|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="main">Historisk Børne-Lærdom</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Historisk Børne-Lærdom</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Holger Berg</editor>
|
|
|
<editor role="student3">Maria Wiggers Pedersen</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
|
|
|
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.6</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.16</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.16.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>1 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2015-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.6, 1. maj 2015</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>[titel]</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>2015-05-01</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1829_480A_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1829_480A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1829_480A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1829_480A_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="main">Historisk Børne-Lærdom</title>
|
|
|
<author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig
|
|
|
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>København</pubPlace>
|
|
|
<publisher>C. Græbe
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>1829</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="480A">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1829</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
<witness xml:id="B" n="480B">
|
|
|
<desc>Anden udgave</desc>
|
|
|
<num>1832</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>lærebøger</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>historie</term>
|
|
|
<term>skolen</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="NHB" who="NHB" when="2014-10-31">tilpasset. 1. kollation af eksemplar 1, Grundtvig-Biblioteket tildelt KV</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2014-11-25">gjort klar til 1. kollation af eks. fra Aalborg Bibliotek</change>
|
|
|
<change who="KV" xml:id="KV" when="2014-11-25">1. kollation efter eks. fra Aalborg Bibliotek</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2014-11-27">gennemgået KVs kollation</change>
|
|
|
<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2014-12-02">2. kollation efter GVs samling, Otto Møller; rettelser indført i fil; enkelte kodninger</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2014-12-04">indføjet rettelser fra ELR</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-01-12">påbegyndt 3. kollation af eksemplar fra Grundtvig-Bibl (Karl Schönbergs)</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-01-15">kollationering afsluttet</change>
|
|
|
<change who="auto" when="2015-01-15">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-01-16">grov registeropmærkning af hele teksten. Lemmatisering af forordet</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-01-16">lemmatiseret indtil: og indbyrdes splidagtige Stammer</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-01-21">registeropmærket</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-02-17">afsluttet redaktion fra ELR</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-03-11">Klargjort til 3. red.</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-03-13">rettet faxnumre</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-03-26">valid</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-04-07">rettet fax-numre</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2015-04-14">rettet et fax-nummer</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2016-12-02">tilføjet tekstkritisk note side 9 (undet>under) og com120</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2016-12-02">indsat key's på stednavne</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2017-01-26">rettelser som konsekvens af 3.-redaktion af det parallele afsnit i 477A</change>
|
|
|
<change who="KN" xml:id="KN" when="2018-10-31">manglende seg-opmærkning til com996 indsat</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2019-03-21">valid</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2020-10-13">i intro: døder > død</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<pb type="periText" facs="1829_480A_fax001.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1829_480A_fax002.jpg"/>
|
|
|
<front rend="[Titelblad]">
|
|
|
<titlePage type="first">
|
|
|
<pb type="text" facs="1829_480A_fax003.jpg" ed="A" n="I" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
<docTitle>
|
|
|
<titlePart type="main">Historisk</titlePart>
|
|
|
<titlePart type="main">Børne-Lærdom</titlePart>
|
|
|
</docTitle>
|
|
|
<byline>af</byline>
|
|
|
<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</docAuthor>
|
|
|
|
|
|
<epigraph>
|
|
|
</epigraph>
|
|
|
|
|
|
<docImprint>
|
|
|
<pubPlace>Kjöbenhavn.</pubPlace>
|
|
|
<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandling.</publisher>
|
|
|
<publisher>Trykt hos C. Græbe.</publisher>
|
|
|
<docDate>1829.</docDate>
|
|
|
</docImprint>
|
|
|
</titlePage>
|
|
|
</front>
|
|
|
<body>
|
|
|
<div type="[Imprimatur]">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<p rend="center"><pb type="text" facs="1829_480A_fax004.jpg" ed="A" n="II" rend="supp"/> <hi rend="schwab"><hi rend="spaced">Maa trykkes.</hi></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politieret</placeName>, den 7 Mai 1829.</p>
|
|
|
<p rend="right"><hi rend="schwab"><hi rend="bold"><persName key="pe2488">H. J. Holm</persName>.</hi></hi></p>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Fortale">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1829_480A_fax005.jpg" ed="A" n="III" rend="supp"/><head rend="1">Fortale.</head>
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>aar jeg skal lære Børn Historie, pleier jeg, uden <seg type="com" n="com1">alle</seg> Bøger, at begynde med Land-Kortet og det historiske Kort (<rs type="title" key="title3621">Tidens Strøm</rs>)<note type="footnote"><p rend="noIndent">Betydeligt lettes Underviisningen paa begge Sider, naar man tilligemed Land-Kortet, har det historiske Kort (<rs type="title" key="title3621">Tidens Strøm</rs>) for sig, og dette bliver nu ogsaa udgivet efter en formindsket Maale-Stok. Det kan da baade blive <seg type="com" n="com2">godt Kjøb</seg> og gjøre samme Nytte, da de fleste Navne og Aarstal, paa et saadant Kort, er <seg type="com" n="com3">tilovers</seg>.</p></note> og mundtlig, paa det Korteste og Enfoldigste, at sige <seg type="com" n="com95">Lærlingen</seg>, hvilke store Omskiftelser Verden har <seg type="com" n="com4">lidt</seg> i de Dage og Dele, vi have fortløbende Kundskab om; thi dette er den historiske <hi rend="spaced">Grund-Kundskab,</hi> som Ingen, der skal giøre ordenlig Fremskridt, eller ogsaa kun forstaae en Historie-Bog kan undvære, og som dog i vore Dage er hos de Fleste meget dunkel og forvirret.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Før man kan indføre Nogen i den <hi rend="spaced">historiske Verden,</hi> maa man vide, <hi rend="spaced">hvor</hi> den er, og skiøndt den er nem at finde, har jeg dog bemærket, at de <pb type="text" facs="1829_480A_fax006.jpg" ed="A" n="IV"/>Fleste kun have en meget taaget Forestilling derom, og vil derfor anmærke, at den bedst overskues fra to kiendelige <seg type="com" n="com5">Middel-Punkter</seg>, som er <hi rend="spaced"><placeName key="fak494">Middel-Havet</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak26">Øster-Søen</placeName>,</hi> og hint, hvis Kyster udgiøre <seg type="com" n="com120">den gamle Verdens</seg> historiske Skue-Plads, er derfor det Første, man skal lære at kiende. Veed man nemlig blot, hvorledes <placeName key="fak494">Middel-Havet</placeName> ligger <seg type="com" n="com6">for</seg> de tre gamle Verdens-Dele, og hvad man kalder saavel de største Øer deri, som Landene deromkring, da veed man ogsaa hvad det var, de gamle <seg type="com" n="com7">Stor-Folk</seg>: <hi rend="spaced">Perser, Græker</hi> og <hi rend="spaced">Romere,</hi> beilede til, og naar man derhos lægger Mærke til de asiatiske Lande fra <placeName key="fak494">Middel-Havet</placeName> til <placeName key="fak686">Indus</placeName>, da har man den geographiske For-Kundskab, som <hi rend="spaced">nødvendig</hi> behøves, for at følge Begivenhederne, til <placeName key="his1105">det Vestlige Riges</placeName> Undergang. Man bør imidlertid, da det ingen Sag er, strax giøres bekiendt med Landene omkring <hi rend="spaced"><placeName key="fak26">Øster-Søen</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak1312">Kattegat</placeName>,</hi> samt <seg type="com" n="com8">den store Øe i <placeName key="fak111">Vester-Havet</placeName></seg>, for at man kan have det Hele i Sigte, og undgaae Afbrydelse. Da man kan lære Børn dette, omtrent saa tidlig som man vil, fristes man ikke til at gaae videre, før de er <seg n="com96" type="com">sadelfaste</seg>, men længere bør man heller ingenlunde bie; thi Geographi uden Historie er, historisk og menneskelig talt, <seg type="com" n="com9">en Ørk, hvori man ikke maa lade de Smaa omvanke</seg> længer end nødvendig, og det er derfor en dobbelt Synd, man sædvanlig begaaer, ved at trække om med dem i alle fire eller fem Verdens-Dele fra By til <pb type="text" facs="1829_480A_fax007.jpg" ed="A" n="V"/>By, at læse <seg type="com" n="com11">Told-Ruller</seg> over ind- og udgaaende <seg type="com" n="com12">Vahre</seg>, og Mand-Tal over alle anonyme <seg type="com" n="com13">Ædere</seg> i hele Verden! Det er dobbelt Synd, thi man trætter Børnene ved at lade dem <seg n="com97" type="com">løbe efter Næsen</seg>, og lære hundrede Dele, hvoraf de ni og halvfemsindstyve nødvendig glemmes, og man giør dem <hi rend="spaced">historisk</hi> talt <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com14">folkesky</seg>,</hi> eller indprænter dem dog den umenneskelige Fordom, at <hi rend="spaced">Hoved-Sagen</hi> ved et Land er <hi rend="spaced">ikke hvad Folk</hi> det <seg type="com" n="com15">føder</seg>, og for <hi rend="spaced">hvilket Menneske-Liv</hi> det har været Skue-Pladsen, men kun hvad Byerne hedder, hvordan Jords-Monnet falder og stiger, hvilke <seg type="com" n="com16">ædendes Vahre</seg> man finder, hvad man tjener Føden med, og hvormeget vel omtrent <seg type="com" n="com17">Mandskabet</seg> og Skatterne kan beløbe sig til. At en <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName>,</hi> der ikke ændsede nogen Historie, uden sin egen, og søgde derfor kun at giøre <hi rend="spaced">den</hi> saa <seg type="com" n="com18">mærkværdig</seg> og daadfuld som muligt, at han drev paa en saadan geographisk Underviisning, som baade han selv og hans Soldater kunde have godt af, det var naturligt; men at den drives ligesaa livløst, hvor den skal tjene til at udvikle dannede Mennesker og høilærde Mænd, det er saa urimeligt, at man har Ondt ved at troe, og maa nødvendig have Ondt af at see det!</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, kun i Forbigaaende vilde jeg berøre en Uskik, der falder bort af sig selv, naar man seer Frugterne af en fornuftig <seg n="com98" type="com">Lære-Maade</seg>, <seg n="com99" type="com">og</seg> tvivler Ingen om, det var Daarskab, <seg type="com" n="com19">naar</seg> man vilde be<pb type="text" facs="1829_480A_fax008.jpg" ed="A" n="VI"/>bygge et øde Land med to Hænder, da at <seg type="com" n="com20">stikke Grunde af</seg> paa tusinde Steder, og lægge et Par Steen til Rette paa dem hver, da skulde man heller ikke tvivle om, det er bagvendt, naar man vil lære Nogen Geographi og Historie, da at <seg n="com100" type="com">adsprede</seg> hans Opmærksomhed over hele Jord-Kloden, og saa enten forvirre ham med Snak om Alt paa een Gang, eller sætte ham i <seg type="com" n="com21">Bolt og Jern</seg>, ved at indskrænke sig til et enkelt Folks Historie uden Hoved og Hale. For at man imidlertid ikke skal tænke eller sige, det er umuligt, ved en kort eller almindelig Oversigt af <seg n="com101" type="com">Universal-Historien</seg>, at lægge en forsvarlig Grundvold, vil jeg give min Hjemmegjorte til Priis, kun med det Forord, at man tager den for hvad den er: et <hi rend="spaced">Exempel,</hi> der viser ikke blot Muligheden, men Letheden af det Forlangte, uden at giøre mindste Krav paa Fuldkommenhed <seg type="com" n="com22">i sit Slags</seg>.</p>
|
|
|
<fw type="longLine"/>
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Teksten]">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1829_480A_fax009.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/><hi rend="initial">D</hi>e ældste Riger i Verden, som vi kiende Noget til, var <placeName key="his864">det <hi rend="spaced">Assyriske</hi></placeName> i <placeName key="fak143">Asien</placeName>, (med Hovedstaden <hi rend="spaced"><placeName key="his679">Ninive</placeName></hi> ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak674">Tigris</placeName></hi>) og <placeName key="his1039">det <hi rend="spaced">Ægyptiske</hi></placeName> i <placeName key="fak146">Afrika</placeName>, (med Hovedstæderne <hi rend="spaced"><placeName key="his1040">Thebe</placeName>, <placeName key="his598">Memphis</placeName>,</hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="his599">Sais</placeName></hi> ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak526">Nilen</placeName></hi>) men siden blev der <hi rend="spaced">tre</hi> temmelig store Riger i <placeName key="fak143">Asien</placeName>: <placeName key="his1112">det <hi rend="spaced">Mediske</hi></placeName> (omtrent det nuværende <placeName key="fak224">Persien</placeName>) <placeName key="his1042">det <hi rend="spaced">Babyloniske</hi></placeName> (fra <placeName key="fak494">Middelhavet</placeName> til <hi rend="spaced"><placeName key="fak674">Tigris</placeName></hi>) og <placeName key="his1043">det <hi rend="spaced">Lydiske</hi></placeName> (som indbefattede næsten hele <placeName key="fak687">Lille-Asien</placeName> <seg type="com" n="com23">ͻ:</seg> <placeName key="fak1597">Natolien</placeName>).</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Alle disse tre Riger blev indtaget af et lille <seg type="com" n="com24">Bjerg-Folk</seg>, som kaldtes <hi rend="spaced">Perser,</hi> og boede i det nuværende <hi rend="spaced"><placeName key="fak1038">Farsistan</placeName>.</hi> Deres Konge, <hi rend="spaced"><persName key="pe709">Cyrus</persName>,</hi> kom da til at raade over alle Landene mellem <hi rend="spaced"><placeName key="fak686">Indus</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak494">Middelhavet</placeName>,</hi> og hans Søn, <hi rend="spaced"><persName key="pe1889">Kambyses</persName>,</hi> gik endnu videre og indtog <hi rend="spaced"><placeName key="fak417">Ægypten</placeName>,</hi> men derimod vilde det slet ikke lykkes Perserne, at indtage det lille <hi rend="spaced"><placeName key="fak118">Grækenland</placeName>,</hi> (hvis <seg type="com" n="com25">fornemste</seg> Stæder var <hi rend="spaced"><placeName key="his604">Sparta</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak129">Athenen</placeName></hi>) og Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe804">Serxes</persName>,</hi> som kom derover med en forfærdelig stor <pb type="text" facs="1829_480A_fax010.jpg" ed="A" n="2"/>Flaade og Krigs-Hær, maatte være glad ved at slippe tilbage i en lille Baad.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Siden kom der en Konge i <hi rend="spaced"><placeName key="his700">Macedonien</placeName></hi> (tæt nordenfor <placeName key="fak118">Grækenland</placeName>) som hedd <hi rend="spaced"><persName key="pe495">Alexander den Store</persName>,</hi> og han fik alle Grækere med sig over til <placeName key="fak143">Asien</placeName>, og sloges der med Perserne, saalænge til han indtog Alt, hvad de havde eiet, saa han blev endnu mægtigere end <hi rend="spaced"><persName key="pe709">Cyrus</persName>!</hi> Det varede imidlertid ikke længe, førend <hi rend="spaced"><persName key="pe495">Alexander den Store</persName></hi> døde, og saa blev Riget efterhaanden splittet ad i mange Dele, men der blev dog strax tre temmelig store Riger: et i hver Verdens-Deel, nemlig <placeName key="his1044">det <hi rend="spaced">Macedoniske</hi></placeName> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak12">Europa</placeName>,</hi> <placeName key="his868">det <hi rend="spaced">Syriske</hi></placeName> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak143">Asien</placeName>,</hi> (med Hovedstaden <hi rend="spaced"><placeName key="his149">Antiochien</placeName></hi> ved <placeName key="fak1217">Orontes</placeName>) og <placeName key="his2400">det <hi rend="spaced">Ægyptiske</hi></placeName> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak146">Afrika</placeName></hi> (med Hovedstaden <hi rend="spaced"><placeName key="fak529">Alexandrien</placeName></hi> ved <placeName key="fak494">Middelhavet</placeName>) og dertil kom siden endnu et Fjerde, nemlig <placeName key="his2346">det <hi rend="spaced">Parthiske</hi></placeName> Østen for <placeName key="fak672">Euphrat</placeName> (med Hovedstaden <hi rend="spaced"><placeName key="his1929">Ctesiphon</placeName></hi> ved <placeName key="fak674">Tigris</placeName>).</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Alle disse Riger, (<seg type="com" n="com26">saanær som</seg> <placeName key="his2346">det Parthiske</placeName>) og desuden mange andre Lande, blev indtaget af <hi rend="spaced">Romerne,</hi> som havde hjemme i Staden <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi> som ligger i den mellemste Deel af <placeName key="fak212">Italien</placeName>, og var <seg type="com" n="com27">bygt</seg> længe før <hi rend="spaced"><persName key="pe709">Cyri</persName></hi> Tid, (af <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth277">Romulus</rs></hi> omt. <pb type="text" facs="1829_480A_fax011.jpg" ed="A" n="3"/>750 f. Ch.) men Romerne blev ikke mægtige paa eengang, som <hi rend="spaced">Perser</hi> og <hi rend="spaced">Græker,</hi> <seg type="com" n="com28">de krøb, til de lærde at gaae,</seg> og sprang ikke, før de bleve store.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">I <placeName key="fak17">Roms</placeName> Barndom var <hi rend="spaced">Etruskerne</hi> <seg type="com" n="com29">Hoved-Folket</seg> i den mellemste Deel af <placeName key="fak212">Italien</placeName>, <hi rend="spaced">Samniterne</hi> i den nederste Deel, og <hi rend="spaced">Gallerne</hi> i den <hi rend="spaced">Øverste;</hi> men allerede i <persName key="pe495">Alexander den Stores</persName> Tid var baade Etrusker og Samniter nær ved <seg type="com" n="com30">reent</seg> at bukke under for Romerne, og halvtredsindstyve Aar derefter begyndte allerede Romerne at tænke paa Indtagelsen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak198">Sicilien</placeName>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak198">Sicilien</placeName></hi> stødte imidlertid Romerne sammen med et mægtigt <seg type="com" n="com31">Sø-Folk</seg>, som var kommet fra <hi rend="spaced"><placeName key="his554">Phoenicien</placeName>,</hi> men boede nu i <placeName key="fak728">Nord-Afrika</placeName>, i Staden <hi rend="spaced"><placeName key="his708">Carthago</placeName></hi> (omtrent hvor <hi rend="spaced"><placeName key="fak755">Tunis</placeName></hi> nu ligger) og kaldtes derfor <hi rend="spaced">Carthagenienser,</hi> og med dem førde Romerne tre <seg type="com" n="com32">mærkværdige</seg> Krige, som man kalder de <hi rend="spaced">Puniske.</hi> Den første puniske Krig opkom da paa <placeName key="fak198">Sicilien</placeName>, og allerede ved den mistede Carthagenienserne hvad de havde paa <placeName key="fak198">Sicilien</placeName>, og i det Hele deres Herredømme paa <placeName key="fak494">Middelhavet</placeName>. Nu skyndte Romerne sig da ogsaa at undertvinge Gallerne i <placeName key="fak2369">Øvre-Italien</placeName>, og i den anden puniske Krig fik de aldeles Bugt med <placeName key="his708">Car<pb type="text" facs="1829_480A_fax012.jpg" ed="A" n="4"/>thago</placeName>. Denne Krig opkom i <placeName key="fak138">Spanien</placeName>, hvor Romerne ikke <seg type="com" n="com33">kunde lide</seg>, Carthagenienserne gjorde Erobringer, og i den saae det en Tidlang meget farligt ud for <placeName key="fak17">Rom</placeName>; thi Carthageniensernes Anfører, <hi rend="spaced"><persName key="pe1857">Hannibal</persName>,</hi> gjorde sig saa dristig at gaae baade over <hi rend="spaced"><placeName key="fak733">Pyrenæerne</placeName></hi> (Bjergene imellem <placeName key="fak138">Spanien</placeName> og <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>) og over <hi rend="spaced"><placeName key="fak1415">Alperne</placeName></hi> (mellem <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, <placeName key="fak675">Schweits</placeName> og <placeName key="fak212">Italien</placeName>) og trængde ned forbi <placeName key="fak17">Rom</placeName>, men <placeName key="fak17">Rom</placeName> fik han dog ikke, og mens han var i <placeName key="fak212">Italien</placeName>, tog Romerne ikke alene <placeName key="fak138">Spanien</placeName>, men gik over til <placeName key="fak146">Afrika</placeName>, og satte Skræk i <placeName key="his708">Carthago</placeName>. <persName key="pe1857">Hannibal</persName> maatte nu skynde sig hjem <seg type="com" n="com104">at</seg> forsvare <placeName key="his708">Carthago</placeName>, men blev slaaet (af Romeren <hi rend="spaced"><persName key="pe1858">Scipio</persName></hi>) og fik ikke engang Lov til at døe i sit Fædreneland. Den tredie puniske Krig opkom i <placeName key="fak146">Afrika</placeName> selv, fordi Romerne var ikke rolige, førend de fik <placeName key="his708">Carthago</placeName> <seg type="com" n="com34">reent</seg> lagt i Gruus, og det lykkedes dem.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Samme Aar (146 f. Ch.), som Romerne ødelagde <placeName key="his708">Carthago</placeName>, indtog de ogsaa <hi rend="spaced"><placeName key="fak551">Corinth</placeName></hi> (i <placeName key="fak118">Grækenland</placeName>) og fuldendte dermed Erobringen af <placeName key="his700">Macedonien</placeName> og <placeName key="fak118">Grækenland</placeName>, og nu gik det rask med <placeName key="fak687">Lille-Asien</placeName>, <placeName key="fak589">Syrien</placeName> og <placeName key="fak417">Ægypten</placeName>, Alt maatte <seg type="com" n="com35">bukke</seg>, <placeName key="his712">Gallien</placeName> (som nu hedder <placeName key="fak106">Frankrig</placeName>) indtog Romerne under <hi rend="spaced"><persName key="pe1091">Julius Cæsar</persName>,</hi> og da <persName key="pe1650"><hi rend="spaced">Augu<pb type="text" facs="1829_480A_fax013.jpg" ed="A" n="5"/>stus</hi></persName> blev deres første Keiser, eiede de <hi rend="spaced">alle Landene omkring</hi> det store <hi rend="spaced"><placeName key="fak494">Middel-Hav</placeName>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com36">Rige Folk faaer sjelden Nok</seg>, og saaledes gik det med Romerne, de vilde ogsaa undertvinge <hi rend="spaced">Partherne</hi> i <placeName key="fak143">Asien</placeName>, og <hi rend="spaced">Germanerne</hi> i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, men det kunde de ikke, saa deres Grændse mod Østen blev <hi rend="spaced"><placeName key="fak672">Euphrat</placeName></hi> i <placeName key="fak143">Asien</placeName>, og <hi rend="spaced"><placeName key="fak77">Rhinen</placeName></hi> i <placeName key="fak12">Europa</placeName>. De vilde ogsaa undertvinge <seg type="com" n="com37">den store Øe i <placeName key="fak111">Vesterhavet</placeName></seg>, men fik kun den sydlige Deel, ikke den nordlige, som hedd <placeName key="his2366">Albanien</placeName> (nu <placeName key="fak126">Skotland</placeName>).</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det var under Keiser <persName key="pe1650">August</persName>, at <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> blev født i <placeName key="poet725">Jødeland</placeName>; de som troede paa ham kaldtes <hi rend="spaced">Christne,</hi> og Christendommen udbredte sig stærkt i hele <placeName key="his726">det Romerske Rige</placeName>; men <hi rend="spaced"><persName key="pe1652">Nero</persName>,</hi> det Afskum, og mange af de følgende Keisere, som vilde <seg type="com" n="com105">holdes for</seg> Guder, forfulgte de Christne gruelig med Ild og Sværd, og førde derved Krig med deres bedste Undersaatter, indtil Keiser <persName key="pe1550"><hi rend="spaced">Constantin den Store</hi></persName> selv blev Christen, og bygde sig en ny Hovedstad oppe ved <placeName key="fak141">det sorte Hav</placeName>, som efter ham blev kaldt <hi rend="spaced"><placeName key="fak139">Konstantinopel</placeName>.</hi> Dette skedte <hi rend="spaced">trehundrede</hi> Aar <hi rend="spaced">efter</hi> <persName key="pe45">Christi</persName> Fødsel, og da havde allerede enstund Folk oppe fra <placeName key="fak141">det sorte Hav</placeName> og fra Landene omkring <placeName key="fak26">Øster-Søen</placeName> begyndt at giøre <pb type="text" facs="1829_480A_fax014.jpg" ed="A" n="6"/>Indfald i <placeName key="his726">det Romerske Rige</placeName>, men det blev dog først ret Alvor hundrede Aar derefter, da Keiser <hi rend="spaced"><persName key="pe1872">Theodos den Store</persName></hi> havde deelt Riget imellem sine to Sønner: <hi rend="spaced"><persName key="pe1874">Arcadius</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe1873">Honorius</persName>.</hi> <hi rend="spaced"><persName key="pe1874">Arcadius</persName></hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">fik</lem><rdg wit="A">sik</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den østlige Deel (<placeName key="fak306">Donau</placeName>-Landene, <placeName key="fak556">Thracien</placeName>, <placeName key="his700">Macedonien</placeName> og <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, <placeName key="fak687">Lille-Asien</placeName> og <placeName key="fak589">Syrien</placeName> i <placeName key="fak143">Asien</placeName>, og <placeName key="fak417">Ægypten</placeName> i <placeName key="fak146">Afrika</placeName>) med <placeName key="fak139"><hi rend="spaced">Konstantinopel</hi></placeName> til Hovedstad, og <hi rend="spaced"><persName key="pe1873">Honorius</persName></hi> fik den vestlige Deel (<placeName key="fak212">Italien</placeName>, <placeName key="his712">Gallien</placeName>, <placeName key="his730">Britannien</placeName>, <placeName key="fak138">Spanien</placeName>, og <placeName key="fak728">Nord-Afrika</placeName>) med <placeName key="fak17"><hi rend="spaced">Rom</hi></placeName> til Hovedstad. I <placeName key="fak17">Rom</placeName> talde man <hi rend="spaced">Latin,</hi> men i <placeName key="fak139">Konstantinopel</placeName> talde man <hi rend="spaced">Græsk,</hi> derfor kalder man <placeName key="his959">det øst-romerske Rige</placeName> <placeName key="his959">det <hi rend="spaced">Græske</hi> Keiserdom</placeName>, men man kalder det ogsaa <placeName key="his959">det <hi rend="spaced">Byzantiske</hi></placeName><hi rend="spaced">,</hi> fordi <placeName key="fak139">Konstantinopel</placeName> hedd i gamle Dage <hi rend="spaced"><placeName key="fak139">Byzants</placeName>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><placeName key="his1105">Det vest-romerske Rige</placeName> blev lige fra Begyndelsen plaget af raae og krigerske Folkefærd, som Romerne med eet Navn kaldte <hi rend="spaced">Barbarer,</hi> (især af de asiatiske <hi rend="spaced">Hunner</hi> under <hi rend="spaced"><persName key="pe805">Attila</persName></hi>) og førend det endnu havde staaet i hundrede Aar, deelte Folk fra Landene omkring <hi rend="spaced"><placeName key="fak26">Øster-Søen</placeName></hi> det imellem sig.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Angler, Sachser</hi> og Jyder <hi rend="spaced">(Angel-Sachser)</hi> indtog <hi rend="spaced"><placeName key="his730">Britannien</placeName></hi> under <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth982">Hengst</rs></hi> <pb type="text" facs="1829_480A_fax015.jpg" ed="A" n="7"/>og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1174">Hors</rs></hi> og kaldte det <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engeland</placeName>; Vandaler</hi> (under <hi rend="spaced"><persName key="pe2489">Genserik</persName></hi>) tog <placeName key="fak728">Nord-Afrika</placeName>, <hi rend="spaced">Frankerne</hi> (under <hi rend="spaced"><persName key="pe1409">Klodovig</persName></hi> <seg type="com" n="com38">ͻ:</seg> <persName key="pe1409">Ludvig</persName>) tog <placeName key="his712">Gallien</placeName>, og kaldte det <hi rend="spaced"><placeName key="fak106">Frankerig</placeName>,</hi> og af <hi rend="spaced">Gotherne,</hi> som var deelt i to Stammer, tog <hi rend="spaced">Vest-Gotherne</hi> (under <hi rend="spaced"><persName key="pe2490">Alrik</persName></hi>) <hi rend="spaced"><placeName key="fak138">Spanien</placeName>,</hi> og <hi rend="spaced">Øst-Gotherne</hi> (under <hi rend="spaced"><persName key="pe1043">Theodorik</persName></hi> <seg type="com" n="com38">ͻ:</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe1043">Didrik</persName></hi> af <hi rend="spaced"><placeName key="poet364">Bern</placeName></hi>) <hi rend="spaced"><placeName key="fak212">Italien</placeName>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><placeName key="his959">Det Øst-Romerske Rige</placeName> havde bedre Lykke, thi det blev gammelt, og der var en Keiser, som hedd <persName key="pe1877"><hi rend="spaced">Justinian</hi> den Første</persName>, som havde det Held, at en af hans Generaler <hi rend="spaced">(<persName key="pe1879">Belisar</persName>)</hi> tog <hi rend="spaced"><placeName key="fak728">Nord-Afrika</placeName></hi> fra <hi rend="spaced">Vandalerne,</hi> og en Anden <hi rend="spaced">(<persName key="pe1878">Narses</persName>)</hi> tog <placeName key="fak212">Italien</placeName> fra <hi rend="spaced">Øst-Gotherne,</hi> men det varede dog ikke længe, før ogsaa dette Rige fik sin store Plage og snævre Grændser, især ved et nyt erobrende Folk, som opstod i <placeName key="fak143">Asien</placeName>, og kaldes <hi rend="spaced">Araberne.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Halv-Øen <hi rend="spaced"><placeName key="fak660">Arabien</placeName></hi> (<seg type="com" n="com40">sydost</seg> for <placeName key="fak494">Middelhavet</placeName> og østenfor <placeName key="fak84">det røde Hav</placeName>) var fra Arilds-Tid beboet af <seg type="com" n="com41">omvankende</seg> og indbyrdes splidagtige Stammer, men <hi rend="spaced">sexhundrede</hi> Aar efter <persName key="pe45">Christi</persName> Fødsel, opstod der en stor Mand iblandt dem, ved Navn <hi rend="spaced"><persName key="pe1053">Mahomed</persName></hi> (født i <placeName key="fak960">Mekka</placeName>) som indtog <pb type="text" facs="1829_480A_fax016.jpg" ed="A" n="8"/>hele <placeName key="fak660">Arabien</placeName>, og lovede alle dem Himmerig, der vilde troe paa ham, og føre Sværdet <seg type="com" n="com42">kiækt</seg> til hans Riges Udbredelse. Under hans <seg type="com" n="com43">Eftermænd</seg> <hi rend="spaced">(Chaliferne)</hi> indtog Araberne <seg type="com" n="com106">i mindre end</seg> tohundrede Aar hele <hi rend="spaced"><placeName key="fak589">Syrien</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak224">Persien</placeName>, <placeName key="fak417">Ægypten</placeName>, <placeName key="fak728">Nord-Afrika</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak138">Spanien</placeName>,</hi> (siden ogsaa <placeName key="fak198">Sicilien</placeName>, <placeName key="fak709">Sardinien</placeName> og <placeName key="fak1104">Corsika</placeName>) men da de saa fra <placeName key="fak138">Spanien</placeName> brød ind i <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, blev de slaaede af Frankerne under <persName key="pe1655"><hi rend="spaced">Carl Hammer</hi> (Martel)</persName> og det store Araber-Rige (<placeName key="his2367">Chalifatet</placeName>, først med <hi rend="spaced"><placeName key="fak885">Damask</placeName></hi> i <placeName key="fak589">Syrien</placeName>, og siden med <hi rend="spaced"><placeName key="fak773">Bagdad</placeName></hi> ved <placeName key="fak672">Euphrat</placeName> og <placeName key="fak674">Tigris</placeName> til Hovedstad) sank efterhaanden, saa <hi rend="spaced">Tyrkerne</hi> blev det <seg type="com" n="com44">mærkværdigste</seg> Folk i <placeName key="fak143">Asien</placeName>, og <hi rend="spaced">Frankerne</hi> i <placeName key="fak12">Europa</placeName>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Den franske General <hi rend="spaced"><persName key="pe1655">Carl Hammer</persName>,</hi> som slog Araberne (ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak1357">Tours</placeName></hi>) havde nemlig en Søn, som hedd <persName key="pe923"><hi rend="spaced">Pipin</hi> den Lille</persName>, der stødte <hi rend="spaced"><persName key="pe1409">Klodovigs</persName></hi> Slægt (Merovingerne) fra Thronen, saa han blev selv Konge i <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, og hans Søn, <hi rend="spaced"><persName key="pe437">Carl</persName>,</hi> blev berømt over hele Verden under Navn af Keiser <hi rend="spaced"><persName key="pe437">Carl den Store</persName></hi> (<persName key="pe437">Carl Magnus</persName>). Det Rige, han stiftede, var vel kun lille imod <placeName key="his726">det Romerske</placeName>, men det var stærke og modige Folk, han overvandt, først <hi rend="spaced">Araberne,</hi> som han tog et Stykke <pb type="text" facs="1829_480A_fax017.jpg" ed="A" n="9"/>af <placeName key="fak138">Spanien</placeName> fra, (lige til <hi rend="spaced"><placeName key="fak711">Ebro</placeName></hi>) dernæst <hi rend="spaced">Longobarderne,</hi> et nordisk Folk, som (under <hi rend="spaced"><persName key="pe1382">Alboin</persName></hi> <seg type="com" n="com45">ͻ:</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe1382">Ælfvin</persName></hi>) havde taget <placeName key="fak2401">Øvre-Italien</placeName> fra de <seg type="com" n="com46">Græske</seg> Keisere, og truede Resten, og endelig var det <hi rend="spaced">Sachserne</hi> (et nordtydsk Folk), som han maatte drages med i hele tredive Aar. Efter disse Seire, da <persName key="pe437">Carl</persName> var Herre over <hi rend="spaced"><placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, <placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> og den største Deel af <hi rend="spaced"><placeName key="fak212">Italien</placeName>,</hi> lod han sig (<seg type="com" n="com47">lige</seg> <hi rend="spaced">ottehundrede</hi> Aar efter <persName key="pe45">Christi</persName> Fødsel) krone til Keiser i <placeName key="fak17">Rom</placeName>. Dette Keiser-Rige varede imidlertid kun stakket, thi <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> og <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> fik snart hver sin Konge, og <hi rend="spaced">Carolingerne</hi> duede ikke stort, saa de kunde for det meste ikke engang forsvare sig imod de Nordiske Vikinger (<hi rend="spaced">Normannerne</hi>), som nu (under <persName key="pe1428"><hi rend="spaced">Rolf</hi></persName>) <seg type="com" n="com48">nedsatte</seg> sig i det vestlige <placeName key="fak106">Frankrig</placeName> (<placeName key="fak196">Normandiet</placeName>) og indtog siden <placeName key="fak5">Engeland</placeName>, (under <hi rend="spaced"><persName key="pe1110">Vilhelm Erobrer</persName></hi>) samt <placeName key="his751">Neapel</placeName> (den nederste Deel af <placeName key="fak212">Italien</placeName>) og <placeName key="fak198">Sicilien</placeName> (<app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">under</lem><rdg wit="A">undet</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> <hi rend="spaced"><persName key="pe1926">Robert Guiskard</persName></hi>).</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">I <placeName key="fak143">Asien</placeName> blev <hi rend="spaced">Tyrkerne,</hi> (som havde hjemme nordenfor <placeName key="fak939">det <hi rend="spaced">Caspiske</hi> Hav</placeName>,) først <seg type="com" n="com49">bekiendte</seg> som Leietropper (Soldater) hos de Arabiske Chalifer i <hi rend="spaced"><placeName key="fak773">Bagdad</placeName>,</hi> som de efterhaanden <seg type="com" n="com50">reent</seg> tog Magten fra, og <hi rend="spaced">den</hi> Tyrkiske Stamme, som først <pb type="text" facs="1829_480A_fax018.jpg" ed="A" n="10"/>blev navnkundig, hedd <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com107">Seldschukerne</seg>.</hi> Disse <seg type="com" n="com108">seldschukiske</seg> Tyrker tog næsten hele <placeName key="fak1597">Natolien</placeName> (<placeName key="fak687">Lille-Asien</placeName>) fra de <seg type="com" n="com51">Græske</seg> Keisere, og truede med snart at tage <hi rend="spaced"><placeName key="fak139">Konstantinopel</placeName></hi> ogsaa, men paa dem blev Vingerne dog stækkede ved <hi rend="spaced">Kors-Togene.</hi> Saaledes kalder vi nemlig <seg type="com" n="com52">en underlig Herrefærd</seg> fra <placeName key="fak12">Europa</placeName> til <placeName key="fak143">Asien</placeName> (omt. fra 1100 til 1200 eft. Ch.) for at udrive <hi rend="spaced"><placeName key="fak10">Jerusalem</placeName>,</hi> <placeName key="poet725">Jødeland</placeName>, og i det Hele den gamle <hi rend="spaced">Christenhed,</hi> af de vantroe og grumme <seg type="com" n="com53">Mahomedaneres</seg> Hænder, og det var Noget man længe havde tænkt paa, men det blev først til Alvor, da en Franskmand, ved Navn <hi rend="spaced"><persName key="pe1294">Peter Eremit</persName>,</hi> kom hjem fra <placeName key="poet725">Jødeland</placeName>, reed paa et Asen igiennem <hi rend="spaced"><placeName key="fak212">Italien</placeName>, <placeName key="fak106">Frankerig</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi> jamrede sig over al den Spot og Plage, de Christne i Østen maatte lide af Tyrkerne, og fortalte en <hi rend="spaced">Drøm,</hi> han havde havt i Kirken ved <placeName key="fak742">den hellige Grav</placeName> (<persName key="pe45">Christi</persName> Grav ved <placeName key="fak10">Jerusalem</placeName>), hvor <hi rend="spaced"><persName key="pe307">Jomfru Marie</persName></hi> var kommen til ham, og havde sagt, han skulde kalde alle Christne til Vaaben mod de Vantroe. Da nu <hi rend="spaced">Korsets Tegn</hi> var det gamle <seg type="com" n="com54">Kiende-Tegn</seg> paa de Christne (som den <hi rend="spaced">Korsfæstedes Tilbedere</hi>) saa havde alle de Krigs-Folk, der <seg type="com" n="com109">gik</seg> til <placeName key="fak143">Asien</placeName>, for at befrie <placeName key="fak742">den <pb type="text" facs="1829_480A_fax019.jpg" ed="A" n="11"/>hellige Grav</placeName>, Kors paa Klæderne, og derfor kalder man disse Krige <hi rend="spaced">Kors-Tog.</hi> Det første Korstog er det <seg type="com" n="com55">mærkværdigste</seg>, og Hoved-Manden for det var Hertug <hi rend="spaced"><persName key="pe1929">Gotfred</persName></hi> af <hi rend="spaced"><placeName key="fak2370">Bouillon</placeName>,</hi> (i <placeName key="fak758">Nederlandene</placeName>), som indtog <placeName key="fak10">Jerusalem</placeName>, (1099) og paa dette <seg type="com" n="com996">Tog</seg> udmærkede ellers især Normannerne sig, under <persName key="pe1934"><hi rend="spaced">Robert</hi> Curthos</persName> (<persName key="pe1110"><hi rend="spaced">Vilhelm</hi> Erobrers</persName> Søn) <hi rend="spaced"><persName key="pe1933">Boemund</persName> (<persName key="pe1926">Robert Guiskards</persName></hi> Søn) og hans Frænde <hi rend="spaced"><persName key="pe1932">Tancred</persName>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Paa samme Tid som Kors-Riget i <hi rend="spaced"><placeName key="fak10">Jerusalem</placeName></hi> gik under, <seg type="com" n="com56">opstod der</seg> et hedensk Folk i det nordlige <placeName key="fak143">Asien</placeName>, som kaldtes <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com110">Mogolerne</seg>,</hi> under deres Høvding (eller <seg type="com" n="com57">Dsingis-Khan</seg>) <hi rend="spaced"><persName key="pe1944">Temudschin</persName></hi> (omt. 1200), som truede med at indtage hele Verden, undertvang <hi rend="spaced">Tyrkerne,</hi> indtog <hi rend="spaced"><placeName key="fak137">Rusland</placeName>,</hi> og trængde frem lige til Grændserne af <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, men deres Over-Magt varede ikke længe, og saa <seg type="com" n="com58">kom en ny <hi rend="spaced">Tyrke-Stamme</hi> for Orde</seg>, som efter sin første navnkundige Høvding (<persName key="pe2491">Othman</persName> omt. 1300) kalder sit <seg type="com" n="com59">Herredom</seg> <placeName key="fak951">den <hi rend="spaced">Ottomanniske Port</hi></placeName><hi rend="spaced">.</hi> Disse ottomanniske Tyrker indtog (under deres Sultan <persName key="pe493"><hi rend="spaced">Mahomed</hi> den Anden</persName>) <hi rend="spaced"><placeName key="fak139">Konstantinopel</placeName></hi> (Aar 1453) og bemestrede sig hele <placeName key="his959">det <hi rend="spaced">Græske Keiserdom</hi></placeName><hi rend="spaced">,</hi> som de omtrent <pb type="text" facs="1829_480A_fax020.jpg" ed="A" n="12"/>har endnu; men det øvrige <placeName key="fak12">Europa</placeName>, som de ogsaa truede med at indtage, fik de dog ikke, for de fandt stridbare Naboer (ved <placeName key="fak306">Donau</placeName> og <placeName key="fak918">Dnister</placeName>) i Russer, Polakker, Ungarer, og fik en mægtig Modstander i det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com61">Østerrigske Huus</seg>,</hi> som nu med mange andre Lande ogsaa fik <placeName key="fak393">Ungern</placeName> under sig.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><placeName key="fak774">Østerrig</placeName></hi> i sig selv er kun et lille <seg type="com" n="com62">Hertugdom</seg> (ikke engang saa stort som <placeName key="fak347">Nørre-Jylland</placeName>) paa begge Sider af <hi rend="spaced"><placeName key="fak306">Donau</placeName></hi> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak2371">Syd-Tydskland</placeName>,</hi> men Hertugerne der, havde (i det 15de og 16de Aarhundrede) Lykken saa besynderlig med sig, at det lod, som de skulde deelt <placeName key="fak12">Europa</placeName> med Tyrkerne, og været Keisere i hele <placeName key="his1105">det vestlige Romerske Rige</placeName>, ligesom de Tyrkiske Sultaner i <placeName key="his959">det Østlige</placeName>. De kom da ogsaa til at føre den Keiser-Titel, som <persName key="pe437"><hi rend="spaced">Carl</hi> den Store</persName> havde antaget, thi den havde Kongerne i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> tilegnet sig, og efterat der havde været Tydske Keisere af adskillige <seg type="com" n="com63">Huse</seg>, især <hi rend="spaced">Sachsiske,</hi> (<persName key="pe2492"><hi rend="spaced">Henrik</hi> Fuglefænger</persName> og <persName key="pe1438"><hi rend="spaced">Otto</hi> den Store</persName>) <hi rend="spaced">Frankiske</hi> (<persName key="pe1817">Henrik den Fjerde</persName>) og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com115">Schwabiske</seg></hi> (<persName key="pe1547">Frederik Rødskiæg</persName>, og <persName key="pe230">Frederik den Anden</persName>) kom Kronen til <seg type="com" n="com64">det Østerrigske Huus</seg>, og af det var <persName key="pe1974"><hi rend="spaced">Frederik</hi> den Tredie</persName>, som regierede i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, da Tyrkerne indtog <hi rend="spaced"><placeName key="fak139">Konstantino</placeName><pb type="text" facs="1829_480A_fax021.jpg" ed="A" n="13"/><placeName key="fak139">pel</placeName>.</hi> Hans Søn, Keiser <persName key="pe1975"><hi rend="spaced">Maximilian</hi> den Første</persName>, blev Herre over alle <hi rend="spaced"><placeName key="fak758">Nederlandene</placeName></hi> (Landene ved <placeName key="fak111">Nordsøen</placeName>, <hi rend="spaced"><placeName key="fak77">Rhin</placeName>, <placeName key="fak1140">Maas</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak1143">Schelde</placeName></hi>) og <persName key="pe1975">Maximilians</persName> Sønnesøn, <persName key="pe1058"><hi rend="spaced">Carl</hi> den <hi rend="spaced">Femte</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> blev tillige Herre over hele <placeName key="his2400">det <hi rend="spaced">Spanske</hi> Rige</placeName>, som da var det mægtigste i hele Christenheden.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Med <hi rend="spaced"><placeName key="fak138">Spanien</placeName></hi> var det nemlig gaaet saaledes til, at Vest-Gotherne, som, da Araberne indtog Landet, var flygtet op imellem <hi rend="spaced"><placeName key="fak2372">Asturiens</placeName></hi> Bjerge, oprettede snart to Smaa-Riger (<hi rend="spaced"><placeName key="fak794">Navarra</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak793">Leon</placeName></hi>) som Araberne ikke kunde undertvinge, og disse Riger udvidede sig efterhaanden til to store (<hi rend="spaced"><placeName key="fak796">Arragonien</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak795">Castilien</placeName></hi>) som næsten indbefattede hele <placeName key="fak138">Spanien</placeName>, og blev, kort efter <placeName key="fak139">Konstantinopels</placeName> Indtagelse af Tyrkerne, forenede ved Giftermaal mellem <hi rend="spaced"><persName key="pe1982">Ferdinand</persName></hi> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak796">Arragon</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe1983">Isabella</persName></hi> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak795">Castilien</placeName>.</hi> Araberne mistede nu ogsaa <hi rend="spaced"><placeName key="his799">Granada</placeName>,</hi> som var det Sidste, de eiede i <placeName key="fak138">Spanien</placeName>, og <hi rend="spaced"><persName key="pe1982">Ferdinand</persName>,</hi> med Tilnavn den <hi rend="spaced">Catholske,</hi> blev tillige Herre over <hi rend="spaced"><placeName key="his751">Neapel</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak198">Sicilien</placeName>;</hi> men hvad der især gjorde den Spanske Magt frygtelig, var <hi rend="spaced"><placeName key="fak147">Amerikas</placeName></hi> Opdagelse, som ogsaa skedte under <persName key="pe1982">Ferdinand</persName> med Spanske Skibe, af den berømte Genueser, <persName key="pe1452"><hi rend="spaced">Christoffer</hi> <pb type="text" facs="1829_480A_fax022.jpg" ed="A" n="14"/><hi rend="spaced">Columbus</hi></persName>. I <placeName key="fak147">Amerika</placeName> indtog Spanierne de store Riger, <hi rend="spaced"><placeName key="fak133">Mexico</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak806">Peru</placeName>,</hi> hvor Bjergene vare fulde af Guld og Sølv, og da <persName key="pe1982">Ferdinand</persName> var sønneløs, tilfaldt det store Herredømme hans Daatter-Søn, <persName key="pe1058"><hi rend="spaced">Carl</hi> den <hi rend="spaced">Femte</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> der, efter sin Farfader <persName key="pe1975">Maximilian</persName>, tillige blev Keiser i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, og Herre over <placeName key="fak758">Nederlandene</placeName>. Havde der ikke paa samme Tid været en tapper Konge i <placeName key="fak106">Frankerige</placeName> (<persName key="pe1963"><hi rend="spaced">Frands</hi> den Første</persName>) og havde <persName key="pe1058">Carl</persName> ikke, ved at sætte sig imod <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi> (som 1517 stod op imod Paven) gjort sig mægtige Fiender i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> selv, kunde det seet galt nok ud for <placeName key="fak12">Europa</placeName>, thi <persName key="pe1058">Carl</persName> havde Lyst nok til at raade ene, var <seg type="com" n="com65">kiæk</seg> og klog, og havde Ryggen fri for Tyrkerne, da hans Broder <hi rend="spaced"><persName key="pe1997">Ferdinand</persName></hi> var blevet Konge i <hi rend="spaced"><placeName key="fak393">Ungern</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak326">Bøhmen</placeName>.</hi> Nu kom han imidlertid ikke videre end han var, og <seg type="com" n="com66">det Østerrigske Huses</seg> Magt deeldes derpaa imellem hans Broder <hi rend="spaced"><persName key="pe1998">Ferdinand</persName>,</hi> som fik <placeName key="fak774">Østerrig</placeName> og Keiser-Værdigheden, og hans Søn, <persName key="pe2159"><hi rend="spaced">Philip</hi> den <hi rend="spaced">Anden</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> som fik <hi rend="spaced"><placeName key="fak758">Nederlandene</placeName>,</hi> og <placeName key="his2400">det <hi rend="spaced">Spanske</hi> Rige</placeName>, med Alt hvad dertil hørde. Vel var man endnu i hele hundrede Aar bange for <seg type="com" n="com67">det Østerrigske Huus</seg>, og <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> fik megen Roes for sin bestandige <pb type="text" facs="1829_480A_fax023.jpg" ed="A" n="15"/>Strid med det, men den <hi rend="spaced">Westphalske</hi> Fred havde neppe endt Trediveaars-Krigen og <seg type="com" n="com116">slukket Sorgen</seg>, før man maatte grue for <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, der ogsaa virkelig overvældede <placeName key="fak12">Europa</placeName> og vandt (for et Øieblik) en Enevolds-Magt, der ikke havde havt sin Lige siden det gamle <placeName key="fak17">Roms</placeName> Dage.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Fra det 11te Aarhundrede af, (da <hi rend="spaced">Carolingerne</hi> uddøde), har <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> kun havt een <seg type="com" n="com68">Konge-Stamme</seg>, nemlig den <hi rend="spaced">Capetingiske</hi> (efter <hi rend="spaced"><persName key="pe2493">Hugo Capet</persName></hi>); men den sidste Green deraf kaldes den <hi rend="spaced">Bourbonske,</hi> som arvede Thronen i Slutningen af det 16de Aarhundrede, og En af disse Bourboner, <persName key="pe457"><hi rend="spaced">Ludvig</hi> den <hi rend="spaced">Fjortende</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> var allerede Naboerne saa overlegen, at de kun ved et <seg type="com" n="com69">almindeligt</seg> Forbund, som <placeName key="fak5">Engeland</placeName> stod i Spidsen for, kunde holde ham Stangen. Dette var i Slutningen af det <hi rend="spaced">Syttende</hi> Aarhundrede, men dog var det først i Slutningen af det <hi rend="spaced">Attende,</hi> og i Begyndelsen af det <hi rend="spaced">Nittende,</hi> <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> med Rette blev en Skræk for hele <placeName key="fak12">Europa</placeName>. Der skedte nemlig (fra 1789) en Grund-Omvæltning, som vi kalde <hi rend="spaced">Revolutionen:</hi> Konge-Magt og Christendom blev afskaffet i et <seg type="com" n="com71">almindeligt</seg> Oprør, Kongen (<persName key="pe147">Ludvig den Sextende</persName>) blev henrettet, alle fra <pb type="text" facs="1829_480A_fax024.jpg" ed="A" n="16"/>Fortiden berømte og mægtige <seg type="com" n="com72">Slægter</seg> blev udryddede eller fordrevne, og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com73">Ny-Frankerne</seg>,</hi> som de kaldte sig, opmuntrede alle Folk til at giøre ligesom de, og lovede at hjelpe dem. Det var en farlig Sag, især fordi man længe havde anseet Franskmændene for de klogeste Folk i hele <placeName key="fak12">Europa</placeName>, og hardtad alle Fyrster forenede sig derfor om at undertrykke den franske Revolution. Det blev en lang og blodig Krig, og, skiøndt <seg type="com" n="com73">Frankerne</seg> paa alle Sider giorde stor Fremgang, havde man dog kanskee <seg type="com" n="com74">faaet Magt med</seg> dem, dersom der ikke var opstaaet en stor Mand, som giorde Ende paa den umaadelige Forvirring, <seg type="com" n="com75">hvor Alle vilde byde, og Ingen vilde lyde</seg>, og denne Mand hedd <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon Bonaparte</persName>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe104">Bonaparte</persName></hi> var egenlig en <hi rend="spaced">Italiener,</hi> født paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak1104">Korsika</placeName>,</hi> men <placeName key="fak1104">Korsika</placeName> hørte nu til <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, og <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Bonaparte</persName></hi> var en ung fransk Officeer, da Revolutionen begyndte. Han blev imidlertid for sin Tapperhed snart General, indtog til Alles Forundring hele <placeName key="fak212">Italien</placeName> paa een Sommer (1796), og nødte Keiseren i <placeName key="fak774">Østerrig</placeName>, som var <placeName key="fak106">Frankerigs</placeName> haardeste Modstander, til at slutte Fred. Siden seilede han over til <hi rend="spaced"><placeName key="fak417">Ægypten</placeName>,</hi> og indtog det, <pb type="text" facs="1829_480A_fax025.jpg" ed="A" n="17"/>men da <placeName key="fak774">Østerrig</placeName> imidlertid brød løs paa ny, og, ved Hjelp af <hi rend="spaced">Russerne,</hi> indtog <placeName key="fak212">Italien</placeName>, skyndte <persName key="pe104">Bonaparte</persName> sig hjem, bemægtigede sig Regjeringen (under Navn af <seg type="com" n="com76">Første-Consul</seg>) gik over <hi rend="spaced"><placeName key="fak1415">Alperne</placeName>,</hi> hvor man troede det var umuligt, og vandt den berømte Seier ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak1275">Marengo</placeName></hi> (Aar 1800), som <seg type="com" n="com77">gjorde Sagen klar</seg>. Nu sluttede Alle Fred med ham; han gjorde sig (under Navn af <persName key="pe104"><hi rend="spaced">Napoleon</hi> den Første</persName>) til Keiser i <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> og Konge i <placeName key="fak212">Italien</placeName>, gjorde siden En af sine Brødre til Konge i <hi rend="spaced"><placeName key="fak759">Holland</placeName>,</hi> en Anden i <hi rend="spaced"><placeName key="fak138">Spanien</placeName>,</hi> og en Tredie i <hi rend="spaced"><placeName key="his861">Westphalen</placeName></hi> (som var et nyt Kongerige, han oprettede i <placeName key="fak1325">Nord-Tydskland</placeName>) og skiøndt især <placeName key="fak5">Engeland</placeName> og <placeName key="fak774">Østerrig</placeName> var utrættelige Modstandere, gjorde dog længe hver ny Krig ham kun mægtigere, saa tilsidst kom han i Forbund med <placeName key="fak774">Østerrig</placeName> og <placeName key="fak137">Rusland</placeName> og kunde giøre paa <seg type="com" n="com78">Fast-Landet</seg> Alt hvad han vilde.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, da den Russiske Keiser, <persName key="pe148"><hi rend="spaced">Alexander</hi> den <hi rend="spaced">Første</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> ikke vilde lade sig beherske, brød <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName></hi> med en uhyre Krigshær ind i <placeName key="fak137">Rusland</placeName>, lige til <hi rend="spaced"><placeName key="fak901">Moskau</placeName>,</hi> (1812) og der <seg type="com" n="com79">fik hans Magt sin Hælsot</seg>. Russerne brændte selv <hi rend="spaced"><placeName key="fak901">Moskau</placeName>,</hi> saa <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName>,</hi> som allerede havde mistet den <pb type="text" facs="1829_480A_fax026.jpg" ed="A" n="18"/>halve Krigshær, maatte midt om Vinteren trække sig tilbage til <placeName key="fak397">Polen</placeName>, og mistede paa denne Flugt i <seg type="com" n="com80">Ørken</seg> hardtad alle sine Folk. <seg type="com" n="com81">Endda</seg> var han <seg type="com" n="com82">kiæk</seg>, skyndte sig hjem til <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, fik sig en ny Krigshær, og sloges drabelig, men da nu alle de underkuede Folk gjorde Opstand, maatte han dog give tabt, blev slaaet ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak893">Leipzig</placeName></hi> (1813) og forfulgt til <placeName key="fak103">Paris</placeName>, saa at sige, af hele <placeName key="fak12">Europa</placeName>. Han afstod nu Alt, (<seg type="com" n="com83">saa nær som</seg> Keiser-Titelen, og den lille Øe <hi rend="spaced"><placeName key="fak1392">Elba</placeName>,</hi> (vestenfor <placeName key="fak212">Italien</placeName>) og <persName key="pe147">Ludvig den Sextendes</persName> Broder blev Konge i <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>; men næste Aar (1815) kom <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName></hi> igien med en Haandfuld Tilhængere, og da Kongen sendte en Krigs-Hær ud imod ham, gik denne over til sin gamle Keiser, saa <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName>,</hi> uden en Draabe Blods Udgydelse, holdt sit Indtog i <placeName key="fak103">Paris</placeName>, og satte sig igien paa Keiser-Thronen. Det varede imidlertid kun <hi rend="spaced">hundrede Dage,</hi> thi da hele <placeName key="fak12">Europa</placeName> rustede sig, hastede <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName></hi> til <placeName key="fak758">Nederlandene</placeName>, for at slaae Engelskmændene og Preuserne, som var først kommet paa Benene, og <hi rend="spaced">Preuserne</hi> (under <hi rend="spaced"><persName key="pe2494">Blücher</persName></hi>) fik han vel slaaet, men dog ikke anderledes, end at de, næste Dag, da han havde arbeidet sig træt paa Engelænderne (under <pb type="text" facs="1829_480A_fax027.jpg" ed="A" n="19"/><hi rend="spaced"><persName key="pe2495">Wellington</persName></hi>) kom bag paa ham, og ødelagde hans Krigshær. Efter dette Slag (ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak1191">Waterloo</placeName></hi>) var det forbi med <hi rend="spaced"><persName key="pe104">Napoleon</persName>,</hi> hans egne <seg type="com" n="com85">Redskaber</seg> nødte ham til at nedlægge Regieringen, og da han derpaa overgav sig til Engelænderne, satte de ham i Fængsel paa Øen <hi rend="spaced"><placeName key="fak1263">St. Helena</placeName></hi> (ved <placeName key="fak146">Afrika</placeName>) hvor han (kun lidt over 50 Aar gammel) endte sit æventyrlige Levnets-Løb 1821.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ved <persName key="pe104">Napoleons</persName> Fald fik <placeName key="fak12">Europa</placeName> nogenlunde sin forrige Skikkelse igien, med fire saakaldte store Magter: <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engeland</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak106">Frankerig</placeName></hi> i Vesten, <hi rend="spaced"><placeName key="fak774">Østerrig</placeName></hi> i <hi rend="spaced">Syden,</hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak137">Rusland</placeName></hi> i Østen og Norden. <hi rend="spaced"><placeName key="his322">Preusen</placeName>,</hi> der under <persName key="pe104">Napoleon</persName> var saa godt som opløst, regnes nu sædvanlig igien for den femte store Magt, men er dog ikke at regne mod de Andre.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engelands</placeName></hi> Magt er den <seg type="com" n="com86">mærkværdigste</seg>, thi det er en <hi rend="spaced">Sø-Magt,</hi> der beroer paa en mageløs Søfart, Handel og Rigdom, som især i det sidste Aarhundrede er saaledes tiltaget, at <placeName key="fak5">Engeland</placeName> nu agtes for at være omtrent enevældig til Søes, og kalder sig gierne selv <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com87">Havets Dronning</seg>.</hi> Med dette <seg type="com" n="com88">Dronningskab</seg> er det ellers i Tidens Løb gaaet <seg type="com" n="com89">underlig</seg> til; thi i Oldtiden havde <pb type="text" facs="1829_480A_fax028.jpg" ed="A" n="20"/>først <hi rend="spaced"><placeName key="fak600">Tyrus</placeName></hi> det, (til <persName key="pe495">Alexander den Stores</persName> Tid) og siden dens Aflægger <hi rend="spaced"><placeName key="his708">Carthago</placeName></hi> (indtil de Puniske Krige) og i Middel-Alderen var Havet <seg type="com" n="com90">en Viking-Fælled</seg> for <hi rend="spaced">Araber</hi> og <hi rend="spaced">Normanner,</hi> indtil, under Kors-Togene, <hi rend="spaced">Sømagt</hi> og <hi rend="spaced">Kiøbmandskab</hi> igien blev forenet i de Italienske Sø-Stæder, især <hi rend="spaced"><placeName key="fak756">Genua</placeName>, <placeName key="fak757">Pisa</placeName>,</hi> og Dronningen <seg type="com" n="com91">for</seg> dem Alle, <hi rend="spaced"><placeName key="fak749">Venedig</placeName>.</hi> Dette varede til Slutningen af det femtende Aarhundrede, men da fandt <hi rend="spaced">Portugiserne</hi> Sø-Veien (sydenom <placeName key="fak146">Afrika</placeName>) til <placeName key="his805">Ost-Indien</placeName>, og bemægtigede sig Handelen dermed, (som før var gaaet over <placeName key="fak84">det røde Hav</placeName>, <hi rend="spaced"><placeName key="fak529">Alexandrien</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak749">Venedig</placeName></hi>) og, skiøndt Spanierne blev de Mægtigste i <placeName key="fak147">Amerika</placeName>, <seg type="com" n="com92">bar dog Portugiserne Prisen</seg> paa Havet, indtil Spanierne indtog <placeName key="fak335">Portugal</placeName>, (under <persName key="pe2159"><hi rend="spaced">Philip</hi> den <hi rend="spaced">Anden</hi></persName>); men saa kom <hi rend="spaced">Hollænderne,</hi> som paa samme Tid rev sig løs fra <placeName key="fak138">Spanien</placeName>, fortrængde Portugiserne i <placeName key="his805">Ost-Indien</placeName>, og i det <hi rend="spaced">Syttende</hi> Aarhundrede var <hi rend="spaced"><placeName key="fak759">Holland</placeName></hi> Dronning paa Havet. Endelig kom <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engeland</placeName>,</hi> i det Attende, og medens Revolutions-Krigen <seg type="com" n="com93">forstyrrede</seg> hele <seg type="com" n="com94">Fast-Landet</seg>, blev <placeName key="fak5">Engeland</placeName> enevældig saavel i <placeName key="his805">Ost-Indien</placeName>, som paa Havet.</p>
|
|
|
<fw type="longLine"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1829_480A_fax029.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1829_480A_fax030.jpg"/>
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
