831_490A_fax050.jpg" ed="A" n="46"/>merne af denne <hi rend="spaced">aandelige</hi> Rigs-Dag, jo ogsaa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com194">ordenligviis</seg></hi> vil vogte sig for at <hi rend="spaced">bevise</hi> de <hi rend="spaced">ikke due</hi> dertil.</p>

	<p rend="firstIndent">Men er ikke dog netop <hi rend="spaced">Ungdommen</hi> i de <hi rend="spaced">dannede</hi> Stænder den Deel af Skriverne, som mest misbruger Trykke-Friheden, og især oversvømmer Læse-Verdenen med Sort paa Hvidt?</p>

	<p rend="firstIndent">Jo, tilvisse, men maa Man være 40 Aar, eller derhenimod, før Man nogensteds kan blive Rigsdags-Mand, saa var der dog vel heller ingen Ulykke i, at Man maatte være kommet til sine <hi rend="spaced">myndige</hi> Aar, før Man fik Lov til at fremstaae som Penne-Fører for Folket, og naar vi betænke, hvad Erfaring lærer, at ikke blot mangen En kun skrev, mens han var umyndig, og at de fleste gode Skribenter ønske det Meste af deres tidlige Skrift uskrevet, men tillige, at de fleste gode Hoveder, som have skrevet sig Hæder og Ære og Borger-Rettigheder fra, have giort det i deres <hi rend="spaced">umyndige</hi> Aar, naar vi betænke alt det, da maatte vi vist inderlig glæde os over en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Indskrænkning af</lem><rdg wit="A">Indskrænkning</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ut">ordet 'Indskrænkning' går ikke helt ud til højremarginen, og det passer lige med, at 'af' er faldet ud - evt. løs udbinding?</witDetail></app> <hi rend="spaced">Trykke-Friheden,</hi> der vilde være ligesaa gavnlig for <hi rend="spaced">Ungdommen</hi> selv, som for <hi rend="spaced">Skrive-Friheden,</hi> og for den hele Læse-Verden. At de unge Herrer tog det ilde op, er naturligt, men det giælder i Staten som i Husene, at det er bedre de Unge græde, end de Gamle, og for en Misfornøielse, Man bestemt veed, fortager sig med Aarene, og forvandler <pb type="text" facs="1831_490A_fax051.jpg" ed="A" n="47"/>sig snart hos de Bedste til Taknemmelighed, og hos de Fleste til Æres-Følelse, skal Man i Opdragelsen og Stats-Styrelsen aldrig være bange.</p>

	<p rend="firstIndent">Men gives der ikke dog <hi rend="spaced">tidligmodne</hi> Skribenter, og har ikke især mangen Digter vundet sine skiønneste Laurbær, før han fyldte f. Ex. sine Femogtyve?</p>

	<p rend="firstIndent">Herom var Endeel at sige, men, for at undgaae unødvendig Vidtløftighed, vil jeg ikke blot indrømme det, men lægge til, at f. Ex. <hi rend="spaced"><persName key="pe972">Shakspear</persName></hi> ikke hørde til den Deel af Folket, Man lettelig ved nogen <hi rend="spaced">tydelig</hi> Grændse-Linie faaer paa den <hi rend="spaced">dannede</hi> Side; men hvad siger saa det? Naar Man vil have en Rigs-Dag, lader Man sig jo ikke hindre, hverken af den Betragtning, at Man umuelig kan faae <hi rend="spaced">alle</hi> de Dygtigste samlede paa den, eller ved den, at Man maa undvære de Tidligmodne, hvis de ikke kan taale at giemmes, og naar vi vil have en velordnet Skrive-Frihed, skulde vi dog vel ikke heller lade os afskrække ved Betænkeligheder, som have langt mindre paa sig. Deels staae vi her, hvor vi kan tage hele den <hi rend="spaced">kiendelig dannede</hi> Deel af Folket med, langt mindre Fare for at udelukke nogen Dygtighed, deels er Tabet af Tidligmodne før Lav-Alderen Intet mod Udelukkelsen af de Umodne, og endelig har vi et Middel, som Rigs-Dagen fattes, til at giøre alt Tab <hi rend="spaced">næsten</hi> umueligt.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1831_490A_fax052.jpg" ed="A" n="48"/>Det vilde nemlig være høisturimeligt at nægte noget Medlem af <seg type="com" n="com195">Borger-Samfundet</seg>, han være høi eller lav, ung eller gammel, Lov til at faae sin Skrift trykt, naar en <hi rend="spaced">vederhæftig Mand</hi> vil befordre det til Trykken, og <hi rend="spaced">indestaae</hi> baade Regieringen for, at det indeholder intet Lovstridigt, og Læse-Verdenen for, at det indeholder Noget som, er værdt at læse, og ligesom da Ingen kan forhindre, at den der har Skrive-Frihed, udgiver en Andens Arbeide under sit Navn, saaledes kan der jo Intet være derimod at indvende, at Udgiveren tilstaaer, Arbeidet er egenlig en Andens, Benævnt eller Ubenævnt, han har kun synet det, og paatager sig Ansvaret. At dette Ansvar for Læse-Verdenen kun er en <hi rend="spaced">Æres-Sag,</hi> medens det for Lovene er en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com196">Rets-Sag</seg>,</hi> følger af sig selv, men medens Man var temmelig vis paa, ved en <hi rend="spaced">saadan Censur</hi> ei at gaae glip af det Mindste, Man nødig skulde savne, vilde Man upaatvivlelig slippe for de nitiende Dele af hvad vi nu sukke over, og næsten for alt det, der hidtil har giort Regieringerne vrantne over Trykke-Friheden; thi ethvert dannet Menneske, der er kommet til sine myndige Aar, vil <seg type="com" n="com246">ordenligviis</seg> være endnu mere varsom ved hvad Fremmed han indestaaer for, og trykker Stempel paa, end hvad han udgiver af sit Eget, som vi daglig see, at Recensenter er langt mere kræsne paa Bøger af Andre, end paa Recensioner af deres Egne.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1831_490A_fax053.jpg" ed="A" n="49"/>Men er det ikke umueligt, i vore Dage, at trække en <hi rend="spaced">forsvarlig</hi> Grændse-Linie mellem den dannede og udannede Deel af Folket, hvorpaa dog det Hele beroer?</p>

	<p rend="firstIndent">For det Første beroer ikke det Hele, og knap engang det Halve, derpaa, thi meer end det Halve vilde nok allerede være vundet ved Baandet paa de <hi rend="spaced">umyndige</hi> Skribenter; men da Talen desuden ikke er om at berøve Nogen, som troer sig dygtig til Skribent, <hi rend="spaced">Leilighed</hi> til at forsøge sig, men kun om at vinde en Borgen for de Skrivendes Dygtighed og Betænksomhed, som baade Regieringen og Læse-Verdenen kan være tjent med, saa maa den Borgen haves paa en Maade, <seg type="com" n="com247">enten</seg> Grændse-Linien kan trækkes paa et Haar eller ikke.</p>

	<p rend="firstIndent">Kan vi nu end ikke afgiøre, <hi rend="spaced">Hvormange</hi> der skal regnes til de Dannede med Skrive-Dygtighed, saa veed vi dog <hi rend="spaced">Nogle,</hi> som maae regnes dertil, nemlig de <hi rend="spaced">studeerte Folk,</hi> og selv om vi var nødte til at blive staaende herved, vilde der unægtelig være Meget vundet, naar alle de studeerte Folk i deres myndige Alder, men <hi rend="spaced">ikke før,</hi> fik Skrive-Frihed. Pøbelen og Peblingerne har nemlig giort megen Ulykke i Læse-Verdenen, førend de tog dem paa at <seg type="com" n="com104">kalfatre</seg> Staterne, og det Sidste er egenlig kun en Følge af det Første, saa til enhver Priis, <seg type="com" n="com105">Oplysnings-Værket</seg> kan taale, skal vi ønske <hi rend="spaced">Trykkerierne</hi> i <pb type="text" facs="1831_490A_fax054.jpg" ed="A" n="50"/>Sikkerhed for dem, der er meget farligere end Politiet. Var dette skedt strax efter Bogtrykker-Konstens Opfindelse, da kunde vi nu anderledes skiønne paa, hvilken Velgierning det var, at den skaffede alle Mennesker Læse-Frihed; istedenfor at nu den, under alle tilsyneladende Indskrænkninger, i Grunden <hi rend="spaced">grændseløse Trykke-Frihed</hi> har næsten givet baade Læse-Nytten og Skrive-Konsten deres Bane-Saar.</p>

	<p rend="firstIndent">Ved at giøre Skrive-Friheden til et Privilegium for <hi rend="spaced">studeerte Mænd,</hi> vilde Man ogsaa vinde, at Endeel studerede for Privilegiets og ikke, som nu sædvanlig, kun for Leve-Brøds Skyld, og det var en herlig Ting; thi vel maa Staten lønne endeel Embeds-Mænd til at befordre Oplysningen, men just derfor er det galt at tænke, Oplysningen er til for Embedernes og ikke Embederne for Oplysningens Skyld.</p>

	<p rend="firstIndent">Kun Saameget for deres Skyld, der mene, det er umueligt at trække en <hi rend="spaced">forsvarlig</hi> Grændse-Linie, thi jeg er i Øvrigt langt fra at være forgabet i Latinen, og mener virkelig, at <hi rend="spaced">nuomstunder</hi> kan Man ikke blot være en saare dannet Mand, uden at vide hvad Dannelse hedder enten paa Latin eller Græsk, men at Man ogsaa, uden det, kan i mange Fag, og især i Stats-Sager, være en meget dygtigere og bedre Skribent, end de fleste classiske <hi rend="spaced">Høilærde</hi>. Hvad der giør Vanskeligheden, er kun, at Man faa eller ingen Steder har en <seg type="com" n="com248"><hi rend="spaced">Høiskole</hi></seg> for <hi rend="spaced">folkelig</hi> Viden<pb type="text" facs="1831_490A_fax055.jpg" ed="A" n="51"/>skabelighed og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com197">borgerlig</seg></hi> Uddannelse, som paa den ene Side gav <hi rend="spaced">de Ustuderede,</hi> der vilde høre til den dannede Verden, hvad dertil virkelig udkræves, og paa den anden Side gav Staten en Maale-Stok, at trække Grændse-Linien efter. Indtil en saadan <hi rend="spaced">Høiskole</hi> reiser sig, vil der altid være noget Vilkaarligt i Linien Man drager, mellem de Dannede og Udannede, men <hi rend="spaced">saa omtrent</hi> vil dog enhver Stat kunne skiønne, hvilke Classer af dens ustudeerte Embeds-Mænd, Gods-Eiere, o. s. v. der maae antages at have stillet Borgen for, at de enten kan bruge Skrive-Friheden sømmelig, eller vil dog ikke skadelig misbruge den.</p>

	<p rend="firstIndent">Men hvad nyttede det nu, om der ogsaa blev trukket en Grændse-Linie for Trykke-Friheden, der sikkrede baade Staten og Læse-Verdenen i høi Grad for dens Misbrug, naar saa dog Brugen til Oplysning i Stats-Anliggender, ved mangfoldige, haarde eller ubestemte, Lov-Trudsler, blev giort saa vanskelig at den hardtad ophævedes.</p>

	<p rend="firstIndent">Ja, det vil sige: hvad nyttede Indskrænkningen af Trykke-Friheden, naar ikke Skrive-Friheden, til hvis Bedste den foretoges, fulgde med, eller hvad nytter det at lade gavmild, naar Man tager med den ene Haand, hvad Man giver med den Anden; og det nytter <seg type="com" n="com106">vist nok</seg> ikke, det skader tvertimod; men vi forudsætte her, at alle gode og alle kloge Regieringer, <pb type="text" facs="1831_490A_fax056.jpg" ed="A" n="52"/>som de har viist, gierne vil unde Folkene <hi rend="spaced">Skrive-Frihed,</hi> naar kun dens <hi rend="spaced">grove og idelige Misbrug</hi> kan forhindres, og naar vi derfor har fundet et simpelt og naturligt Middel dertil, da maa Opgaven ansees for løst, og den velundte Skrive-Frihed for saa godt som givet. Troer Man kanskee ikke, at baade de gode og de blot kloge Regieringer godt indsee, at de, for at handle klogt i disse vanskelige Tider, selv behøve al den Oplysning, de kan faae om Folkets virkelige Stemning og Ønsker, eller tænker Man, de er kortsynede nok til ikke at foretrække en velordnet Skrive-Frihed, selv for den bedst <seg type="com" n="com249">clausulerede</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com198">korporlige</seg></hi> Rigs-Dag? Og naar det kun er Regieringers Alvor at give en Frihed, da har de Folk Nok til Tjeneste, som ligesaa godt forstaae at lukke op, som at lukke i, ligesaagodt at lade staae <hi rend="spaced">paa Klem,</hi> hvad der ved at staae <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com107">paa vid Gavl</seg></hi> giorde formegen Opsigt, som at <seg type="com" n="com108">hænge Klods paa</seg> den Dør, de kun ikke vil have Udseende af at lukke. At selv paa en Rigs-Dag Fritalenheden maa have sine Grændser, som Alt i Staten, og som Staten selv, hvor fierne de end er, det veed vi Alle, og at, trods alle konstige Grændse-Linier, kun den naturlige holder Stik, det vil Erfaring allevegne og til alle Tider lære, men ligesom Tale-Frihed paa en Rigs-Dag vilde være et tomt Ord, naar selv den redeligste, dannede Mand ei kunde tale ustraffelig, uden at have en Mængde vilkaarlige <pb type="text" facs="1831_490A_fax057.jpg" ed="A" n="53"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bestemmelser</lem><rdg wit="A">Brstemmelser</rdg><witDetail n="1" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> og spidsfindige Distinctioner for Øie, altsaa <hi rend="spaced">ikke</hi> tale <hi rend="spaced">frit,</hi> saaledes veed ogsaa baade Lovgivere og Lov-Skrivere godt, at det gaaer ligedan med Skrive-Frihed, saa, <hi rend="spaced">naar</hi> den skal finde Sted, maae <rs type="bible" key="1 Mos 2,17" rend="allusion">de <hi rend="spaced">forbudne</hi> Træer</rs> baade være <hi rend="spaced">faa og kiendelige,</hi> og Følgen af blot at røre ved dem ingenlunde <hi rend="spaced">dødelig</hi>. Jeg vil derfor i denne Henseende kun bemærke, at ligesom der paa <hi rend="spaced">selvstændige</hi> Rigs-Dage egenlig kun er <hi rend="spaced">eet</hi> <rs type="bible" key="1 Mos 2,17" rend="allusion">forbudet Træ</rs>, den Paastand nemlig, at Rigs-Dagen burde afskaffes, og <rs type="bible" key="1 Mos 2,17" rend="allusion">at æde af dette Træes Frugt</rs> er der at sige, det burde skee med <hi rend="spaced">Magt,</hi> saaledes mener jeg, Skrive-Frihedens egenlige <rs type="bible" key="1 Mos 2,17" rend="allusion">forbudne Træ</rs> maatte blive Fordringen af en selvstændig Rigs-Dag, og <rs type="bible" key="1 Mos 2,17" rend="allusion">den dødelige <seg type="com" n="com109">Forgribelse</seg></rs> al Ymten om virkeligt <hi rend="spaced">Arbeide derpaa</hi>.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvilken ypperlig Leilighed for Resten Skils-Missen mellem de myndige og umyndige Skribenter gav, til at forordne taalelige og dog derfor ei mindre følelige og virksomme Straffe for Frihedens Misbrug, er saa iøinefaldende, at jeg ei skulde anmærket det, hvis jeg kunde tilbageholdt det Ønske, at aldrig nogen Skribent, der ei havde syndet <hi rend="spaced">til Døden,</hi> maatte giøres umyndig paa <hi rend="spaced">Livs-Tid,</hi> da <hi rend="spaced">Haabet</hi> i den dannede Verden sædvanlig udretter meer end <hi rend="spaced">Frygten</hi>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, jeg tør endnu ikke slutte denne Betragtning, uden at berøre, hvad mangensteds kunde blive en Anstøds-Steen paa Veien til en velordnet Skrive-<pb type="text" facs="1831_490A_fax058.jpg" ed="A" n="54"/>Frihed, og hvem giætter ikke, at det er <hi rend="spaced">Aviser,</hi> og politiske <hi rend="spaced">Smaa-Skrifter</hi>. I <placeName key="fak5">Engelland</placeName>, hvor Man har en naturlig Forkiærlighed for <hi rend="spaced">Carrikaturen</hi> i enhver Henseende, er Avisernes Frihed egenlig grændseløs, og Smaa-Skrifterne derimod <seg type="com" n="com199">paa en Omvei</seg> meget forhindrede; men jeg mener det er bagvendt, thi Aviser, som er i alle Maader Døgn-Blade, tilstæde end ikke deres Udgivere, som desuden sielden er Andet end <seg type="com" n="com110">Skillings-Mænd</seg>, at drøvtygge deres Betragtninger, saa de kunde godt taale en egen <seg type="com" n="com111">Klemme</seg>, men naar Pøbelen og Peblingerne hverken kan lade smaa eller store Skrifter trykke, da har vist nok <hi rend="spaced">Smaa-Skrifterne</hi> Krav paa al muelig Frihed. De tykke Bøger, især om Stats-Anliggender, er nemlig, som de tykke Forordninger, ingenlunde sædvanlig de bedste, og har iblandt Andet de to store Feil, at være baade for dyre og for trættende for mangen Læser, som baade trængde til Oplysning, og kunde fremme den, saa Man maatte snarere opmuntre politiske Skribenter til at omskrive deres Bøger, til de blev tynde, end til de blev tykke.</p>

	<p rend="firstIndent">At nu imidlertid alle disse Ting kunde baade siges og ordnes meget bedre end jeg forstaaer, det vil jeg gierne troe, skiøndt jeg naturligviis har gjort mit Bedste, men det er vist, at Oplysningen ogsaa i Stats-Sager maa gaae frem, hvor ikke Alt skal gaae tilbage, og at Skrive-Friheden kan befordre denne Op<pb type="text" facs="1831_490A_fax059.jpg" ed="A" n="55"/>lysning meget bedre end nogen <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com200">korporlig</seg></hi> Rigs-Dag, uden dog at giøre mindste Skaar i Kongens Enevolds-Magt og Statens Eenhed, men at den, for at bestaae og giøre Gavn, maa ordnes omhyggeligere end hidindtil, og naar blot det Sidste kan blive ligesaa almindelig erkiendt, som det Første <seg type="com" n="com112">alt</seg> længe har været, da er jeg fornøiet; thi da kan ikke blot paa mange Steder det Værste undgaaes, men ogsaa paa sine Steder det Gode mægtig fremmes. Længe kan nemlig en velordnet Skrive-Frihed ei finde Sted, uden at baade Fyrste og Folk vil klarlig see, det var hvad de trængde til, og yder Alt hvad med Rimelighed kan forlanges, og mange Skridt behøver Oplysningen ikke at giøre, før selv den flittige <seg type="com" n="com113">Handværker</seg> og den driftige Bonde indseer, at, naar <hi rend="spaced">galt</hi> skal være, som dog Gud forbyde! er det bedre at Tyranniet kun har <hi rend="spaced">eet Hoved,</hi> som i det Høieste dog kun varer en Menneske-Alder, end at det, som Pøbel-Tyranniet, er det gruelige Uhyre, med utallige Hoveder, som <hi rend="spaced">aldrig faae Ende</hi>. Ja, det kan, og det skal Oplysningen giøre, at Pøbelens Selvraadighed staaer for os, som <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth14">Fenris-Ulvens</rs></hi> Løsning af sine Lænker til Verdens Undergang, saa, den ordenlige Øvrighed være som den vil, maae alle Borgere der have Noget enten at vinde eller at tabe, dog staae, som Adelen stod i forrige Tider, mod alle Pøbel-Angreb, og underhandle aldrig med de <seg type="com" n="com210">forvovne Kroppe</seg>, med min<pb type="text" facs="1831_490A_fax060.jpg" ed="A" n="56"/>dre de vil overgive sig paa Naade og Unaade; thi det er soleklart, at ene, eller selv med alle <seg type="com" n="com229">Skole-Drengene</seg> i Spidsen, kan ingen Pøbel <seg type="com" n="com250">enten</seg> værge Landet eller styre Staten, saa det er altid Feighed hos de Flittige, de Oplyste og Formuende, der <seg type="com" n="com251">giver den Spillet vundet</seg>, og forvandler Stats-Forfatningen til <rs type="bible" key="Matt 7,24-27" rend="reference">et Huus paa Sand, hver Storm kan kuldkaste, og hver Strøm bortrive</rs>!</p>

	<fw type="longLine"/>
	</div>

	<div type="Om Danmark og Holsteen">
	<head rend="1"><hi rend="romanType">IV.</hi> Om <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak166">Holsteen</placeName>.</head>
	<fw type="shortLine"/>
	<lg>
	<l><hi rend="spaced">Mandig</hi> <seg type="com" n="com253">lyde</seg> Sandheds Stemme,</l>
	<l><hi rend="spaced">Landets Fader!</hi> i dit Raad!</l>
	<l>Hver din Konge-Attraa <seg type="com" n="com254">fremme</seg></l>
	<l>Ei ved favre Ord, men Daad!</l>
	<l>Avind i sin Hule blegne!</l>
	<l>Ondskab magtesløs nedsegne</l>
	<l>Med sin <seg type="com" n="com114">Vanmagts</seg> knuste Braad!</l>
	</lg>
	<p rend="secondIndentRight"><persName key="pe864">Th. Thaarup</persName>.</p>
	<fw type="shortLine"/>


	<p rend="noIndent">Besynderligt nok, at netop fra den Tid <hi rend="spaced"><placeName key="fak125">Kiel</placeName></hi> kom under Kongen af <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, siger Man, der skal ingen danske Bøger være anskaffede til <placeName key="fak1903">Universitets-Bibliotheket</placeName>, ja, besynderligt nok, at netop fra den Tid, da Mange meende, <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak166">Holsteen</placeName> havde for evig endt deres lange Trætte, og skulde nu snart <pb type="text" facs="1831_490A_fax061.jpg" ed="A" n="57"/>sammensmelte til et Heelt, hvis Dele neppe meer kunde kiendes fra hinanden, netop fra den Time begyndte Uenigheden at blive, hvad den før slet ikke havde været, en <hi rend="spaced">aandelig</hi> Modsætning! Besynderligt nok, men dog ikke fremmed for hvem der veed, at det for gamle Modstandere eller Medbeilere, nok saa ærlig forligde, er den haardeste Prøve, naar de skal leve sammen under eet Tag, og at <hi rend="spaced">Sprog-Forskiel</hi> er et Skille-Rum, ingen Menneske-Haand har opført, og derfor heller ingen Menneske-Haand kan nedrive, men lettelig <seg type="com" n="com115">fortage</seg> sig paa. Naar Man nemlig har disse Ting levende for Øie, da undrer Man sig neppe over, om <placeName key="fak14">Danmark</placeName> studsede lidt, da alle Holstenere fik Indføds-Ret her, og at <placeName key="fak166">Holsteen</placeName> dog var langt fra at juble derover, men <seg type="com" n="com116">syndes</seg>, det omtrent vilde sige, at <placeName key="fak166">Holsteen</placeName> skulde nu være en Dansk Provinds, efterhaanden tabe sit Sprog, sine særegne Friheder og Rettigheder, og, i det Hele, sin tusindaarige Forbindelse med <placeName key="his435">det hellige Romerske Rige</placeName>. Det nytter her slet ikke, om Man nok saa klart kunde bevise, at derved i Grunden ei vilde være tabt, men vundet, thi vi Mennesker lade os nu engang ikke ved Grunde bevæge til at gaae ud af vort eget gode Skind og trække en Andens paa, og ligesaalidt som jeg, for at vinde al Verden, vilde blive en Tydsker, kunde jeg forlange af Tydskeren, at han, for at vinde en Lodd i det lille <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, skulde selv blive Dansk. Tvertimod kan jeg <pb type="text" facs="1831_490A_fax062.jpg" ed="A" n="58"/>godt forstaae, at en Kreds, lille eller stor, af det berømte <placeName key="his435">Romerske Rige</placeName>, <seg type="com" n="com201">sprogforvandt</seg> med Folket af de mange Millioner og af den bjerghøie Literatur, maatte finde sig ilde stædt, ved at indlemmes i det lille, ubetydelige <placeName key="fak14">Danmark</placeName>. Uagtet derfor Gud veed, og Historien skal bevidne, at den Danske Regiering har ikke havt noget Ondt men alt Godt isinde med <placeName key="fak166">Holsteen</placeName>, saa maa Man dog være <seg type="com" n="com117">billig</seg> nok til at indrømme, at det vilde været unaturligt, om <placeName key="fak166">Holsteen</placeName> havde ønsket den Sammen-Smeltning med <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, som kun arbeidedes paa, <hi rend="spaced">fordi</hi> saadanne Sammen-Smeltninger, uden Hensyn paa de naturlige Hindringer, hørde til de over hele <placeName key="fak12">Europa</placeName> antagne Stats-Maximer. Danske Folk skulde derfor være langt fra at have det Mindste imod, at <placeName key="fak166">Holsteen</placeName> fik Lov til i alle Maader at beholde sin Eiendommelighed, og skulde tvertimod inderlig ønske det, baade som hvad der er <seg type="com" n="com118">billigt</seg>, og som det Eneste, der kan tilveiebringe god Forstaaelse mellem to Folk, der ikke blot burde have Konge og Fiende, men ogsaa indbyrdes Agtelse og Venskab tilfælles.</p>

	<p rend="firstIndent">Men <hi rend="spaced"><placeName key="fak165">Slesvig</placeName></hi>! Ja, <placeName key="fak165">Slesvig</placeName>! det ligger jo <hi rend="spaced">imellem</hi> <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak166">Holsteen</placeName>, og udgiør altsaa unægtelig vort <hi rend="spaced">Mellem-Værende,</hi> og Sagen er da kun, at det skulde <hi rend="spaced">ikke skille</hi> os <hi rend="spaced">ad,</hi> men <hi rend="spaced">forbinde</hi> os med hinanden, og hvad der kan tjene dertil, er, efter Omstændighederne, unægtelig det Bedste.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1831_490A_fax063.jpg" ed="A" subtype="column" n="59"/>Jeg har før anmærket, og, skiøndt det klinger lidt sært, maa jeg her gientage det, da jeg endnu ikke veed bedre at udtrykke den Sandhed, jeg saaledes har <seg type="com" n="com119">indklædt</seg>, at i det <hi rend="spaced">nittende</hi> Aarhundrede vaagne <seg type="com" n="com160">aabenbar</seg> alle <hi rend="spaced">Folke-Aanderne</hi> i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, efter en lang Slummer, og staae enten op med <seg type="com" n="com120">forklarede</seg> Legemer, eller <hi rend="spaced">gaae igien</hi> i Skygge-Hamme, og giør <hi rend="spaced">da</hi> stor natlig Uro i deres gamle Hjem-Stavne, hvor Man aldrig har troet mindre <seg type="com" n="com252">enten</seg> paa Opstandelse eller paa Gienfærd, end netop i det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">attende</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">atten</hi>de</rdg><note type="add">delvist fremhævet i A</note><witDetail n="10" wit="A"></witDetail></app> Aarhundrede. Endeel af os husker vel dog endnu, hvorledes Giengangerne i de gamle Spøgelse-Historier ruske de Sovende, og raabe: hid med min Pande-Skal og hid med mine Been, og naar jeg læser Dagens Historie, og betænker, hvad den bebuder, kan jeg ikke undlade at tænke paa de Nat-Historier, som true med at gaae alt for haandgribelig i Opfyldelse.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com121">Nu</seg>, lykkelig er <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, som, da andre Riger svulmede op af hvad de engang vil ønske, som <placeName key="fak759">Holland</placeName>, de aldrig havde seet, netop svandt saameget ind, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hardtad</lem><rdg wit="A">bardtad</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> mueligt, thi det skal vi, med Guds Hjelp, have godt af i den uroelige Tid, da det giælder om, at Folk der skal giøre Eet, virkelig høre sammen, ynde og forstaae hinanden! Men <placeName key="fak165">Slesvig</placeName> <hi rend="spaced">eller</hi> <placeName key="his438">Sønder-Jylland</placeName>, hvis <hi rend="spaced">dobbelte</hi> Navn allerede klinger lidt tvivlsomt og tvetydigt, er dog virkelig et Been, Man ikke let skal sige om, hvad Legeme det i Grun<pb type="text" facs="1831_490A_fax064.jpg" ed="A" n="60"/>den hører til; thi enten Man raadfører sig med Folke-Sproget, eller med Historien, immer faaer Man det dobbelte, eller tvivlsomme og tvetydige Svar, som ligger i Navnet. I mange Henseender har vore Konger derfor ogsaa med <placeName key="fak165">Slesvig</placeName> fulgt den gode gamle Regel, at lade <seg type="com" n="com122">staae ved sit Værd</seg>, hvad Man ikke godt kan sige noget Afgiørende om, men nu gaaer det vel neppe længer an, og vi, som ingen Stemme har i Afgiørelsen, maae være glade, da det her <seg type="com" n="com161">aabenbar</seg> vil være et <hi rend="spaced">Lykke-Træf</hi> at ramme det Rette. Men netop naar Man ikke er Dommer, kan Man tale frit om en Sag, og kanske allersnarest slumpe til at give et godt Vink, og for mine Øine var det naturligst at lade <placeName key="fak165">Slesvig</placeName> <hi rend="spaced">eller</hi> <placeName key="his438">Sønder-Jylland</placeName> sige selv, til hvilken Side det helst gad hørt, thi <seg type="com" n="com202">Selvgjort er Velgjort</seg>, og Man finder sig bedst i at <seg type="com" n="com214">ligge, som Man selv har redt</seg>, om det end i Grunden er daarligere gjort, end Man ellers kunde havt det. Hermed mener jeg naturligviis ikke, det var godt, om Man enten sammenkaldte et Slesvigsk Parlament, eller lagde <seg type="com" n="com124">Stemme-Bøger</seg> paa alle <seg type="com" n="com125">Raad-Stuer</seg>, hvor alle <seg type="com" n="com156">Næver paa Skaft</seg>, selv, eller <seg type="com" n="com157">med paaholden Pen</seg>, malede Navne op i Tusind-Tal, der var hip som hap, og havde Intet at betyde, men jeg mener, det var ikke ilde, om den Danske Regiering, efter god gammel Vane, foranledigede <hi rend="spaced">de Slesviger,</hi> der har lært at skrive, til, under deres Navn paa Prænt, at sige de<pb type="text" facs="1831_490A_fax065.jpg" ed="A" n="61"/>res Mening kiønt, hvis de havde nogen, om det, i vor lille Verden, vigtige Spørgsmaal: enten <placeName key="fak165">Slesvig</placeName> helst vil have <hi rend="spaced">Lands-Fader</hi> tilfælles med os, eller <seg type="com" n="com255"><hi rend="spaced">Konge-Hertug</hi></seg> med <placeName key="fak166">Holsteen</placeName>?</p>

	<p rend="firstIndent">Det er nemlig ikke <hi rend="spaced">Hr. <persName key="pe121">Lornsens</persName></hi> <seg type="com" n="com126">Flyve-Blad</seg>, der i mine Øine ligner mere en Stile-Øvelse over et vigtigt Spørgsmaal af vore smaa Forfattere til Artium, end et mandigt Ord; ikke heller blot Hr. <seg type="com" n="com127">Syndikus</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe3459">Klenzes</persName></hi> velskrevne <rs type="title" key="title4345"><hi rend="spaced">Indlæg</hi> i Forfatnings-Sagen</rs>, skiøndt det siger langt mere; men det er <hi rend="spaced">Alt</hi> hvad nys er skrevet, baade for og imod, som her i <hi rend="spaced">Grunden</hi> løber næsten ud paa <hi rend="spaced">Eet,</hi> og Alt hvad jeg desuden veed om de Dannedes Mening i <placeName key="fak166">Holsteen</placeName>, Alt, hvoraf jeg slutter, at Holstenerne er virkelig opsatte paa at faae en standsmæssig Forfatning, og at have <hi rend="spaced">saa lidt som mueligt</hi> med <placeName key="fak14">Danmark</placeName> at <seg type="com" n="com128">skifte</seg>. Da de nu fra Arilds-Tid har havt noget Saadant, der kun sov hen i forrige Aarhundredes <seg type="com" n="com129">Syvsover-Dage</seg>, og er dem lovet igjen af en vel mageløs ordholden Konge, vil de sagtens snart see deres Ønske tildeels opfyldt, hvad i det Mindste jeg ikke fristes til at misunde dem, men da de, det være sig nu af uegennyttig Kiærlighed, eller af blot Egennytte, finde, de ikke kan leve constitutionel lykkelig, uden at dele deres Lykke med <placeName key="fak165">Slesvig</placeName> eller <placeName key="his438">Sønder-Jylland</placeName>, saa er her et tvivlsomt Spørgsmaal, der ikke længer kan <seg type="com" n="com256">staae ved sit Værd</seg>, men maa besvares med <hi rend="spaced">Ja</hi> <pb type="text" facs="1831_490A_fax066.jpg" ed="A" n="62"/><hi rend="spaced">eller Nei,</hi> og kan lettelig besvares til <hi rend="spaced">alle tre</hi> Parters Utilfredshed, saa vi vel maatte ønske det besvaret efter <placeName key="fak165">Slesvigs</placeName> Ønske, thi da blev <seg type="com" n="com162">aabenbar</seg> i det Høieste kun <hi rend="spaced">een</hi> af Parterne og kanskee slet ingen utilfreds.</p>

	<p rend="firstIndent">Uden nu at ville sige, hvad jeg ikke veed, formoder jeg dog stærkt, at Slesvigerne vilde føle sig <hi rend="spaced">Kongen mest forbundne,</hi> <seg type="com" n="com130">naar</seg> Han vilde forbinde dem med <placeName key="fak166">Holsteen</placeName>, og hvad der ikke ønsker at være forenet med os, kan vi ikke ønske noget bedre om, end at det, som udenlandske Magter, maa føle sig vor Konge forbundet. Grunden til min Formodning om <placeName key="fak165">Slesvigs</placeName> Ønske, ligger ikke blot i den Sammenhæng der altid har været mellem <hi rend="spaced">Hertugdømmerne,</hi> og er endnu, baade geistlig og verdslig, men især deri, at alle de Slesvigere, jeg har mødt, eller hørt tale om, havde, <hi rend="spaced">efter deres eget Sigende,</hi> hjemme i <hi rend="spaced"><placeName key="fak166">Holsteen</placeName>,</hi> og naar de frittedes nøiere, dog altid i <hi rend="spaced">Dansk <placeName key="fak166">Holsteen</placeName></hi>. Hertil kommer endnu for Øieblikket, at hvem har ikke Lyst til en standsmæssig Forfatning, og hvor kan Man mindre vente <hi rend="spaced">den Lykke,</hi> end i <hi rend="spaced">Forening</hi> med <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, der frivillig har opgivet den, <hi rend="spaced">som en Ulykke,</hi> og skulde nødig fortryde saa <hi rend="spaced">klog</hi> en Beslutning, om saa end hele Verden, med <persName key="pe1089">Madam Stael</persName>, kaldte den mageløs Daarskab.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, ogsaa her maa jeg bede om Tilladelse til at <pb type="text" facs="1831_490A_fax067.jpg" ed="A" n="63"/>forklare mig lidt nøiere, thi hvor kiønt det end vilde klinge, at der var ikke en Sjæl i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, som <seg type="com" n="com131">jo</seg> følde sig glad over, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com132">Herre-Dagen</seg></hi> 1660 blev den sidste, og at, naar der nu <seg type="com" n="com133">rides Herre-Dag ind</seg> hos os, vil det kun sige, en <hi rend="spaced">Høieste-Ret,</hi> der giør godt, hvad <seg type="com" n="com134">Herre-Dagen</seg> gjorde galt, og har nu henimod to hundrede Aar berømmelig svaret til den <hi rend="spaced">første Enevolds-Konges</hi> Forventning, som en af Magten uafhængig Rets-Pleie for Rige og Fattige, Høie og Lave; hvor kiønt det end vilde klinge, siger jeg, saa var det dog <seg type="com" n="com135">aabenbar</seg> ikke <hi rend="spaced">ganske</hi> sandt, og derfor, hvor inderlig gierne jeg end vilde sige vor faderlige Majestæt de <hi rend="spaced">allerbehageligste</hi> Ting, især nu, da der er <seg type="com" n="com136">fuldtop</seg> af Ubehageligheder, maa man dog ogsaa tage sig i Agt for at sige mere Kiønt, end man kan svare for! <placeName key="fak14">Danmark</placeName> har nemlig, som, saa at sige, hele Verden veed, i to Menneske-Aldere været det Land, hvor de herskende Tids-Ideer alvorligst optoges, og mest giennemgribende udførdes, saa Almuen har vundet en Grad af Frihed og Oplysning, og alle Stænder en Lighed i Forpligtelser og Rettigheder, som Man forgiæves nogen andensteds søger samlede, end sige da forbundne med en reen monarchisk Forfatning, og hvad vilde nu være urimeligere, end at den <hi rend="spaced">eneste</hi> herskende Tids-Ide, Kongerne ikke har stræbt at udføre, nemlig Monarchiets Indskrænkning ved en Rigs-Dag, at den <hi rend="spaced">slet intet</hi> Indtryk skulde gjort <pb type="text" facs="1831_490A_fax068.jpg" ed="A" n="64"/>paa Folket. Denne Urimelighed vilde være saa stor, at hvem der aldrig saae <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, dog intet Øieblik vilde betænke sig paa at erklære det for umueligt, og, efterat have i en Menneske-Alder kiendt ikke saa lidt til Tanke-Gangen <seg type="com" n="com216">herinde</seg>, kan jeg ikke andet sige med Sandhed, end at den i Almindelighed er ikke slet saa monarchisk som min, og dog er selv min kun saa monarchisk som <rs type="title" key="title2754">Konge-Lovens</rs>, <hi rend="spaced">naar</hi> denne (<seg type="com" n="com257">vist nok</seg> efter sine egne udtrykkelige Ord) i den <hi rend="spaced">yndeligste</hi> og <hi rend="spaced">bedste Mening</hi> forklares og udtydes, som det kan <hi rend="spaced">til <seg type="com" n="com217">Bedste</seg></hi> siges eller skrives om en <hi rend="spaced">absolut souverain Christen</hi> Arve-Konge, der, som Loven ogsaa fremdeles siger, tilbørlig overveier og betragter sine kiære og troe Undersaatters store Kiærlighed og allerunderdanigste Hengivenhed, som Kilden til sin Enevolds-Magt. Jeg kan nemlig aldrig sige, hvad en <hi rend="spaced">Christen</hi> heller aldrig kan tænke, at en Konge i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> skulde have <hi rend="spaced">Ret til</hi> at giøre Alt hvad han <hi rend="spaced">lystede,</hi> thi det har jo ingen Regiering i hele Verden, ikke heller havde Stænderne det 1660, og kunde da umuelig overdrage Kongen en Ret, hverken Han eller de besad; men at Kongen i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> virkelig, uden at spørge noget <hi rend="spaced">andet Menneske</hi> end sig selv, eller nogen <hi rend="spaced">anden Lov</hi> end Guds derom, har <hi rend="spaced">Lov til at gjøre Alt hvad Han vil,</hi> det ikke alene seer jeg ganske rolig, staaer i <rs type="title" key="title2754">Konge-Loven</rs>, men det <hi rend="spaced">glæder</hi> jeg mig ret hjertelig over, og har længe havt ondt ved at for<pb type="text" facs="1831_490A_fax069.jpg" ed="A" n="65"/>staae, hvordan det hos oplyste og skikkelige Folk kunde være anderledes. Jeg mærker imidlertid, Aar for Aar, at jo bedre Man lærer at forstaae sig selv, desbedre forstaaer Man ogsaa andre Mennesker, især sine Lands-Mænd, og jo mere Man seer sig om i Verden, des mere skiønner Man ogsaa, efter min Erfaring, paa at have Danske Folk til Lands-Mænd, og des nødigere vil man gjøre dem Uret. For <hi rend="spaced">Oplysningens</hi> Skyld er det da vel nødvendigt at sige: Man er i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> ingenlunde almindelig saa vrede paa Rigsdagene, som jeg; men baade for Sandhedens og for Kiærlighedens Skyld, maa man dog ogsaa lægge til: det kommer deels af den før omtalte Dunkelhed i Tanke-Gangen, og deels af en herskende Vildfarelse om Guds Forsyn, men ingenlunde enten af Oprørskhed, eller af sort Uskiønsomhed paa den <hi rend="spaced">Konge-Lykke,</hi> der ikke først begyndte i Gaar, men staaer os dog netop i Dag saa lyslevende for Øie, at vi umuelig kan glemme den.</p>

	<p rend="firstIndent">Min Tanke-Gang er nemlig i <hi rend="spaced">Almindelighed</hi> den, at det i et Rige, som i et Huus, er det naturligste at Een befaler, og at Resten lyder, og at, hvor galt det end er, naar de voxne Børn i et Huus behandles som Rollinger, og Rollingerne som Tjeneste-Folk, og Tjeneste-Folkene som Trælle, saa gaaer det dog ordenligere til, end hvor Børn og Tje<pb type="text" facs="1831_490A_fax070.jpg" ed="A" n="66"/>neste-Folk spille Mester, og det er immer en Trøst, at <seg type="com" n="com203">strænge Herrer regiere ikke længe</seg>. Men nu i Henseende til <placeName key="fak14">Danmark</placeName> i <hi rend="spaced">Særdeleshed,</hi> er min Tanke-Gang den, at hvad der end <hi rend="spaced">medvirkede</hi> til den <hi rend="spaced">mageløse</hi> Beslutning, <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Geistlighed, Borgerskab, og Endeel af dets Adel tog, da de overdrog <hi rend="spaced">Kong <persName key="pe496">Frederik den Tredie</persName> arvelig Enevolds-Magt,</hi> saa vilde det dog aldrig skeet, uden en langt høiere Grad af <hi rend="spaced">Tillid til Guds Forsyn,</hi> end paa <hi rend="spaced">Rigs-Dage</hi> pleier at findes; thi de <hi rend="spaced">medvirkende</hi> Aarsager: Lyst til at behage, og Misfornøielse med Adelens Raade-Rum, har jo fundet Sted i mange Lande, uden at have havt den Virkning. Naar jeg derfor betragter den besynderlig <seg type="com" n="com204">afstikkende</seg> Konge-Lykke, <placeName key="fak14">Danmark</placeName> siden, i en grumme herskesyg og unaadig Tid, har havt, da skriver jeg den naturligviis især paa <hi rend="spaced">Forsynets</hi> Regning, som aldrig, skuffer den Tillid, Man sætter dertil, ligesaa lidt altsaa i Morgen, som i Gaar og i Dag. Vil vi derfor kun blive ved at stole paa Forsynet, da vil Det sikkert ogsaa blive ved at styre Arve-Følgen til <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Bedste, og aldrig tillade de <hi rend="spaced">Danske</hi> Enevolds-Konger at glemme, de har deres Enevolds-Magt, som <rs type="title" key="title2754">Konge-Loven</rs> ogsaa udtrykkelig bekiender, af <hi rend="spaced">den</hi> Guddommelige Almagt, der <hi rend="spaced">bevægede</hi> samtlige Stænder til, af egen fri Villie og <seg type="com" n="com137">fuldberaad Hu</seg>, at overdrage deres elskelige <seg type="com" n="com138">Herre-Stamme</seg> den, natur<pb type="text" facs="1831_490A_fax071.jpg" ed="A" n="67"/>ligviis til landsfaderlig Brug og fælles Bedste! Da vi nu alle veed, at <hi rend="spaced">den guddommelige</hi> Almagt, der <hi rend="spaced">bevæger Hjerterne</hi> til Opoffrelse og barnlig Tillid, er <hi rend="spaced">Kiærlighed,</hi> som kun kan betales med lige Mynt, saa mener jeg, at <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, langt fra at være overladt til Hersker-Lune, har en misundelsesværdig <hi rend="spaced">Patriarchalsk</hi> Forfatning, garanteret af den <hi rend="spaced">Allerhøieste,</hi> som har baade Rigers Lykke og Kongers Hjerte i sin Haand, og leder dem som Bække hvorhen Han vil!</p>

	<p rend="firstIndent">See, det er <hi rend="spaced">min</hi> Tanke-Gang, men jeg behøver neppe at anmærke, den er lidt <hi rend="spaced">gammeldags,</hi> og Man kalder jo dog Intet gammeldags, uden hvad der er <hi rend="spaced">af Mode,</hi> saa det er begribeligt nok, at hvad der kun kan udspringe af en gammeldags Tanke-Gang, er for Øieblikket ikke almindeligt.</p>

	<p rend="firstIndent">Derimod turde der vel findes dem, der tænkde som saa: det er dog forskrækkeligt, som Man hører fra <hi rend="spaced">andre Lande,</hi> hvordan selv langt mindre Magt end vor Konge har, end sige da <hi rend="spaced">Enevolds-Magten,</hi> kan <hi rend="spaced">misbruges!</hi> Sandt nok, vi har for <hi rend="spaced">Øieblikket</hi> en landsfaderlig Enevolds-Konge, som vi maatte ønske langt mere Magt til at giøre det Gode, Han vil, men <seg type="com" n="com139">een Svale giør ingen Sommer</seg>, og, <seg type="com" n="com258">lad være</seg>, vi har havt et <seg type="com" n="com259">besynderligt</seg> Held med vore Enevolds-Konger, saa <hi rend="spaced">Ingen</hi> af dem var <hi rend="spaced">Despot,</hi> saa er det jo dog kun en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com140">Slumpe-Lykke</seg>,</hi> <pb type="text" facs="1831_490A_fax072.jpg" ed="A" n="68"/>der <hi rend="spaced">fornuftigviis</hi> ikke kan ventes at skulle vare til Verdens Ende! Naar Man derfor tillige hører fra <hi rend="spaced">andre Lande,</hi> hvor herlig Magtens Misbrug skal kunne forebygges eller dog hemmes, og hvormeget Gavn der skal kunne giøres, ved en <hi rend="spaced">repræsentativ Forfatning,</hi> saa, <hi rend="spaced">naar</hi> det kun ikke skulde være vor gode Konge <hi rend="spaced">alt for</hi> meget imod, kunde Man nok fristes til at ønske lidt mere <hi rend="spaced">Sikkerhed</hi> for Fremtiden, og en god Leilighed til at sige somme Andre et sandt Ord!</p>

	<p rend="firstIndent">Det er altsaa ikke nær saameget den gamle Kiærlighed til Konge-Huset, og endnu mindre <seg type="com" n="com205">Skiønsomhed paa</seg> <persName key="pe96"><hi rend="spaced">Frederik</hi> den <hi rend="spaced">Siettes</hi></persName> Konge-Dyder, som det er den <hi rend="spaced">gammeldags Tillid til Guds Forsyn,</hi> og ret Forstand paa hvad Rigs-Dage føre med sig, der <hi rend="spaced">savnes</hi> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, og saadanne Savn skal Man naturligviis langt heller stræbe at afhielpe end fordømme, hos sine Brødre, Venner og Frænder. Dertil vilde jeg da ogsaa gierne bidrage med den Smule Oplysning jeg kan give, i det Haab, at Gud med Tiden vil give en klækkeligere, saa vi snart igien vil Alle ønske: det til Verdens Ende maa i <hi rend="spaced">Grunden</hi> blive ved det Gamle, og blive ved den Sikkerhed, i Himlen og Landsfader-Hiertet, der holder længst, og saaes at holde langt meer, end den <seg type="com" n="com141">syndes</seg> at love!</p>

	<p rend="firstIndent">Kun eet Spørgsmaal er der i denne Henseende, som, hvortidt jeg end slaaer det af Hovedet, kommer <pb type="text" facs="1831_490A_fax073.jpg" ed="A" n="69"/>dog immer igien, og driller mig, fordi Spørgsmaalet er: om vi har <hi rend="spaced">eller</hi> ikke har en vis Ting, som <seg type="com" n="com142">aabenbar</seg> er <hi rend="spaced">Oplysningens</hi> Betingelse, Tidens Tarv, og Øieblikkets Krav, er ganske i vor Forfatnings Aand, og kan da umuelig være noget Folk bedre undt af deres Konge, end os af Vores, en god Leilighed, nemlig, til frit at sige, hvad der, med Hensyn paa det Hele, ligger os paa Hierte, og til at foredrage Lands-Faderen vore Bønner desangaaende?</p>

	<p rend="firstIndent">Tidt har jeg villet undvige Spørgsmaalet, ved at spørge igien: om den mageløs aabne Adgang til Lands-Faderen i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, som er hele <hi rend="spaced"><placeName key="fak12">Europa</placeName></hi> vitterlig, kan være skjult for Nogen <seg type="com" n="com215">herinde</seg>, om han end ikke, som jeg, borgerlig talt, havde den Alt at takke; men immer maatte jeg dog tilstaae, det var en <hi rend="spaced">anden</hi> Sag, ubetalelig i alle <hi rend="spaced">personlige</hi> Anliggender, men ingen Leilighed for mig og mine Lige (Skribenterne) til at tale om <hi rend="spaced">offenlige</hi> Anliggender, eller engang ymte om Forbedring hist og her; saa Spørgsmaalet bliver, om vi har <hi rend="spaced">en saadan,</hi> eller ikke, eller, hvis vi har den, hvad det da er vi fattes, enten Lyst, eller Mod, eller <seg type="com" n="com143">Rygstyd</seg>, eller Lov-Kyndighed, siden den saagodtsom slet ikke benyttes?</p>

	<p rend="firstIndent">Man giætter nok, det er <hi rend="spaced">vor Skrive-Frihed,</hi> jeg taler saa ubestemt og vaklende om, fordi jeg ikke ret veed, hvad jeg tør sige, og Man har giættet ganske rigtig, undtagen forsaavidt, at <hi rend="spaced">jeg</hi> dog er mere <pb type="text" facs="1831_490A_fax074.jpg" ed="A" n="70"/>uvis om <hi rend="spaced">hvad</hi> jeg <hi rend="spaced">skal,</hi> <hi rend="spaced">end</hi> hvad jeg tør sige derom; thi <hi rend="spaced">jeg</hi> tør nok sige, at <rs type="title" key="title276">Forordningen af 99, om <hi rend="spaced">Trykke-Frihedens</hi> Grændser</rs>, <hi rend="spaced">den</hi> Forordning bestemmer ingenlunde tydelig <hi rend="spaced">Skrive-Frihedens Omfang</hi> og <hi rend="spaced">Grændser,</hi> saa <hi rend="spaced">enten</hi> trænger den til en Omarbeidelse, <hi rend="spaced">eller</hi> vi trænge til en anden Forordning, der bestemde, hvad den lader ubestemt, og gjorde tydeligt, hvad i den er dunkelt eller tvetydigt. Behøvedes der ellers noget Beviis paa, hvor dunkle eller tvetydige denne Forordnings Bestemmelser om <hi rend="spaced">Skrive-Friheden maae være,</hi> da har vi nyelig havt det mest iøinefaldende, da en Skribent, som tiltaldes derefter <hi rend="spaced">ved <seg type="com" n="com144">General-Fiskalen</seg>,</hi> frikiendtes <hi rend="spaced">ved Høieste-Ret</hi> for at have givet mindste Anledning til Sags Anlæg; thi kan Landets <hi rend="spaced">ypperste Lov-Kyndige</hi> være saa forbausende <hi rend="spaced">uenige om</hi> vor Skrive-Friheds <hi rend="spaced">lovlige</hi> Grændser, hvad skal da Skribenten sige?</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg kan i det Mindste ikke længer sige hvad jeg før har sagt, naar Man paastod, vi i Grunden ingen Skrive-Frihed havde, thi da pleiede jeg at paastaae netop det Modsatte, beraabende mig paa <hi rend="spaced">Indledningen</hi> til hin Forordning, som Ingen der kiendte vor nærværende Lands-Fader, kunde tvivle om <hi rend="spaced">havde havt Hans naadige Stemme som Kron-Prinds,</hi> og havde nu Hans enevældige Stemme paa Thronen, og pegende tillige paa min egen Skrift, i en Række af <pb type="text" facs="1831_490A_fax075.jpg" ed="A" n="71"/>Aar, som practisk bevisende, at hvem der havde Mod til at benytte Skrive-Friheden, han havde den ogsaa. Det tør jeg nu ikke længer sige; thi naar Man, uden at have givet mindste grundet Anledning til Klage, staaer Fare for at skulle udholde en <seg type="com" n="com145">fiskalsk Action</seg>, med al den Tids-Spilde, Ærgrelse og Mismod, som deraf flyder, for hvem der ikke selv er Procurator, og maa dog ved slige Leiligheder for det Meste selv være den egenlige Sag-Fører, <hi rend="spaced">da</hi> kan jeg ikke sige, Man har Skrive-Frihed!</p>

	<p rend="firstIndent">Nu kan jeg da kun sige: jeg er vis paa, at Majestæten baade under os en passende Skrive-Frihed, indseer dens Nødvendighed i vore Dage, og skatter dens Fordele, saa, naar det blev Ham klart, at vi enten fattes den, eller dog saa tydelige Bestemmelser, at Man ikke, uden at være, som jeg, lidt af en Vove-Hals, kan benytte sig af den, og nytte Landet med den; da vilde Han i Naade give os, hvad ikke blot vi, men alle Folk fattes, en <hi rend="spaced">velordnet</hi> Skrive-Frihed!</p>

	<p rend="firstIndent">Ja, det kan, og det bør jeg sige, da vi jo alle veed, det er hverken Skrømt eller Smiger, men reen Sandhed, naar <seg type="com" n="com146">Dannemænd</seg> sige, at deres Konge er en Lands-Fader, som gierne vil opfylde sine Børns <hi rend="spaced">rimelige</hi> Ønsker, om det endogsaa blot var for at betage dem Lysten til at <seg type="com" n="com147">hænge efter</seg> de <hi rend="spaced">Urimelige,</hi> og for at bestyrke dem saavel i Tilliden til Forsynet, som i den <hi rend="spaced">Troskab og Kiærlighed,</hi> der er al Løn<pb type="text" facs="1831_490A_fax076.jpg" ed="A" n="72"/>nen, Han forlanger for alle sine utrættelige Bestræbelser til Folke-Held og Oplysning, Bestræbelser, saa store, saa mangfoldige, og tit saa tunge, at de kan hverken glemmes eller miskiendes, saalænge <placeName key="fak14">Danmark</placeName> har en Historie, og beboes af et Folk, der ændser meer, hvad Erfaringen bevidner om Kilderne til et Folks Lyksalighed, end hvad <seg type="com" n="com148">Grillenfængere</seg> drømme derom!</p>

	<p rend="firstIndent">Saa lade da det naadige <hi rend="spaced">Forsyn,</hi> der saa uafladelig har vaaget over os, <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Historie til Verdens Ende klarlig bevise, at en enevældig Konge med et Landsfader-Hjerte, er Kilden til sand borgerlig Frihed og Lyksalighed, mens der er kun alt for mange Riger, hvis Historier aabenbare, at en Rigs-Dag med en <seg type="com" n="com149">Skygge-Konge</seg> er en virkelig og stor <hi rend="spaced">Ulykke!</hi></p>

	<fw type="longLine"/>
	</div>

	<div type="Trykfeil">
	<head rend="1">Trykfeil.</head>
	<p rend="center">S. 16. L. 2. <hi rend="spaced">dermed</hi> læs: <hi rend="spaced">derimod.</hi></p>
	<fw type="longLine"/>
	</div>
	</body>

	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax077.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax078.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax079.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1831_490A_fax080.jpg"/>

	</text>
	</TEI>